Social og sundheds møde den 08. februar 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 danner rammen for kommunens arbejde med sundhed, og samtidig er forebyggelse og sundhedsfremme et udviklingsområde i kommunens Børne- og Ungepolitik 2021-2024. Der blev i 2023 udarbejdet to handleplaner under sundhedspolitikken med fokus på henholdsvis fællesskaber og højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet. Byrådet besluttede 26. april 2023 (sag nr. 77), at der i 2023 også skulle udarbejdes en handleplan for kronisk sygdom med udgangspunkt i nye nationale kvalitetsstandarder på området. De nye standarder udkom 26. januar 2024, og derfor udarbejdes handleplanen først i 2024. I nærværende sag foreslås, at der i 2024 også udarbejdes en handleplan for børns sundhed, som gælder for perioden 2024-2026.

Centerchef Charlotte Bidsted, Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre og leder af Sundhedsplejen Bodil Marie Gjøl deltager under behandling af punktet i Børn, familier og forebyggelse. Sagen forelægges Børn, familier og forebyggelse og Social og sundhed parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse samt Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der i 2024 udarbejdes en handleplan for børns sundhed under Sammen om sundhed 2022-2026.

Beslutning

Anbefales, idet Social og sundhed støtter op om Børn, Familie og Forebyggelses ønske om et temamøde. Social og sundhed opfordrer til inddragelse af kultur- og fritidslivet.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Sundhedspolitikken sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Samtidig danner politikken rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante effektmål.

Der er i 2023 udarbejdet to handleplaner under sundhedspolitikken: Flere i fællesskaber (Social og sundhed 9. marts 2023, sag nr. 25) og Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet (Omsorg og ældre 9. marts 2023, sag nr. 21). De relevante udvalg forelægges en status for implementering af handleplaner samt øvrige indsatser under sundhedspolitikken i marts 2024.

Byrådet besluttede 26. april 2023 (sag nr. 77), at der i 2023 også skulle udarbejdes en handleplan for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom med udgangspunkt i nye nationale kvalitetsstandarder på området. De nye standarder blev først offentliggjort 26. januar 2024, og handleplanen vil derfor først blive udarbejdet i løbet af 2024.

Det foreslås i denne sag, at der i 2024 også udarbejdes en handleplan for børns sundhed. Der vil derfor – i lighed med 2023 – blive udarbejdet to handleplaner under sundhedspolitikken i 2024. De to handleplaner vil høre under sundhedspolitikkens 3. tema Sundhedsfremme og forebyggelse, som der endnu ikke er blevet arbejdet målrettet med i politikkens periode. Herunder præsenteres indhold, overordnet ramme samt tidsplan for hver af de to handleplaner. Det vil sige, at der i 2024 arbejdes med i alt fire handleplaner under sundhedspolitikken: Implementering af de to handleplaner Flere i fællesskaber og Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter i sundhedsvæsenet samt udarbejdelse af handleplanerne for henholdsvis kronisk sygdom og børns sundhed. Bilag 1 viser et overblik over handleplaner under sundhedspolitikken samt andre politikker og strategier i kommunen med relevans for sundhedspolitikken.

Handleplan for kronisk sygdom

Kronisk sygdom er en af de væsentligste sundhedsudfordringer i Frederikssund Kommune – en udfordring der forventes forværret i de kommende år. Kommunen ligger generelt højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden med hensyn til andelen af borgere med kroniske sygdomme som diabetes, hjertesygdom, KOL, slidgigt m.fl. Samtidig betyder de nye nationale kvalitetsstandarder på området, at alle kommuner skal forholde sig til deres indsatser og forløb. Kommunen er tilført ekstra midler i forbindelse med de nye kvalitetsstandarder.

Handleplanen vil have fokus på to temaer: 1) Overvægt og bevægelse, idet overvægt og for lidt bevægelse er en udfordring ved flere kroniske sygdomme og 2) Forebyggelse, herunder genoptræning, rehabilitering og bevaring af funktionsevne. Handleplanen vil indeholde indsatser under udvalgene Social og sundhed og Omsorg og ældre. De to udvalg vil få forelagt en ramme for udarbejdelsen af handleplanen primo 2024 jf. vedlagte tidsplan (bilag 2).

Handleplan for børns sundhed

Mange børn i Frederikssund Kommunen bevæger sig ikke nok og spiser ikke sundt nok til at have en god og sund hverdag, hvor de trives. Samtidig er der i kommunen og nationalt en stigende opmærksomhed på børns søvn, skærmbrug og nikotinbrug. En større koordineret forebyggelsesindsats på disse områder har stor betydning ikke alene for børns risiko for overvægt og sygdom på længere sigt, men også for deres generelle trivsel og læring på kortere sigt.

Det foreslås derfor at udarbejde en samlet handleplan for 0-18-årige børns sundhed, som i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fokuserer på de vigtigste forebyggelsesområder for at skabe gode rammer for børns sundhed (bilag 3 uddyber fokusområderne).

Handleplanens indsatser vil primært blive gennemført af Sundhedsplejen og Tandplejen, idet de to sundhedstilbud spiller en afgørende rolle i den kommunale opgave med at fremme børns sundhed. De møder alle børn og forældre fra børnene bliver født og gennem skoletiden. De er derfor vigtige hjørnesten i arbejdet med at sikre børn en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for et sundt voksenliv. Handleplanen vil derfor primært have indsatser under udvalgene Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse.

Afgrænsning til øvrige indsatser relateret til børns sundhed

Samtidig arbejder både skoler, børnehuse og klubber med børns sundhed, og forebyggelse og sundhedsfremme er et af tre udviklingsområder i kommunens Børne- og Ungepolitik 2021-2024. Handleplanens indsatser og arbejdet med børns sundhed på andre områder vil derfor blive koordineret under udarbejdelsen af handleplanen:

• Bevægelse og sundhed er blandt andet en integreret del af skolernes og børnehusenes arbejde – fx som et vigtigt lærerplanstema på dagtilbudsområdet.
• Skoler og børnehuse arbejder med den pædagogiske og didaktiske brug af digitale læremidler. Handleplanen vil derfor alene fokusere på vejledning til forældre om uhensigtsmæssig skærmbrug derhjemme, da Sundhedsplejen oplever et stort behov herfor i deres møde med børn og deres familier.
• De lokale bestyrelser i skoler, børnehuse og klubber arbejder på forskellig vis med sund mad, bevægelse, skærmbrug mv. for at sikre gode, lokale rammer og løsninger, der kan fremme børns sundhed og trivsel.

