Klima, natur og energis møde den 17. januar 2023
Mødelokale F 7 kl. 08.00
1Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt.
2Beslutning om frigivelse af midler ved puljerne rekreative stier og puljen til stier og skilte
Resume
Med denne sag skal udvalget beslutte frigivelse af midler fra to puljer - puljen til rekreative stier og puljen til stier og skilte i det åbne land.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Frigive rådighedsbeløbet på 2,2 mio. kr. fra puljen rekreative stier i budget 2023,
- Frigive rådighedsbeløbet på 0,15 mio. kr. fra puljen til stier og skilte i det åbne land i budget 2023.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Rekreative stier har stor fokus således, at borgere får forbedret muligheder for at opleve naturen. Derfor er to stier under planlægning. Den ene er stien mellem de to broer i Frederikssund, besluttet på Byrådet den 24. juni 2021 (sag nr. 164,) og den anden er trampestien langs Græse Å mod Buresø, besluttet den 24. februar 2021 i Byrådet (sag nr. 47).
Administrationen anmoder om frigivelse af de resterende midler fra puljen stier og skilte, hvor der endnu er et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr., som ikke er frigivet. Den samlede pulje i 2020 - 2023 har været på 1 mio. kr.
Administrationen anmoder ligeledes om frigivelse af de resterende midler fra puljen rekreative stier. Her er en rest på 2,2 mio. kr., som endnu ikke er frigivet.
Den samlede pulje i 2020-2023 har hermed været på 3,6 mio. kr.
Administrationen anmoder om frigivelse af midlerne fra de to puljer således, at de tidligere besluttede projekter; sti mellem de to broer samt trampestien ved Græse Å mod Buresø, kan fortsætte.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne frigivelsessag. Inddragelsen sker i arbejdet med projekterne.
Økonomi
Der er i budget 2023 afsat 0,589 mio. kr. til pulje til stier og skilte. Da der tidligere er frigivet midler til puljen, er der en rest af rådighedsbeløbet på 0,15 mio. kr. som med nærværende sag søges frigivet.
Fra 2020-2023 har der samlet set været afsat 1 mio. kr. til pulje til stier og skilte.
I budget 2023 er der desuden afsat 2,4 mio. kr. til rekreative stier. Da der tidligere er frigivet midler til puljen, er der en rest af rådighedsbeløbet på 2,1 mio. kr. som med nærværende sag søges frigivet.
Fra 2020-2023 har der samlet set været afsat 3,6 mio. kr. til rekreative stier.
Bilag
3Beslutning om ændring af tilbagebetalingstid på energiinvesteringer
Resume
Plan og teknik besluttede på møde den 31. november 2022 (sag 202) at anbefale Klima, natur og energi, at øge kravet om simpel tilbagebetalingstid fra 12 år til 30 år for midler, der er afsat under udvalget til energirenoveringer, således at midlerne også kan anvendelse til klimaskærmsrenoveringer. Der er over hele landet stort fokus på at opgradere kommunale bygninger fra dårlige til bedre energimærkninger. Dette sker ved at forbedre bygningernes klimaskærme, herunder f.eks. udskiftning af vinduer, ekstraisolering af tage og facader.
Kommunens bygningsmasse har et stort vedligeholdelsesefterslæb. Ved at ændre på kravet om tilbagebetalingstid for energiinvesteringerne vil der kunne investeres i klimaskærmstiltag, som samtidig vil bidrage til en bedre vedligeholdelse af kommunens bygninger.
Indstilling
Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:
- Krav om tilbagebetalingstid på energiinvesteringer ændres fra 12 år til 30 år.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund
Frederikssund Kommune indførte i 2010 energistyring i kommunen. I den forbindelse blev der afsat en årlig investeringssum til energitiltag. Det blev samtidig besluttet, at de tiltag, der blev investeret i, skulle have en tilbagebetalingstid på 12 år.
Tilbagebetalingstiden beregnes ved at opgøre, hvad den årlige energibesparelse vil være ved at indføre tiltaget. Den energi, der spares, omregnes til kr. og det tilsvarende beløb nedskrives energibudgettet for den pågældende ejendom med. Det er derfor alene energibesparelsen, der betaler for investeringen.
