Klima, natur og energis møde den 12. marts 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte, hvilken højde kystsikringen af Frederikssund bymidte skal have. Den tekniske forundersøgelse udarbejdet i 2021 anbefalede en sikring til kote +2,25. Udvalget har imidlertid ønsket en belysning af konsekvenserne ved at hæve sikringen til +2,5. Rådgivere fra Niras har udarbejdet et notat, der beskriver konsekvenserne ved en kystsikring til henholdsvis kote +2,25 og +2,5. Notatet er lagt som bilag 3.

Supplerende resume til møde i Klima, natur og energi d. 12. marts 2024:

Udvalget udsatte på møde d. 7. november 2024 beslutningen om, hvorvidt projektet skal beskytte bymidten til kote +2,25 eller +2,50. Til sagen er tilføjet et yderligere indstillingspunkt vedr. linjeføring af beskyttelsen.

Sagen fra november er efterfulgt af en supplerende sagsfremstilling til dette møde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende, at alle dele af kystsikringen skal have diger, mure eller andre løsninger til mindst kote +2,25.

Supplerende indstilling til mødet 12. marts 2024:

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

2. Beslutte enten scenarie 1 eller scenarie 2 for linjeføring af beskyttelsen.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 7. november 2023, pkt. 86:

Udsat.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt, idet koten sættes til mindst +2,50 m.

Indstillingspunkt 2: Udvalget besluttede scenarie 2 under forudsætning af, at der kan indgås aftaler med Toldboden om de nødvendige foranstaltninger for, at det kan fungere i praksis som beskrevet i sagen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Projektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord" skal sikre Frederikssund bymidte imod stormflod og havvandsstigninger. Det er desuden et mål med projektet, at der fremadrettet skal være færrest muligt beredskabsløsninger inden for arealet omfattet af det gamle Bløden Digelag, og at løsningerne så vidt muligt skal gennemføres på kommunalt areal, så ekspropriation minimeres og helst helt undgås. Endeligt skal projektet tilføje rekreative værdier til byen og særligt forbedre byrummet på havnepladsen.

I 2021 udarbejdede Niras en teknisk forundersøgelse, hvor de anbefalede, at kystsikringen skal have diger, mure eller andre løsninger til mindst +2,25 på projektområdets strækninger, hvilket svarer til en 100- årshændelse i 2070. Niras er blevet bedt om at belyse konsekvenserne ved at hæve løsningernes topkote (kronekoteniveauet) til +2,5, dvs. 25 cm højere end anbefalingen fra den tekniske forundersøgelse. Notat udarbejdet af Niras er lagt som bilag 3.

Konsekvenser ved valg af sikringsniveau

I det vedlagte notat beskrives konsekvenserne ved to kronekoteniveauer:

1) kote +2,25

2) kote +2,5

Vurderingen i notatet tager udgangspunkt i, at kystsikring udformes som forskellige sikringstyper. Nogle steder etableres jorddiger, andre steder hævede flader, mens der på havnepladsen etableres en hård kant. Se vedlagte kort for principper for sikringstyper, bilag 2. Principperne gælder ved begge sikringshøjder.

1) Kronekote +2,25

Principperne for sikringen forventes at kunne løses til minimum kote +2,25 uden beredskabsløsninger og på kommunale arealer, dog med en mindre undtagelse ved indkørsler på Stenværksvej, hvor det forventes, at der kan indgås aftaler med grundejerne.

2) Kronekote +2,5

Ved kronekote +2,5 vil projekts område skulle udvides to steder, ved Kalvøen og ved Sillebro Å. De steder, hvor der planlægges jorddiger (nord for Nordkajen og langs Berntsens Kanal), vil digerne skulle gøres bredere, hvilket sandsynligvis godt kan løses. Langs Sillebro Å er niveauet i dag meget tæt på kote +2,25. Ved en højere kronekote vil projektets omfang på denne strækning derfor forøges en del, da stien skal forhøjes på hele strækningen. Derudover vil der ved en kronekote +2,5 forventeligt skulle etableres skotløsninger ved Stenværksvej, ved Nordkajen og ved Amsterdamhusenes indgangsparti mod østkajen.

Niras vurderer, at overslagspriserne på de to kronekoter differentierer med ca. 2,3 mio. kr.

