Social og sundheds møde den 06. juni 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for projekt AKU-center Ejegod

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et merforbrug på 0,93 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefalet.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for projekt AKU-center Ejegod.

Der er i perioden fra 2020 til 2021 blevet afsat anlægsbevillinger på samlet 2,45 mio. kr. til projekt AKU-center Ejegod.

Der er anvendt 3,37 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,93 mio. kr., svarende til 137,9 %, af anlægsbevillingen.

Der er i perioden 2020 til 2023 udført anlægsarbejde på AKU-center Ejegod som omhandler etablering og renovering af handicaptoiletter og tilhørende hygiejnerum. Der er tillige etableret øget tilgængelighed i bygningen, som primært dækker over udvidelse af dørhuller. Brugergrupperne af AKU-centeret har i løbet af de senere år ændret sig, hvorfor det har været nødvendigt at øge brandsikkerheden. Dette har konkret udmøntet sig i etablering af ABA-anlæg (automatisk brandalarmeringssystem), som er etableret i forlængelse af ombygningsarbejdet.

Ovenstående har medført et merforbrug på 0,93 mio. kr. Det bemærkes at det samlede budget for 2020 til 2023 udgør 3,32 mio. kr., hvoraf der kun er blevet frigivet 2,45 mio. kr. Af det samlede merforbrug på 0,93 mio. kr. udgøres de 0,87 mio. kr. af en teknikalitet i form af manglende frigivelse, mens alene de resterende 0,06 mio. kr. er udtryk for en egentlig overskridelse af den politisk fastsatte budgetramme.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Målgruppen ligger uden for Seniorrådets kompetence.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen kommentarer til sagen.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab AKU-center Ejegod

Resume

Den nuværende lovgivning stiller kun i enkelte tilfælde krav om, hvor hyppigt kvalitetsstandarder på ældre- sundheds-, og socialområdet skal revideres. Som led i arbejdet med frisættelse, forelægges udvalget i denne sag forslag om at ændre hyppigheden for revision af kvalitetsstandarderne, på nær kvalitetsstandarder der ifølge lovgivningen skal opdateres hvert år, fra hvert år til hvert andet år. Ved at ændre hyppigheden af revisionsprocessen, vil man kunne frisætte ressourcer i afdeling for Visitation og Hjælpemidler, afdeling for Voksenstøtte samt i driften og i administrationen.

Administrationen foreslår, at gyldighedsperioden for de nuværende kvalitetsstandarder, på nær de kvalitetsstandarder der ifølge lovgivningen skal opdateres hvert år, forlænges til 2025. Kvalitetsstandarderne revideres igen i år 2025 med henblik på ikrafttrædelse i 2026.

Sagen behandles sideløbende på møder i Børn, familier og forebyggelse, Unge fritid og idræt, Job, erhverv og kultur, Omsorg og ældre samt Social og sundhed i juni 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende ændring af hyppigheden for revision af kvalitetsstandarderne fra hvert år til hvert andet år, på nær de kvalitetsstandarder der ifølge lovgivningen skal opdateres hvert år.
2. Godkende, at gyldighedsperioden for de nuværende kvalitetsstandarder forlænges til og med 2025, på nær de kvalitetsstandarder der ifølge lovgivningen skal opdateres hvert år.

Beslutning

Anbefalet.

Sagsfremstilling

Byrådet i Frederikssund har stort fokus på arbejdet med frisættelse. Byrådet i Frederikssund Kommune har på møde 25. oktober 2023 desuden påpeget, at frisættelse og afbureaukratisering er et centralt tema både på nationalt og lokalt plan. Omdrejningspunktet er at arbejde med vaner og kultur, som står i vejen for, at medarbejderne kan løse kerneopgaverne bedst muligt til gavn for borgerne, men også at have fokus på at fjerne unødige regler og arbejdsgange. Ved at arbejde med disse forhold kan der skabes bedre rammer for, at medarbejderne kan bruge deres faglighed til at skabe løsninger med udgangspunkt i borgernes behov.

I Frederikssund Kommune har det hidtil været praksis at foretage en årlig revision af kvalitetsstandarderne. I 2023 er der således foretaget en administrativ revision af kvalitetsstandarderne i henhold til gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis.

Som en del af arbejdet med frisættelse foreslår administrationen, at ændre hyppigheden for revision af kvalitetsstandarderne, på nær kvalitetsstandarder som er omfattet af servicelovens §§ 79 a (forebyggende hjemmebesøg), 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning), fra hvert år til hvert andet år. Administrationen foreslår, at gyldighedsperioden for de nuværende kvalitetsstandarder forlænges til 2025. Kvalitetsstandarderne revideres igen i år 2025 med henblik på ikrafttrædelse i 2026.

Revisionsprocessen kræver et stort ressourcetræk på medarbejdere i administrationen, Afdelingen for Voksenstøtte, Visitation og Hjælpemidler samt i enkelte tilfælde i driften. Ved at ændre hyppigheden af revisionen vil der således kunne frigives medarbejdertimer, der i stedet kan anvendes på de respektive afdelingers kerneopgave, herunder administrativ understøttelse af driften, og dermed skabe værdi for borgere og pårørende.

Det er administrationens vurdering, at en ændring af hyppigheden for revision af kvalitetstandarder fra ét til to år ikke vil have negativ betydning for den service der ydes til borgerne, blandt andet fordi ændringer som følge af ændret lovgivning eller praksis fra Ankestyrelsen vil blive foretaget løbende. Derimod er der administrationens vurdering, at ændringen af hyppigheden vil frigøre ressourcer, der i stedet kan anvendes på at understøtte drift og myndighed i varetagelse af kerneopgaverne for borgerne.

Der gøres endvidere opmærksom på, at det i Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af ældreområdet fremgår, at en række krav til kommunerne vil blive afskaffet, herunder krav om årligt fastsatte kvalitetsstandarder og krav om forebyggende hjemmebesøg. Kommunerne vil fortsat være forpligtede til at arbejde forebyggende. Ældreloven forventes at træde i kraft 1. juli 2025. Det vides på nuværende tidspunkt ikke præcist hvordan disse elementer udmøntes i en lov, men det vil få indflydelse på i hvilket omfang og hvor ofte, der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på ældreområdet.

Ændringer i lovgivning, praksis og det lokalt fastsatte serviceniveau vil løbende blive opdateret i kvalitetsstandarderne

Administrationen følger løbende ændringer i lovgivning eller Ankestyrelsens praksis, der kan have betydning for indholdet af kvalitetsstandarderne. Administrationen vil således løbende opdatere kvalitetsstandarderne, når det er nødvendigt, eksempelvis på baggrund af lovændringer eller nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Sådanne ændringer i kvalitetsstanderne vil blive forelagt relevante fagudvalg som redaktionelle ændringer, når de foretages. Hvis der foretages ændringer i serviceniveauet for en kvalitetsstandard som følge af lokalpolitiske beslutninger, fx i forbindelse med budgetvedtagelsen, vil de reviderede kvalitetsstandarder blive forelagt relevante fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Ifølge lovgivningen skal en række kvalitetsstandarder revideres årligt eller hvert andet år

Kvalitetsstandarder omfattet af servicelovens §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning) skal jævnfør § 1 i Bekendtgørelse 2014-12-27 nr. 1575 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86 revideres en gang årligt.

Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg skal revideres en gang årligt, jævnfør § 4 i Bekendtgørelse om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a. Disse kvalitetsstandarder vil derfor blive revideret årligt og første gang inden udgangen af 2024. De reviderede kvalitetsstandarder vil blive forelagt til godkendelse i relevante fagudvalg.

Det er også lovbestemt, at kommunen skal udarbejde kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre og kvalitetsstandard for behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101, men her er der ikke krav om, at de skal revideres årligt. Kvalitetsstandarderne på disse områder skal revideres hvert andet år.

Baggrund: Kvalitetsstandarderne skal oplyse om serviceniveau, være et styringsværktøj og forventningsafstemme

Ifølge servicelovens § 138 § kan Kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Ifølge serviceloven er kommunerne forpligtiget til at udarbejde kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, herberger efter servicelovens § 110, forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79a, personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86. For øvrige bestemmelser i serviceloven er der ikke lovkrav om udarbejdelse af kvalitetsstandarder.

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven. I dag godkendes kvalitetsstandarderne i Byrådet efter indstilling fra fagudvalgene og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2024 blev godkendt i Byrådet den 20. december 2023 (sag 228). En oversigt over kvalitetsstandarderne fordelt på udvalgenes ressortområder er vedlagt sagen som bilag.

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser. Kvalitetsstandarderne har som udgangspunkt fire formål:

• Information om det kommunale serviceniveau inden for bestemte indsatser.
• Politisk og økonomisk styringsværktøj for kommunalpolitikerne.
• Støttekatalog for kommunens medarbejderne i forhold til serviceniveau og udførelse af støtte
• Skabe gennemsigtighed i forhold til blandt andet rammer for kommunale indsatser med henblik på forventningsafstemning og dialog mellem borgere og kommunens medarbejdere

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I denne sag indstiller administrationen, at hyppigheden for revision af kvalitetsstandarderne på ældre-, sundheds- og socialområdet ændres fra hvert år til hvert andet år (med få undtagelser jr. lovgivningen) for at frisætte ressourcer i forvaltningen.

Samtidig foreslår administrationen at nuværende kvalitetsstandarder (med få undtagelser jf. lovgivningen) forlænges til 2025.

Seniorrådet finder det relevant, hvis der kan spares ressourcer i forvaltningen til andre opgaver og har derfor ingen bemærkninger til sagen.

Forvaltningens indstilling tages til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Baggrunden for ønsket om ændring af hyppigheden for revision af kvalitetsstandarderne er et ønske om at reducere det administrative tidsforbrug forbundet hermed og dermed frisætte ressourcer.

Det fremgår dog af sagen, at kvalitetsstandarderne altid vil blive ændret ifm lovgivningsændringer, ændringer i kommunens serviceniveau (sfa budgetvedtagelser), principmeddelelser fra Ankestyrelsen mv.

Rådet savner et tidsmæssigt estimat på, hvad en årlig revision af kvalitetsstandarderne koster i administrativt tidsforbrug og hvor stort et tidsforbrug, der potentielt kan ”frisættes”.

Rådet ser kvalitetsstandarderne som et politisk og økonomisk styringsinstrument, der skal sikre, at det er politikerne og ikke de enkelte visitatorer, der fastlægger kommunens generelle serviceniveau.

Kvalitetsstandarderne danner grundlaget for de udførende medarbejderes daglige indsats – de skaber en rød tråd fra politik til det faktiske serviceniveau,

og de bidrager til, at serviceniveauet leveres inden for budgetrammen– og derfor er det vigtigt, at de altid er helt opdateret og i overensstemmelse med de beslutninger, der tages i budgetprocessen.

Ved at ændre hyppigheden for revisionen fra hvert år til hvert andet år risikerer kvalitetsstandarderne at blive afkoblet fra den årlige budgetproces og dermed forringes kvalitetsstandardernes styringsegenskab.

Endelig bidrager kvalitetsstandarderne til at tydeliggøre over for

borgerne, hvilken indsats der er vedtaget, der skal ydes i Frederikssund kommune.

Rådet kan derfor ikke anbefale den foreslåede ændring.

De politisk udpegede i Rådet står udenfor ovennævnte anbefaling.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Oversigt over udvalgenes kvalitetsstandarder

Resume

Byrådet besluttede den 26. april 2023 at flytte tandklinikken fra Ådalens skole til Frederikssund Hospital og i den forbindelse udvide kapaciteten med i alt tre klinikker til de 18-21-årige i kommunen. Byrådet afsatte på samme møde et rådighedsbeløb på 13.981.000 kr. til etablering af den nye tandklinik på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune har efterfølgende ansøgt og fået tilsagn om puljemidler på 2.891.894 kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til indretning af tre nye tandlægeklinikrum på Frederikssund Hospital til de 18-21-årige i kommunen jf. den nye lov herom. Ministeriet udbetaler midlerne i to rater ligeligt fordelt mellem 2024 og 2025. I forlængelse heraf vender administrationen i nærværende sag tilbage med et revideret budget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsindtægter på 1.450.000 kr. (1. rate) i 2024 for modtagelse af puljemidler, som samtidig frigives.
2. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsindtægter på 1.441.894 kr. (2.rate) i 2025 for modtagelse af puljemidler, som samtidig frigives.
3. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter på 2.891.894 kr. i 2024 til etablering af tre nye klinikrum på Frederikssund Hospital, som samtidig frigives

Beslutning

Anbefalet.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har søgt Indenrigs – og Sundhedsministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten i den kommunale børne – og ungdomstandpleje, som følge af ny lov om vederlagsfri tandpleje til 18-21-årige. Der er konkret søgt midler til etablering af tre ekstra klinikrum med tilhørende udstyr til de 18-21-årige i kommunen. Det sker som en del af etableringen af en ny tandklinik på Frederikssund Hospital, som skal fremtidssikre den kommunale tandpleje.

Byrådet besluttede den 26. april 2023 frigivelse af 1.400.000 kr., samt den 20. december 2023 yderligere frigivelse af 4.580.000 kr. Det forventes, at Byrådet på sit møde den 29. maj frigiver de resterende midler i anlægsprojektet på 8.001.000 kr., således at anlægsprojektets fulde rådighedsbeløb på 13.981.000 kr. er frigivet.

Den 12. februar 2024 fik Frederikssund Kommune tilsagn fra ministeriet om puljemidler på 2.891.894 kr. til etableringen af de tre klinikrum, som forventes udbetalt i to rater. 1. rate på 1.450.000 kr. udbetales i 2024 og 2. rate på 1.441.894 kr. udbetales i 2025, selvom alle udgifter til tandklinikken ligger i 2024. jf. tidsplan for etablering af ny tandklinik.

