Hvad er tekstilaffald?
Tekstilaffald er slidte, hullede eller misfarvede tekstiler, f.eks.:
- Tøj, træningstøj og badetøj
- Strømper, strømpebukser og nylonstrømper
- Huer, vanter og tørklæder
- Viskestykker og karklude
- Sengetøj og duge
Tekstilaffald skal være rent og tørt. Det må ikke være muggent, have pletter fra maling/olie eller indeholde elektronik.
Tekstilaffald bliver optrævlet og genanvendt, f.eks. som nyt tøj, isolering og fyld til møbelhynder og bilsæder.
Hvordan kommer ordningen til at fungere hos mig?
Til dig med egne beholdere
Du kan få hentet tekstilaffald fire gange om året på faste dage som en del af storskraldsordningen. Du skal tilmelde dig hver gang via selvbetjeningen på www.frederikssund.dk/mitaffald eller på telefon 70 25 70 60.
Vi skal have din tilmelding senest søndagen før. Dit tekstilaffald skal sættes ud til skel senest kl. 7.00 på afhentningsdagen.
Du kan også aflevere dit tekstilaffald på genbrugspladsen.
Til dig med fælles beholdere
Det er ejendommens administrator eller formandskab, der afgør, hvordan I skal aflevere tekstilaffald. Nogle ejendomme har en container til tekstilaffald, men det er ikke et krav. Andre bruger storskraldsordningen på lige vilkår med boliger med egne beholdere.
Ved nogle ejendomme aftales afhentning af storskrald dog via administrator eller formandskab. Ret henvendelse til dem, hvis du er i tvivl.
Du kan også aflevere dit tekstilaffald på genbrugspladsen.
Pak tekstilaffald i poser
Tekstilaffald skal afleveres i en gennemsigtig pose – pres luften ud, og bind den med en stram knude. Hver pose må højst veje 11 kg.
Giv det gode tøj videre
Smid ikke tekstiler ud, der stadig kan bruges. Aflevér dem i stedet til genbrug, sælg dem, eller giv dem videre.