Klima, natur og energis møde den 06. december 2022

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Resume

Byrådet godkendte Naturstrategien i april 2022 og udarbejdelse af en handlingsplan. Udvalget skal drøfte centrale spørgsmål for at sætte retning for naturhandleplanen. Ved mødet præsenteres udvalget for formål og proces for naturhandleplanen og et udkast til opbygning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Ved drøftelsen præsenteres udvalget for formålet med at udarbejde en naturhandleplan og processen for inddragelse og politisk behandling. Administrationen fremlægger et udkast til opbygning af naturhandleplanen, hvor det skitseret, hvordan målene kan blive til retningslinjer til prioritering af konkrete indsatser rundt i hele kommunen.

Udvalget får mulighed for at drøfte centrale spørgsmål for at sætte retning på det videre arbejde med naturhandleplanen. Et udkast til naturhandleplan forventes til politisk behandling i foråret 2023.

Inddragelse

Borgerne i Frederikssund Kommune har hen over sommermånederne kunnet melde ind med forslag og idéer til naturhandleplanen via den digitale platform vi.skaber.frederikssund.dk. I september blev afholdt en naturvandring i Græse Ådal. Grønt Forum har haft mulighed for at drøfte nogle af de konkrete idéer og har meldt et samlet bidrag ind i processen. I forbindelse med den offentlige høring af Naturstrategien i vinteren 21/22 fremsendte borgere mange forslag, som havde mere karakter af indsatser og som derfor indgår på ligefod med de øvrige bidrag i processen. Tilsvarende forventes, at et udkast til naturhandleplan sendes i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Denne sag handler om etablering af tre små elkedler og en akkumuleringstank ved Skuldelev Energiselskab A.m.b.a, der skal være med til at mindske brug af naturgas i varmeforsyningen. Varmeprojektforslaget viser positiv samfundsøkonomi. Byrådet skal beslutte, om varmeprojektforslaget skal godkendes til høring.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende varmeprojektforslaget til høring.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Positiv samfundsøkonomisk fordel på 27,2 mio. kr.

Det eksisterende anlæg på Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. indeholder en naturgasmotor, en naturgaskedel, solfangere og en biomassekedel på flis, der står for henholdsvis 8,9 %, 5,7 %, 23,7 % og 61,7 % af produktionen. I tilknytning til værket er der 2 akkumuleringstanke.

Varmeprojektforslaget omfatter etablering af tre små elkedler, der skal erstatte naturgaskedelen og mindske brug af naturgas som brændsel i varmeproduktionen. Dertil skal en af de eksisterende akkumuleringstanke erstattes med en ny større akkumuleringstank, der både skal gøre det muligt at have en højere udnyttelse af de eksisterende solfangere og sikre fleksibilitet i driften af elkedlen. Hvis projektforslaget godkendes endeligt vil produktionsfordelingen være 4,9 % fra naturgasmotoren, 23,9 % fra solfangere, 56,3 % fra biomassekedlen og 14,9 % fra elkedlen.

Projektforslaget viser en samfundsøkonomisk fordel på 27,2 mio. kr., sammenlignet med referencescenariet, som er produktion på det eksisterende anlæg uden ændringer i produktionen. De følsomhedsberegninger, der er udført på samfundsøkonomien viser, at projektforslaget er robust og den samfundsøkonomisk bedste løsning sammenlignet med referencescenariet.

Projektforslagets positive samfundsøkonomi skyldes især, at Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. forventer at modtage betaling for at stille de nye elkedler til rådighed for regulering af elmarkedet, kaldet regulerkraftmarkedet. Elkedlerne kan med meget kort varsel bruge store mængder strøm til at producere fjernvarme og kan slukkes lige så hurtigt igen, når elproduktion og -forbrug er kommet i balance. Hvis der ikke skulle være brug for varmen umiddelbart i fjernvarmesystemet kan akkumuleringstankene gemme varmen til senere. En elkedel i kombination med en akkumulator kan således være attraktiv på regulerkraftmarkedet. Elmarkedets udvikling i fremtiden er usikker. Derfor er det uvist om Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. vil få en stor indtægt ved at så til rådighed for elmarkedet. Følsomhedsberegninger på modtagelse af mindre rådighedsbetaling viser, at projektforslaget har en robust samfundsøkonomi. I de samfundsøkonomiske beregninger skal anvendes gaspriser udmeldt af Energistyrelsen i februar 2022, der udgør 1/4-1/6 af de faktiske langsigtede gaspriser i november 2022. Hvis gaspriserne bliver højere end forventet af Energistyrelsen, styrker det samfundsøkonomien i at erstatte naturgaskedlen med elkedler.

Klimarigtig løsning - mindre CO²-udledning

Med omlægningen af produktionen på Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. ses også en klimamæssig gevinst, hvor forbruget af fossile brændsler mindskes og CO²-udledningen reduceres kraftigt.