I forlængelse heraf søges der om en indtægtsbevilling i 2024 og 2025, samt en udgiftsbevilling på 2.891.894 kr. i 2024, svarende til de udbetalte puljemidler fra ministeriet. Tillægsbevillingerne finansierer merudgifter forbundet med byggeriet samt klinikudstyr, herunder ekstra røntgenapparater, fremkalderapparater mm., som er nødvendige for at drive tandklinikkerne, men som ikke var indtænkt i det oprindelige udgiftsbudget. Tillægsbevillingerne til tandklinikken finansieres af puljemidlerne fra ministeriet, hvorfor tillægsbevillingerne ikke belaster kommunens likviditet, men alene kommunens anlægsramme.

Etableringen af den nye tandklinik på Frederikssund Hospital følger tidsplanen og tandklinikken på Ådalens skole lukker ned for tandbehandlinger den 1. juni og åbner op igen på Frederikssund Hospital den 1. juli. Tandklinikken vil derfor være lukket for borgere i juni måned. Tandreguleringen flytter midlertidigt til tandklinikken i Slangerup i juni måned, med henblik på at opretholde normal drift af tandreguleringen i flytteperioden. I tilfælde af akutopståede behov for behandlinger i den almene tandpleje varetages dette i kommunens øvrige tandklinikker, mens de regelmæssige undersøgelser søges planlagt omkring lukningsperioden. Tandklinikken holder som de øvrige klinikker lukket i sommerferien og den nye tandklinik åbner op medio august 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Målgruppen ligger uden for Seniorrådets kompetence.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen kommentarer til sagen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at tillægsbevillingen i 2024 for bruttoanlægsudgifter på 2.891.894 kr. finansieres ved kommende budgetopfølgning pr. 30/6-2024, med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2024. Merudgifterne til tandklinikken modsvarer indtægterne fra de indkomne puljemidler fra ministeriet, hvorfor likviditeten ikke belastes henover årene.

Resume

I denne sag orienteres udvalget om etableringen af en café for unge hjemløse, der skal drives i samarbejde mellem frivillige og kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage sagen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget har besluttet, at der etableres en café for unge, der er hjemløse eller truet af hjemløshed. Den foreløbige plan for etableringen af caféen, dens indhold, åbningstid, samarbejde mellem frivillige og kommunen samt anvendelse af de afsatte midler er som følger.

Drop-in caféen for unge primært i aldersgruppen 18 til 30 år, der er hjemløse eller truet af hjemløshed, bliver et sted, hvor de unge fast en gang om ugen kan komme og mødes med hinanden og voksne frivillige mentorer samt en fagprofessionel mentor fra Ungekontakten i et trykt miljø, hvor der tages udgangspunkt i deres behov og ønsker.

Målgruppen for tilbuddet, som er nærmere beskrevet i sag nr. 22 på mødet den 4. april, er kendetegnet ved at have udfordringer i form af misbrug og/eller psykiske diagnoser eller udviklingsforstyrrelser, samt unge med andre sociale eller opvækstbetingede udfordringer. Det vurderes bl.a. derfor vigtigt, at der i et vist omfang indgår fagprofessionelle medarbejdere, i form af en mentor, i tilbuddet udover de frivillige fra Gadespejlene. Det gør det også muligt at se indsatsen ind i en sammenhæng med den øvrige indsats for den unge. Bemanding af tilbuddet med frivillige og fagprofessionelle vil løbende blive tilpasset ud fra de behov, der opstår og de unges ønsker.

Caféen etableres i den nuværende Café Kosmos, der ligger centralt og i forvejen er indrettet til unge mennesker. I Caféen vil der være mulighed for at få et let måltid samt noget at drikke, og der vil blive givet støtte til boligsøgning og håndtering af deres situation i øvrigt. Det vil være muligt at anvende computere med adgang til boligportaler m.v. og direkte støtte til at kontakte mulige udlejere og lign.

Caféen etableres af Ungekontakten i tæt samarbejde med Gadespejlene, som i forvejen har et kendskab til ungemålgruppen og et tæt samarbejde med bl.a. Ungekontakten.

Ungekontakten har haft samarbejde med Gadespejlene siden 2016, og der henvises løbende unge fra Ungekontakten, Familieafdelingen, UU m.fl.

Gadespejlene er en velfungerende frivillig organisation, der består af frivillige mentorer med stor viden om og empati for de unge. Deres frivillige mentorer varetager i høj grad rollen som en ”voksen ven”, der møder den unge der, hvor den unge er. De fungerer som samtalepartnere, hjælper med praktiske ting, tager de unge med til arrangementer og motiverer til uddannelse/arbejde m.m. og sørger for, at den gode kontakt til Ungekontakten m.fl. opretholdes.

Administrationen har være i dialog med Gadespejlene. De ser ungecaféen som et godt initiativ, der passer godt ind i det øvrige frivillige arbejde de varetager. Mødet med de unge hjemløse i caféen, sammen med mentorer fra Ungekontakten, giver mulighed for at skabe

sammenhæng i indsatsen og hjælper til, at de unge kommer videre i livet. I dialogen med administrationen har Gadespejlene lagt stor vægt på, at en medarbejder fra Ungekontakten er tilstede i hele tilbuddets åbningstid, for at skabe tryghed og sikkerhed for de frivillige mentorer og for at sikre at tilbuddet kommer til at fungere bedst muligt. På lidt længere sigt kan dette måske fraviges, når tilbuddet er veletableret og de unge kender Gadespejlenes frivillige. I 2024 vil der være en medarbejder fra Ungekontakten tilstede i åbningstiden.

Den nærmere tilrettelæggelse pågår nu her i juni måned. Forventningen er, at tilbuddet vil kunne starte til august.

Ungekontakten, der i forvejen har kontakt til de fleste i målgruppen, vil gøre de unge opmærksomme på tilbuddet og opmuntre de unge til at komme i caféen.

Det forventes, at caféen vil have en åbningstid på omkring 3 timer udenfor Café Kosmos normale åbningstid, der er mandag til torsdag fra 14-18. Efter aftale med Gadespejlene vil caféen have åbent en formiddag, tirsdag, onsdag eller torsdag fra 10-13 eller fredag eftermiddag. Åbningstider, ugedag og indhold m.m. vil løbende blive tilpasset i dialog med brugerne.

Budgettet for hjemløse caféen fastlægges i dialog med Gadespejlene. Et foreløbigt bud for 2024 ser således ud:

• Etablering 50.000 kr. (Indkøb af computere, mobilladere, adgang til boligportaler m.m.)
• Forplejning m.m. 30.000 kr.
• Bidrag til Gadespejlene 10.000 kr. (Foredrag, kompetenceudvikling, onboarding af frivillige, transport m.m.)
• Diverse behov hos de unge 10.000 kr.

Fagprofessionel mentor 18.000 kr. (15 dage x 3 timer x 400 kr.)

I alt 118.000 kr.

Udvalget vil modtage en ny orientering på november mødet, hvor samarbejdet med Gadespejlene er etableret og caféen opstartet.

Inddragelse

Udvikling og tilpasning af tilbuddet vil foregå i samarbejde med Gadespejlene og de unge brugere.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Målgruppen ligger uden for Seniorrådets kompetence.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet drøftede orienteringen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet der er afsat 150.000,- i budget 2024 og 2025 til unge hjemløse.

