Byrådets møde den 26. februar 2025

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Resume

I nærværende sag fremlægges forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2026-2029.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2026-2029 godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 26:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den foreslåede tids- og procesplan for budgetlægningen for 2026-2029 er følgende:

• Der afholdes tre temamøder om budget 2026-2029 for det samlede Byråd henholdsvis den 30. april, 25. juni samt 27. august.
• Byrådets temamøde I om budget 2026-2029 med fokus på anlæg.
• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2026-2029 den 30. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2026-2029 den 27. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 3. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2026-2029 planlægges fra fredag den 19. september - tirsdag den 23. september. Dog således, at der som udgangspunkt ikke er forhandlinger mandag den 22. september.
• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling foreslås, at fristen er torsdag den 25. september kl. 8.00.
• Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 2. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 8. oktober.

Uddybende forslag til politisk tidsplan er vedlagt som bilag.

Budgetmateriale

Alt det foreløbige budgetmateriale håndteres via den elektroniske budgetmappe i First Agenda. Budgetmappen udsendes ad fire omgange således, at første udsendelse til Byrådet sker før sommerferien i forbindelse med Byrådets anden temadrøftelse den 25. juni med en foreløbig status på en evt. indgået økonomiaftale mellem Regeringen og KL.

Budgetmappen indeholder ligeledes de administrativt udarbejdede budgetinitiativer.

Anden udsendelse sker fredag den 22. august til temadrøftelsen den 27. august og vil omfatte opdaterede økonomiske oversigter samt supplerende notater.

Tredje udsendelse sker i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet og indeholder budgetinitiativer, som sendes i høring.

Herudover vil der være en særlig budgetmappe i forbindelse med høringsprocessen, som opdateres løbende og indeholder svar på politiske spørgsmål etc. Politiske spørgsmål til budget 2026-2029 besvares løbende i perioden 1. maj - 12. september. Spørgsmål, som er fremsendt inden fredag den 12. september, kan forventes besvaret inden de politiske forhandlinger om budget 2026-2029 den 19. - 23. september.

Udarbejdelse og behandling af det tekniske budget marts-august 2025

Der foretages tekniske korrektioner som følge af KL´s reviderede pris- og lønskøn, som forventes at foreligge i marts måned. Desuden korrigeres for de demografiske ændringer som følge af en revideret befolkningsprognose, som forventes forelagt fagudvalg og Byråd i april måned. Herudover korrigeres der for eventuelle konsekvenser af de politisk behandlede budgetopfølgningssager pr. 31. marts, ligesom der korrigeres for konsekvenser af øvrige politiske beslutninger efter vedtagelsen af budget 2025. Desuden indgår et opdateret teknisk budget i anden budgetmappe inden Byrådets temadrøftelse III den 27. august med de sidste tekniske korrektioner, herunder konsekvenserne af den indgåede økonomiaftale, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) samt eventuelle konsekvenser af budgetopfølgningen pr. 30. juni.

Udarbejdelse og behandling af budgetinitiativer

Til budgetprocessen udarbejder administrationen budgetinitiativer således, at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025 vedtaget af Byrådet den 2. marts 2022. Formålet med den økonomiske politik er at sikre en fortsat sund og robust økonomi.

Budgetprocessen er på et tidligt stadie, hvorfor der kun i begrænset omfang kan siges noget nagelfast om de økonomiske rammer for arbejdet med budget 2026-2029. Blot som eksempler på nogle af de største usikkerhedselementer, hvor afklaring fortsat udestår, kan nævnes:

• Indgåelse af økonomiaftale for 2026 i juni 2025, hvor kommunens indtægter fra tilskud og udligning fastlægges. Ligeledes fastlægges hermed rammer vedrørende serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter.
• Det fortløbende arbejde med kommunens udgiftsside, der bl.a. er afhængig af udviklingen på de demografiregulerede områder, strukturelle og styringsmæssige forhold på de store velfærdsområder mv. Konkret ser Frederikssund Kommune – ligesom det er tilfældet i alle landets kommuner – ind i store ændringer som følge af de store reformer.

I forhold til budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være centrale i det videre arbejde. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.

En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj-juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne.

Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre, social og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag frem til den 28. august 2025.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk borgerdialog

Onsdag den 11. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2026. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2026 og overslagsårene. Man kan deltage fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 11. september vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring. Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra fredag den 29. august - 15. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (27. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden, som er planlagt i perioden 29. august - 15. september.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Politisk tidsplan budget 2026-2029

Resume

Vinges kvalitetsprogram blev i 2024 udarbejdet for at sikre sammenhængen i og kvaliteten af Vinges bydele og byrum, naturen og de blå elementer, infrastrukturen samt arkitekturen. For at sikre, at de mindre elementer i byens rum også skaber et samlet billede af Vinge, er kataloget "Vinge Byrumsinventar" blevet udarbejdet og fremlægges til politisk godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende kataloget Vinge Byrumsinventar ud fra sagens beskrevne principper

Historik

I februar 2024 (sag nr. 31) godkendte Byrådet Kvalitetsprogrammet, hvor det fremgik, at der efterfølgende skulle udarbejdes et katalog vedrørende byens karaktergivende elementer, her kaldet Vinge Byrumsinventar.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 27:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune er udviklingen af Vinge godt i gang. Byen vokser frem, og for at sikre, at udviklingen af områderne ikke går i forskellige retninger, er det vigtigt, at der nu fastlægges bestemmelser og fremlægges inspiration til byrumsinventaret, så der sikres en rød tråd i udformningen af Vinges byrum og infrastruktur. Vinge skal være fremtidens by, en by med byrumselementer der har lang levetid, har et vist æstetisk udtryk og tænker bæredygtighed og naturen ind.

Visionen for Vinge er at skabe en by, hvor sammenhæng, bæredygtighed og kvalitet går hånd i hånd. Ved at fastlægge klare retningslinjer for materialevalg og designprincipper skabes en ensartet og genkendelig identitet på tværs af byen. Valget af materialer er afgørende for både det æstetiske udtryk og byrummenes funktionalitet. Derfor stilles der høje krav til, at de anvendte materialer understøtter ambitionsniveauet for en by i høj kvalitet med tidløst inventar med lang levetid. Målet er at sikre, at både veje, stier og byrum bidrager til en oplevet sammenhængende by, hvor kvalitet og helhed tænkes ind fra starten.

Væsentlige nedslag fra kataloget Vinge Byrumsinventar:

• Hovedstien for bløde trafikanter, der skal løbe fra nord til syd, anbefales at få et særligt og markant udtryk, da stien har potentiale til at skabe en stærk identitetsskabende rød tråd gennem byen. Konkrete anbefalinger til stiens udformning fremgår af bilaget
• Alle metalflader på byrumselementer holdes i en mørkegrå farve, undtagen belysning på hovedstien, der bliver med mørkegrønne master som spiller godt sammen med Det Grønne Hjertes identitet og hovedstiens udtryk.
• Belysning tager udgangspunkt i belysningsplanen for Frederikssund Kommune, der blev udarbejdet i 2024, ved at holde lamper i modeller sammenlignelige med hhv. nyx-lamperne og københavnerlampen.
• Bænke og affaldsløsninger i byen får også et ensartet udtryk med træbeklædning og den mørkegrå farve på metallet. Det skal undersøges, om det er muligt at introducere kildesortering i byrummene
• Vejskilte i Vinge fastholder den unikke Vingegrønne farve, men der arbejdes for, at skiltene kommer op i højden og dermed får et mere bymæssigt præg. Farven på vejskiltets stativ holdes i samme mørkegrå farve som på fx gadelamper, bænkes stel og affaldsløsninger.

I Vinge Byrumsinventar, der er vedlagt som bilag, beskrives baggrunden for de enkelte valg nærmere.

Det skal bemærkes, at katalogets principper bygger på ønsket om at skabe fremtidens by, hvor byrumsinventar er tænkt i høj kvalitet med lang levetid. Anbefalingerne kan have nogle økonomiske konsekvenser ift. indkøb og drift. De valgte løsninger anvendes dog i mange andre byrum i Danmark. Når de enkelte anlægsprojekter fremlægges til politisk godkendelse, vil økonomien vedr. byrumselementer også fremgå.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Det senest vedtagne budget indeholder ikke budgetmidler til implementering af det omtalte Byrumsinventar.

Det må derfor forventes, at de nødvendige bevillinger vil være indeholdt i fremtidige anlægsprojekter for Vinge, eller alternativt fremsat i en særskilt bevillingssag.

Bilag

• Vinge Byrumsinventar

Resume

Vinge Boulevard skal videreføres fra Vinge Stationsvej til Snostrupvej for at binde Vinge sammen og sikre adgang til den kommende dagligvarebutik ved stationen. Byrådet godkendte på mødet den 20. december 2023 (sag nr. 221) principperne for Vinge Boulevards krydsninger og udtryk. Ved denne sag skal Økonomiudvalget over for Byrådet anbefale at godkende det endelige skitseprojekt, inden anlæg af vejens videreføring påbegyndes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Vedlagte detailprojekt for Vinge Boulevard godkendes.
2. Godkende at der frigives 4,350 mio. kr. indenfor det afsatte rådighedsbeløb, hvorefter det samlede rådighedsbeløb på 20,617 mio. kr. er frigivet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 28:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Vinge Boulevard bliver hovedadgangen til byen, og størstedelen af trafikken skal afvikles her. Samtidig bliver Boulevarden et markant byrum i Vinge centrum og skal derfor også projekteres, så vejene understøtter den attraktive og levende bymidte. På Byrådets møde den 24. maj 2023 blev det besluttet, at Vinge Boulevard i den østlige ende drejes over i Snostrupvej, så vejen til Snostrup tilsluttes i et T-kryds til Vinge Boulevard, samt at Vinge Boulevard udføres med mulighed for etablering af bred midterrabat til senere indretning og udtryk.

På Byrådets møde i december 2023 blev det præciseret, at boulevarden kan udformes med et slynget forløb, og at der tages hensyn til folk med handicap. De forhold er medtaget i det fremlagte anlægsprojekt, som vist på bilag 1 hvor vejprofilen vises i de tre forskellige udtryk (Vest, Midt og Øst) samt det samlede vejprofil. Der er ligeledes vedlagt bilag 2 med en snittegning der viser vejens profil på de tre strækninger. Der anlægges asfalt, cykelsti, skillerabat, midterrabat, belysning og beplantning fra Arven til Snostrupvej. I næste etape anlægges fortov og øvrige byrumsinventar. Næste etape udføres først, når bebyggelsen af områderne omkring Boulevarden er påbegyndt for at skåne fortov etc. ved de fremtidige anlægsarbejder i de tilstødende boligområder.

Vinge Boulevard skal på sigt håndtere en større mængde trafik og vil være byens centrale vejanlæg, hvorfor vejen både skal afvikle trafik og fungere som et byrum der kan indtages af byens indbyggere. Det fremlagte projekt har søgt at skabe muligheder for at begge funktioner imødekommes, samt muligheder for at tilpasse indretning af vejen efter fremtidens behov.

Det netop nyligt godkendte kvalitetsprogram for Vinge og tilhørende katalog for Byrumsinventar (forventet godkendt på tidligere dagsordenspunkt), hvor der er et særligt fokus på Vinge Boulevard udtryk og designprincipper, danner grundlag for Boulevardens udtryk og inventar.

Vejen udføres med en midterrabat, der skal anvendes til venstresvingsbane, trafiksikre overgange eller beplantning. Mellem kørebane og cykelsti laves en grøn skillerabat, der skal beplantes og stedvis lommer til parkering og fremtidige busholdepladser. Rabatten er fjernet ved de enkelte overkørsler for at forbedre oversigten og dermed trafiksikkerheden. Placeringen af overkørslerne til de enkelte boligområder er ikke fastlagt endnu. Belysningen placeres i rabatten mellem kørebane og cykelsti i begge sider af vejen.

Grundlæggende arbejdes der for en vejprofil med et særligt grønt udtryk med grupper af træer på begge sider af vejen, hvor beplantningen vil være eksempelvis egetræer, kirsebær og spidsløn. I bunddækket arbejdes der med et plantevalg der både understøtter en biodiversitetsdagsorden men også har en mere urban prydskarakter, både i midterrabatten og skillerabaten hvor der både plantes lave, mellem og høje stauder kombineret med græsser.

Derudover skal der sikres yderligere beplantning langs kantzonerne ved de kommende boliger langs Boulevarden og især ved de torvdannelser der sker mellem boligerne ud til vejen.

Beplantningen omkring Vinge Boulevard som er planlagt jf. retningslinjerne i lokalplan 076 for Vinge Centrum giver grøn identitet og kvalitet til byen. Der arbejdes for en fortætning af stedets grønne identitet fra vest og øst mod den maksimale tæthed centralt i byen hvor den grønne kile er placeret. Til sagen er der vedlagt Bilag 3, som angiver oplæg til beplantningsvalg.

Fra krydsningen ved den kommende landskabsbro og frem til slutningen af Bassin 308-1 bliver vejen indsnævret og den grønne profil træder mere frem, for at skabe bedre sammenhæng mellem nord og syd siden. Derved sikres en bedre kontakt mellem bydelene og mulighed for at skabe lokale byrum mellem bebyggelsen og i kantzonerne foran bebyggelsen som bidrager til at byens indbyggere kan indtage byens rum.

Skolestien mellem Vinge Station og St. Rørbæk krydser Vinge Boulevard. Krydsningen trafiksikres med en hævet flade på Vinge Boulevard samt et signalanlæg til krydsende cyklister. Den endelige placering af krydsningen afventer detailplanlægningen af den kommende landskabsbro.

I den yderste østlige ende skal stien kobles til supercykelstien og stiføringen der løber fra Boulevarden søges rykket længst mod øst for at skabe plads til byens kommende bebyggelse.

