Omsorg og ældres møde den 15. august 2024

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Resume

Byrådet besluttede med budget 2024-27 at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital. På grund af afstanden til lokalerne fra hovedindgangen Byrådet godkendte Byrådet den 28. februar 2024 en bevilling til anlæg til etablering af en borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital i forbindelse med at dele af Forebyggelse og Træning flytning til hospitalet. Region Hovedstaden har efterfølgende foreslået en alternativ løsning, som forkorter afstanden og forbedrer adgangsforholdene for gangbesværede borgere yderligere. Administrationen indstiller til frigivelse af anlægsmidler på 851.000 kr. til etablering af borgerrettet indgang.

Indstilling

Administrationen indstillinger, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifter på 78.000 kr. i 2024 til etablering af ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital.
2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 851.000 kr. til etablering af ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital.

Beslutning

Anbefalet.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budget 2024-27 at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital. Der blev afsat en engangsomkostning på 575.000 kr. til anlægsomkostninger. Formålet med flytningen er at skabe faglige synergier og styrke samarbejdet med både Rehabilitering og de midlertidige pladser og regionens ambulatorier på Frederikssund Hospital for derigennem skabe bedre forløb for borgerne. Lokalerne er en del af det gamle neurorehabiliteringsafsnit på hospitalet og ligger lige ved siden af Rehabiliteringsafdelingen. De indeholder træningssale og træningskøkken. Anlægsmidlerne skal gå til at etablere tre ekstra undersøgelsesrum og et samtalerum, istandsættelse af indgangsarealet samt selve flytningen af Forebyggelse og Træning fra Solgården til hospitalet.

Midlerne til ombygningen af lokalerne og flytningen blev frigivet af Byrådet 20. december 2023 (sag nr. 242).

Byrådet godkendte den 28. februar 2024 (sag 40) en bevilling på 773.000 kr. til anlæg til etablering af en borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital, der i forbindelse med at dele af Forebyggelse og Træning flytter til hospitalet i efteråret 2024. Den nye indgang forkortede afstanden til genoptræningen lokalerne til Forebyggelse og Træning og forbedrede adgangsforholdene for gangbesværede borgere. Siden beslutningen i Byrådet har Region Hovedstaden flyttet De Særlige Pladser i psykiatri fra matriklen i Frederikssund. Det har åbnet muligheden for en ny løsning for en borgerrettet adgang til genoptræningen på hospitalet, hvor der etableres en dør direkte udefra til ankomstlokalet.

Den ny løsning forkorter afstanden for gangbesværede borgere markant. Minibusserne vil kunne sætte borgerne af ca. 25 meter fra indgangen. Med den tidligere løsning blev de sat af ca. 70 meter fra indgangen. Borgere, der kommer i egen bil, vil have ca. samme afstand som ved den tidligere løsning. Adgangsforholdene bliver dog også forbedre for dem, da vejen er mere simpel og de ikke vil skulle skifte etage flere gange undervejs.

Region Hovedstaden har fremsendt et projektforslag vedr. etablering af indgang til Frederikssund Kommune til samlede omkostninger på 851.000 kr. Se vedlagte bilag i sagen.

Administrationen anmoder om frigivelse af anlægsmidlerne til den ny løsning.

Region Hovedstaden vil etablere indgangen inden Frederikssund Kommune overtager lejemålet 1. november 2024. Etableringen af indgangen forventes derfor ikke at påvirke tidsplanen for flytning af Forebyggelse og Træning fra Solgården til Frederikssund Hospital.

Inddragelse

Lederen og medarbejdere fra Forebyggelse og Træning har deltaget i drøftelserne ombygningerne af lokalerne samt adgangsforholdene til dem og kommer ligeledes til at deltage i det fremadrettede arbejde med gennemførelsen flytningen.

Sagen er desuden sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet støtter etableringen af en borgerrettet indgang, som forbedrer adgangsforholdene til Frederikssund Hospital for gangbesværede borgere, men har ingen kommentarer til økonomidelen i sagen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Byrådet godkendte den 28.2.2024 en bevilling på 773.000 kr. til anlæg af en borgerrettet indgang på Frederikssund hospital i forbindelse med flytning af forebyggelse og træning.

Region Hovedstaden har efterfølgende foreslået en alternativ løsning, som vil være 78.000 kr. dyrere. Denne løsning vil forbedre adgangsforholdene væsentlig.

Adm. anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 78.000 kr. og at det fulde beløb på kr. 851.000 frigives.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen. men vi undre os over at Kommunen skal finansiere en ny indgang i Regionens bygning, hvor vi betaler husleje.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der i budget 2024 er afsat bruttoanlægsudgifter på 773.000 kr. til etablering af ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital. Projektforslaget fra Region Hovedstaden er 78.000 kr. dyrere end oprindeligt forudsat, hvorfor der søges om tillægsbevilling af bruttoanlægsudgifter på 78.000 kr. Den samlede projektsum udgør herefter bruttoanlægsudgifter på 851.000 kr., som søges frigivet i nærværende sag. Tillægsbevillingen medgår til at presse anlægsrammen i 2024, hvorfor der skal findes tilsvarende finansiering ved kommende budgetopfølgning i 2024.

Bilag

• Projektbeskrivelse og budget FSH Tærren projekt indkørsel for minibus ved port mellem hospitalet og Psyk til Frederikssund Kommune

Resume

Med denne sag skal Omsorg og ældre beslutte, hvilke projekter, man overfor Økonomi og Byråd, vil anbefale får tildelt midler fra den velfærdsteknologiske pulje. Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler, at der udmøntes midler til to projekter ud af de tre ansøgninger, der er modtaget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tildele midler fra den velfærdsteknologiske pulje til - App til måling - behandling og forebyggelse af stress, i alt 62.270 Kr.
2. Tildele midler fra den velfærdsteknologiske pulje til - Ble med sensorteknologi - i alt 234.960 kr.
3. Der ikke tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje til - Medicindosseringsborde - i alt 40.900 kr.

Beslutning

Anbefalet i det udvalget ønsker en sag om hvordan området fremadrettet kan frisættes.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd, hvorefter midlerne kan udmøntes til indkøb.

Som led i Budget 2024-2027 blev puljen til velfærdsteknologiske indsatser pauseret i 2024. Der er imidlertid overført midler fra tidligere år, som kan udmøntes i 2024.

Der er i alt ca. 611.000 kr. til rådighed i 2024 i den velfærdsteknologiske pulje. I første ansøgningsrunde, ud af to i 2024, er der er modtaget ansøgninger for et samlet beløb på 338.130 kr. til den velfærdsteknologiske pulje. Alle ansøgningerne kommer fra kommunens omsorgscentre.

Programstyregruppen har ingen forventning om, at der kommer mange eller store ansøgninger til den anden ansøgningsrunde i 2024.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har i denne ansøgningsrunde lagt vægt på, at den velfærdsteknologiske pulje skal anvendes til indkøb af teknologier, der understøtter arbejdet med at nedsætte sygefraværet på omsorgscentrene samt bidrage til at realisere den besparelse, der allerede er besluttet for omsorgscentrene. Puljen bidrager dermed til en afprøvning af teknologierne med en forventning om udbredelse af gevinsterne på andre omsorgscentre og/eller bosteder de kommende år.

Tre ansøgninger er modtaget

I første halvår af 2024 har Programstyregruppen for velfærdsteknologi modtaget i alt tre projektansøgninger.

a) App til måling, behandling og forebyggelse af stress hos medarbejderne.

Appen skal medvirke til at skabe et overblik over medarbejdernes trivsel, således lederne kan reagere og håndtere mistrivsel rettidigt. Samtidig giver appen medarbejderne muligheder for at modtage rådgivning og vejledning i form af små videoer, der er målrettet medarbejderen på baggrund af de svar medarbejderne selv har registreret. Der er ligeledes mulighed for, at medarbejderne selv kan booke en on-line psykologsamtale om problemstillingen. Appen understøtter dermed det målrettede arbejde med at nedsætte sygefraværet på omsorgscentrene.

Afprøvningen foregår på et af kommunens omsorgscentre over en periode på 6 måneder.

Teknologiens pris for perioden er i alt 62.270 kr.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler afprøvningen af appen.