Handleplanen vil ikke omfatte den del af børns sundhed og trivsel, som handler om mistrivsel og ensomhed, da kommunen allerede har igangsat flere initiativer for at forebygge på disse områder. Det sker via kommunens nye strategi for tidlig forebyggende indsats Fælles tilgang – fælles ansvar (Byrådet 30. august 2023, sag nr. 124), som skal sikre, at alle børn og unge i kommunen får den støtte, der er nødvendig for at vokse op og trives både socialt, personligt og fagligt. Strategien tager afsæt i Børne- og ungepolitikkens udviklingsområde Forebyggelse og sundhedsfremme og sundhedspolitikkens tema mental sundhed.

Derudover sætter handleplanen Flere i fællesskaber under sundhedspolitikken fokus på at få flere borgere i alle aldersgrupper med i fællesskaber (Social og sundhed den 9. marts 2023). Da både strategien for tidlig forebyggende indsats og handleplanen for fællesskaber behandler væsentlige aspekter af børns mentale sundhed, vil der i handleplanen for børns sundhed ikke blive sat særligt fokus på mental sundhed.

Sundhedsplejen og Tandplejen har indtil henholdsvis 2023 og 2021 haft særskilte udviklingsplaner: Plan for udvikling af Sundhedsplejen 2020-2023 (Social- og Sundhedsudvalget 5. oktober 2020, sag nr. 99) og Tandsundhedsplan 2019-2021 (Social- og Sundhedsudvalget 30. august 2018, sag nr. 62). Det foreslås, at der ikke udarbejdes nye særskilte udviklingsplaner for Sundhedsplejen og Tandplejen, men at handleplanen for børns sundhed erstatter disse. Det muliggør dels et helhedsorienteret og tværgående fokus på fremme af børns sundhed, dels gør handleplanen det muligt at prioritere opgaverne indenfor børns sundhed, så ressourcerne og kerneopgaven fortsat prioriteres. Der vil derfor i handleplanen for børns sundhed være særligt fokus på Sundhedsplejens og Tandplejens opgaver og fremtidige udviklingspotentiale i kraft af den centrale rolle, som de begge spiller for børns sundhed.

Tidsplan

Handleplanerne udarbejdes i 2024 med inddragelse af de relevante områder. Det drøftes undervejs, hvordan kommunens tilbud på områderne i højere grad kan synliggøres overfor både borgerne og de relevante medarbejdere. Handleplanen for kronisk sygdom forelægges Social og sundhed og Omsorg og ældre i september 2024 og handleplanen for børns sundhed forelægges Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse ligeledes september 2024. De udformes i samme korte format som de to tidligere handleplaner. Se tidsplan i bilag 2.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af de to handleplaner blive gennemført en inddragende proces med relevante interne og eksterne aktører. Det vil særligt være de relevante patientforeninger, som vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for kronisk sygdom. I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for børns sundhed vil der blive afholdt en workshop i foråret 2024, hvor relevante medarbejdere fra blandt andet sekretariaterne, skoler, børnehuse, dagpleje, klubber, PPR, Sundhedsplejen, Tandplejen m.fl. inviteres til at drøfte indhold og give input til handleplanen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Er ikke relevant for Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed synes, det er en rigtig god idé, at der i 2024 også udarbejdes en handleplan for børns sundhed, som gælder for perioden 2024-2026, ligesom der udarbejdes en handleplan for kronisk sygdom.

Handleplan for kronisk sygdom

Når et stigende antal borgere rammes af kronisk sygdom, stiller det store krav til planlægning og samarbejde på tværs af sektorerne, da mennesker med kronisk sygdom ofte er i berøring med mange dele af sundhedsvæsenet. Dette aspekt kunne med fordel tages op i handleplanen.

Når en borger rammes af en kronisk sygdom, kan det for mange virke uoverskueligt at have fokus på fysisk aktivitet. Ikke desto mindre har fysisk aktivitet positive effekter på en lang række kroniske sygdomme. Derfor er det vigtigt, at handleplanen medtager fysisk aktivitet , og at borgerne får støtte og vejledning i, hvordan motion kan blive en del af deres behandling. Det er vigtigt, at borgere med kroniske sygdomme får vedvarende støtte og teknikker, så de kan lære at leve med sygdommen.

Handleplan for børns sundhed

Det er vigtigt at fokusere på sammenhængen mellem børns fysiske og stillesiddende aktiviteter, da der i dag er mange børn, som har problemer med overvægt, og som ikke bevæger sig nok, spiser uhensigtsmæssigt eller ikke får nok søvn

og bruger for mange timer bag en skærm til at have en god og sund hverdag. Det påvirker ikke kun deres generelle sundhed men har i høj grad også konsekvenser for deres evner til læring i skolen og deres trivsel.

Det er meget positivt, at handleplanen fokuserer på vejledning af børnenes forældre ift. skærmbrug, idet mange forældre også selv har et uhensigtsmæssigt skærmbrug, som betyder manglende opmærksomhed på børnene.

Indsatser

Rådet støtter op om, at hele lokalsamfundet inddrages i at udvikle og afprøve nye indsatser, der gør en positiv forskel for, at flere børn trives, spiser sundere og er fysisk aktive.

Det er derfor positivt med den inddragende proces, der vil blive gennemført med relevante interne og eksterne aktører- herunder relevante patientforeninger - samt skoler, børnehuse, dagpleje, klubber, PPR mv.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 3. Forslag til fokusområder i handleplan for børns sundhed
• Bilag 2. Tidsplan for udarbejdelse af to ny handleplaner under sundhedspolitikken i 2024
• Bilag 1. Handleplaner samt politikker og strategier med relation til ”Sammen om sundhed – Sundhedspolitik 2022-26”

Resume

Med denne sag skal udvalget træffe beslutning om fordelingen af § 18-puljen for 2024.

