Job, erhverv og kulturs møde den 03. september 2024
Færgegården kl. 08.00
85Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt, idet sag 86 behandles som en drøftelsessag som oprindeligt fremlagt under sag 79 "Drøftelse af mulige initiativer for en fremtidig bosætningsindsats" på Job, erhverv og kultur d. 13. aug. 2024.
86Beslutning om mulig fremtidig drift af Fjordliv
Resume
Den 13. august 2024 behandlede udvalget dagsordenspunkt 79 vedrørende drøftelse af mulige initiativer for en fremtidig bosætningsindsats, herunder Fjordliv. Med denne sag vil Frederikssund Erhverv på udvalgsmødet holde oplæg om Fjordliv og projektets budget med henblik på, at udvalget kan træffe beslutning om fremtidig drift af platformen. I bilag findes referat af dagsordenspunkt 79 samt præsentation, organisering og budget for Fjordliv.
Frederikssund Erhverv deltager under dagsordenspunktet.
Beslutning
Sagen blev behandlet som en drøftelsessag som oprindeligt fremlagt under sag 79 "Drøftelse af mulige initiativer for en fremtidig bosætningsindsats" på Job, erhverv og kultur 13. aug. 2024.
Drøftet.
Bilag
- Bilag 1 - Fjordliv Præsentation
- Bilag 2 - Partnerskab om projektet Fjordliv
- Bilag 3 - Fjordliv Budgetudkast
- Bilag 4 - Dagsordenspunkt 79 - Drøftelse af mulige initiativer for en fremtidig bosætningsindsats behandlet på mødet 13. august 2024 kl. 0800 (Selsø Slot, Selsøvej 28, 4050 Skibby) i Job, erhverv og kultur (2.docx
87Beslutning om budgetopfølgning pr. 30 juni 2024
Resume
I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2024 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere følger en opfølgning på budgetaftale 2024-2027
Indstilling
Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Der på politikområdet Beskæftigelsesindsatsen gives en tillægsbevilling (merforbrug) på 1,0 mio. kr. i 2024 vedrørende serviceudgifter.
- Der på politikområdet Social service gives en negativ tillægsbevilling (mindreforbrug) på 2,0 mio. kr. i 2024 vedrørende serviceudgifter.
- Der gives en tillægsbevilling i 2025 på bruttoanlægsudgifterne svarende til et mindreforbrug på 2,0 mio. kr., som overføres til 2026
- Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Drift
Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i forbruget i de forventede udgifter på 1,0 mio. kr., hvoraf de 2,0 mio. kr. kan henføres til en negativ tillægsbevilling til serviceudgifter på Social service og de 1,0 mio. kr. til serviceudgifter på Beskæftigelsesindsatsen.
I forhold til fordrevne ukrainere forventes der i 2024 merindtægter på i alt 2,0 mio. kr. vedr. huslejebetaling fra fordrevne ukrainere under Social service. Endvidere er der udgifter for 1,0 mio. kr. til administrative medarbejdere under Beskæftigelsesindsatsen.
I bilag 1 redegøres nærmere for budgetopfølgningens resultater.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i bruttoanlægsudgifter såvel som bruttoanlægsindtægter under Job, erhverv og kultur. Dog er der ændret periodisering på 2,0 mio. kr. i 2025, som flyttes til 2026. Periodiseringen skyldes at projekt og tidsplan er opdateret for Renovering af Willumsens Museum.
Opfølgning på budgetaftalen 2024-2027
I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budget 2024-2027, der viser, at fire ud af fem budgetinitiativer er implementeret, mens én endnu ikke er implementeret.
Det ene initiativ, der ikke er implementeret er:
- Takster på Willumsens Museum fra 2026 - Taksterne implementeres efter planen i 2026
I vedlagte bilag 3: Opfølgning på budgetaftale 2024-2027 udspecificeres opfølgningen nærmere.
Inddragelse
Inddragelse ikke vurderet relevant.
Økonomi
Drift
Budgetopfølgningen giver anledning til at de budgetterede serviceudgifter under beskæftigelsesindsats opskrives med 1,0 mio. kr. samt at budgettet under Social service nedskrives med 2,0 mio. kr.
Anlæg
Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændring i bruttoanlægsudgifter såvel som bruttoanlægsindtægter under Job, erhverv og kultur. Dog er der ændret periodisering på 2,0 mio. kr. i 2025, som flyttes til 2026.
Bilag
88Orientering om kulturpulje overblik 2024
Resume
Med denne sag orienteres udvalget om kulturpuljen 2024.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Tage orienteringen til efterretning
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Kulturpuljens samlede ramme inklusiv overførte midler er 740.337 kr.
Heraf er der forhåndsdisponeret for 2023-2025 i alt 178.500 kr. Dermed var der i 2024 561.837 kr. til uddeling i kulturpuljen. Der er indtil videre i år bevilget 247.810 kr. fra kulturpuljen og dermed er der 314.027 kr. tilbage til resten af 2024.
Der er indsendt 8 ansøgninger ved årets tredje ud af fire ansøgningsrunder, hvoraf 2 ansøgninger ikke levede op til Kulturpuljens kriterier. Den ene ansøgning valgte at aflyse deres arrangement fordi datoen ikke ligger efter den 03.september. Den anden ansøger havde ikke adresse i Frederikssund Kommune. Ansøgeren blev orienteret, men har ikke valgt at ansøge igen eksempelvis via samarbejde med en forening i Frederikssund. Der søges samlet tilskud for 73.625 kr.