Der er i juni 2023 bevilget penge fra velfærdsteknologipuljen til en anden app, der måler og skaber et overblik over medarbejdernes trivsel. Denne app evalueres i efteråret 2024, og evalueringen præsenteres herefter for de politiske udvalg. De to apps adskiller sig fra hinanden ved at den app, der ansøges om i denne omgang, giver medarbejderne mulighed for at modtage rådgivning og vejledning, der er målrettet den enkelte medarbejder.

b) Ble med sensorteknologi - til bedre inkontinenspleje, færre unødige forstyrrelser af borgerne og færre lækager via dataindsamling om borgerens vandladningsmønster samt alarmering.

Afprøvningen og implementeringen skal give borgerne bedre inkontinenspleje samt medvirke til at realisere den besparelse, der allerede er besluttet for omsorgscentrene.

Afprøvning foregår på kommunens omsorgscentre i 12 måneder og involverer ca. 20 borgere.

Teknologiens pris er i alt 234.960 kr.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler afprøvningen af elektroniske bleer.

c) Medicindoseringsbord – Et hæve-sænke bord på hjul med optegnede felter, der skal understøtte medarbejdernes struktur i medicindoseringen, så antallet af fejl i medicindosering reduceres og arbejdsmiljøet omkring medicindosering forbedres.

Bordenes pris er i alt 40.900 kr.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler ikke, at medicindoseringsbordene indkøbes for midler fra den velfærdsteknologiske pulje, da bordet ikke betragtes som en velfærdsteknologi.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. Afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelte afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. Indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

• Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
• Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
• Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” (Bilag 1) uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret, evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringen tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes, at teknologien skal udbredes yderligere inden for området og/eller andre områder, udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering. Udvalgene orienteres om status på de igangværende velfærdsteknologiske projekter inden udgangen af 2024.

En politisk sag om evaluering af den velfærdsteknologiske pulje forberedes

Programstyregruppen for velfærdsteknologi er i gang med at forberede en sag om den velfærdsteknologiske pulje, herunder formål, evaluering og ændring af proces for frigivelse af midler. Sagen forventes fremlagt på de politiske møder i november 2024.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, der er tale om nogle gode og

velargumenterede ansøgninger til puljen, som alle ligger inden for formålet : indkøb af teknologier, der understøtter arbejdet med at nedsætte sygefraværet på omsorgscentrene.

Rådet ønsker ikke at kommentere de enkelte ansøgninger.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Byrådet besluttede i 2022 at afsætte 1. mill kr årligt til teknologiprojekter. Der er ikke afsat midler til velfærdsteknologiske indsatser i 2024, men der er overført kr. 611.000 fra tidligere år.

Programstyregruppen modtager ansøgninger 2 X årligt i april og august. Programstyregruppen har lagt vægt på, at projekter der har til formål at nedsætte sygefraværet på Plejehjemmene prioriteres. Projektgruppen har modtaget 3 ansøgninger:

-en app der kan måle, behandle og forebygge stress hos medarbejderne

-Ble med sensorteknologi

- medicindoseringsbord.

Programgruppen indstiller de to første projektansøgninger til godkendelse.

De to projekter ansøger om i alt kr. 256.390.

Seniorrådet anbefaler at resten af puljen anvendes til ny teknologiprojekter i år.

Seniorrådet tager sagen til efterretning. Seniorrådet undre sig over at vi skal afprøve fx bleer med sensorteknologi, når der er afprøvet i mange andre kommuner.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 611.000 kr. til Pulje for Velfærdsteknologi, hvor alle midler er frigivet. I nærværende søges 297.230 kr. udmøntet fra puljen.

Bilag

• Bilag 1 - Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser

Resume

Indtil nu har der ikke eksisteret en formel forretningsorden for administrationen af kommunale almene ældre- og plejeboliger. Det vedlagte forslag til en forretningsorden er udarbejdet for at skabe gennemsigtighed og klarhed omkring administrationen. Formålet er at tilbyde lejerne og deres pårørende en lettilgængelig og forståelig vejledning, der præcist beskriver, hvordan de kommunale ældreboliger drives og administreres.

Center for Økonomi deltager under behandlingen af dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Den vedlagte forretningsorden godkendes til videre præsentation for lejerne ved afdelingsmøderne i september 2024.

Beslutning

Afvist idet udvalget beslutter at der til et kommende møde fremlægges en rammesætning for afdelingsmøderne hvor det fregår hvordan beslutninger og beboerdemokrati sikres.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

For Frederikssund Kommunes almene boligafdelinger (pleje- og ældreboliger) findes der ikke en organisations-/hovedbestyrelse, og heller ikke en øverste myndighed i form af et repræsentantskab. Derfor er det formelt Byrådet (delegeret til Omsorg Ældre), der som ejer udøver kompetencen i de situationer, hvor der, jf. gældende lovgivning, er henvist til boligorganisationens hovedbestyrelse eller øverste myndighed.

Frederikssund Kommune har således både det juridiske og økonomiske ansvar for boligafdelingernes dispositioner.

Der er ikke krav om, at der skal oprettes vedtægter for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger. Den foreslåede forretningsorden vil derfor, sammen med gældende lov, danne baggrund for beboernes indflydelse i de enkelte afdelinger. Beboernes indflydelse (beboerdemokrati) sker gennem afdelingsmødet, hvor beboerne ifølge lovgivningen har ret til medindflydelse på boligafdelingens drift. Det følger af lovgivningen, at der i de enkelte afdelinger kan vælges en afdelingsbestyrelse.

Vedlagte forretningsorden har til formål, på en overskuelig måde, at informere lejerne og deres pårørende om, hvordan de kommunale almene ældreboliger administreres.

Regler, der vedrører lejeforholdet mellem Frederikssund Kommune som udlejer og beboeren som lejer, er reguleret ved en skriftlig lejekontrakt, boligafdelingens husorden samt kommunens vedligeholdelsesreglement.

De af Frederikssund Kommune ejede almene ældre- og plejeboliger skal fortrinsvis udlejes til ældre og personer med handicap, som har et særligt behov for denne type boliger.

Inddragelse

Der vil i september 2024 blive afholdt beboermøder i samtlige afdelinger, hvor vedlagte forretningsorden præsenteres for lejerne.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager sagen til efterretning.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Administrationen fremlægger forslag til Beslutning om en Forretningsorden for ældre- og plejeboliger, så lejere og deres pårørende kan se hvordan boligerne administreres.

Vedrørende § 2. Stk. 2. og 3. Årsregnskab bør altid forelægges afdelingsmøde til godkendelse.

§ 5. Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette bør ved en generel fuldmagt kunne overdrages til en repræsentant for boligejeren, idet det ikke i alle tilfælde vil kunne lade sig gøre at være reelt repræsenteret på afdelingsmødet efter bestemmelserne i denne paragraf.

Økonomi

Forretningsorden for ældre- og plejeboliger har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forretningsorden til ældre - og plejeboliger

Resume

I 2023 var budgettet til hjælpemidler på i alt 11,9 mio. kr. i Frederikssund Kommune. Der var i 2023 et merforbrug på 1,2 mio. kr. på hjælpemiddelbudgettet, hvilket kan forklares med stigning i antallet af borgere med multisygdomme og komplekse plejebehov. I nærværende sag indstilles der til, at budgettet til hjælpemidler forhøjes med 1,2 mio. kr. i forbindelse med budgetaftalen for 2025-28.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forhøje budgettet til hjælpemidler med 1,2 mio. kr. i forbindelse med budgetaftalen for 2025-28

Beslutning

Afvist idet udvalget anbefaler, at beløbet tilføres via teknisk korrektion for at opretholde det af Byrådet fastsatte serviceniveau.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Antallet af ældre borgere stiger i disse år, ligesom der bliver flere borgere med komplekse problemstillinger. Derfor visiteres også flere hjælpemidler til borgerne.

Frederikssund Kommune driver sammen med Egedal Kommune et fælles hjælpemiddeldepot, der leverer hjælpemidler til borgere med en væsentlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er visiteret til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og velfærdsteknologi efter servicelovens §§ 112, 113, 113b og 116.

