Frederikssund Kommunes logo

Social og sundheds møde den 10. oktober 2024

Kantinen på Campus kl. 08.30

Referat

Fold alle punkter

73Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

74Beslutning af nye rammer og kriterier for § 18 puljen

Resume

Med denne sag skal Social og sundhed godkende "Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde 2024".

Administrationsgrundlag for støtte for den frivillige sociale indsats efter § 17 i Barnets Lov og § 18 i Lov om Social Service.

De nye rammer og kriterier erstatter det nuværende ”Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde”, fra 2019.

Centerchef for Kultur, Fritid og Ungeliv Anders Munch Skovgren og frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under punktets behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

  1. Godkende "Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde 2024". Administrationsgrundlag for støtte for den frivillige sociale indsats efter § 17 i Barnets Lov og § 18 i Lov om Social Service.
  2. Oversende beslutningen til orientering til udvalget Børn, familier og forebyggelse.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 5. september 2024, pkt. 63:

Sagen udsat.

Beslutning

Godkendt med bemærkning om at overskriften under punkt 3 ændres til ”Indsatsområder”

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Fortsat sagsbehandling 10. oktober 2024.

På baggrund af Social og sundheds drøftelser på udvalgsmødet den 5. september 2024 har administrationen udarbejdet opdateret oplæg til "Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde 2024" (oplæg 1)

Oplæg 2 viser de konkrete rettelser og tilføjelser til oplæg 1. Oplæg 3 er det endelige og gældende oplæg, som udvalget skal godkende. Alle tre oplæg er vedlagt sagen som bilag.

Oplæg 1; bilag præsenteret på udvalgsmødet den 5.9.2024

Oplæg 2: bilag med markerede rettelser/tilføjelser til oplæg 1.

Oplæg 3, bilag med den endelige og gældende version, som udvalget skal godkende på udvalgsmødet den 10.10.2024.

Administrationen lægger i oplæg 3 under punkt 3 op til at indsatsområderne indgår i prioriteret rækkefølge i de kommende "Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde". Der er lagt op til denne prioritering idet Barnets lov foreskriver, at der hvert år skal afsættes et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet.

Under punkt 4 i oplæg 3 lægger Administrationen op til, at hvert af de tre indsatsområder tildeles minimum 10 % af puljens midler. Således sikres det, at alle tre områder prioriteres ved uddeling af puljens midler. Social og Sundhed kan i forlængelse heraf træffe beslutning om de tre indsatsområder under punkt 3 skal sidestilles i prioritering eller stå i prioriteret rækkefølge, som det fremgår af Administrationens oplæg 3.

Sagsfremstilling fra 5. september 2024

Ifølge Serviceloven §18 skal kommunalbestyrelsen årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

I Frederikssund Kommune sker dette ved, at de frivillige foreninger én gang årligt kan søge om tilskud fra §18 puljen til det kommende års aktiviteter. Ansøgningsfristen er den 1. november.

Til brug for bevillings- og fordelingskriterierne anvendes de nuværende ”Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde” fra 2019.

På baggrund af bevillings- og fordelingsproces for aktiviteter i 2024 har administrationen udarbejdet "Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde 2024". Administrationsgrundlag for støtte for den frivillige sociale indsats efter §17 i Barnets Lov og §18 i Lov om Social Service.

Dette tager udgangspunkt i det nuværende ”Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde” fra 2019.

De væsentligste ændringer i det nye oplæg er foretaget som følge af §17 i Barnets Lov:

Pr. 1. januar 2024 fik §17 i Barnets Lov retsvirkning. Med denne lovgivningsmæssige ændring er indsatsen for børn og unge under 18 år ikke længere dækket af Lov om Social Service §18 ift. den frivillige sociale indsats, og målgruppen har med §17 i Barnets Lov fået sin egen lov.

Den nye lovgivning lægger vægt på, at kommunen prioriterer den frivillige sociale indsats til børn og unge under 18 år. Rammerne for Barnets Lov §17 er næsten identisk med den som gælder for personer +18 år i Lov om Social Service.

Administrationen anbefaler derfor, at udvalget holder fast i at have én samlet pulje til støtte af den frivillige sociale indsats, da man i forvejen prioriterer støtte til indsatser for både børn og unge fra nærværende pulje. I flere andre kommuner, bl.a. Esbjerg Kommune, Svendborg Kommune og Bornholms Kommune, har man allerede valgt denne model.

For at kunne fortsætte med én samlet ansøgningspulje kræver det, at kriterierne for puljen ændres, så den afspejler lovgivningerne, som puljen uddeles ud fra, og har lovhjemmel i. Administrationen har på denne baggrund tilrettet indsatsområderne i administrationsgrundlaget, hvorved målgruppen børn og unge (0-17 år) får et selvstændigt indsatsområde. Administrationen vil i forbindelse med ansøgerne til indsatsområde nummer 1 sikre relevant medarbejder fra Center for Familie og Rådgivning er inddraget i forberedelse af materialet til udvalgsbehandling.

