Frederikssund Kommunes logo

Plan og tekniks møde den 31. maj 2023

Mødelokale SL 1 kl. 09.00

Referat

Fold alle punkter

85Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

86Beslutning om fastsættelse af serviceniveauer for tag- og overfladevand i Frederikssund Kommune

Resume

I forbindelse med den nye spildevandsplan skal Byrådet træffe beslutning om et overordnende spor til fastsættelse af serviceniveau for tag- og overfladevand i kommunen. Der fremlægges to spor i sagen - spor A og spor B.

I spor A har kommunen ansvaret for fastsættelsen af serviceniveau. I spor B uddelegeres ansvaret til Novafos. Valget mellem spor A og spor B afgør derfor, om dokumentationen for et højere serviceniveau skal finansieres via kommuneskatten eller via takterne på forsyning.

Afdelingsleder Mette Rask Jensen vil på udvalgsmødet præsentere sagens hovedpointer. Niras vil være tilstede for at hjælpe med at besvare spørgsmål.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende valg af spor B, således at Novafos pålægges ansvaret for at fastsætte serviceniveau for tag- og overfladevand i kommunen.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Kommunerne kan vælge mellem to tilgange (spor A eller spor B) til fastsættelse af det serviceniveau for tag- og overfladevand, som Novafos skal leve op til. Det valgte spor skal fremgå af spildevandsplanen. For begge spor gælder det, at en klimatilpasningsløsning skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt for, at forsyningsselskabet må finansiere et højere serviceniveau end den nationale standard (=det nuværende serviceniveau). Serviceniveauet bestemmer hvor godt forsyningsselskabet skal sikre det offentlige afløbssystem i forhold til hvor ofte, der må forekomme oversvømmelse. på terræn.

  • Spor A - Kommunen har ansvaret for at udføre beregningerne, som begrunder valget af et serviceniveau. Kommunen skal dække de fleste omkostninger ved anvendelsen af metoden. Kommunen kan bede Novafos om at stå for oversvømmelseskortlægning og beregning af priser på løsninger.
  • Spor B - Kommunen pålægger Novafos at fastsætte serviceniveau for tag- og overfladevand. Novafos har ansvaret for at udføre beregninger, som begrunder valget af et serviceniveau. Novafos kan også vælge at bibeholde det nuværende serviceniveau, som følger skrift 27.

Det valgte serviceniveau vil være bindende for kommunen og Novafos. Novafos skal dimensionere løsningen til det valgte serviceniveau, men Novafos er underlagt selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet og skal vælge den billigste løsning til det valgte serviceniveau.

Fordele og ulemper ved hvert spor for Frederikssund Kommune er angivet i tabellen nedenunder.

SporFordele for Frederikssund KommuneUlemper for Frederikssund Kommune
Spor AKommunen kan frit prioritere mellem, hvilke områder som undersøges.Kommunen skal afholde udgifterne til udførelsen af de samfundsøkonomiske beregninger.

Kommunen skal varetage en ny opgave, som vil medføre et behov for nye ressourcer.

Spor BNovafos skal afholde omkostningerne af de samfundsøkonomiske beregninger og disse omkostninger finansieres via taksterne.

Novafos har erfaring med denne type opgave.

Kommunen uddelegerer ansvaret til Novafos.

Novafos kan vælge, at de ikke vil undersøge, om et øget serviceniveau er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Økonomiske overvejelser

Hvis kommunen skal afholde disse omkostninger (spor A) vil udgifterne være underlagt de kommunale regler for serviceramme/anlægsloft. Hvis Novafos skal afholde omkostningerne vil udgifterne indgå i den samlede anlægsøkonomi, herunder mulighederne for at afdrage omkostningerne i takstberegningerne.

Administrationen anbefaler spor B

Administrationens anbefaling af spor B bygger primært på:

- de økonomiske overvejelser i sagen om fordeling af omkostninger

- faglige overvejelser om, at de faglige kompetencer i dag primært er hos Novafos

- der er behov for yderligere undersøgelser af muligheder og behov for opgradering af afløbssystemet eller beslutning om separatkloakering i de enkelte kloakoplande, før det er muligt at beslutte en plan for, hvor der ønskes et øget serviceniveau.

Det vil være muligt at ændre valg af spor A eller spor B ved en senere revision af spildevandsplanen.

Videre proces for ny spildevandsplan

Frederikssund Kommune er i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan, hvor valget af spor A eller B skal fremgå. Under udarbejdelsen skal kommunen afdække målsætninger og planindsatser for den kommende planperiode. Det forventes, at udkastet til en ny spildevandsplan skal godkendes i Byrådet ved årsskiftet inden offentlig høring.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

87Beslutning om arbejdsprogram for trafikbestilling til Movia

Resume

I denne sag skal Plan og teknik godkende administrationens forslag til arbejdsprogram for årets trafikbestilling til Movia. Administrationen lægger op til, at arbejdsprogrammet fokuserer på at bearbejde mobilitetsplanens mål og beskrevne indsatser for kollektiv trafik, så fremtidige trafikbestillinger er i overensstemmelse med de langsigtede visioner og strategier for den grønne omstilling i kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2024 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Arbejdsprogram med fokus på mobilitetsplanens målsætninger og anbefalinger for kollektiv trafik

Kollektiv trafik har været et vigtigt tema i arbejdet med mobilitetsplanen, der blev vedtaget tidligere i år. Mobilitetsplanens mål og indsatser vedrørende kollektiv trafik indgår i Klimaplan 2045, som bliver behandlet af Byrådet på sidste møde inden sommerferien. Administrationen lægger op til, at arbejdsprogrammet for trafikbestilling 2024 sker med fokus på indsatserne i klimaplanen om kollektiv trafik indarbejdes i de fremtidige trafikbestillinger.

Plan og teknik skal med denne sag godkende administrationens forslag til arbejdsprogram.

Processen for trafikbestilling 2024

Trafikbestillingsprocessen er en kontinuerlig proces, der typisk løber over fire faser: idefasen, scenariefasen, detailfasen og beslutningsfasen. Årshjulet for en ny trafikbestilling opstartes normalt i oktober og afsluttes ultimo oktober året efter ved, at kommunen afgiver ønskede ændringer til busbetjeningen. Eventuelle ændringer implementeres i juni måned det efterfølgende år i forbindelse med det ordinære køreplanskifte. Trafikbestillingsprocessen varer dermed typisk halvandet år. Processen følger desuden årshjulet for den kommunale budgetlægning, så eventuelle udvidelser i driften kan blive indarbejdet i budgettet.

Trafikbestillingsprocessen for 2024 er lidt anderledes end normalt, idet administrationen og Movia fokuserer på at bearbejde mobilitetsplanens mål og beskrevne indsatser for kollektiv trafik, så trafikbestillingen er i overensstemmelse med de langsigtede visioner og strategier for den grønne omstilling i kommunen. Arbejdet vil bestå af en række analyser og scenarier for fremtidig busbetjening samt de økonomiske og betjeningsmæssige konsekvenser. Arbejdet skal udmønte sig i et trafikbestillingsoplæg med konkrete løsningsforslag, der kan fremsættes til politisk behandling i løbet af 2024 og indgå i trafikbestilling 2025.

Aktiviteter i arbejdsprogrammet

Arbejdsprogram samt tids- og aktivitetsplan er beskrevet nærmere i vedlagte notat. Kort opsummeret præsenterer arbejdsprogram for trafikbestilling 2024 følgende aktiviteter:

  • Plan for scenarier fra Mobilitetsplanen, der skal belyses og regnes på
  • Analyse af Flextur, muligheder og nye forsøgsordninger til fremme af mobilitet i landdistrikterne
  • Analyse af muligheder og potentialer i ny transportkorridor - Skibby-Kronprinsesse Marys Bro-Vinge St.

Ud over nævnte aktiviteter, så fortsætter Frederikssund Kommune og Movia samarbejdet om en række igangværende aktiviteter:

  • Strategisk samarbejde med Campus Frederikssund om at sikre de fornødne forhold (heriblandt kollektiv trafik), så Campus Frederikssund bliver et oplagt uddannelsesvalg for de unge i Frederikssund Kommune.
  • Samarbejde om den kollektive mobilitet uden for de større byer. Hvad er der af muligheder og hvilke tiltag er allerede sat i værk?
  • Samarbejde med Region Hovedstaden om bedre busfremkommelighed for de regionale buslinjer (Indsatserne: Bedre kollektiv trafik til Hillerød, Fra Skibby til Frederikssund på <20 min).

Inddragelse

Arbejdet med mobilitetsplanen har bibragt ny og vigtig viden om borgernes holdninger og ønsker til den kollektive trafik. De nuværende transportmønstre i kommunen er blevet kortlagt gennem en transportvaneundersøgelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 7000 borgere deltog. En borgersamling på 36 personer hat desuden arbejdet indgående med planen, herunder temaet kollektiv trafik.

Borgersamlingens mandat var således at rådgive Klima, natur og energi om grøn mobilitet og udarbejde en fælles anbefaling herfor. Efterfølgende har denne anbefaling udmøntet sig i et idekatalog, som har været en grundsten i arbejdet med den endelige mobilitetsplan.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

88Beslutning om forbedring af trafiksikkerheden på Hammer Bakke, 4050 Skibby

Resume

Udvalget skal med denne sag godkende et projekt om 2 minus 1 vej på Hammer Bakke.

På steder, hvor det ikke er muligt at etablere 2 minus 1 vej, skal der etableres bump for at holde hastigheden nede. Det er et krav fra politiet, at bump indgår i løsningen. Fremfor bump kunne en anden løsning være, at hastigheden skiltes ned til 50 km/t der, hvor der ikke er 2 minus 1 vej.

Plan og teknik skal endeligt godkende projektet, som anbefales udført for at øge sikkerheden for bløde trafikanter og anden færdsel.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Godkende projektet indeholdende etablering af bump samt 2 minus 1 vej på Hammer Bakke, eller alternativt
  2. Godkende projektet indeholdende etablering af 2 minus 1 vej på Hammer Bakke uden hastighedsdæmpende foranstaltninger, dvs. med 50 km/t., hvor der ikke er 2-1 vej.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Forkastet.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Vej og Trafik har udarbejdet et projekt til forbedring af trafiksikkerheden for bløde trafikanter på Hammer Bakke. Da også Fjordstien krydser i dette vejforløb, har der været fokus på at nedsætte hastigheden på strækningen.

Projektet følger løsningsmodel A, som blev truffet beslutning om ved Plan og teknik den 2. februar 2022 med udmøntningen af 300.000 kr.

Da trafikken på Hammer Bakke kommer i bølger og i høj grad er påvirket af færgetræk fra Orø, vurderer administrationen, at en 2 minus 1 vej vil være egnet til at håndtere den trafikale belastning samtidig med, at det tilgodeser de bløde trafikanter.

Flere steder på strækningen er oversigtsforholdene så dårlige, at det ikke er muligt at etablere 2 minus 1 vej og her vil strækningen blive skiltet ned til henholdsvis 40 og 50 km/t og suppleret med bump.

Politiet har givet samtykke til den samlede afmærkningsplan.

En anden løsning, der ikke vil kræve bump er, at hastigheden kun skiltes ned til 50 km/t der, hvor der ikke er 2 minus 1 vej. Her vurderer administrationen, at en sådan løsning vil være tilsvarende den nuværende, på strækningen uden 2 - 1 vej.

Administrationen anbefaler løsningsmodel A - at nedsætte til 40 km i timen og etablere bump.

Inddragelse

Der har ikke i forbindelse med udarbejdningen af dette projekt foregået inddragelse af borgere i området.

Økonomi

Der er udmøntet 0,3 mio. kr. til projektet fra den tekniske anlægspulje på møde i Plan og teknik den 2. februar 2022.

Ved overførselssag på Byrådet den 26/4-2023 blev overført 1,4 mio. kr. mellem 2022 og 2023 for den tekniske anlægspulje. De 0,3 mio. kr. til projektet er indeholdt i denne overførsel.

Bilag

89Beslutning om vedtagelse af lokalplan 160 og kommuneplantillæg 009 for boliger i Bakkekvarteret i Vinge

Resume

Plan og teknik skal beslutte, om et kommuneplantillæg og en lokalplan skal vedtages, så der kan bygges mellem 200-250 nye boliger i Bakkekvarteret i Vinge. Boligerne vil blive opført som etageboliger og rækkehuse. Etageboligerne vil blive opført i 3-5 etager på den nordlige del af området mod Vinge Boulevard, mens rækkehuse vil blive opført i 1-2 etager i den sydlige del af området ned mod landsbyen Snostrup.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Vedtage kommuneplantillæg 009 og lokalplan 160 for boliger for Bakkekvarteret i Vinge

Beslutning

Jørgen Bech (V) stillede forslag om at imødekomme grundejerforeningens forslag om reduktion af antallet af bygninger tæt på den bevaringsværdige landsby.

For stemte: Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Ændringsforslaget blev forkastet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemte: Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V).

Administrationens indstilling anbefales.

Administrationen skal gå i dialog med bygherre om mulighed for reduktion i antallet af boliger for at imødekomme grundejerforeningens forslag, inden Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Lokalplan

Ikano, der er Ikeas ejendomsselskab, har købt et areal af kommunen umiddelbart nord for Snostrup, hvor de vil bygge boliger. De foreslår, at der bygges etageboliger op mod Vinge Boulevard og rækkehuse mod syd ned mod Snostrup. Ambitionerne er store så vidt angår bebyggelsesplan, materialer, bæredygtighed og arkitektur, hvilket passer fint ind i kommunens målsætninger for udbygningen af Vinge.

Lokalplanen, der er udarbejdet i tæt samarbejde med Ikano, signalerer et ønske om kvalitet. Udover muligheden for at opføre boliger skal planen sikre veldisponerede opholdsarealer, der har en tæt sammenhæng med § 3 området, Præstemosen. Der skal også sikres gode forbindelser til naturen og Det Grønne Hjerte. Et markant element i den grønne struktur er 3 grønne "kiler", der trækkes ind i området fra øst ned mod Præstemosen. Udover at sikre den overordnede disponering af området, stilles der med lokalplanen krav til byggeriets placering, materialer og arkitektur, parkering, vej- og stiføring, beplantning samt overkørsler til Boulevarden og Snostrupvej.

Mindre justeringer af bebyggelsesplanen har været under overvejelse. For det første er muligheden for at etablere skråparkering frem for vinkelret parkering, blevet vurderet. Konklusionen er, at der ikke er tilstrækkeligt plads, hvis parkeringsnormen samtidigt skal overholdes. For det andet er blevet vurderet, om det er muligt at give den sydlige overkørsel til området fra Snostrupvej en mere nordlig placering. Konklusionen er, at en omplacering af overkørslen er mulig, men at det vil indebære en uhensigtsmæssig omstrukturering af hele det sydlige delområde. Det gennemgående princip for boligernes og parkeringsarealernes organisering vil blive brudt. En ændring administrationen ikke kan anbefale.

For at realisere projektet, som lokalplanen muliggør, skal regnvandsbassin B 308-2 anlægges. Ved etableringen af bassinet skal det sikres, at der fortsat tilføres tilstrækkelig vand til den § 3 beskyttede Præstemose og søer, hvorfor Frederikssund Kommune er i dialog med Novafos om at sikre de rette løsninger hertil. Dette arbejde skal være løst, inden der kan bygges i området og dette arbejde vil fortsætte også efter lokalplanens vedtagelse.

Kommuneplantillæg for at påbegynde udvikling før 2027

Området er i kommuneplan beliggende indenfor et rækkefølgebelagt areal, hvor byudviklingen først kan ske i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027 - 2033. Afvigelser fra rækkefølgeplanen, der er en del af kommuneplanens hovedstruktur, kræver et kommuneplantillæg. Tillægget indebærer ikke andre ændringer af kommuneplanen.

Inddragelse

Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger i perioden fra den 11. april 2023 til den 9. maj 2023.

I høringsperioden er der modtaget 2 høringssvar, et fra Snostrup Grundejerforening og et fra grundejere fra Snostrup.

Høringssvarene fra grundejerforeningen omhandler primært spørgsmålet om påvirkningen af det planlagte byggeri i forhold til Snostrup Landsby og Snostrup Kirke. Administrationen anbefaler, at der indarbejdes en bestemmelse, som fastlægger, at de 3 sydligste rækkehuslænger maksimalt må opføres i 1 etage. Desuden anbefaler administrationen, at den sydlige områdeafgrænsning af delområde B2 får status af en byggelinje. Det vil sikre grundejerne i Snostrup, at der på ingen måde kommer huse syd for byggelinjen.

Grundejerne er bekymrede for den øgede trafiks påvirkning af landsbymiljøet. Administrationen er indstillet på at gennemføre løbende trafiktællinger, som kan afdække eventuelle problemer, så der kan gennemføres mulige afhjælpende tiltag. I forhold til hastigheden, så er kommunen i gang med at undersøge om hastigheden gennem St. Rørbæk kan nedsættes til 40 km/t.

Høringssvarene er gennemgået i en hvidbog, som er vedlagt som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

90Beslutning om forslag til lokalplan 158 for telemast ved Byvej i Græse Bakkeby

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om forslag til lokalplan 158 for telemast ved Byvej i Græse Bakkeby skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede den 30. marts 2022 at igangsætte lokalplan 158. Lokalplanen muliggør etablering af en telemast på 48 m. med tilhørende antenner og teknikskabe- og bygninger. Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Godkende forslag til lokalplan 158 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt, idet høringsperioden er 8 uger.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Området

Lokalplanområdet ligger i byzone syd for Græse Bakkeby i et område med blandet krat og bevoksning på adressen Byvej 89, 3600 Frederikssund (se bilag 1). Lokalplanområdet er desuden beliggende nær den rundkørsel, som forbinder Frederikssundsvej og Byvej. Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen. Der er i lokalplanen redegjort for telemastens påvirkning og synlighed fra kysten og i landskabet. Ansøger har udarbejdet visualiseringer af telemasten, hvilket er vedlagt som bilag (se bilag 2). Visualiseringerne fremgår også i lokalplanen.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 10x10 m i alt 100 m2. Lokalplanen giver mulighed for at etablere én gittermast med en højde på 48 meter med tilhørende antenner og teknikskabe og -bygninger. Gittermastens højde er nødvendig for, at flere teleoperatører kan opsætte antenner i samme mast. I lokalplanen fastsættes bestemmelser om, at telemasten skal opføres i metal og være i grå nuancer samt at teknikskabes og teknikbygningers facader skal opføres i komposit, træ eller metal og at alle facader skal være i samme sorte eller afdæmpede grønne eller grå nuancer. Endvidere fastsættes bestemmelser om beplantning og hegning samt at der ikke må opføres udendørsbelysning og reklameskilte. Vejadgang til lokalplanområdet sker fra Byvej via en 3 meter bred grusvej. Telemasten erstatter teledækningen fra eksisterende telemast på 18 meter placeret på Byhøjen 2 i Græse Bakkeby. Andre placeringsmuligheder for telemasten er blevet undersøgt, herunder også for en ny telemast på 30 meter ved den eksisterende telemast på Byhøjen 2. Plan og teknik besluttede på møde den 30. marts 2022 at igangsætte planlægning for en telemast ved Byvej 89 frem for placering ved den allerede eksisterende mast. Ved samtlige undersøgte placeringer vil telemasten være synlig fra kysten.

Overordnet planlægning

Lokalplanområdet er i kommuneplan 2021 omfattet af rammeområde B 1.2, som må anvendes til åben-lav bolig og tæt-lav bolig med mulighed for tilhørende kollektive anlæg til brug for områdets beboere. Lokalplanområdet er også omfattet af lokalplan 15 fra 1980, hvilken ophæves for det område, som lokalplanen omfatter.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Afgørelsen er baseret på vurdering af, at:

  • planlægningen ikke vil have en betydende påvirkning på naturbeskyttelsesinteresserne knyttet til Natura 2000-områder
  • der ikke vil ske påvirkning af yngle- og rasteområderne for bilag IV-arter som følge af planens realisering,
  • telemastens højde på 48 meter ikke vil have en væsentlig indvirkning på de landskabsmæssige interesser knyttet til kystnærhedszonen og Frederikssund Istidslandskab trods en visuel fremtoning i landskabet, som ikke kan undgås. Telemasten placeres ca. 1,2 km fra kysten og den eksisterende bebyggelse og bevoksning mellem telemasten og kysten vil skjule en del af telemasten og dermed være medvirkende til at mindske mastens påvirkning af kystlandskabet. Telemastens fremtoning fra kysten er visualiseret på foto 1 i bilag 2.
  • konstruktionen af telemasten i form af en gittermast vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning i landskabet, da den har en transparent fremtoning.

Lokalplanforslag 158 og miljøscreening er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Der har ikke været afholdt dialogmøde i forbindelse udarbejdelsen af lokalplanen. Såfremt forslaget godkendes, sendes forslaget i offentlig høring i 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

91Beslutning om forslag til lokalplan 161 - for bevaringsværdige bygninger på Færgeparken i Frederikssund

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om forslag til lokalplan 161 - Bevarende lokalplan for det gamle sygehus på Færgeparken i Frederikssund - skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede i juni 2022 at nedlægge et § 14 forbud for at sikre, at fremtidige ombygninger af det tidligere sygehus sker under hensyn til bygningernes bevaringsværdi. Færgeparken 19-21 er registreret med bevaringsværdi 3. Nu fremlægges et lokalplanforslag, der sikrer bevaringsværdierne og en hensigtsmæssig disponering af fællesarealer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Godkende forslag til lokalplan 161 og sende forslaget i offentlig høring i 6 uger.

Beslutning

Godkendt, idet høringsperioden er 8 uger.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om at indrette boliger i tagetagen på en bevaringsværdig bygning på Færgeparken 20-21. Bygningsejer ønsker at forsyne tagboligerne med store ovenlysvinduer og tagaltaner, som sikrer bedre dagslys, loftshøjde og redningsåbninger.

Bygningerne, der blev opført som sygehus i 1871-1951, har en høj og markant placering ud til Færgevej. Bebyggelsen fortæller en vigtig del af byens historie og udgør således et lille lokalt kulturmiljø i byen. Lokalplanen udarbejdes for at sikre, at ombygning af bl.a. vinduer og døre og ændringer i tagfladen sker i overensstemmelse med bygningens arkitektoniske kvalitet og bevaringsværdi.

Bygningerne er ændret siden opførslen bl.a. i forhold til tagmateriale, facadestruktur og døre- og vinduesudformning. Det er stadig tydeligt, at der er tale om et helt særligt bygningskompleks.

Bestemmelser om bygningernes udseende

Forslaget til lokalplan sikrer, at den ældste bygning fra 1871, der ligger ud til Færgevej bevares eller føres tilbage til dens oprindelige udseende. Lokalplanene giver mulighed for mindre tagvinduer plant med tagfladen. Administrationen vurderer, at større tagvinduer, kviste og altaner ikke er foreneligt med bygningernes bevaringsværdi, fordi de ikke afspejler bygningens oprindelige funktion og fremtoning som offentlig bygning/sygehus.

På de øvrige bygninger gives der mulighed for kviste og tagvinduer i begrænset omfang og med krav til materiale og udformning. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra carporte og overdækninger til cykler og affaldsbeholdere.

Lokalplanen fastsætter og regulerer anvendelsen og udseendet på bygninger. Planloven giver derimod ikke mulighed for at regulere loftshøjder, dagslys, tilgængelighed og brandforhold. Disse forhold bliver behandlet efter byggeloven i forbindelse med en konkret byggeansøgning. Det betyder, at selvom lokalplanen giver mulighed for boliganvendelse, er det ikke sikkert, at der vil kunne opnås byggetilladelse til boliganvendelse i tagrummene eller kun i begrænset omfang.

Anvendelse og friarealer

Planen indeholder bestemmelser som muliggør, at området kan anvendes til blandet bolig og erhverv i de eksisterende bevaringsværdige bygninger. Området, som i dag indeholder erhverv og boliger, kan således ændre anvendelse til 100 % bolig. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser, som skal sikre, at der etableres opholdsarealer ved boligerne og at der udlægges to stier til Færgevej. Den ene sti er en gangsti, som skal etableres ved ibrugtagning af boliger og den anden er en niveaufri cykel- og gangsti, der blot reserveres plads til. Stierne vil forbedre adgangen til området for cykler og gående.

Lokalplanen sikrer, at der i udlægning af parkeringspladser tages højde for den dobbeltudnyttelse, der forventes at være i området med både boliger og erhverv.

For at fastholde den åbne udsigt fra den sydlige ende af Færgevej til de gamle sygehusbygninger, udpeges der i lokalplanen et område, som skal fremstå med græs. Dette areal må ikke beplantes med buske og træer bortset fra enkelte solitære træer.

Overordnet planlægning

Ejendommen er omfattet af kommuneplanrammen for BB 1.12 - Blandet byområde, hvor der kan planlægges for; boliger, erhverv såsom kontorer, liberalt erhverv og offentlig og privat service herunder undervisning, daginstitution, administration. Ejendommen ligger i stationsnært kerneområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslag 161, oversigtskort og miljøscreening vedlægges bilag.

Inddragelse

Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Frederikssund er blevet hørt og er kommet med input til lokalplanforslaget. De anbefaler bl.a. at den fremtrædende beliggenhed med facade og gavl mod Færgevej forbliver intakt. Det fremlagte forslag er i tråd med foreningens anbefalinger. Hvis lokalplanen godkendes til høring, sendes planen i 6 ugers høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

92Beslutning om vedtagelse af lokalplan 164 for erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende lokalplan 164 for erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge. Formålet med planen er at muliggøre etablering af et nyt erhvervsområde med god plads til grønne og blå strukturer, gode forbindelser og mulighed for produktion af vedvarende energi. Lokalplanen understøtter visionen om Vinge som en grøn by.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslag til lokalplan 164 vedtages endeligt med de anbefalede rettelser.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Lokalplanen fastlægger, at planområdet nord for Haldor Topsøe Park i Vinge skal anvendes til erhvervsformål, herunder produktionserhverv, transport- og logistik samt lager. Lokalplanen muliggør bebyggelse i op til 15 meters højde indenfor fastlagte byggelinjer, og det sikres, at de nære arealer langs åen friholdes for bebyggelse. Maksimalt 50 % af grundarealet må bebygges. Vejbetjening vil ske fra Haldor Topsøe Park og lokalplanen indeholder mulighed for en fremtidig vejføring med tilkobling til den kommende udbygning af Frederikssundsmotorvejen. Erhvervsbyggeriet øst for vejtilkoblingen bæredygtighedscertificeres efter DGNB.

Planen tager afsæt i de naturværdier, der findes i området og understøtter disse med grønne og blå landskabstræk. Lokalplanen har bestemmelser om friarealer og stiforbindelser, så disse indgår i områdets overordnede grønne struktur bl.a. med en sti langs Sillebro Å.

Høringssvar og tilpasning af planen

Planforslaget har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger fra den 2. marts til den 30. marts 2023. I høringsperioden er der modtaget 18 høringssvar fra borgere i og omkring Sundbylille, Plan- og landdistriktsstyrelsen samt Vejdirektoratet.

Høringssvarene omhandler bl.a. Fingerplanens bestemmelser for det ydre storbyområde og principper for stationsnærhed og trafikale forhold, herunder de kommunale vejes tilslutning til Frederikssundsmotorvejens 3. fase. Høringssvar fra beboere i og omkring Sundbylille vedrører primært trafikforhold, belysning, beplantning, højde på bebyggelsen. Alle høringssvarene er behandlet i hvidbogen.

Høringssvarene har ført til tekniske rettelser af lokalplanen. Herunder er nogle af de væsentligste ændringer oplistet:

  • Lokalplanforslagets delområde 2 er, efter dialog med Plan- og landdistriktsstyrelsen, taget ud af lokalplanen, så planafgrænsningen reduceres til kun at omfatte arealer inden for Fingerplanens byfinger. Der er lavet konsekvenstilretning i lokalplanens redegørelse, bestemmelser og kortbilag.
  • Bestemmelse om kontorarbejdspladser er, efter dialog med Plan- og landdistriktsstyrelsen, tilføjet til § 6.1: ”Faste kontorarbejdspladser til egen administration må maksimalt udgøre 1.500 etagemeter”, og afsnittet om Fingerplanen er præciseret i lokalplanens redegørelse.
  • Afsnittet om ”Planlagte trafikanlæg” er, efter dialog med Vejdirektoratet, udvidet og præciseret i redegørelsesteksten. Det er således udfoldet, at planområdet grænser op til Frederikssundsvej, der er en statsvej, og der er redegjort for planer for udbygning af Frederikssundsmotorvejens 3. fase, byggelinje, vejinteressezone mv.
  • Lokalplanen er suppleret med visualiseringer, der viser hhv. det forventede erhvervsbyggeri (fase 1) og erhvervsbyggeri vist i lokalplanens maksimalt tilladte højde på 15 meter fra hhv. nordvest (Ågade), nord (Sundbylillevej) og nordøst (Oppe-Sundbyvej).
  • Bestemmelse om nord-sydgående vej mellem Haldor Topsøe Park og Ågade er præciseret, så forhold udenfor lokalplanens afgrænsning flyttes til kommentarfelt. Dertil er lokalplanen tilpasset, så det tydeligt fremgår, at det ikke er et tilslutningsanlæg til den kommende motorvej, men et vejstykke.
  • Der er indarbejdet teknisk rettelse i form af afsnit om skovbyggelinje i lokalplanens redegørelse.

Borgernes fremsatte bekymringer om trafikale forhold i Sundbylille er uden for selve lokalplanafgrænsningen og medfører derfor ikke ændringer i selve lokalplanen. Der vil blive foretaget en ny og opdateret trafiktælling på vejene til og fra Sundbylille, der kan give et retvisende billede af den aktuelle trafikmængde, herunder mængden af tunge køretøjer. Derudover afsøger administrationen mulighederne for afprøvning med forskellige afværgetiltag, herunder fx lukning af veje.

Samlet set har høringen således givet anledning til, at lokalplanforslagets delområde 2 er taget ud af lokalplanen og at der er flere tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanen. Der er redegjort for resultatet af den offentlige høring i hvidbogen.

Lokalplan 164, høringssvar og hvidbogen er vedlagt som bilag.

Inddragelse

I april 2023 har administrationen afholdt et dialogmøde for de borgere, der har indsendt høringssvar til planforslaget. På mødet blev der givet en status for planarbejdet og en gennemgang af de indkomne høringssvar, herunder en drøftelse af borgenes bekymringer og mulige afværgetiltag ift. den øgede trafikmængde i og omkring Sundbylille.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

93Beslutning om midlertidige vejnavne ved Vinge Station

Resume

Boligudbygningen i området omkring Vinge Station fordrer en løbende navngivning og nummerering af de mange nye veje. Dette bl.a. af hensyn til indberetninger f.eks. i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Administrationen anbefaler, at Byrådet beslutter 3 midlertidige vejnavne. Administrationen vil på et senere tidspunkt fremlægge en sag til beslutning med forslag til et samlet koncept for vejnavne i Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Parkeringspladsen umiddelbart syd for Vinge Station kaldes Vinge Stationsplads.
  2. Vejen langs S-banen vest for Vinge Station kaldes Vinge Parallelvej.
  3. En ny adgangsvej fra Boulevarden fra vest mod øst og Innovators ejendom kaldes Vinge Kollektiv Vej.

Beslutning

Indstillingsvej 1: Anbefales.

Indstillingsvej 2: Anbefales.

Indstillingsvej 3: Forkastet. Udvalget anbefaler Vinge Fordelingsvej.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Der skal vedtages 3 midlertidige nye vejnavne indenfor området ved Vinge Station. Dels er der behov for at give vejen omkring parkeringspladsen og det planlagte parkeringshus ved Vinge Station et særskilt vejnavn. Desuden skal en vej fra stationen mod vest langs S-banen og supercykelstien have et navn. Endelig skal der vedtages et navn for en ny vej fra Vinge Boulevard til en del af det igangværende boligbyggeri ved stationen. Det bemærkes, at vejen endnu ikke er etableret. Vejnavnene skal sikre entydighed i registreringerne for boligerne.

Administrationen anbefaler flg.:

  • Parkeringspladsen umiddelbart syd for Vinge Station kaldes Vinge Stationsplads.
  • Vejen langs S-banen vest for Vinge Station kaldes Vinge Parallelvej.
  • En ny adgangsvej fra Boulevarden fra vest mod øst og Innovators ejendom kaldes Vinge Kollektiv Vej.

Administrationen vil på et senere tidspunkt fremlægge en sag til beslutning med forslag til et samlet koncept for vejnavne i Vinge.

Inddragelse

Vinge lokalhistoriske arkiv og ROMU har ikke været hørt, da de foreslåede navne ikke tager udgangspunkt i en mulig historisk reference. Det samme gjorde sig gældende ved navngivningen for de øvrige veje omkring stationen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

94Beslutning om lokalisering af elladestandere

Resume

Byrådet har i forbindelse med behandlingen af et ønske om etablering af en energistation (dvs. en kombineret tankstation og elladepark) anmodet administrationen om, at der anlægges en helhedsbetragtning for placering af tekniske anlæg, der fremmer den grønne omstilling. Skitser hertil er præsenteret på temamøde i maj 2023 og i denne sag forelægges et forslag til beslutning om principper for elladeinfrastruktur, som indarbejdes i den kommende revision af Kommuneplan 2025 og som kan danne baggrund for behandlingen af konkrete ansøgninger. Forslag til placering af solcelleparker forventes forelagt til beslutning i efteråret, mens yderligere vindmølleplanlægning sker i forbindelse med Kommuneplan 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslaget til principper for lokalisering af ladestandere godkendes. Principperne indarbejdes i kommuneplan 2025 og anvendes ved behandlingen af konkrete ansøgninger.

Beslutning

Anbefales, idet principperne behandles igen i den nye planperiode med et særligt fokus på erhvervslivets behov for opladning og fremtidige anvendelse af brint til transport.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Byrådet har fastsat et mål om, at kommunen skal være klimaneutral i 2045. En af vejene hertil er, at transporten i høj grad skal omlægges til at bruge grøn el. Det kræver etablering af en ny infrastruktur af ladestandere. Ladestandere vil ofte ikke kræve lokalplanlægning, men der kan i et vist omfang blive tale om, at der etableres større ladeparker, som skal reguleres via kommunens planlægning.

Status for el til transport

Nationalt er der fastsat en målsætning om at nå 1 mio. elbiler i 2030. 1. januar 2023 var der ca. 113.000 rene elpersonbiler svarende til ca. 4 % af personbilbestanden. Bestanden af rene elpersonbiler er fordoblet fra 2021 til 2022 og igen næsten fordoblet fra 2022 til 2023 og elbiler har i de første tre måneder af 2023 udgjort knapt 30 % af samtlige nyregistrerede personbiler. El synes således at slå kraftigt igennem som drivmiddel til personbiler. Bestanden af elvarebiler (erhvervskøretøjer under 3.500 kg) var på samme tid kun 4.450 svarende til godt 1 % af varebilbestanden og andelen af nyregistrerede i de tre første måneder af 2023 udgjorde ca. 11 %. Udviklingen er således også i gang for varebiler, men i væsentligt langsommere tempo. Under 1 promille af de store lastbiler (over 12 ton) anvender el som drivmiddel.

Elladeinfrastrukturen kommer ikke til at ligne den fossile infrastruktur vi kender fra fossile tankstationer

Der er markant forskel på den infrastruktur, der er nødvendig for biler drevet af benzin eller diesel og den der er nødvendig i forbindelse med elbiler. Den mest afgørende forskel er, at størstedelen af opladningen slet ikke vil kræve centrale anlæg, som er åbne for alle (offentlige anlæg). Langt det meste af ladebehovet dækkes ved hjemmet (for personbiler) og ved arbejdspladsen (for varebiler mm.), da det er det billigste og man ikke behøver at vente, mens der lades. Ladning sker typisk om natten og så er bilen klar til dagens køreture. Hvis der køres mange timer på en dag f.eks. længere ture på tværs af landet er elbilisterne afhængige af at kunne bruge ladestandere undervejs og her er hastigheden afgørende - moderne elbiler kan benytte hurtigladere og udviklingen går i retning af, at bilerne skal kunne anvende lynladestandere som kan "tanke" bilen under et forholdsvis kort ophold på måske ½ time, som f.eks. vil kunne benyttes til spisepause, indkøb eller lignende.

Ladning til daglige, lokale ture for både person- og varebiler kræver opstilling af ladestandere i boligkvarterer og i erhvervsområder, som typisk etableres i forbindelse med købet af en elbil. Den vigtigste tankstation for elbiler ligger således på hjemmeadressen. Behovet for offentlige ladestandere til person- og varebiler vil derfor være markant mindre end behovet for tankstationer til benzin. Behovet for offentlige ladestandere bliver også dækket på en anden måde end den, vi kender fra den fossile infrastruktur med tankstationer. Ladestandere vil blive etableret ved mange butikker og på centrale P-pladser i byerne, hvor ladning kan kombineres med andre gøremål. En del af denne udvikling drives af krav i ladestanderbekendtgørelsen. Derudover etablerer forskellige elladeoperatører og eksisterende tankstationer ladestandere primært i de større byer og aktuelt også som egentlige ladeparker ved rastepladser og samkørselspladser i tilknytning til statsvejnettet. I Frederikssund Kommune vil ladestandere til "tankning" på lange ture med fordel kunne placeres ved de eksisterende samkørselspladser ved Lyngerup, ved rundkørslen ved J. F. Willumsensvej og ved den planlagte samkørselsplads ved Ågade. Det vurderes, at de allerede etablerede/udpegede arealer til samkørselspladser på statsvejnettet øst og vest for Roskilde Fjord giver en fin dækning af behovet for opladning på lange ture. Nationalt er der afsat 500 mio. kr. frem til 2030 til udbredelse af offentlige ladestandere, herunder til støtteordninger for privat etablering af ladestandere og til Vejdirektoratets udbud af ladeparker langs statsvejnettet.

I forbindelse med ladningen udenfor hjem og arbejdsplads bruges normalt en app, som kan vise nærmeste ladestationer, og i nogle tilfælde også kan vise, om der er mulighed for shopping, restaurantbesøg eller lignende i ventetiden. Da bilisterne finder ladeparkerne via apps, er det ikke nødvendigt med pyloner og anden reklame i det åbne land. Ladeparker kan derfor også have et helt andet fysisk udtryk end det, vi kender fra de fossile tankstationer. I dette link, kan ses tre billeder af en nyligt åbnet ladepark ved motorvejen på Fyn. Ladeparker ved eksisterende og kommende samkørselspladser vil kunne gives et tilsvarende fysisk udtryk.

Usikkert om el bliver en vigtig vedvarende energiform til lastbiler

Med under 1 promille eldrevne tunge lastbiler er der ikke aktuelt noget behov for ladeinfrastruktur til ellastbiler, og i Infrastrukturaftale 2035 betragtes det som usikkert, om el bliver et væsentligt drivmiddel til tung lastbiltransport. De tunge lastbiler kører ofte langt på en dag og det er dyrt med længere stop for opladning. Brint eller biogas er også konkurrerende vedvarende energiformer til tung transport. Der findes i dag flest gasstationer, færre brintstationer og kun 1 elstation i Danmark til betjening af tunge lastbiler. Hvis der i de kommende år skulle opstå et behov, kan der evt. etableres en station i et erhvervsområde på samme måde, som der for nogle år siden blev etableret en gasstation i Pedersholmkvarteret.

Principper for planlægning for lokalisering af ladestandere

Administrationen anbefaler følgende principper:

Styrk ladeinfrastrukturen ved at prioritere ladestandere ved:

- bymidter og ved butikker

- eksisterende tankstationer

- andre steder i byer og sommerhusområder, hvor tilkørselsforholdene tillader det og det kan indpasses i omgivelserne.

Undgå ladeparker i landskabet. Placer ladeparker i byerne. Dog kan der placeres ladeparker i landzone i tilknytning til samkørselspladser på statsvejnettet.

I alle tilfælde lægges der vægt på, at pyloner og reklamer ikke er nødvendige for at tiltrække kunder til ladestanderne.

Inddragelse

I Planstrategi 2023 sætter rammerne for arbejdet med revision af Kommuneplan 2025. Planstrategien sendes i høring, hvor borgerne vil have mulighed for at komme med ideer og forslag til kommuneplan 2025, herunder om ladestandere. Når Byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplan 2025 vil der igen være en offentlighedsfase, hvor borgerne kan kommentere på kommuneplanens indhold og herunder på foreslåede retningslinjer for placering af ladestandere.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

95Beslutning om dispensation til ændret tagform og tagmaterialer på Ny Østergade 1, 3600 Frederikssund

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en dispensationsansøgning om at tilbygge Ny Østergade 1A, 3600 med en ny etage, så bygningen bliver i to etager og en tagterrasse. Projektet er ansøgt som fladt tag med tagpap og facademateriale i metal. I lokalplanen er bygningen bestemt til at skulle opføres med saddeltag, tegl og mursten/pudset mur ved mere end 2½ etage. Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal gives dispensation til tagformen, tagmaterialet og facadematerialet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Der gives dispensation til ændret tagform, tagmateriale og facademateriale.

Beslutning

For stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A) stemte imod, idet det oprindelige udtryk, som er tænkt i lokalplan og kommuneplan, bør opretholdes.

Godkendt.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

På ejendommen Ny Østergade 1A er der et kontorbyggeri i hhv. 1 og 2 etager. Der er ansøgt om en tilbygning i form af en ny etage. Den nye etage er ansøgt med fladt tag, tagpap og facademateriale i metal, som eksisterende bygning. Der er endvidere ansøgt om muligheden for at lave en tagterrasse på bygningen. Tagterrassen kræver ikke en dispensation fra lokalplanen, men tagterrassen betyder, at det ønskede projekt er i strid med lokalplanens bestemmelser om facadematerialer.

Administrationen vurderer, at projektet afviger i stor grad fra den vedtagne lokalplan. Der er således tale om en større dispensationsansøgning. Se bilag 1 for illustration af mulig udformning af bebyggelse i lokalplan 147.

Ansøgers bemærkninger

Ansøger har foretaget statiske undersøgelser, der viser, at bygningens fundering ikke kan bære en konstruktion med de materialer, der er bestemmelser om i lokalplanen.

Opførelsen af tagterrassen og valg af facademateriale begrundes med, at det vil være med til at binde bygningen sammen med den resterende randbebyggelse mod Ny Østergade og at det vil være med til at skabe merværdi, mere uderum og udvendige opholdsarealer for beboerne.

Tegningsmaterialet af ønsket byggeri fremgår af bilag 2, 3 og 4.

Bygherrer har overfor administrationen tilkendegivet et stort ønske om, at projektet kan realiseres på baggrund af de fremsendte tegninger. Bygherrer har oplyst administrationen, at hvis der ikke kan opnås dispensation til det fremsendte projekt, så vil det ikke være økonomisk rentabelt at opføre ny boligbebyggelse på stedet, da det dermed vil kræve nedrivning og opførsel af en helt ny bygning.

Lokalplanens bestemmelser

Opførelse af byggeri med fladt tag, tagpap og tagterrasse, hvor facadematerialet bliver i metal, kræver dispensation fra gældende lokalplan 147. I lokalplanen er der fastsat følgende bestemmelser:

  • § 7.4 stk. 2. etagebebyggelse skal udformes med symmetriske saddeltage med en taghældning mellem 40 og 45 grader og med rygninger parallelt med gaden.
  • § 7.4 stk. 3. tagene skal beklædes med røde tegl med glansværdi under 10.
  • § 7.4 stk. 4. boligbebyggelsens ydervægge skal være i teglsten. Vandskuret teglsten eller pudset mur.

Hvis tilbygningen udføres uden tagterrasse eller med meget reduceret tagterrasse, er det muligt at opføre tilbygningen uden en dispensation fra § 7.4 stk. 4, da byggeriet dermed vil kunne opføres i overensstemmelse med lokalplanens § 7.4 stk. 5. som fastsætter, at ved bebyggelse i 2½ etage kan den øverste 1½ etage udføres med bygningssider i glas, træk, metal og fibercement.

Administrationens vurdering

Formålet med lokalplanen er bl.a. at sikre etageantallet på bebyggelsen mod Kocksvej og Tværstræde er i højest 3½ etager, så højden på ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse. Administrationen vurderer, at formålet stadig er sikret ved, at det ansøgte projekt er tilpasset i højden, så der skabes synergi med den resterende randbebyggelse mod Ny Østergade.

Administrationen vurderer, at en dispensation til at opføre byggeriet med fladt tag, tagpap og metal som facademateriale ikke vil påvirke det eksisterende købstadsmiljø negativt, men vil være med til at forstærke det arkitektoniske udtryk som Ny Østergade 1B, 1C, 1D og Ny Østergade 2C udgør. Se bilag 5 for billede af Ny Østergade i dag.

Administrationen vurderer ligeledes, at en dispensation vil være med til at skabe mere helhed i bybilledet, da facadeudtrykket bliver ført videre rundt om hjørnet af Kocksvej og Ny Østergade, ved at videreføre facadetakterne. Dette vil understøtte den eksisterende bygnings arkitektur.

Inddragelse

Der vil blive udført naboorientering i det udstræk, som administrationen vurderer nødvendigt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

96Orientering om låne - og puljemuligheder for Østby Havn samt de øvrige private havne

Resume

Plan og teknik skal med denne sag orienteres om hvilke lånemuligheder og ansøgningspuljer, som er til rådighed for Østby Havn og øvrige små private havne.

Baggrunden for sagen er en anmodningssag besluttet af Plan og teknik på mødet den 8. marts 2023 vedr. ansøgning om tilskud til Østby Havn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag orienteres om de små private havnes lånemuligheder eller om mulighed for at ansøge puljer ved kommunen.

På baggrund af en anmodningssag, som blev vedtaget på udvalgsmødet den 8. marts 2023, fremlægges her, hvilke muligheder udvalget har for at støtte op om Østby Havn.

Udvalget ønsker at få belyst, hvordan Østby Havn og de øvrige små lokale havne i Frederikssund Kommune kan få andel i puljemidler, så de mindre, men vigtige elementer i såvel dagliglivet og fritidslivet i vores kommune ikke forsvinder.

På havnerådsmødet, som blev afholdt den 27. oktober 2022, blev havnene, under punkt 3. Orienteringer fra Frederikssund Kommune, informeret om lånemuligheder samt mulighed for at ansøge kommunale puljer.

Desværre er det ikke muligt at give lånegaranti til privatejede havne.

Statsforvaltningens udtalelse er vedlagt som bilag. Her oplyses om afgørelse fra statsforvaltningen, hvori det fremgår, at kommuner ikke kan stille garantier til privatejede havne.

Uddrag fra tekst i bilaget:

"Kommunernes mulighed for at optage lån, indgå lejeaftaler og lease mv. er reguleret i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (kommunernes lånebekendtgørelse). Kommunerne er dermed underlagt faste regler i forhold til mulighederne for at låne til anlægsudgifter. Låntagning kan således som udgangspunkt kun finde sted, hvis der er låneadgang efter gældende regler eller en konkret uddelt lånepulje. Anlægsarbejder i havne er reguleret af § 2, stk. 1, nr. 18. Efter bestemmelsen kan kommuner lånefinansiere udgiften til anlægsarbejder i kommunale havne og kommunale selvstyrehavne, men ikke i kommunale aktieselskabshavne, selvejende havne og private havne. 4 /7 Baggrunden for, at bestemmelsen kun omfatter kommunale havne og kommunale selvstyrehavne, er organiseringen af de forskellige typer af havne, jf. her § 6 i lov om havne. Det er i den sammenhæng væsentligt, at kommunalt ejede havne udgør en del af den almindelige kommunale forvaltning og administreres på linje med anden kommunal virksomhed. Kommunale selvstyrehavne er selvstændige virksomheder, der styres af kommunalbestyrelsen, og den umiddelbare forvaltning af havnen varetages af et af kommunalbestyrelsen nedsat havneudvalg. Kommunalbestyrelsen har således det overordnede ansvar for havnen."

Havnene har derimod mulighed for at søge de kommunale puljer ved ansøgning til:

  • Støttemidler til friluftsliv og
  • Spejder- og Idrætspuljen

På kommunens hjemmeside kan læses mere om ansøgningsmuligheder og tidsfrister.

Via www.viskaberfrederikssund.dk er det muligt for havnebestyrelserne at komme med gode forslag til, hvordan man kan forbedre friluftslivet i Frederikssund. Friluftsliv kan her forstås både til vands og til lands.

Derudover kan andre fonde ansøges om støttemidler, eksempler på fonde er vedlagt som bilag.

Borgmesteren har desuden sammen med Nationalparken afholdt møde med Østby Havn, hvor de drøftede mulighederne for ansøgning af puljer og fonde. Borgmesteren tilkendegav på mødet, at Østby Havn selv skal stå for evt. fondsansøgninger, men tilbød at supplere fondsansøgningerne med et borgmesterbrev.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne sag. Havnene blev på sidste havnerådsmøde introduceret til lånemuligheder samt mulighed for at ansøge kommunale puljer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

97Orientering om vedligeholdelse af Frederikssund Kulturhavn

Resume

Havnen skal til stadighed have udført generelt eftersyn, da hele konstruktionen skal vedligeholdes. En rapport er netop udarbejdet. I denne sag orienteres Plan og teknik om behov for vedligehold af Frederikssund Kulturhavn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Havnen skal til stadighed have udført generelt eftersyn, da hele konstruktionen skal vedligeholdes. Af sikkerhedsmæssige grunde skal dette ske, da vi er ejer af havnen. Saltvandet tærer meget på jernkonstruktionen dvs. spunsen, derfor foretages undersøgelser med dykkere med års mellemrum. En rapport er netop udarbejdet. Administrationen har bedt en rådgiver om at vurdere behovet for vedligehold af Frederikssund Kulturhavn via et generelt eftersyn samt i den forbindelse at udfærdige en rapport over kommende vedligeholdelsesarbejder. Rådgiverens vurdering er vedlagt som bilag.

Kort sammendrag fra vurderingen:

I de kommende 1-3 år er der behov for udskiftning af dæk og øvrig træbeklædning på vestmolehovedet, tætning af spuns omkring Operapladsen, renovering af redningsstiger og udbedring af sætning ved kanalløb mm.

Omkostning til dette er ca. 700.000 kr.

Administrationen anbefaler indkøb og montering af nye redningsstiger, som er selvlysende og med indbygget lys for at skabe bedre tryghed på havnen. Dette er ydermere en omkostning på ca. kr. 240.000,00 kr.

Om 3-5 år bliver der behov for renovering af fod ved stenkast samt udskiftning af brodæk og renovering af beklædning af fundament mm. ved Fritidsfiskerhavnen (Stenværkshaven). Omkostning til dette er ca. 1,1 mio. kr.

Om 5-10 år udskiftning af lodbjælker omkring Østkajen samt udskiftning af slidt træ på flydebro, udskiftning af anoder i spuns omkring Operapladsen mm. Pris ca. 420.000 kr.

I alt er estimeret omkostninger til ca. 2,5 mio. kr. Administrationen ser en mulig finansiering via den tekniske anlægspulje i årene frem. Konsekvensen er, at puljen ikke kan udmøntes til trafiksikkerhedsprojekter.

Ovennævnte omkostninger er angivet i nutidsværdi.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

98Orientering om dispensation til udstykning af matrikel i to matrikler ved Hesteskoen

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om udstykning ved Meransletten i Jægerspris. Udstykning kræver dispensation fra lokalplanen. Administrationen agter at give dispensation til udstykning af matrikel i to matrikler. Plan og teknik orienteres i denne sag om den planlagte udstykning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udstykning af matr.nr. 9c Neder Dråby By, Dråby, se oversigtskort bilag 1.

Matrikel nr. 9c er omfattet af lokalplan 76, delområde A og B. Lokalplanens § 4 skriver, at udstykninger i lokalplanområdet ikke må foretages. Administrationen har mulighed for at dispensere fra denne bestemmelse.

Den ønskede udstykning vil dele matriklen op i to matrikler. Se vedhæftet ændringskort på bilag 2. De fremtidige anvendelser for matriklerne vil være:

del nr. 1 skov og helårsbeboelse, jf. lokalplan 76, delområde A

del nr. 2 sti og græsningsareal, jf. lokalplan 76, delområde B

Landinspektøren oplyser, at ejeren af matr.nr. 9c ønsker at frasælge del nr. 2 til nærliggende ejendomme, der har behov for et græsningsareal.

Det er administrationens vurdering, at udstykningen ikke har betydning for et kommende byggeri på Hovedgaden 148. Udstykningen omfatter ikke udstykning af boligparceller. Udstykningen vil blive en udskillelse af et græsningsareal, som svarer til et særskilt beskrevet delområde i lokalplanen.

Inddragelse

Ansøgning om udstykning bliver sendt i naboorientering, inden der bliver truffet afgørelse om udstykning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

99Orientering om opfølgning på budget 2023-2026

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 27 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 7 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Plan og teknik indeholder bilag 2 otte initiativer, hvoraf seks er implementeret, én delvis implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

100Orientering om byggesagsbehandlingstider

Resume

Plan og teknik orienteres i denne sag om byggesagsbehandlingstider i Frederikssund Kommune for første kvartal 2023. Statistikken er udtræk af data fra ansøgningsportalen Byg og Miljø (BOM).

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

For byggesager i kommunerne, har Kommunernes Landsforening (KL) opsat fælles servicemål. Servicemålet beregnes som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra ansøgningen er fuldt oplyst. Det er ikke alle byggesager, der er omfattet af servicemål.

Administrationen udarbejder hvert kvartal en opgørelse over sagsbehandlingstider på byggesager, der er omfattet af servicemål. Opgørelsen er vedlagt som bilag. Opgørelsen viser antallet af afgjorte sager, den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og procentandel af sager der opfylder KL´s servicemål for forskellige sagstyper.

Administrationen har i kvartalet afgjort 32 sager, der er underlagt servicemål fra KL. Frederikssund Kommune overholder servicemålene i 8 sager. Administrationen har fokus på sagsbehandling af ansøgninger om erhvervsbyggeri, og pr. 30. april har administrationen behandlet 9 erhvervssager i 2023, hvor servicemålet er overholdt i 5 af sagerne.

Den lange sagsbehandlingstid på nogle byggesager afspejler, at administrationen er i gang med at afvikle ældre byggeansøgninger, samt behandle byggesager, der ikke er omfattet af servicemål. Fx er byggetilladelser i landzonen ikke omfattet af servicemål. Disse sager er med til at trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op. Lang sagsbehandlingstid på nogle byggesager kan også skyldes manglende faseregistreringer i BOM.

Status på byggesager

Antallet af byggeansøgninger har igennem de sidste par år været stigende. Det ser ud til at antallet af byggeansøgninger via BOM er nået et stabilt niveau på ca. 100 nye ansøgninger i kvartalet. Ud over sagerne, der kommer ind via BOM, modtager administrationen også andre sager, der kræver sagsbehandling. Det kan være klager, sager om ukendte bygninger, sager i landzone, beskyttelseslinjer, udstykninger, arealoverførsel, rettelser i BBR etc.

I første kvartal 2023 er der oprettet 331 nye byggesager. I samme periode er der afgjort 261 byggesager. 12 % af disse afgørelser er omfattet af servicemål. Administrationen er udfordret på at følge med tilgangen af nye sager. Dette betyder længere sagsbehandlingstid for nogle byggesager.

Af vedlagte bilag ses udviklingen i modtagne og afgjorte byggeansøgninger omfattet af service samt fremdriften i behandling af alle typer byggesager.

Administrationen prioriterer sagsbehandling af byggeansøgninger i erhvervsområderne samt nybyggeri af enfamiliehus højt. Sager, hvor borger har opført en bygning uden byggetilladelse og som ønsker at få behandlet byggesagen, vil få en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Ventetiden kan være flere år.

Tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstid

Fem byggesagsbehandlere har valgt at øge deres arbejde med 5 timer om ugen i 3 måneder. Det betyder, at flere byggesager kan blive behandlet. Der er påbegyndt 17 nye ekstra sager, hvoraf de 4 er afsluttet. Administrationen er afhængig af, at ansøger sender de nødvendige oplysninger til sagen. Der planlægges en arbejdsweekend, hvor byggeansøgninger gennemgås. Konsulent vil blive inddraget til behandling af byggesager. Administrationen forventer at kunne se en effekt af tiltagene i løbet af andet kvartal.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

101Beslutning om godkendelse af anlægsregnskab for pergolaer, Ådalens skole

Resume

Med nærværende sag fremlægges anlægsregnskabet for renovering af pergolaer på Ådalens Skole.

Anlægsregnskabet er afholdt inden for den afgivne bevilling, alle midler er anvendt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2022. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for renovering af pergolaer på Ådalens Skole.

Anlægsprojektet vedrører renovering af pergolaer på Ådalens Skole.

Der blev på Byrådets møde den 30. september 2020 givet en anlægsbevilling på 2,99 mio. kr. til renovering af pergolaerne.

Der er anvendt 2,99 mio. kr. til projektet. Alle midler er anvendt indenfor den afgivne bevilling, hvorfor der ikke er nogen afvigelse i økonomien for projektet.

Mio. kr.BevillingRegnskabAfvigelse
Udgifter2,992,990,0

Anlægsprojektet vedrører renovering af pergolaerne ved Ådalens Skole. Som oplæg til beslutning om anlægsbevilling til renovering udarbejdede administrationen et oplæg til renoveringsplan, som var opdelt i to etaper. Oplægget er vedhæftet som bilag 2. Det blev besluttet at give en anlægsbevilling til etape 1 og afvente med etape to til senere. Under udførelse af etape 1 viste tilbudspriserne sig så gunstige, at det var muligt at medtage dele af etape 2 inden for anlægsbevillingen. Der er tale om den del af etape 2, som i oplægget til renovering står opført som : ”Renovering af pergolaer ind mod gården på bygning B og C”.

Der henvises til vedlagte bilag 1 for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2022.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

102Beslutning om godkendelse af anlægsregnskab for Fjordforbindelsen

Resume

Med nærværende sag fremlægges anlægsregnskabet for Tilslutning til Fjordforbindelsen.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet slutter med et mindreforbrug på 2,33 mio. kr., samt en mindreindtægt på 0,71 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2022. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Tilslutning til Fjordforbindelsen.

Anlægsprojektet vedrører etablering af vejanlæg mv. i forbindelse med tilslutning til Fjordforbindelsen.

Byrådet har i perioden fra 22.06.2016 til 27.02.2019 besluttet at afgive fem anlægsbevillinger til projektet, fordelt med bruttoanlægsudgifter på i alt 28,00 mio. kr., samt bruttoanlægsindtægter på 3,0 mio. kr.

På udgiftssiden er der anvendt 25,62 mio.kr., hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 2,33 mio. kr., svarende til 9,0 %, i forhold til anlægsbevillingen.

Mio. kr.BevillingRegnskabAfvigelse
Udgifter27,9525,622,33

Anlægsmidlerne er anvendt til vejanlæg til Vinge (S-anlæg), forlægning af Onsvedvej, udvidelse af Marbækvej indeholdt trafiksikkerhedsforanstaltninger. Af mindre anlæg som tillige er anlagt, er tunnel ved Torøgelgårdsvej, beplantning på sideanlæg, samt etablering af buslæskærme mv.

Mindreforbruget på 2,33 mio. kr. skyldes, at tilbuddene på anlægsprojekterne ved henholdsvis Marbækvej og Onsvedvej var lavere end estimeret.

På indtægtssiden er der tilgået 2,29 mio.kr., hvorfor projektet er afsluttet med en mindreindtægt på 0,71 mio. kr., svarende til 30,8%, i forhold til anlægsindtægtsbevillingen på 3,0 mio. kr.

Mio. kr.BevillingRegnskabAfvigelse
Indtægter3,002,290,71

Der blev på Byrådet den 22/6-2016 frigivet bruttoanlægsindtægt på 3 mio. kr., som dækker over tilskud fra Vejdirektoratet. Tilskuddet blev givet til forlægning af Onsvejvejen, mod at Vejdirektoratet kunne anvende vejen til arbejdsvej til byggepladsen på Fjordforbindelsen. Årsagen til mindreforbruget skyldes, at det efterfølgende blev aftalt, at en del af tilskuddet, svarende til 0,71 mio. kr., skulle anvendes til ekspropriationsudgifter i forbindelse med forlægning af Onsvejvejen.

Der henvises til vedlagte bilag i sagen, for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2022.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

103Beslutning om godkendelse af anlægsregnskab for Udskiftning af affaldsbeholdere

Resume

Med nærværende sag fremlægges anlægsregnskabet for udskiftning af affaldsbeholdere.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet er afsluttet med et merforbrug på 0,27 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2022. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for udskiftning af affaldsbeholdere.

Der er i alt givet en anlægsbevilling på Byrådet den 22/6-2022 på 42,62 mio. kr. til anlægsprojektet.

Der er anvendt 42,89 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,27 mio. kr., svarende til 0,63 %, i forhold til anlægsbevillingen.

Mio. kr.BevillingRegnskabAfvigelse
Udgifter42,6242,890,27

I forbindelse med implementering af de nye affaldsordninger, som blev besluttet forår 2021 på daværende Teknisk Udvalg, er der efterfølgende indkøbt ca. 81.000 nye affaldsbeholdere og minicontainere, samt 22.300 miljøkasser og et mindre antal miljøskabe. Indkøb, udbringning og etablering af det nye affaldsmateriel er finansieret over den afgivne bevilling på anlægsprojektet.

Årsagen til merforbruget på 0,27 mio. kr. skyldes, at det var oprindeligt forudsat, at en større del af andels- og grundejerforeninger m.v. skulle have haft fælles affaldsbeholdere/minicontainere, men undervejs i udrulningen viste det sig, at flere af disse bebyggelser i stedet fik individuelle affaldsbeholdere. Dette medførte behov for indkøb og ”reservation” af ekstra to-hjulede affaldsbeholdere, samt ekstra kørsel i forbindelse med ombytning fra fælles affaldsbeholdere til individuelle affaldsbeholdere.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2022.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

104Meddelelser

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Administrationen har undersøgt muligheden for etablering af 2 minus 1 vej på Gammel Kulhusvej som forlængelse af Kulhusecykelstien efter ønske fra Plan og teknik på udvalgsmødet den 29. marts, pkt. 64.

Administrationen har også undersøgt om 2 minus 1 vejen kan deles op i delstrækninger, hvor det er muligt. Vejforløbet på størstedelen af strækningen er meget bakket, hvorved krav om mødesigt ikke overholdes. Jf. vejreglerne er der krav om mødesigt mellem to køretøjer på 110 m. Der forekommer yderligere flere sving på den sidste halvdel mod nord, hvorved krav om mødesigt heller ikke overholdes. Der vil kun være muligt at etablere 2 minus 1 vej på en delstrækning på ca. 100 m ud af hele strækningen på ca. 1,9 km., hvilket ikke kan svare sig.

Administrationen har vurderet, at Gl. Kulhusvej samt tilstødende sideveje gør det sikkert at færdes til og fra havnen på de mindre veje.

  • Plan og teknik godkendte på møde 11. maj 2022 (sag 105) Regulativ for hønsehold i Frederikssund Kommune. Plan og teknik besluttede at regulativet skal evalueres efter 1 år.

Administrationen har siden maj 2022 behandlet fire klagesager over hønsehold.

I tre sager har der været tale om uhygiejniske forhold og hanegal. Reglerne for hønsehold er blevet indskærpet overfor ejer af hønsene og regulativet er blevet efterfulgt. I to af tilfældene er hanerne blevet flyttet eller aflivet.

I den fjerde klagesag, var spørgsmålet om der måtte holdes høns i et sommerhusområde. Ifølge regulativet må der gerne holdes høns i sommerhusområde, hvis regulativets regler følges.

Administrationen vurderer, at regulativet fungerer efter hensigten og udgør et godt administrationsgrundlag.

  • Frederikssund Kommune igangsatte i 2022 udarbejdelsen af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse sideløbende med vurdering af behovet for grundvandsbeskyttelse inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I slutningen af 2022 blev vurdering af behovet for grundvandsbeskyttelse inden for hele indvindingsoplandet, inklusiv BNBO, udarbejdet. Plan og teknik godkendte den 30. nov. 2022 risikovurderingen for den del, der ligger inden for BNBO. Det var et lovkrav at opgaven omkring BNBO blev afsluttet inden udgangen af 2022. Risikovurderingen for det øvrige indvindingsopland vil blive vedtaget i forbindelse med vedtagelse af den færdige indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Vandforsyningerne har dog modtaget risikovurderingen for hele indvindingsoplandet, så de har mulighed for at indgå aftaler med de berørte lodsejere på én gang. Som udgangspunkt er det vandforsyningerne, der selv skal stå for opgaven med at træffe aftaler om beskyttelse af deres indvindingsopland. Administrationen har ikke kendskab til, at der er indgået nogen aftaler om grundvandsbeskyttelse på baggrund af risikovurderingen endnu. For at færdiggøre indsatsplanen mangler der at blive taget stilling til, hvilke indsatser der skal udføres, for at opnå den nødvendige grundvandsbeskyttelse. Dette kan også indbefatte hvilke tiltag, der kan være relevante i forhold til kommunens egen administrationspraksis. Når planen er skrevet færdig, forelægges den koordinationsudvalget inden den sendes til politisk vedtagelse.

Bilag

105Orientering om leverandør (Lukket punkt)

106Underskrifter

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.