
Hjerneskadekoordination
Frederikssund Kommune har en hjerneskadekoordinator der tilbyder råd og vejledning til dig der har fået en hjerneskade og dine pårørende.
En pludselig opstået hjerneskade skyldes oftest:
- Blodprop eller blødning i hjernen
- Slag mod hovedet fx i forbindelse med trafikuheld
Hjerneskadekoordinatorens opgave er blandt andet at sikre, at du oplever mest mulig sammenhæng og tryghed i din rehabilitering.
Rehabilitering betyder blandt andet at samarbejde målrettet med borgeren, fagpersoner og pårørende frem mod det bedst mulige liv efter en skade.
Læs mere i pjecen Hjerneskadekoordination om hvordan hjerneskadekoordinatoren kan hjælpe dig.