En adaptiv løsning

Det er administrationens vurdering, at en adaptiv løsning, hvor der sikres til kote +2,25, men hvor anlægget forberedes til senere at kunne forhøjes til kote +2,5, ikke kan anbefales. Det vurderes, at en adaptiv løsning vil blive dyrere end at sikre til kote +2,5 fra starten, og gener for borgerne fra anlægsprocessen vil opstå to gange i stedet for en. Der kan også være situationer, hvor løsningen til senere forhøjelse ikke længere er i produktion, og det kan derfor være svært at lave en forberedelse, der er fremtidssikker. Ønskes en sikring til kote +2,5 anbefales det, at den etableres fra start.

Administrationens overvejelser om sikringens højde

Den sikring, som Frederikssund planlægger nu, sikrer Frederikssund Bymidte mod en 100-års hændelse frem til 2070. Det er normal praksis i digeprojekter at tage udgangspunkt i en 100-års hændelse om 50 år.

Havvandsstigninger forventes at fortsætte også ud over 2070. På et tidspunkt vil både en sikring til kote +2,25 og en sikring til kote +2,5 blive for lav, og det samme vil ske for en række andre sikringer i Roskilde Fjord. På et tidspunkt skal der således etableres en højere og forventeligt regional løsning. Sikringen af Frederikssund bymidte vil på det tidspunkt overgå fra at være den egentlige sikring til at være en sikring, der bare skal være høj nok til at klare den vandstand, som udløser en lukning af en fremtidig regional sikring.

Højvande i Roskilde Fjord opstår ved vedvarende nordlig vind, som presser vand fra Kattegat ind i Isefjord og Roskilde Fjord. Vinden presser samtidig vandet i Roskilde Fjord ned mod Roskilde, som derfor har højere vandstande under stormfloder end Frederikssund bymidte. Frederikssund By oplever ikke den samme opstuvning i højvandssituationerne og kysten er ydermere orienteret på en måde, hvor den ikke er påvirket af bølger. På den baggrund vurderes en sikring til kote +2,25 at være tilstrækkelig.

En sikring til kote +2,5 vurderes uhensigtsmæssig af følgende grunde:

1. En sikring ved Nordre Pakhusvej kan sandsynligt etableres uden skot til kote +2,25, men ved +2,5 må en skotløsning forventes (se notatet s. 6). Skotløsninger er mindre sikre end permanente sikringer og kræver beredskabsindsats.
2. Det forventes at være muligt at sikre trappeopgangen til Amsterdamhusene med en permanent sikring til kote +2,25, men ved kote +2,5 er en skotløsning forventelig (se notatet s. 6).
3. Det er muligt at hæve Stenværksvej til kote +2,25 og bevare to vejbaner. Hvis vejen skal hæves til kote +2,5 skal vejen indsnævres til én vejbane og samtidig kan vejstykket fra toppunktet til broen til Sydkajen blive for stejl. Dette kan løses ved at hæve broen, hvilket imidlertid vil være særdeles bekosteligt (se notatets s. 11). Ved en sikring til kote 2,5 vurderer administrationen, at det sandsynligt vil ende med en skotløsning ved Stenværksvej.
4. Ved en sikring til kote +2,5 langs Sillebro Å vil der være behov for en Bilag IV-vurdering af arter i området baseret på feltundersøgelser, hvilket vil forsinke projektet (se notatets s. 12).
5. En sikring til kote +2,5 er ca. 2,3 mio. kr. dyrere end en sikring til kote +2,25. Ved Stenværksvej er økonomiberegningen for en løsning til kote +2,5 baseret på en vejhævning til kote +2,5 uden hævning af broen. Først ved projektering af løsningen kan det afgøres, om denne løsning er mulig eller en hævning af broen vil være nødvendig, hvilket som ovenfor nævnt vil fordyre løsningen betydeligt.
6. En fremtidig regional løsning forventes af hensyn til bl.a. diverse havne, diger, afvandingsledninger mv. langs fjorden at skulle lukke inden vandstanden i Frederikssund stiger mere end diger i kote +2,25 kan klare.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at fastholde en kronekote på +2,25.

Supplerende sagsfremstilling d. 12. marts 2024:

Udvalget skal med denne sag beslutte, om projektet skal beskytte bymidten til kote +2,25 eller +2,50. En beslutning, der er udskudt fra november 2023.

Derudover skal udvalget med denne sag beslutte, hvilken linjeføring kystbeskyttelsen skal have omkring Restaurant Toldboden.