Efter lov om Social Service er det muligt for frivillige foreninger/organisationer at søge tilskud til aktiviteter.

Dagsordenspunktet indeholder fortsat sagsbehandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Beslutte fordelingen af §18-puljen for 2024.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 18. januar 2024, pkt. 2:

Sagen udsat til næste møde.

Fraværende; Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning

Fordeling vedtaget idet Social og sundhed imødeser sag senere på året, hvor transparens og rammer for puljen fremadrettet præsenteres og drøftes.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune kan der ansøges om tilskud via §18-puljen én gang årligt. Ansøgningsfristen er den 1. november for det kommende års budget.

Forud for ansøgningsfristen har udvalget Social- og Sundhed afholdt det årlige dialogmøde med de frivillige sociale foreninger, hvor bl.a. kriterierne og rammerne for §18- puljen er blevet gennemgået.

Efter lov om Social Service §18 er det muligt for frivillige foreninger/organisationer at søge tilskud til aktiviteter, der sigter mod:

• Forebyggelse af sociale problemers opståen.
• Styrkelse af det sociale netværk.
• Inddragelse af borgerne i løsning af sociale problemer.

Det er en forudsætning for tildeling af midlerne, at indsatsen/aktiviteten foregår i eller tager udgangspunkt i Frederikssund Kommune.

Ligeledes er det en forudsætning for at opnå støtte, at indsatsen er rettet mod særligt sårbare borgere i kommunen, herunder eksempelvis de svageste medborgere med et ringe netværk indenfor nedenstående kriterier:

• Aktiviteter, der virker forebyggende i forhold til sociale problemer
• Støtte til frivillige sociale foreninger
• Rådgivning og telefonkæder
• Besøgsvennetjenester
• Støtte- og kontaktpersoner og ledsageordninger på frivillig basis
• Foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper
• Væresteder og beskyttede aktivitetscentre.

Indsatsområderne for frivillige sociale aktiviteter i 2024 er vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget, og er især rettet mod følgende indsatsområder i vilkårlig rækkefølge:

• Flygtninge og indvandrere
• Aktiviteter på tværs af generationer
• Sindslidende og handicappede
• Vanskeligt stillede børn og unge samt deres familier
• Seniorer og ældre
• Borgere med risiko for, eller har let nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne, samt ved lettere sociale problemer.

Ligeledes er det et krav, at den frivillige indsats skal være kernen i aktiviteten.

Behandling og godkendelse af ansøgninger for 2024:

Administrationen har i alt modtaget 49 ansøgninger for puljen 2024, hvoraf der samlet ansøges om 1.101.978 kr. På budgettet er afsat 523.307 kr.

Administrationen afviser to ansøgninger. De to ansøgninger opfylder ikke de gældende rammer og kriterier for § 18-puljen.

Dermed er der 47 ansøgninger til behandling, hvor der samlet ansøges om 1.051.978 kr. Administrationen har anvendt en fordelingsnøgle, så foreningerne alle modtager den samme andel (procent) uanset ansøgt beløb.

Administrationens indstilling forelægges på udvalgsmødet.

Vedlagt sagen er overbliksskema over ansøgninger, herunder kort beskrivelse af aktiviteten, formål, målgruppe, ansøgt beløb mv.

Social- og Sundhedsudvalg godkendte den 12. august 2019 sag nr. 73 ændringerne for de nu gældende rammebetingelser for det frivillige sociale arbejde, herunder kriterierne for anvendelse af puljemidlerne. Disse er vedlagt som bilag.

Fortsat sagsbehandling til møde i Social og sundhed 18. januar 2024:

På baggrund af Social og sundheds drøftelser om dette dagsordenspunkt den 18. januar 2024, har administrationen udarbejdet et revideret oplæg, der gennemgås på mødet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed henviser til vores tidligere afgivne høringssvar (SSU 18.1, sag 2), idet det ikke er muligt for os at kommentere på administrationens reviderede oplæg, da dette alene gennemgås på Udvalgets møde.

Høringssvar 18. januar:

Rådet synes, der er en stor mangfoldighed blandt ansøgningerne, som er rettet mod mange forskellige målgrupper. Der er dog også et vist sammenfald mellem aktiviteterne på tværs af foreninger. Det vidner om et stort engagement fra frivillige i Frederikssund kommune. Rådet er naturligvis særlig interesseret i at støtte op om ansøgninger rettet mod handicappede/sindslidende samt borgere med nedsat funktionsevne (fysisk såvel som psykisk) og udsatte borgere men ønsker ikke at kommentere de enkelte ansøgninger.

Rådet kan konstatere, at der igen i år ansøges om dobbelt så mange midler, som der er afsat i budgettet., hvilket viser noget om omfanget af det frivillige arbejde i Frederikssund og behovet for finansiering af sociale aktiviteter. I den forbindelse kan det nævnes, at for mange foreninger er kommunens § 18-pulje den eneste mulighed for at igangsætte relevante sociale aktiviteter for sårbare borgere.

Rådet bemærker, at der er lagt op til at yde tilskud efter en fordelingsnøgle – og vi skal derfor henlede opmærksomheden på, at foreninger, der har flere ansøgninger, risikerer at blive tilgodeset fremfor foreninger, der har valgt at samle deres aktiviteter i en ansøgning.

For Handicaprådet er det vigtigt at sikre, at den anvendte fordelingsnøgle resulterer i en retfærdig fordeling blandt de mange foreninger, så alle får ens vilkår for at søge puljen.

Endelig vil Rådet opfordre til, at kriterierne for tildeling (herunder fordelingsnøglen) bliver kendt af foreningerne på forhånd.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet genfremsender vores høringssvar:

På budgettet til §18 er der afsat kr. 523.307 kr. – Der er indkommet 49 ansøgninger til et samlet beløb på kr. 1.1019,78.

Kriterierne ser fornuftige ud, men en benhård prioritering er nødvendig.

Vi kan dog hurtigt blive enige om, at et større rådighedsbeløb ville være ønskeligt.

Seniorrådet glæder sig over, at Seniorer og Ældre er med i indsatsområder for år 2024.

Ældre Sagen er rimelig godt repræsenteret med ønsker og beløb til rådighed!

Nogle af de tiltag, som der gives penge til er: Demensramte, -Ældre enlige i eget hjem, - Praktisk hjælp/ Den hjælpende hånd, -Enlige ældre damer, - fællesspisning for enlige og ældre, -Vågetjeneste.

Seniorrådet anbefaler, at der sker en politisk prioritering mellem de ansøgte projekter i stedet for at bruge den foreslåede ”grønthøstermetode”.

Økonomi

Fordeling af § 18-puljen for 2024 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, såfremt tildelingen sker inden for det afsatte budget på 523.307 kr.

Bilag

• Rammerne for det frivillige sociale arbejde vedtaget august 2019
• Oversigt over ansøgninger til §18 puljen i 2024
• Oversigt over bevilget tilskud for 2024

Resume

Denne sag giver en status på hjemløseindsatsen og udmønter forslag om konkrete initiativer på baggrund af Hjemløsereformen fra 2023 og ”plan for bekæmpelse af hjemløshed i Frederikssund Kommune”, der blev vedtaget af Social og sundhed i juni måned 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage status til efterretning
2. Anbefale, at de 150.000 kr. til hjemløse unge, der er afsat i budget 2024 og 2025, anvendes til særlig støtte til unge, der er akut truet af hjemløshed, ’samt tilkøb af medarbejderadgang til private boligudlejningsportaler’. Anbefalingen behandles efterfølgende i Unge, fritid og idræt, da indsatsen ligger indenfor deres ressortområde, og det dermed er en tillægsbevilling med overførsel mellem udvalg, der skal endelig godkendes i Økonomiudvalget.
3. Godkende, at Ungekontakten og Rådgivningshuset opnormeres med en særlig boligsocial støttekontaktperson, der kan yde §85a støtte til hjemløse, der skal i egen bolig
4. Godkende, at administrationen arbejder videre med at undersøge potentialet i ansættelse af en boligsocial medarbejder
5. Godkende, at administrationen undersøger mulighederne for at indgå aftaler med private boligudlejere om etablering af udslusningsboliger.

Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Udvalget ønsker en særskilt sag på dette indstillingspunkt fremlagt hvor administrationen undersøger hvordan evt. samarbejder med civilsamfundet kan etableres
3. Godkendt
4. Godkendt
5. Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvem og hvor mange er hjemløse

Sidste hjemløsetælling fra VIVE i 2022 viste 28 hjemløse i Frederikssund Kommune. VIVE foretager en ny opgørelse primo 2024. Resultatet forventes at foreligge ved udgangen af 1. kvartal 2024.

I ”Plan for bekæmpelse af hjemløshed” blev der gjort opmærksom på, at der formentlig var flere hjemløse i Frederikssund Kommune end VIVEs opgørelse viste.

I Center for Job og Rådgivning er der forsøgt opgjort, hvor mange hjemløse kommunen er i kontakt med.

I Ungekontakten var der ca. 20 unge under 30 år, der var funktionelt hjemløse, og ca. 10 unge bor under meget ustabile og konfliktfyldte forhold.

Rådgivningshuset er løbende i kontakt med ca. 10 borgere, der overnatter på ”gaden” (sheltere, bænke i skoven).

I 2023 tog 27 borgere ophold på herberger eller hjemløseafdelinger. Det er yderst sjældent, at unge tager ophold på herberg, det er typisk mænd på +30 år, der tager ophold på herberg.

Ligeledes var der ca. 15 borgere i 2023, der manglede en bolig i forbindelse med udskrivning fra hospital/rehabiliteringsafdeling, løsladelse fra fængsel, udslusning fra døgnmisbrugsbehandling.

Blandt borgere (mest kvinder), der tager ophold på krisecentre, kan ca. 15 borgere om året betragtes som hjemløse.

Blandt de unge hjemløse under 30 år er størstedelen på uddannelseshjælp – ca. 70 % - og 5% er på ressourceydelse. Ca. 25% er selvforsørgende (i uddannelse eller job).

Det der karakteriserer de unge, der ender i hjemløshed, er typisk et højt konfliktniveau i familien, og forældre der ”smider den unge ud”, i det hele taget en problemfyldt opvækst, psykiatriske diagnoser eller psykiske udfordringer samt misbrug af rusmidler/selvmedicinering.

De +30-årige, der ender i hjemløshed, er en sammensat gruppe, både hvad angår baggrund for at blive hjemløse (psykosociale udfordringer) og forsørgelsesgrundlag. De er typisk alle på overførselsindkomst, flest på kontanthjælp, en stor andel er førtidspensionister, nogle få er på sygedagpenge, og der er også få førtidspensionister.

Hjemløsereformen og Housing First anbefalingerne

Hjemløsereformen har to formål, at opnå at der bliver færre hjemløse, og at gøre op med langvarig hjemløshed.

Hjemløsereformen indeholder derfor en tilskyndelse til kommunerne om en tidlig indsats til hurtigt at få hjemløse borgere i egen bolig. Tilskyndelsen er udmøntet i en forkortet statslig refusion til kommunen for borgere på herberg og forsorgshjem. Kommunerne er i den forbindelse kompenseret via DUT midlerne, se mere herom under ”Finansiering af initiativer”.

Reformen stiller krav til, at kommunen udarbejder handleplaner (servicelovens § 142) for hjemløse borgere og anbefaler anvendelse af Housing First metoderne i indsatsen (§85a).