Estimeret årlig besparelse på knap 5.000 kr. for ejere af et standardhus

Projektforslaget viser en selskabsøkonomisk fordel i prisen på produktion af varme. Selskabsøkonomien skal sikre, at investeringen i projektet ikke resulterer i stigning i forbrugerpriser. Da selskabsøkonomien viser, at prisen på produktion af varme mindskes ved projektforslaget, vil varmeselskabets kunder opnå en besparelse på deres varmeregning. For et standardhus på 130 m³ som bruger 18,1 MWh pr. år vil der være en estimeret årlig besparelse på ca. 4.600 kr. Reduktionen i forbrugerpriser vil dog være stærkt afhængig af den fremtidige rådighedsbetaling fra elsystemet og udviklingen i energipriser.

Inddragelse

Varmeprojektforslaget sendes i 4 ugers høring hos høringsberettigede jf. projektbekendtgørelsen, hvis Byrådet godkender projektforslaget. Indkomne høringssvar vil indgå i den videre politiske proces i forbindelse med den endelige vedtagelse af varmeprojektet, som vedtages af Klima, natur og energi.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Projektforslag revision 5 af 31-10-2022.pdf

Resume

Varmeforsyningsselskabet Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. ønsker at etablere nye anlæg til varmeproduktion for at kunne reducere afhængigheden af naturgas og få mulighed for at bruge billigere varmekilder. Varmeprojektet har været i høring hos berørte parter. I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar. Klima, natur og energi skal med denne sag beslutte, om varmeprojektet skal endeligt vedtages.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Varmeprojekt om varmepumpe og elkedel til Jægerspris Kraftvarme godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Projektforslaget reducerer afhængighed af gas

Jægerspris Kraftvarme producerer i dag varme fra et solvarmeanlæg, som står for ca. 8 % af varmeproduktionen. Resten af varmeproduktionen er baseret på gas. Med den aktuelle udvikling i brændselspriser er gas blevet en dyr energikilde. Selskabet ønsker derfor at nedbringe deres afhængighed af gas ved at tilføje mulighed for produktion af varme via andre energikilder. Konkret ønsker selskabet at udbygge kraftvarmeværket med en varmepumpe på 7,0 MW, en elkedel på 10 MW samt en varmeakkumulator på 3.000 m³. Selskabets varmeprojekt vil betyde, at brugen af gas stort set udfases - andelen af gasbaseret varme fra selskabet reduceres til 0,6 %. Muligheden for at bruge gas i produktionen fastholdes for at sikre anlægget en større økonomisk robusthed, idet driften løbende kan optimeres efter de aktuelle el- og gaspriser. Selskabets varmeprojektforslag med nærmere beskrivelse af nuværende og fremtidig kapacitet, beregninger af samfundsøkonomi og selskabsøkonomi mv. er vedlagt som bilag.

Projektforslaget har positiv samfundsøkonomi og god robusthed

Ved behandling af varmeprojekter kan kommunen godkende den mest fordelagtige varmeforsyning vurderet ud fra samfundsøkonomiske beregninger. Forudsætningerne for den samfundsøkonomiske beregning kan ændre sig over varmeforsyningsanlægs levetid. Derfor skal den samfundsøkonomiske beregning suppleres med beregninger af projektets følsomhed overfor ændrede forudsætninger. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi på ca. 31 mio. kr. over en betragtningsperiode på 25 år og en god robusthed overfor skift i forudsætninger.

Varme baseret på el kan tilpasses forbruget og har god samfundsøkonomi

En høj andel af solceller og især vindmøller i det danske elsystem betyder sammen med den svingende efterspørgsel over døgnet, at elpriserne er stærkt svingende. I stærkt blæsevejr kan elektricitet være gratis på tidspunkter, hvor forbruget er lavt. I vindstille og ved aften, hvor husholdningerne bruger meget strøm er prisen ofte meget høj. Et varmeforsyningsselskab kan drage nytte af disse forskelle og producere varme på el ved hjælp af varmepumper og elkedler, når elpriserne er lave og gemme varmen til der er behov for den i en varmeakkumulator. En eldrevet varmepumpe producerer normalt varme billigere end en elkedel, men det er også et betydeligt dyrere anlæg. Derfor anvendes varmepumpen til at dække så meget som muligt af varmebehovet over året. Spidslasten dækkes af en elkedel.

Elkedlen kan hjælpe med produktionstilpasningen i elsystemet

Solcellers og vindmøllers produktion giver ikke alene mulighed for at fjernvarmeværker kan udnytte lave elpriser. Der er derudover mulighed for at få betaling fra Energinet, som er ansvarlig for at sikre balancen mellem elproduktion og -forbrug på det danske elmarked via det man kalder regulerkraftmarkedet. Med en elkedel kan Jægerspris Kraftvarme tilbyde at bruge strøm med sekunders varsel i situation med eloverskud og slukke hurtigt igen, når elproduktion og -forbrug er kommet i balance og få betaling for på denne måde at medvirke til at stabilisere det samlede elsystem. Indtægtsmulighederne på regulerkraftmarkedet er ikke indregnet i Jægerspris Kraftvarmes projektforslag. Projektforslagets økonomi er således mere robust end beregningerne viser.