Administrationen anbefaler, at alle beskyttelseselementer opføres i samme højde

På udvalgsmødet i november blev mulighederne for differentieret beskyttelseshøjde drøftet. For eksempel at hårde løsninger (mure og terrænhævninger) anlægges til kote +2,50 mens bløde løsninger (jorddiger) anlægges til kote +2,25. Denne sondring imellem anlægstyper var begrundet i, at det umiddelbart var nemmere at forhøje jorddiger på et senere tidspunkt, mens det blev anset for udfordrende at forhøje de hårde anlæg som mure og terrænhævninger efter anlæg. Udvalget ønskede et økonomiske overslag på et scenarie med differentierede beskyttelseshøjder.

Vedhæftede notat ”notat om konsekvenser ved valg af kronehøjde” er nu blevet opdateret med et prisestimat for et scenarie med kombination af beskyttelseshøjder, samt en generel opdatering med ny viden om løsninger til kote +2,50, se bilag 3.

Prisoverslagene indikerer, at der er en relativt lille prisforskel imellem de forskellige scenarier for beskyttelseshøjder. De økonomiske overslagspriser på dette stade i projektet vurderer administrationen til at være yderst usikre. Administrationen anbefaler derfor ikke, at det er de økonomiske overslag, der ligger til grund for beslutningen om beskyttelseshøjden.

Administrationen anbefaler ikke, at der arbejdes videre med differentierede højder, men at der vælges én beskyttelseshøjde for hele projektet.

Færre negative konsekvenser ved beskyttelse til kote +2,50 end tidligere vurderet

Administrationen har arbejdet videre med projektet og undersøgt mulige konkrete løsninger ved en beskyttelseshøjde til kote +2,50. Den nye viden fremgår af det opdaterede notat, se bilag 3.

Herunder gennemgås de bekymringspunkter, der tidligere har været ved en beskyttelse til kote +2,50. Konsekvenserne vurderes ikke at være lige så omfattende, som først antaget. Projektet kan løses til kote +2,50 med gode løsninger. En beskyttelse til kote +2,25 og +2,50 vurderer vi vil omfatte 3-4 skot, som skal indgå i en fremtidig beredskabsplan.

1. Nordre Pakhusvej: Kystbeskyttelsen kan løses med terrænhævning på parkeringspladsen, og dermed uden skot, til kote +2,50.
2. Amsterdamhusene: For at fastholde adgangsvejen til bygningen fra kajen, er det nødvendigt med et skot, hvilket kan løses uden større problemer. Dette vil også være tilfældet ved beskyttelse til kote +2,25.
3. Stenværksvej: Det har vist sig muligt at hæve vejen til kote +2,50 uden indsnævring til én kørebane, dog med et enkelt skot ved en privat indkørsel. Dette vil også være tilfældet ved beskyttelse til kote +2,25.
4. Sillebro Å: Ved beskyttelse til kote +2,50, vil der være behov for en Bilag IV-vurdering af arter i området baseret på feltundersøgelser. Tidsmæssigt vurderer administrationen ikke, at dette er et problem, såfremt der træffes beslutning om kotehøjden i marts 2024, således at feltundersøgelser kan gennemføres i forår/sommer 2024. Undersøgelser kan iværksættes, når der er truffet beslutning om kotehøjde.
5. En sikring til kote +2,50 er naturligvis dyrere, end en sikring til kote +2,25. Det er ikke længere relevant at overveje hævning af broen til Sydkajen, da det har vist sig, at beskyttelse kan løses ved terrænhævning på Stenværksvej. Hævning af broen er derfor ikke længere en økonomisk usikkerhed ifm. valg af beskyttelseshøjde.
6. Administrationen vurderer fortsat, at en regional løsning må forventes i fremtiden. En regional løsning forventes fortsat at skulle lukke inden vandstanden i Frederikssund stiger mere end til hvad diger i kote +2,25 kan klare, af hensyn til bl.a. diverse havne, diger, afvandingsledninger mv.

Den eneste forskel imellem beskyttelse til kote +2,25 og kote +2,50 er højden på projektet og dermed den rumlige oplevelse, en øget pris pga. øget materialeforbrug, og så en lille udvidelse af projektets omfang ved stien langs Sillebro Å og ved Kalvøen (Stenværksvej).

Se bilag 2 med oversigt over beskyttelsestyper på projektstrækningen.