Det forventes at Vinge Boulevard etableres i 2025.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Vinge Boulevard forudsættes finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på samlet 20,617 mio. kr., som fordeler sig med 0,717 i 2022/23, 2,5 mio. kr. i 2024, 17,400 mio. kr. i 2025. Byrådet har tidligere frigivet en anlægsbevilling på 16,267 mio. indenfor det afsatte rådighedsbeløb, til opstart af anlægsprojektet, hvorfor der indstilles en yderligere frigivelse på 4,350 mio. kr., hvorefter det samlede rådighedsbeløb er frigivet.

Idet der allerede er afholdt udgifter for samlet 2,557 mio. kr. (0,023 i 2022, 0,693 i 2023, samt 1,839 i 2024 pr. 31/1), må det forudsættes at det skitserede projekt, kan realiseres indenfor det resterende rådighedsbeløb på kr. 18,060 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1. Anlægsprojekt for Vinge Boulevard
• Bilag 2. Snittegning for Vinge Boulevards vejprofil
• Bilag 3. Vinge boulevard - Træer og plantekombinationer

Resume

Maritimt Center Frederikssund består af et basisprojekt og et visionsprojekt. Denne sag handler om visionsprojektet. Der er nu udarbejdet en visionsplan, som skal danne ramme for udvikling det samlede område omkring lystbådehavnen. Visionsplanen består af to dele. Del 1 er en helhedsplan og del 2 et inspirationskatalog. Byrådet skal med denne sag godkende både del 1 (helhedsplan) og del 2 (inspirationskatalog).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende del 1 af visionsplanen, som består af en helhedsplan for Maritimt Center Frederikssund
2. Godkende del 2 af visionsplanen, som består af et inspirationskatalog for Maritimt Center Frederikssund

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 28. januar 2025, pkt. 11:

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 35:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Gennemførelse af Maritimt Center Frederikssund er opdelt i et basisprojekt og et visionsprojekt.

Basisprojektet består blandt andet af en hovedbygning med fælles foreningslokaler, faciliteter til fartøjer og grej, uddybning af dele af havnebassinet og nyt slæbested. Basisprojektet er finansieret gennem de afsatte anlægsmidler, 49,7 mio. kr., som fremgår af Frederikssund Kommunes budget for 2025-2028.

Visionsprojektet danner rammen for udvikling af hele lystbådehavnens område og skal finansieres via fondsstøtte og Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A.s egne investeringer. Indtil videre har Lokale og Anlægsfonden valgt at støtte det samlede visionsprojekt med en bevilling på 15 mio. kr. Arbejdet med at få yderligere fondsfinansiering til visionsprojektet er i gang.

Totalrådgiver er i gang med at udarbejde projektforslag for basisprojektet. Projektforslaget forventes klar til godkendelse i Byrådet i 2. halvår af 2025. Herefter skal hovedprojekt, myndighedsprojekt og udbudsmateriale udarbejdes, før byggeriet af basisprojektet kan gå i gang.

Den samlede visionsplan

For at sikre, at udførelse af basisprojektet sker på en måde, der harmonerer med visionsprojektet, har totalrådgiver udarbejdet en helhedsplan. I tillæg til helhedsplanen har rådgiver udarbejdet et inspirationskatalog. Den samlede visionsplan består derfor af to dele. Del 1 er en helhedsplan og del 2 et inspirationskatalog. Begge er vedlagt som bilag.

Den samlede visionsplan beskriver blandt andet områdets unikke historie, naturgrundlag og placering i forhold til bymiljøet som forudsætninger for den fremtidige udvikling af lystbådehavnen. Visionsplanen er udarbejdet på baggrund af de krav, der er opstillet i konkurrenceprogrammet, godkendt af Byrådet 1. marts 2023 (sag 31).

Del 1: Helhedsplanen

Helhedsplanen beskriver de rammer Frederikssund Lystbådehavn skal udvikles indenfor.

Særligt henledes til indholdet på følgende sider:

• Side 19: Strukturplan, der viser placering af de forskellige elementer (bygninger, slæbested, pladser, servicekaj osv.) i området, og hvordan det indgår i landskabets beplantning, lysninger og fjordsti.
• Side 21: Disponeringsplan, der viser den overordnede disponering af området omkring lystbådehavnen i form af forskellige områder. Der er fx et rekreativt område, et område til parkering m.fl. Det illustreres også, hvor basisprojektet skal udføres.
• Side 22: Diagram – Flow. Her ses vej og parkeringsforhold og hvordan der skal sikres et godt flow, når man bevæger sig til, fra og rundt i området.
• Side 28: Etapeplan, der skal være med til at sikre, at området med tiden kan fremstå som én samlet enhed. Planen viser rækkefølgen af etablering af de forskellige elementer i visionsprojektet. Nogle elementer forudsætter andre, fx er bølgebryderen nødvendig for, at flere både på sigt kan overvintre i vandet og dermed skabe areal til rekreative aktiviteter på land.

Helhedsplanen er beskrevet i bilag 1.

Del 2: Inspirationskataloget

Inspirationskataloget indeholder en uddybende beskrivelse af og inspiration til, hvordan det fuldt realiserede Maritime Center kan se ud. Det sker med præsentation af design, arkitektur og konkrete forslag til placering af elementer med langt højere detaljegrad end i helhedsplanen.

Inspirationskataloget vil kunne fungere som indholdsbeskrivelse i forbindelse med et kommende entrepriseudbud af visionsplanen.

Inspirationskataloget er beskrevet i bilag 2.

Inddragelse

En følgegruppe bestående af repræsentanter fra Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A., Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Roklub, Frederikssund Ungdomsskole og Det Danske Spejderkorps Ege Division er løbende inddraget i arbejdet med helhedsplanen. Både følgegruppe og Lokale og Anlægsfonden har givet deres input til materialet.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de afsatte midler i sagen følger den vedtagne investeringsoversigt for budget 2025-2028.

Bilag

• Bilag 1_MCF_VISIONSPLAN_DEL 1 HELHEDSPLAN
• Bilag 2_MCF_VISIONSPLAN_DEL 2_INSPIRATIONSKATALOG

Resume

Ankestyrelsen har den 9. oktober 2024 sendt et brev til Frederikssund kommune med en høring om en mulig tilsynssag. Ankestyrelsen beder i henvendelsen Frederikssund Kommune redegøre for, om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med reglerne. På den baggrund har administrationen gennemgået sagsbehandlingsfristerne mv. på det sociale områder og har lavet et udkast til ændringer, til forelæggelse samtidigt i følgende fagudvalg: Job, erhverv og kultur, Omsorg og Ældre, Social og sundhed, Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til nye sagsbehandlingsfrister på det sociale område pr. 1. marts 2025 godkendes (bilag 3).

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 28. januar 2025, pkt. 11:

Anbefales (bilag 3).

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 5. februar, pkt. 9:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Social og sundhed, 6. februar 2025, pkt. 14:

Indstillingen blev bragt til afstemning:

For stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Susanne Bettina Jørgensen (A), Therese Hejnfelt (C)

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Anbefales.

Beslutning fra Omsorg og ældre, 6. februar 2025, pkt. 6:

Anbefales.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 36:

Anbefales.

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 26. februar 2025, pkt. 17:

Beslutning vil foreligge til Byrådets møde.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen beder i henvendelse af 9. oktober 2024 (bilag 2) Frederikssund Kommune redegøre for, om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven og retssikkerhedsbekendtgørelsen samt Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023. Det bemærkes, at et større antal kommuner er blevet udvalgt til stikprøve i forhold til deres offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunernes hjemmeside.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen lavet en gennemgang af sagsbehandlingsfristerne på de enkelte fagområder, og det kunne konstateres, at der mangler to love og sagsbehandlingsfrister på visse områder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3 stk. 2. Hertil kommer, at sagsbehandlingsfristerne ikke må angives i for store intervaller og sagsbehandlingstiden skal beregnes fra ansøgningstidspunktet til der foreligger en afgørelse.

I henhold til Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen, på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

De seneste sagsbehandlingsfrister er blevet godkendt af Byrådet til offentliggørelse pr. 1. oktober 2024 (bilag 1).

Administrationen foreslår, at der sker konsekvensrettelser i henhold til Ankestyrelsens anvisninger i høringsbrevet af 9. oktober 2024, herunder tilføjelse af yderligere sagsbehandlingsfrister.

Det bemærkes, at de angivne frister, svarer til den maksimale sagsbehandlingstid, som må bruges, men administrationen forsøger at fremme alle sager hurtigst muligt. Der er samtidig foretaget en række redaktionelle ændringer, fx præcisering af lovhenvisning eller overskrift for enkelte sagsområder.

Kommunen vil samtidig tydeligt angive på hjemmesiden, at sagsbehandlingstiden gælder fra modtagelsen af ansøgningen, til der foreligger en afgørelse.

Nedenfor ses en oversigt over de væsentlige ændringer på de enkelte udvalgsområder:

Ændringer på området for Job, erhverv og kultur

Det foreslås at indsætte yderligere 5 frister og ændre 1 frist - ”sygebehandling” fra 4-6 uger til 6 uger i ” Lov om aktiv socialpolitik”. De nye frister er:

• Aktivitets- og barselstillæg – 3 uger
• Ressourceforløbsydelse – 3 uger
• Revalideringsydelse – 3 uger
• Ledighedsydelse - 3 uger
• Tilskud til tandbehandling – 3 uger
• Sygebehandling – 6 uger

Det foreslås at indsætte yderligere 4 frister og ændre 4 frister i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Med hensyn til ”tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud, førtidspensionist” ændres fristen fra 4-6 uger til 6 uger og for ”tilbud om mentor” ændres fristen fra 2-4 uger til 4 uger. For så vidt angår ressourceforløb og fleksjob ændres fristerne, således de gælder fra ansøgningstidspunktet og indtil der foreligger en afgørelse. De nye frister er:

• Tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud, førtidspensionist – 6 uger
• Nytteindsats – 4 uger
• Jobafklaringsforløb – 4 uger
• Ressourceforløb – 3 måneder
• Fleksjob - 6 måneder
• Jobrotation – 4 uger
• Voksenlærlingeordning – 4 uger
• Tilbud om mentor – 4 uger

Det foreslås at indsætte yderligere 2 frister i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension:

• Bistands- og plejetillæg – 3 uger
• Personligt tillæg – 3 uger

Det foreslås at indsætte 2 nye frister vedr. bestemmelser i ”Lov om Seniorjob” (kap. 2 og 3):

• Ansøgning om seniorjob – 4 uger
• Kompensation ved overskridelse af frist – 2 uger

Ændringer på området for Omsorg og ældre

Det foreslås at indsætte yderligere 3 frister inden for Lov om social service:

• Individuel befordring – 3 uger
• Borgere med hastigt fremadskridende sygdom – 1 uge
• Sygeplejeartikler – 1 uge

Ændringer på området for Social og sundhed

Det foreslås at indsætte yderligere 2 frister inden for lovene "Lov om social service" og ”Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling”:

• Henvisning til VISO – 8 uger
• Tilbud om indgåelse af kontrakter om tilbageholdelse af gravide misbrugere i døgnbehandling – 4 uger

Ændringer på området for Skole, klub og SFO

Det foreslås at indsætte yderligere 1 frist indenfor Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge:

• Økonomisk friplads, SFO - 4 uger

Ændringer på området for Børn, familier og forebyggelse

Det foreslås at indsætte yderligere seks frister indenfor Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge i oversigten over kommunens sagsbehandlingsfrister. Det foreslås desuden at ændre to frister fra 2 til 4 uger for så vidt angår økonomisk friplads, dagtilbud (§ 43, stk. 1, nr. 2) og klubtilbud (§ 76, stk. 1, nr. 1).

De nye frister er:

• Fritagelse for et sundt frokostmåltid - 10 dage
• Økonomisk tilskud til måltid - 10 dage
• Deltidsplads i dagtilbud - 10 dage
• Søskendetilskud i dagtilbud – Straks
• Tilskud til pasning af eget barn – 4 uger
• Tilskud til privat pasningsordning – 4 uger

Sagsbehandlingsfristerne vil, når de er godkendt, blive offentliggjort på kommunens hjemmeside sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister pr. 1. marts 2025.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorråd:

Administrationen har på baggrund af henvendelse fra Ankestyrelsen gennemgået sagsbehandlingsfristerne på de enkelte fagområder. Ankestyrelsen vil vurdere om der er grundlag for en tilsynssag.

På Job, erhverv og kulturudvalgets område indsættes der yderligere 5 frister vedrørende Lov om aktiv socialpolitik og yderligere 4 frister vedrørende Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, samt 2 nye frister vedrørende førtidspension og 2 frister vedrørende seniorjob.

Inden for Skole, klub og SfO forslås der yderligere 7 frister.

I forhold til Omsorg og ældreområdet foreslås det at indsætte 3 frister inden for Lov om social service og yderligere 2 frister inden for Social og sundhedsområdet.

De mange forslag til ændringer tyder på at der var behov herfor.

Alle tidsfristerne vil blive lagt ud på hjemmesiden, med oplysning om at tidsfristerne starter ved første henvendelse til kommunen.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til de foreslåede tidsfrister ud over at der er en positiv oplysning at tidsfristernes start er ved første henvendelse.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet ser sig ikke i stand til at kommentere de enkelte frister på det foreliggende grundlag, som vi vurderer som mangelfuldt. Det skyldes, at der ingen forklaringer eller begrundelser er for de foreslåede ændringer – der er ganske enkelt valgt at angive frister, som svarer til den maksimale sagsbehandlingstid, der må bruges iht lovgivningen. Det betyder, at en række eksisterende frister er blevet forlænget.

Eksempelvis : Økonomisk friplads klubtilbud ændres fra nuværende 2 uger til 4 uger. Her savnes en begrundelse for, hvorfor der pludselig skal afsættes dobbelt så lang tid til sagsbehandlingen.

Forlængelse af frister er særligt uhensigtsmæssigt, når det handler om borgernes økonomiske forhold og må anses som en serviceforringelse set fra et borgerperspektiv.