Fokus har ændret sig
I 2010 var fokus på "de lavt hængende frugter". Det vil sige besparelser, der var nemme at igangsætte og implementere. Her 13 år efter er der opstået et andet behov. Som led i klimaindsatserne har mange kommuner stort fokus på at energiopgradere de kommunale bygninger, så de udleder mindre energi. Dette skyldes bl.a., at bygninger har meget lang levetid. Typisk 50-100 år. Den lange levetid betyder, at mange af de kommunale bygninger, som der er i Danmark i dag også vil være at finde i år 2050, hvor Danmark forventes at have omstillet hele energisektoren.
En af forudsætning for dette er, at bygningerne udleder mindre energi end i dag. Det kan bl.a. ske ved at forberede bygningerne ved udskiftning af vinduer, opgradering af tage og facader med videre. Dvs. de bygningsdele, som tilsammen danner klimaskærmen.
Ændring i brug af puljen til energiinvesteringer
Forbedringer af klimaskærmen kræver store investeringer som typisk en tilbagebetalingstid på 20-30 år. Ved at ændre kravet om tilbagebetalingstiden opnås to gevinster. Dels giver det mulighed for i højere grad at opgradere kommunens bygninger. Dette er tiltrængt. Dels bidrager ændringen til den samlede grønne omstilling for kommunen, og for Danmark ved at gennemføre langvarige energirenoveringer, der er en forudsætningerne for bl.a. nyt energiforsyningsnet.
Proces for anvendelse af puljen og prioritering af tiltag
Klima, natur og energi præsenteres hvert år for et antal mulige energiinvesteringer og anbefaler derefter over for Byrådet, hvilke der skal igangsættes indenfor rådighedsbeløbet for puljen. Klima, natur og energi kan derfor fortsat beslutte, hvilke typer af energiinvesteringer, der ønskes prioriteret. Herunder f.eks. solceller, automatik og klimaskærmsrenoveringer. Administrationen forventer at fremlægge forslag til investeringer på februar mødet.
Inddragelse
Plan og teknik har i sag 202 af d. 30. november anbefalet ændringen i tilbagebetalingstid.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
4Beslutning om udlednings-scenarie for spildevand fra Vinge
Resume
Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV. Af ansøgningen fremgår, at lodsejere langs vandløbet overvejende er i mod muligheden for medbenyttelse af Marbækrenden. Administrationen redegør i sagen om muligheden for tvungen medbenyttelse. Da denne løsning kan trække ud ved evt. klagesager, foreslår administrationen en mere fremtidssikring løsning med at etablere en fjordledning, der kan lede regnvand direkte i Roskilde Fjord. Fordele og ulemper ved denne og andre alternativer er beskrevet i Bilag 1.
Indstilling
Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:
- Godkende, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning"
Historik
Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. december 2022, pkt. 127:
Udsat.
Fraværende:
John Schmidt Andersen (V)
Beslutning
Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der arbejdes videre med alternativ 5.
For stemte: Jørgen Bech (V), Ole Frimann Hansen (F) og Søren Andreasen Weimann (B)
Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A)
Undlod at stemme: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V)
Ændringsforslaget tiltrådt.
Poul Erik Skov Christensen (A) begærer sagen i Byrådet.
Sagsfremstilling
Yderligere udbygning af Vinge SV kræver fremtidssikret afvandingsløsning
Udbygning af den del af Vinge, som skal afvande til Marbækrenden (Vinge SV), kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Marbækrenden er et rørlagt vandløb, hvorfor nye udledninger kræver afgørelse om medbenyttelse efter vandløbsloven. Administrationen kan først meddele udledningstilladelse, når der er opnået tilladelse til medbenyttelse. Afgørelse om medbenyttelse kan påklages. En klage over medbenyttelse vil stoppe muligheden for afvanding, indtil der foreligger en afgørelse fra klagenævnet.
Der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til fase 1 og 2, men lodsejere ønsker ikke medbenyttelse
Marbækrenden er af rådgiver i 2020 blevet vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, jf. vedlagte kort). Administrationen vurderer ikke, at der er nye forhold, der ændrer på denne vurdering. Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger.