Vedhæftet sagen er bilag med overblik over kulturpuljen 2024 samt retningslinjerne for kulturpuljeansøgning.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet midlerne afholdes inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
89Beslutning om kulturpulje ansøgning om underskudsgaranti til foredrag med Abdel Aziz Mahmoud 2024
Resume
Græse-Sigerslevvester foredragsforening søger om underskudsgaranti på 5.625 kroner til foredrag med Abdel Aziz Mahmoud. Foredraget afvikles på Kultur- og forsamlingshuset Græse gl. Skole den 2. oktober 2024. Foredragsforeningen forventer omkring 135 deltagere samt bestyrelsen.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Der træffes beslutning om hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Beslutning
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.
Sagsfremstilling
Græse-Sigerslevvester foredragsforening søger om underskudsgaranti på 5.625 kroner til foredrag med Abdel Aziz Mahmoud, der afholdes den 2. oktober 2024.
Foredraget henvender sig til voksne – medlemmer af foreningen og gæster. Foreningen forventer omkring 135 deltagere samt bestyrelsen.
Entre betaling for medlemmer er 150 kroner og 200 kroner for gæster. Foreningen forventer omkring 135 deltagere samt bestyrelsen.
Græse-Sigerslevvester foredragsforening fik godkendt kulturpuljeansøgning om underskudsgaranti på henholdsvis 4.025 kr. og 2.875 kr. i 2023 til afholdelse af 2 foredrag.
Ifølge foreningens bestyrelsen, kan de konstatere at det er en udfordring at opnå tilfredsstillende deltagertilslutning til foredrag. ”Vores medlemsskare er overvejende + 60, og frafald er desværre en realitet, ligesom nogle medlemmer finder transporten til Græse som en hindring på mørke vinteraftener.”
Foreningen vil i sæson 24/25 have særligt fokus på højaktuelle emner, som f.eks. digital dannelse, etik, liv og død, klimaudfordringer m.m. Selvom bestyrelsen forsøger at forhandle honorarer i forbindelse med foredragene, så koster et foredrag med kvalitet penge. Ifølge bestyrelsen har de fokus på foreningens synlighed. Der udsendes nyhedsbreve ud hver måned, der ligger fysiske programmer tilgængeligt, plakater i diverse institutioner og huse. Annoncering/presse: Kultunaut, Lokalavisen, Facebook mm, ligesom hjemmesiden opdateres hver måned i sæsonen.
Budget:
Udgifter i alt 20.550 kr. som skal dække honorar på 15.000 kroner, pianist 1.800 kroner og forplejning på 3.750 kroner.
Indtægter: foreningen forventer en indtægt på 20.250 kr. Indtægten er regnet ud fra et forventet deltagerantal på 135, som betaler 150 kroner samt deltagelse af bestyrelsen på 14 personer og pianist. Der er afsat 25 kr. pr. pers. til forplejning m.m. (Kaffe, kage, duge, servietter, blomster, trykte sange, tilmeldingsgebyrer mm.)
Der søges om underskudsgaranti til maks. 45 pers. a 125 kr. som får en værdi på 5.625 kr., dersom der ikke deltager 90 betalende medlemmer/gæster i foredragsarrangementet.
Egenkapital ved seneste regnskab: 12.240 kr.
Vedhæftet bilag er ansøgningen til kulturpuljen, årsregnskab, foreningens programoversigt samt KUF's høringssvar.
Kulturpuljens rammer og kriterier:
Kulturpuljen - Frederikssund Kommune
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
Høringssvar fra KUF:
Foreningen har eksisteret i 133 år og indtil sidste år altid klaret sig uden nogen form for tilskud, men som mange andre kulturaktører døjes man stadig med at trække folk af huse efter Corona. Da foreningen samtidig understøtter kulturlivet i hvad man vel godt kan kalde en afkrog af kommunen, og vedholdende booker foredragsholdere som har noget på hjertet i samfundsdebatten, kan vi kun billige at foreningen ydes den ansøgte underskudsgaranti.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det vurderes, at underskudsgarantien op til 5.625 kr. vil kunne afholdes inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
90Beslutning om kulturpulje ansøgning om tilskud til Frederikssunds Figurspilsfestival
Resume
Frederikssunds Figurspilsfestival Forening søger tilskud på 15.000 kr. til Frederikssunds Figurspilsfestival, som afholdes den 16.-20. oktober. Festivalen henvender sig til børn og unge. Foreningen forventer omkring 350 deltagende til events og 300+ til aktiviteter på festivalen. Der er en entrébetaling fra 50-450 kr. Der er modtaget/søgt støtte fra andre.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Der træffes beslutning om hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Beslutning
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.
Sagsfremstilling
Frederikssunds Figurspilsfestival Forening søger tilskud på 15.000 kr. til Frederikssunds Figurspilsfestival, som afholdes den 16.-20.oktober. Festivalen henvender sig til børn og unge. Foreningen forventer omkring 350 deltagende til events og 300+ til aktiviteter på festivalen.