Klimarigtig løsning - mindre CO2-udledning

Med omlægningen af produktionen på Jægerspris Kraftvarme ses også en klimamæssig gevinst, hvor forbruget af fossile brændsler og CO2-udledningen reduceres kraftigt.

Estimeret årlig besparelse på godt 5.000 kr. for ejere af et standardhus

Projektforslaget viser en selskabsøkonomisk fordel i prisen på produktion af varme. Selskabsøkonomien skal sikre, at investeringen i projektet ikke resulterer i stigning i forbrugerpriser. Da selskabsøkonomien viser, at prisen på produktion af varme mindskes ved projektforslaget, vil varmeselskabets kunder opnå en besparelse på deres varmeregning. For et standardhus på 130 m3 som bruger 18,1 MWh pr. år vil der være en estimeret årlig besparelse på ca. 5.200 kr. Reduktionen i forbrugerpriser vil dog være stærkt afhængig af udviklingen i energipriser.

Forhold til kommunal planlægning

Det vurderes umiddelbart, at projektforslaget vil kræve behov for dispensationer fra den gældende lokalplan vedr. f.eks. højde og bebyggelsens omfang eller evt. ny lokalplan. Dette tages der stilling til senere, når der foreligger et forslag til konkret udformning af bygninger og anlæg.

Samlet vurdering

Projektets samfundsøkonomiske fordel vurderes at være robust. Projektet er mest følsomt overfor en situation med gaspriser langt under dagens niveau. I den situation vil værkets varmeproduktion blive billig, men den ville have været endnu billigere, hvis projektets investeringer ikke blev gennemført.

Inddragelse

Byrådet besluttede d. 28. september 2022 at sende projektforslaget i 4 ugers høring hos berørte parter. Der er ikke indkommet høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Varmeprojektforslag Jægerspris Kraftvarme - Etablering af ny produktion

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV. Af ansøgningen fremgår, at lodsejere langs vandløbet overvejende er i mod muligheden for medbenyttelse af Marbækrenden. Administrationen redegør i sagen om muligheden for tvungen medbenyttelse. Da denne løsning kan trække ud ved evt. klagesager, foreslår administrationen en mere fremtidssikring løsning med at etablere en fjordledning, der kan lede regnvand direkte i Roskilde Fjord. Fordele og ulemper ved denne og andre alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning"

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Yderligere udbygning af Vinge SV kræver fremtidssikret afvandingsløsning

Udbygning af den del af Vinge, som skal afvande til Marbækrenden (Vinge SV), kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Marbækrenden er et rørlagt vandløb, hvorfor nye udledninger kræver afgørelse om medbenyttelse efter vandløbsloven. Administrationen kan først meddele udledningstilladelse, når der er opnået tilladelse til medbenyttelse. Afgørelse om medbenyttelse kan påklages. En klage over medbenyttelse vil stoppe muligheden for afvanding, indtil der foreligger en afgørelse fra klagenævnet.

Der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til fase 1 og 2, men lodsejere ønsker ikke medbenyttelse

Marbækrenden er af rådgiver i 2020 blevet vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, jf. vedlagte kort). Administrationen vurderer ikke, at der er nye forhold, der ændrer på denne vurdering. Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger.

På den baggrund har Novafos ansøgt Frederikssund Kommune om medbenyttelse af Marbækrenden, til udledninger fra planlagte bebyggelser syd for S-banen, "etape 1" (se Bilag 2 - kort). Senere vil Novafos sende en ny ansøgning om medbenyttelse til udledning fra planlagte bebyggelser nord for S-banen, "etape 2" (Se Bilag 2 - kort). Novofos har udsendt naboerklæringer til lodsejere langs vandløbet med tilbud om kompensation, samt at Novofos har en fremtidig part i vedligeholdelsesudgifter. 8 ud af 17 lodsejere har givet positiv tilbagemelding, mens 2 ikke har taget stilling. De resterende ønsker ikke at give tilsagn til medbenyttelsen.