På den baggrund har Novafos ansøgt Frederikssund Kommune om medbenyttelse af Marbækrenden, til udledninger fra planlagte bebyggelser syd for S-banen, "etape 1" (se Bilag 2 - kort). Senere vil Novafos sende en ny ansøgning om medbenyttelse til udledning fra planlagte bebyggelser nord for S-banen, "etape 2" (Se Bilag 2 - kort). Novafos har udsendt naboerklæringer til lodsejere langs vandløbet med tilbud om kompensation, samt at Novafos har en fremtidig part i vedligeholdelsesudgifter. 8 ud af 17 lodsejere har givet positiv tilbagemelding, mens 2 ikke har taget stilling. De resterende ønsker ikke at give tilsagn til medbenyttelsen.
Mulighed for afgørelse om tvungen medbenyttelse - men afgørelse kan påklages
Frederikssund Kommune har mulighed for på baggrund af ansøgningen og vurderingen af rørets kapacitet at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbet er et offentligt vandløb, og det daglige vedligehold tilfalder derfor vandløbsmyndigheden (kommunen). Så længe der ikke er afvandingsmæssige problemer, har det derfor ikke nogen økonomisk konsekvens for lodsejerne, at kommunen giver medbenyttelsestilladelse til Novafos. Når rørledningen er udtjent, vil vandløbsmyndigheden skulle træffe en afgørelse om renovering, hvor udgifterne vil blive fordelt mellem medbenyttere og lodsejere efter et nytteprincip. Der er en beregnet restlevetid på Marbækrenden på ca. 20 år. Kommunen er i gang med at planlægge et vedligehold af rørledningen, for at sikre at Marbækrenden lever op til sin beregnede kapacitet. Afgørelsen om medbenyttelse kan påklages med opsættende virkning. Med den store andel af lodsejere, som er negative over for medbenyttelsen, er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive påklaget, hvilket vil trække sagen ud. Fordele og ulemper ved scenariet er beskrevet i Bilag 1.
Mulighed for alternativ løsning - Anlæg af ledning fra Vinge direkte til Roskilde Fjord - Anbefales
Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde udarbejdet alternative forslag, herunder muligheden for anlæg af en ny fjordledning (alternativ 1), med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ kræver et nyt spildevandstillæg men er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig.
Administrationen og Novafos anser dette som den bedste løsning, med de største fremtidsperspektiver. Fordele og ulemper ved alternativet er beskrevet i Bilag 1.
Andre alternativer - opdimensionering af vandløb eller fritlægning af Marbækrenden
Andre alternative løsninger er at tilbyde lodsejere en opdimensionering af rørene for at acceptere medbenyttelse (alternativ 2), fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3), eller omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4).
Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er beskrevet i Bilag 1.
Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 17. januar 2023
Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge
Udviklingen af Vinge by er godt i gang og derfor er der et særligt behov for at fremtidssikre byens yderligere udviklingspotentiale. For nuværende er byudviklingen begrænset til udviklingen i den østlige del af byen, med oplande til Sillebro Å. Der er flere konkrete projekter i gang, som er beliggende i den centrale del af Vinge, hvor vandhåndteringen skal håndteres i Marbækrenden. For nuværende er vandhåndteringen for byggeri af Innovater og Domea med tilhørende infrastruktur udfordret, da vandet ikke kan ledes til Marbækrenden. Der er fundet en midlertidig løsning, men denne er ikke fremtidssikret og der skal hurtigst muligt findes en anden permanent løsning.
De første boliger tages i brug sommeren 2024.
Der er igangsat planlægningen for boliger omkring Fællesmagasinet som en del af 8-punktsplanen, hvor udviklingen også er udfordret af vandhåndteringen til Marbækrenden.
Mange projekter er derudover udsat, da der ikke er fundet en permanent vandhåndteringsløsning for oplandet for Marbækrenden. At man kun kan udvikle i den østlige side af Vinge, giver således flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen.
På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.
Mulighed for åbning af Marbækrenden med naturlig slyngning
Fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3, se Bilag 1.2) tager udgangspunkt i, at vandløbet fritlægges i det eksisterede tracé. Klima, natur og energi ønskede ved mødet den 6. december 2022 at få uddybet muligheden for, at vandløbet ved åbningen genslynges til et naturlig forløb (alternativ 5, Bilag 1.2).
I praksis vil en fritlægning i begge scenarier ske fra Fjordlandsvejen og nedstrøms, da det ikke vil være teknisk muligt at krydse vejen med et åbent vandløb.