De seks gældende indsatsområder ændres til tre prioriterede indsatsområder.

  • Indsatsområdet ”Flygtninge og indvandrere” udgår som selvstændigt indsatsområde, da målgruppen implicit er omfattet af alle de tre nye indsatsområder.
  • Indsatsområdet ”Aktiviteter på tværs af generationer” udgår som følge af ændring i Barnets Lov § 17.
  • Indsatsområdet ”Borgere med risiko for, eller har let nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne, samt ved lette sociale problemer” og indsatsområdet ”Sindslidende og handicappede” samles under et eller flere af de nye indsatsområder. De øvrige nuværende indsatsområder er omfattet at de nye indsatsområder:

1. Indsatsområder.

1. Børn og unge (0-17 år), der er i social udsathed eller sårbare: Indsatser med fokus på at bryde den negative sociale arv og sikre gode børneliv, hvor der er behov for ekstra støtte. Aktiviteter, hvor de børn, der ikke har haft den bedste start på livet, får mulighed for at møde og tale med andre børn og voksne i positive fællesskaber. Det kan være inkluderende og netværksskabende aktiviteter som f.eks. lektiehjælp, mentorordninger, motionstilbud, telefonisk rådgivning etc.

2. Borgere med sindslidelse eller handicap: Indsatser med fokus på inklusion af mennesker med fysiske eller psykiske handicap i sociale aktiviteter og fællesskaber. Erfaringer viser, at det at have noget at stå op til og et fællesskab at være en del af øger den enkeltes livsglæde og mulighed for at lave positive ændringer i eget liv. Gennem deltagelse i inkluderende sociale aktiviteter og fællesskaber i foreningslivet, udvides borgerens netværk, trivslen øges og man oplever at kunne indgå og deltage på lige fod i samfundet med andre.

3. Voksne i social udsathed herunder bekæmpelse af ensomhed igennem positive fællesskaber: Indsatser med et socialt og ensomhedsbekæmpende sigte, som er med til at styrke og udvide samarbejdet med de frivillige sociale foreninger og organisationer – særligt dem, der arbejder med at rumme og nå de allermest udsatte med deres indsatser.

Indsatser, der sætter fokus på det at føle sig som del af et fællesskab og have nære relationer. Positive fællesskaber har helt central betydning for at kunne leve et liv med fysisk og mental sundhed.

Procedureændringerne i det nye administrationsgrundlag for støtte for den frivillige sociale indsats efter § 17 i Barnets Lov og § 18 i Lov om Social Service” har alle til formål at optimere arbejds- og beslutningsgange i forbindelse med fordelingen af §18 puljen.

Administrationen anbefaler, at udvalget godkender "Rammer og kriterier for det frivillige sociale arbejde 2024". Administrationsgrundlag for støtte til den frivillige sociale indsats efter § 17 i Barnets Lov og § 18 i Lov om Social Service”.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring hos Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Forslag til nye rammer og kriterier for § 18 puljen, som følge af loven ”Barnets lov”.

Seniorrådet kan anbefale at vi fortsat arbejder med en fælles ramme, og er enige i de foreslåede rammer og kriterier.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Det foreslås at ændre de seks nugældende indsatsområder til tre prioriterede indsatsområder:

Maj-Britt Møller står udenfor nedenstående anbefaling:

Herved udelades målgruppen ”flygtninge og indvandrere”, ud fra den begrundelse, at ”målgruppen implicit er omfattet” af alle de tre nye indsatsområder. Der er dog reelt tale om en indskrænkning af målgruppen, som fremover alene er omfattet,

hvis der er tale om børn og unge (0-17 år), sindslidende/handicappede eller voksne i social udsathed.

Rådet synes, det er problematisk, hvis udeladelsen af denne målgruppe betyder, at den nedprioriteres. Gruppen består bl.a. af en stor andel Ukrainske flygtninge, som efterhånden har været i Danmark i mere end to år og ikke har noget umiddelbart perspektiv om at kunne vende hjem – og har stort behov for at danne sociale relationer, fællesskaber og netværk med danskere.

Vi foreslår derfor, at målgruppen bevares.

Kommentarer til de enkelte indsatsområder:

1.Børn og unge (0-17 år), der er i social udsathed eller sårbare:

Rådet er enig i ,at målgruppen ”børn og unge (0-17 år)” får et selvstændigt indsatsområde.

Til gengæld er der i forhold til de tidligere kriterier udeladt ”samt deres familier”.