Udover at få borgeren i egen permanent bolig indeholder Housing First metoden en helhedsorienteret og fleksibel social og praktisk støtte, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Støtte intensiteten kan stige eller falde afhængig af borgerens behov. Der bør tilbydes støtteforløb med udgangspunkt i de evidensbaserede støttemetoder, herunder især CTI-forløb (Critical Time Intervention).

CTI-forløb er for borgere med udfordringer udover hjemløshed (sociosociale problemer) og med et støttebehov i forhold til at kunne flytte i og fastholde egen bolig. CTI-forløb bør bevilges i op til 9 måneder og bør udføres intensivt i de første 3-4 måneder efter indflytning i egen bolig. Metoden tilsiger, at der gives op til 25 timers støtte om ugen i starten. I bilag 1 er en kort beskrivelse af Housing First principperne.

Hvad gør vi i Frederikssund Kommune

Rådgivningshuset foretager løbende opsøgende indsats de steder i kommunen, hvor de hjemløse, der ikke i forvejen er i kontakt med kommunen, kan findes.

Vurderingen er, at denne indsats for nærværende er tilstrækkelig, og at hjemløse i de fleste tilfælde opsøger eller allerede er kendte i Rådgivningshuset/Ungekontakten, og der dermed ikke er behov for at udvide denne indsats.

Der bliver nu udarbejdet handleplaner for alle, der har taget ophold på herberger og forsorgshjem. Der sker opfølgning første gang indenfor 2-4 uger. Handleplanerne startes ofte op af opholdsstederne efter 14 dages ophold, og planen udarbejdes i et samarbejde mellem borger, opholdssted og kommune.

Der er nu en koordinerende sagsbehandler i Rådgivningshuset, som er tovholder for kontakten med borgerne og opholdsstedet, og som forestår udarbejdelsen af handleplanen. Handleplanen udarbejdes via Voksenudredningsmetoden, der afdækker sociale udfordringer m.m., og som samtidig beskriver indsats i forhold metoden CTI.

Som en del af handleplanen gives der håndholdt støtte til at søge om økonomisk hjælp til indskud m.m. Der er i den forbindelse etableret et tæt samarbejde med Ydelsen, der behandler enkeltydelser og indskudslån, således at sagsbehandlingen foretages hurtigt.

Hjemløse borgere er som beskrevet en sammensat gruppe, hvor forskellige udfordringer kræver differentierede, men samtidig parallelle og koordinerende indsatser.

Samarbejdet med herberger og forsorgshjem bliver gjort tættere og gerne med kontakt så tidligt som muligt.

Kommunens eget stofmisbrugstilbud bliver forankret i Ungekontakten og ligger lige ved siden af Rådgivningshuset på Lundevej, og der er tilrettelagt et tæt samarbejde. En behandlingsplan vil så vidt det er muligt indgå tidligt i forløbet for hjemløse med misbrug.

I Ungekontakten gives der intensiv støtte til de unges boligsøgning.

Samarbejdet med Jobcenteret/Ungekontakten for at skaffe borgeren i arbejde/uddannelse indgår også i handleplanen, og samarbejdet koordineres mellem jobkonsulent og støtteperson.

I dag bevilges borgerne ikke støtte i det omfang, som CTI-metoden anbefaler. Der bevilges støtteforløb svarende til § 82 tilbud (forebyggende støtte) i ca. 1-2 timer om ugen i op til 6 måneder.

Der er i enkelte tilfælde tilkøbt CTI-forløb hos hjemløseafdelingen på herberget i en periode, hvorefter støtteindsatsen er overgået til Rådgivningshuset.

Rådgivningshuset og Ungekontakten vil godt kunne udføre CTI-forløb, men der er pt. ikke ressourcerne til det.

Housing First metodikken bygger på en fast metodisk tilgang, og der foregår derfor i første omgang en kompetenceudvikling af medarbejdere i Rådgivningshuset og Ungekontakten i foråret 2024. Hvor en mindre gruppe medarbejdere vil deltage i et autoriseret kompetenceudviklingsforløb.

I forlængelse heraf vil der blive afholdt interne informations-/undervisningsforløb for en bredere gruppe af medarbejdere i Center for Job og Rådgivning, og der er også tanker om en informationsindsats i Familieafdelingen og Voksenstøtte.

Boligsituationen – mangel på billige boliger

Der er i høj grad mangel på tilstrækkeligt billige boliger i kommunen – boliger til ca. 3.500 kr. – især i forhold til unge på uddannelseshjælp og borgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse er det svært at finde boliger.

Kommunen anvender 25 % anvisningsretten. I 2023 har kommunen fået anvist 54 boliger. Kommunen har måttet takke nej til 18 af disse boliger pga. for høj husleje (+8.500 kr. + forbrug pr. måned). Kun 1-2 af

dem har haft en husleje i størrelsesordenen 3.500 kr. + forbrug.

Der er over de seneste år set et fald i antallet af anviste almennyttige boliger. Forklaringen herpå er, at der sker færre fraflytninger end tidligere. I 2018 fik kommunen anvist 92 boliger.

Huslejepriserne har været stigende i en årrække, hvilket gør, at der bliver færre billigere boliger til rådighed.

Vurderingen er, at boligsituationen for voksne hjemløse, der har et forsørgelsesgrundlag, der gør dem i stand til at have en husleje på mere end 5.500 kr. om måneden, ikke er kritisk i Frederikssund Kommune. Hvilket er størstedelen af de over 30-årige, dog ikke borgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Kommunen har fået tildelt puljemidler, så der for op til 28 hjemløse borgere, der får tildelt en almennyttig bolig, kan gives et huslejetilskud på 1.500 kr. pr. måned i en periode på op til 5 år. Tilskuddet kan ydes til boliger med en husleje på 4.500-6.500 kr. pr måned. Puljemidlerne kan anvendes i 2024 og 2025. Forventningen er, at tilskuddet først og fremmest vil blive anvendt til hjemløse unge under 30 år.

De nuværende aftaler med boligorganisationerne er gennemgået sammen med boligorganisationerne, og der er indgået aftale med Frederikssund Andelsboligforening om anvisningsret til yderligere 96 boliger, hvor en del af disse har en husleje i den lavere ende. Der har desværre endnu ikke været ledige boliger i denne afdeling, som er blevet anvist til kommunen.