Fremadrettet foreslår Rådet at sagsbehandlingsfrister drøftes på et af de årlige dialogmøder forud for budgetprocessen med Social og Sundheds udvalget.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Sagsbehandlingsfrister for det sociale område pr. 1. oktober 2024
• Høringsbrev af 9. oktober 2024
• Forslag til nye sagsbehandlingsfrister pr. 1. marts 2025

Resume

Hjælpemiddeldepotet oplever udfordringer med kapaciteten på grund af udviklingen i anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler i både Egedal og Frederikssund kommuner. Hjælpemiddeldepotet har fået mulighed for at udvide sin lagerkapacitet ved at indgå et nyt lejemål i forlængelse af de nuværende lokaler. I nærværende sag indstilles der til, at det nye lejemål for Hjælpemiddeldepotet godkendes.

Sagen forelægges samtidig i Egedal Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det nye lejemål for Hjælpemiddeldepotets ekstra lager godkendes.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 6. februar 2025, pkt. 7:

Anbefales.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 37:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Hjælpemiddeldepotet I/S (HMD) er et fælleskommunalt selskab godkendt i henhold til Styrelseslovens § 60a. Selskabet ejes af Egedal Kommune og Frederikssund Kommune. Ifølge vedtægterne for HMD skal beslutninger vedrørende indgåelse af lejeaftaler godkendes i begge kommuners byråd.

HMD lejer i dag to bygninger: en hovedbygning med lagerplads til hjælpemidler, værksted, kontor samt køkken og spisestue til personalet, og et ekstra lager på 225 m2, som blandt andet bruges til garage, omklædning og lageropbevaring af f.eks. ramper.

Udviklingen i de to kommuners brug af hjælpemidler har skabt behov for mere plads. Dette betyder, at der i dag bruges meget tid på at flytte rundt på og skille hjælpemidler ad for at få plads til det hele. For eksempel skal sengeteknologi til vending og lejring af borgere afmonteres, hvis en plejeseng skal opbevares på højkant. Det kan være tidsbesparende og reducere risikoen for skader på materiel, hvis hjælpemidlet kan opbevares monteret, indtil det skal videre til en anden borger.

HMD har fået mulighed for at leje et større lejemål på 344 m² ved siden af det nuværende ekstra lager på 225 m2, som så vil kunne opsiges. Huslejen for det nye lejemål er 22.933 kr. pr. måned ekskl. moms, hvilket er 8.258 kr. mere om måneden end det nuværende lejemål. Den årlige merudgift for yderligere 119 m2 er lige under 100.000 kr. Derudover kommer et depositum på 68.800 kr., svarende til tre måneders husleje. Det nye lejemål kræver ingen istandsættelse, men der forventes begrænsede udgifter til installation af en brusekabine i forbindelse med omklædnings-faciliteterne.

Fraflytningsomkostningerne i det nuværende lejemål forventes at blive 60.000 kr. ekskl. moms.

HMD’s økonomistyring for faste udgifter, herunder husleje, er baseret på aktivitetsbaseret afregning. Fordelingsnøglen for den aktivitetsbaserede afregning er baseret på den enkelte kommunes andel af det samlede antal håndteringer og er ifølge budget 2025 40,7 % til Egedal Kommune og 59,3 % til Frederikssund Kommune.

Det nye lejemål finansieres indenfor eksisterende budgetrammer til Hjælpemidler.

Egedal Kommune har indført straksudlevering på udvalgte hjælpemidler på deres sundhedscenter. Frederikssund Kommune planlægger ligeledes at etablere straksudlevering. Etablering af straksudlevering af hjælpemidler i de to kommuner medfører ikke ekstra udgifter til husleje.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorråd:

Beslutning om godkendelse af nyt lejemål for Hjælpemiddeldepotets ekstra lager.

Seniorrådet kan tilslutte sig forslaget om nyt lejemål til Hjælpemiddeldepotet, så der skabes bedre forhold for opbevaring og udlevering af hjælpemidler.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet anbefaler en godkendelse af det nye lejemål, som skyldes behov for mere plads som følge af en udvikling i kommunernes anvendelse af hjælpemidler.

Udvidelsen vil både betyde en tidsbesparelse for personalet samt en mere skånsom behandling af hjælpemidlerne.

Økonomi

Godkendelse af nye lejemål for Hjælpemiddeldepotets ekstra lager har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne afholdes inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Supplerende økonomipåtegning til Økonomiudvalgets møde 19. februar 2025

Aftale om leje af bygning i kommunale fællesskaber henregnes til de deltagende kommuners låntagning. Såfremt der ikke er ledig låneramme i 2025 svarende til omkostningerne ved udvidelse af lagerkapacitet, deponeres beløbet.

Resume

I denne sag forelægges Omsorg og ældre forslag til procedure for valg til Seniorrådet 2025 med henblik på, at udvalget anbefaler proceduren til godkendelse over for Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til procedure for Seniorrådsvalg 2025 godkendes.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 6. februar 2025, pkt. 8:

Anbefales.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 38:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Ifølge vedtægterne for Seniorrådet skal Seniorrådet og Byrådet i god tid inden valg til Seniorrådet aftale en valgprocedure for valget.

Seniorrådet og administrationen har i samarbejde udarbejdet et forslag til valgprocedure for seniorrådsvalget 18. november 2025. Forslaget er vedlagt som bilag til sagen.

Forslaget til valgprocedure er udarbejdet på baggrund af Byrådets beslutning 29. april 2009, hvor det blev bestemt, at valg til Ældrerådet afholdes som fremmødevalg samtidig med det kommunale valg.

Proceduren er udarbejdet med det formål at skabe en gennemsigtig og smidig gennemførsel af valghandlingen og følger proceduren fra sidste valg.

Forslaget til valgprocedure indeholder følgende centrale emner:

• Nedsættelse af valgbestyrelse
• Valgbarhed
• Antal medlemmer og mandatfordeling
• Annoncering og information om valget
• Opstilling og kandidater
• Procedure ved brevstemmer / afstemning i hjemmet
• Valgsteder og praktiske forhold på valgstederne
• Optælling af stemmer.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorråd:

Administrationen og Seniorrådets formand og Kasserer gennemgik den 16. januar 2025 valgproceduren og tilrettede proceduren til det kommende seniorrådsvalg den 18. november 2025.

Seniorrådet godkender forslaget til procedure for valg til Seniorrådet 2025, men vil ikke udlade at bemærke, at vi ikke er tilfredse med ikke at kunne bruge den nye teknologiske metode hvor der bruges scanner i stedet for valgbøger

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet bakker op om den foreslåede procedure, som er udarbejdet i samarbejde med Seniorrådet.

Økonomi

Godkendelse af forslag til procedure for Seniorrådsvalg 2025 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Seniorrådsvalg 2025 - Procedure - udkast

Resume

Et enigt Byråd besluttede med budgetaftale for 2025-2028 at kapaciteten på dagtilbudsområdet i Slangerup og Jægerspris skal tilpasses som følge af et mindre behov for dagtilbudspladser, end kommunen har til rådighed. Børn, familier og forebyggelse besluttede på møde 4. december 2024 at igangsætte en høring om forslag til lukning af to konkrete børnehuse i Slangerup og Jægerspris. Høringen er afsluttet og Børn, familier og forebyggelse skal med denne sag træffe beslutning om lukning af Børnehusene Kroghøj og Vandkunsten samt om udgifterne forbundet hermed.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at lukke Børnehuset Vandkunsten i Jægerspris den 1. juni 2025
2. Beslutte ikke at lukke Børnehuset Kroghøj i Slangerup
3. Beslutte at udgift til ombygning på kr. 1.740.074, finansieres af de afsatte bruttoanlægsudgifter i 2025 for anlægsprojekt Ombygning af dagtilbud

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 5. februar 2025, pkt. 10:

Indstillingspunkt 1: Ikke anbefalet

Indstillingspunkt 2: Anbefalet

Indstillingspunkt 3: Ikke anbefalet

I forbindelse med kommende budgetopfølgning tager Børn, familier og forebyggelse stilling til overholdelse af budget 2025.

Børn, familier og forebyggelse ønsker på et kommende møde en beslutningssag om udarbejdelse af en helhedsplan for dagtilbudsområdet, herunder sammenhæng mellem dagtilbudsprognose og bygningskvadratmeter. Udvalget ønsker, at arbejdet med en helhedsplan afsluttes i indeværende byrådsperiode.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 39:

Indstillingen fra Børn, familier og forebyggelse anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med budgetaftalen for 2025-2028 besluttede et enigt Byråd, at der skulle lukkes to børnehuse, ét i Jægerspris og ét i Slangerup, som følge af et vedvarende fald i behovet for dagtilbudspladser og en stabil overkapacitet.

Det fremgår således af budgetaftalen for budget 2025-2028: Byrådet besluttede i juni 2024 at lukke tre børnehuse. Med denne budgetaftale er vi i Byrådet enige om at lukke yderligere to børnehuse - ét i Slangerup og ét i Jægerspris. Begge områder har både nu og i den nærmeste fremtid rigelig kapacitet. Det betyder, at vi sparer udgifter til drifts- og vedligeholdelse. Samlet set har vi med denne yderligere tilpasning et bæredygtigt dagtilbudsområde, hvor kapacitet, behov og geografi i højere grad balancerer. Fagudvalget Børn, familier og forebyggelse sender forslag til lukning af to børnehuse i høring i efteråret 2024 forud for endelig beslutning i Byrådet. Ambitionen er, at lukningen sker i maj 2025, og at overgangen til nye børnehuse sker i tæt dialog med forældrene.

Forslag til kapacitetstilpasning

Med nærværende sag, skal Børn, familier og forebyggelse træffe beslutning om lukning af konkrete børnehuse, på baggrund af Byrådets budgetsbeslutning om kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris. På grund af udviklingen i børnetallet i Slangerup, de beregnede omkostninger forbundet med de nødvendige bygningstilpasninger i Slangerup mv. anbefaler Administrationen, som det fremgår af sagens indstilling, ikke at der foretages lukning af Børnehuset Kroghøj i Slangerup. Disse forhold uddybes længere nede i nærværende sag.

Det følgende fremgik også af sag nr. 98 på Børn, familier og forebyggelses møde 4. december 2024.

I forlængelse af Byrådets beslutning om kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2025-2028 i oktober 2025, har Administrationen i november og december 2024 gennemgået alle børnehusene i Slangerup og Jægerspris og opgjort de aktuelle kvadratmeter, der i børnehusene er tilgængelige til brug for vuggestue- og børnehavebørn, og dermed de dagtilbudspladser kommunen faktisk har til rådighed i de to områder, hvis man udnytter bygningernes kapacitet i forhold til bygningsreglementets krav til, hvor meget plads der skal være pr. barn i et dagtilbud.

Det betyder også, at den kapacitet Administrationen har fremlagt i forbindelse med udvalgets behandling af nærværende sag, er et udtryk for arealmæssig kapacitet og ikke den normering børnehusene er angivet med i dag.

Behovet for dagtilbudspladser er ligeledes blevet nærmere analyseret på baggrund af beslutningen om kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris. Administrationen har, for at kortlægge det mere eksakte behov for dagtilbudspladser i området, sammenholdt opgørelser over de børn der er indskrevet i dagtilbud i områderne med de børn der på nuværende tidspunkt er skrevet på venteliste til opstart i et dagtilbud. Hertil er der taget højde for nyeste befolkningsprognose fra 2024, for at medregne den mere langsigtede udvikling i behovet for dagtilbudspladser.

Til udvalgets behandling af sagen om kapacitetstilpasning i de to områder 4. december 2024, blev nedenstående faktorer desuden opgjort:

• Geografisk spredning af børnehuset i byerne Slangerup og Jægerspris
• Årlige bygningsdriftsudgifter og hovedvedligeholdelsesudgifter pr. børnehus
• Bygningsudgifter pr. m2 pr. børnehus i 2023
• Co2 udledning pr. børnehus i en femårig periode
• Samlet vedligeholdelsesbehov for de kommende 10 år fordelt pr. børnehus
• Energimærke pr. børnehus
• Månedlig gennemsnitligt antal børn pr. børnehus i 2023
• Bygningsudnyttelse til vuggestue og børnehave pr. børnehus
• Kapacitetsoverskud i enheder over årets 12 måneder (2023) pr. børnehus
• Langsigtet kapacitet og behov med/uden ikke-kommunale børnehuse 2024-2042

Sammenlagt har Administrationens opgørelser af hhv. kapacitet og behov på dagtilbudsområdet i Slangerup og Jægerspris vist en overkapacitet i begge byer, hvorfor Børn, familier og forebyggelse på møde 4. december 2024, med udgangspunkt i ovenstående data besluttede at sende et konkret forslag om at lukke børnehusene Kroghøj og Vandkunsten i høring.

Høringssvar

Forslaget om lukning af børnehusene Vandkunsten og Kroghøj blev sendt i høring blandt områdebestyrelser, berørte husråd, MED-udvalg og faglige organisationer.

Høringsperioden løb fra 10. december 2024 til 19. januar 2025 klokken 24.00, og der er indkommet i alt 12 høringssvar.

Administrationen takker for de mange gode og grundige høringssvar med mange relevante og vigtige pointer, herunder til processen.

I Byrådets beslutning med budget 2025-2028 er forudsat at de to børnehuse lukkes 1. maj 2025. I flere høringssvar peges der blandt andet på, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke allerede den 1. maj, da det blandt andet er for kort tidsfrist for at sikre gode overgange for børn og medarbejdere, idet Byrådets beslutning om lukning først kan ske på møde ultimo februar 2025. Administrationen anbefaler derfor i samarbejde med børnehusenes ledere, at lukningen gennemføres den 1. juni 2025, således at der i maj måned er tid til gode overgangs- og indkøringsforløb i børnehusene.

Høringssvarene er vedlagt sagen i bilag 6 og der findes en samlet oversigt over pointer fra høringssvarene, samt Administrationens bemærkninger hertil i hvidbogen i bilag 7.