I de seneste år er antallet af håndteringer af hjælpemidler steget, herunder flere visiterede hjælpemidler, flere reparationer og flere kørsler til borgerne. Fra 2022 til 2023 steg antallet af håndteringer af hjælpemidler med 8 %. For Frederikssund Kommune betød denne aktivitetsstigning et merforbrug på 1,2 mio. kr. i 2023 i forhold til det oprindelige budget på 11,9 mio. kr. Allerede på nuværende tidspunkt i 2024 ses en aktivitetsstigning i antal hjælpemidler på 11 % sammenlignet med 2023. Der forventes derfor også et merforbrug på hjælpemidler i 2024. Det er især stigende udgifter til APV-hjælpemidler og nyere velfærdsteknologiske hjælpemidler så som ”rotobeds” og ”vendlet systemer”, som bidrager til merforbruget. Men også en stigning i borgere visiteret til elektriske kørestole og almindelige mobilitetshjælpemidler som fx badestole bidrager til merforbruget.

Det anbefales derfor at forhøje budgettet til hjælpemidler til borgerne med 1,2 mio. kr. i forbindelse med budgetaftalen for 2025-28. Alternativt skal serviceniveauet for bevilling af hjælpemidler sænkes. Serviceniveauet for bevilling af hjælpemidler er i høj grad lovbestemt, dog kan kvaliteten af hjælpemidlerne måske sænkes. Der gøres opmærksom på, at der i givet fald kan være risiko for, at færre borgere bliver selvhjulpne, og at det bliver dyrere at levere hjælpen i hjemmet (fx gå fra 2 til 1 hjælper). Udgifterne til hjemmepleje forventes i givet fald at stige.

Frederikssund Kommune har et højere forbrug af hjælpemidler sammenlignet med øvrige kommuner i Danmark. Omvendt ligger Frederikssund Kommune lavt i de kommunale sammenligninger på udgifter til hjemmepleje pr. borger. Der er nemlig en tæt sammenhæng mellem visitering af hjælpemidler og visitering af hjemmepleje. Et hjælpemiddel kan gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed mindske behovet for hjemmepleje. Samtidig kan et APV-hjælpemiddel mindske behovet for medarbejdere i hjemmeplejen. Med en fortsat forventet stigning i antallet af ældre borgere i Frederikssund Kommune i de kommende år og udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med sundhedsfagligt personale, er der et behov for at finde løsninger, som kan imødegå udfordringerne på velfærdsområdet. Regeringen anbefaler i ældrereformen, at løsningen på de fremtidige udfordringer i høj grad skal findes i et øget fokus på brug af velfærdsteknologier og hjælpemidler.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet anbefaler indstillingen om at forhøje budgettet til hjælpemidler set i lyset af det stigende antal

ældre borgere med komplekse plejebehov. Rådet kan ikke anbefale

den ”alternative” løsning, som er at sænke serviceniveauet for bevilling af hjælpemidler.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Beslutning om at forhøje budgettet til hjælpemidler i forbindelse med budgetaftalen for 2025-2028

Seniorrådet ser med tilfredshed på, at hjælpemiddeldepotets budget forhøjes med 1,2 mio. kr. årligt i budgetperioden 2025-2028. Hvorvidt beløbet er tilstrækkeligt, bør vurderes årligt i perioden. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at serviceniveauet for bevilling af hjælpemidler sænkes. Seniorrådet forslår, at borgerne, uden visitation, selv kan afhente fx gangstativer mv. som der er lagt op til i aftalen om en ny Ældrelov.

Økonomi

Beslutningen om at forhøje hjælpemiddeldepotets budget med 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028 vil have en samlet bevillingsmæssig konsekvens på 4,8 mio. kr. Såfremt punktet vedtages, vil beløbet indgå i budgetprocessen 2025-2028.

Resume

Seniorrådet har videresendt en henvendelse fra IT-virksomheden Netcompany om muligheden for at digitalisere seniorrådsvalget i 2025. I denne sag skal Omsorg og ældre tage stilling til, om seniorrådsvalget fortsat skal afholdes med valgbøger og uden et understøttende digitalt system.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende, at seniorrådsvalget i 2025 afholdes uden et understøttende digitalt system.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Valg til Seniorrådet afholdes som et fremmødevalg samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget. Seniorrådsvalget er hidtil blevet afholdt uden et understøttende digitalt system. Det betyder, at brevstemmer og stemmer afgivet på valgdagen registreres i printede valgbøger og ikke i et digitalt system, som det er tilfældet ved kommunal- og regionsvalget.

Seniorrådet har modtaget en henvendelse fra IT-virksomheden Netcompany om muligheden for at digitalisere valget, som Seniorrådet har videresendt til administrationen.

Administrationen anbefaler at fastholde den nuværende, ikke-digitale håndtering af valget. En digitalisering af valget vil betyde en udgift til system og hardware på cirka 170 t.kr., hvilket der ikke er afsat midler til, samt behov for mere bistand fra administrationen på valgdagen.

Nuværende procedure for valg til Seniorrådet

Ifølge lov om retssikkerhed og administrationen på det sociale område skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der afholdes valg til seniorrådet mindst hvert fjerde år, og skal i samarbejde med seniorrådet fastsætte regler for, hvordan valget skal afholdes.

Ifølge Social- og Ældreministeriets vejledning om Ældreråd, kan seniorrådsvalg afholdes samtidigt med kommunal– og regionsvalget. I så fald skal afstemningen til seniorrådsvalget, så vidt det er muligt, foregå lokalemæssigt adskilt fra kommunalvalget, herunder med særlige valgborde, stemmerum og stemmekasser, og så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Seniorrådsvalget skal herudover tilrettelægges på en måde, så det ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at stemme ved kommunal- og regionsvalget eller på gennemførelsen af afstemningen i øvrigt, og sådan at kommunal- og regionsvalget har første prioritet i forhold til seniorrådsvalget.

Proceduren for seniorrådsvalget skal ifølge vedtægterne for Seniorrådet aftales mellem Seniorrådet og Byrådet i god tid inden valget. Ældre og omsorg vil derfor primo 2025 få forelagt et forslag til en procedure for det kommende seniorrådsvalg.

Den nuværende procedure, som blev anvendt ved sidste seniorrådsvalg, er aftalt med Seniorrådet og godkendt af Byrådet 24. februar 2021 (sag 37). Proceduren indebærer blandt andet, at:

• Valget finder sted samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget.
• Valget forberedes og ledes af Seniorrådet og en medarbejder fra administrationen. Seniorrådet udpeger valgbestyrelsens formand.
• Valgbestyrelsen udpeger en valgstyrer til hvert valgsted.
• Administrationen bestiller valgkort samt valglister opdelt efter valgdistrikter. Administrationen sikrer også, at nytilflyttede optages manuelt på valglisten.
• Seniorrådet stiller med tilforordnede til valgdagen. På hvert valgsted er der er mindst to til stede ad gangen; heraf er den ene medlem af Seniorrådet.
• Administrationen stiller to medarbejdere til rådighed på valgdagen, som cirkulerer mellem valgstederne og kan tilkaldes pr. telefon.
• Valgstyrer og valgtilforordnede tæller stemmerne på valgstedet om aftenen. Dagen efter valget foretager administrationen efterkontrol af afstemningsresultatet.

Staben i Center for Voksenstøtte og Omsorg stiller det administrative personale til rådighed under forberedelse og afholdelse af valget. Der foregår en tæt koordination med valgsekretariatet til kommunalvalget.

Der er ikke afsat budget til afholdelse af Seniorrådsvalg. Udgifterne til valget udgør blandt andet udgifter til stemmesedler, brevstemmekuverter, kontorhold på valgstederne, valgbøger, forplejning og diæter samt annoncering. Ved seniorrådsvalget i 2021 beløb udgifterne sig til ca. 57.000 kroner, som blev afholdt på Økonomiudvalgets område.

Stemmeprocenten ved seniorrådsvalget i 2021 var 53,4 %.

Det er administrationens vurdering, at den nuværende procedure er velfungerende set i forhold til ressourceanvendelsen.

Omkostninger ved at digitalisere valget

Selve IT-løsningen fra Netcompany vil koste cirka 85.000 kr. Der vil derudover være behov for PC’er og skannere for i alt cirka 84.000 kr. til brug på valgstederne.

Ved et digitalt fremmødevalg skal der til forskel fra den nuværende procedure være mindst én administrativ medarbejder til rådighed hele dagen på hvert af de fem valgsteder, som kan agere valgsekretariatet for seniorrådsvalget. Det administrative personale skal registreres og oplæres i Netcompanys valgsystem og supportere brugen af systemet. Det administrative personale vil også skulle deltage i stemmeoptællingen på valgaftenen for at afstemme optællingen mod Netcompanys valgsystem.