Ved en fuld åbning og genslyngning vil vandløbet i videst mulige udstrækning blive placeret, så det følger terrænet med ”naturlige” slyngninger. Marbækrenden vil ved dette scenarie blive mellem 500 – 750 meter længere end det er i dag. Marbækrenden har flere strækninger med et godt fald, og administrationen forventer, at en genslyngning vil kunne skabe et vandløb med mulighed for at opnå god økologisk tilstand.
En genåbning og slyngning af Marbækrenden kan gennemføres enten ved frivillige aftaler eller ekspropriation.
Administrationen vurderer, at projektet vanskeligt kan gennemføres ved frivillige aftaler. Et åbent vandløb optager arealer og er en barriere for lodsejerne for at kunne færdes på ejendommen. Et genslynget vandløb øger den negative påvirkning af arealudnyttelsen, hvilket normalt vil medføre stor modstand hos lodsejere. Enkelte lodsejere kan komme til at opleve større arealpåvirkninger, hvor terrænet ligger lavt og åbningen af vandløbet eventuelt skaber et vådområde. Dette er endnu ikke undersøgt.
Projektet kan gennemføres ved ekspropriation, hvis kommunen vurderer, at almenvellet kræver det. Ekspropriationsprocessen følger bestemmelserne i lov om offentlige veje. Ekspropriationsprocessen kan forventes at tage mellem 1 til 3 år.
De økologiske, økonomiske, tekniske og landskabelige konsekvenser ved at genslynge et vandløb, samt opbakningen fra lodsejerne, vil skulle afdækkes i en forundersøgelse. På denne baggrund, kan der træffes beslutning om at gennemføre et anlægsprojekt, med tilhørende myndighedsbehandling. Det samlede forløb forventes at kunne tage 5-10 år. Omkostningerne til at gennemføre fritlægning og genslyngning vurderes at være mellem 10 til 20 millioner kr., som skal afholdes af Frederikssund Kommune.
Arbejdet med en åbning og genslyngning af Marbækrenden løser ikke det akutte problem med vandhåndtering fra Vinge SV, og administrationen anbefaler derfor fortsat etablering af en fjordledning (alternativ 1, se bilag 1.2). En fjordledning er ikke til hinder for, at man samtidigt eller i fremtiden arbejder for en genslyngning af Marbækrenden, med henblik på at skabe et naturligt vandløb.
Bilag 1.2 er opdateret med alternativ 5, siden udvalgsmødet i december.
Inddragelse
Novafos har haft dialog med lodsejere både enkeltvis og ved borgermøde. Frederikssund Kommune er løbende i dialog med Novafos om projektet.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
5Beslutning om proces for opfølgning på varmeplanlægningen i Frederikssund by
Resume
Frederikssund Kommune har i november 2022 vedtaget Strategisk Energi- og Varmeplan 2022. Varmeplanen søges udmøntet i varmeprojekter, som ønskes godkendt i løbet af 2023 og projekterne skal herefter gennemføres senest i 2028. Med denne sag anbefales det, at kommunen anmoder forsyningsselskaber om at udarbejde projekter, som udmønter kommunens plan om et sammenhængende fjernvarmenet i Frederikssund by i ét projektforslag, som kommunen kan behandle.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Kommunen anmoder forsyningsselskaberne om at udarbejde varmeprojekter, som udmønter kommunens plan om et sammenhængende fjernvarmenet i hele Frederikssund By i ét projektforslag jf. Strategisk Energi og Varmeplan 2022, som kommunen kan behandle.
- Behandlingen af de indkomne projekter fra forsyningsselskaberne, som ikke udfylder kommunens varmeplan, sættes i bero, idet der arbejdes for ét projekt, som udmønter Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.
Beslutning
Anbefales, idet projekter i Slangerup og Skibby også fremskyndes.
Sagsfremstilling
Nye rammer for varmeplanlægning i landspolitisk aftale
I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation og de heraf følgende stigende gaspriser, blev der i foråret indgået en aftale i Folketinget, som hurtigst muligt skulle gøre Danmark uafhængigt af russisk gas og samtidig øge farten i den grønne omstilling. Et led i aftalen var, at kommunerne i løbet af 2022 skulle gennemføre en varmeplanlægning, som skulle sætte gang i omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede. Varmeplanlægningen skulle gennemføres indenfor varmeforsyningsloven, hvis formål er, at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varme vand og indenfor disse rammer formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Varmeplanlægningen skal fortsat udmøntes gennem godkendelse af projekter fra forsyningsselskaberne, men varmeplanlægningen giver kommunerne et nyt og stærkere grundlag for godkendelse af varmeprojekter. Det er ambitionen med aftalen, at der på grundlag af den kommunale varmeplanlægning i 2022 godkendes projekter til opfølgning af planlægningen i 2023 til gennemførelse senest i 2028.