Bygningsmæssige tilpasninger

En forudsætning for, at børnehusene Kroghøj og Vandkunsten kan lukkes er, at der er de rette bygningsmæssige forhold i de øvrige børnehuse i henholdsvis Slangerup og Jægerspris, der skal indskrive flere børn end i dag. Der skal blandt andet sikres lovpligtige håndvaske, toiletter, puslefaciliteter, garderober, sovemuligheder mv., Det betyder også, at der vil skulle foretages nødvendige bygningsmæssige tilpasninger i nogle børnehuse for at sikre, at de opfylder arbejdsmiljøkrav og kan understøtte den nye hverdag for de flere børn. Dertil er det udgifter forbundet med at fraflytte en bygning, som også er medregnet i nærværende sag.

Administrationen har, i samarbejde med lederne af børnehusene, undersøgt behovet for bygningsmæssige tilpasninger og klargøring af udearealer i de børnehuse, hvor der forventes at blive indskrevet flere børn end i dag.

På baggrund af de aktuelle tal fra pladsanvisningen og befolkningsprognoser for Frederikssund Kommune har Administrationen udarbejdet beregninger for omkostningerne ved at lukke henholdsvis Børnehuset Vandkunsten i Jægerspris og Børnehuset Kroghøj i Slangerup.

Som en del af kapacitetstilpasningen i de to områder, vil det være nødvendigt at tilvejebringe flere vuggestuepladser end der er til rådighed i dag. For Slangerup gælder særligt, at for at der kan gennemføres lukning af Børnehuset Kroghøj, så skal der etableres nye vuggestuegrupper i de tilbageværende børnehuse for at der fortsat sikres det nødvendige antal pladser til vuggestuebørn. Der er omkostninger forbundet hermed, som også er indeholdt i beregningerne nedenfor.

Administrationen vurderer også, at opførelse af overdækninger til barnevogne/krybber vil kræve byggetilladelser, hvorfor der må påregnes en længere etableringstid, og dermed ikke vil kunne være færdige til lukning 1. maj 2025.

Visse ombygninger er af en sådan karakter, at de ikke kan færdiggøres inden lukning, idet bygningernes nuværende indretning, mere omfattende ombygninger både i forhold til pris, ombygningsproces og tidsestimat, og må også forventes at påvirke børnenes muligheder for ophold i bygningerne. Det gælder specifikt etablering af overdækning til barnevogne i børnehusene Bakkegården, Krabbedam, Strandstræde og Troldhøj.

I tabellen nedenfor er oplistet omkostningerne til ombygninger i de forskellige børnehuse, fordelt på de to områder Slangerup og Jægerspris. Omkostningerne er uddybet i sagens bilag 8.

Slangerup:

Jægerspris:

Bemærkninger til etablering af vuggestuepladser i Slangerup og Jægerspris

Indeholdt i ovenstående oversigt, og uddybet i sagens bilag 8, er indeholdt, at der i forbindelse med kapacitetstilpasningen bliver etableret flere vuggestuepladser i Slangerup. Det er en forudsætning for, at der kan ske kapacitetstilpasning ved lukning i området. Der bliver tilvejebragt svarende til cirka 13 vuggestuepladser ved at flytte dagplejens legestue ud af Børnehuset Bakkebo og flytte den til anden lokation. Udgifterne hertil er indregnet i de samlede omkostninger ovenfor.

Desuden tilvejebringes flere vuggestuepladser i Slangerup ved, at et lokale der i dag anvendes til personalerum i Børnehuset Troldhøj omdannes til vuggestuestue. Udgifterne hertil er indregnet i de samlede omkostninger ovenfor. Herefter vil der stadig være behov for yderligere omlægning af børnehavepladser til vuggestuepladser inden for de eksisterende fysiske rammer. Dette sker ved at ændre børnehusenes fordeling mellem vuggestuepladser og børnehavepladser, således at der i de enkelte børnehuse omdannes pladser fra børnehave til vuggestue.

I Jægerspris tilvejebringes flere vuggestuepladser ved at ændre børnehusenes fordeling mellem vuggestuepladser og børnehavepladser, således at der i de enkelte børnehuse omdannes pladser fra børnehave til vuggestue. Dette kræver at der tilsvarende tilvejebringes de faciliteter der særligt er relevante til vuggestuebørn, eksempelvis pusle- og sovepladser. Dette er indregnet i oversigten i nærværende sag.

Dagplejens legestuer

Administrationen gør opmærksom på, at Dagplejens legestue i Jægerspris holder til i Børnehuset Vandkunsten. Besluttes det at lukke Børnehuset Vandkunsten, besluttes det samtidig at dagplejens legestue flyttes til anden lokation. Administrationen vil i samarbejde med lederen af Dagplejen finde anden egnet lokation til legestuen. Indtil der er fundet egnet placering til dagplejens legestue, vil der blive lavet aftaler med andre børnehuse og/eller andre af kommunens faciliteter, som eksempelvis biblioteket. Omkostninger til etablering af permanent legestue er ikke medregnet i ovenstående.

Det skal desuden bemærkes, at en forudsætning for at lukke et Børnehuset Kroghøj i Slangerup er, at der tilvejebringes flere vuggestuepladser i området. Dette er beskrevet i afsnittet ovenfor. Det vil derfor være nødvendigt at dagplejens legestue i Slangerup flyttes fra Børnehuset Bakkebo til andre lokaler, således at lokalerne i Børnehuset Bakkebo kan bruges til vuggestue. Administrationen vil i samarbejde med lederen af Dagplejen finde anden egnet lokation til legestuen. Indtil der er fundet egnet placering til dagplejens legestue, vil der blive lavet aftaler med andre børnehuse og/eller andre af kommunens faciliteter, som eksempelvis biblioteket.

Administrationens bemærkninger i forhold til kapacitetstilpasning i Slangerup

Administrationen gør opmærksom på, at en række forhold vedrørende Slangerup giver anledning til en særlig opmærksomhed.

Den faktiske udvikling i antallet af børn med behov for plads i dagtilbud har vist sig at være på en sådan måde, som ikke har kunne forudses af Administrationen. I forbindelse med udvalgets behandling af forslag til kapacitetstilpasning på møde 4. december 2024 præsenterede Administrationen grafer der viser behovet for dagtilbudspladser i området både baseret på befolkningsprognosen fra 2024 og de børn der var indskrevet i dagtilbud og på venteliste hertil, sammenholdt med kapaciteten til vuggestue- og børnehavebørn. Her blev desuden illustreret, hvor mange pladser der var til rådighed ved hhv. kvalitetsniveau B og kvalitetsniveau C, hvor kvalitetsniveau C svarer til det lovpligtige niveau.

Udvikling i antallet af børn der indskrives til dagtilbud i Slangerup, har på tre måneder udviklet sig med ca. 20 vuggestuebørn mere end det var muligt at forudse ud fra både befolkningsprognose og venteliste. Den udvikling er illustreret i nedenstående graf, målt op imod kapaciteten i området ved kvalitetsniveau C.

Den blå linje viser det maksimale antal indskrevne vuggestuebørn der kan være i Slangerup, efter lukning af Kroghøj, inklusiv både en ny vuggestuegruppe i Troldhøj og en ny vuggestuegruppe i dagplejens lokaler i Bakkebo. Der vil maksimalt være plads til 149 vuggestuebørn ved kvalitetsniveau C.

Den orange linje er antallet af kendte børn i indskrevet i vuggestue inkl. venteliste frem til oktober 2025. Dette tal er vokset med 21 børn på 3½ måned. Fortsætter denne udvikling vil man ramme den blå linje på 149 vuggestuebørn i løbet af juni 2025. Altså vil man, hvis udviklingen fortsætter som den har gjort de seneste tre måneder, nå og potentielt overskride kvalitetsniveau C i vuggestuerne.

Der er dog mulighed for yderligere ombygning af børnehavestuer til vuggestuestuer i Slangerup. Dette vil kræve, at børnehavebørn fra nogle børnehuse, vil skulle flyttes til andre børnehuse. Dette er et andet scenarie, end det der har været sendt i høring, hvorfor Administrationen ikke har foretaget udregninger på hvad det vil koste, ligesom de høringsberettigede ikke har haft mulighed for at forholde sig hertil

Grafen herunder viser, udviklingen i behovet for vuggestuepladser i Slangerup, holdt op imod det maksimale kapacitetsniveau hvis Børnehuset Kroghøj lukkes, hvis der anlægges kvalitetsniveau C i alle børnehuse.

Administrationen gør med ovenstående opmærksom på, at bygningsudnyttelsen i Slangerup, med den øgede tilvækst af vuggestuebørn, vil komme til at ligge meget tæt på kvalitetsniveau C, og potentielt overstige kvalitetsniveau C til sommer, hvis udviklingen fortsætter. I det tilfælde vil det være nødvendigt at flytte børnehavebørn mellem børnehuse, for at gøre plads til yderligere vuggestuebørn.

Dertil viser Administrationens analyser af behov for ombygning, at Slangerups børnehuse har en indretning i dag som kræver omfattende ombygninger, som både er tidskrævende og dyre. Det vil derfor ikke være muligt for Administrationen at sikre, at de resterende børnehuse er klar til indflytning af nye børn den 1. eller 1. juni 2025, ligesom udgifterne forbundet hermed overstiger hvad der i budget 2025 er afsat til ombygning i børnehusene.

På baggrund af ovenstående uforudsete udvikling i antallet af vuggestuebørn, samt de beskrevne omkostninger forbundet med bygningstilpasninger, kan Administrationen ikke anbefale en lukning af et børnehus i Slangerup, hvorfor Administrationen indstiller ikke at træffe beslutning om lukning af Børnehuset Kroghøj.

Besparelser forbundet med kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris

Med budgetaftale 2025-2028 er der indarbejdet anlægs- og driftsbesparelser i henhold til nedenstående tabel.

Besparelser i forbindelse med beslutning om budget 2025-28

De økonomiske konsekvenser af Administrationens indstilling om, ikke at lukke et børnehus i Slangerup grundet den aktuelle udvikling i antallet af vuggestuebørn i området, samt omkostningerne forbundet med bygningstilpasninger, er at der vil være budgetudfordringer på dagtilbudsområdet svarende til omkring 400.000 kroner i 2025. Disse søges finansieret inden for området, og der vil hertil blive taget stilling til udfordringen i de løbende budgetopfølgninger.

Proces for børn og forældre

Efter beslutning i Børn, familie og forebyggelse 5. februar, sender Center for Børn og Skole 6. februar 2025 sendes et brev ud til alle forældre i det/de børnehuse der forventes at blive besluttet lukket på møde i Byrådet senere i februar, der beskriver en proces, for hvordan vi sammen med børnehusets leder og medarbejdere kan tilvejebringe en tryg og god overgang for alle børn til et nyt børnehus. I den proces vil forældrene få mulighed for at afgive prioriterede ønsker til børnehusets leder, som sammen med det pædagogiske personale, vil tilrettelægge en overgang hvor børnene flytter i grupper sammen med kendte voksne, i det omfang det kan lade sig gøre.

Efter Byrådets endelige beslutning sikres der hurtig information af alle forældre, der berøres af kapacitetstilpasningen. Således vil der, dagen efter beslutningen i Byrådet, blive sendt besked på AULA til forældre i de børnehuse der skal lukkes, om den videre proces. Som det første herefter vil forældrene blive inviteret til et møde med Pladsanvisningen, med det formål at klargøre den proces der vil finde sted i forhold til at forældre kan ønske et andet børnehus til deres børn.

Der vil overordnet i processen være stort fokus på at skabe tryghed i overgangen til nyt børnehus for både børn og forældre samt at sikre en god og glidende overgang for berørte børn og deres forældre til et andet børnehus i kommunen. For børn og forældre vil processen indebære, at forældre vil kunne besøge nye børnehuse og at de konkrete rammer for overflytning er tydelige. Som beskrevet ovenfor, er den pædagogiske ledere og medarbejderne vigtige i dialogen med forældrene, bl.a. for at understøtte at børn i vennegrupper har mulighed for at flytte sammen til nyt børnehus sammen med en eller flere medarbejdere, de kender i forvejen.

Medarbejdere og ledere i børnehusene har erfaring med og viden om, hvordan man skaber gode overgange for forældre og børn, der skal begynde i et nyt børnehus. Der vil frem mod børnenes skift blive lavet så meget som muligt samarbejde med de børnehuse, som børnene skal overgå til, således at børnene kan komme på besøg og lege i deres kommende børnehus. Tilsvarende kan medarbejdere herfra besøge børnehuse med de børn, der skal starte hos dem.

Det tilstræbes at børnene i videst muligt omfang får mulighed for at blive overflyttet til det børnehus, forældrene måtte ønske. Hvis der er tale om søskende, der ønsker samme nye børnehus, gælder søskendefordelen for de børn der skal skifte børnehus i forbindelse med kapacitetstilpasningen, hvilket betyder at Pladsanvisningen vil forsøge at tage højde for, at søskende kan være i samme børnehus.

Det bemærkes, at pasningsgarantien i Frederikssund Kommune gælder i hele kommunen, og at børnene overflyttes i henhold til de gældende anvisningsregler.

Dette er uddybet i sagens bilag 9.

Proces for medarbejdere

I Frederikssund Kommune har vi dygtige medarbejdere og ledere i børnehusene. Formålet med kapacitetstilpasningen er alene at sikre, at kommunen ikke har flere bygninger i drift end der er behov for, og Frederikssund Kommune vil derfor sikre, at berørte medarbejdere og ledere kommer godt videre i et andet job i Frederikssund Kommune.

Frederikssund Kommune ønsker en tryg og gennemsigtig proces for de berørte medarbejdere og ledere og samarbejder tæt med de relevante faglige organisationer (BUPL og FOA) om dette, blandt andet så de berørte medarbejdere så tidligt som muligt kender deres fremtidige arbejdsplads. Det betyder også, at der allerede ugen efter beslutningen i Byrådet er indkaldt til individuelle møder med hver medarbejdere med nærmeste ledere og fællestillidsrepræsentanterne fra BUPL og FOA med det formål at udarbejde en individuel plan for den enkelte medarbejder.

Der er udarbejdet en fælleserklæring mellem Frederikssund Kommune og BUPL og FOA med det formål at underbygge ovenstående trygge proces for medarbejderne. Fælleserklæringen er godkendt af alle parter og er vedlagt som bilag 10.