Mulighed for afgørelse om tvungen medbenyttelse - men afgørelse kan påklages

Frederikssund Kommune har mulighed for på baggrund af ansøgningen og vurderingen af rørets kapacitet at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbet er et offentligt vandløb, og det daglige vedligehold tilfalder derfor vandløbsmyndigheden (kommunen). Så længe der ikke er afvandingsmæssige problemer, har det derfor ikke nogen økonomisk konsekvens for lodsejerne, at kommunen giver medbenyttelsestilladelse til Novafos. Når rørledningen er udtjent, vil vandløbsmyndigheden skulle træffe en afgørelse om renovering, hvor udgifterne vil blive fordelt mellem medbenyttere og lodsejere efter et nytteprincip. Der er en beregnet restlevetid på Marbækrenden på ca. 20 år. Kommunen er i gang med at planlægge et vedligehold af rørledningen, for at sikre at Marbækrenden lever op til sin beregnede kapacitet. Afgørelsen om medbenyttelse kan påklages med opsættende virkning. Med den store andel af lodsejere, som er negative over for medbenyttelsen, er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive påklaget, hvilket vil trække sagen ud. Fordele og ulemper ved scenariet er beskrevet i Bilag 1.

Mulighed for alternativ løsning - Anlæg af ledning fra Vinge direkte til Roskilde Fjord - Anbefales

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde udarbejdet alternative forslag, herunder muligheden for anlæg af en ny fjordledning (alternativ 1), med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ kræver et nyt spildevandstillæg men er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig.

Administrationen og Novafos anser dette som den bedste løsning, med de største fremtidsperspektiver. Fordele og ulemper ved alternativet er beskrevet i Bilag 1.

Andre alternativer - opdimensionering af vandløb eller fritlægning af Marbækrenden

Andre alternative løsninger er at tilbyde lodsejere en opdimensionering af rørene for at acceptere medbenyttelse (alternativ 2), fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3), eller omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4).

Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Inddragelse

Novafos har haft dialog med lodsejere både enkeltvis og ved borgermøde. Frederikssund Kommune er løbende i dialog med Novafos om projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigt over alternativer
• Bilag 2 - kort

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag godkende retningslinjer for den fysiske udformning af kystbeskyttelsen i Frederikssund midtby. De er udarbejdet på baggrund af de idéer og forslag, der er kommet i borgerinddragelsesprocessen i sommeren 2022. Borgere er kommet med forslag til funktioner, de savner i byen og peget på de udfordringer, de oplever, at byen har. Input fra idéfasen skal i den næste fase omsættes til formgivning af projektet ’Frederikssund møder vandet – livet mellem by og fjord’.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende retningslinjer for formgivning af kystsikringsprojektet ’Frederikssund mødet vandet – livet mellem by og fjord’, på baggrund af idéfasens resultater.

Beslutning

Godkendt under forudsætning af, at der afgrænses til og ikke gåes på kompromis med det overordnede formål, nemlig kystbeskyttelsen af Frederikssund by.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Mere end 200 borgere er kommet med forslag og idéer til projektet 'Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord'. Administrationen har opstillet en række principper for formgivningen af kystbeskyttelsen på baggrund af borgerinddragelsen.

Realisering af kystbeskyttelsen i Frederikssund skal bidrage til, at Frederikssund by har gode rammer for byliv, attraktive forbindelser og opleves som en tryg by. Principperne skal sikre, at der bliver indtænkt merværdi i projektet, som bidrager positivt med nye rekreative kvaliteter til bylivet.

Administrationens anbefalinger til retningslinjer er inddelt i tre temaer:

1) Forbundet by

Visionen for en forbundet by er, at der skal skabes forbindelser i byen mellem funktioner og knudepunkter, og ikke mindst forbindelser til naturen.

• Vi vil styrke forbindelsen til fjorden. Særligt på havnepladsen og ved Sillebro Å skal kontakten til vandet indtænkes til rekreativ brug.
• Vi vil styrke forbindelsen mellem vand og by, så særligt havnepladsen opleves som en aktiv del af midtbyen.
• Vi vil skabe fysiske og visuelle forbindelser mellem byrummene i byen. Særligt kajen langs Amsterdamhusene skal styrkes som attraktiv forbindelse fra havnen til Tippen og Kalvøen.

2) Plads til byliv

Visionen for plads til byliv er, at borgerne oplever, at der er steder i byen, hvor de har lyst at opholde sig - hele året rundt.

• Vi vil skabe mulighed for ophold og leg for både voksne, gamle, børn og unge. Forskellige typer byrumsmøbler skal give mulighed for at tage ophold eller lege i byrummene. Særligt på havnepladsen og ved stien langs Sillebro Å finder borgerne, at der mangler opholdsmuligheder.
• Vi vil skabe rammer, for at større forsamlinger kan mødes til kulturbegivenheder, fx. på havnepladsen.
• Vi vil bruge kunst til at gøre projektområderne til destinationer i byen, som er interessante at besøge. Også belysning kan bruges som et stemningsgivende element, fx. oplyste træer. Særligt på havnepladsen og på kajen langs Amsterdamhusene kan kunst spille en rolle.

3) Tryg by

Visionen for en tryg by er, at Frederikssund opleves tilgængelig, inviterende og sikker at færdes i.