Dialogen med de lokale boligforeninger skal fortsættes fremover med henblik på at få anvist flere billige boliger.

Boligudfordringen er altså i høj grad billige boliger til især de unge. Vurderingen er, at der mangler i størrelsesordenen 15-20 billige boliger.

Konkrete forslag til forbedring af indsatsen

1. Med budget 2024-27 afsatte byrådet 150.000 kr. til hjemløseindsatsen for unge i 2024 og 2025. Det foreslås, at der gives en særlig/ekstra boligsocial indsats til unge, der er i fare for at blive hjemløse. Indsatsen skal have fokus på intensiv boligsøgning, støtte til at håndtere den nuværende konfliktfyldte boligsituation eller gøre den unge mentalt og praktiks klar til at bo i egen bolig. Støtten skal bevilges som en §82b støtte efter Serviceloven, som kan gives tidsbegrænset og individuelt. Det foreslås, at dette gives til 3-5 af de unge ad gangen, der er særligt truet i forhold til hjemløshed. Der bevilges støtte i op til 3 timer ugen pr. borger. Indsatsen kan ydes af en nuværende mentor i Ungekontakten, der er villig til at gå op i tid. Desuden anbefales det, at der bruges et mindre beløb (ca. 5.000 kr. årligt) på at tilkøbe adgang til private boligportaler (eksempelvis www.boligportal.dk), som Ungekontaktens medarbejdere kan bruge til at søge bolig sammen med de unge.
2. Det vurderes generelt, at indsatsen for hjemløse med psykosociale udfordringer kan forbedres, især i forbindelse med etablering og fastholdelse i egen bolig, ved at give en intensiv støtte i en periode på 3-9 måneder. Den intensive støtte skal gives for at sikre motivation for at forblive i boligen og skabe tro på fremtiden, og skal desuden sætte fokus på netværk, sundhed/træning, misbrug/medicin, uddannelse/job m.m.

Oplevelsen er, at den nuværende støtteindsats og hjælp til især fastholdelse i egen bolig kan forbedres. Der er desværre en del, der ikke, af forskellige årsager, kan fastholde boligen, og der opleves, der sker en del udsættelser relativt kort tid efter opnåelsen af en bolig.

Konkret forslås det, at både Ungekontakten og Rådgivningshuset opnormeres med én medarbejder, der er uddannet socialpædagog med efteruddannelse i CTI-forløb, således at der kan gives en mere intensiv støtte til hjemløse end i dag, og dermed bedre leve op til anbefalingerne i Housing First metodikken.

3. Samarbejdet med boligorganisationerne ved boligplacering af en hjemløse for især at sikre fastholdelsen af boligen, indgår som et væsentligt element i Housing First og er et element, der bør konsolideres og yderligere styrkes i forbindelse med indsatsen – herunder også dialog og samarbejde med konkrete beboerforeninger m.fl. Potentialet for et udbygget samarbejde med de lokale boligforeninger, f.eks. ved ansættelse af en dedikeret boligsocial medarbejder i kommunen, foreslås drøftet på styringsdialog møderne i foråret 2024.

4. Hjemløsereformen har også udmøntet en mulighed for, at kommunen indgår aftaler med private boligudlejere om såkaldte udslusningsboliger til borgere, der har betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig. Aftalerne skal indgås på samme måde og for konkrete ejendomme som anvisningsretten for almennyttige boliger. Det foreslås, at der gås i dialog med private udlejere i kommunen med henblik på at kunne indgå sådanne aftaler.

Finansiering af initiativer

Kommunen er i forbindelse med Hjemløsereformen kompenseret med samlet 1,767 mio. kr. i 2024 og frem (Lov og cirkulæreprogrammet). Kompensationen dækker over en ændret ret til statsrefusion (kun ret til 50% statsrefusion i 90 dage), som betyder, at kommunen får færre refusionsindtægter. Det foreslås, at opnormere med to dedikerede støttekontaktpersoner, svarende til en udgift på 1,1 mio. kr., som finansieres indenfor områdets budgetramme. Udvidelsen af støtteindsatsen bevilges som 85a støtte og det vurderes, at udgiften til herberg (§110), som følge af tidligere nævnte indsatser, kan reduceres tilsvarende med 1,1 mio. kr.

Inddragelse

Ikke relevant

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ligger uden for Seniorrådets område, men det ville være fint med den samme indsats for ældre.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Mai-Britt Møller Nielsen står udenfor nedenstående udtalelse:

Rådet bakker fuldt ud op om principperne bag Housing First anbefalingerne og dermed om en tidlig indsats mhp at forebygge hjemløshed og samtidig sætte ind overfor langvarig hjemløshed.

Det er vigtigt at sikre disse sårbare borgere en helhedsorienteret indsats, som svarer til den enkeltes behov med respekt, empati og medmenneskelighed. CTI-metoden virker i den forbindelse som en fornuftig støttemetode, der tager højde for, at målgruppen oftest også har psykosociale udfordringer.

Rådet anbefaler derfor, at Rådgivningshuset og Ungekontakten bliver i stand til at udføre CTI-forløb, idet den nuværende støtteindsats (1-2 timer om ugen) virker helt utilstrækkelig.

Det er positivt, at der igangsættes kompetenceudvikling samt informationsindsats ift. medarbejderne, idet der jo er tale om en sammensat målgruppe med forskellige udfordringer, som kræver differentierede, men samtidig parallelle og koordinerende indsatser.

Samarbejdet med forsorgshjem og herberger virker fornuftigt, men det giver jo udelukkende kontakt til en del af kommunens hjemløse (de + 30-årige), idet de unge typisk ikke tager ophold sådanne steder. De har derfor brug for en særlig indsats.

Housing First metoden bygger på, at en bolig er det første afgørende skridt ud af hjemløshed – og derfor skal samtlige hjemløse borgere tilbydes en fast bolig, der er til at betale. Derefter kan man tage fat på en målrettet indsats som f.eks. psykologhjælp, misbrugsbehandling og anden relevant social støtte.