Strategisk Energi- og varmeplan 2022 sætter rammen for en brugerøkonomisk optimal fjernvarme i Frederikssund
Byrådet har i november 2022 vedtaget Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, som bl.a. indeholder en varmeplan for Frederikssund By inkl. Vinge og Græse Bakkeby baseret på samfundsøkonomiske beregninger. Byrådet har allerede i oktober 2022 godkendt et varmeprojekt for Vinge mm., som vil realisere varmeplanen for en del af Frederikssund By (endelig ikrafttræden af dette projekt forventes primo 2023). Der mangler nu et projekt for fjernvarmeforsyning til varmeplanens resterende energidistrikter i Frederikssund By: Græse Bakkeby, Linderup, Frederikssund Nordøst, Frederikssund Nordvest og Frederikssund Syd.
Det er vigtigt for forbrugerne og for samfundsøkonomien, at der opnås en fordelagtig brugerøkonomi. Når forbrugerprisen er lav, så øges tilslutningen, samfundsøkonomien optimeres og fjernvarmen udbredes til flest muligt. Det selskab, som kan sikre kunderne den billigste brugerøkonomi, bør derfor tildeles forsyningsområderne. I varmeplanen er det beregnet, at fjernvarmen vil kunne udbredes til samtlige gasforbrugere i Frederikssund By med positiv samfundsøkonomi og med en brugerøkonomi, der er bedre end for individuelle varmepumper.
Kommunen anmoder om ét projekt for fjernvarme i Frederikssund på grundlag af varmeplanen
Administrationen anbefaler, at kommunen nu retter henvendelse til forsyningsselskaberne med anmodning om, at de udarbejder forslag til forsyning af alle gasområder i Frederikssund.
Det fremgår af den ovennævnte aftale i Folketinget, at fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 skal fremlægge en plan for udfasning af naturgas på deres egne varmeproducerende anlæg (gaskedler). Opfyldelse af dette krav er en forudsætning i de ønskede projektforslag. I det omfang naturgas indgår i de økonomiske beregninger (på kraftvarmeproducerende enheder kan der fortsat anvendes gas) skal der gennemføres beregninger på realistiske priser, der afspejler den mangelsituation, der må forventes at gælde i en årrække frem. Herved sikres, at Energistyrelsens gasprisfremskrivning fra før Ukrainekrigen suppleres med beregninger på realistiske gaspriser. Også elpriser har ændret sig markant siden seneste prisfremskrivning og beregningerne skal derfor også rumme en realistisk pris for el. Såfremt selskaberne ikke kan blive enige om realistiske prisfremskrivninger på gas og el fastsættes disse forudsætninger administrativt efter en kort høring.
Indkomne projekter som ikke udfylder varmeplanens ambitioner sættes i bero
Frederikssund Kommune har p.t. projekter fra hhv. E.ON og Vestforbrænding til behandling, som er indsendt før godkendelsen af den Strategiske Energi og Varmeplan , som ikke udfylder ambitionerne i varmeplanen og som må forventes at være dyrere end et projekt i overensstemmelse med varmeplanen. Ingen af projekterne har forsyningsområder, der opfylder varmeplanen, E.ON's anvender gaskedler, som jf. ovennævnte aftale i Folketinget skal udfases og Vestforbrændings omfatter hovedledninger, der næppe er så optimale som varmeplanens. Det anbefales, at behandlingen af disse projekter sættes i bero, og at der i stedet arbejdes for, at der kan godkendes et projekt, der er i overensstemmelse med varmeplanen.
Inddragelse
Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme. Der kan ikke pålægges tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder. Borgere, som får tilbudt fjernvarme, kan frit vælge, om de ønsker at koble sig på fjernvarmen.
Strategisk Energi og Varmeplan 2022 har været i offentlig høring inden den endelige vedtagelse i november 2022.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
6Orientering om støtte fra Biodiversitetspuljen 2022
Resume
Med denne sag orienteres udvalget om status for Biodiversitetspuljen 2022, herunder hvilke ansøgninger der har opnået tilsagn. Bedømmelsesudvalget har besluttet, at 4 biodiversitetsprojekter har opfyldt kriterierne helt eller delvist for støtte herunder offentlig adgang.