• Vi vil med belysning øge trygheden og skabe mulighed for at opholde sig udendørs hele året rundt. Særligt på stien langs Sillebro Å skal der tilføres belysning for at øge trygheden.
• Vi vil tilføre beplantning til byen, af både æstetiske og funktionelle hensyn. Træer og planter skal være med til at inddele byrum i zoner og skabe skygge og læ. Derudover skal beplantning også være med til at skabe sanseoplevelser. Særligt på havnepladsen skal ny beplantning spille en rolle. Langs Sillebro Å skal der ske en landskabspleje med udtynding af beplantning, så beplantning skaber rum og variation og ikke utryghed.

Byerne og det stigende havvand

Frederikssund Kommune er en del af netværket 'Byerne og det stigende havvand'. Igennem partnerskabet mellem Realdania og Miljøministeriet får Frederikssund Kommune midler til at gennemføre borgerinddragelse og udarbejdelse af skitseprojekt til kystsikring af Frederikssund midtby.

Formålet med idéfase har været at indhente ideer fra borgere og brugere til, hvordan et permanent kystbeskyttelsesanlæg kan bidrage positivt til bylivet på havnen og det øvrige projektområde i Frederikssund bymidte. Derudover har det været formålet at skabe ejerskab til projektet og kendskab til projektets omfang hos borgerne. Det har vi gjort ved at bruge forskellige procesværktøjer i inddragelsen, for at nå flest mulige borgergrupper. Vi har haft et skærpet fokus på de unge, som det er lykkedes os at få engageret i projektet. Vi har fået rådgivning fra tegnestuen Arki_Lab til borgerinddragelsen. Borgerinddragelsens elementer er beskrevet i rapporten (se bilag).

Næste skridt

På baggrund af den tekniske forundersøgelse fra 2021 og rapporten med resultaterne fra borgerinddragelsen (se bilag), skal der udarbejdes skitseforslag, hvor idéerne konkretiseres. Derefter vælges der ét skitseforslag, som konkretiseres yderligere til et færdigt projektmateriale. Når projektet er på plads, skal der indhentes diverse tilladelser, der er nødvendige for at realisere projektet. Når alle tilladelser og plangrundlaget er på plads, kan projektet udbydes og anlægges.

Inddragelse

Borgerinddragelse er bl.a. sket ved en fælles picnic på Bløden med mere end 100 deltagere, undervisningsforløb med Ådalens Skole for fire 9. klasser, 75 besvarelser på spørgeskema af de unge, byvandringer med mere end 80 deltagere og stor workshop med over 100 deltagere.

Herudover er fagpersoner fra teknisk forvaltning, kultur og fritid, Novafos og Frederikssund Erhverv blevet inddraget.

Som en del af inddragelsen etablerede vi en sandstrand på Bløden. Denne fjernes igen ved årets udgang.

De indsamlede idéer og bylivsanalysen har været udstillet på havnepladsen indtil slutningen af november og indgår i rapporten (se bilag).

I de næste faser vil projektsiden på vi.skaber.frederikssund.dk fortsat være aktiv, så borgerne kan læse om projektet.

Når der er udarbejdet et skitseprojekt, vil borgerne blive inddraget.

Derudover kommer der en lovpligtig høring i forbindelse med myndighedsbehandling af ansøgning om kystbeskyttelsesprojektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Visioner for kystsikring af Frederikssund by_tilgængelig færdig

Resume

Detailprojekteringen af kystbeskyttelsesprojektet ved Frederikssund Nord har afdækket udfordringer med placering af jorddige oven på stærkstrømskabler og naturgasledninger. Med denne sag skal udvalget træffe beslutning om justeret plan for videre proces for digeprojektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende den justerede procesplan for digeprojektet Frederikssund Nord.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Den igangværende detailprojektering for det kommunale fællesprojekt for kystbeskyttelse af Frederikssund Nord har afdækket, at der er flere udfordringer ved planen fra skitseprojektet om at lægge diget oven på stærkstrømskabler og naturgasledninger langs Linderupvej. Rådgiver på projektet, og ledningsejerne har bekræftet, at strømkablerne risikerer at overophede, hvis der placeres et jorddige oven på dem. Dette er i overensstemmelse med Dansk Standard 475 (DS 475) og Sikkerhedsstyrelsens anvisninger. Frederikssund Kommune er i dialog med de involverede parter, om at finde realiserbare løsninger både på kort sigt og lang sigt. Frederikssund Kommune forventer at kunne præsentere løsningsforslag for Byrådet primo 2023.

En placering af diget ovenpå ledningerne vil betyde, at ledningerne kommer til at ligge dybere end den normale dybde jf. Dansk Standard 475. Der vil derfor være risiko for, at ledningerne ikke kan komme af med den overskudsvarme, som afgives ved høj spændingsbelastning (se vedlagte kortbilag med ledningsoversigt). Dette er en risiko ved et længdegående anlæg, hvorimod en krydsning af en ledning ikke vil have samme risiko for overophedning.