Resume

I denne sag forelægges Social og sundhed en redegørelse om indberettede magtanvendelser over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse for 2023 til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social og sundhed modtager årligt en redegørelse om antallet af indberettede magtanvendelser foretaget over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse. Redegørelsen omfatter både sundheds- og plejeområdet samt handicap- og psykiatriområdet og er vedlagt som bilag.

I nærværende sagsfremstilling er der fremhævet den del af indberetningerne, der relaterer sig til Social og sundheds ressortområde, der omfatter borgere på handicap- og psykiatriområdet i bo- og dagtilbud. Pleje- og sundhedsområdet hører under Omsorg og ældres ressortområde.

Magtanvendelsesudvalget under Center for Voksenstøtte og Omsorg har til opgave, på vegne af kommunalbestyrelsen, at administrere bestemmelserne i servicelovens kapitel 24 -24 b om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Formålet med lovgivningen er at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige samt at øge retssikkerheden. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i borgerens ret til selvbestemmelse, er der i serviceloven fastsat nærmere regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.

De gældende regler for magtanvendelse trådte i kraft 1. januar 2020. Reglerne om magtanvendelse omfatter blandt andet afværgehjælp (§ 124 c), fastholdelse, tilbageholdelse eller at føre personen tilbage til dennes bolig eller andet opholdsrum (§ 124 d), Særlige døråbnere ved yderdøre (§ 125), Anvendelse af stofseler (§ 128), Tryghedsskabende velfærdsteknologi, for eksempel i form af fald- og anfaldsalarmer eller lokaliserings- og sporingssystemer til personer (§ 128 b), Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 136 a). I bestemmelserne indgår regler, der særligt gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Reglerne stiller krav til medarbejdernes vurderinger i de akutte situationer, hvor magtanvendelse i sidste ende kan blive en løsning. På samme måde stiller reglerne krav til de lokale lederes ansvar for kontinuerligt at forebygge magtanvendelser og bistå evaluering og refleksion, i situationer, hvor magtanvendelse er blevet udført. Endvidere betyder reglerne, at de lokale ledere har et ansvar for at vurdere nødvendigheden af de magtanvendelser, som der ikke skal forhåndsansøges om. Dette gælder eksempelvis kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer af personer med demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det skal pointeres, at magtanvendelse er en undtagelsesvis mulighed, når alt andet er afprøvet. Udgangspunktet for det faglige arbejde er (i henhold til serviceloven) altid, at den faglige indsats skal ske med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Magtanvendelser skal begrænses mest muligt og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte. Indgrebet skal endvidere stå mål, med det der søges opnået.

Indberettede magtanvendelser i 2023 på handicap- og psykiatriområdet fra tilbud beliggende i Frederikssund Kommune

Af bilaget side 9 fremgår det, at der i 2023 var 14 indberetninger af magtanvendelser på handicap- og psykiatriområdet fra tilbud beliggende i Frederikssund Kommune, herunder både kommunale og private tilbud. Dette er en stigning i forhold til 2022, hvor der var fire indberetninger.

Ti af indberetningerne i 2023 drejer sig om fastholdelse, tilbageholdelse eller føren af en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre. Fire indberetninger omhandler afværgehjælp.

Fordelingen af de 14 indberetninger er en borger med syv indberetninger, en borger med tre indberetninger og to borgere med hver to indberetninger.

Ingen af indberetningerne omhandler borgere, der har Frederikssund Kommune som handlekommune, hvilket betyder, at det ikke er magtanvendelsesudvalget i Frederikssund Kommune, der har behandlet indberetningerne. Alle magtanvendelserne blev vurderet berettiget af de eksterne handlekommuner.

Indberettede magtanvendelser i 2023 på handicap- og psykiatriområdet for Frederikssund Kommunes borgere i tilbud udenfor kommunen

Frederikssund Kommune har borgere, der opholder sig i bo- og dagtilbud i andre kommuner. Af bilaget side 11 fremgår det, at der fra disse tilbud i 2023 er modtaget 13 henvendelser om magtanvendelser. Antallet ligger på niveau med 2022, hvor der var 12 indberetninger.

Som borgernes handlekommune er Frederikssund Kommune forpligtet til at vurdere, om disse indberetninger giver anledning til bemærkninger eller til ændringer i afgørelser om borgerens forhold. Ud af de 13 indberetninger blev der i 2023 modtaget syv indberetninger efter § 124 d om fastholdelse, tilbageholdelse eller føren tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende. Indberetningerne vedrører fire forskellige borgere; tre af indberetningerne vedrører samme borger. I alle tilfældene blev magtanvendelsen vurderet til at være berettiget.

Der er blevet behandlet og godkendt tre ansøgninger om brug af stofseler efter servicelovens §128 og 3 ansøgninger om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter servicelovens § 128 b.

Administrationens vurdering

Magtanvendelserne foretages over for et lille antal personer. Hvis der i en periode foretages mange magtanvendelser over for én borger, vil dette kunne ses tydeligt i antallet af indberetninger. Det er administrationens vurdering, at der – set i forhold til målgruppen og antallet af borgere – er tale om relativt få magtanvendelser set hen over et år. Det er desuden vurderingen, at der på de tilbud i kommunen, hvorfra der er indberettet magtanvendelser, arbejdes pædagogisk med at forebygge disse.

Administrationen arbejder løbende for at sikre, at rammerne for både kompetenceudvikling og den nødvendige opmærksomhed på lovgivning og forebyggelse er til stede i kommunens tilbud. Ligeledes vil administrationen fortsat arbejde på at sikre, at tilbuddene har let adgang og kendskab til vejledningsmulighederne i magtanvendelsesudvalget samt undervisning vedrørende reglerne om magtanvendelse i e-learningsmodul.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed og Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I denne sag forelægges SSU en redegørelse om indberettede magtanvendelser over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse for 2023 til orientering.

På byens 5 kommunale plejehjem, er der i 2023 kun indberettet en magtanvendelse.

(Botilbud er ikke Seniorrådet målgruppe.)

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen op tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig, at der er tale om en

betydelig stigning i antallet af magtanvendelser (fra 4 til 14) for borgere, der er bosat i tilbud beliggende i Frederikssund kommune, men hvor Frederikssund ikke er handlekommune.

Der er til gengæld stort set tale om status quo for de af kommunens borgere , der er i tilbud beliggende udenfor kommunen (fra 12 til 13).

Rådet har den opfattelse, at magtanvendelse aldrig kan stå alene, men ALTID skal ses i sammenhæng med en socialpædagogisk faglighed og indsats - uanset hvor mange eller få borgere, der er tale om. Det er vigtigt, at indsatsen følges op med kompetenceudvikling af medarbejderne, og at disse har adgang til materialer, der giver viden, anbefalinger samt redskaber og metoder til forebyggelse af magt og voldsomme episoder, sådan at magtanvendelse begrænses til et absolut minimum.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsredegørelse magtanvendelser 2023

Resume

Med denne sag orienteres Social og sundhed om ledelsesinformation for det voksenspecialiserede Myndighedsområde i en samlet statusrapport. Rapporten skal bidrage med viden om og indsigt i det voksenspecialiserede myndighedsområde. Den er afgrænset for 2023 og er den anden i rækken af årlige statusrapporter. Desuden forelægges Social og sundhed notat om udvikling og tendenser på det specialiserede voksenområde til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Data og ledelsesinformation kan bidrage til en forståelse af socialområdets kompleksitet og mange afhængigheder, der kan være forklaringer på en bestemt udvikling. Data giver mulighed for at vurdere en udvikling, afsøge årsagerne og tilpasse indsatserne, så kommunen opnår den største effekt i opgaveløsningen med den økonomi, der er til rådighed.