Processen for medarbejdere og ledere er nærmere uddybet i sagens bilag 9.

Bilag til sagen

1. Høringsbrev
2. Bilag 1 til høringsmateriale
3. Bilag 2 til høringsmateriale
4. Bilag 3 til høringsmateriale
5. Forældrebrev udsendt i forbindelse med høringsmateriale
6. Samlede høringssvar
7. Hvidbog
8. Beskrivelse af omkostninger til ombygninger forbundet med kapacitetstilpasning
9. Procesplan for børn, forældre og medarbejdere
10. Fælleserklæring fra Frederikssund Kommune, BUPL og FOA

Inddragelse

Områdebestyrelser, berørte husråd, MED-udvalg og faglige organisationer har været inddraget ved høring. I høringsperioden har Børn, familier og forebyggelse på invitation fra Husrådet i Vandkunsten holdt møde med dem, mens Administrationen har holdt møder med medarbejdergrupperne og forældregrupperne i børnehusene Kroghøj og Vandkunsten.

Økonomi

Der er i budget 2025 afsat bruttoanlægsudgifter på kr. 2.138.000 til ombygning af dagtilbud, hvor alle midler er frigivet. Udgiften til ombygning af børnehuse i Jægerspris på kr. 1.740.074, finansieres af de afsatte anlægsmidler i 2025 under ombygning af dagtilbud.

Bilag

• Bilag 10 - Fælleserklæring - BUPL og FOA ifbm kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris
• Bilag 5 - Forældrebrev om kapacitetstilpasning 2025
• Bilag 1 - Høringsbrev ifbm kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris
• Bilag 2 - Bilag 1 til høringsmateriale beregning af kapacitet og nøgletal
• Bilag 3 - Bilag 2 til høringsmateriale til kapacitetsanalyse Slangerup
• Bilag 4 - Bilag 3 til høringsmateriale Kapacitetsanalyse Jægerspris
• Bilag 6 - Samlede høringssvar
• Bilag 7 - Hvidbog - kapacitetstilpasning i Slangerup og Jægerspris
• Bilag 9 - Procesplan for børn, forældre og medarbejdere
• Bilag 8 - Uddybelse af omkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning i Jægerspris og Slangerup

Resume

26. juni 2024 besluttede Byrådet at lukke børnehusene Tumlebo, Fjordtoppen og Møllevej 1. maj 2025 – for Børnehuset Møllevej er lukningsdatoen snarest muligt derefter. Kapacitetstilpasningen nødvendiggør bygningsmæssige tilpasninger af de resterende børnehuse i områderne, som medfører omkostninger, som Administrationen nu har opgjort. Børn, familier og forebyggelse skal derfor med denne sag anbefale finansiering heraf over for Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet, anbefaler at:

1. Beslutte at udgift til ombygning på kr. 1.623.986, finansieres af de afsatte bruttoanlægsudgifter i 2025 for anlægsprojekt Ombygning af dagtilbud
2. Øge bruttoanlægsudgifterne med kr. 254.435 for anlægsprojekt Ombygning af dagtilbud

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 5. februar 2025, pkt. 9:

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales

Udvalgets bemærkninger indarbejdes i bilag 1, som vedlægges i en opdateret version til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 40:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Bygningsudgifter forbundet med lukning af børnehuse i Frederikssund og Skibby

Byrådet besluttede den 26. juni 2024 at lukke børnehusene Fjordtoppen, Tumlebo og Møllevej den 1. maj 2025 – dog gælder for Møllevej, at lukningen finder sted når muligt herefter.

En forudsætning for at lukke børnehuse er, at der er de rette bygningsmæssige forhold i de børnehuse, der skal indskrive flere børn end i dag. Der skal blandt andet sikres lovpligtige håndvaske, toiletter, puslefaciliteter, garderober, sovemuligheder mv., Det betyder også, at der vil skulle foretages nødvendige bygningsmæssige tilpasninger i nogle børnehuse for at sikre, at de opfylder arbejdsmiljøkrav og kan understøtte den nye hverdag for de flere børn der indskrives.

Administrationen har, i samarbejde med lederne af børnehusene, undersøgt behovet for bygningsmæssige tilpasninger og klargøring af udearealer i de børnehuse, hvor der forventes at blive indskrevet flere børn end i dag. Dertil er det udgifter forbundet med at fraflytte en bygning, som også er medregnet i nærværende sag.

På baggrund af de aktuelle tal fra pladsanvisningen og befolkningsprognoser for Frederikssund Kommune har Administrationen udregnet forventede omkostninger forbundet med at lukke de to børnehuse, der lukker 1. maj 2025, det vil sige Fjordtoppen og Tumlebo.

Derudover er det et generelt billede, at der i Frederikssund Kommune er en betydelig overvægt af børnehavepladser, og en mangel på vuggestuepladser. Som en del af kapacitetstilpasningen er der derfor i fornødent omfang planlagt med en omdannelse af børnehavepladser til vuggestuepladser i Frederikssund by. Dette medfører etablering af nye vuggestue- og børnehavegrupper i de tilbageværende institutioner, og dermed omkostninger forbundet hermed. Dette er en nødvendighed for at lukke børnehuse i Frederikssund by.

Overdækninger som fremgår af bilag til nærværende sag opføres snarest muligt efter 1. maj 2025, da de kræver byggetilladelser.

Frederikssund by:

Skibby:

Ovenstående omkostninger er uddybet i bilag 1 til nærværende sag.

Besparelser forbundet med kapacitetstilpasning i Frederikssund og Skibby

Besparelserne forbundet med lukning af de tre børnehuse Tumlebo, Fjordtoppen og Møllevej fordeler sig som følger:

Inddragelse

Børnehusenes ledere har været inddraget ved gennemgang af bygninger og udpegning af behov for tilpasninger.

Økonomi

Der er i budget 2025 afsat bruttoanlægsudgifter på kr. 2.138.000 til ombygning af dagtilbud, hvor alle midler er frigivet. Udgiften til de bygningsmæssige tilpasninger i Frederikssund og Skibby på kr. 1.623.689, finansieres dels af de afsatte anlægsmidler i 2025 under ombygning af dagtilbud på 1.369.254, samt forøgelse af bruttoanlægsudgifter på 254.435 kr. Forøgelsen på 254.435 kr. søges finansieret ved kommende budgetopfølgning i 2025.

Bilag

• Bilag 1 - Uddybelse af omkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning i Frederikssund og Skibby
• Bilag 1 tilrettet efter møde i BFF 5. februar - Uddybelse af omkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning i Frederikssund og S

Resume

Skole, klub og SFO besluttede i forbindelse med beslutning om økonomitildelingsmodel for skoleåret 2024/25 at fortsætte udviklingen af ny tildelingsmodel. Udvalget ønskede først og fremmest at arbejde videre med fordelingen af midler til specialundervisning. Skole, klub og SFO besluttede på møde 8. januar 2025 at igangsætte en høring vedrørende et forslag til ny økonomitildelingsmodel for almenskolerne. Skole, klub og SFO skal på baggrund af de indkomne høringssvar træffe beslutning om ny økonomitildelingsmodel for skolerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte Administrationens oplæg til ny økonomitildelingsmodel for kommende skoleår 2025/26.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 5. februar 2025, pkt. 13:

Anbefales.

Udvalget ønsker at følge udviklingen særligt på Jægerspris Skole og Slangerup Skole. En foreløbig plan for, hvordan de to skoler bedst lykkes med overgangen til den nye tildelingsmodel, fremlægges på udvalgets næste udvalgsmøde.

Udvalget ønsker på et kommende møde at drøfte mulighederne (herunder økonomi) for at arbejde med stærkere fællesskaber i SFO og fritidsklub.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om budget 2026-29 vil udvalget anbefale, at der afsættes midler til at sikre skoler med et finansieringsbehov i forbindelse overgang til den nye tildelingsmodel.

Udvalget vil i forbindelse med ressourcetildeling til skoleåret 2026/27 tage stilling til en evt. længere indfasning af modellen.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 41:

Anbefales.

Inge Messerschmidt (O) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Baggrund

Skole, klub og SFO besluttede på møde 7. februar 2024 (sag 11) en ny økonomitildelingsmodel for folkeskolerne fra skoleåret 2024/25, og ønskede fortsat at videreudvikle den økonomiske tildelingsmodel. Konkret ønskede udvalget, at der frem mod ressourcefordeling til skoleåret 2025/26 arbejdes videre med skolernes økonomitildelingsmodel, inklusiv de samlede midler på skoleområdet til specialundervisning med videre.

I forlængelse heraf har Byrådet med budgetaftale 2025 aftalt, at Skole, klub og SFO arbejder frem mod ressourcetildelingen til skoleåret 2025/26 med mulige ændringer af en tildelingsmodel til skolerne, som i højere grad tager højde for de store forskelle, vi har i klassernes elevtal i dag.

Administrationen har derfor indgået et samarbejde med det eksterne konsulenthus Index100, med det formål at fastlægge en økonomitildelingsmodel og senere en ressourcetildeling, hvor særligt økonomitildelingen og økonomistyringen på specialundervisningsområdet, kan ske på en måde, der i højere grad understøtter det lokale arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber for flere elever, og som følge heraf nedbringer andelen af elever der segregeres til et specialskoletilbud.

Ændringer med den nye økonomitildelingsmodel

Forslaget til ny økonomitildelingsmodel medfører følgende ændringer:

• Ændring af det socioøkonomiske indeks og størrelsen af puljen til øvrige undervisningsaktiviteter og inklusionsmidler, der fordeles efter dette indeks.
• Indførelse af decentralt betalingsansvar af specialundervisning på skolerne.

Formålet med den nye økonomitildelingsmodel er at tilvejebringe stærke og inkluderende læringsfællesskaber på almenskolerne, hvor flere elevers behov kan imødekommes. Dette blandt andet ved at skabe incitament på skolerne til at segregere færre elever og sikre midler lokalt til at skabe stærkere læringsfællesskaber. Endvidere er det hensigten med den nye økonomitildelingsmodel at sikre en mere præcis fordeling af midlerne til supplerende undervisning, inklusion og specialundervisning til skolerne ud fra det socioøkonomiske indeks.

Med forslaget til den nye økonomitildelingsmodel for almenskolerne, opnås en ressourcetildelingsmodel som i højere grad kan understøtte at både den enkelte skole og det samlede skolevæsen i Frederikssund Kommune realiserer de politisk besluttede ambitioner om stærkere læringsfællesskab, og hvor analysen viser at vi stadig står med en stor opgave.

Elever med behov for specialundervisning i et andet undervisningstilbud end den almene folkeskole, skal fortsat have det skoletilbud, som de har brug for. Økonomitildelingsmodellen har alene til hensigt at placere det økonomiske ansvar og den økonomiske råderet på skolerne, således at skolerne i højere grad kan arbejde med at tilvejebringe gode inkluderende løsninger og læringsmiljøer for børnene i deres almenskole. Dermed er det hensigten, at elever med behov for ekstra støtte i skolen i højere grad kan blive på deres folkeskole, og at skolerne dermed ikke segregerer flere elever end der ud fra deres aktuelle elevgrundlag kan forventes.

I bilag 3 til denne sag er Index100 præsentationen af forslaget til ny økonomitildelingsmodel og de beregninger der danner baggrund herfor samt de økonomiske konsekvenser forbundet med en ny tildelingsmodel.

I bilag 4 findes den samlede afrapportering fra Index 100, som ligger til grund for det forslag til ny økonomitildelingsmodel som har været i høring og som Administrationen nu indstiller til endelig beslutning. I baggrundsmaterialet i bilag 4 findes Index100s analyser af Frederikssund Kommunes nuværende visitationspraksis og mønster, samt beregninger og analyser af det niveau af segregering, der må forventes for Frederikssund Kommunes skoler. Desuden fremgår Index100a analyser af den socioøkonomiske faktor.

Høring

På møde 8. januar 2025 besluttede Skole, klub og SFO at igangsætte høring blandt skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer om ny økonomitildelingsmodel for kommende skoleår.

Høringsperioden varede fra 10. januar 2025 til 24. januar 2025 klokken 12.00. Der blev holdt et informationsmøde på Teams 20. januar for alle høringsparter, hvor det eksterne konsulenthus Index100, sammen med Administrationen, gennemgik forslaget, herunder de underliggende beregninger og analyser.

Det udsendte høringsbrev er vedlagt som bilag 1 til denne sag, og beskrivelsen af forslaget til ny økonomitildelingsmodel er vedlagt som bilag 2.

Der er indkommet i alt 14 høringssvar. Pointer og spørgsmål fra høringssvarene er kommenteret af Administrationen i en hvidbog, som er vedhæftet som bilag 5 til nærværende sag.

Inddragelse

Skolelederne har løbende været inddraget i arbejdet med forslag til ny økonomitildelingsmodel, og skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer har været inddraget ved høring. I høringsperioden blev der afholdt informationsmøde med alle høringsparter, hvor baggrunden for forslaget til ny økonomitildelingsmodel, samt beregninger og analyser blev gennemgået.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at denne sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser af eventuel ny tildelingsmodel på almen skolerne bliver præsenteret på marts mødet.

Bilag

• Bilag 1 - Høringsbrev økonomitildelingsmodel 2025
• Bilag 2 - Bilag 1 til høringsmateriale - beskrivelse af ny økonomitildelingsmodel på skoleområdet 2025
• Bilag 3 - Præsentation ifbm. forslag om ny økonomitildelingsmodel
• Bilag 4 - Analyse af behov og visitationspraksis på specialundervisningsområdet i Frederikssund Kommune
• Bilag 5 - Hvidbog - økonomitildelingsmodel skoleåret 2025-26
• Bilag 6 - Samlede høringssvar

Resume

Vestforbrænding har indsendt et varmeprojektforslag om at fjernvarmeforsyne stort set alle områder i Frederikssund, som i dag ikke har fjernvarme. Med denne sag indstilles projektforslaget godkendt og sendt i 4 ugers høring til berørte parter. Efter høringen forelægges projektforslaget til endelig godkendelse i Klima, natur og energi. Byrådet skal dertil beslutte, om der skal ses bort fra fossile brændsler (naturgas) som relevant alternativt scenarie i de økonomiske beregninger og om der skal tilkendegives en vilje til at ekspropriere, såfremt det er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune godkender det ansøgte varmeprojekt for varmeforsyning af Frederikssund til høring hos berørte parter.
2. Frederikssund Kommune tilkendegiver, at der ikke ønskes en belysning af fossile alternativer i de økonomiske beregninger jf. projektbekendtgørelsens § 16, stk. 5.
3. Frederikssund Kommune tilkendegiver, at kommunen er villig til at anvende ekspropriation i tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet, at forsyningen etablerer anlæg på privat grund, og hvor der ikke kan indgås en frivillig aftale med grundejer.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 4. februar 2025, pkt. 14:

Anbefales.