Kystdirektoratet udtaler, at de generelt ikke anbefaler, at diger placeres ovenpå ledninger, fordi ledningsarbejder kan svække diget i en periode. Frederikssund Kommune har fået oplyst, at der ofte er service på ledningerne, hvilket betyder, at diget regelmæssigt vil blive svækket og miste sin funktionalitet i en periode.

Frederikssund Kommune har kendt til stærkstrømskabler og naturgasledninger siden projektets start i 2014. Det er ny viden, at placeringen af diget oven på ledningerne giver flere udfordringer. Parterne har tidligere i projektet drøftet muligheden for placeringen af diget oven på ledningerne og vurderet, at det var uproblematisk. På den baggrund udarbejdede den tidligere rådgiver det dispositionsforslag, der senere blev fremmet i Byrådet.

Overgangen fra skitseprojekt til detailprojekt indebærer, at alle forhold bliver undersøgt et spadestik dybere. Faglige undersøgelser af forhold og konsekvenser betyder desværre for dette projekt, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, og der er behov for at undersøge alternativer. Det er normalt, at der kan opstå behov for justeringer i anlægsprojekter i takt med, at et projekts detaljegrad bliver større. Uanset hvornår denne nye viden var tilgået projektet, ville der være behov for at tage højde for den, så projektet kan resultere i et funktionsdygtigt dige. Selv om projektet nu skal justeres, er det forudgående projekteringsarbejde langt fra spildt. Projektets rammeforudsætninger er nu klarlagt, og mange af de tekniske detaljer er på plads. Når der er truffet beslutning om, hvordan ledningerne skal håndteres vil de tekniske justeringer hurtigt kunne indskrives i projektet.

Området blev ikke oversvømmet under Bodilstormen

Kystdirektoratet har vurderet, at der er et behov for kystbeskyttelse ved Frederikssund Nord. Dette behov stiger i takt med, at klimaforandringerne får havspejlet til at stige. Oversvømmelsestruslen er beskrevet i Frederikssund Kommunes klimatilpasningsplan. Bebyggelsen ved Linderupvej ligger omkring kote 2,0 – 2,25 (DVR90) men blev ikke oversvømmet under stormen Bodil i 2013, der er den værste storm siden 1921, med en vandstand på ca. 2 meter over normalvandstanden. Den statistiske sandsynlighed for at en storm af samme størrelse vil indtræffe igen inden for de næste 5 år er under 2 %.

Med den justerede procesplan, kan et nyt dige stå færdigt godt et halvt år senere end forventet

Der arbejdes målrettet på at udarbejde en justeret løsning ud fra en justeret procesplan:

1. Kystbeskyttelsesprojektets tekniske udformning tilpasses, og grundejerne inddrages og holdes opdateret i processen.
2. Der indhentes en ny udtalelse fra Kystdirektoratet for det opdaterede projekt (jf. kystbeskyttelseslovens § 2).
3. Rådgiver udarbejder herefter et nyt opdateret myndighedsprojekt.
4. Frederikssund Kommune ansøger statens kystpulje i 2023 med det opdaterede ansøgningsmaterialet.

Ad 1) Frederikssund Kommune, rådgiver og ledningsejerne arbejder tæt sammen på at finde en realiserbar løsning på problemstillingen med ledningerne, så der kan sikres fortsat fremdrift i projektet. Aktuelt undersøges en løsning, hvor ledningerne kommer til at ligge på digets bagside og samtidig leve op til kravene i DS 475. Det søges opnået ved at lave mindre tekniske justeringer af digets forløb samt evt. at flytte enkelte ledninger. Eventuelle gravearbejder ved servicering af ledningerne vil hermed foregå på bagsiden af diget, så digets vigtigste dele (forsiden og digekronen) ikke svækkes i forbindelse med ledningsarbejder. Administrationen forventer, at der vil kunne findes en løsning inden for en overskuelig fremtid.

I projektets seneste tidsplan var forventningen, at diget ville stå færdigt maj 2024 forud for starten af stormsæsonen. Med denne reviderede procesplan forventes diget at kunne færdigmeldes til december 2024.

Da der er tale om mindre justeringer, og at de fleste forhold er uændrede, vil størstedelen af det hidtidige arbejde kunne anvendes til det nye myndighedsprojekt.

Det justerede projekt giver et lille merforbrug

Justeringen af projektet forventes at medføre et merforbrug af rådgiverydelser på mellem 50.000 kr. og 100.000. kr. Hertil kan forventes mindre øgning i udgifter til anlægget, da det kan blive nødvendigt at tilkøre mere jord, hvis diget skal føres uden om ledningerne, og enkelte strømkabler skal måske flyttes. Det samlede forventede merforbrug kan estimeres, når der er aftalt en realiserbar løsning.