Manglen på billige boliger i kommunen er en alvorlig udfordring for indsatsen, og her kan huslejetilskud blive en absolut forudsætning for at kunne realisere strategien.

Rådet har følgende kommentarer til de enkelte forslag:

1. Tilkøb af adgang for kommunens medarbejdere til private boligportaler: kan være en god idé – men det løser ikke problemstillingen med dyre boliger, hvad der er typisk for den private sektor, og kommunen har jo ikke anvisningsret over private boliger.

2. Intensiv støtteindsats i en periode på 3-9 mdr. mhp at fastholde boligen, er en god idé

3. Ligesom vi ser store perspektiver i ansættelse af en boligsocial medarbejder, der kan udføre forebyggende socialt arbejde og hjælpe den enkelte udsatte beboer, der har behov for støtte i hverdagen samt forbedre trivsel og tryghed og det gode naboskab.

   Erfaringer fra andre boligsociale indsatser viser, at de har en positiv påvirkning på såvel kriminalitet, uddannelse og beskæftigelse, og at både beboere og samarbejdspartnere finder indsatsen både vigtig og virkningsfuld.

4. Aftaler med private boligudlejere om udslusningsboliger : er også en god idé, hvis dette kan give adgang til billige boliger.

Økonomi

Godkendelse af indstillingspunkt 2 vedrørende anvendelse af 150.000 kr. til særlig støtte til unge, der er akut truet af hjemløshed medfører en tillægsbevilling mellem udvalg, hvorved rammen til serviceudgifter under Social Service på Unge, fritid og idræt øges med 150.000 kr. i 2024 og 2025 og tilsvarende reduceres under Social Service på Social og sundhed.

Godkendelse af indstillingspunkt 1, 3, 4 og 5 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet øgede udgifter til støttekontaktpersoner forudsættes finansieret af reducerede udgifter til herbergsophold.

Bilag

• Plan for bekæmpelse af hjemløshed i Frederikssund Kommune red. 24.5.23
• Kort beskrivelse af Housing-First-tilgangen

Resume

I denne sag orienteres om boliganvisningens praksis og anvendelsen af de boligsociale kriterier i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Et flertal i Social og sundhed ønskede på januar mødet en orienteringssag om de boligsociale kriterier samt en status på hvilke grupper af borgere, der tilbydes boliger samt et overblik over hvor mange boliger, der tilbydes hvert år.

De boligsociale kriterier

Ifølge Lov om almene boliger m.v. § 59, skal en almennyttig boligforening stille indtil hver 4. lejlighed til rådighed for kommunal anvisning til borgere med henblik på, at kommunen kan løse påtrængende boligsociale opgaver.

Med udgangspunkt i lov om almene boliger § 59 er der i Frederikssund Kommune vedtaget følgende boligsociale kriterier for at blive opskrevet på boligbehovslisten:

• Man skal have folkeregisteradresse i Frederikssund Kommune
• En boligmæssig ændring har stor betydning for den sociale indsats, som kommunen har igangsat
• En boligmæssig ændring har stor betydning for den uddannelsesmæssige indsats, som Ungekontakten har igangsat
• Ved udslusning fra døgntilbud eller fængsel
• Hvis der skal indsættes social støtte i eget hjem svarende til et botilbud
• At der grundet fysiske, psykiske eller sociale problematikker er behov for en bolig som led i en helhedsorienteret plan
• At et boligskifte for en familie er vigtigt af hensyn til børnenes trivsel og udvikling, hvor Center for Familie og Rådgivning allerede har en igangværende indsats
• Du/I har børn med særlige behov (handicap m.m.), som nuværende bolig ikke er egnet til.

Følgende årsager er ikke i sig selv nok til at blive opskrevet på den sociale boligbehovsliste:

• Hvis man bliver ramt af samlivsophør eller skilsmisse, og der herudover ikke er sociale eller trivselsmæssige problematikker i familien
• Hvis man har solgt sin bolig og ikke har fundet ny bolig
• Hvis man ikke længere har økonomisk råderum til nuværende bolig, men ikke har sociale eller trivselsmæssige problematikker
• Hvis man bor ulovligt i sommerhus og skal fraflytte
• Hvis man er ung og skal flytte hjemmefra.

Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om særligt geografisk område, medmindre Center for Familie og Rådgivning foretager en vurdering af vigtigheden i forhold til et barns trivsel.

Kommunens anvisningsret - boliganvisningen

Ansvaret for boliganvisningen er placeret i Center for Job og Rådgivning, som samarbejder med de afdelinger, der kan indstille til en bolig på boligbehovslisten.

Indstillingsbemyndigede afdelinger til boligbehovslisten:

• Alle afdelinger i Center for Familie og Rådgivning
• Afdelingen ”Voksenstøtte og hjælpemidler” i Center for Voksenstøtte og Ældre
• Visitationen i forbindelse med særlig indretning af bolig, der ikke kan ske i nuværende bolig i Center for Voksenstøtte og Ældre
• Rådgivningshuset, Ungekontakten og Integration i Center for Job og Rådgivning
• Teknisk afd. ved kondemneringssager, hvor kommunen er forpligtet til at anvise ny bolig i Plan, Vej, Byg og Miljø.

Der er ikke tale om en venteliste svarende til en boligforening, da det altid vil være borgeren med det mest akutte behov, som anvises boligen uanset opskrivningstidspunkt, herunder især henset til sociale problemstillinger og som led i en helhedsorienteret indsats. Borgerne bliver derfor altid vejledt om selv at skulle være boligsøgende samt være opskrevet i boligforeninger.

Visitation til bolig sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke borgere der har det største behov for den udbudte bolig på baggrund af de boligsociale kriterier.

Ved modtagelse af et boligtilbud gennemgås den samlede liste for en vurdering af, hvilken borger med det mest akutte behov, sammenholdt med den helhedsorienterede indsats samt betalingsevne, der skal have boligen tilbudt.