Afholdelse af kommunalvalg trækker betydelige personaleressourcer fra kommunens IT-afdeling, der står for opstilling og klargøring af systemer. Det vil være en væsentlig ekstra opgave at klargøre 50 procent flere valgborde med IT-udstyr.

Ved kommunal- og regionrådsvalget i 2025 forventes det, at kommunerne overgår fra KMD’s til Netcompanys valgsystem. Det er et skifte, som kræver en væsentlig opmærksomhed fra både IT-afdelingen og kommunens valgsekretariatet.

Det er derudover administrationens vurdering, at behovet for ekstra administrative ressourcer, som en digitalisering af seniorrådsvalget ved medfører, ikke vil kunne varetages inden for de eksisterende rammer, uden at det vil få indflydelse på afholdelse af kommunal- og regionsvalget.

På denne baggrund, er det administrationens anbefaling, at den nuværende procedure med fysiske valgbøger fastholdes ved afholdelse af seniorrådsvalget i 2025.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig, at der i sagsbehandlingen udelukkende fokuseres på de ulemper i form af ekstra administrative samt økonomiske ressourcer, som en digitalisering af seniorrådsvalget vil medføre.

Rådet savner i den forbindelse en vurdering af, hvilke fordele en digital valgløsning måtte indebære samt en indstilling fra Seniorrådet til sagen. På baggrund heraf ser vi os ikke i stand til at tage stilling til indstillingen i sagen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

På grundlag af Seniorrådets forespørgsel hos Kommunens leverandør af digitale løsninger om konsekvenserne ved at digitalisere det kommende seniorrådsvalg, har vi videresendt disse til administrationen med ønske om at valget gennemføres digitalt.

Det er Seniorrådets forventning, at udvalget vil imødekomme dette ønske, da det vil indebære en stor lettelse af den praktiske afvikling af valghandlingen og servicen især for de ældste og borgere med handicap, der slipper for ventetid og lange køer.

Seniorrådsvalget vil således kunne afvikles lige så gnidningsløst som byråds-og regionsvalget. Resultatet vil sandsynligvis have den positive virkning at stemmeprocenten vil blive hævet.

Selve udgiften til etableringen er overkommelig, med 15.390 stemmeberettigede over 60 år, er denne kun kr. 11.00 pr. vælger. Købet er en engangsudgift og den nødvendige hardware (der udgør halvdelen af beløbet) kan anvendes i den daglige

drift. Der må tillige være ganske store besparelser, ved at undgå fremstillingen af de uhåndterlige valgbøger.

At der ikke er afsat budget til afviklingen af seniorrådsvalget kan kun betragtes som manglende rettidig omhu. Det er Seniorrådets erfaring, at de tilstedeværende medarbejdere fra administrationen ikke har haft mere travlt på valgdagen, end de også har haft ressourcer til at bistå ved seniorrådsvalget. For øvrigt kunne det lette arbejdet, hvis Seniorrådsvalget afholdes i samme lokale som kommunal- og Regionsvalget. Der er opstået en myte om at de to valg ikke må afholdes i samme lokale- den regel blev afskaffet i 2009. Seniorrådet vil opnå en stor lettelse ved rekrutteringen af tilforordnede, fordi tidligere henvendelser har været negative, når emner hører, at det er noget med at bladre i store bøger.

Den digitale løsning vil tillige sende et signal om at Frederikssund Kommune er en moderne kommune med papirløse procedurer.

Seniorrådet anbefaler at Seniorrådsvalget afvikles med en digital løsning.

Økonomi

Beslutning om at afholde seniorrådsvalget 2025 uden digitalt system, har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til Omsorg og ældre derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.
2. Tage stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller andre steder).
3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Administrationens indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Susanne Bettina Jørgensen (A), Morten Skovgaard (V), Inge Messerschmidt (O) og Maibritt Møller Nielsen (D).

Jesper Wittenburg (A) undlader at stemme.

Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Udvalget ønsker at udvalgets møder i videst mulige omfang afholdes på institutionerne

Indstillingspunkt 3: Administrationen udarbejder en plan for udvalgets møder som sættes på under meddelelsespunktet til det kommende møde.

Fraværende:

Poul Erik Skov (A) og Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2024.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2025 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Helt konkret indeholder mødekalenderen et forslag om, at Økonomiudvalget m.fl. holder møde en torsdag (i stedet for onsdag) i oktober 2025. Dette er for at undgå, at mødet kolliderer med KLs Ældre- og Sundhedskonference.

Der afholdes Kommune og Regions valg den 18. november 2025. Jf. styrelseslovens § 6 afholdes det konstituerende møde for det nyvalgte byråd i tidsrummet 1.-15. december i samme år som valgets afholdelse. Administrationen har foreslået, at det konstituerende møde afholdes onsdag den 3. december 2025.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen kommentarer til sagen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet tager kalender med datoer for møder til efterretning med den bemærkning, at det vil være hensigtsmæssigt for seniorrådets tilrettelægning af udarbejdelse af høringssvar, hvis materialet kan fremsendes tidligere end torsdagen i ugen før udvalgets møde den efterfølgende torsdag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast mødekalender 2025 til behandling på augustmøderne

Resume

Det daværende Velfærdsudvalg godkendte i oktober 2021 Frederikssund Kommunes Demensstrategi 2021-2025. Omsorg og ældre forelægges i denne sag en status på handleplanen for demensstrategien. Sagen har fokus på de indsatser under demensstrategien, der arbejdes med i 2024 og 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov (A) og Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunens Demensstrategi 2021-2025 blev godkendt af det daværende Velfærdsudvalg 5. oktober 2021 (sag 133). Demensstrategien indeholder fire overordnede temaer, og under hvert tema ligger flere forskellige indsatser. I denne sag fokuseres på de indsatser under demensstrategien, der arbejdes med i 2024 og 2025. Derudover beskrives, hvordan Døgnplejen har arbejdet med at udvikle sin indsats hos borgere med demens, hvilket var en væsentlig indsats i 2023.

Demensstrategi 2021-2025 er vedlagt som bilag til sagen. Der er også vedlagt en status på handleplanen, som for hver enkelt indsats beskriver, hvad der er gennemført, og/eller hvad der planlægges gennemført.

Om demensstrategien

Demensstrategien skal sikre, at borgerne modtager en tidlig og rehabiliterede indsats, som er central for, at man længst muligt kan leve et selvstændigt liv på trods af en demenssygdom. Både demensramte borgere og deres pårørende skal kunne indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber, og kommunens indsats skal hjælpe til, at hverdagslivet fungerer, så den demensramte og de pårørende kan opretholde en meningsfuld hverdag. Endelig sætter strategien fokus på, at borgerne skal møde medarbejdere, der har viden om demens, når de modtager støtte og pleje fra kommunen, og at man skal opleve et sammenhængende og trygt forløb.

Indsats for borgere med demens i Døgnplejen

Kommunen er forpligtet til at hjælpe borgere med demenssygdom og deres pårørende med rådgivning, sparring og koordinering. To indsatser i handleplanen for demensstrategien handler om at styrke denne indsats. Den ene indsats er, at kommunen skal tilbyde vejledning og rådgivning inden for 14 dage efter, at borgeren er diagnosticeret med demens, mens den anden indsats er, at kommunen skal sikre, at borger og pårørende oplever et koordineret forløb.

Døgnplejen arbejdede i 2023 målrettet med at styrke deres indsats over for borgere med demens. Det betyder bl.a., at der nu er klare aftaler om, hvem der har ansvar for hvilke forløb, og at det kommunikeres tydeligt til borger og pårørende, hvem der er deres kontaktperson. Borgerne kontaktes senest 14 dage efter, at diagnosen er stillet, og besøgene planlægges, så de pårørende har mulighed for at deltage. Døgnplejen gennemførte i efteråret 2023 undervisning i demens til alle ansatte i forskelligt omfang, afhængig af medarbejdernes funktion. De medarbejdere, der hjælper borgere og pårørende med rådgivning, sparring og koordinering af deres forløb, blev rustet til dette, mens øvrige medarbejdere fik en mere grundlæggende viden om demens.

Tilbud til yngre demensramte

En af indsatserne i handleplanen er, at der skal være tilbud målrettet yngre demensramte og hjemmeboende børn af demensramte. Yngre borgere, der rammes af demens, står tit i en særligt svær situation. Typisk er det tale om borgere, som har været på arbejdsmarkedet for kort tid siden, og hvis ægtefælle og øvrigt netværk stadig er erhvervsaktive. Derfor vil en demensdiagnose ofte betyde, at borgeren er alene og mangler indhold og struktur i dagligdagen.