Indtil videre har Frederikssund Kommune haft udlæg for omkring 700.000 kr. til digeprojektet Frederikssund Nord.

Inddragelse

Grundejerne i projektområdet er inddraget i projektarbejdet. Der er oprettet en digearbejdsgruppe bestående af grundejere, der jævnligt orienteres om status i projektet og kommer med inputs til projektet. Derudover har Frederikssund Kommune oprettet en hjemmeside med information om projektet, og har i 2022 udsendt to nyhedsbreve til grundejere i projektområdet.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1,9 mio. kr. og i budget 2023 er der afsat 12,7 mio. kr. til kystbeskyttelse af Fr. sund midtby og Fjordlandet. Eventuelle merudgifter udover de afsatte budgetbeløb afholdes indenfor eksisterende rammer.

Bilag

• Kabeloversigt Linderupvej
• Opdateret tidsplan for Frederikssund Nord digeprojekt

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, om der skal frigives midler fra anlægsbudgettet til det videre arbejde med de kommunale digeprojekter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. 1 mio. kr. af det budgetterede rådighedsbeløb frigives til arbejdet med de prioriterede lokale digeprojekter Hyllingeriis, Kulhuse og Frederikssund Nord.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

Der er i budget 2023 afsat 12,7 mio. til at understøtte arbejdet med Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og lokale digeprojekter.

Administrationen søger hermed om at få frigivet en 1,0 mio. kr. til arbejdet med de tre prioriterede digeprojekter, hhv. Kulhuse, Frederikssund Nord og Hyllingeriis.

Status for de enkelte projekter, proces og tidsplan fremgår af kommunens hjemmeside, som løbende opdateres.

Hyllingeriis

Der anvendes 300.000 til gennemførsel af ekspropriationsproces, og til løbende sparring med rådgiver i forbindelse med myndighedsbehandling af ansøgning om tilladelse til at gennemføre projektet.

Kulhuse

Der anvendes 400.000 kr. til at færdiggøre myndighedsprojekt og bidragsfordeling, i tæt samarbejde med repræsentanter for grundejerne.

Frederikssund Nord

Der anvendes ca. 300.000 kr. til at justere projektet, og efterfølgende udarbejde et endeligt myndighedsprojekt, samt vedtægter og bidragsfordeling for det kommende digelag.

Eventuelt senere behov for frigivelse af midler i 2022

Med budgetforliget 2022 der blev tilført en ekstra personaleressource til digeprojekterne, hvilket forventes at give mulighed for igangsættelse af hvilende digeprojekter. Hvis Byrådet træffer beslutning om dette vil det betyde behov frigivelse af nye anlægsmidler i andet halvår af 2023. Udvalget vil få en ny sag om dette i første halvår 2023.

Inddragelse

Frederikssund Kommune sikrer, at grundejerne inddrages i projekteringen af alle kommunale digeprojekter.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 12,7 mio. kr. til Kystbeskyttelse af Fr. sund midtby og Fjordlandet.

Med nærværende sag søges 1,0 mio. kr. frigivet af rådighedsbeløbet.

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte det videre forløb for en sti fra Græse Mølle til Åbrinken og videre mod Buresø. Stien kan enten løbe langs med Græse Å. En løsning er, at administrationen enten udarbejder en sag om konsekvenser ved ekspropriation til stien i forhold til økonomi mv. eller alternativt at der kan igangsættes en undersøgelse af en ny stiføring, som løber i nordligere terræn fra Græse Mølle til Åbrinken og videre mod Buresø.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, at der udarbejdes en sag vedrørende ekspropriation til stiføring langs Græse Å, eller
2. Beslutte ændring af stiføring og igangsætte undersøgelse af en trampesti i et nyt tracé fra Skovbakken til Åbrinken og videre mod Buresø.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 godkendt, idet det præciseres, at der kun ønskes en trampesti.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

På Plan- og Miljøudvalgsmødet den 1. december 2020 (sag nr. 169) blev det besluttet, at der skulle igangsættes etablering af stiforbindelse mellem Græse Mølle via Skovbakken til Åbrinken og videre mod Buresø.

Argumentationen var følgende:

Græse Ådal er et flot og enestående landskab, der snor sig gennem istidslandskabet i Frederikssund Kommune. Flere steder mangler der dog stiforløb, så turen kan tilbagelægges fra Roskilde Fjord i vest til Øresund i øst. På strækningen fra Græse Mølle til Åbrinken er der ingen stiforbindelse. En mulighed er at forlænge den eksisterende trampesti fra Græse Mølle til toppen af Skovbakken. Et fantastisk udsigtspunkt, højt beliggende i landskabet og med udsyn mange kilometer rundt. Fra Skovbakken kan man for eksempel langs gamle diger i markskel nå Åbrinken, hvis der etableres trampesti.