Data anvendes til aktivt til at kvalificere beslutninger, der understøtter den retning, som organisationen ønsker at bevæge sig i.

Administrationen har udarbejdet en strategi for ledelsesinformation, gældende for 2023-2024, som er fremlagt for Social og sundhed 1. december 2022 (sag 129). Strategien er en af leverancerne i udviklingsplanen "Sammen om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen", som udvalget fik forelagt første gang på møde 2. juni 2022 (Sag 60). Social og Sundhed har på mødet den 7. marts 2024 (Sag 14) besluttet, at der fortsat skal arbejdes med at udvikle kvaliteten på det specialiserede voksenområde. Udviklingen følges blandt andet via ledelsesinformation.

Strategi for ledelsesinformation angiver rammer og retning for den ledelsesinformation, der kan tilvejebringes for det politiske niveau samt for administrationen. I strategien er beskrevet at, det politiske niveau modtager en budgetopfølgning hvert kvartal, at udvalget en gang årligt behandler en sag om klagesager fra Ankestyrelsen (Danmarkskortet), samt at administrationen en gang årligt vil udarbejde en statusrapport over ledelsesinformation på det voksenspecialiserede myndighedsområde. Statusrapporten udvikles løbende alt efter behov.

2023 er således anden gang, der udarbejdes en statusrapport på baggrund af strategien. Administrationen har igen i år valgt at fokusere rapporten på aktivitet og sagsbehandling i Afdeling for Voksenstøtte i Center for Voksenstøtte og Omsorg, dog med særligt fokus på midlertidige botilbud. Dette er et af de områder, hvor Frederikssund Kommune adskiller sig fra andre sammenlignelige kommuner i regionen ved at have en høj modtagerandel og højere udgifter per modtager af tilbuddet.

Rapporten består af følgende elementer:

• Oplysninger om Afdeling for Voksenstøtte (sagsantal pr. sagsbehandler, sygefravær og personalegennemstrømning)
• Udvikling i antal sager
• Information om målgrupper
• Information om status på Ledelsestilsyn
• Information om overholdelse af servicemål indenfor bestemte paragraffer
• Information om klagesagsstatistik.

Statusrapporten for 2023 er vedlagt som bilag 1.

Udvikling og tendenser på det specialiserede voksenområde

Vedlagte bilag 2 "Udvikling og tendenser på det specialiserede voksenområde" beskriver den økonomiske udvikling på det specialiserede voksenområde i Frederikssund Kommune, hvilke tiltag administrationen arbejder med, samt hvilke nationale tendenser der ses på området.

I Frederikssund Kommune såvel som på landsplan er udviklingen på det specialiserede socialområde siden 2018 kendetegnet ved stigende udgifter. De stigende udgifter drives primært af botilbudsområdet, og skyldes både flere modtagere af botilbud, stigende enhedspriser samt en stigning i antal borgere, der modtager de dyreste indsatser. Administrationen har arbejdet med række tiltag for at imødegå de stigende udgifter, herunder følgende:

• Borgere fra midlertidigt botilbud til egen bolig med støtte
• Tilvejebringelse af kommunale botilbudspladser
• Styrkelse af visitationsprocessen
• Styrkelse af styring og ledelsesinformation
• Indsatser på de takstfinansierede institutioner.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Udvalget får her ledelsesrapport for 2023 til orientering.

Udvikling og tendenser på det specialiserede voksenområde viser at: Det specialiserede voksenområde har igennem en årrække været økonomisk udfordret.

På møde 4. maj 2023 (sag 51) blev Social og sundhed forelagt en budgetanalyse på det specialiserede voksenområde.

Budgetanalysen viser, at de samlede udgifter på myndighedsområdet i Frederikssund Kommune er steget med ca. 11 procent fra 2018 til 2022. Med undtagelse af 2020, hvor der var et mindreforbrug, har der været et merforbrug på i gennemsnit ca. 4,1 procent i årene 2018 til 2022.

De økonomiske udfordringer skyldes primært, at der siden 2018 har været stigende udgifter til botilbud samt i mindre grad beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. På botilbudsområdet, som udgør to tredjedele af udgifterne på myndighedsområdet, steg udgifterne således med 13 procent fra 2018 til 2022.

Administrationen har, med en række tiltag, arbejdet på at undgå de stigende udgifter.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er positivt med en solidt datagrundlag på dette komplekse område, således at indsatsen kan bygge på viden og kvalificere beslutningerne. Det er Rådets opfattelse, at der fortsat er behov for at arbejde med at udvikle kvaliteten på det specialiserede voksenområde.

Rådet har noteret sig, at sagsbehandlingstiderne overholdes i 39% af sagerne, her er med andre ord plads til forbedring.

Rådet har noteret sig at ud fra en økonomisk tankegang forsøger kommunen at flytte fokus fra midlertidigt botilbud (§107) til støtte i egen bolig, da indsatserne i egen bolig er langt billigere -

men vi vil gerne understrege, at det vigtigste hensyn altid skal være at sikre borgerne de rette indsatser, svarende til deres behov. Først dernæst kommer økonomien.

Da botilbudsområdet er den primære årsag til de økonomiske udfordringer på området, synes Rådet, det er fornuftigt at overveje, hvordan udviklingen kan ændres, således at Frederikssund Kommune

kan hjemtage handleforpligtelsen for en række borgere og derved få indflydelse på udgifterne i deres botilbudssager – i modsætning til i dag, hvor kommunen reelt ingen indflydelse har på udgifterne i hver sjette botilbudssag, hvor kommunen ikke er handlekommune men alene betalingskommune.

I forhold til Tranæs-udvalget og den politiske rammeaftale er det forventningen, at initiativerne i rammeaftalen kan bidrage til, at kommunerne får bedre muligheder for styre udgifterne på det specialiserede socialområde, samtidig med at borgere og pårørende sikres øget inddragelse. Rådet ser frem til implementeringen af aftalen.

MaiBritt Møller Nielsen står udenfor ovennævnte anbefaling.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Ledelsesinformation på det voksenspecialiserede myndighedsområde 2023
• Bilag 2 - Udvikling og tendenser på det specialiserede voksenområde

Resume

Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden ønsker at orientere Byrådet i Frederikssund Kommune om, at Social- og boligstyrelsen 22. november 2023 har udsendt en Central Udmelding vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling. Den centrale udmelding er sendt til fornyet behandling i kommunerne, da styrelsen vurderer, at der er udfordringer på det eksisterende tilbud Kofoedsminde med de fysiske og faglige rammer i forhold til behov på landsplan, og at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark. Kommunerne skal præsentere en fælles samlet løsning til Styrelsen den 31. december 2024. Der er nedsat en fælleskommunal styregruppe og arbejdsgruppe på tværs af landet, som udarbejder et svar til Social- og Boligstyrelsen. De enkelte kommuner skal derfor ikke selvstændigt svare på den centrale udmelding. Kofoedsminde er objektivt finansieret, hvor udgifterne fordeles mellem landets kommuner ud fra befolkningstal. I 2024 har Frederikssund Kommune betalt 2.488.999 kroner i objektiv finansiering til Kofoedsminde. Derudover har Kofoedsminde et antal åbne pladser, som er takstfinansieret. Frederikssund Kommune har ikke haft borgere på Kofoedsminde de seneste tre år.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefalet.