Der er tale om en væsentlig indskrænkning i målgruppen, og Rådet vil foreslå, at denne tilføjelse bibeholdes eller alternativt at der tilføjes ” Der kan også søges støtte til indsatser for pårørende til ovennævnte målgruppe”.

Det påvirker både hverdagen, arbejdslivet, økonomien, ens eget sociale liv og ikke mindst familien at være pårørende til et barn/ung, der mistrives eller er sårbar.

I værste fald risikerer de pårørende selv at blive så belastet af situationen, at de må søge behandling for stress, depression eller lignende.

Det bør derfor være muligt at søge om aktiviteter/indsatser til disse familiemedlemmer, så de kan møde andre i samme situation og forebygge isolation og ensomhed. Derved bliver de bedre til at hjælpe deres børn/unge med deres udfordringer.

2.Borgere med sindslidelse eller handicap

Rådet er enig i, at det er vigtigt at lave aktiviteter for denne målgruppe.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er tanken, at den tidligere målgruppe:” Borgere med risiko for, eller har let nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne, samt ved lette sociale problemer” også skal rummes i denne målgruppe.

Rådet foreslår også her, at der tilføjes ” samt deres familier” eller alternativt ” Der kan også søges støtte til indsatser for pårørende til ovennævnte målgruppe”.

3. Voksne i social udsathed

Rådet er enigt i, at der bør sættes fokus på at nå de allermest udsatte – eksempelvis hjemløse.

Det er dog vigtigt også fortsat at rette indsatsen mod særligt sårbare borgere i kommunen herunder eksempelvis de svageste medborgere med et ringe netværk.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

75Beslutning om godkendelse af KKR Hovedstadens Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026

Resume

Kommunerne og regionen i hovedstadsområdet skal hver andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede socialområde om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på social-, socialpsykiatri og specialundervisningsområdet. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden har 6. september 2024 godkendt forslag til den nye Rammeaftale 2025-2026, som forelægges kommunerne og regionen til godkendelse. Sagen behandles samtidigt i Social og sundhed, Skole, Klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 2. oktober 2024, pkt. 83:

Anbefales.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 2. oktober 2024, pkt. 70:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Der skal indgås en rammeaftale på det specialiserede socialområde for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden for 2025-2026. Rammeaftalen er toårig og består dels af en overordnet Rammeaftale samt en Udviklingsdel og en Styringsdel. Rammeaftale samt bilag 1 (styringsdel) og 2 (udviklingsdel) til Rammeaftalen er vedlagt som bilag.

Frederikssund Kommune har deltaget på embedsmandsniveau i udarbejdelsen af Rammeaftalen. Her har fokus især været på, hvordan det fælleskommunale samarbejde kan bidrage til at sikre en relevant tilbudsvifte i hovedstadsregionen samt udvikling af data på socialområdet.

Udviklingsdel

Formålet med Udviklingsdelen er blandt andet at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover at tilvejebringe et samlet overblik over de højt og mest specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.

Dette arbejde sker med henblik på, at man såvel administrativt som politisk løbende kan forholde sig til, hvilke initiativer der kan tages for at sikre, at der er de rette tilbud til borgerne. Denne indsats løftes dels lokalt i de enkelte kommuner og regionen, dels i samarbejdet på tværs af kommuner og regionen.

Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder. Det drejer sig om:

  • Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte til rette pris
  • Alternative og fleksible tilbud
  • Kommunale indsatser til borgere med psykisk sygdom
  • Styring og udvikling af det specialiserede socialområde gennem brug af valid data.

I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.

Styringsdel

Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Heri indgår blandt andet aftalen om udvikling i udgifter på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen i Rammeaftale 2025-2026 lyder:

At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen

Desuden indgår det, at kommunerne i hovedstadsregionen har en overheadprocent til beregning af indirekte omkostninger i taksten på seks.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle høringssvar sendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Ingen høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Kommuner og regionen har et fælles ansvar for at sikre, at der findes de rigtige tilbud, som matcher borgernes behov. Men da de enkelte kommuner oplever, at der er stadig flere borgere med behov på det specialiserede socialområde, er det nødvendigt med et tæt tværkommunalt samarbejde, så vi sikrer de rette tilbud for borgere med komplekse udfordringer. Rådet anbefaler på den baggrund rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning for 2025 – 26.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

76Beslutning om godkendelse af lovpligtige kvalitetsstandarder for 2025

Resume

I forlængelse af frisættelsesdagsordenen i Kommunen besluttede Byrådet den 26. juni 2024 at forlænge gyldighedsperioden for de nuværende kvalitetsstandarder på ældre- sundheds-, og socialområdet til og med 2025, på nær de kvalitetsstandarder der ifølge lovgivningen skal godkendes hvert år. I nærværende sag forelægges den kvalitetsstandard, der skal godkendes hvert år i Social og sundhed.