Omsorg og ældre godkendte i januar 2024, at der afsættes 90.000 kroner årligt til et aktivitetstilbud til hjemmeboende, yngre borgere med demens. Tilbuddet startede ultimo januar 2024 og har fået navnet ”Hjerneklubben”. ”Hjerneklubben” er for borgere, der ved opstart i tilbuddet er under 65 år. Det er borgere, der ikke kan deltage i foreningsdrevne aktiviteter eller lignende, men som heller ikke ville have gavn af at komme i demensdagshjemmet. Formålet er både at tilbyde aktiviteter til borgerne, og at de pårørende kan blive aflastet.

Tilbuddet består af en ugentlig aktivitetsdag, hvor deltagerne mødes og spiser morgenbrød sammen og derefter laver en fælles aktivitet, som fx kan være en gåtur, en udflugt eller et oplæg. Borgerne har ofte behov for at tale om demens og om de ændringer i livet, som følger med sygdommen. Tilbagemeldingen fra borgere og pårørende er, at borgerne er glade for at komme i Hjerneklubben, og at de oplever en tryghed i at kunne tale med andre i samme situation og med medarbejderne om de emner, der fylder.

Hjerneklubben har plads til 8-10 borgere. Pr. 15. juni er der 4-5 borgere, der kommer fast i tilbuddet og yderligere 3-4 i målgruppen, som deres kontaktpersoner forsøger at motivere til at tage imod tilbuddet.

Kompetenceudvikling i demens

Omsorgscentrene gennemgår i 2. halvår af 2024 et udviklingsforløb om demens med deltagelse af et såkaldt demensrejsehold fra Sundhedsstyrelsen. Omsorg og ældre blev 28. september 2023 orienteret om, at Sundhedsstyrelsen havde givet tilsagn om forløbet.

Forløbet er med til at udmønte den indsats i handleplanen, som lyder, at kommunen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens principper for arbejdet med demensramte for at understøtte høj faglighed og en ensartet tilgang til den enkelte borger. Samtidig bidrager forløbet til at udvikle det tværfaglige samarbejde og understøtte samarbejdet med borgeres egen læge, hvilket er en anden indsats i handleplanen.

Mennesker, der rammes af demens, vil ændre adfærd og kan få psykiatriske symptomer i takt med, at sygdommen skrider frem. Det kan fx komme til udtryk ved, at borgeren er vred, utryg eller udadreagerende. En del borgere med demenssygdom får ordineret antipsykotisk medicin. Udviklingsforløbet skal bidrage til, at færre får antipsykotisk medicin, ved at personalet får redskaber til at håndtere beboernes adfærd, og ved at styrke samarbejdet mellem omsorgscentre og praktiserende læger.

Konsulenterne fra demensrejseholdet kommer således ud på omsorgscentrene og klæder nøglepersoner på i metoden ”beboerkonferencer”. En beboerkonference er et møde med en helt fast struktur, hvor de medarbejdere, der til daglig hjælper en beboer, deltager. På mødet finder de i fællesskab ud af mulige årsager til beboerens adfærd, og hvad der kan ændres på i beboerens dagligdag, for at han eller hun trives bedre.

Omsorgscentrene bruger allerede i større eller mindre omfang beboerkonferencer. De oplever, at beboerkonferencerne gør en stor forskel for medarbejdernes måde at tænke i handlemuligheder i det daglige arbejde. Personalet efterspørger dog mere viden og flere redskaber til at forebygge konflikter og til at sikre beboernes trivsel. Projektet giver mulighed for at klæde flere på til at arbejde med beboerkonferencer og giver et rum til refleksion omkring demens.

Tryg indflytning i plejebolig

Under indsatsen ”udvikle det tværfaglige samarbejde og understøtte samarbejdet med egen læge og hospitaler, så du oplever sammenhæng og et trygt forløb” kører der et projekt om tryg indflytning i plejebolig.

Det er flere forskellige tiltag, som skal gøre det mere trygt for borgerne at flytte i plejebolig. Mange borgere er bekymrede for at flytte i en plejebolig, og demensdaghjemmet er begyndt at tage på besøg på omsorgscentrene, for at borgerne kan se stederne og mærke stemningen. Omsorgscentrene er begyndt at tilbyde borgerne et hjemmebesøg inden indflytning. Ved besøget kan borger og pårørende møde personale fra omsorgscentret, og medarbejderne får oplysninger om borgerens helbred, trivsel og vaner, så de allerede kender lidt til borgeren inden indflytning. Dette skal understøtte en god og tryg overgang fra egen bolig til plejeboligen.

Derudover er der udarbejdet en borgerrettet pjece, som samler informationer om processen, fra man søger en plejebolig, til man flytter ind. Hensigten er, at pjecen kan udleveres til borgere og pårørende til borgere, som enten overvejer at søge om en plejebolig, eller som allerede har besluttet at søge en plejebolig. Seniorrådet har været inddraget i at udarbejde pjecen. Pjecen er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er meget positivt, at de pårørende helt systematisk er indtænkt i de forskellige indsatser.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I 2024 har fokus været på at styrke vejledning og rådgivning og tilbyde tidlig indsats efter diagnosticering.

Nye tilbud til yngre demensramte og hjemmeboende børn af demensramte. Tilbuddet startede i januar og kaldes ”Hjerneklubben”, som er en ugentlig aktivitetsdag.

Derudover er der arbejdet med Kompetenceudvikling i Demens for de medarbejdere der arbejder med demente, samt Tryg indflytning i plejebolig.

Der er udarbejdet en borgerrettet pjece, der informerer om indflytning fra man søger til man flytter ind.

Seniorrådet tager status til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Demensstrategi 2021-2025
• Bilag 2. Handleplan for demensstrategi 2021-2025 - status juni 2024
• Bilag 3. Sådan søger du om en plejebolig - pjece, juni 2024

Resume

Med afsæt i Budgetaftalen for 2022-25 søgte og fik Frederikssund Kommune i efteråret 2021 midler fra Socialstyrelsen til at udvikle og implementere selvstyrende teams i Døgnplejen. Projektet blev igangsat i foråret 2022 og afsluttes hen over sommeren 2024. Med denne sag orienteres Omsorg og ældre om resultaterne af de afsluttende evalueringer og om forankring af faste, tværfaglige teams i Døgnplejen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov (A) og Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune modtog primo 2022 5,1 mio. kr. fra Socialstyrelsen til at udvikle og udrulle selvstyrende teams i hele Døgnplejen i perioden marts 2022 til udgangen af 2023. Projektperioden er sidenhen med godkendelse af Socialstyrelsen blevet forlænget til den 30. juni 2024 (jf. sag nr. 112 i Omsorg og ældre den 30. november 2023).

Efter et års pilotafprøvning i Slangerup og Frederikssund Syd blev selvstyrende teams udrullet i hele Døgnplejen i foråret 2023 (jf. Orientering om evaluering af model for selvstyrende teams i Døgnplejen, sag nr. 15 i Omsorg og ældre den 2. februar 2023). Gennem hele projektperioden har konsulenthuset, Connector, understøttet udviklings- og forbedringsarbejdet af selvstyrende teams i Døgnplejen, herunder bl.a. faciliteret møder, leder- og teamsparring, kompetenceudvikling, samt udarbejdet midtvejsevalueringen samt den afsluttende effektevaluering.

Projektet er evalueret dels af Connector i maj 2024, dels på foranledning af Socialstyrelsen i forbindelse med VIVEs evaluering af 25 forsøg med faste teams fra foråret 2024.

Resultater af Connectors slutevaluering

Slutevalueringen viser, at borgerne oplever professionalisme og genkendelighed, og at støtten leveres ud fra aktuelle ressourcer og behov. Alt i alt viser evalueringen en høj borgertilfredshed, baseret på at de interviewede borgere er meget tilfredse med den hjælp, som de får. Det gælder både personlig/praktisk hjælp og sygepleje. Derudover oplever borgerne, at støtten leveres ud fra aktuelle ressourcer og behov og har en oplevelse af professionalisme og genkendelighed i støtten. Som medvirkende til opnåelse af disse effektmål dokumenterer evalueringen, at medarbejderne bl.a. oplever styrkede sammenhænge i indsatsen, fordi teamorganiseringen giver plads til, at der arbejdes ud fra fælles faglig viden samt et tydeligt tværfagligt syn på borgeren. Alt sammen oplevelser der understøtter udviklingen af en attraktiv arbejdsplads.