Borgeren bliver som udgangspunkt slettet af boligbehovslisten, hvis der er sagt nej til en anvist bolig. Dette er dog ikke tilfældet, hvis der er en særlig forklaring begrundet i børns trivsel eller et særligt socialt behov, der indgår som en del af vurderingen.

Der er pt. ca. 90 borgere skrevet op på boligbehovslisten. Antallet varierer en hel del, mellem 60 og 150 borgere de senere år.

Størstedelen af borgere, der er på boligbehovslisten, har helbredsmæssige og/eller sociale udfordringer. Helbredsmæssigt i form af primært psykiske lidelser, hjerneskader, autisme-spektrum forstyrrelser og lign. De sociale problemer er primært økonomiske udfordringer, misbrug, kriminalitet og lign.

Status på situationen

I 2023 har kommunen fået anvist 54 boliger. Kommunen har måttet takke nej til 18 af disse boliger på grund af for høj husleje (+8.500 kr. + forbrug pr. måned). En husleje ingen borgere på boligbehovslisten har kunne betale.

Der er over de seneste år set et fald i antallet af anviste almennyttige boliger. Forklaringen herpå er, at der sker færre fraflytninger end tidligere. I 2018 fik kommunen anvist 92 boliger. Se bilag.

Det er i 2023 inden for følgende borgergrupper, boligerne er anvist:

• borgere, der hjemtages fra ophold på herberg (servicelovens § 110) samt krisecentre (servicelovens § 109)
• borgere ved hjemtagelse fra botilbud efter servicelovens § 107
• hjemløse borgere ved udskrivning fra hospital, udskrivning fra døgnbehandling på misbrugsområdet samt udsættelse fra fogedsager
• Enkelte familier som i en helhedsorienteret indsats har haft brug for boligskift – herunder med fokus på forebyggende indsats vedr. anbringelse
• Enkelte unge med psykiske og/eller sociale udfordringer hvor bolig er en del af en helhedsorienteret indsats med henblik på at forebygge eller afhjælpe hjemløshed

Som led i budget 2024-2027 er det vedtaget, at hjemtagelse fra Servicelovens §107 midlertidige botilbud skal give en besparelse på 2 mio. kr.

For at opnå denne besparelse vil det i 2024 være vigtigt at prioritere boliger til borgere, der hjemtages fra disse botilbud.

Blandt de borgere der blev hjemtaget fra botilbud i 2023 via kommunen var der en del førtidspensionister, som kan betale de lidt dyrere boliger. Men størstedelen af de borgere, der blev hjemtaget fra botilbud i 2023, var på anden offentlig forsørgelse og havde dermed en lavere betalingsevne, svarende til en husleje på under 6.500 kr. om måneden.

Som beskrevet i sag ”Status på hjemløse indsatsen og forslag om nye initiativer til bekæmpelse af hjemløshed”, er den primære udfordring i Frederikssund Kommune tilstrækkeligt med billigere boliger, især til unge på uddannelseshjælp (SU-niveau).

Der er i de seneste år kun anvist meget få boliger (ca. 3 stk.) årligt med en månedlig udgift mellem 3.000 og 5.000 kr. månedligt + forbrug.

Der er en forhåbning om, at der i 2024 kommer lidt flere billige boliger på baggrund af den aftale, der er indgået med Frederikssund Andelsboligforening om anvisningsret til yderligere 96 boliger.

Som ligeledes beskrevet i sagen om hjemløshed vil administrationen i 2024 gå i dialog med boligforeningerne om at udbygge samarbejdet.

Inddragelse

Ikke relevant

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet tager kriterierne til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om boliganvisningens praksis og anvendelsen af de boligsociale kriterier i Frederikssund Kommune har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag Udvikling i antal boliger til anvisning 2018-2023

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor Social og sundheds område:

• KL holder Sundhedskonference den 27. februar 2024 i Kolding under overskriften Sundhed på hovedet (program vedlagt og invitation udsendt)

Meddelelser:

• Sagsliste og årshjul for Social og sundheds møder i 2024 er vedlagt som bilag.
• March mod Ensomhed. Administrationen er blevet kontaktet af March Mod Ensomhed, som igen år kommer til Frederikssund. Det drejer sig om den 7. og 8. august 2024. Administrationen arbejder videre med planlægning af arrangementet.
• Ved en fejl kom høringssvar fra Seniorrådet ikke med på Social og sundheds møde den 18. januar. Det aftaltes, at de ville fremgå under meddelelser på mødet den 8. februar.

Høringssvar fra Seniorrådet til punkt om beslutning om tilskud til frivilligt socialt arbejde:

Beslutning om tilskud til frivilligt socialt arbejde i 2024.

På budgettet er afsat kr. 523.307 kr. – Der er imidlertid indkommet 49 ansøgninger til et samlet beløb på kr. 1.1019,78.

Kriterierne ser fornuftige ud, men en benhård prioritering er nødvendig. Vi kan dog hurtigt blive enige om, at et større rådighedsbeløb ville være ønskeligt.

Seniorrådet glæder sig over, at Seniorer og Ældre er med i indsatsområder for år 2024, Ældre Sagen er rimelig godt repræsenteret med ønsker og beløb til rådighed!

Nogle af de tiltag, som der gives penge til er: Demensramte, -Ældre enlige i eget hjem, - Praktisk hjælp/Den hjælpende hånd, -Enlige ældre damer, - fællesspisning for enlige og ældre, -Vågetjeneste.

Seniorrådet anbefaler at der sker en politisk prioritering mellem de ansøgte projekter i stedet for at bruge den foreslåede ”grønthøstermetode”.

Høringssvar fra Seniorrådet til punktet Orientering om ændret tidsplan for flytning af tandklinik til Frederikssund Hospital og ombygning af lokaler på Ådalens Skole:

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning, især efter Ådalens Skoles tilsagn om at håndtere situationen uden konsekvenser for eleverne.

Bilag

• Sagsliste og Årshjul Social og sundhed 2024 februar
• KL's sundhedskonference den 27. februar 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.