Anbefaling til beskyttelseshøjde

Administrationen anbefaler, at der vælges én beskyttelseshøjde for hele projektet, og at projektet etableres til den endelige ønskede højde med det samme.

Administrationen anbefaler fortsat, at projektet skal beskytte til min. kote +2,25 på baggrund af den tekniske rapport og projektets forudsætningen om beskyttelse til en 100-årshændelse i 2070, men vurderer samtidig, at en beskyttelse til kote +2,5 ikke vil have store konsekvenser for de tekniske eller rumlige løsninger i projektet.

Beslutning om hvorvidt Toldboden skal beskyttes er nødvendig

Kystbeskyttelsesprojektet udspringer af Frederikssund Kommunes forpligtigelse til at beskytte området omfattet af det gamle digelag Bløden. Derfor var udgangspunktet for projektet, at beskyttelsen blev ført langs Færgevej, øst om Toldboden, da dette vurderes til at være digelagets afgrænsning. I skitsefasen var det et politisk ønske, at administrationen skulle undersøge muligheden for at føre beskyttelsen vest om Toldboden.

Vedlagt er et notat med argumenter for og imod begge linjeføringer, samt 2 scenarier for hvordan det kan løses, se bilag 4. Scenarierne er udfoldet herunder. Notatet indeholder også skitser, der illustrerer løsningerne rumligt.

Scenarie 1: Beskyttelse øst om Toldboden langs Færgevej

Ved denne løsning beskyttes Restaurant Toldboden ikke af projektet. Bekymringen ved at føre beskyttelsen langs Færgevej kan være, at muren potentielt kan skabe en barriere for gæster til restauranten, samt andre gående, der skal ned på havnepladsen. Dette viser sig ikke at være en udfordring, da rådgiverne har fundet en god løsning på ankomsten til Toldboden fra Færgevej, som kan fastholde en imødekommende og niveaufri ankomst til restauranten fra byen. Løsningen har den store fordel, at den ikke afhænger af at kommunen indgår aftaler med Toldboden om etablering og fremtidig brug, da løsningen anlægges 100% på kommunalt areal.

Scenarie 2: Beskyttelse vest om Toldboden langs matrikelskel

I tilfælde af, at kystbeskyttelsen skal placeres vest om Toldboden, anbefaler administrationen, at den etableres på kommunal jord med lidt afstand til matrikelskel, langs Toldbodens træterrasse og langs med vejen Nordkajen. Derudover vil der skulle etableres et skot på en del af Toldbodens areal, ved deres vareindlevering fra Nordkajen. Løsningen forudsætter derfor, at kommunen har nøjagtige aftaler med Toldboden om at kommunen skal kunne holde tilsyn og vedligeholde muren, samt lukke skottet, efter behov. En sådan løsning vil også kræve, at der indgås aftale med Toldboden om at de selv står for at etablere evt. nødvendige trapper og dæk som støder op til muren ved terrassen, for at komme hen over sikringen til udeserveringsarealet. Administrationen forventer, at en aftale kan finde sted uden betalinger mellem parterne. Af hensyn til projektets fremdrift, er det nødvendigt at have indgået en aftale om dette inden udgangen af april 2024. Hvis scenarie 2 besluttes, er det under forudsætning af, at der kan indgås aftaler som beskrevet i sagen inden udgangen af april. Hvis der ikke kan indgås aftale med Toldboden som beskrevet, føres beskyttelsen øst om Toldboden.

Ved scenarie 2 beskyttes Toldboden af projektet, hvilket er mere end kommunen er forpligtet til. Frederikssund Kommune har mulighed for at beskytte Toldboden, selvom bygningen umiddelbart vurderes til at ligge uden for digelagets område.

Scenarie 2 er ikke umiddelbart teknisk eller økonomisk bedre. Af hensyn til havneliv og byrum vurderer administrationen, at beskyttelse vest om Toldboden er en god løsning. Løsningen vest om Toldboden har samtidig den fordel, at hvis ejere på Nordkajen i fremtiden ønsker at anlægge et kystbeskyttelsesprojekt, vil det kunne koble sig på højvandsmuren langs med Nordkajen.

Konsekvenserne ved udsættelse af beslutning

For projektets fremdrift, er der brug for en beslutning vedrørende både beskyttelsesniveau og linjeføring omkring Restaurant Toldboden i marts 2024. Dette er en forudsætning for at kunne udføre anlægsprojektet i 2025 og 2026.