Fraværende: Ole Frimann Hansen (F) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 32:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har i Strategisk Energi og Varmeplan 2022 vurderet, at det vil være fordelagtigt for varmeforbrugerne og samtidig både samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, at udbrede fjernvarmeforsyning i Frederikssund væsentligt. Vestforbrænding har samstemmende i deres varmeplan 2030, som omfatter et samlet område, som dækker 30.000 boliger i 7 kommuner, vurderet, at fjernvarmeforsyning til Frederikssund vil være fordelagtig. Både E.ON og Vestforbrænding har fjernvarmeforsyningsområder i Frederikssund og den strategiske varmeplan dokumenterer, at en løsning bør bygge på et samarbejde mellem de to selskaber. Vestforbrænding har nu fremsendt et projektforslag til godkendelse i Frederikssund Kommune, som bygger på et samarbejde mellem de to fjernvarmeselskaber. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1. Projektforslagets udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Frederikssund fremgår af kortet i bilag 2. Det det fremtidige forsyningsområde er ikke konsekvensrettet i projektforslagets illustrationer, men er korrekt i bilag 2.

Varmeproduktion

Som det fremgår af projektforslaget kan det øgede fjernvarmeforsyningsområde forsynes fra allerede godkendte, men endnu ikke etablerede varmeforsyningsanlæg og eksisterende etablerede varmeforsyningsanlæg. Der er således ikke behov for at udvide produktionskapaciteten i forhold til hidtidige godkendelser og samtidig sikrer projektet, at de godkendte og eksisterende varmeproduktionsanlæg udnyttes økonomisk og miljømæssigt bedre. Projektforslaget omfatter en mindre flytning af den varmecentral, som tidligere er godkendt i projektet om varmeforsyning af Vinge mm. men endnu ikke er etableret fra Vestforbrændings matrikel umiddelbart vest for Frederikssundsvej til en matrikel umiddelbart øst for Frederikssundsvej i det nordlige Vinge.

I det omfang kommunen godkender nye forsyningsområder til fjernvarme, vil borgerne i disse områder - udover den nuværende mulighed for at vælge en individuel varmeforsyning, som f.eks. kan være en varmepumpe - også kunne vælge at slutte sig på fjernvarmen. Forsyning med fjernvarme er en attraktiv varmeform for borgere pga. leveringssikkerhed og fordelagtig pris.

Økonomiske beregninger

Projektet udviser en samfundsøkonomisk gevinst på 111 mio. kr. ved en investering på 861 mio. kr. Den interne forrentning er på 6%. Der er udført følsomhedsberegninger på en række forudsætninger, herunder på en 20% stigning i anlægsomkostninger og en tilslutning på 75% i stedet for 95%. Der er stadig positiv samfundsøkonomi for den enkelte beregnede situation.

Projektforslaget og referencen, som er individuelle varmepumper, giver samme CO2-reduktion, men i projektforslaget er store værkers CO2-emission belastet med 14,3 mio. kr. fordi det er omfattet af kvotemarkedet, mens individuelle varmepumper kun belastes med 0,4 mio. kr., idet de ikke er omfattet af kvotemarkedet. Denne reguleringsmæssige forskel afspejler ikke en reel forskel i CO2-udledningerne. Den reelle samfundsøkonomiske fordel ved projektet er således større end 111 mio. kr.

Projektet viser, at forskellige forbrugertyper med de anvendte takst- og prisforudsætninger opnår besparelser på mellem 20 og 42% i forhold til en situation, hvor de i stedet selv skulle etablere individuelle varmepumper til at dække deres varmebehov. En kunde med et hus på 130 m² og et årligt varmebehov på 18 MWh ventes f.eks. at få en udgift på 773 kr./MWh ved tilslutning til fjernvarmen fra Vestforbrænding og en udgift på 982 kr./MWh ved forsyning fra en individuel varmepumpe. Det samarbejde, som projektet bygger på, må også forventes at give mulighed for lavere forbrugerpriser for fjernvarmekunder i E.ONs område.

Det skal bemærkes, at der ikke kan pålægges tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder. Borgere, som får tilbudt fjernvarme, kan således frit vælge, om de ønsker at koble sig på fjernvarmen.

Projektets selskabsøkonomi udviser med de anvendte forudsætninger en negativ nutidsværdi på 67 mio. kr. Der kan imidlertid sikres balance i selskabsøkonomien ved en stigning i forbrugerprisen på mindre end 1 % med de anvendte forudsætninger. Selskabsøkonomien vurderes derfor at være acceptabel.

I projektets selskabs- og samfundsøkonomi er ikke indregnet indtægter fra regulerkraftmarkedet. Regulerkraftmarkedet udvikler sig hurtigt i disse år, og det er derfor usikkert at spå om, hvor store indtægter det vil give, men det vil med sikkerhed give indtægter, og de kan blive betydelige. Det er desuden administrationens vurdering, at det vil være muligt at forbedre selskabs- og samfundsøkonomien i projektområdet yderligere ved efterfølgende projekter. Det fremgår af projektet 7% af varmen vil blive produceret på gaskedler og 20% på elkedler, hvilket indikerer, at økonomien kan styrkes ved at introducere yderligere grundlast i form af varmepumper og/eller overskudsvarme.

Det vurderes således, at projektets økonomi er robust.

Vilje til ekspropriation

Fjernvarmeledningerne etableres som hovedregel i vejarealer eller i grønne arealer langs veje. I nogle tilfælde forventes det imidlertid at være fordelagtigt at tracéet placeres på private matrikler. Vestforbrænding har hidtil kunnet forhandle tracé med de berørte parter og derved undgået at benytte muligheden for ekspropriation med hjemmel i varmeforsyningslovens § 16, stk. 1. Hvis Byrådet forud for indgåelse af frivillige aftaler har tilkendegivet vilje til ekspropriation kan lodsejeren typisk opnå skattefrihed, hvorved det bliver lettere at indgå frivillige aftaler. Administrationen anbefaler derfor at byrådet tilkendegiver vilje til ekspropriation.

Fossile alternativer

Administrationen anbefaler, at Byrådet beslutter, at se bort fra fossile alternativer i de økonomiske beregninger jf. projektbekendtgørelsens § 16, stk. 5. Dette skyldes, at der er en nationale politisk målsætning om, at naturgas ikke skal indgå i bygningsopvarmningen i fremtiden. Ved at beslutte, at fossile brændsler ikke skal belyses som alternativ i de økonomiske beregninger vil fjernvarmeforsyningen kun blive sammenholdt med individuelle varmepumper i de økonomiske beregninger.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Projektforslag for fjernvarmekonvertering i Frederikssund
• Bilag 2 Oversigtskort Projektforslagets forsyningsområde

Resume

Klima, natur og energi besluttede på mødet 3. december 2024, at der skal forberedes for fjernvarme i forbindelse med ombygningen af J.F. Willumsens Museum. Med denne sag skal udvalget beslutte, om det skal være Fjernvarmeselskabet EON eller Vestforbrænding, der skal anlægge rørene. Sagen beskriver parametre for de to selskaber, som kan lægges til grund for beslutningen. Såfremt fjernvarmetilslutning skal ske under ombygningen, skal den politiske beslutning træffes på nærværende møde, da det ellers bliver for sent i forhold til de øvrige arbejder på museet og hele projektet vil blive forsinket med store udgifter til følge.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Træffe beslutning om, hvorvidt Vestforbrænding skal fjervarmeforsyne museet, eller

2. Træffe beslutning om, hvorvidt EON skal fjernvarmeforsyne museet.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 4. februar 2025, pkt. 15:

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Jesper Wittenburg (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemte: Søren Andreasen Weimann (B), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Indstillingspunkt 2 blev bragt til afstemning:

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Indstillingspunkt 2 blev godkendt.

Jesper Wittenburg (A) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Ole Frimann Hansen (F) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 33:

Sagen oversendes til Byrådets behandling.

Sagsfremstilling

Tidligere beslutning

Klima, natur og energi besluttede på mødet 3. december 2024, at der forberedes til fjernvarme og at gravearbejdet koordineres med ombygningen.

Indledning

J.F. Willumsens Museum er i gang med en større ombygning. Med denne sag skal udvalget beslutte, hvilket fjernvarmeselskab der skal udføre tilslutningen og dermed efterfølgende blive leverandør til museet.

Normalt vil der kun være et fjernvarmeselskab i et givent forsyningsområde, men i denne sag kan både Vestforbrænding og EON Frederikssund ud fra en varmeplanlægningsret forsyne bygningen.

J.F Willumsens museum har et areal på ca. 2220 m2 og brugte i 2023 ca. 25.000 m3 gas. Ved en gaspris (inkl. afgifter og moms på 8 kr.) giver dette 210.000 kr. pr. år.

Museet får en tilbygning i forbindelse med ombygningen, men det forventes, at varmeforbruget vil være det samme efter renoveringen, da den ny tilbygning isoleres godt.

Overvejelser omkring fjernvarme.

Ud fra en bygnings- og energimæssig betragtning, bør følgende forhold indgå i overvejelserne:

• Udledning af CO2, den nuværende og forventede udvikling
• Pris for varmen, den nuværende og den forventede udvikling af prisen
• Muligt anlægstidspunkt
• Pris for etablering
• Konsekvenser ved at vente med tilslutning til efter ombygningen.

Udviklingen for CO2, pris og anlægstidspunkt er behæftet med stor usikkerhed. Administrationen har undersøgt den historiske udvikling og den ønskede udvikling oplyst af selskaberne.

Udledning af CO2.

Nuværende udledning af CO2. (fjernvarme deklarationer 2024) (2023 tal):

Gas: 210 g/kwh

Vestforbrænding 42,9 g/kwh

EON 69 g/kwh

Fremtidig udvikling af CO2:

CO2 udledningen fra gas forventes at være nogenlunde konstant. Der vil ikke være de store ændringer.

Vestforbrænding har indgået aftale om Carbon Capture. (CO2 fangst). Fangsten vil ske i forbindelse med afbrænding af affald til bl.a. fjernvarmeproduktion. Dermed bliver fjernvarmen CO2-neutral.

EON har gennem de sidste år arbejdet med at sænke CO2 udledningen. Det er bl.a. sket ved at udnytte overskudsvarmen fra Haldor Topsøe og udskifte varmepumper. EON vil løbende sænke CO2 udledningen.

Pris for varmen

Gas:

Den nuværende gaspris ligger inkl. afgifter på ca. 9,5 kr. pr. m3 inkl. moms. Omregnes dette til prisen for en MWH fås ca. 888 kr. pr. Mwh kr. (inkl. moms).

Gasprisen har varieret meget specielt vinteren 2022 huskes, hvor priserne nogle steder var 20 kr. pr. m3 eller højere pr. m3 gas.

Prisen har i 2023 og 2024 svinget mellem 7 og 9 kr. (inkl. alle afgifter)

En analyse fra Dansk Fjernvarme skønner, at prisen vil stige i vinteren 2025 da gaslagrene i EU er mindre fyldte end normalt og at EU vil sikre sig ikke at være afhængig af bl.a. russisk gas. EU-landene vil derfor efterspørge gas med højere priser til følge.

Pris for Fjernvarme Vestforbrænding. (takstblad 2025)

Vestforbrændings pris er sammensat af et fastbidrag, der er baseret på en prognose for forbruget på 300,45 kr. /Mwh (inkl. moms) og en pris for det variable forbrug der afregnes efter det faktiske forbrug. I tilfældet for J.F Willumsens Museum vil det faste beløb sandsynligvis være 250 MWH x 300,45 kr. i alt 75.113 kr. og et variabelt bidrag på 250 X 479,97 = 119.992 kr. I alt ca. 195.105 kr.

Pris for Fjernvarme, EON: (takstblad 2025)

EON´s pris er ligeledes sammensat af et fast bidrag og et variabelt bidrag. EON´s faste bidrag er baseret på det opvarmede areal samt et abonnement. I J.F. Willumsens tilfælde udgør de årlige faste udgifter (abonnement + Arealgebyr) 49.175 kr. og den variable del forventes at udgøre 846,25 kr. pr. MWh x 250 Mwh = 211.562 kr. pr. år. I alt pr. år. 260.738 kr.

Muligt anlægstidspunkt:

Vestforbrænding:

På nærværende møde behandles sag om varmeprojekt fra Vestforbrænding. Det fremgår af varmeprojektet, at Vestforbrænding forventer at kunne levere fjernvarme til området ved J.F. Willumsens Museum i løbet af 2027-2030. 2027 er således det tidligste tidspunkt, museet vil kunne blive tilsluttet fjernvarme via Vestforbrænding og dette under forudsætning af at der ikke sker forsinkelser.

EON:

EON har rør i J.F. Willumsensvej og skal etablere en stikledning til ejendommen. Dette kan ske i 2025.

Pris for etablering.

Vestforbrænding:

Anlægspris jf. takstblad (2025) 91.560 kr. Prisen er opdelt i to; Kr. 45.000 for stikledningsbidrag og kr. 46.560 for tilslutning.

EON:

EON har fremsendt tilbud til kommunen på kr. 120.000. EON har desuden oplyst, at hvis der lægges et fjernvarmerør ned i jorden nu til senere tilslutning koster grave- og etableringsarbejdet til den senere tilslutning kr. 250.000.