Det ansøgte tilskud på 15.000 kr. skal dække 30 timers arbejde fordelt over 4 dage med et Warhammer-malebord i Sillebroen for børn og unge, så de kan deltage gratis ved malerbordet. I forhold til de 30 timers arbejdstimer, skriver foreningen ”Foreningen er en selvstændig organisation, men formanden Morten har virksomheden Mini-konsulenten, som skal hyres ind til Sillebroens maledage.” Derudover skal tilskuddet dække 2.000 kr. til Online Promotion for at sprede budskabet om festivalen.
Foreningen skriver i ansøgningen ” Vi ansøger om midler til at dække et fokuseret maleområde i Sillebroen. Her vil børn og unge blive introduceret til hobbyen af Mini-konsulenten.
De ansøgte midler vil blandt andet blive anvendt til honorar af Mini-konsulenten, som vil stå for et professionelt anlagt malerbord og lave malekurser og frimaling af Warhammer figurer og til indkøb af et betydeligt antal figurer, som kan uddeles gratis til børnene. Vi vil sprede budskabet online gennem de støtte midler som vi eventuelt vil få til Online Promotion.”
Yderligere information kan findes på https://www.figurspilsfestival.com/.
Udgifter:
Promotion
Skilte (brugt) 5.000 kr.
T-shirts 2.500 kr.
Reklame / skilte 10.000 kr.
Frivillige mad osv. 4.000 kr.
Online promotion 2.000 kr.
Hjemmeside 1.980 kr.
Domæne 144 kr.
Udgifter for tidligere arrangementer på elværket 504 kr.
Mailkonto 535,20 kr.
Udgifter fra arrangementer 67.000 kr.
Spillebord 13.000 kr.
Mierce Miniatures 9.000 kr.
Udgifter i alt 115.663,20 kr.
Indtægter: 22.000 kr. fra Initiativ puljen i juni 2024, som skulle bruges til speciallavet spilbord samt Mierce Miniature bitkasse, 3.000 kr. fra RR Bolig, 1.500 kr. i billetsalg.
Der er en entrébetaling fra 50 kr.-450 kr.
Vedhæftet bilag er ansøgningen til kulturpuljen, budget udkast samt KUF's høringssvar.
Kulturpuljens rammer og kriterier:
Kulturpuljen - Frederikssund Kommune .
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
Høringssvar fra KUF:
Her er der til gengæld tale om et åbent arrangement for en større målgruppe, og med en deltagerbetaling som står fint i forhold til aktivitet og målgruppe. Der er samtidig tale om et fint og nyt initiativ rettet mod kommunens unge, så her anbefaler vi varmt at det ansøgte tilskud ydes.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, idet midlerne afholdes inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
91Beslutning om kulturpulje ansøgning om tilskud til Frederikssunds Figurspilsfestival forening-de danske klubmesterskaber 2024
Resume
Frederikssunds Figurspilsfestival Forening søger tilskud på 11.000 kroner, som skal bruges til afholdelse af De Danske Klubmesterskaber i Valhal, Kalvøvej. Tilskuddet skal dække 7.500 kr. til Warhammer spilmåtter og 3.500 kr. for Warhammer malerbord. Mesterskabet afholdes den 23.-24. november. Det koster 400 kr. i entré.
Foreningen forventer, at der deltager 30 Warhammer klubmedlemmer i alderen 25-70 år fra hele Danmark.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Der træffes beslutning om hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Beslutning
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.
Sagsfremstilling
Frederikssunds Figurspilsfestival Forening søger tilskud på 11.000 kroner, som skal bruges til afholdelse af De Danske Klubmesterskaber i Valhal, Kalvøvej. Tilskuddet skal dække 7500 kr. til Warhammer spilmåtter og 3500 kr. for Warhammer malerbord. Mesterskabet afholdes den 23.-24.november. Det koster 400 kr. i entré.
Foreningen forventer, at der deltager 30 Warhammer klubmedlemmer i alderen 25-70 år fra hele Danmark.
Foreningen beskriver i ansøgningen, omkring det ansøgte tilskud, at det skal bruges til at købe spilmåtter til bordene fra https://www.deepcutstudio.com/product-category/game-mats-by-size/game-mats-size-6x4/.
” Det vil forbedre spiloplevelsen og fremover give os mulighed for at afholde flere fede events i Frederikssund. Kort sagt er de en investering, vi vil have glæde af i lang tid fremover.”
Indtægter: 11.600 kr.
Udgifter som foreningen selv dækker i forbindelse med klubmesterskaberne:
4500 kr. for mad fra Kalvø Cafeen.
1500 kr. for morgenmad og frokost over 2 dage.
1000 kr. Frivillige udgifter (Mad og forplejning).
3500 kr. for Mini-Konsulenten som laver malerbord med børn og unge.
Kulturpuljens rammer og kriterier:
Kulturpuljen - Frederikssund Kommune
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
Høringssvar fra KUF:
Festivalen har allerede opnået kommunalt tilskud med kr. 22.000,- fra Folkeoplysningsudvalget til netop materialer, og vi mener også at det er her et sådant tilskud skal opnås. Da der tilmed er tale om materialer til et lukket arrangement for en lille afgrænset gruppe med yderst begrænset egenbetaling, kan vi ikke anbefale at der ydes tilskud.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, idet midlerne afholdes inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
92Beslutning om kulturpulje ansøgning om tilskud til Frederikssund Kunstforening. Foredrag med Jens Galschiøt 2024
Resume
Frederikssund Kunstforening søger tilskud på 5.000 kr. til foredrag med Jens Galschiøt. Foredraget afholdes den 29. september 2024 på Elværket. Foredraget henviser sig til alle, som har lyst til at høre om kunst og politik. Foredraget er gratis, og der forventes 50-100 deltagere. Tilskuddet er honorar til Jens Galschiøt.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
|
Beslutning
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen med en underskudsgaranti under forudsætning af, at der er offentlig adgang og at der opkræves entre.
Sagsfremstilling
Frederikssund Kunstforening har inviteret foredragsholder Jens Galschiøt til at fortælle om kunst og politik. I den forbindelse søger Frederikssund Kunstforening et tilskud på 5.000 kr. som er honorar til Jens Galschiøt. Foredraget afholdes den 29. september 2024 på Elværket. Foredraget henviser sig til alle, som har lyst til at høre om kunst og politik. Foredraget er gratis, og der forventes 50-100 deltagere. Frederikssund Kunstforening skriver om tiltaget ”Vi vil gerne bidrage til at lave nogle events, som kommer alle kommunens borgere til gode. Vi er sikre på, at dette event vil give tilhørerne oplevelser, som beriger, giver livsglæde, stiller spørgsmål og skaber debat. Oplevelser som måske får os til at opleve en anden måde at se omverdenen på.” Der er ingen indtægter i forbindelse med foredraget. Udgifter er honoraret til Jens Galschiøt. Frederikssund Kunstforeningens egenkapital ved seneste regnskab er 13.148,83 kr. Vedhæftet bilag er ansøgningen til kulturpuljen, årsregnskab samt KUF's høringssvar Kulturpuljens rammer og kriterier: Kulturpuljen - Frederikssund Kommune |
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
KUF's høringssvar:
Det lyder som et spændende foredrag, som vi – forudsat at der er offentlig adgang (det annonceres offentligt), og at der opkræves en entré – kun kan anbefale.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, idet midlerne afholdes inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
93Beslutning om kulturpulje ansøgning om tilskud til Skibby Kino 2024
Resume
Skibby Kino ansøger kulturpuljen om en underskudsgaranti på 12.000 i forbindelse med deres arrangement ”Fra Skjern til Varnæs”. Målgruppen er Skibby og omegnes borgere. Det koster 200 kroner i entré, og de forventer 120 deltagere. Arrangementer afholdes den 6. september 2024.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Der træffes beslutning om, hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Beslutning
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.
Sagsfremstilling
Skibby Kino ansøger kulturpuljen om en underskudsgaranti på 12.000 i forbindelse med deres arrangement ”Fra Skjern til Varnæs”. Ansøger beskriver " En musikalsk fortælling om hele Danmarks TV serie MATADOR. Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius inviterer publikum med bag kulisserne. Med en malerisk fortælling og levende beskrivelse af TV seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede. En glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador."
Arrangementet afholdes den 6. september 2024.
Målgruppen er Skibby og omegnes borgere. Det koster 200 kroner i entré og de forventer 120 deltagere.
Skibby Kino har tidligere fået godkendt kulturpuljeansøgning på en underskudsgaranti på 13.000 kroner i 2023, som de efterfølgende ikke skulle gøre brug af.
Budget:
Der forventes udgifter for: 17.625 kr.
Der forventes indtægter på: 16.000 kr.
Foreningens egenkapital er 1.494.914,56 kr.
Vedhæftet bilag er ansøgningen til kulturpuljen, årsregnskab, billede af forestillingen samt KUF's høringssvar.
Kulturpuljens rammer og kriterier:
Kulturpuljen - Frederikssund Kommune
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
KUF's høringssvar:
Ansøgningen vedrører et kulturelt arrangement for en bred, offentlig målgruppe og må bestemt siges at være kultur med appeal for mange. Samtidig understøtter det på fin vis en af vores lokale, foreningsdrevne biografer. Så vi anbefaler at den ansøgte underskudsgaranti ydes.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, idet midlerne afholdes inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
94Beslutning om kulturpulje ansøgning om tilskud til Frederikssund Kunstforening 2024
Resume
Frederikssund Kunstforening søger om et tilskud på 25.000 kroner til afholdelse af Kunst- og Litteraturmarked den 14. september 2024. Arrangementet afholdes på Frederikssund Gymnasium. Arrangementet er gratis og for alle, som er interesseret i kunst og litteratur. Der forventes 1.200-1.500 deltagere.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Der træffes beslutning om, hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Beslutning
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.
Sagsfremstilling
Frederikssund Kunstforening skal afholde Kunst og Litteraturmarked den 14. september 2024 og søger i den forbindelse et tilskud på 25.000 kr. Markedet afholdes på Frederikssund Gymnasium. Der vil være 5 workshops. Beskrivelse af hver workshops er vedhæftet som bilag. Det er gratis at deltage og er for alle, som er interesseret i kunst og litteratur. Der forventes 1.200-1.500 deltagere.
Budget:
Udgifter til workshops: 5 workshops à 5.000 kr. Dette inkluderer både materialer og honorar. Honoraret på 5.000 til workshopholderne dækker både over brugte mandetimer og materialeomkostninger i forbindelse med afholdelsen af workshoppen.
Indtægter- administrationen efterspurgte en uddybelse af økonomien omkring Kunst og Litteraturmarkedet. Administrationen har efterfølgende modtaget denne uddybelse fra Frederikssund Kunstforening:
Leje af Campus: 5000 kr. -betales af Frederikssund Bibliotekerne.
Mandetimer: 8750 kr.
"Udgift til kommunale mandetimer, hvilket ikke støttes af Frederikssund Kommunes kulturpulje. Mandetimer er sat på som indtægt, da det dækker over Frederikssund Bibliotekernes tilskud til workshops (både i forhold til planlægning og afvikling).
Ovenstående vurderes som indtægter, da det er Frederikssund Bibliotekernes tilskud til Kunstforeningens afholdelse af Workshops på Ord over Fjord 2024.
Det er også udgifter, men betales ikke af Frederikssund Kunstforening, hvorfor det vurderes som en indtægt for kunstforeningen, selvom det overordnet set fremstår som en udgift."
Frederikssund Kunstforening har en egen kapital på 13.735 kr. ved seneste regnskab.
Vedhæftet bilag er ansøgningen til kulturpuljen, årsregnskab, beskrivelse af de fem workshops samt KUF's høringssvar.
Kulturpuljens rammer og kriterier:
Kulturpuljen - Frederikssund Kommune
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
KUF's høringssvar:
Principielt støtter vi arrangementet Ord over Fjord, som har udviklet sig til et væsentligt og alsidigt bidrag til kultur- og litteratur formidlingen i kommunen.
Vi har dog svært ved at gennemskue ansøgningen, som alene har Frederikssund Kunstforening som afsender, men det står ikke klart hvilken finansiering de to store kommunale institutioner, Bibliotekerne og Willumsens Museum, bidrager med, selv om de er væsentlige aktører og arrangementet jo oprindeligt er Bibliotekets. Begge disse institutioner råder i forvejen over betragtelige budgetter til formidling, og under lukningen af Willumsens Museum har de tilmed en særlig forpligtelse til at anvende deres midler til formidling på andre, eksterne arrangementer, hvor dette må formodes at være et af dem.
Hvis disse to store institutioner ikke bidrager med andet end lokaleleje for 5.000 kr. og for små 9.000 kr. mandskab til et så stort arrangement, syntes det både mærkeligt – og ikke mindst voldsomt at Kunstforeningen skal bidrage med kr. 25.000,- som de nu søger om.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, idet tilskuddet gives inden for kulturpuljens egen ramme.
Bilag
- Årsregnskab 2023
- Ansøgning Kulturpuljen 2024 Kunst-og Litteraturmarked
- Walk About Art
- Oplæg til workshop ved Ord over Fjord 2024
- Lær at skrive workshop med Christina Lassen-Andersen og Jannik Landt Fogt
- Lær at skrive om livets lykkestunder med Lise Rønsch
- Beskrivelse af de 5 workshops
- KUF høringssvar kulturpuljen august 2024
95Beslutning om ansøgning om tilskud fra Frederikssund Kommune til Frederikssund Festival 2024
Resume
Administration har modtaget ansøgning fra Frederikssund Festival vedrørende et tilskud på 500.000 kr. Frederikssund Festival er en af to festivaler, der normalvis indgår i den årlige fælles underskudsgaranti i 2024 på 115.274 kr.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Beslutte i hvilket omfang Frederikssund Festivalens ansøgning skal imødekommes.
- Et støttebeløb til Frederikssund Festivalen stilles som en garanti.
Beslutning
Udsat.
Sagsfremstilling
Udvalget for Job, erhverv og kultur har en fælles underskudsgaranti på i alt 115.274 kr. til de to musikfestivaler Snake City Jazzfestival og Frederikssund Festivalen.
Udvalget har besluttet, at status for musikfestivalerne forelægges i 4. kvartal, hvor der træffes beslutning om fordeling af årets underskudsgaranti. Festivalerne skal senest en måned efter afholdt festival indsende en opgørelse med dokumentation af underskud.
Frederikssund Festival har sendt en ansøgning til administrationen med ønsket om et tilskud i 2024 på 500.000 kr. Administrationen har efter indsendt ansøgning haft en dialog med foreningen for at præcisere tilskuddets eksakte beløb. Foreningen søger et tilskud på 500.000 kroner. Administrationen har efterspurgt et foreløbigt regnskab for 2024 festivalen. Administrationen afventer dette.
Bestyrelsen Frederikssund Festival skriver i deres ansøgning (vedlagt som bilag) ”Vi står i en situation hvor Frederikssund Festival mangler godt en halv million for at kunne betale alle sine leverandører af alt fra lyd & lys, til telte og musik. Det er en situation vi ikke kan løse uden akut hjælp her og nu. Vi, i bestyrelsen arbejder i flere spor for at få den fornødne hjælp, og har således både kontakt med fonde: Spar Nord Fonden, til dækning af forskellige projekter…Vi er i gang med at undersøge om vi kan søge tilskud fra Roskilde Festival, tager kontakt til eksisterende og nye sponsorer, vores leverandører, og nu med jer fra kommunen. Vi er i gang med at undersøge hvad vi ville kunne sælge al vores byggestrøm for, som vi har samlet over de sidste mange år. Dette gør vi for at kunne frigive de midler der ville skulle til, for at dække det økonomiske hul, om nødvendigt. Det betyder også, at vi ikke vil kunne etablere en festival i 2025 uden en merudgift til leje af byggestrøm. Vores største ønske er at redde festivalen 2024, og betale alle kreditorer, hvad vi skylder dem”.
Formålet for foreningen Frederikssund Festival er "at udbrede glæden ved og kendskabet til musik (...) og at give et eventuelt overskud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, fortrinsvis i Frederikssund Kommune, med fokus på børn og unge".
Frederikssund Festival er en Non-Profit organisation, hvor alle medarbejdere arbejder frivilligt og ulønnet, for at udbrede glæden og kendskabet til musikken. I 2024 afholdte Frederikssund Festivalen tre dage med koncerter. Fra den 1.august til 3.august.
Frederikssund Festival har fremsendt en oversigt over antal solgte billetter (vedlagt som bilag). I 2024 blev der solgt 520 billetter i alt sammenlignet med antal solgte billetter i 2023 svarende til 1466.
I 2023 søgte Frederikssund Festivalen et ekstraordinært tilskud på 200.000 kr. til Frederikssund Kommune, samt at Festivalen ønskede, at der for budgetforhandlingen 2024 blev lagt op til, at festivalen fremadrettet sikres et fast årligt tilskud på 200.000 kr. Begge ansøgninger blev afvist. Festivalen gjorde ikke brug af underskudsgarantien i 2023 jf. JEK møde 28.11.2023 punkt 139.
I 2022 havde Frederikssund Festivalen et underskud på 95.311 kr. Festivalen ansøgte om at få underskuddet dækket og fik tildelt det fulde ansøgte beløb.
I 2021 havde Frederikssund Festival et underskud på 614.622 kr. og fik i første omgang udbetalt 50.000 kr. fra underskudsgarantien. Senere blev underskudsgarantiens restbeløb på 24.867,65 kr. udbetalt til festivalen. Herud over fik festivalen 272.500 kr. fra Coronastøtte puljen jf. JEK møde 27.03.2023 punkt 33.
Som det oplyses i ansøgningen, arbejder Frederikssund Festivalen på at søge økonomiske midler flere steder og forventer derfor ikke det fulde ansøgte tilskud i tilskud fra Frederikssund Kommune.
Administrationen foreslår, at udvalget vælger en af følgende modeller:
- Der træffes beslutning om et beløb, som festivalen støttes med for 2024. Et beløb der er udover, hvad der kan opnås gennem den fælles underskudsgaranti for de to musikfestivaler. Beløbets størrelse beslutter udvalget. Udvalget har mulighed for at prioritere midler fra kulturpuljen.
- Der stilles garanti for et beløb, som festivalen kan støttes med for 2024. Beløbets størrelse beslutter udvalget. Udvalget har mulighed for at prioritere midler fra kulturpuljen.
- Ved at stille et beløb, som garanti kan festivalen få det udbetalt i det omfang, de ikke får tilstrækkelig støtte fra andre. Eksempelvis således, at hvis udvalget stiller en garanti på 200.000 kr., mens festivalen selv skaffer 360.000 kr., og derfor udbetaler kommunen kun de resterende 140.000 kr., som festivalen mangler.
- Der gives afslag på yderligere støtte til Frederikssund Festivalen i 2024, end hvad der kan opnås gennem den fælles underskudsgaranti for de to musikfestivaler.
Som nævnt ovenfor, vil Job, erhverv og kultur kunne prioritere støtte fra den fælles underskudsgaranti til festivaler.
Dags dato er restbeløbet i kulturpuljen 2024: 314.027 kr.
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart til kulturpuljen.
KUF's høringssvar:
Det er en beklagelig situation som Frederikssund Festival er bragt i, og den bør nok give stof til eftertanke i forhold til, hvordan man sammensætter sit program fremadrettet. Kommunen har da også tidligere, i 2021, måttet træde til med et ekstraordinært tilskud til festivalen på kr. 272.521,- ud over den årlige underskudsgaranti.
Administrationen har oplyst os, at der før behandling af de seks ansøgninger til Kulturpuljen i denne måned er et restbeløb på kr. 314.027,-. Vi har anbefalet at der ydes tilskud og underskudsgarantier med kr. 62.625,-. Da der er en ansøgningsrunde mere i år, og et underskud hos festivalen ikke skal fratage alle andre kulturaktører i kommunen deres mulighed for at opnå støtte, vil vi desuden anbefale, at der resterer kr. 50.000,- til årets sidste ansøgningsrunde.
Herefter henstår kr. 201.402,- i puljen, og vi anbefaler derfor, at udvalget yder festivalen et ekstraordinært tilskud på kr. 200.000,- ud over underskudsgarantien på kr. 115.274,-. Dette uagtet at det strider imod puljen kriterier, hvor der normalt ikke kan ansøges efter et arrangements afholdelse.
Lige som sidste år skal vi igen opfordre til, at man politisk drøfter/overvejer et større fast tilskud til festivalen, hvis man ønsker at fastholde en sådan kulturaktivitet i kommunen.
Økonomi
Såfremt udvalget beslutter at tildele et tilskud eller en garanti inden for puljens egen ramme, kræver det ikke en tillægsbevilling. Hvis udvalget vælger at støtte med et beløb, der går ud over puljens ramme, kræver det en særskilt tillægsbevilling.
Bilag
96Drøftelse af regelforenkling for de frivillige foreninger
Resume
Udvalget skal med denne sag drøfte regelforenkling for foreninger, så det bliver lettere at være forening og frivillig i Frederikssund Kommune.
Sagen behandles sideløbende i Unge, fritid og idræt.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Drøfte sagen.
Beslutning
Drøftet.
Sagsfremstilling
Unge, fritid og idræts besluttede i sag 50, 14. maj 2024, at udvalget som led i arbejdet med afbureaukratisering og regelforenkling, har som mål at det skal være lettere at være forening i Frederikssund Kommune. Job, erhverv og kultur besluttede efterfølgende, at bakke op om denne dagsorden i deres arbejde med samme emne for kulturområdet.
Job, erhverv og kultur skal med denne sag drøfte, hvordan der kan arbejdes med afbureaukratisering og regelforenkling for det frivillige foreningsliv. Som led i arbejdet afholdes der dialogmøde, med tilhørende workshop, sammen med Kommunens fire samråd 3. september.
Regering har 15. august 2024 præsenteret otte initiativer, der skal være med til at afbureaukratisere foreningslivet. Initiativerne omhandler blandt andet ændringer af bygningsreglementet, mulighederne for at få en konto i banken og nye løsninger for indhentelse af børneattester. Faktaark om regeringens initiativer er vedlagt sagen som bilag.
Regeringens initiativer omhandler primært lovgivning. Udvalget kan med denne sag, drøfte kommunale muligheder for forenkling.
Inddragelse
Der afholdes dialogmøde med Kulturrådet, Frederikssund idrætsråd, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd og Aftenskolernes samråd tirsdag 3 september. Som en del af dialogmødet afholdes der en workshop, hvor foreningerne får mulighed for at præsentere deres perspektiver på regelforenklinger, og drøfte udfordringer i virket som frivillig i en forening.
Udbyttet af workshoppen og drøftelserne vil blive tager med i det videre arbejde med afbureaukratisering og regelforenkling, som led i målsætningen om at det skal være lettere at være forening i Frederikssund Kommune.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.
Bilag
97Orientering om ansøgning til udvikling af turismeområder
Resume
Udvalget skal med denne sag orienteres om, at Frederikssund Kommune har ansøgt om midler til udvikling af området omkring det kommende maritime center, udvidelse af bådpladser i kulturhavnen og forbedret forbindelse og formidling mellem de to steder. Midlerne er søgt hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Regionalfond. Der forventes svar i november 2024.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Tage sagen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har for andet år i træk åbnet for ansøgning fra operatører, der vil gennemføre indsatser inden for temaet ”Udvikling af turismeområder”.
Det overordnede formål med indsatsen er at styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation. Det skal ske gennem støtte til projekter, der -
med respekt for natur, miljø og kultur - gør et område mere attraktivt, styrker kvaliteten af turismeproduktet og forbedrer forudsætningerne for yderligere private investeringer i området.
Projektperioden forløber til og med 2027. Puljen for udvikling af turismeområder er finansieret med op til i alt 82 mio. kr. Enkeltprojekter kan søge mellem 15 og 20 mio. kr. i støtte.
Frederikssund Kommune har indsendt en ansøgning den 15. august 2024. Eventuel bevilling meddeles i november 2024 og midler skal være afholdt inden udgangen af 2027. Eventuel medfinansiering udgøres af midler, der allerede er afsat til Maritimt Center og Frederikssund Møder vandet, da der er udprægede turisme elementer i begge projekter.
Maritimt Center som løftestang for turismen i Frederikssund
Administrationen har gennemgået ansøgningsmaterialet og ser fordele i at ansøge puljen for ”Udvikling af turismeområder”, da projektmidlerne kan skabe værdi for øvrige projekter i kommunen, herunder Maritimt Center, Kystbeskyttelsesprojektet ’Frederikssund møder vandet’ og Kulturhavn Frederikssund.
Puljen har til formål at styrke turismeinfrastrukturen og fremme private investeringer inden for området. Dette kan være generelt ved øget overnatning, restauration og maritime aktiviteter på og omkring Kalvøen.
Administrationen har været i dialog med Destination Fjordlandet, som støtter projekter med viden og data. Der har sidste år været dialog med Dansk Kyst- og Naturturisme som ser positivt på projektet.
I bilag findes ansøgningen og kort over projektområdet.
Inddragelse
Det er afgørende, at der er en lokal opbakning til projektet. Derfor blev i 2023 inddraget Havneråd og lystbådehavnen.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
Bilag
98Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen
Resume
Denne sag beskriver status på beskæftigelsesindsatsen i Frederikssund Kommune på baggrund af Beskæftigelsesplanen for 2024.
I Beskæftigelsesplan 2024 indgår 6 fokusområder, hvor der i alt er opstillet 11 resultatmål. I sagen er der kommenteret på udvalgte mål.
Indstilling
Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
”Kvartalsbogen” er Jobcenter Frederikssunds løbende redegørelse for beskæftigelsesindsatsen i Frederikssund Kommune (vedlagt som bilag).
Kvartalsbogen er en opfølgning på resultatmålene i Beskæftigelsesplan 2024 (vedlagt som bilag), som er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de nationale, regionale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. I grafisk form præsenteres status og udviklingen, typisk et par år tilbage i tiden.
I Beskæftigelsesplan 2024 er der 6 fokusområder for indsatsen:
- Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling og et aktivt beskæftigelsesrettet forløb
- Flest mulige ledige i beskæftigelse og sikre virksomhederne arbejdskraft
- Færre og kortere sygedagpengeforløb
- Unge skal i uddannelse
- Flygtninge og familiesammenførte skal i job
- Psykisk sårbare borgere og borgere med handicap skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet
Indenfor disse 6 fokusområder er der opstillet 11 resultatmål.
I bilaget: ”Overblik vedr. resultatmålene i Beskæftigelsesplan 2024 for Frederikssund Kommune pr. 2. kvartal 2024”, gives der en koncentreret status på resultatmålene. Det er den anden status på resultatmålene i Beskæftigelsesplan 2024 – dvs. der typisk er statustal for maj/juni 2024. For et fuldt billede henvises til selve Kvartalsbogen i bilaget, hvor især udviklingstendensen over tid kan aflæses.
Virksomhedsrettet indsats for ledige borgere – Resultatmål 1b
Gennem det seneste år har der været fokus på at gøre den aktive beskæftigelsesindsats mere virksomhedsrettet. Den virksomhedsrettede indsatsstrategi, der blev implementeret i jobcenteret i starten af 2023, har vist positive resultater, idet andelen af ledige (jobparate) borgere, der er i virksomhedsrettet tilbud, har udvist en generel positiv udvikling, og andelen i Frederikssund for borgere i målgrupperne: A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse og ledighedsydelse har således ligget over landsgennemsnittet i perioden november 2023 til marts 2024. Men fra april til juni 2024 er den positiv udvikling stagneret med det resultat, at andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud i Frederikssund har ligget under landsgennemsnittet. Jobcenterets ledelse har fokus på udviklingen og forventer, at antallet af virksomhedsrettede tilbud igen øges i 2. halvår af 2024.
Formidling og besættelse af jobordrer – Resultatmål 2b
Mange virksomheder mangler arbejdskraft, og ledigheden er fortsat lav i Danmark. Det er derfor vigtigt, at der bliver formidlet på så mange jobordrer fra virksomhederne som muligt.
I Frederikssund har både formidlingsgraden og ansættelsesgraden siden marts 2023 enten ligget på niveau eller højere end landsgennemsnittet.
Unge, der er i uddannelse eller beskæftigelses 3 måneder efter endt forløb på uddannelseshjælp – Resultatmål 4b
Ungekontakten i Frederikssund har stor fokus på at forebygge frafald fra uddannelser og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på bl.a. Campus. Det vigtige redskab i det frafaldsforebyggende arbejde er hyppig kontakt med de unge, enten via rådgiver eller mentorstøtte. Dette fokus fra Ungekontakten har vist positive resultater, idet andelen af unge, der er i uddannelse eller beskæftigelse 3 måneder efter endt forløb på uddannelseshjælp, siden 3. kvartal 2021 enten har ligget på niveau eller højere end landsgennemsnittet.
Flygtninge og familiesammenførte, der er i beskæftigelse – Resultatmål 5a
Det er et centralt element i integrationsindsatsen, at flygtninge og familiesammenførte, hurtigst muligt efter de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og netværk, der skal til, for at de kan få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende. Jobcenteret har stor fokus på dette element i integrationsindsatsen, og siden maj 2023 har andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er i beskæftigelse i Frederikssund ligget på niveau eller højere end landsgennemsnittet.
Flere aktivitetsparate borgere, der opnår lønnede timer – Resultatmål 6b
Som nævnt ovenfor, er der for målgrupperne med ledige (jobparate) borgere fokus på den virksomhedsrettede indsats. Men for borgere, der har vanskeligheder udover ledighed (aktivitetsparate borgere), er en aktiv indsats, og gerne virksomhedsrettet i form af lønnede timer hos en virksomhed, mindst lige så vigtig. Indsatsen i Frederikssund for at opnå lønnede timer til aktivitetsparate borgere ligger i april 2024 noget under landsgennemsnittet.
Jobcenterets virksomhedsrettede indsatsstrategi og især et forøget fokus på at få flere borgere i småjobs (lønnede timer) gør, at det forventes, at endnu flere aktivitetsparate borgere kommer i et småjob fremadrettet. Center for Job og Rådgivning har siden ultimo 2023, sammen med 14 andre kommuner, deltaget i et udviklingsprojekt initieret af STAR med henblik på at skabe flere småjobs til udsatte grupper.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
Bilag
99Meddelelser
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Invitation og program for Jobcamp 2024 er vedlagt som bilag
- Brev fra RAR Hovedstaden vedr. IPS metoden
Kommende begivenheder
- Ord over Fjord 14. september
Bilag
100Beslutning om kulturprismodtager 2024 (Lukket punkt)
Åben beslutning
Der blev truffet beslutning om modtager af kulturpris 2024.
101Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.
Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.