Behandlingsplan

• Kystbeskyttelsen og de tekniske forhold bliver behandlet i Klima, natur og energi.
• Efter beslutning om beskyttelseshøjde og linjeføring med denne sag vil projektet fremover blive behandlet i Plan og teknik, da projektet herefter vil omhandle selve anlægsprojektet og de fysiske rum.
• Projektet med byrumskunst vil blive behandlet i Byrådet, for at undgå at projektet skal behandles i flere fagudvalg.
• Klima, natur og energi skal behandle myndighedsprojektet efter kystbeskyttelsesloven.

Supplerende inddragelse

Vedrørende linjeføringen omkring Toldboden er administrationen i dialog med både bygningsejer og forpagter af Restaurant Toldboden.

Bilag er blevet opdateret

Bilag fra den oprindelige sag er blevet opdateret med ny viden. De oprindelige bilag er derfor erstattet med de opdaterede bilag. De oprindelige bilag findes på dagsorden fra udvalgsmøde 7. november 2023.

Bilag 2 er et opdateret oversigtskort over beskyttelsestyper i projektet og bilag 3 er et opdateret notat, ”Notat med vurdering af konsekvens ved valg af kronehøjde”. Bilag 4 er et nyt notat, der omhandler linjeføring af beskyttelsen omkring Toldbodens bygning.

Inddragelse

Det findes ikke relevant at inddrage borgere ift. de tekniske forhold i projektet. Der er gennemført inddragelse af borgere, byaktører og fagfolk over flere omgange i arbejdet med projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1_Oversigtskort over projektområde
• Bilag 2_Oversigtskort over beskyttelsestyper (opdateret)
• Bilag 3_Belysning af konsekvens ved valg af kronekote (opdateret)
• Bilag 4_Notat om kystbeskyttelsens linjeføring ved Toldboden

Resume

Beslutning om frigivelse af midler til betaling for projektforslag for fjernvarme i Skibby. Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning fra Skibby Fjernvarme A.m.b.a., om 100.000 kr. i startkapital. I ansøgningen blev redegjort for, at pengene skal bruges til markedsføring og udarbejdelse af projektforslag. Kommunen har ingen hjemmel til at foretage en sådan kontant udbetaling til Skibby Fjernvarme A.m.b.a. Ifølge Varmeforsyningsloven har kommunen dog hjemmel til at betale for udarbejdelse af projektforslag for fjernvarme i Skibby.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 70.000 kr. til projekt Klimahandlingsplan, for udarbejdelse af projektforslag for fjernvarme i Skibby.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som led i både kommunens klimaindsats nr. 1.2 ”Udbygning af fjernvarmenettet” i kommunens Klimaplan 2045 (se vedhæftede), og i sin Strategiske Energi- og Varmeplan 2022, var administrationen værter for et borgermøde i Skibby den 22/8-23 omhandlende muligheden for etablering af fjernvarme i Skibby.

På mødet blev dannet en lokal varmegruppe bestående af 12 frivillige borgere fra Skibby, med det formål at fremme realiseringen af fjernvarme i byen. Administrationen har vist yderligere støtte til varmegruppen og dens indsats, ved at facilitere flere møder med gruppen.

På endnu et borgermøde i Skibby den 23/11-23 – afholdte varmegruppen stiftende generalforsamling for Skibby Fjernvarme A.m.b.a.

Som nystiftet forsyningsselskab har Skibby Fjernvarme A.m.b.a. ingen startkapital, og der vil ikke være betalende andelshavere, før de kan modtage varme. Den 22/1-24 modtog kommunen en ansøgning fra Skibby Fjernvarme A.m.b.a., om 100.000 kr. i startkapital. I ansøgningen blev redegjort for, at pengene skal bruges til markedsføring og udarbejdelse af projektforslag.

Kommunen har ingen hjemmel til at foretage en sådan kontant udbetaling til Skibby Fjernvarme A.m.b.a. Ifølge Varmeforsyningsloven har kommunen dog hjemmel til at betale for udarbejdelse af projektforslag for fjernvarme i Skibby.

