Frederikssund Kommunes logo

Høring af forslag til lokalplan 141 og forslag til kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge

Emner: Plan

Forslag til lokalplan 141 og forslag til kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge er i høring fra den 11. november 2024 til og med den 23. december 2024. Du har mulighed for, at komme med bemærkninger til planforslagene.

Opret dit høringssvar nederst på denne side.

Fakta om planforslagene

Formålet med planerne er at skabe et kuperet landskab med jordvolde, bynær skov, stiforbindelse og lokal regnvandshåndtering. Lokalplanen fastlægger jordvoldenes højde, placering og udformning. Planen sikrer, at landskabet udformes, så det styrker Vinges grønne kant med oplevelsesmuligheder og bedre levevilkår for naturen.

Læs forslag til lokalplan 141 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge

Læs forslag til kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge

Beslutningen om at sende forslag til lokalplan 141 og forslag til kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge i offentlig høring blev truffet af Byrådet den 30. oktober 2024. Du kan se mødematerialet og læse referatet fra den politiske behandling på Kommunes hjemmeside

Hvis du ejer en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, må du ikke bebygge eller anvende den på en måde, der kan foregribe indholdet i den endelige lokalplan. Dette gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst i et år efter offentliggørelsen af planforslaget. En eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen kan fortsætte uændret.

Miljøvurdering
Frederikssund Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslaget og på den baggrund truffet afgørelse, om at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget. Du kan finde afgørelsen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget på kommunens hjemmeside

Behandling af høringssvar
Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af planforslagene. Vi gør opmærksom på, at høringssvarene bliver offentliggjort i sin fulde længde på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling, hvor høringssvarene vedlægges i bilag til udvalgssagen. Kommunen offentliggør også en hvidbog med en sammenfatning af alle høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene.

Opret nyt høringssvar

Høringssvar

Nr.Indsendt afModtaget den
1Lars Deigaard, DSB, Nye grønne værksteder 09. december 2024 kl. 12:29
2Slettet
3Vejdirektoratet 16. december 2024 kl. 12:07