Desuden mangler der godt 700 meter stiforbindelse langs åen til kildepladserne syd for speedwaybanen, vejunderføringer mv.

Plan- og Miljøudvalget frigav den 20. februar 2021 (sag nr. 14) 200.000 kr. til brug for det indledende arbejde. Disse midler er ikke brugt endnu. I denne periode har administrationen arbejdet med flere løsningsmodeller. Endeligt godkendte udvalget den 5. oktober 2021 (sag nr. 131) etablering af trampestien, dog under forudsætning af at stien kunne etableres med indgåelse af frivillige aftaler. Ved denne sag blev 300.000 kr. fra puljen til skilte og stier i det åbne land frigivet til etablering af stien. Disse midler er endnu ikke brugt. Efter en høring af forslaget samt et afholdt borgermøde, står det klart, at stien, i det ønskede tracé, ikke kan etableres ved hjælp af frivillige aftaler. Høringssvar i form af en hvidbog og referat af mødet er vedlagt som bilag.

På borgermødet fremkom lodsejere med deres bemærkninger og holdninger til etablering af en trampesti langs Græse Å. Hovedparten var uforstående over, hvorfor en sti søges anlagt i et enestående naturområde, hvor naturen netop får fred, vildet raster og færdes, her vil være indkik til ejendommene og desuden er arealerne meget våde i store dele af året, derved er det ikke muligt at færdes langs åen. På mødet foreslog lodsejere at lægge stien i et nyt tracé, hvor de går allerede nu. Her er størstedelen allerede nu sti og private fællesveje, her skal dog også indgås frivillige aftaler. Se kortbilag.

Administrationen anmoder udvalget om at beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag om ekspropriation af arealer langs Græse Å. Stien kan ligge enten nord eller syd for åen, dette vil blive vurderet i den kommende sag, ligesom der vil blive redegjort for de økonomiske forhold i forbindelse med en ekspropriation eller om det nye forslag til et nordligere tracé skal undersøges nærmere. Her skal fremfindes ejere til de private fællesveje og private arealer. Igen skal søges indgået frivillige aftaler samt udarbejdelse af vedligeholdelsesaftaler, da kommunen bliver part i det at holde private fællesveje i god og forsvarlig stand.

I alt er frigivet 200.000 kr. til planlægning og 300.000 kr. til etablering. Disse vil indgå i det videre arbejde.

Inddragelse

Administrationen foretager løbende drøftelse med berørte lodsejere samt DN.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Referat - Trampesti Græse Å
• Indkomne høringssvar journaliseret 15112022 samlet
• Kortbilag - borgeres forslag til alternativ placering
• Gennemgang af mulige stiforløb nær åen.

Resume

Der skal i henhold til Klimahandleplanen og Indkøbspolitik 2022-26 fastsættes retningslinjer og målsætninger for bæredygtige vareindkøb. I den forbindelse er udkast til en Grøn indkøbsstrategi for varekøb udarbejdet, og forelægges til godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Grøn indkøbsstrategi for varekøb godkendes.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Sagsfremstilling

I henhold til Klimahandleplan 2020-2024 skal der fastsættes retningslinjer og målsætninger for bæredygtige indkøb. Tilsvarende skal der i Indkøbspolitik 2022-26 - under henvisning til klimahandleplanen - fastsat krav om sådanne målsætninger.

På den baggrund vedlægges udkast til Grøn indkøbsstrategi for varekøb 2023-24. Strategien fastsætter målsætninger for følgende udvalgte områder: Fødevarer, forbrugsartikler, kontorartikler, belysning og møbler. Områderne er udvalgt under hensyntagen til klimamæssig gevinst samt administrative og økonomiske konsekvenser. Strategien er tænkt som et dynamisk dokument, som løbende kan opdateres efterhånden som måleværktøjer bliver tilgængelige og eksterne faglige anbefalinger, retningslinjer mv. udmeldes. Strategien vil af samme grund kun være 2-årig og vil skulle evalueres og opdateres inden udgangen af 2024.

De økonomiske konsekvenser af målsætningerne vurderes på foreliggende grundlag at være på ca. 300- 400 t.kr. som følge af forventede højere priser på miljømærkede forbrugs- og kontorartikler. Herudover vil der afhængigt af hvilke konkrete målsætninger, der fastlægges på møbler- og fødevareområdet, kunne forekomme yderligere meromkostninger. Meromkostningerne vil indgå i forhandlingerne om budget 2024-2027.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Meromkostningerne på møbler- og fødevareområdet vil indgå i forhandlingerne om budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag Klimahandleplan 2020-2024
• Bilag: Indkøbspolitik 2022-2026
• Bilag: Grøn indkøbsstrategi

Beslutning

Ingen meddelelser.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning

.