Sagsfremstilling

Kofoedsminde er en højtspecialiseret sikret institution for voksne med udviklingshæmning og dom, som har begået personfarlig kriminalitet. Beboere på Kofoedsminde er ikke fundet strafegnede til at afsone deres dom i et almindeligt fængsel og derfor indskrives de på Kofoedsminde, som er et botilbud under Servicelovens § 108. Kofoedsminde er i lighed med fængsler forpligtigede til at modtage borgere, hvor domssystemet har fastlagt, at de skal afsone på stedet.

Kofoedsminde er objektivt finansieret, hvor udgifterne fordeles mellem landets kommuner ud fra befolkningstal. I 2024 har Frederikssund Kommune betalt 2.488.999 kroner i objektiv finansiering til Kofoedsminde. Derudover har Kofoedsminde et antal åbne pladser, som er takstfinansieret. Frederikssund Kommune har ikke haft borgere på Kofoedsminde de seneste tre år.

Siden 2014 er der sket mere end en fordobling af behovet for pladser på Kofoedsminde, og derfor har Kofoedsminde løbende måtte udvide på grund af modtagepligten. Gennem årerne har Styrelsen fulgt udviklingen på Kofoedsminde. Styrelsen har første gang i 2019 og igen i 2023 udtrykt bekymring for den faglige kvalitet og de fysiske rammer på stedet, i lyset af de komplekse behov borgerne, der opholder sig der, har.

I 2019 bad Styrelsen med en Central Udmelding kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på Kofoedsminde. På daværende tidspunkt meldte kommunerne samstemmende tilbage til Styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven, men KKR-områderne i Nord-, Midt- og Syddanmark påpegede at givet, at der var behov for et nyt tilbud, kunne det med fordel oprettes i Vestdanmark. I 2020 valgte Socialministeriet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. KL, som skulle drøfte nogle af de udfordringer, der findes på Kofoedsminde bl.a. ift. objektiv finansiering og kvalitet. Denne arbejdsgruppe har imidlertid ikke afsluttet sit arbejde endnu.

Kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune har pligt til at etablere en særlig sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt tilbud, jf. § 108 stk. 7 nr. 1-3 i lov om social service. Region Sjælland er leverandør af pladserne på Kofoedsminde (BEK: nr. 1239 af 22/11/2019).

Social- og Boligstyrelsens vurdering

I Styrelsen er man fortsat af den opfattelse, at der eksisterer problemstillinger på Kofoedsminde, som påvirker målgruppen. Styrelsen har derfor d. 22. november 2023 udsendt en Central Udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne.

Anmodningen bygger på kommunalbestyrelsernes afrapportering på den Centrale Udmelding fra december 2020 samt status fra Kofoedsminde (januar 2023).

Styrelsen vurderer nu, at det er uhensigtsmæssigt med kun ét tilbud i landet, fordi det skaber så stor en volumen hos én leverandør, at det bl.a. forværrer de i forvejen vanskelige rekrutteringsvilkår. Styrelsen tilkendegiver, at dette skal ses i sammenhæng med, at borgere der får en foranstaltningsdom, ofte har en kombination af en varigt nedsat psykisk funktionsevne sammenholdt med andre komplekse problemstillinger, såsom psykiske lidelser og misbrug. At kunne imødekomme målgruppens behov for en højt specialiseret indsats stiller således særlige krav til medarbejdernes kompetencer, herunder uddannelse og erfaring, normeringen på tilbuddet samt medarbejdernes kendskab til den enkelte borgers funktionsniveau.

Styrelsen beder i den fornyede Centrale Udmelding, kommunerne om at tilvejebringe en samlet koordineret løsning vedrørende dimensionering af, hvor og hvordan borgerne skal placeres. Ligeledes beder Styrelsen kommunerne om at tilvejebringe en koordineret løsning, der bidrager til at sikre de faglige forhold som målgruppen har behov for. Styrelsen beder kommunerne om at beskrive en samlet løsning for at etablere en sikret institution i Vestdanmark. Styrelsen har jf. lov om social service § 13 b, stk. 2 og 3 (link) beføjelse til at udsende Centrale Udmeldinger og i sidste ende give kommunerne driftspålæg ift. at oprette og drive tilbud.

Det fælleskommunale perspektiv

Kommunerne har i regi af de fem KKR-områder drøftet ovenstående Centrale Udmelding med Styrelsen flere gange, og KL har deltaget i møderne. Kommunerne er under ét alle af den opfattelse, at det er en omfangsrig opgave, både ressourcemæssigt, fagligt og økonomisk, som styrelsen her stiller kommunerne. Ligeledes har kommunerne fremført overfor Styrelsen, at der foreligger et opdateret datagrundlag fra Kofoedsminde, som bl.a. viser forbedringer mht. kapacitet og kvalitet.

Ligeledes har kommunerne fremført overfor Styrelsen, at Region Sjælland har imødekommet stigningen i behovet ved at udvide pladstallet på Kofoedsminde, såvel som Socialtilsynet løbende har godkendt det faglige arbejde på Kofoedsminde.

Det er påpeget overfor styrelsen flere gange, at kommunerne har svært ved at realisere løsninger, der ikke indbefatter, at der tilvejebringes økonomiske løsninger sammen med staten.

At løse de udfordringer som Styrelsen fremfører omkring Kofoedsminde, er meget vanskeligt for en kommune med de anlægslofter og den anlægsramme kommunerne aktuelt er underlagt. Kravene til en sikret institution der skal rumme udviklingshæmmede domfældte borgere, er meget store. Der arbejdes derfor på at finde alternative løsninger i et samarbejde på tværs af sektorer, potentielt med regionerne, potentielt med staten. Disse problemstillinger har Styrelsen på nuværende tidspunkt ikke ville forholde sig til. Styrelsen fastholder, at kommunerne skal tilvejebringe en koordineret løsning på problemstillingerne, der findes på Kofoedsminde. Kommunerne er blevet givet en frist til d. 31. december 2024. Styrelsen har tilkendegivet, at man er villig til, at kommunerne frembringer flere scenarier eller modeller til løsninger.

Proces omkring besvarelse af den fornyede behandling

Der er nedsat en fælleskommunal styregruppe og arbejdsgruppe, som går i gang med opgaven. Arbejdsgruppen vurderer i første omgang det fremtidige kapacitetsbehov ud fra en række faktorer såsom udvikling i beboerantallet på Kofoedsminde, udvikling i målgruppen, udvikling i antal psykiatripladser mv. Data som arbejdsgruppen er i færd med at indsamle. Kapacitetsbehovet vil være afgørende for beskrivelserne af de forskellige scenarier, og hvordan beboerne placeres på hhv. Kofoedsminde og et evt. nyt tilbud i Vestdanmark.

