Velkommen i Rådgivningshuset
I Rådgivningshuset på Lundevej 13, står vi klar til at modtage dig og dine pårørende med kaffe/te på kanden. Her er der tid og ro til en snak om dine behov for hjælp.
Rådgivningshuset er til dig, der er 30 år eller ældre, og har:
- fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, der giver dig nogle udfordringer eller
- sociale problemstillinger
Du får en indledende samtale samme dag, som du henvender dig i den åbne rådgivning, og vi afklarer samtidig om der er et akut behov for hjælp.
Vi laver sammen en aftale i din kalender, hvis der er behov for et videre forløb.
Du har mulighed for at kontakte os i Rådgivningshuset ved personligt fremmøde, eller du kan kontakte os telefonisk på 70 22 22 10.
Har du brug for rådgivning eller støtte, og er du under 30 år, skal du henvende dig til Ungekontakten.
Find Rådgivningshuset
Lundevej 13
3600 Frederikssund
Rådgivningshuset har åbent for personlig henvendelse:
Mandag kl. 13.00 - 16.00
Onsdag kl. 9.00 - 12.00
Torsdag kl. 13.00 - 17.00
Ring til os i kommunens telefontid
Mandag kl. 9.00 – 12.00
Tirsdag - Lukket
Onsdag kl. 9.00 – 12.00
Torsdag kl. kl. 9.00 – 12.00
Fredag kl. 9.00 – 12.00
70 22 22 10
Rådgivningshuset kan i fællesskab med dig og dine pårørende tale om dine muligheder
Rådgivningshuset kan yde vejledning i form af samtaler og igangsætte forebyggende støtteforløb.
I forbindelse med den indledende samtale vil du, sammen med en medarbejder, vurdere behovet for støtte og mulige indsatser.
Vi vil sammen med dig tale om dine behov for hjælp i din dagligdag. Vi anvender princippet om hjælp til selvudvikling, og finder sammen med dig mulige løsninger, som kan hjælpe dig i dagligdagen.
Dine muligheder kort beskrevet:
- Råd og vejledning ved kortere samtaleforløb
- Forebyggende støtte i et samtaleforløb op til seks måneder
- Gruppeforløb
- Støtte og kontaktperson med beskrevne indsatsmål
- Misbrugsbehandling
- Vejledning ved hjemløshed og særlige tilbud i den forbindelse
Som pårørende kan du kontakte os og få vejledning samt få hjælp til at navigere rundt i den sociale lovgivning.
Vi samarbejder tæt med Jobcenteret, psykiatriske afdelinger og Novavi, som er kommunens samarbejdspartner på misbrugsområdet. Vi har fokus på sammenhængende borgerforløb, hvor vi sammen med dig sikrer fælles handleplaner.
Misbrugsbehandling er gratis, og alle kan frit henvende sig til Novavi for råd og vejledning.
Læs mere om misbrugsbehandling.