Ledsageordning
Du kan få tilbud om op til 15 timers ledsagelse om måneden, hvis du ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Formålet med ledsageordningen er at give dig mulighed for at deltage i aktiviteter, du selv vælger, så du kan leve på så normale vilkår som muligt, selvom du har en funktionsnedsættelse.
Læs mere i kommunens kvalitetsstandard for ledsageordning.
Ønsker du mere information, eller vil du søge om ledsageordning, kan du kontakte Afdeling for Voksenstøtte på 47 35 10 00.