Administrationen anbefaler, at kommunen betaler for udarbejdelse af projektforslag for fjernvarme i Skibby jf. Varmeforsyningsloven. Begrundelsen er, at dette både vil fremme kommunens muligheder for at efterleve kommunens egen varmeplan, som blandt andet viser et positivt samfundsøkonomisk potentiale for fjernvarme i Skibby, samt at opfylde ca. 12% af CO2-reduktionerne i kommunens klimaindsats nr. 1.2 ”Udbygning af fjernvarmenettet” i kommunens Klimaplan 2045, svarende til ca. 6.700 ton CO2.

Administrationen vurderer ud fra tilsvarende projekter i andre kommuner, at projektforslaget vil beløbe sig til ca. 70.000 kr.

I kommunens "Strategiske energi- og varmeplan 2022" fremgår også andre gaslandsbyer, som kommunen også ønsker konverteret til fossilfrie varmeløsninger. For de landsbyer hvor det viser sig økonomisk fordelagtigt med fælles varmeløsninger, som kræver udarbejdelse af projektforslag, vurderer administrationen, at det vil være muligt inden for det aktuelle budget at imødekomme disse landsbyer med et lignende behov. I så fald, vil der blive lagt en ny sag op i hvert tilfælde.

Inddragelse

Borgere, Skibby Aktive og E.ON. har været inddraget i hele arbejdet med i første omgang at muliggøre dannelsen af en lokal varmegruppe, og senere stiftelsen af Skibby Fjernvarme A.m.b.a.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 9,33 mio. kr. til projekt Klimahandlingsplan, hvoraf 70.000 kr. søges frigivet i nærværende sag.

Bilag

• ansøgning FREDERIKSSUND KOMMUNE 22-01-2024
• klimatiltag 1.2

Resume

Klima, natur og energi besluttede den 16. januar 2024, at administrationen skal udarbejde en sag om træbestandens CO2 reduktion. Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt kommunen skal indregne CO2-optaget fra kommunens træbestande i kommunens klimaregnskab, i forbindelse med næste opdatering af kommunens klimaplan i 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Kommunen indregner CO2-optaget fra kommunens træbestande i kommunens klimaregnskab, i forbindelse med næste opdatering af kommunens klimaplan i 2027.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Jens Jørgensen (V), Poul Erik Skov Christensen (A) og Jesper Wittenburg (A).

Imod stemte: Ole Frimann Hansen (F).

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi besluttede den 16. januar 2024, at administrationen skal udarbejde en sag om træbestandens CO2 reduktion.

Baggrunden herfor er en anmodningssag. Af anmodningssagen blev fremført muligheden for at anvende regneværktøjet i-tree til at beregne CO2-optaget fra kommunens samlede træbestande. Administrationen har erfaring med regneværktøjet i-tree ved vurderinger til forvaltning af bytræer. På denne baggrund vurderes I-tree ikke anvendeligt til beregning af CO2-optaget fra kommunens samlede træbestande. Administrationen vil undersøge potentialet for at integrere i-tree i kommunens samlede træforvaltning som en del af implementeringen af kommunens træstrategi.

I klimaplan 2024 er ikke indregnet CO2-optag fra skove og træer. Der er benyttet et særligt beregningsværktøj til udregning af kommunens klimaregnskab. Dette beregningsværkstøj er særligt udviklet til kommunernes DK2020 planer, og det har indlagt mulighed for at medregne CO2-optaget fra kommunens træbestande. Det kræver dog, at udregningen for selve CO2-optaget fra kommunens træbestand udføres i et andet hertil specialiseret beregningsværktøj. Administrationen erfarer, at der fra national hånd allerede findes specialiserede beregningsredskaber, som forventes at være de mest gængse og bedst egnede til formålet.

Præcist hvor meget CO2-optaget vil bidrage positivt til kommunens samlede klimaregnskab er svært at sige noget sikkert om på forhånd. Administrationen har dog en forventning om, at der skal være tale om skove og specifikt skovrejsning, før det giver mening at indregne en CO-effekt. Især skovrejsning har de første 20 år en netto tilvækst, der giver et målbart CO2 optag. Men fjernelse af store enkelttræer i stort omfang kan også have en vis negativ betydning.

Administrationen anbefaler derfor at undersøge, hvilke beregningsredskaber der måtte vise sig som de mest gængse og bedst egnede til formålet, og at benytte disse til at inkludere CO2-optaget fra kommunens træbestande i kommunens samlede klimaregnskab, fra og med næste opdatering af kommunens klimaplan i 2027.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi marts 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet