Plan og tekniks møde den 03. april 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler på drift og anlæg fra 2023 til 2024 under Plan og teknik.

Samlet set på driften overføres der 0,39 mio. kr. til 2024, mens der på de skattefinansierede anlæg overføres bruttoanlægsudgifter for 6,54 mio. kr., fordelt med 6,07 mio. kr. til 2024 og 0,47 mio.kr. til 2025. Der overføres endvidere bruttoanlægsindtægter på 1,0 mio. kr. til 2024.

For de brugerfinansierede anlæg overføres bruttoanlægsudgifter for 2,41 mio. kr. til 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. På baggrund af driftsregnskabet overføres mindreforbrug for 0,39 mio. kr. til 2024.
2. På baggrund af anlægsregnskabet overføres mindreforbrug for de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 6,54 mio. kr., fordelt med 6,07 mio. kr. til 2024 og 0,47 mio. kr. til 2025.
3. På baggrund af anlægsregnskabet overføres mindreindtægt for de skattefinansierede bruttoanlægsindtægter på 1,0 mio. kr. til 2024.
4. På baggrund af anlægsregnskabet overføres mindreforbrug for de brugerfinansierede bruttoanlægsudgifter på 2,41 mio. kr. til 2024.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set udgør årets resultat et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget (serviceudgifter) på de bevillingsområder, der hører under udvalget.

Der overføres samlet 0,39 mio. kr. til 2024 (serviceudgifter).

Overførslen er sammensat på følgende måde:

• 0,195 mio. kr. (mindreforbrug) - Ny spildevandsplan
• 0,193 mio. kr. (mindreforbrug) - Grundvandskortlægning

For en nærmere gennemgang af overførslerne på området henvises til vedlagte bilag 1 ”Overførsel 2023 drift (PT)”.

Anlæg

Skattefinansierede anlæg

Samlet viser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 6,62 mio. kr., og en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 1,0 mio. kr.

Der overføres bruttoanlægsudgifter for 6,54 mio. kr., fordelt med 6,07 mio. kr. til 2024 og 0,47 mio.kr. til 2025, samt bruttoanlægsindtægter for 1,0 mio. kr. til 2024

Overførslen til 2024 vedrører følgende bruttoanlægsudgifter:

• 0,1 mio. kr. - (merforbrug) Ejendomsrenovering
• 0,3 mio. kr. - (mindreforbrug) Slidlagsarbejder
• 0,02 mio. kr. - (mindreforbrug) Cykelsti fra Dalby til rute 53
• 1,6 mio. kr. - (mindreforbrug) Teknisk anlægspulje
• 0,06 mio. kr. - (mindreforbrug) Bedre bredbånd
• 1,6 mio. kr. - (mindreforbrug) Kulhusecykelstien
• 0,06 mio. kr. - (merforbrug) Cykelstier og fortove
• 0,2 mio. kr. - (mindreforbrug) Affaldssortering kommunale arealer
• 1,2 mio. kr. - (mindreforbrug) Færgen Columbus
• 0,01 mio. kr. - (mindreforbrug) Foranalyse cykelsti
• 1,2 mio. kr. - (mindreforbrug) Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup

Overførslen til 2024 vedrører følgende bruttoanlægsindtægter:

• 1,0 mio. kr. - (mindreindtægt) - Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup

Overførslen til 2025 vedrører følgende bruttoanlægsudgifter:

• 0,05 mio. kr. (mindreforbrug) - Forebyggelse af legionella
• 0,42 mio. kr. - (mindreforbrug) - Affaldsgårde til kommunal sortering

Brugerfinansierede anlæg

Samlet set viser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 2,41 mio. kr., som overføres til 2024

Overførslen til 2024 vedrører følgende anlægsprojekter:

• 1,4 mio. kr. - (mindreforbrug) Renovering af udløbsbassin Frederikssund genbrugsplads
• 1,0 mio. kr. - (mindreforbrug) Opgradering af Jægerspris og Skibby genbrugspladser

For nærmere gennemgang af overførslerne på anlægssiden henvises til bilag 2 ”Overførsel 2023 anlæg (PT)”.

Inddragelse

Det er ikke vurderet relevant at inddrage eksterne parter.

Økonomi

Drift

Overførslen giver anledning til en tillægsbevilling på 0,388 mio. kr. i 2024 på driftsrammen.

Anlæg

Overførslen giver anledning til en tillægsbevilling for de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 6,54 mio. kr., fordelt med 6,07 mio. kr. til 2024 og 0,47 mio. kr. til 2025, samt bruttoanlægsindtægter for -1,0 mio. kr. til 2024

Overførslen giver anledning til en tillægsbevilling for de brugerfinansierede bruttoanlægsudgifter på 2,41 mio. kr. i 2024.

Bilag

• Bilag 1 PTE Overførsel 2023 drift
• Bilag 2 PTE Overførsler 2023 anlæg

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2023 Plan og teknik. Dermed redegøres for regnskabsresultatet på de bevillingsområder, der er på udvalget.

Samlet set på udvalget viser regnskabet et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften.

På anlæg ses et samlet mindreforbrug for de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 6,6 mio. kr., samt en mindreindtægt på 1,0 mio. kr. på de skattefinansierede bruttoanlægsindtægter

På de brugerfinansierede bruttoanlægsudgifter er der et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Det brugerfinansierede område, indbefatter renovationsområdet, som ikke er omfattet af bruttoanlægsrammen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set udgør årets resultat et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget for de bevillingsområder, der tilhører udvalget. Resultatet er fordelt med et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på serviceudgifterne og et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på ældreboligerne.

Mindreforbruget på serviceudgifterne kan primært forklares ved:

• 8,4 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Energi.
  • 7,4 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende serviceudgifter (faldende energiudgifter som følge af prisfald i 2023 på energi)
  • 1,0 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende ældreboliger (faldende energiudgifter som følge af prisfald i 2023 på energi)

• 1,4 mio. kr. (merudgift) Veje og grønne områder fordelt med
  • Merforbrug på 1,0 mio. kr. på vejbudget, som skyldes skybrud samt reparation af signalanlæg og vejbelysning.
  • Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. grundet færre lejeindtægter for materielgården – Smedetoften.
  • Merforbrug på 0,2 mio. kr. på Frederikssund Havn som følge af nødvendige reparations- og vedligeholdelsesarbejder.
  • Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på spildevandsplan 2021-2029, idet projektet først færdiggøres i 2024.

• 1,5 mio. kr. (merudgift) vedrørende Kollektiv trafik, der skyldes restafregning fra 2022 til Movia.

• 1,4 mio. kr. (merudgift) By og Landskab fordelt med
  • Merforbrug på 1,0 mio. kr. til ibrugtagning watertubes i forbindelse med stormen Pia.
  • Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. fra gebyr for miljøtilsyn.
  • Mindreudgift på 0,3 mio. kr. på grundvandsområdet, idet projekt vedrørende grundvandsbeskyttelse først afsluttes i 2024.

For en nærmere gennemgang af mindreforbruget på området henvises til vedlagte bilag 1 ”Regnskab 2023 drift (PT)”.

Anlæg

Skattefinansierede anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 6,6 mio. kr., og en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 1,0 mio. kr.

Mindreforbruget vedrørende bruttoanlægsudgifterne vedrører primært følgende anlægsprojekter:

• 0,3 mio. kr. - (mindreforbrug) Slidlagsarbejder
• 1,6 mio. kr. - (mindreforbrug) Teknisk anlægspulje
• 1,6 mio. kr. - (mindreforbrug) Kulhusecykelstien
• 0,2 mio. kr. - (mindreforbrug) Affaldssortering kommunale arealer
• 0,4 mio. kr. - (mindreforbrug) Affaldsgårde til kommunal sortering
• 1,2 mio. kr. - (mindreforbrug) Færgen Columbus
• 1,2 mio. kr. - (mindreforbrug) Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne vedrører følgende anlægsprojekt:

• 1,0 mio. kr. (mindreindtægt) - Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup

Brugerfinansierede anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 2,4 mio. kr.

Mindreforbruget vedrørende bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

• 1,4 mio. kr. - (mindreforbrug) Renovering af udløbsbassin Frederikssund genbrugsplads
• 1,0 mio. kr. - (mindreforbrug) Opgradering af Jægerspris og Skibby genbrugspladser

For en nærmere gennemgang af regnskabet henvises til vedlagte bilag 2 ”Regnskab 2023 anlæg (PT)”.

Inddragelse

Det er ikke vurderet relevant at inddrage eksterne parter.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

• Bilag 1 PTE årsregnskab 2023 drift
• Bilag 2 PTE - årsregnskab 2023 anlæg

Resume

Udvalget skal med denne sag drøfte fokusområder og fremtidige prioriteter til den kommende trafikplan.

Repræsentanter fra Vej og Trafikafdelingen vil deltage på udvalgsmødet og præsentere et oplæg til drøftelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Fokusområder og fremtidige prioriteter til den kommende trafikplan drøftes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 6. marts 2024, pkt. 34:

Udsat.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Kommunens nuværende trafikplan er gældende til 2025. Der skal derfor besluttes en ny plan, hvori Færdselskommissionens målepunkter skal indarbejdes. Trafikplanens fokusområder og fremtidige prioriteter i forhold til trafiksikkerhed og cykelstier mv. skal drøftes på udvalgsmødet. Drøftelsen tager afsæt i et oplæg præsenteret af administrationen.

Den nuværende trafikplan fremgår af kommunens hjemmeside. (https://trafikplan.frederikssund.dk/)

Senere vil Plan og teknik blive forelagt en beslutningssag i forhold til det videre arbejde med trafikplanen.

Inddragelse

Kommunens mobilitetsplan med det store antal medvirkende borgerbesvarelser vil blive medtaget i trafikplanen. Interessentgrupper vil løbende blive inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Movia har sendt forslag til Mobilitetsplan 2024 i politisk høring frem til fredag den 31. maj 2024. Administrationen har lavet et udkast til høringssvar. Plan og teknik skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd at fremsende høringssvaret til Movia. Plan og teknik skal endvidere beslutte, om administrationens udkast til høringssvar skal suppleres med yderligere bemærkninger, inden høringssvaret foreligges Økonomiudvalget og Byrådet. Movia deltager på et temamøde forud for behandling af punktet, hvor de fortæller om planen.

Movia deltager fra kl. 9.00. Fra Movia deltager Ressourcedirektør, Eskil Thuesen, Rådgivningschef Jesper Fønss samt kommunens rådgiver i Movia, Henriette Syrak Lund Tolstrup.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationens udkast til høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2024 suppleres med yderligere bemærkninger, samt at
2. Vedlagte høringssvar, eventuelt suppleret med udvalgets bemærkninger, fremsendes til Movia

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Movia har sendt forslag til Mobilitetsplan 2024 i politisk høring frem til fredag den 31. maj 2024. Plan og teknik skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd at vedlagte høringssvar fremsendes til Movia. Plan og teknik skal endvidere beslutte, om administrationens udkast til høringssvar skal suppleres med yderligere bemærkninger, inden høringssvaret forelægges Økonomiudvalget og Byrådet. Såfremt det er tilfældet, vil administrationen indarbejde udvalgets bemærkninger i et endeligt udkast og gøre opmærksom på dette i en supplerende sagsfremstilling, når sagen skal viderebehandles.

Høringsbrev fra Movia, samt forslag til Mobilitetsplan 2024 med tilhørende bilag er vedlagt som bilag.

Baggrund

Ifølge trafikselskabsloven skal Movia mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan sammen med de 45 kommuner og 2 regioner. Sidste gang Movia og kommuner og regioner aftalte en trafikplan var i 2020.

Movia har ligesom i 2020 valgt at lægge et bredere strategisk fokus på borgernes samlede mobilitet og kalder derfor planen for en mobilitetsplan. Arbejdet med at gøre den kollektive transport mere attraktiv for borgerne omfatter også, hvordan borgerne let kommer til og fra den kollektive transport.

Mobilitetsplanen temaer og forslag til indsatser

Planen sigter på at finde løsninger på udfordringerne med klima, trængsel i og omkring de større byer, og mangel på mobilitet uden for byerne. Movia påpeger, at hver for sig er de sjællandske kommuners og regioners mulighed for at bidrage til løsninger beskedne. Men sammen kan Movia og de 45 kommuner og 2 regioner levere stærke, langsigtede løsninger på de nationale klima-, mobilitets- og trængselsudfordringer. Forslaget til Mobilitetsplan 2024 indeholder fire temaer, hvor der for hvert tema er udpeget en række indsatser, som tager fat på disse udfordringer:

Administrationen vurderer, at de fire temaer og de tilhørende indsatser danner en god ramme for, hvordan kommuner, regioner og relevante aktører sammen kan tage fat på alle de udfordringer den kollektive trafik står overfor at skulle løse de kommende år. Administrationen har i vedlagte høringssvar skrevet input og bemærkninger inden for hver af de fire temaer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forslag til Mobilitetsplan 2024 Bilag 2_0
• Forslag til Mobilitetsplan bilag 1_0
• Forslag til Mobilitetsplan 2024_0
• Høringsbrev Forslag til Mobilitetsplan 2024_0 10
• Frederikssund Kommunes høringssvar til Mobilitetsplan 2024

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020 skal godkendes og sendes i offentlig høring. Byrådet besluttede den 9. august 2023 (sag nr. 126) at igangsætte lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020. Lokalplanen muliggør en højspændingsstation syd for Lyngerup. Med kommuneplantillæg 020 er lokalplan 172 i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende forslag til lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020 og sende planerne i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 2,9 ha og er beliggende ca. 300 meter syd for Lyngerup. Lokalplanen muliggør forsyningsanlæg i form en ny og større højspændingsstation, som skal erstatte den eksisterende højspændingsstation på arealet, som fjernes (se placering på bilag 1). Desuden kan arealer der ikke anvendes til højspændingsstation anvendes til forsyningsanlæg, som har tilknytning til eldistributionsnettet samt at arealer kan bruges til jordbrug. Ifølge ansøgeren, Energinet, skal den nye og større højspændingsstation etableres for at sikre fremtidig mulighed for tilslutning af VE-anlæg til elnettet, og som en del af den fremtidige forsyningssikkerhed. Udbygning af kapaciteten på elnettet vil også understøtte Frederikssund Kommunes klimamålsætninger om, at kommunen, som geografisk område, skal være CO2-neutral i 2045. Forsyningsanlæg må have en maks. højde på 12,5 meter, dog med undtagelse af etablering af op til 8 lynfangere, som skal have en maks. højde på 25 meter. Lynaflederne er nødvendige for at sikre højspændingsstationen mod havari ved lynnedslag. Energinet ønsker i første omgang, at etablere højspændingsstationen i et omfang der kræver 6 lynfangere og kan, ved behov for udvidelse af anlægget, etablere yderligere 2 lynfangere. Anlægget og lynaflederne skal etableres i en grå nuance.

Lokalplanen muliggør ligeledes, at der kan etableres tekniske bygninger, som er nødvendig for anlæggets drift, som fx manøvrebygninger. Bygninger må have et samlet etageareal på 400 m² inden for lokalplanområdet som helhed, et etageantal på 1,5 og en højde på 8,5 meter. Bebyggelsens facader skal udføres i mørkerøde, mørkegrå eller sorte teglsten i beton eller ler. Tage på bygninger skal udføres som enten sadeltage eller med ensidig taghældning. Tagbeklædningen skal være i teglsten af beton eller ler, tagpap, skifter eller metal. Tagbeklædningen skal udføres i en mørk grå, mørk brun, mørk grøn eller i en sort farve. Tage kan også udføres som et grønt tag med tagvegetation i form af sedum, græs eller lignende (levende tag). Der må etableres solceller på tage. Maks. glansværdi på bygninger, tage og solceller er på 10. (se bilag 2 for før og efter visualiseringer af anlægget og bygningerne fra 5 forskellige placeringer).

Vejadgang til lokalplanområdet sker af den eksisterende vejadgang fra Lyngerupvej, således der ikke skal etableres nye overkørsler.

Landskabet og grøn afskærmning af anlægget

Lokalplanområdet udgøres i dag af den eksisterende højspændingsstation, en manøvre bygning samt et dyrket jordareal. Sydøst for området står placeret to vindmøller samt et større træbeplantet areal bestående. Nord for området er der placeret højspændingsmaster, som er planlagt nedgravet i fremtiden. Landskabet omkring lokalplanområdet består hovedsageligt af dyrkede jordarealer i et let bølget landskab. Ca. 200 meter syd for lokalplanområdet ligger en fredet rundhøj. Lokalplanen overholder beskyttelseszonen på 100 meter omkring rundhøjen. Administrationen vurderer, at højspændingsstationen kun i et begrænset omfang svækker udsigten til rundhøjen og dette er hovedsageligt udsigten fra Søndervangen i Lyngerup (se visualisering 3 og 4 set fra Søndervangen). Højspændingsstationen vil blive afskærmet mod det omkringliggende landskab. Afskærmningen vil bestå af en blanding af nye og eksisterende 7,5 meter brede beplantningsbælter udgjort af træer og buske af egnskarakteristiske arter.

Overordnet planlægning

Området er i kommuneplan 2021 omfattet af rammeområde LT 4.5, som må anvendes til en højspændingsstation. Kommuneplantillæg 020 ændre på geografien på rammeområde LT 4.5 og muliggør udover den nye højspændingsstation, at der kan etableres forsyningsanlæg, som har tilknytning til eldistributionsnettet samt at området fortsat kan anvendes til jordbrug. Området er ligeledes omfattet af lokalplan 56, som aflyses ved vedtagelse af lokalplan 172.

Oversigt over placering, visualiseringer af anlægget, forslag til lokalplan 172, forslag til kommuneplantillæg 020 samt miljøscreening af planerne er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Der har ikke været afholdt borgermøde i forbindelse med udarbejdelse af planerne. Såfremt planerne godkendes sendes disse i offentlig høring i 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Bilag 2 - visualiseringer af højspændingsstation
• Bilag 3 - Forslag til lokalplan 172 for en højspændingsstation ved Lyngerup (webtilgængelighed)
• Bilag 4 - Forslag til kommuneplantillæg 020 for højspændingsstation ved Lyngerup (webtilgængelighed)
• Bilag 5 - Miljøscreening LP172 og KPT 020

Resume

Administrationen har undersøgt muligheden for etablering af 2 minus 1 veje på kommunens veje i by- og landzone. Sidste år blev der etableret syv 2 minus 1 veje. Dengang blev der orienteret om, at yderligere 5 veje mere ville blive forelagt udvalget.

Plan og teknik skal beslutte etablering af de nye 2 minus 1 veje. Dette for at øge sikkerheden for de bløde trafikanter samt den øvrige færdsel.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Frigivelse af puljen fortov og cykelsti på 250.000 kr.

2. Beslutte etablering af 2 minus 1 vej på strækningerne:

1. Græse Strandvej, Frederikssund (Byzone)

2. Ventevej, Frederikssund (Byzone)

3. Orebjergvej, Orebjerg Allé, Jægerspris (Landzone)

4. Hyllingeriis, Skibby (Landzone)

5. Selsøvej, Skibby (Landzone)

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til yderligere etablering af vejstrækninger med 2 minus 1 veje. Der er udarbejdet en større analyse af rådgiver og administration over kommunens veje i land og byzone.

En 2 minus 1 vej er en vej, hvor kørebanen visuelt indsnævres med en stiplet bred kantbane i begge sider, hvorved vejen i midten får et fælles kørespor, svarende til en smal vej. Trafikanterne i begge køreretninger skal derfor deles om ét kørespor, og skal, når der ikke er modkørende trafik, placere sig midt på vejen indenfor afstribningen. Kantbanen er stiplet og kan/skal overskrides, når der er modkørende færdsel. Dog skal bilister som altid tage hensyn til eventuelle bløde trafikanter, som færdes i vejkanten.

Formålet med en 2 minus 1 vej er at forbedre forholdene og give mere plads til de bløde trafikanter. Det er en billig måde at sikre de lette trafikanter på, da etableringen blot kræver en ændret afstribning af vejen. 2 minus 1 veje anbefales i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan 2013-2020 som et middel til at opnå færre ulykker og mindre alvorlige personskader.

2 minus 1 veje kan etableres i byer og på landeveje. Vejtypen må kun bruges på veje med begrænset trafikmængde (ÅDT mindre 3000). Derudover er der fastsat krav til oversigtsforhold ved møde med modkørende køretøjer. Fx. er kravet om mødesigt ved 60 km/t mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinje på 150 meter. Vejbredden skal være min. 4,8 m og max. 6,5 m. Administrationen følger her bl.a. bekendtgørelsen og politiets krav. Politiet skal endeligt godkende vores indstillinger til nye 2 minus 1 veje.

Administrationen har undersøgt kommuneveje i by- og landzone, som kan være potentielle 2 minus 1 veje. Her er oversigtsforholdene blevet undersøgt.

Af disse strækninger er der 5 strækninger, som opfylder krav om, ÅDT, vejbredde og krav om oversigtsforhold.

Det drejer sig om følgende strækninger:

1. Græse Strandvej, Frederikssund (Byzone)

2. Ventevej, Frederikssund (Byzone)

3. Orebjergvej, Orebjerg Allé, Jægerspris (Landzone)

4. Hyllingeriis, Skibby (Landzone)

5. Selsøvej, Skibby (Landzone)

Vejstrækninger i cykelstihandlingsplanen er ligeledes blevet undersøgt, men overholder ikke kravene om oversigts og vejbredder. De strækninger, som opfylder kravene, kan ses på kortbilag 1.

Administrationen anbefaler, at der etableres 2 minus 1 veje på de 5 veje i 2024. Etableringen af disse vejstrækninger er estimeret til at koste 250.000 kr.

Administrationen foreslår, at omkostningerne finansieres via puljen til cykelstier og fortove, som er på 250.000 kr i budget 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat 311.000 kr. for puljen til cykelstier og fortove. Der forventes en overførsel af merforbrug fra 2023 til 2024 på 61.000 kr. til puljen. Overførslen forventes at blive behandlet på Byrådet i april måned. Herefter vil budgettet for puljen udgøre 250.000 kr. i 2024, som søges frigivet i nærværende sag.

Bilag

• Bilag 1 - 2 minus 1 veje_2024

Resume

Udvalget skal i denne sag tage stilling til om 2 private stier i Græse Bakkeby skal ændres fra private stier til kommunale stier. Årsagen er, at de er betydende for skolebørns færdsel til og fra Trekløverskolen, Græse Bakkeby. I alt er der tale om ca. 350 m sti.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. De 2 stier optages som kommunale stier.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund for sagen

I Græse Bakkeby er der et omfattende stisystem, som gør det muligt for bl.a. skolebørn at komme i skole uden at køre på trafikerede veje. Hovedparten af stierne er kommunale stier og vedligeholdes derfor af kommunen. En del af stierne er private stier, som vedligeholdes af grundejer.

Som hovedregel er de store, gennemgående stier kommunale stier, mens de mindre lokale stier er private. Der er dog to undtagelser fra denne hovedregel i Græse Bakkeby. Der er to stier, som er en del af hovedstisystemet, men oprindelig er de anlagt som private stier, og tilhører en grundejerforening med 18 medlemmer samt en boligforening. Se kortbilag. Kommunale stier er vist med rød. Private stier er vist med gul. De to private stier, som denne sag handler om, er vist med grøn.

Lovgivning

Private stier er ikke reguleret af vejlovgivningen. Vejlovgivningen kan derfor ikke bruges til at pålægge ejeren af en privat sti at holde den åben eller sikre et acceptabelt niveau af vedligehold.

Private stier kan være omfattet af en lokalplan eller en servitut. Men det kræver, at lokalplanen/servitutten er præcist formuleret og definerer placering af sti, type af belægning og at den skal holdes i forsvarlig stand. Lokalplanen for dette område er upræcis, og kan derfor ikke bruges i forhold til at kræve stier holdt åbne og i forsvarlig stand. Administrationen har ikke lovhjemmel til at kræve stien vedligeholdt af grundejer.

Reelt kan grundejer således vælge at lukke stien, eller lade den forfalde.

Hvad koster det at optage dem som kommunale stier?

De 2 private stier har en samlet længde på ca. 350 m. Årligt vil det betyde en driftsomkostning på 4.200 kr. Dertil vil der være en omkostning på 6.800 kr. på asfalten. I alt en driftsomkostning på 10.000 kr.

Administrationen vurderer, at der skal forventes et årligt slid på asfalten svarende til ca. 6.500 kr.

Dele af stierne er i dårlig stand. Der har været faldulykker, hvor børn er faldet og kommet til skade. En istandsættelse er påkrævet. Administrationen skønner, at det koster ca. 94.000 kr. at sætte stierne i forsvarlig stand. Denne omkostning vil blive finansieret via slidlagspuljen.

Hvis stierne optages som kommunale stier, er der også behov for at ændre på matrikelskel. Administrationen anslår, at det koster ca. 55.000 kr. til en landinspektør at rette matrikelskel.

Administrationen forventer, at kommunen kan købe arealet af Grundejerforeningen og Boligforeningen for 0 kr.

Hvis stierne ændres til kommunale stier, vil det i alt koste ca. 149.000 kr. i engangsudgift og ca. 11.000 kr. årligt i drift.

Alle priser er uden moms.

Hvad kan forventes, hvis stierne forbliver privat?

Grundejerforeningen ejer den nord/syd gående sti og ca. halvdelen af den øst/vest gående sti (i alt ca. 250 m af de 350 m sti). Grundejerforeningen har meddelt, at de ikke har råd til at vedligeholde stien, og ikke ønsker at være ansvarlig for faldulykker. Grundejerforeningen agter derfor at lukke deres del af stien.

Det vil betyde, at skolebørn fra den sydlige del af Græse Bakkeby ikke længere har en direkte forbindelse til skolen via et lukket stisystem.

Skolebørn kan derfor vælge mellem at køre på vejen med trafik eller at blive kørt i skole af forældrene. Dette er ikke i overensstemmelse med kommunens klimahandlingsplan, hvor børn og unge skal være selvtransporterende.

Administrationen anbefaler, at stierne optages som kommunale stier. De årlige driftsomkostninger afholdes indenfor eksisterende ramme. Et nyt slidlag samt omkostninger til landinspektør finansieres via slidlagspuljen.

Inddragelse

Der har været dialog med Grundejerforeningen og Boligforeningen.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat 12,4 mio. kr. til projekt Slidlagsarbejder, som er frigivet ved budgetvedtagelsen for 2024. I nærværende sag søges der udmøntet 149.000 kr. fra Slidlagsarbejder til optagelse af to nye kommunale stier. De afledte driftsomkostninger ved optagelse af de to nye stier afholdes indenfor eksisterende ramme.

Bilag

• Bilag med kort og foto

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af den midterste længe af en lade (tiloversbleven landbrugsbygning) på Urtebækvej 2, 3550 i Hørup landsby. Bygningen på Urtebækvej 2 er i lokalplan 29.2 fastlagt som bevaringsværdig. Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal gives dispensation til nedrivning af den midterste længe.

Indstilling

Administrationen indstiller Plan og teknik, at:

1. Der gives dispensation til nedrivning af den midterste længe på Urtebækvej 2, 3550

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På ejendommen Urtebækvej 2, 3550 er gården (bebyggelsen) fastlagt som bevaringsværdig, jf. lokalplan 29.2. Bygningen er ikke registreret som bevaringsværdig i SAVE-registret. Der er ansøgt om nedrivning af den midterste længe af gården, se bilag 1 med markering af den bygning som ansøges nedrevet. Laden er opført i 1922.

Ansøgningen begrundes med, at laden er stærkt forfalden. Taget på bygningen er utæt og uden brugbart fundament. Væggene har været udsat for fugt igennem mange år, og de har derfor ingen styrke. Som resultat heraf er flere af væggene ved at falde sammen. Ansøgningen begrundes yderligere med, at laden ikke fremstår som værd at bevare, grundet råd og svamp i både murværk og tagkonstruktion.

Lokalplanens bestemmelser

En nedrivning af laden på Urtebækvej 2 kræver dispensation fra gældende lokalplan nr. 29.2, som indeholder bevarende bestemmelser. I lokalplanens § 9.1 er der fastsat bestemmelse om, at eksisterende bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre Byrådet giver tilladelse hertil.

Høring

Sagen har været i høring hos Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund og ROMU. Af begge høringssvar fremgår det, at der ikke er nogen indvendinger mod nedrivningen af laden.

Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund påpeger i deres høringssvar, at nedrivning af den midterste længe ikke vil påvirke det samlede bygningsindtryk i forhold til det øvrige bymiljø.

ROMU påpeger i deres høringssvar, at bygningen er typisk for landbrugets produktion på opførelsestiden. Bygningen repræsenterer dog ikke en betydelig kulturhistorisk værdi. I forhold til bygningens værdi for det samlede kulturmiljø, bemærker ROMU, at dels er ejendommen beliggende i landsbyens periferi, dels vender bygningen væk fra vejen, og bygningen er derfor mindre synlig fra Urtebækvej.

Bygningens tilstand

Administrationen vurderer ud fra det indsendte billedmateriale, at bygningen har været misvedligeholdt i mange år. Ejendommen viser tydelige tegn på, at tidligere ejere har haft en manglende forståelse for vedligeholdelse af ældre bebyggelse. Dette ses bl.a. i, at der er fjernet vigtige bærende elementer i svinestalden, hvilket har resulteret i, at taget er sunket. Dertil er gårdspladsen på et tidspunkt blevet hævet, uden der er taget hensyn til ejendommens sokkel/væg, hvilket har resulteret i at vand har kunne sive ind i murværket og svækket dette, samt været medvirkende til råd i træværk.

Ansøger har sendt billeder i ansøgningen, der viser bygningens tilstand. Se bilag 2.

Vurdering af bygningens værdi

Formålet med lokalplanen er at sikre, at eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares. Laden indgår i et trelænget gårdanlæg.

Administrationen vurderer, at laden udgør en mindre kulturhistorisk værdi.

Administrationen vurderer ligeledes, at længen er af underordnet betydning for de bevaringsmæssige værdier for ejendommen og lokalplanområdet grundet, at gården stadig bibeholder de vigtigste og væsentligste bygningsvolumener. Bebyggelsen vil stadig fremtræde tidstypisk for perioden og typen af bygning, da bygningsmassen fortsat vil fremstå som mindre længehuse.

Inddragelse

Der vil blive udført naboorientering i den udstrækning, det vil blive vurderet relevant af administrationen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - kort med markering af længe som ansøges nedrevet
• Bilag 2 - Urtebækvej 2 fotodokumentation samlet i et dokument

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en dispensationsansøgning om at udbygge Kalvøvej 20, 3600 Frederikssund med en hoteltilbygning mod syd i lokalplanens byggefelt. Projektet er ansøgt med en totalhøjde, som er 2,2 meter højere end eksisterende murkrone på Restaurant Kalvø. Derudover er projektet ansøgt med facader dels muret og dels træbeklædte. I lokalplanen er totalhøjden bestemt til ikke at måtte være højere end den eksisterende bygning Restaurant Kalvø og facader skal fremtræde som muret byggeri. Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal gives dispensation til højden på hoteltilbygningen og udformningen af byggeriets facader.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal gives dispensation til at højden øges med 2,2 m over murkrone fra eksisterende Restaurant Kalvø.
2. Beslutte, hvorvidt der skal gives dispensation til at byggeriet kun fremstår delvis muret.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Indstillingspunkt 1 - dispensation til, at højden øges med 2,2 m over murkrone fra eksisterende Restaurant Kalvø:

For stemte: Michael Tøgersen (I) , Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Lars Jepsen (A).

Lars Jepsen (A) stemmer imod, idet hotellet skal kunne opføres indenfor lokalplanens rammer.

Indstillingspunkt 2 - dispensation til, at byggeriet kun fremstår delvis muret:

Godkendt.

Udvalget ønsker, at udvikler går i dialog med ejerne af den omkringliggende bebyggelse ift. parkering, idet bevoksning ind mod naboerne så vidt muligt bevares.

Sagsfremstilling

Restaurant Kalvø, som ligger på et højdedrag med udsigt over fjorden mod vest, ønskes udbygget med tilhørende hotel og festsal. Der er noteret to bygninger på grunden, bygning 1 er restaurant, café og konferencecenter uden overnatning opført i 1952 og på i alt 776 m2. Bygning 2 er en 30 m2 lagerbygning opført i 1957.

Den ansøgte hotelbygning kommer til at fremstå med 2 - 3 etager mod vest og fulde 3 etager mod øst. Bygningen søges udført i rød tegl med murfremspring og øverste etage samt indgangsparti til hotel i en hvid trækonstruktion. Hotelbygning og restaurant kobles sammen med en mellembygning i glas. Byggefeltet i lokalplan 48 udnyttes fuldt ud og hotellet vil kunne rumme 69 værelser med eget bad heraf 5 handicapvenlige værelser. Udbygning af Restaurant Kalvø med 69 hotelværelser er en unik mulighed for at øge såvel ferieturismen og konferenceturismen i byen. Mange af kommunens større virksomheder efterspørger overnatningsmuligheder til deres udenlandske samarbejdspartnere.

Byggeriet opføres på baggrund af Lokalplan 48

Udbygning sker med udgangspunkt i den gældende lokalplan 48, vedlagt som bilag. Formålet med lokalplanen er at bevare det rekreative område Kalvøen som et grønt fritidsområde – bypark for Frederikssund by og sikre at Restaurant Kalvø kan udbygges med hotel- og kursusfaciliteter, på en måde der passer ind i området. Administrationen vurderer, at lokalplanens formål om at sikre et grønt fritidsområde og udbygning af hotel- og kursusfaciliteter stadig er sikret ved at hotellet bliver bygget indenfor byggefeltet og at området fortsat kan bruges som et rekreativt område for kommunens borgere.

Det fremsendte projekt om opførelse af en hoteltilbygning kræver dispensation fra følgende af lokalplanens bestemmelser:

• § 7 stk. 2. Bebyggelsen til hotel- og kursusfaciliteter må ikke gives større højde end den eksisterende bygning, Restaurant Kalvøen.
• § 8 stk. 2. Bygningen skal fremtræde som muret byggeri med en rød eller mørk tagbelægning af tegl, tagpap eller skifer.
• § 7 stk. 3. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hver enkelt tilfælde.
• § 9 stk. 2 Rydning af træer og sammenhængende beplantning må ikke finde sted uden byrådets godkendelse.

Dispensationsansøgningerne for § 7, stk. 3 og § 9, stk. 2 er af administrationen vurderet til at være af underordnet betydning, da dispensationerne er en forudsætning for byggeri inden for byggefeltet. De vil dermed blive håndteret af administrationen inden for almindelig praksis.

Dispensation fra højdebestemmelser

Det fremsendte projekt kræver en dispensation fra lokalplanen i forhold til byggeriets højde. Der søges om dispensation til at øge byggeriets højde med 2,2 meter over murkrone på eksisterende Restaurant Kalvø for at sikre tilgængelighed i bygningen samt sikre overholdelse af BR18’s nye og skærpende krav sammenholdt med BR85, som var gældende ved lokalplanens vedtagelse.

Kystdirektoratet har givet dispensation til en øget bygningshøjde på 2,2 m - J.nr. 20/04376-12. Dispensationen blev givet den 8. februar 2022 og er gældende 3 år fra udstedelsesdatoen. Kystdirektoratet bemærker, at der ikke kan forventes dispensation til projektet igen, hvis der ikke bygges inden for denne afgørelses gyldighedsperiode.

Administrationen bemærker, at dispensationen, som er meddelt fra Kystdirektoratet, ikke kan forventes at blive meddelt til projektet igen, hvis der ikke bygges inden for denne afgørelses gyldighedsperiode. Det er dermed i udgangspunktet ikke muligt for bygherre, at ansøge om at bygge højere end eksisterende murkrone på Restaurant Kalvø på et senere tidspunkt.

Administrationen anbefaler, at der gives dispensation til en øget bygningshøjde på 2,2 m for at imødekomme der skærpede krav til isolering og tilgængelighed.

Dispensation fra bygningens ydre fremtræden

Ifølge lokalplanen skal bygningen fremstå som muret byggeri. Den ydre fremtræden på den ansøgte bygning er en blanding af murværk og træbeklædning med lodret listebeklædning. Særligt markant er det, at hotellets øverste etage opføres i hvid træbeklædning, uden at murværket er ført med op.

På hotelbygningens østfacade vil det fremtidige forhold mellem tegl og træbeklædning ca. være 60/40 %. Restaurant Kalvøs facade mod øst fremstår i dag som mur og glas med hvid listebeklædning under tagudhæng.

På hotellets vestfacade vil det fremtidige forhold mellem tegl/træbeklædning ca. 50/50 %. Restaurant Kalvøs facade mod vest fremstår i dag med hvide vinduespartier, hvor vinduerne er indrammet af hvide facadeplader. Over vinduespartiet er etableret vandret listebeklædning, hvidmalet og uden fremspring. Tagudhæng er listebeklædt og hvidmalet på undersiden.

Administrationen bemærker, at lokalplanens formål bl.a. er at sikre, at Restaurant Kalvø kan udbygges med hotel- og kursusfaciliter på en måde, der passer ind i området. Tilbygningen skal dermed materiale- og udtryksmæssigt spille sammen med den eksisterende Restaurant Kalvø og den skal passes ind i det det rekreative område under hensyntagen til eksisterende træer, beplantning og stisystemer. Tilbygningens store andel af træværk i det indsendte projekt skaber ikke umiddelbart sammenhæng med Restaurant Kalvø især fra ankomstområdet mod øst. Administrationen bemærker desuden, at tilbygningen er koblet til Restaurant Kalvø ved etablering af en mellembygning i træ og glas, hvilket gør at de to bygningskroppe opleves som separate enheder. Samlet set vurderes den arkitektoniske kvalitet ikke at være høj, særligt set i lyset af den særlige beliggenhed og det store potentiale der er på Kalvøen. Administrationen anbefaler ikke, at der dispenseres til at så stor en andel af byggeriet udgøres af træ.

Inddragelse

Der vil blive udført naboorientering i det udstræk, som administrationen vurderer nødvendigt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Skitseforslag til Kalvø Hotel
• Lokalplan 48 Kalvø

Resume

Der er gennemført en analyse af den fremtidig trafikafvikling i Frederikssund Midtby. I denne sag orienteres om hovedresultater i den gennemførte analyse. Chefkonsulent Anker Riis deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet efterspurgte i forbindelse med Kommuneplan 2021 et aktuelt vidensgrundlag for planlægningen i Frederikssund By. Detailhandelsanalyse, parkeringsanalyse og trafikanalyse var alle forældede. Byrådet afsatte derfor på budgetterne i 2022 og 2023 midler til aktuelle analyser, som skulle styrke vidensgrundlaget. Resultatet af de opdaterede analyser af parkering og detailhandel er forelagt Plan og teknik i 2023 og nu foreligger også den opdaterede trafikanalyse for Frederikssund By.

Trafikken i Frederikssund Midtby ventes at stige i de kommende år dels som følge af den normale udvikling af bilismen, den planlagte udvikling af Frederikssund By med fortsat udvikling af boligområder og dels som følge af ændring af trafikflowet grundet etableringen af Frederikssundmotorvejen og dennes opkobling på Frederikssund med tilslutningsanlæg ved henholdsvis Marbækvej og Ågade.

Trafikken i Frederikssund Midtby afvikles i dag overordnet godt i morgen- og eftermiddagsspidstimen. Der er enkelte svingbevægelser, som oplever forsinkelse, men hvor den kø, som opstår, hurtigt afvikles igen. F.eks. kan der opstå periodevis kø på Jernbanegade fra syd op mod krydset ved Ågade/Nygade i morgenspidstimen. I eftermiddagsspidstimen opstår der kortvarigt kø på nogle af benene i rundkørslen (Bruhnsvej/Nygade/A. C. Hansensvej) når trafikintensiteten er størst og når der er krydsende fodgængere i rundkørslen. I begge spidstimer er der også nogen kø på Ådalsvej fra nord i krydset med Ågade.

I fremtiden når byudviklingsområderne i Frederikssund by er etableret og når Frederikssundsmotorvejen er udbygget, vurderes det, at der vil opstå opstuvninger af trafikken, særligt i eftermiddagsspidstimen. I dette tilfælde er der en række tiltag, som er nødvendige for at afvikle den trafik, som opstår. Det vigtigste tiltag er ombygningen af rundkørslen Bruhnsvej/Nygade/A. C. Hansensvej. Rundkørslen er for lille til at afvikle trafikvæksten. Der foreslås en ombygning af rundkørslen til et signalreguleret og trafikstyret kryds, hvor hovedretningen er Nygade – A. C. Hansensvej, og hvor Bruhnsvej tilkobles som sidevej. Yderligere foreslås en række mindre tiltag, som er medvirkende til optimering af trafikafviklingen lokalt i de enkelte kryds. Etablering af signalanlæg ved Ågade-Bakkegade kan forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter og ved koordinering med det eksisterende signalanlæg ved Ågade-Jernbanegade kan der sikres en prioriteret afvikling af bustrafikken. Etablering af lyskryds ved Bakkegade er besluttet finansieret via den tekniske anlægspulje på Plan og teknikmødet den 7. februar 2024. Signalanlægget vil være klar ultimo 2024.

Ændret trafikstyring af Ågade-Jernbanegade samt reduktion til 1 spor fra syd og etablering af fremført cykelsti kan reducere kødannelser fra syd og forbedre både trafikafvikling og tryghed for cyklister. Køen på Ådalsvej kan ligeledes afhjælpes ved at optimere signalstyring med trafikstyring i krydset.

Justering af grøntidsfordeling ved Bruhnsvej-Kalvøvej-Bløden er nødvendig, når Blødevejskvarteret får adgang fra Kalvøvej jf. lokalplanen for Lille Blødekvarteret.

Løsningerne nævnt ovenfor kan samlet set forbedre trafikafviklingen, således at den forventede trafikmængde i 2035 kan afvikles tilfredsstillende.

Den gældende trafikplan indeholder et forslag om forlægning af Jernbanegade fra Roskildevej og frem til Bakkegade. Det vurderes, at dette projekt ikke er nødvendigt for at få trafikken til at fungere i Frederikssund Midtby i de næste mange år, mens det derimod vil blive nødvendigt at ombygge rundkørslen Bruhnsvej/Nygade/A. C. Hansensvej indenfor en overskuelig årrække. Administrationen vil udarbejde et budgetforslag vedr. ombygning af rundkørslen.

Inddragelse

Administrationen påtænker på baggrund af trafikanalysen at indarbejde forslaget om ombygning af rundkørslen Bruhnsvej/Nygade/A. C. Hansensvej i Kommuneplan 2025 og i næste revision af trafikplanen. Samtidig tages forslaget om forlægning af Jernbanegade fra Roskildevej frem til Bakkegade ud i disse planer. Borgerne inddrages ved høringen af kommuneplan 2025.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• 2023_099-20-002 Trafiksimulering af Frederikssund Bymidte_v2.docx

Resume

Sillebrocenteret og gågaden er kommunens vigtigste detailhandelsområder, men de to områder er adskilt af den stærkt befærdede Nygade. Administrationen har vurderet muligheden for at skabe bedre sammenhæng imellem disse to områder. Udvalget anmodes om at beslutte, om administrationen skal arbejde videre med et forsøg, hvor de bløde trafikanter prioriteres i krydset Nygade/Jernbanegade, således at der skabes en forbindelse mellem de to detailhandelsområder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte om, administrationen skal arbejde videre med løsningen om iværksættelse af en forsøgsperiode, hvor de bløde trafikanter prioriteres i krydset Nygade/Jernbanegade.

Beslutning

Udvalget besluttede, at administrationen ikke skal arbejde videre med en forsøgsperiode.

Sagsfremstilling

Sillebrocenteret og gågaden er kommunens vigtigste detailhandelsområder. De er imidlertid adskilt af den stærkt befærdede Nygade. Nygade skaber endvidere en barriere mellem stationen og Frederikssund Midtby. Det er derfor oplagt at overveje om barrierevirkningen kan mindskes evt. ved at regulere trafikken og etablere bredere fortove, cykelstier og fodgængerkrydsninger. Dette kan medvirke til at løfte handelslivet i gågaden, da bymidten bindes sammen som et handelsstrøg og dermed skabes en bedre sammenhæng for livet i bymidten. Det harmonerer med det øvrige arbejde som i øjeblikket pågår omkring Frederikssund bymidte.

Undersøgelsen af den fremtidige fremkommelighed i Frederikssund by viser, at der vil opstå opstuvning af trafikken ved rundkørslen Bruhnsvej/Nygade/A. C. Hansensvej. Derfor vil en ombygning af krydset Nygade/Jernbanegade, hvor indkørsel til Roskildevej lukkes, sandsynligvis resultere i en mindskelse af trafikmængden i rundkørslen ved Brunsvej. Administrationen vil gerne have mulighed for at arbejde videre med projektet, hvor vi som et forsøg midlertidigt ombygger krydset og foretager før- og eftertællinger på de berørte vejstrækninger, således at en evaluering af de ændrede trafikstrømme kan foretages.

Forsøgsordningen vil, afhængig af tilladelser fra politi og beredskab, løbe fra d. 1. maj til 31. oktober 2024.

Løsninger som kan mindske Nygades barrierevirkning:

Kørebanearealet gøres mindre. Svingbaner mindskes eller fjernes, arealerne ændres til cykelstier og fodgængerovergangen tættest på Sillebrocenteret gøres bredere og mere synlig, hvorved overgangen fremstår som en passage til gågaden.

Med afmærkning og skilte vil administrationen fjerne mulighederne for, at bilister kan dreje til højre fra Nygade til Jernbanegade og til venstre fra Ågade til Jernbanegade. Jernbanegade vil i krydset ved Nygade blive forbeholdt busser og taxaer. Der vil også ske en forkortelse af højresvingsbanen på Nygade ind til Bløden. Det giver mulighed for at gøre Nygades vejprofil smallere, hvilket vil skabe en bedre sammenhæng mellem Sillebrocenteret og gågaden for bløde trafikanter. Ligesom rundkørslen Brunsvej/Nygade/A.C. Hansensvej vil blive aflastet.

Tiltag med afmærkning vil skabe plads til etablering af cykelsti på den østlige side af Jernbanegade og muliggøre bredere cykelstier på Nygade. Løsningen vil i mindre omfang have konsekvenser for biltrafikken igennem byen, da det kun er biltrafik ad Nygade, som normalt ville svinge ind på Jernbanegade/Roskildevej, der vil blive påvirket. Strandvangen og Ådalsvej vil få større betydning som adgangsvej til Roskildevej end i dag.

Administrationen anmoder om en godkendelse af, at arbejdet med projektet kan fortsætte med iværksættelse af en forsøgsperiode, hvor de bløde trafikanter prioriteres i krydset Nygade/Jernbanegade.

Inddragelse

Der har ikke været inddraget andre parter. Hvis drøftelsen munder ud i, at administrationen skal arbejde videre med løsningen, vil der skulle fortages en høring af såvel politi og beredskab, ligesom der skal udarbejdes analyser for konsekvenserne af lukningen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Nygade-Jernbanegade_v2

Resume

Med denne sag orienteres Plan og teknik om status på budgetaftalen vedr. færgen Columbus.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af Budget 2024-2027 blev det besluttet, "at man frem til 1. april 2024 ville give interesserede mulighed for, at undersøge/ afdække mulighederne for overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion. Parterne er villige til at overdrage skibet til anden side. Sideløbende med dette undersøges det, hvad en nyere færge vil koste i anskaffelse/drift. Desuden afdækkes det, hvilke omkostninger det vil have for kajanlæg mv. så endelig løsning for at sikre færgeoverfarten mellem Kulhuse og Halsnæs findes. Byrådet ønsker at træffe endelig beslutning inden sommerferien 2024. Columbus fortsætter, indtil anden beslutning er truffet"

Administrationen kan oplyse udvalget, at ingen interesserede har rettet henvendelse for overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion.

Administrationen vil med sag i maj orientere udvalget om, hvilke muligheder der er for fortsat drift af overfarten.

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor. I denne sag har udvalget en indledende drøftelse af arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Drøfte, om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.
2. Drøfte, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
3. Drøfte, udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.

Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:

1. Det organisatoriske spor
2. Det lokalpolitiske spor
3. Det nationale spor

Byrådet har besluttet, at der skal ske en afrapportering af arbejdet i det tre spor ultimo 2024 og ultimo 2025.

I vedlagte bilag 1 er administrationens tilgang til arbejdet i de spor beskrevet nærmere. Notatet har ligeledes været drøftet i Hoved MED-udvalget.

Fagudvalgene har en indledende drøftelse af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor på møderne i april med henblik på forelæggelse af en beslutningssag på fagudvalgsmøderne i maj måned.

Det lokalpolitiske spor handler om, hvordan udvalg og Byråd kan understøtte øget frisættelse og regelforenkling og derigennem frigøre tid til kerneopgaven. Helt konkret foreslås dette at ske ved følgende tiltag, jf. Byrådets beslutning 25. oktober 2023:

• At der frem mod næste byrådsperiode gennemføres en sanering i politikker og strategier med henblik på at forenkle ”styringshierarkiet”.

Udvalget skal beslutte, om de eksisterende politikker og strategier, herunder handlingsplanerne, indenfor udvalgets område, fremadrettet kan forenkles. På sigt bør der arbejdes henimod, at have færre niveauer i ”styringshierarkiet” på det politiske niveau. I dag findes der 4 niveauer på det politiske niveau, herunder en overordnet vision, politikker, strategier og handlingsplaner i kommunens ”styringshierarki”.

• At de enkelte udvalg tager stilling til, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

I forhold til ændringer i opfølgnings- og kontrolprocedurerne skal det overvejes, hvordan der kan ske en forenkling indenfor hvert udvalg. Det kan ske ved f.eks., at antallet af opfølgninger reduceres i løbet af et år, at metoden forenkles, eller ved, at en række sager fremover delegeres til administrationen.

• At fagudvalgene drøfter input til formulering af målsætninger for arbejdet i det lokalpolitiske spor. På sagen i maj fremlægger administrationen forslag til målsætninger ud fra udvalgenes input, som Byrådet orienteres om i 1. halvår 2024.

Der formuleres et enkelt mål for udvalgets samlede arbejde i det lokalpolitiske spor. Et mål, der gerne må afspejle de forskellige vilkår, målgrupper og medarbejdergrupper, som udvalget agerer overfor.

Fagområdets overvejelser om forenkling af ”styringshierarkiet”, delegering, opfølgning, kontrol m.v. inden for udvalgets område, herunder forslag til evt. ændringer.

Se input i bilag 2.

Fagområdets beskrivelse af, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, m.v., der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

Se input i bilag 2.

Fagområdets inspiration til et muligt mål for udvalgets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor.

Se input i bilag 2.

Inddragelse

MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Notat frisættelse gennem tillid og regelforenkling
• Bilag 2: Frisættelse gennem tillid og regelforenkling - input fra fagområdet (PT)

Resume

Plan og teknik samt Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. mulighederne for opsamling og genbrug af regnvand, både for kommunen, private og virksomheder, eventuelt i samarbejde med Frederikssund Erhverv og Klimarådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik samt Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en sag.

Fraværende: Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Plan og teknik samt Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning om en sag vedr. mulighederne for opsamling og genbrug af regnvand, både for kommunen, private og virksomheder, eventuelt i samarbejde med Frederikssund Erhverv og Klimarådet.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har den 19. marts 2024 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anfører flg. i anmodningen:

"Jørgen Bech stiller forslag om at fagudvalgene

KNE og P&T, på et fagligt kvalificeret grundlag, drøfter og beslutter muligheder for at øge kendskabet og udbredelsen af mulighederne for opsamling og genbrug af regnvand, både for kommunen,

private og virksomheder, eventuelt i samarbejde med Frederikssund Erhverv og Klimarådet.

Genbrug af regnvand til bilvask, toiletskyl, tøjvask, havevanding m.m. er en rigtig god ide, både fordi det reducerer forbruget af rent drikkevand til formål, der ikke kræver rent drikkevand. Regnvand er på den måde en ressource, og kan overordnet set medvirke til kommunens klimahandleplan.

F.eks. kan man for ca. 35.000 kr. få et komplet regnvandsanlæg til et enfamilieshus til at opsamle og genbruge regnvand. Dermed kan en familie erstatte drikkevand med regnvand til flere formål, og dermed spare mange tusinde liter drikkevand, ved at bruge regnvand til toiletskyl, tøjvask og havevanding m.m. Toiletskyl står for godt 25% af vores samlede vandforbrug i en familie. Samlet vil en familie med et regnvandsanlæg kunne spare op til 50% af drikkevandsforbruget, ved at bruge regnvand til toiletskyl, tøjvask og andet. Det er naturligvis nemmest og billigst at installere ifm. nybyggeri.

Der er mange tilsvarende muligheder i kommunale bygninger samt hos virksomheder, der f.eks. også har brug for at vaske køretøjer og maskiner m.m.

Brug af regnvand, som erstatning for drikkevand til andre formål end drikkevand, er en god metode til genbrug af vand. Mange private husejere har allerede installeret regnvandstanke, der opsamler regnvand, så det kan genbruges til fx tøjvask, toiletskyl og havevanding. Der findes også eksempler på boligforeninger og virksomheder, der opsamler regnvand fra tage og genbruger det til toiletskyl og/eller tøjvask.

Ved anvendelse af regnvand og ved planlægning af projekter, der skal håndtere og integrere vand i byer eller på rekreative arealer, er det vigtigt at sikre, at projektet ikke medfører sundhedsmæssige risici.

Jeg er klar over at der ikke er lovhjemmel til at kræve sådanne anlæg, men klimahandleplanen forudsætter jo at kommunen går forrest. Kommunens muligheder for at støtte genbrug af regnvand, både i lokalplanlægning og i byggesagsbehandling kan f.eks. være at informere, støtte og hjælpe private og virksomheder med henblik på at fremme brug af regnvand, der hvor rent drikkevand ikke er strengt nødvendigt. Især er der en problematik i forhold til vandafledningsafgifter, som bør kunne løses i samarbejde med NOVAFOS.

Jeg vedlægger et link fra klimatilpasning.dk til jeres inspiration https://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/genbrug-af-regnvand/

Denne portal er forankret i Miljøstyrelsen og er et tværgående samarbejde med en række ministerier, styrelser og interessenter, herunder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

• Meddelelser fra formandskabet
• Lokalplan 165

  for en del af erhvervsområdet i den nordlige del af Frederikssund, kommuneplantillæg 017 for en del af erhvervsområdet i den nordlige del af Frederikssund til Kommuneplan 2021 med tilhørende miljøvurdering er blevet påklaget.

• Frederikssund Kommune har deltaget i fælleskommunalt udbud af asfaltarbejder med Halsnæs-, Gribskov-, Hillerød-, Hørsholm- og Allerød kommuner i to perioder fra 2017-2020 og 2021-2024.

Kommunerne opnåede gode tilbud på arbejderne og har været tilfredse med samarbejdet, som har lettet den administrative udbudsproces og givet mulighed for erfaringsudveksling mellem kommunerne. Selve udbudsprocessen blev billigere som følge af stordriftsfordele. Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Allerød og Hørsholm har derfor administrativt planlagt et samarbejde om et nyt tværkommunalt udbud af asfaltarbejder for årene 2025- 2028.

Frederikssund Kommunes budget til vedligeholdelse af færdselsarealer er på ca. 12,5 mio. kr. Af denne pulje vil administrationen disponere ca. 7 mio. kr./år til udbuddet. Der er således fortsat råderum til budgetmæssige ændringer inden for det samlede område. Sommeren 2024 forventes udbudsmaterialet at være klar til efterfølgende annoncering i efteråret, således at der kan indgås kontrakt med virkning fra april 2025.

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik april - 2024

Åben beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.