Indstilling
Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I ansøgningsrunden 2022 modtog biodiversitetspuljen i alt 4 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 257.065,- kr.
Administrationen har samlet ansøgninger til bedømmelsesudvalget, der har mødtes over 2 møder og vurderet ansøgningerne for kriterier til støtteberettigelse og pointgivning. Bedømmelsesudvalget har været enig i beslutning om, hvem der kunne opnå støtte og vurdering af pointgivning til projekterne. Dvs. dels kriterier for at være berettiget til at søge støtten (bilag 1), dels kriterier for vurdering og prioritering af ansøgningerne (bilag 2). De fire projekter har fået tildelt støtte til en samlet sum af 190.290 kr. Projekterne fremgår af vedlagte projektkatalog (bilag 3). Der er givet afslag på 3 delprojekter, da delprojekterne manglede samtykke/tilladelse til etablering af projekterne jf. støttekriterierne. Administrationen udsendte tilsagns- eller afslagsbreve til alle ansøgere i december 2022.
I tilsagnsbrevene er stillet krav om, at projektet skal gennemføres i 2023. De tildelte midler bliver udbetalt løbende og senest 31. oktober 2023, når faktura og kvitteringer bliver fremsendt administrationen. Fotodokumentation og den endelige rapportering af projektet skal være indsendt til Frederikssund Kommune inden d. 31. oktober 2023.
Støtten ydes til dækning af faktiske udgifter, der er dokumenteret og godkendt ved tilsagnet samt er i overensstemmelse med det indsendte biodiversitetsfremmende projekt. Der er ikke ydet støtte til egen løn eller medgåede timer til at gennemføre projektet. Der er i øvrigt stillet krav knyttet til evt. ændringer i projektet. Frederikssund Kommune kan stille krav om tilbagebetaling af dele af det udbetalte beløb, hvis projektet ikke er gennemført som godkendt.
Bedømmelsesudvalget bestod af 2 repræsentanter fra henholdsvis Klima, natur og energi og 2 fra Grønt Forum.
Der er meddelt tilsagn med vilkår på etablering af en ny offentlig sankesti og naturrute ved Svanholm, et projekt LÆR-FORSTÅ-GRO med etablering af en 2030-skov på Campus Frederikksund, et læringsprojekt om vilde bier i bihotel i Jægerspris og et naturplejeprojekt med udvidelse af fold til kvæggræsning af strandeng ved Over Dråby Strand.
Inddragelse
To repræsentanter fra Grønt Forum har deltaget i bedømmelsesudvalget. Grønt Forum er blevet orienteret løbende om årets pulje og blevet opfordret til at sprede nyheden om at kunne søge puljen.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Til orientering er der i budget 2022 afsat 0,3 mio. kr. til biodiversitetspuljen 2022. Biodiversitetspuljen er i den nuværende form fremadrettet ændret, hvor der fortsat er afsat 0,3 mio. kr. hvert år i perioden 2023-2025 til biodiversitetsfremmende projekter.
Bilag
7Orientering om opfølgning på budget 2023-2026
Resume
I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.
Indstilling
Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Sagsfremstilling
Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.
Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.
Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 23 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 11 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - Januar", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.
Specifikt i forhold til Klima, natur og energi indeholder bilag 2 et initiativ, som er delvis implementeret.
Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.
Bilag
8Meddelelser
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- KL’s politiske konference på teknik- og miljøområdet ”KL’s Klima & Miljø Topmøde 2023” (tidligere Teknik & Miljø) afholdes den 13.-14. april på Alsion i Sønderborg.
Bilag
9Beslutning om godkendelse af Mobilitetsplan 2023
Resume
Mobilitetsplanen er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil reducere CO2 -udledningen fra transporten. Forslag til planen har været i offentlig høring i 8 uger. Med denne sag anmoder administrationen om godkendelse af mobilitetsplanen samt godkendelse af administrationens strategi for prioritering og finansiering af planens tiltag. Behandlingen af punktet foregår i forlængelse af et temamøde om planen, hvor klimakoordinator Birgit Poulsen og trafikmedarbejder Birte Norman fra administrationen deltager.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Godkende mobilitetsplan 2023
- Godkende administrationens strategi for prioritering og finansiering af planens tiltag.
