Personlig pleje
For at modtage personlig pleje skal du have et nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau, som kan være midlertidigt eller varigt, eller have særlige sociale problemer, der gør, at du ikke selv kan udføre opgaverne.
Personlig pleje hjælper dig med at opretholde din personlige hygiejne og ydes primært i dit eget hjem. Målet er også at hjælpe dig med at strukturere din dag, din energi og handlekraft baseret på dine ressourcer, så du kan klare flest mulige opgaver selv og dermed være mest muligt selvhjulpen.
Støtten betragtes som hjælp til selvhjælp, hvilket betyder, at du får hjælp til de opgaver, du ikke selv er i stand til at udføre. Fokus er på at gøre dig i stand til at klare dig selv ved hjælp af hjælpemidler eller andre teknikker. Støtten tilrettelægges individuelt.
Læs Frederikssund kommunes kvalitetsstandard på personlig støtte (personlig pleje) eller om hvordan du ansøger om hjælp til personlig og praktisk hjælp.