Sammenligning i et 10 årsperspektiv og 20 års perspektiv

Sammenholdes de forventede udgifter i et 10-årigt perspektiv vil det samlede beløb med de nuværende oplyste priser være:

• Vestforbrænding: 2,577 mio. kr.
• EON: 2,988 mio. kr.

Sammenholdes de forventede udgifter i et 20-årigt perspektiv vil det samlede beløb med de nuværende oplyste priser være:

• Vestforbrænding: 4,527 mio. kr.
• EON: 5,595 mio. kr.

Konsekvenser ved at vente med etablering af fjernvarme til efter ombygningen

Renoveringen af J.F. Willumsens Museum har bl.a. til formål at sikre de eksisterende værker, men også at give museet mulig for at indlåne nye og mere kendte internationale værker. For at dette kan lade sig gøre, er det altafgørende, at museet kan styre indeklimaet. Faktisk skal museet ved lån af visse værke kunne dokumentere udsving for temperatur og fugtighed et år tilbage. Er udsvingene for store, vil der blive givet afslag på lån af værkerne.

Hvis fjernvarmen kun klargøres, men ikke faktisk tilsluttes under ombygningen, vil det derfor have den konsekvens, at der dels skal ske anlægsmæssige arbejder i udearealerne efterfølgende, dels bygningsmæssige arbejder i gangarealer og i museets varmecentral, når fjernvarmen reelt skal installeres i bygningen. Museet vil i selve tilslutningsperioden ikke have mulighed for at styre indeklimaet uden udsving. Der er overvejende stor risiko for, at disse udsving vil være så store, at det vil gå ud over museets mulighed for at indlåne værker i mindst et år frem.

Efter installationen af fjernvarmen skal varmeanlægget indreguleres. Indreguleringen forventes at tage 2-3 måneder, hvilket er helt almindeligt. Fra påbegyndelse af fjernvarmetilslutningen og til færdig indregulering vil der går 4-5 måneder. Disse måneder vil så et år frem kunne ses på den dokumentation museet skal fremlægge.

Inddragelse

Der har været dialog med EON vedrørende mulighed og pris for tilslutning og anlæg. Herunder på rør, der lægges ned uden at blive anvendt.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at anlægsudgiften for etablering af fjernvarme finansieres af de afsatte bruttoanlægsudgifter i 2025 under Klimaplan 2045.

Bilag

• Grafisk fremstilling udgifter til fjernvarme
• Fjernvarme beregning priser

Resume

Virksomheden FOSS, der er ved at bygge nye produktionsfaciliter i erhvervsområdet i det nordlige Vinge, ønsker at opføre en vindmølle indenfor deres ejendom. Byrådet besluttede 26. juni 2024, sag nr. 112, at igangsætte planlægning for en vindmølle nord for Haldor Topsøe Park i Vinge, når den endelige placering af vindmøllen er afklaret. FOSS har belyst konsekvenser for tre placeringer indenfor deres ejendom. Byrådet skal med denne sag beslutte den endelige placering af vindmøllen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte placering A eller B, som den endelige placering af vindmølleanlæg nord for Haldor Topsøe Park i Vinge og dermed afvise placering C.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 5. februar 2025, pkt. 20:

Kirsten Weiland (N) stillede forslag om at fastholde placering C efter det gældende plangrundlag.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Özgür Bardakci (A).

Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Özgür Bardakci (A) stemte imod, idet de ønsker placering A eller som kompromis placering B.

Placering C anbefales.

Administrationens indstilling blev dermed forkastet.

Udvalget ser et behov for opmærksomhed på og fortsat dialog med borgerne i Sundbylille-området i den videre udvikling og planlægning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 30:

Inge Messerschmidt (O) stillede følgende ændringsforslag: Dansk Folkeparti stiller ændringsforslag til sag 30, om der i det hele taget skal opføres en vindmølle.

For: Inge Messerschmidt (O).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Rasmus Petersen (Ø). Søren Weimann (B), Jesper Wittenburg (A).

Undlod: Anne Sofie Urhskov (V), Morten Skovgaard (V), Kirsten Weiland (N).

Forslaget blev forkastet.

Tina Tving Stauning (A) stillede ændringsforslag om placering A:

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Niels Martin Viuff (C), Rasmus Petersen (Ø).

Imod: Inge Messerschmidt (O), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Søren Weimann (B), Anne Sofie Urhskov (V).

Undlod: Anna Poulsen (F), Michael Tøgersen (I).

Forslaget blev forkastet.

Flertalsindstillingen fra Plan og teknik blev sat til afstemning:

For: Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Urhskov (V), Morten Skovgaard (V), Søren Weimann (B), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Tina Tving Staning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Niels Martin Viuff (C).

Undlod: Michael Tøgersen (I), Anna Poulsen (F).

Forslaget blev hermed anbefalet.

Sagsfremstilling

Virksomheden FOSS, der ønsker at opføre vindmøllen, har undersøgt tre placeringer indenfor deres ejendom. Se bilag 1. Vindmøllen, som de ønsker at opføre, har en totalhøjde på 100 m.

Planlægning for en Vindmølle i Vinge

Der har været planlagt for vindmøller i den nordlige del af Vinge siden kommuneplan 2013. Det nuværende udlæg i kommuneplanen udpeger et areal med mulighed for op til tre vindmøller med en højde på 100-110 meter eller én vindmølle med en højde på 120-133 meter.

De fremtidige planer for motorvej, vejudlæg i Vinge samt FOSS’ bygninger med tilhørende udvidelsesmuligheder forhindrer placering af en vindmølle indenfor storedele af det udpegede areal, og der er derfor behov for at revurdere planlægningen og undersøge placeringer udenfor det udpegede areal i kommuneplanen.

Skyggekast og Støj

I Vejledning om planlægning for tilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at der ved planlægning for vindmøller skal sikres, at naboboliger ikke påføres et samlet skyggekast i mere end 10 timer om året (pr. adresse). Ingen af de tre placeringer vil give mere skyggekast end anbefalet i vejledningen. Skyggekast ved de tre placeringer vil kun forekomme i november og december, da solen står lavest på himlen i disse måneder. Se bilag 2.

Ved alle tre placeringer kan gældende støjgrænser fra bekendtgørelse om støj fra vindmøller overholdes.

Placering A

Set fra FOSS’ synspunkt, er placering A den mest optimale, da den vil give færrest gener for medarbejderne. Dette skyldes, at der ikke vil være vingeslag over parkeringspladsen, placeringen har størst mulig afstand til udendørs rekreative aktiviteter for ansatte og offentligheden samt at placeringen vil give mindst mulig støj ved FOSS. Placering A vil også give halvt så meget skyggekast ved FOSS end placering B.

Placering A er placeret i det nordøstligste hjørne indenfor FOSS’ ejendom. Placering A har størst mulig afstand til FOSS’ parkering, bebyggelse og rekreative arealer, men er tættest på Sundbylille.

Gældende støjgrænser kan overholdes, hvis vindmøllen støjdæmpes mest muligt. Vindmøllen vil være synlig fra flere steder i Sundbylille. Se bilag 3. Det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig i Sundbylille ved placering A vil være 3 timer og 13 minutter pr. år. Skyggekastet vil ske i november og december i tidsrummet kl. 13.30 til 14.30.

Placering B

Placering B er placeret i den østlige del af FOSS’ ejendom. Placering B er tæt på FOSS’ parkeringsplads.

Ved placering B vil vindmøllen være synlig fra flere steder i Sundbylille. Vindmøllen er placeret lidt længere væk fra Sundbylille end placering A og vil derfor syne lidt mindre i landskabet, men der er ikke en væsentlig forskel. Se bilag 3. Det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig i Sundbylille ved placering B vil være 2 timer og 9 minutter pr. år. Skyggekastet vil ske i november og december i tidsrummet kl. 13.30 til 14.30.

Placering B har vingeoverslag over FOSS’ parkeringsplads, hvilket kan virke ubehageligt ved færdsel på parkeringspladsen og giver en minimal risiko for is-afkast på parkeringspladsen. Placering B medfører en højere støjbelastning og mere skyggekast hos FOSS end placering A.

Placering C

Placering C er placeret i den nordvestlige del af FOSS’ ejendom, nord for FOSS’ nye hovedkvarter. Denne placering er længst fra Sundbylille. Ved placering C vil vindmøllen visuelt syne mindre fra Sundbylille, da den står længere fra byen end de to andre placeringer. Der er også færre boliger, som vindmøllen vil være synlig fra.

Ved placering C vil flere boliger i Sundbylille opleve skyggekast end ved placering A og B, men det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig vil være lavere end ved placering A og B. Ved placering C vil det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig være ca. 2 timer pr. år. Skyggekastet vil ske i november og december i tidsrummet kl. 15 til 16.

Konsekvenserne ved placering C er store for FOSS i forhold til fleksibilitet i forbindelse med udvidelse af deres virksomhed i forhold til placering af bygning, adgangsforhold og evt. ny parkeringsplads. Dertil vil vindmøllen med denne placering stå tæt på fabrikken og de udendørs opholdsmuligheder, hvilket vil medføre større støjpåvirkning af disse end de andre placeringer.

Flagermus

FOSS’ har rådgivere, der foretager undersøgelser for bilag IV-arten, flagermus. De vurderer, at der ikke er en væsentlig forskel i påvirkningen af flagermus imellem de tre placeringer. Se bilag 4.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger placering A eller B. FOSS bygger nye produktionsfaciliteter i Vinge og har sikret sig udviklingsmuligheder på grunden. Disse vil blive væsentlig reduceret, hvis mølle placeres på Placering C. FOSS vil derfor ikke arbejde videre med projektet om en vindmølle, hvis placering C vælges. Administrationen vurderer ikke, at der er en væsentlig forskel for Sundbylille om placering A eller B vælges.

Etablering af en vindmølle kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen i kommunens Klimaplan 2045 om at forøge den grønne elproduktion med 35.000 MWh i 2030. Administrationen anslår, at vindmøllen ved FOSS og solcellerne ved Topsil, tilsammen vil bidrage med ca. 10.000 MWh. Grøn omstilling er en vigtig dagsorden, og det kan ikke gøres fuldstændigt usynligt eller lydløst.

I forbindelse med kommuneplan 2013 blev der udført analyser for at identificere mulige vindmølleområder i Frederikssund Kommune. Områderne blev identificeret ved at analysere krav om afstande fra vindmølle til beboelse. Analysen pegede på fire vindmølleområder, som blev optaget i kommuneplanen. Det er et af disse vindmølleområder, som nu revideres. Krav til afstande fra vindmølle til beboelse er lempet siden 2013. Men administrationen vurderer, at nye analyser forventeligt ikke vil føre til flere eller andre vindmølleområder, da Frederikssund Kommune ikke har særlig mange områder, der er ubeboede og hvor gældende afstandskrav kan overholdes.

Inddragelse

26. november 2024 blev der afholdt et borgermøde i Sundbylille om vindmøllen ved FOSS. Til borgermødet deltog 30-40 borgere.

Borgerne fra Sundbylille udtrykker generelt utilfredse med placering A og B for vindmøllen, da de ligger uden for det i kommuneplanen udpegede område. De finder, at placering A og B er fordelagtige for FOSS, men på bekostning af borgerne i Sundbylille. De er ligeledes bekymret for skygge- og støjgener og referer til vindmøllen hos Widex A/S i Allerød.

Borgerne fra Sundbylille udtrykker ligeledes utilfredshed med, de mange tekniske anlæg, der planlægges placeret i nærheden af Sundbylille og at det er sket uden tilstrækkelig borgerinddragelse og uden hensyn til landsbyen. Der blev også udtrykt utilfredshed over, at borgerinddragelsen for vindmøllen sker efter igangsættelsessagen i juni 2024.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Mulige vindmølleplaceringer
• Bilag 2 - Redegørelse for påvirkning af Sundbylille og FOSS ift. støj og skyggekast
• Bilag 3 - Visualiseringer af de tre placeringsmuligheder set fra Sundbylille
• Bilag 4 - Udtalelse fra rådgiver ift. påvirkning af flagermus

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til terrænregulering og opfyldning af en del af den gamle banegrav på Bonderupvej 5, 4050 Skibby, matrikel 26m, Bonderup by, Skibby.

Administrationen har vurderet, at aktiviteten er omfattet af listepunkt K206, i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Den samlede jordtilførsel betragtes som et anlæg pga. jordtilkørslens størrelse samt at jorden tilkøres som nyttiggørelse for, at arealet kan opretholde en økonomisk tilfredsstillende landbrugsproduktion.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende udkast til miljøgodkendelse.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. december 2024, pkt. 165:

Udsat.

Beslutning fra Plan og teknik, 5. februar 2025, pkt. 14:

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der nedlægges et § 14 forbud for at forhindre opfyldning af banegraven.

For stemte: Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N) og Michael Tøgersen (I).

Undlod at stemme: Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Özgür Bardakci (A) og John Schmidt Andersen (V).

Forslaget blev forkastet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Özgür Bardakci (A), idet administrationen som et led i miljøgodkendelsen undersøger, om der kan stilles krav om, at der foretages løbende tilsyn med jordtilkørslen.

Imod stemte: Jørgen Bech (V).

Undlod at stemme: Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Administrationens indstilling blev godkendt med ovenstående bemærkninger.

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A), Özgür Bardakci (A), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V) ønsker en sag om planlægningsmæssige greb for banetraceer.

Jørgen Bech (V) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 31:

Sagen oversendes til Byrådets behandling.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til terrænregulering og opfyldning af en del af den gamle banegrav på Bonderupvej 5, 4050 Skibby, matrikel 26m, Bonderup by, Skibby. Ansøgningen omfatter opfyldning af den sydlige del af banegraven, der ligger mellem Bonderupvej 5 og Skibby Genbrugsstation på Bronzeager 5, til nyttiggørelse med ren jord. Der forventes at være plads til 12.500 m³ jord, svarende til 22.500 tons dokumenteret uforurenet jord (klasse 0). Opfyldning og ibrugtagning af arealet til landbrugsformål efter opfyldningen kræver ikke landzonetilladelse, når den ansøgte terrænregulering ikke overstiger det, som er nødvendigt for at tage arealerne i brug til landbrug. Arealet er ikke omfattet af kommuneplans udpegninger vedr. landskab, natur, kulturhistorie eller lignende, som ville være relevante hensyn, hvis ansøgningen krævede landzonetilladelse.