Beslutning
Indstillingspunkt 1: Anbefales, idet hastighedsnedsættelse ændres til hastighedstilpasning samt, at der sker øvrige redaktionelle rettelser.
Et opdateret udkast skal forelægge til sagens videre behandling.
Indstillingspunkt 2: Anbefales.
Sagsfremstilling
Med denne sag anmodes Klima, natur og energi om at anbefale, at planen sendes til endelig godkendelse i Byrådet. Med godkendelse af planen, er der også indeholdt en godkendelse af, hvilke handlinger der sættes i gang i 2023. Sagen lægger desuden op til en beslutning om, en strategi for, hvordan planens handlinger fra 2024 og frem skal finansieres. Administrationen har udarbejdet et forslag hertil.
Mobilitetsplanen sætter mål og retning for, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde for at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren. Mobilitetsplanen er derfor en vigtig brik i kommunens ambition om at være CO2-neutral i 2045. Implementering af planens strækker sig helt frem til 2045, men da planen skal evalueres i slutningen af 2025 sammen med de øvrige sektorplaner i DK2020-klimaplanen, kan der være behov for at revidere planen i 2026.
Fire indsatsområder og en handleplan
Mobilitetsplanens indsatsområderne er blevet til i samarbejde med en borgersamling og er følgende:
- Cykeltrafik
- Kollektiv trafik og samkørsel
- Fossilfri transportmidler
- De mindre byer
Kommunen er allerede godt i gang med at fremme den grønne omstilling på transportområdet med indsatser som at få flere til vælge cykel, offentlig transport eller samkørsel. Der arbejdes også allerede med at omstille kommunes egen bilpark og etablere ladestandere ved kommunens bygninger. Mobilitetsplanen anviser handlinger, der kan sætte yderligere skub i den grønne omstilling af transporten.
Mobilitetsplanen opstiller en række mål og handlinger inden for hver af de fire indsatsområder. Mange af handlingerne er udviklet i samarbejde med borgersamlingen, mens andre er en videreførelse af mobilitetsindsatserne fra kommunens nuværende klimahandleplan. Nogle af handlingerne indgår derfor allerede i kommunens investeringsplan 2022-2032 og er finansieret, mens andre kræver ny finansiering. Administrationen vil redegøre for dette længere nede.
Reduktionstiltagsscenarie for mobilitetsplanen
Der vil i Frederikssund Kommunes Klimaplan 2020 blive formuleret en målsætning om at reducere udledninger fra transporten med 38 % i 2030 ved nationale og lokale tiltag. Det svarer til 25.000 tons ift. til udgangspunktet i 2019. Heraf har administrationen estimeret, at mobilitetsplanens tiltag udgør 10.000 tons i 2030. De resterende 15.000 tons er udregnet ud fra Energistyrelsens gængse klimafremskrivninger, som bygger på allerede kendte politiske beslutninger på nationalt niveau.
Det er forbundet med en vis usikkerhed, hvor mange tons CO2, der helt konkret bliver reduceret ved de forskellige mobilitetstiltag, da tiltagene kræver, at borgere og virksomheder ændrer transportadfærd. Derfor er der i handleplanen opsat resultatmål, så vi løbende kan måle, om vi er på rette vej og i rette tempo. Resultatmålene er opsat inden for mobilitetsplanens 4 temaer og vil blive evalueret i slutningen af 2025 i form af et nyt mobilitetsregnskab.
Resultatet af mobilitetsregnskabet danner grundlag for, at der i udgangen af 2025 skal tages politisk stilling til, om der er indsatser i mobilitetsplanen, der kræver yderligere fokus og økonomiske midler.
Finansiering af planen
Implementering af handleplanen forventes at medføre et investeringsbehov på ca. 650 mio. kr. frem mod 2045, svarende til ca. 30 mio. kr. om året. Beløbet inkluderer også anlægsinvesteringer til cykelstier og udvidelser i den kollektive trafik. Finansiering af nogle af handlingerne er allerede indeholdt i investeringsplan 2022-2032, mens andre kræver ny finansiering. Indsatser i de kommende år kan rummes af afsatte midler i investeringsplanen.
