Frederikssund Kommunes logo

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har behov for støtte?

Hvis du får behov for støtte, kan du henvende dig til et af de steder, som står nedenfor. Hvis du er i tvivl om, hvilken afdeling du skal kontakte, så kan du henvende dig til kommunens Callcenter på 47 35 10 00, som guider dig det rigtige sted hen. Du kan også skrive elektronisk til os via hjemmesiden www.borger.dk eller frederikssund.dk.

Rådgivning til borgere med fysisk, psykisk og sociale problemstillinger og deres pårørende.
Vejledning om tilbud til unge i alderen 15 til og med 29 år
Træffer afgørelser om støtte til borgere med særlige behov på det voksenspecialiserede område.
Visiterer til blandt andet personlig pleje og praktisk hjælp, midlertidigt ophold på Rehabilitering og plejebolig
Sygeplejen hjælper borgere, som har behov for en sygeplejefaglig indsats.
Forebyggelse og Træning står for kommunens genoptrænings- og forebyggelsestilbud.
Tilbud til børn og unge i mistrivsel. Tilbuddet gælder for unge mellem 6 og 25 år og deres forældre.
Tilbud til borgere med pludseligt opstået hjerneskade
Bogerrådgiveren kan kontaktes, hvis du ikke er tilfreds med den måde din sag er behandlet på.
Kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, øvrige ydelser, SKAT m.v.
Hvad skal du gøre, hvis du vil klage over en afgørelse?
Tilbud om frivillig rådgivning om gæld og økonomisk styring.
Side om boligcaféen for unge hjemløse

Hvad sker der, når du søger om støtte?

Når du ønsker at søge om støtte, starter det hele med en samtale med en af kommunens medarbejdere. Under samtalen finder I sammen ud af, om dine behov er noget kommunen kan hjælpe med, og hvordan vi bedst kan gøre det på en måde, der passer til dig og dit liv.

Vi arbejder ud fra de regler og rammer, som lovgivningen sætter, og også de rammer som vi lokalt i Byrådet har vedtaget med kommunens kvalitetsstandarder. Men alt det giver bedst mening og sammenhæng, når du selv byder aktivt ind. Både med at forklare os om din situation, dine ønsker og også ved at samarbejde med os at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at vi kan vurdere, hvordan du bedst muligt kan hjælpes.

Medarbejderne i Frederikssund kommune vil i samtalen/samtalerne med dig, både rådgive og vejlede dig inden for lovgivningens rammer. Det er for at inddrage dig og sikre, at du har tilstrækkelig viden om dine muligheder, men også de begrænsninger, der kan være.

Som en del af dialogen med Frederikssund Kommune vil du også få en formel afgørelse på, hvilken hjælp og støtte du kan blive tilbudt og begrundelsen herfor. Afgørelsen kan gives mundtligt eller skriftligt. Det bestemmer du. Afgørelser, der er mere komplicerede gives helst skriftligt.