I forbindelse med en orientering af udvalget om sagen i november 2022, udtrykte udvalget ønske om at få forelagt et udkast til miljøgodkendelse, inden godkendelsen meddeles endeligt. Administrationen har udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse. Udkastet blev udarbejdet på baggrund af ansøgningsmaterialet, og der stilles generelle vilkår samt en del særlige vilkår i forhold til:

1. Indretning og drift.

2. Støv.

3. Støj.

4. Jord og grundvand.

a. Forhåndsgodkendelse, dokumentationsanalyser og registrering af jord.

b. Modtagekriterier.

c. Analyseparametre.

d. Analysefrekvens.

5. Til- og fra kørsel.

6. Egen kontrol.

7. Indberetning.

Administrationens vurdering til de stillede vilkår er uddybet i afsnittet Miljøteknisk.

Udkast til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag 1.

Administrationens udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos grundejer, advokat Lars Habib Lindkær Jensen, driftsansvarlig CPH Nord ApS, de nærliggende boligejendomme på Bonderupvej 7, Bonderupvej 3B og Bonderupvej 3A, 4050 Skibby.

Der er indkommet fælles høringssvar fra:

- Anne-Grethe Brøgger Christiansen og Carsten Ove Christiansen, Bonderupvej 7, 4050 Skibby

- Mai Line Jensen og Henrik Sachse Poulsen, Bonderupvej 3B, 4050 Skibby

- Elisabeth Augusta Køhlert Larsen og Bjørn Bundsgaard Jensen, Bonderupvej 3A, 4050 Skibby

Indhold i høringssvar;

1. Der blev anmodet om rettelse i kort 1, som viser placering af området til opfyldning. Kortet blev rettet.

2. I til - og frakørsel side 10, vilkår 29; anmodes om at ændre (til og fra kørsel kan ske via Hanghøj og Bronzeager) til ( skal ske ). Det blev ændret.

3. Der er bemærkning i forhold til rørlægning af banegrøften, da grøften er blød fra 100 års brug som afvandingskanal for landbrugsarealerne. Der blev taget hensyn til det i udkastet; i afsnit (Dræn - og overfladevand, side 13); Frederikssund Kommune har vurderet, at der kan gives tilladelse til rørlægningen, hvis der sikres, at rørlægning sker forsvarligt både materialemæssigt og hydraulisk. Vilkår for dette fremgår af vandløbstilladelse.

Bemærkninger til høringssvarene blev foretaget i udkastet.

Supplerende sagsfremstilling til Plan og tekniks møde 8. februar 2025

Såfremt opfyldningen ønskes undgået af planlægningsmæssige hensyn, kan dette ske ved nedlæggelse af et forbud efter planlovens §14 og udarbejdelse af en lokalplan for området inden for et år. En evt. udvalgsbeslutning om nedlæggelse af §14 forbud skal være planlægningsmæssigt begrundet. Det er således afgørende, at udvalget i givet fald angiver, hvilke planlægningsmæssige hensyn, der ønskes varetaget med §14 forbuddet og den opfølgende lokalplanlægning. Planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering, men såfremt en lokalplan forbeholder en del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren efter planlovens § 48 forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Da opfyldning og ibrugtagning til landbrug ikke strider mod den gældende planlægning, og ejeren har udsigt til en fortjeneste ved opfyldning af banegraven og ibrugtagning af arealet til landbrugsformål, må det forventes, at der kan blive rejst krav om overtagelse og erstatning, såfremt opfyldningen hindres ved lokalplan. Evt. erstatning fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje. Der må endvidere påregnes udgifter til lokalplanlægning og til realisering af et evt. ønsket offentligt formål.

Inddragelse

Et udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos grundejer, de nærliggende boligejendomme på Bonderupvej 7, 3B og 3A, ejere af matrikler, der grænser op til banegraven samt driftsansvarlig. Godkendelsen kan påklages. Fra offentliggørelsesdatoen, er der 4 ugers klagefrist. Modtages der klager, sagsbehandles disse i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast til miljøgodkendelse
• Samlede bilag

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en afgørelse fra Konkurrencerådet vedrørende kommunens beregning af afregningspriser for friplejeboligleverandøren Attendo A/S. Som følge af afgørelsen har administrationen genberegnet afregningspriserne for 2021-2024 og på baggrund heraf foretaget en efterbetaling til Attendo A/S på 3.391.303 kroner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 6. februar 2025, pkt. 15:

Anbefales.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 42:

Taget til efterretning.

Fraværende: Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V).

Sagsfremstilling

I 2022 indgav Attendo A/S en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over den måde, hvorpå Frederikssund Kommune beregnede afregningspriser for det private friplejehjem Attendo Lærkevej, der har 72 friplejeboliger i Frederikssund.

Frederikssund Kommunes praksis havde til hensigt at balancere lovgivningens krav om dels at basere afregningspriserne på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at drive et tilsvarende tilbud, samt dels at behandle den private og kommunale leverandør ens.

Den 18. december 2024 modtog Frederikssund Kommune en afgørelse fra Konkurrencerådet over klagen, som faldt ud til Attendo A/S fordel. Omsorg og ældre blev orienteret om afgørelsen i mail af 18. december 2024.

Konkurrencerådet lagde til grund for afgørelsen, at Frederikssund Kommune indholdsmæssigt og tidsmæssigt skulle sikre, at friplejeboligleverandøren i højere grad blev reguleret løbende og på samme måde som den kommunale leverandør i Frederikssund Kommune.

Som følge af afgørelsen blev Frederikssund Kommune pålagt at ændre praksis samt genberegne afregningsprisen for 2021 og fremsende dokumentation herfor til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 60 dage efter afgørelsen.

På baggrund af genberegningen skulle Frederikssund Kommune desuden foretage en efterbetaling til Attendo A/S og dokumenterer denne senest 30 dage efter indsendelse af dokumentation for efterberegningen.

Konkurrencerådets afgørelse angår alene 2021. Administrationen har foretaget en genberegning af afregningspriserne for årene 2021-2024, da der disse år har været anvendt samme beregningsmetode som i 2021.

I forbindelse med genberegningen har administrationen har været i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Attendo A/S.

Administrationen fremsender dokumentation for genberegning af afregningspriserne for årene 2021-2024 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen primo februar 2025.

Genberegning og efterbetaling

Genberegningen viser, at Frederikssund Kommune samlet for årene 2021-2024 skal foretage en efterbetaling til Attendo A/S på 3.391.303 kroner. Efterbetalingsbeløbet overføres til Attendo A/S primo februar 2025. Frederikssund Kommune har i samme periode sammenlagt haft udgifter til Attendo Lærkevej på ca. 79,9 mio. kroner (eksklusiv udgifter til særskilt aftale om sygepleje).

Efterbetalingsbeløbet det enkelte år er et resultat af differencen mellem den oprindelige afregningspris, der blev anvendt det pågældende år, og den genberegnede afregningspris for samme år. Den oprindelige afregningspris er beregnet med udgangspunkt i budgettet for et tilsvarende kommunalt tilbud (omsorgscenter Pedershave), mens den genberegnede afregningspris er beregnet med udgangspunkt i regnskabet for samme tilbud.

Da det kommunale tilbud havde et merforbrug i 2021, er den genberegnede pris således højere end den oprindelige pris, hvilket medfører et samlet efterbetalingsbeløb for 2021 på 4.172.350 kroner.

Frederikssund Kommunes hidtidige praksis for efterregulering indebar, at den kommunale leverandørs eventuelle mer-/mindreforbrug blev indregnet i afregningsprisen to år efter. Såleledes har der i 2023 og 2024 været indregnet merforbrug fra 2021 og 2022 i den oprindelige afregningspris. Den genberegnede afregningspris medtager ikke merforbrug fra tidligere år, da de allerede er indregnet i den genberegnede afregningspris for de pågældende år.

Da det kommunale tilbud i 2023 og 2024 samtidig havde et mindre eller intet merforbrug, betyder det, at den genberegnede pris er lavere end den oprindelige pris. Derfor er efterbetalingen i 2023 og 2024 negativ.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ikke godkende Frederikssund Kommunes genberegning, men styrelsen har mulighed for at kommentere på den. Administrationen afventer derfor en eventuel tilbagemelding fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som muligvis kan få indflydelse på det endelige efterbetalingsbeløb.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorråd:

I 2022 indgav Friplejehjemmet Attendo en klage over Frederikssund kommune til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde at Frederikssund kommune skal reguleres løbende og ikke over en flerårig periode.

Attendo skal have tilbagebetalt kr. 3.392.303 primo 2025. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om afgørelse fra Konkurrencerådet vedrørende kommunens beregning af afregningspriser for friplejeboligleverandøren Attendo A/S samt efterbetaling til Attendo A/S har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet efterbetalingen vedrører 2024 og afholdes inden for eksisterende rammer.

Resume

I henhold til styrelseslovens § 11 samt Byrådets forretningsordens § 3 har Inge Messerschmidt (O) anmodet om en sag angående igangsættelse/opdatering af beredskabsplan for særligt sårbare og udsatte borgere i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Inge Messerschmidt (O) indstiller til Byrådet:

1. At administrationen igangsætter arbejde med at undersøge om kommunens beredskabsplan for særligt sårbare og udsatte borgere i tilfælde af forsyningssvigt i op til tre dage er fyldestgørende nok.
2. Hvis ikke at administrationen får udarbejdet en beredskabsplan så vi som kommune er forberedt i tilfælde af forsyningssvigt.

Sagsfremstilling

Dansk Folkeparti har tidligere rejst sagen i Omsorg og Ældre vedrørende opdatering af beredskabsplan for vores særligt udsatte og sårbare borgere i tilfælde af forsyningssvigt.

I juni 2024 præsenterede Beredskabsstyrelsen en række anbefalinger til, hvordan alle danskere kan etablere et hjemmeberedskab med henblik på at kunne klare sig i op til tre døgn i tilfælde af forsyningssvigt.

Andre kommuner, bl.a. Viborg Kommune har netop besluttet en beredskabsplan, der vedrører udsatte og sårbare borgere

Hvilke målgrupper har Frederikssund Kommune et særligt ansvar over for?

Det kunne være beboere på plejehjem, borgere i botilbud, døgninstitutioner, borgere med ophold på Rehabiliteringsafdelingen samt borgere i eget hjem med hjemmepleje, hjemmesygepleje eller bostøtte mv.

Overvejelser kunne være:

• Hvilket plejehjem skal være evakueringssted for borgere med behov for kritisk nødvendigt strømkrævende udstyr?
• Hvor vil det være mest effektivt at forsyne med mobil nødstrøm f.eks. i form af powerbanks?
• Beholde et antal fossilt drevne biler der stilles til rådighed for personale, der varetager kritisk nødvendig pleje, støtte og omsorg i borgers eget hjem?
• Etablering af lagre af mad og drikkevand til alle beboere på døgndækkede tilbud.
• Etablering af mindre lagre af mad og drikkevand til borgere i eget hjem der ikke selv er i stand til at forberede sig.
• Indkøb af vandtanke og rensetabletter til plejehjem mv med henblik på at kunne opretholde hygiejne. F.eks. til toiletskyl og rengøring.
• Indkøbe FM-radioer, batteridrevne lyskilder og førstehjælpskasser mv.
• At personale rådgiver borgere og pårørende i forhold til at sikre at hjemmeboende borgere oparbejder et hjemmeberedskab jfr. nationale retningslinjer.

Resume

I henhold til styrelseslovens § 11 og Byrådets forretningsordens § 3 har Charlotte Drue og Inge Messserschmidt anmodet om at få optaget en sag på Byrådets dagsorden som følge af, at der stadig er et mellemværende mellem Frederikssund Kommune og borgerne, vedrørende uberettiget opkrævet moms for renovationskørsel mellem 2012 og 2023.

Indstilling

Charlotte Drue (I) og Inge Messerschmidt (O) ønsker, at de berørte borgere i Frederikssund Kommune skal have den for meget betalte moms, før 1. januar 2023, refunderet og indstiller til byrådet at:

1. Pengene skal følge borger. Er borger fraflyttet bolig, skal borger stadig have sine penge retur for den periode, hvor borger er opkrævet uberettiget.
2. Pengene skal ikke gives i “rabat” i forbindelse med de kommende opkrævninger.

Sagsfremstilling

En afgørelse i Landsskatteretten fra efteråret 2020 fastslog, at kommunerne, deriblandt Frederikssund Kommune, ikke måtte opkræve momsen. Frederikssund Kommune stoppede imidlertid først pr 1/januar 2023.

På BDO`s hjemmeside kan man læse, at staten skal tilbagebetale et kæmpebeløb til kommunerne. BDO vurderer, “at kommunen ikke vil være forpligtet til at videresende pengene direkte til borgerne, men tilbagebetalingen vil kunne medføre en nedsættelse af taksterne eller en fastfrysning af taksterne i en længere årrække”.

Der er bare to tempi omkring momsen. Der er den forkerte opkrævede moms inden afgørelsen – altså fra 2012 til 2020, hvor kommunen handlede i god tro, på lige fod med de andre kommuner. Og så den forkerte opkrævning fra efteråret 2020 og frem til 1/januar 2023.

Frederikssund Kommune har efterfølgende anmodet SKAT om at afgøre omfanget af tilbagebetalingen til borgerne.

Frederikssund Kommune lægger op til, at den refunderede moms vil blive indregnet som et nedslag i de kommende takster på området.

Det syntes vi ikke er ordentligt.

Grundejerne skal jf. afgørelsen i Landsskatteretten ikke længere betale gebyrmoms. Derfor skal borgernes for meget betalte penge retur til borgerne.

Resume

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.