Således er forventningerne til de overordnede effekter om høj borgertilfredshed og en attraktiv arbejdsplads blevet indfriet med projektet. For uddybning af slutevalueringens resultater se bilag 1.

Hovedkonklusioner fra VIVEs evaluering

VIVEs evaluering samler erfaringer fra de 25 projektkommuner og peger på en række hovedkonklusioner på tværs, som er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes erfaringer fra udvikling og forankring af faste og tværfaglige teams:

• Faste, tværfaglige og selvstyrende teams giver mulighed for højere kvalitet i indsatsen for borgerne, herunder øget kontinuitet i borgerkontakten (færre og faste medarbejdere) og større faglig stabilitet (at medarbejderne er klædt på til at levere hjælpen på borgerens præmisser).
• Det er en fordel med mindre teamstørrelser end dem størstedelen af puljekommunerne arbejder med. Teams med mellem syv-tolv medarbejdere i fremmøde vurderer medarbejderne som det mest optimale.
• Samtlige kommuner oplever, at arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams udfordrer og forandrer professionsforståelser, vaner og rutiner - og dermed forudsætter kulturforandringer.

Der henvises til rapporten ”Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen – erfaringer fra 25 kommuner. Vive, 2024.”, herunder særligt til rapportens konklusioner side 88-95, samt casebeskrivelse af Frederikssund Kommunes teamorganisering i Døgnplejen, side 150-156 i bilag 2.

Ny model for faste, tværfaglige teams

Døgnplejens teams har gennem projektperioden på forskellige tidspunkter lavet forskellige prøvehandlinger, som både har handlet om at fremme selvtilrettelæggelse og tværfaglighed. Fra den 1. september 2024 overgår teamorganisering til en fælles ensartet model på tværs af Døgnplejen. Samtidig skifter navnet fra selvstyrende teams til faste, tværfaglige teams i tråd med benævnelsen i Ældrereformen. Teamene har ansvar for at tilrettelægge støtten til borgerne, herunder fx alle førstegangsbesøg og den daglige planlægning omkring borgerne.

Formålet med de faste, tværfaglige teams er at støtte alle borgere til at leve et sundt liv ud fra egne ressourcer og ønsker. Et formål som understøtter den nationale og kommunale frisættelsesdagsorden og ambitionen om en højere grad af selvbestemmelse. Mindre teams og tværfaglige mødefora giver hyppigere og mere præcis kommunikation. Således har Døgnplejen etableret en organisering, der letter det daglige behov for dokumentation, forenkler regler og giver et vedvarende fokus på borgerkontinuiteten.

Alle Døgnplejens ni delområder er inddelt i to-tre geografiske teams med ca. syv til otte medarbejdere i fremmøde hver dag pr. team. Teamene er tværfagligt organiseret omkring en gruppe af borgere med SOSU-medarbejdere, sygeplejersker, terapeuter og visitatorer. Alle teams møder ind til 15 minutters vagtstartsmøde, hvor medarbejderne og fordeler borgere, fra syge kollegaer. Derudover triagerer teamene borgerne to gange om ugen og afholder ugentlige tværfaglige borgerkonferencer, hvor borgerens indsatser tilrettelægges og evalueres på tværs af fagligheder og vagtlag.

For at sikre en fortsat udvikling og forankring af faste, tværfaglige teams er forbedringsteamene bevaret, men med en langt mindre mødekadence end i projektperioden.

For en uddybning se "One-pager" om Faste, tværfaglige teams i Døgnplejen se bilag 3.

Øremærkede midler på finansloven

I forlængelse af ”Aftale om reform af ældreområdet” er der på finansloven afsat 3.529.291 kr. i 2024 til Frederikssund Kommune. Formålet med tilskuddet er at udvikle og udbrede faste teams i ældreplejen med henblik på at styrke kontinuitet og helhed i plejen. Tilskuddet skal anvendes i perioden fra den 20. juni 2024 til den 31. december 2027. Der er ikke krav om at udarbejde budget eller projektbeskrivelse, men der er krav om, at midlerne skal anvendes til aktiviteter i forbindelse med at udbrede, udvikle og forankre de selvstyrende teams i Døgnplejen. Der er krav om indsendelse af årlige reviderede regnskaber, ligesom der er krav om, at midlerne skal komme de private leverandører til gode via en forhøjelse af timeprisen til private leverandører. På baggrund af kriterierne og dialog med Social- og Boligstyrelsen har Frederikssund Kommune fremsendt en tilkendegivelsesblanket og bedt om at få alle midlerne udbetalt i perioden 2024-2026 med mulighed for at få overført uforbrugte midler fra perioden 2024-2026 til 2027. Administrationen udarbejder en plan for anvendelse af midlerne efter sommerferien.

Inddragelse

Borgere og pårørende er blevet inddraget tidligt i projektet gennem to fokusgruppeinterviews, hvor de pegede på, hvad der er vigtigt for dem. Derudover har medarbejderne via projektets metodiske tilgang (forbedringsmetoden) været løbende inddraget. Medarbejdere fra de ni delområder har afholdt forbedringsmøde hver 6. uge, hvor de har iværksat forskellige prøvehandlinger i samarbejde med områdelederen og en konsulent.

Seniorrådet samt rådet for handicap, psykiatri og udsathed er blevet inddraget gennem høring.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at evalueringerne viser de mange gevinster ved at indføre selvstyrende teams både for borgerne og medarbejderne og ser frem til at følge udrulningen af faste tværfaglige teams.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Oplysningerne om de overvejende positive erfaringer af projektet modtages med glæde af Seniorrådet der på den baggrund har underlag til at formode at de hidtil opnåede effekter herudover også i høj grad indikerer på fortsat god vind indenfor området, hvis nu kadencen kan opretholdes også fremover.

Økonomi

Orientering om evaluering og forsat udvikling og forankring af faste, tværfaglige teams, har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1_Slutevaluering - Effekt og resultater af faste, tværfaglige teams
• Bilag 2_Faste tværfgalige og selvstyrende teams i ældreplejen - erfaringer fra 25 kommuner
• Bilag 3_One-pager - Frederikssundmodel for faste tværfaglige teams i Døgnplejen

Resume

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2025 forelægges hermed for Omsorg og ældre til orientering forud for godkendelse på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger.

Center for Økonomi deltager under behandlingen af dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2025 forelægges hermed for Omsorg og ældre.

Ændringerne i huslejen skal formelt godkendes på afdelingsmøderne, som er planlagt til afholdelse i september 2024. Omsorg og ældre vil på novembermødet få en revideret sag om huslejefastsættelser for 2025 til endelig godkendelse.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter:

Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)

Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)

Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)

Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)

Omsorgscenter De tre Ege, Jægerspris (48 boliger)

Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)

Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)

Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Afdelingernes administration forestås af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger er ved lov fastsat efter et såkaldt balancelejeprincip, der indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Det tilsigtes generelt, at der ikke generes opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, der ikke akkumuleres større overskud i de enkelte boligafdelinger.

Forventede budgetter for 2025 til drift og vedligehold har ført til en huslejestigning på mellem 3,6 og 4,2 procent i boligafdelingerne Solgården, Nordhøj, Nordvænget, Lunden og Solhøjvej. Denne stigning, der ligger mellem 270 og 358 kroner pr. lejemål pr. måned, stemmer overens med Kommunernes Landsforenings (KL) skøn over pris- og lønstigninger på det kommunale område.

Specifikt for Tolleruphøj vil der ske en huslejestigning på 6,1 % fra starten af 2025. Denne justering afspejler en stigning i omkostningerne til vedligehold, herunder opgaver som vinduespolering og vedligehold af ventilationssystemer. Trods denne stigning, vil huslejen pr. m² i Tolleruphøj være 1.263 kroner i 2025, hvilket er 366 kroner lavere pr. m² pr. år sammenlignet med tilsvarende boliger i De Tre Ege.

På Pedershave og De Tre Ege vil det være muligt at fastholde huslejen for 2025 på omtrent samme niveau som i 2024. Dette kan ske uden, at det påvirker balancen mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Inddragelse

Der vil i september 2024 blive afholdt beboermøder i samtlige afdelinger, hvor huslejen for 2025 formelt skal godkendes af beboerne.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet tager orientering om huslejestigningerne til efterretning. Seniorrådet synes at der overbudgetteres på vedligeholdelsesplanen, hvilket betyder unødvendig huslejestigning for plejehjemsbebeoerne.

Økonomi

Orientering om fastsættelse af husleje for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2025 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• De Tre Ege - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Tolleruphøj - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Solhøjvej - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Solgården - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Pedershave - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Nordhøj og Nordvænget - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Lunden - Regnskab 2023 og budget 2023-2025
• Bilag 1 Oversigt - husleje
• Vedligeholdelsesplan Tolleruphøj 2025-2054
• Vedligeholdelsesplan Solhøjvej 2025-2054
• Vedligeholdelsesplan Solgården 2025-2054
• Vedligeholdelsesplan Pedershave 2025-2054
• Vedligeholdelsesplan Nordhøj alt 2025-2054
• Vedligeholdelsesplan Lunden 2025-2054
• Vedligeholdelsesplan De Tre Ege 2025-2054

Resume

Sundhedsstyrelsen udgav den opdaterede kvalitetsstandard, ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner” i efteråret 2023. Implementeringen er en del af handleplanen ”Højere kvalitet for borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet”. I andet halvår af 2024 igangsættes flere initiativer, der skal styrke akutfunktionen i Frederikssund Kommune, så ressourcerne udnyttes bedre og antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser falder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov (A) og Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

I den nationale sundhedsreform fra maj 2022 blev der aftalt en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, der blandt andet skal styrke de kommunale akutfunktioner. Aftaleparterne afsatte 100 mio. kr. årligt til opgaven i kommunerne, svarende til ca. 0,8 mio. kr. til Frederikssund Kommune. Sundhedsstyrelsen udgav den opdaterede kvalitetsstandard, ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner” i efteråret 2023 (se bilag). Kvalitetsstandarden beskriver en række krav til indholdet i – og tilrettelæggelsen af – de kommunale akutfunktioner i den kommunale sygepleje. Formålet er dels at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet og at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau.

Implementering af kvalitetsstandarderne for akutfunktionen er af en indsatserne i handleplanen ”Højere kvalitet for borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet”, som Omsorg og ældre godkendte i marts 2023 (sag nr. 21). Med handleplanen ønsker vi bl.a. at forebygge at flere indlægges og mindske antallet af genindlæggelser. Kend din kommune 2024 viser, at der er et forbedringspotentiale. 75,56 ud af 1.000 indlæggelser blandt borgere over 65 år var forebyggelige i 2022, mens 12,61 procent af borgerne i somatikken blev genindlagt inden for 30 dage efter udskrivning. Det placerer Frederikssund som henholdsvis nr. 86 og 79 ud af 98 kommuner og dermed både som en af de kommuner, der lykkes dårligst med at forebygge indlæggelser og som har flest genindlæggelser.

Akutfunktionen har en helt central rolle i at forebygge både indlæggelser og genindlæggelser. Akutfunktionen tager sig af de akutte sygeplejefaglige opgaver hele døgnet. Det kan for eksempel være en ældre borger der pludselig har fået høj feber og er konfus, da hjemmeplejen kommer om morgenen eller en borger i intravenøs behandling med penicillin på grund af en lungebetændelse, der kan udskrives fra hospitalet, fordi den kommunale sygeplejerske varetager den fortsatte behandling for hospitalet.

Akutfunktionen i Frederikssund Kommune er integreret i sygeplejen og varetages på skift af alle sygeplejersker i Frederikssund Kommune.

Indsatser til styrkelse af akutfunktionen i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune lever i vid udstrækning op til den nye kvalitetsstandard. Akutfunktionen kan dog udnyttes bedre end i dag, og det bør være tydeligere, hvilke kompetencer der kræves for at varetage funktionen samt hvilke opgaver akutfunktionen skal håndtere. Følgende initiativer igangsættes i andet halvår af 2024:

• Ansættelse af en faglig leder for det nære sundhedsvæsen pr. 1. september 2024: For at styrke den faglige udvikling af akutfunktionen og arbejdet med forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og det tværsektorielle samarbejde i det nære sundhedsvæsen bredt set ansættes en faglig leder for det nære sundhedsvæsen i Døgnplejen. Den faglige leder får ansvar for en række udviklingsopgaver- og projekter, der går på tværs af hele Døgnplejen. Det drejer sig blandt andet om Kom Trygt Hjem-ordningen og det løbende samarbejde med 1813 og Nordsjællands Hospital, den faglige udvikling af sygeplejen på tværs af Døgnplejen samt samarbejdet med kommunens egne aktører, herunder team udskrivning, Forebyggelse og Træning og Rehabiliteringsafdelingen, om at styrke overgangene mellem tilbuddene for borgerne.

• Akutophold på Rehabilitering og de midlertidige pladser: For at mindske forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser iværksættes en prøvehandling, hvor der arbejdes med en model for brugen af akutophold på Rehabilitering og de midlertidige pladser, hvor ustabile og indlæggelsestruede borgere i kortere tid kan få intensiv sygepleje. Opholdet findes i Kvalitetsstandarden (sundhedsloven § 138) i dag, men benyttes ikke. Døgnplejen visiterer borgere til akutophold.

• Akuttelefonen reserveres til opkald fra sundhedsvæsenet: For at udnytte de sygeplejefaglige ressourcer bedst muligt, prioritere de sygeplejefaglige ressourcer hos borgerne og skærpe den faglige sparringsopgave i akutfunktionen skærpes akutfunktionens tilgængelighed for kollegaer og andre fagpersoner, så som praktiserende læger og hospitalerne. Borgere og de pårørende vil fortsat kunne få fat i Døgnplejen døgnet rundt via døgntelefonen. Denne model ses i størstedelen af landets øvrige kommuner.

• En indgang til Døgnplejen i aftentimerne: For at styrke samarbejdet på tværs af Døgnplejen og mindske antallet af forstyrrelser i aftenvagten bliver der planlagt og gennemført en prøvehandling med at lave én fælles indgang til akutfunktionen om aftenen. Som led heri kigges der på, hvordan akutfunktionen om natten også kan styrkes.

• Udvidelse af målgruppe: For at sikre, at akutfunktionen rummer udvidelsen af målgruppen, der lyder ”patienter med somatisk sygdom og evt. samtidig psykisk lidelse” undersøges snitfladerne og samarbejdet med de socialpsykiatriske tilbud i Frederikssund Kommune. Tidligere har målgruppen udelukkende været borgere med somatisk sygdom.

Derudover indgår Frederikssund Kommune i flere udviklingsinitiativer i regi af Sundhedsklynge Nord og sundhedssamarbejdsudvalget, der dækker hele regionen og alle kommuner og almen praksis i hovedstadsområdet. Flere af de nye tiltag i Kvalitetsstandarden taler i ind dette samarbejdet.

Omsorg og ældre har besluttet, at alle sager skal vurderes med afsæt i følgende mål: ”Arbejdet med forenkling og afbureaukratisering skal give værdi for borgere og pårørende. For at det kan ske, skal medarbejdernes faglighed sættes i spil og løsninger skabes i samarbejde.” Styrkelse af akutfunktionen øger medarbejderes faglighed og samarbejdet om borgerne og spiller dermed fint ind i kommunens frisættelsesdagsorden.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er en rigtig god idé at styrke de kommunale akutfunktioner som beskrevet i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard samt at understøtte det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. Endelig er det formålet med akutindsatsen at forebygge såvel indlæggelser som genindlæggelser – og her er der et stort forbedringspotentiale i Frederikssund kommune.

De foreslåede initiativer virker fornuftige – dog er der grund til at være obs på den udvidelse af målgruppen, der er tale om, idet indsatsen fremadrettet udvides til også at omfatte psykisk syge (som jo også kan rammes af akut somatisk sygdom eller forværring af eksisterende kendt somatisk sygdom), og får behov for den kommunale akutfunktion.

Den påtænkte indsats er ”at undersøge snitfladerne og samarbejdet med de socialpsykiatriske tilbud i Frederikssund Kommune” – hvilket efter Rådets opfattelse er helt utilstrækkeligt. Her er behov for at få etableret et tæt samarbejde mellem akutfunktionen og andre aktører som f.eks. rådgivning fra psykiatrien.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Administrationen orienterer i denne sag om styrkelse af akutfunktionen i Frederikssund kommune.

Indsatserne vil bestå af:

1. Ansættelse af en faglig leder.

2. Akutophold på Rehab og de midlertidige pladser

3. Akuttelefonen reserveret til opkald fra sundhedsvæsenet

4. En indgang til Døgnplejen i aftentimerne

5. Udvidelse af målgruppen til også at omfatte somatiske patienter og evt. samtidig en psykisk lidelse.

Seniorrådet ser med tilfredshed, at akutpladserne nu vil komme i brug, og at målgruppen udvides.

Seniorrådet tager med de få bemærkninger orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om styrkelse af akutfunktionene i Frederikssund Kommune har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner_2023
• Bilag 2 One-pager - Akutfunktionen

Resume

Frederikssund Kommune skal tilbyde madservice efter servicelovens §83 til borgere i eget hjem, som har enten et midlertidigt eller varigt nedsat funktionsniveau. I dag kan borgere i kommunen vælge at få madservice fra det fælleskommunale § 60-selskab ’MAD til hver DAG I/S’ eller fra en privat leverandør. Hidtil har der ikke været indgået kontrakt med madserviceleverandører i kommunen, sådan som der har været med de private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp i kommunen. For at sikre en ensrettet ansøgnings- og godkendelsesproces for private leverandører i kommunen fremlægges i nærværende sag kontrakt for madservice til orientering.

Kontrakten inkl. kravspecifikationen er vedlagt som bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov (A) og Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune benytter godkendelsesmodellen ved valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Kommunen skal således godkende private leverandører, som lever op til kommunens kvalitets- og priskrav, før de kan levere ydelserne til borgerne i kommunen. For borgerne betyder det, at de i henhold til servicelovens §91 frit kan vælge leverandør ud fra Frederikssund Kommunes liste over godkendte leverandører af madservice. I dag kan borgere vælge at få madservice fra det fælleskommunale § 60-selskab ’MAD til hver DAG I/S’, som kommunen ejer sammen med Albertslund, Allerød, Halsnæs og Hillerød kommuner eller fra den private leverandør ’Det Danske Madhus’. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået kontrakter med de private leverandører, som ønsker at levere madservice efter servicelovens §83, hvilket ellers gør sig gældende for private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp i kommunen. For at sikre en ensrettet ansøgnings- og godkendelsesproces for private leverandører er der udarbejdet en kontrakt og kravspecifikation på madservice i kommunen. Som led i kommunens arbejde med frisættelse, bidrager en ensartet og systematisk ansøgnings- og godkendelsesproces til en mere struktureret og gennemsigtig arbejdsgang for administrationen og for de private leverandører.

Kontrakten for madservice har til formål at:

• Beskrive og regulere parternes indbyrdes rettigheder og pligter overfor hinanden, såvel som overfor kommunens borgere.
• Sikre, at leverandørerne opfylder Frederikssund Kommunes fastlagte og ensartede service- og kvalitetsniveau i forhold til de til enhver tid gældende kvalitetsstandarder.

I praksis betyder det, at aftalen bidrager til dialog, herunder en fælles forståelse og retning for samarbejdet med fokus på opgaveløsningen, som i dette tilfælde er at levere ernæringsrigtig kost til Frederikssund Kommunes borgere, jf. kommunens kvalitetsstandard for madservice. Overordnet set medvirker kontrakten til at styrke borgernes frie valg af leverandør af madservice, da nye private leverandører lettere kan vurderes ud fra kontraktens principper og på den måde levere madservice, som lever op til kommunens kvalitetsstandarder på området.

Kontrakten er udformet med udgangspunkt i Frederikssund Kommunes gældende kontrakt på hjemmehjælpsområdet 2023-2026. Godkendelseskriterierne er nedskrevet og indgår som en del af den nye kontrakt. Dette gælder bl.a. krav om serviceattest, nøgletal, opfyldelse af økonomiske mindstekrav samt leverandørens evne til at udføre ydelserne i henhold til kontrakten. Fremadrettet skal leverandører af madservice leve op til godkendelseskriterierne forud for godkendelse, ligesom de skal underskrive kontrakten for madservice. Det samme gør sig gældende for den nuværende private leverandør af madservice.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er positivt med en ensartet og systematisk ansøgnings- og godkendelsesproces, som kan sikre, at leverandørerne opfylder kommunens fastlagte kvalitetsniveau.

Rådet går ud fra, at det fælleskommunale selskab på tilsvarende vis skal leve op til kommunens fastlagte service- og kvalitetsniveau. Det fremgår dog ikke af sagsfremstillingen, hvilke krav der stilles til det fælleskommunale selskab.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet har ingen bemærkninger til administrationens forslag til kontrakt til private aktører der kan levere madservice.

Økonomi

Orientering om kontrakt for madservice 2025-2028 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Rammeaftale for madservice §83
• Rammeaftalebilag 1 - Kravspecifikation madservice

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov (A) og Ole Frimann Hansen (SF)

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• KL’s Ældre og Sundhedskonference afholdes i Kolding den 10. oktober 2024. Program er vedlagt som bilag. Udvalgsmedlemmer skal tage stilling til hvorvidt de ønsker at deltage. Bemærk i den forbindelse, at der samme dag er planlagt udvalgsmøder både i Omsorg og ældre samt i Social og sundhed. Såfremt der ønskes deltagelse i konferencen den 10. oktober, skal der findes alternative tidspunkter for afholdelse af de to udvalgsmøder.

Meddelelser:

• Referat fra møde i KLU den 13. juni 2024 er vedlagt til orientering
• Styrelsen for Patientsikkerhed ophævede den 9. juli 2024 påbuddet på Rehabiliteringsafdelingen. Afgørelsen og tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.
• Sundhedsstrukturkommissionen præsenterede den 11. juni 2024 sine anbefalinger og forslag til modeller for nye måder at indrette sundhedsvæsenet på. Rapporten kan findes på sundhedsstrukturkommissionens hjemmeside: www.ism.dk/temaer/sundhedsstrukturkommissionen. På KL's hjemmeside ses kommunernes svar på rapporten: https://www.kl.dk/sundhed-og-aeldre/sundhedsreform-og-sundhedsklynger.
• De sidste 3 år har Københavns Professionshøjskole, Nordsjællands Hospital, Frederikssund og Halsnæs kommuner og Center for Sundhedsfaglig Forskning arbejdet sammen om at afprøve og udvikle forskellige pædagogiske organiseringer i en form for praksislaboratorium for sygeplejerskestuderende (professionsdidaktik). Formålet har været at forberede sygeplejerskestuderende bedre på overgangen mellem uddannelse og erhverv, styrke fastholdelse i både uddannelse og erhverv, skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis, skabe flere og bedre kliniske studiepladser for sygeplejerskestuderende og styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde for en stadigt voksende patientgruppe af ældre patienter med multisygdom. Den nye uddannelsesmodel indebærer, at Lektorer fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i klinisk uddannelse, læring af og med medstuderende (peer learning), træning af selvstændighed og deltagelse i vagter, dobbelt så mange studerende er i praktik på samme tid - og hele plejepersonalet deltager i uddannelsesaktiviteterne. Se hele rapporten ’UDDANNELSESHOSPITALET – EN NY UDDANNELSESMODEL FOR SYGEPLEJERSKESTUDERENDE’ https://forskningsportal.kp.dk/da/publications/projekt-uddannelseshospitalet-ny-uddannelsesmodel-for-sygeplejers.
• Byrådsmedlem Inge Messerschmidt har forespurgt om behovet for et kommunalt beredskab til borgere, der modtager støtte fra kommunen i forbindelse med forsvarsminister Troels Lund Poulsen udmelding om, at befolkningen anbefales hver især at have et kriseberedskab. Den 21. juni fremsendte KL en orientering til kommunerne, som er vedlagt som bilag. Administrationen har ikke modtaget yderligere hen over sommeren. Administrationen følger op på, om der eventuelt er nye anbefalinger på vej.

Bilag

• Program KL Ældre- og Sundhedskonference 2024
• Referat KLU juni 2024
• Bilag 1 Afgørelse om ophævelse af påbud_Rehabiliteringsafdelingen
• Bilag 2 Endelig tilsynsrapport_Rehabiliteringsafdelingen
• Orientering fra KL vedr. anbefalinger til borgernes beredskabsniveau
• Sagsliste og Årshjul Omsorg og ældre - august 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.