Den fornyede behandling er endnu ikke et driftspålæg fra styrelsen, men lovgivningen tilskriver, at Styrelsen kan pålægge en kommunalbestyrelse eller et Regionsråd at etablere et tilbud til målgruppen. Hvis et driftspålæg realiseres, vil det på sigt kunne resultere i forøgede udgifter for de 98 kommuner, da oprettelsen af et nyt tilbud i Vestdanmark vil være en betydelig ekstraudgift, som Styrelsen pålægger kommunerne. Udgiften vil bl.a. dække over afskrivning på anlæg, driftsudgifter, afskrivning på tomme pladser på Kofoedsminde mv. Det vurderes fx, at 10 nye pladser koster ca. 43,7 mio. årligt inkl. afskrivning på forventede tomme pladser på Kofoedsminde.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet har noteret sig, at Frederikssund Kommune de sidste 3 år ikke har haft personer anbragt på Kofoedsminde på Lolland.

Seniorrådet finder det hensigtsmæssigt fra et personalerekrutterings synspunkt at oprette en institution i Vest-Danmark, men erkender, at økonomien og fordelingen af denne vejer tungt.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Som en del af budget 2024-27 besluttede Byrådet, at der skulle etableres et forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge og deres forældre baseret på modelbeskrivelsen for ”Sammen på Sporet”. Efterfølgende blev det som en del af 10 års planen for psykiatrien nationalt besluttet at opbygge et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner.

Sagen her orienterer udvalget om, hvordan de to indsatser etableres i et samlet, forebyggende tilbud.

Sagen behandles sideløbende i Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Børn, familier og forebyggelse og Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål med sagen

Byrådet i Frederikssund Kommune besluttede som en del af budget 2024-2027, at der skulle etableres et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge og deres forældre baseret på modelbeskrivelsen for ’Sammen på Sporet’, som er et projekt igangsat af Social- og Boligstyrelsen og afprøvet i ni kommuner i 2019-2022. Af budgetteksten fremgår det, at kommunerne også forventes at modtage midler til at efterleve 10 årsplanen for psykiatrien i budgetperioden. Disse midler skal så vidt muligt tænkes ind i finansieringen af ”Sammen på Sporet”.

Efterfølgende blev det i slutningen af 2023 – som en del af 10 års planen for psykiatrien - nationalt besluttet at opbygge et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner.

Begge indsatser skal ses i sammenhæng med og som en udmøntning af kommunens strategiske fokus på tidlig forebyggelse, der kommer til udtryk i kommunens sundhedspolitik for 2022-2026 ”Sammen om sundhed”, Børne- og Ungepolitik for 2021-2024 ”Et godt sted at vokse op”, samt i strategi for tidlig forebyggende indsats ”Fælles tilgang – fælles ansvar”.

Formålet med denne sag er at orientere udvalget om, hvordan de to indsatser etableres i et samlet forebyggende tilbud, der indfrier begge indsatsers formål og målgruppe.

Sagen har samtidig til formål at orientere om den fysiske placering af det samlede tilbud, samt tidsplan og økonomi for etableringen.

Sammen på Sporet

Forskning og undersøgelser viser en stigning af unge, som er i psykisk mistrivsel. Sammen på Sporet er en forebyggende indsats, der skal forebygge, at problemerne vokser sig så store, at der er behov for mere intensiv støtte som for eksempel behandling hos en privatpraktiserende psykolog eller i børne- og ungepsykiatrien.

Målgruppen for Sammen på Sporet er psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år og deres forældre.

Sammen på Sporet giver unge og deres forældre hurtig og uvisiteret adgang til indledende og behovsafdækkende rådgivningssamtaler, hvorefter det er muligt for den unge at fortsætte i korterevarende behandling i form af et individuelt samtaleforløb og/eller en gruppebaseret indsats. Forældrene kan deltage i aktiviteter sammen med andre forældre i samme situation som for eksempel netværksgrupper og temaaftener.

Evalueringen af afprøvningen af Sammen på Sporet i de første ni kommuner viser, at indsatsen bidrager til at bevare de unges tilknytning til skole, uddannelse og familie.

Modelbeskrivelsen for Sammen på Sporet er vedlagt i bilag 1.

Et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel

Med aftalen om 10-årsplanen for psykiatri blev det nationalt besluttet at oprette et lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner. Tilbuddet skal være igangsat i 2024 og fuldt implementeret ved udgangen af 2025. Målgruppen er børn og unge fra børnehaveklasse (5-6 år) og til og med det 17. år.

Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt, og børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden henvisning. Formålet med det lettilgængelige behandlingstilbud er at forkorte tiden fra, at børn og unge oplever symptomer på mistrivsel til den rette behandling igangsættes. Målet er, at alle børn og unge i psykisk mistrivsel får hurtig og ensartet adgang til behandling i forhold til deres individuelle behov, inden den psykiske mistrivsel forværres. Behandlingen skal være helhedsorienteret og skal, hvor det er relevant, kobles til barnets/ den unges kontekst (fx skole/ungdomsuddannelse og eventuelle indsatser i familien).

Kommunerne løser i dag en række lovpligtige opgaver, eksempelvis tilbud om rådgivning, socialfaglige og/eller pædagogiske og/eller psykologiske forebyggende og støttende indsatser. Det kommunale behandlingstilbud skal samarbejde tæt med den regionale børne- og ungdomspsykiatri, ligesom behandlingen i tilbuddet skal kobles til kommunens øvrige indsatser omkring barnet, når det er relevant.

Tilbuddet skal baseres på nationale faglige rammer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet og Social- og Boligstyrelsen. Den faglige ramme er vedlagt i bilag 2.

Et samlet, forebyggende tilbud baseret på Sammen på Sporet og et lettilgængeligt behandlingstilbud

De to indsatser beskrevet ovenfor har begge til formål at forebygge, at psykisk mistrivsel hos børn og unge udvikler sig til en egentlig psykisk lidelse. Ved at tænke de to indsatser sammen kan synergierne mellem de to indsatser udnyttes, og der kan i Frederikssund Kommune etableres et mere fleksibelt, samlet tilbud for psykisk sårbare børn og unge i alderen 5-25 år og deres forældre.

Sammentænkningen af de to indsatser betyder, at der for børn/unge i psykisk mistrivsel og deres forældre er én samlet indgang, hvor man sammen med medarbejderne i tilbuddet finder frem til den rette indsats.

Afhængig af barnet/den unges og de pårørendes individuelle behov vil der være mulighed for enten et behandlingsforløb med psykolog i sundhedslov-regi, et lettere individuelt rådgivnings- eller samtaleforløb eller et gruppeforløb.

Det samlede, forebyggende tilbud vil have en stærkere tværfaglig profil end de to indsatser hver for sig. Der vil i tilbuddet således være både psykologfaglige og socialrådgiver kompetencer, hvilket styrker den helhedsorienterede tilgang til barnet og den unges samlede behov.