Administrationen anbefaler, at de mobilitetstiltag, der allerede er øremærket finansiering til via investeringsplan 2022- 2032, sættes i gang først. Tiltag vedrørende kollektiv trafik foreslås implementeret i forbindelse med de årlige trafikbestillinger til Movia, der besluttes i Plan og teknik. I handleplanen lægges op til, at tiltag, der betyder udvidelser i budgettet til kollektiv trafik, påbegyndes i 2025 og frem, men størrelsesordenen af udvidelser beror på prioriteringen af området i forhold til øvrige politikområder i den kommunale budgetlægning. Det samme gælder anlægsinvesteringer vedrørende busfremkommelighed og anlæg af nye cykelstier. Det er muligt at søge statslige puljer til sidstnævnte. Budget for mobilitetsplanens tiltag er vedlagt som bilag.
Resultat af høring
Som en afslutning på inddragelsesprocessen har mobilitetsplanen været i offentlig høring i 8 uger. Frederikssund Kommune har modtagehøringssvar fra Movia, Ældrerådet, Cyklistforbundet, Frederikssund Klimaforening samt Fjordlandslisten. Høringssvarene giver ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i planen. Planen er vedlagt som bilag. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog.
Sådan hænger mobilitetsplanen sammen med andre planer
Flere af de mobilitetsindsatser, der lægges op til med denne mobilitetsplan, er sammenfaldende med indsatser, der er formuleret i allerede vedtagne politikker, strategier og handleplaner. Det drejer sig bl.a. om følgende planer og strategier:
● Klimahandleplan 2020-2024
● Trafikplan 2016-2025, herunder Cykelstiplan
● Sundhedspolitik 2022-2026
● Bosætningsstrategi 2050, Handleplan for Bosætningsstrategi
● Erhvervs og Vækstpolitik, Handleplan for Erhvervs og Vækstpolitikken
● Indkøbspolitik 2022-2026
Mobilitetsplanen bidrager til at samle og arbejde målrettet med alle de indsatser fra andre planer arbejdet, der understøtter en grøn omstilling af transporten.
Inddragelse
Mobilitetsplanen er blevet til på baggrund af en lang proces, hvor borgere, foreninger og erhvervsdrivende er blevet involveret og har bidraget med input til konkrete løsninger – altså på et samskabende niveau. De nuværende transportmønstre i kommunen blev kortlagt gennem en transportvaneundersøgelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 7000 borgere deltog. Desuden blev der gennemført 12 kvalitative interviews med interessenter samt en workshop med erhvervsliv og kulturinstitutioner. Endelig har en borgersamling på 36 personer arbejdet indgående med planen.
Borgersamlingens medlemmer fordelte sig repræsentativt geografisk i kommunen og med en bred fordeling af pendlervaner. Medlemmerne repræsenterede således både borgere, som foretrækker at tage bilen, såvel som borgere som primært cykler eller tager offentlig transport. Formålet med borgersamlingen var at komme med klare anbefalinger til, hvordan Frederikssund Kommune kan reducere transportens klimabelastning og forbedre mobiliteten i kommunen. Borgersamlingens mandat var således at rådgive Klima, natur og energi om grøn mobilitet og udarbejde en fælles anbefaling herfor. Efterfølgende har denne anbefaling udmøntet sig i et idekatalog, som har været en grundsten i arbejdet med den endelige mobilitetsplan. Nogle af idekatalogets tiltag er overført direkte til mobilitetsplanen, mens andre er justeret lidt.
I alt mødtes borgersamlingen fire gange à tre timer ved hvert møde. I løbet af de fire møder har borgersamlingens arbejde gennemgået en indsnævringsproces, hvor de ved hvert møde har fået en dybere forståelse for, hvordan deres anbefalinger kan påvirke adfærd, CO2-udledninger og økonomi. Ved møderne var der desuden ekspertoplæg, som hjalp samlingen med at kvalificere deres forslag fagligt.
En anden samskabende proces var en workshop med virksomheder, hvor man drøftede, hvordan virksomhederne kan bidrage til kommunens klimamål i forhold til transport, eksempelvis via samkørsel på arbejdspladsen. I alt deltog seks virksomheder ved workshoppen.
Klimarådet har drøftet og givet input til handleplan for grøn mobilitet i forbindelse med Klimarådsmøde den 8. september 2022. Planen har desuden været i offentlig høring i 8 uger.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
10Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.
Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.