Børnene og de unge i målgruppen forventes at udvise konkrete tegn på psykisk sårbarhed som baggrund for at modtage hjælp i det forebyggende tilbud.

Psykisk sårbarhed dækker over et bredt spektrum af tilstande fra varierende grader af:

• Bekymring og angst
• Tristhed
• Forstyrrede tanker om krop og mad
• Adfærdsvanskeligheder
• Selvskade
• Tvangstanker og -handlinger
• Uro og uopmærksomhed
• Stress
• Søvnproblemer
• Depressioner

Forældrene i målgruppen kan både være forældre til børn og unge, som modtager hjælp i det forebyggende kommunale tilbud og forældre til psykisk sårbare unge, som ikke modtager hjælp i tilbuddet.

På baggrund af en foreløbig, faglig vurdering forventes det, at der i Frederikssund Kommune vil være omkring 180 børn og unge i målgruppen for tilbuddet årligt.

Den fysiske placering af det samlede, forebyggende tilbud

Tilbuddet placeres i egne lokaler på Odinsvej 4B i Frederikssund. Den centrale placering på Campus understøtter tilbuddets tilgængelighed og samarbejdsrelationerne til bl.a. Ungekontakten, SSP, gadeteamet og U10/Ungdomsskolen.

Odinsvej 4B indrettes som en fleksibel bygning med mindre lokaler, der kan fungere som både grupperum og til undervisning. Formålet med den fleksible indretning er at fremtidssikre indretningsbehovene fra både det lettilgængelige tilbud samt et specialtilbud for 10. klasser, som har overvejet Odinsvej 4B som en mulig fremtidig lokation. De to tilbud kan sameksistere i bygningen, da lokalerne ikke vil benyttes samtidigt.

Projektorganisering

Tilbuddet er forankret i Ungekontakten, som er kommunens indgang for unge i alderen 15-29 år. Der etableres en stærk tværfaglig samarbejdsstruktur omkring tilbuddet for at sikre forankring på alle de relevante områder, der arbejder med børnene og de unge. Det vil sige skoler og fritidsklubber, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejen, Center for Familie og Rådgivning, uddannelsesvejledningen, Forberedende Grunduddannelse (FGU), ungdomsuddannelserne samt ungdomsklubber og ungdomsskole.

Tidsplan

Det er planen, at tilbuddet skal slå dørene op for borgere 1. november 2024. Se tids- og aktivitetsplan for projektfasen i bilag 3.

Inddragelse

Projektet med at etablere det samlede, forebyggende tilbud involverer afdelinger på tværs af Job og Rådgivning, Familie og Rådgivning, Sundhed, forebyggelse og ældre og Børn og Skole.

I projektet involveres også frivillige tilbud med samme målgruppe eller potentiale for samarbejde.

Herudover involveres regionen i projektet ift. at etablere et tæt samarbejde – særligt til børne- og ungepsykiatrien og almen praksis.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Målgruppen ligger uden for Seniorrådets kompetence.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Sammen på sporet er et godt og perspektivrigt initiativ, som sikrer psykisk sårbare unge hurtig og uvisiteret adgang til rådgivningssamtaler samt evt. korterevarende behandling individuelt eller i grupper. Der er tale om en forebyggende indsats, som har til formål at forhindre, at problemerne vokser sig så store, at egentlig behandling i psykiatrien er nødvendig. Evalueringen fra satspuljeprojektet viser, at indsatsen har potentiale til at styrke de unges tilknytning til skole/uddannelse og familie. Desuden oplever over halvdelen af de unge, at de har fået det bedre som følge af deres forløb, mens hovedparten af forældrene oplever at kunne forstå og hjælpe deres barn bedre efter rådgivningssamtaler eller forældrenetværk. Rådet kan derfor kun på det varmeste anbefale, at der etableres et sådant tilbud i Frederikssund til unge og deres forældre.

I forhold til at samtænke denne indsats med det lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i alle kommuner, som blev besluttet ifm udmøntningen af 10-års planen for psykiatrien, er der mange fælles træk ift. målgruppe, formål, mv. Det er derfor nærliggende at samtænke disse tilbud, så længe det sikres, at det nye tilbud baseres på erfaringerne fra Sammen på sporet samt på de faglige rammer, der er udarbejdet fra Styrelserne.

Ift. økonomien har Rådet den principielle holdning, at der med nye penge bør følge nye aktiviteter. Derfor er det betænkeligt, at en del af midlerne til indsatsen foreslås ”lagt i kassen for dermed at lette presset på servicerammen” – i stedet for målrettet at blive brugt til denne vigtige indsats særligt i betragtning af den stigende gruppe af børn og unge i kommunen, som er i psykisk mistrivsel.

Økonomi

Som en del af budget 2024-2027 afsatte byrådet 1.650.000 kr. i 2024 og 2.165.00 kr. i overslagsårene (2024-priser) til at etablere et tilbud baseret på modelbeskrivelsen for ’Sammen på Sporet’.

Af budgetaftalen fremgår:

”Der afsættes i budget 2024-2027 midler til at etablere tilbuddet ”Sammen på sporet”. Et tilbud, der yder støtte og forebyggelse til psykisk sårbare unge i alder 12-25 år og deres forældre. Det forventes desuden, at kommunerne vil modtage midler til at efterleve 10 årsplanen for psykiatrien i budgetperioden. Disse midler tænkes så vidt muligt ind i finansieringen af ”Sammen på Sporet”.

Forhandlingerne i forbindelse med psykiatriplanen og kommunernes etablering af et lettilgængeligt behandlingstilbud forventes afsluttet juni 2024. Forventningen er, at Frederikssund Kommune modtager op mod 1.875.000 kr. i 2024 i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2024 og 1.875.000 kr. årligt fra 2025 og frem som del af bloktilskuddet.

Det forventede forbrug til det samlede, forebyggende tilbud i 2024 er 1.553.195 mio. kr., hvoraf de forventede anlægsudgifter udgør 823.195 kr., og 2.900.000 mio. kr. fra 2025 og fremadrettet (se bilag 4).

Det forventes således i 2024, at budgettet til serviceudgifter vil kunne reduceres med 920.000 kr., mens anlægsudgifter øges med 823.195 kr. I tillæg vil midler, som modtages i forbindelse med midtvejsreguleringen kunne lægges i kassen og lette presset på servicerammen med op mod 1.875.000 kr. De præcise bevillingsmæssige konsekvenser vil indgå årets anden budgetopfølgningen, som behandles umiddelbart efter sommeren.

Fra 2025 og frem forventes det nuværende budget til 'Sammen på Sporet' øget med 735.000 kr. (2024-priser), som finansieres af det øgede bloktilskud. De resterende 1.140.000 kr. af det forventede bloktilskud til tilbuddet budgetlægges ikke og vil dermed bidrage til at mindske presset på servicedriftsrammen. Konsekvenserne i budgetperioden vil blive indarbejdet i budgetgrundlaget.

Bilag

• Modelbeskrivelse - Sammen på sporet
• Faglig ramme børn og unge psykisk mistrivsel
• Tids- og aktivitetsplan
• Forventet forbrug for nyt lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

Meddelelser:

• Opfølgning på KL Social- og Sundhedspolitisk Forum 2024.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.