Omsorg og ældre behandler sideløbende med denne sag de kvalitetsstandarder, der skal godkendes årligt indenfor deres ansvarsområde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

  1. Godkende vedlagte kvalitetsstandard.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 26. juni 2024 at forlænge gyldighedsperioden for de nuværende kvalitetsstandarder på ældre- sundheds-, og socialområdet til og med 2025 samt ændre hyppigheden for revision af kvalitetsstandarderne fra hvert år til hvert andet år. Den nuværende lovgivning stiller imidlertid krav om, at udvalgte kvalitetsstandarder skal revideres mindst en gang om året.

Det er kvalitetsstandarder omfattet af servicelovens §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning) som skal revideres en gang årligt jf.

”Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83a og 86”. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg skal også revideres en gang årligt, jf. ”Bekendtgørelse om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a”. Følgende kvalitetsstandard indenfor Social og sundheds ansvarsområde er vedlagt som bilag til sagen:

  • Forebyggende hjemmebesøg efter serviceloven § 79a.

Med den kommende ældrereform, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, foreslår regeringen med indførelsen af begrebet ”helhedspleje” at ændre på måden hjælpen i ældreplejen leveres på. Fremover skal hjælpen således tilrettelægges og udføres som et sammenhængende forløb frem for som enkeltydelser. Det forventes derfor, at kommunens nuværende forpligtelser i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarder for enkeltydelser vil blive afskaffet. Det vides endnu ikke præcist, hvordan elementerne udmøntes i loven, men det vil få indflydelse på omfang og hvor ofte, der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på ældreområdet.

I forlængelse af den kommende ældrereform, og som led i arbejdet med frisættelse, er der ikke foretaget ændringer i den kvalitetsstandard som vedlægges denne sag.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Ingen høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

I konsekvens af Udvalgets tidligere beslutning om at forlænge gyldighedsperioden for de nuværende kvalitetsstandarder på såvel Social og Sundhed som Omsorg og Ældreområdet, er der alene tale om revision af den kvalitetsstandard, der ifølge lovgivningen skal godkendes hvert år nemlig Forebyggende hjemmebesøg (SER § 79 A), som imidlertid IKKE er ændret. Rådet har ingen kommentarer til sagen.

Økonomi

Beslutning om godkendelse af lovpligtige kvalitetsstandarder for 2025 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

77Orientering om borgerinddragende proces om innovation på det specialiserede voksenområde

Resume

Det specialiserede voksenområde i Frederikssund Kommune er i gang med en innovationsproces, hvor borgere og pårørende involveres i dialog om, hvordan vi skal udvikle området. Processen udspringer af Frederikssund Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik 2023-2026 samt handleplanen herfor.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker at deltage i processen.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik 2023-2026 bygger på en vision om, at borgerne skal leve et liv på egne præmisser, at vi som kommune kan understøtte borgeren ved hjælp af en høj faglighed og stærke relationer, og at borgerne skal opleve en sammenhængende indsats.

I en tid hvor udgifterne på socialområdet stiger, samtidig med at målgrupperne ændrer sig, er det nødvendigt at se på, om vi kan finde veje til at realisere visionen, hvor vi imødekommer borgernes behov og samtidig bruger ressourcerne bedre. Administrationen har derfor igangsat en proces om innovation på tværs af botilbud og beskæftigelsestilbud/ samværs- og aktivitetstilbud på det specialiserede voksenområde.

På baggrund af processen vil Social og sundhed på udvalgets møde i januar 2025 blive præsenteret for og få mulighed for at drøfte idéer for udvikling af det specialiserede voksenområde. Udvalget vil derefter i løbet af foråret 2025 blive forelagt en tids- og handleplan for det videre forløb til godkendelse.

Processen gennemføres som en inddragende proces med deltagelse af borgere, Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt pårørende. Derudover vil administrationen inddrage de input, som borgere, pårørende og andre interessenter gav i forbindelse med udarbejdelse af Handicap- og Psykiatripolitikken. Processen gennemføres i samarbejde med en konsulent fra konsulentvirksomheden iDialog.

En mindre gruppe borgere fra bosteder og beskæftigelsestilbud er involveret i processen for at give deres perspektiv på, hvad der fungerer godt, og hvad de kunne ønske anderledes i deres hverdag. Borgernes input omhandler for eksempel temaer som ensomhed, betydningen af fællesskaber og det at bidrage med noget værdifuldt og meningsfuldt. Pårørende vil også blive inviteret til at bidrage med idéer og input.

Borgernes input vil blive præsenteret for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed på et møde i efteråret 2024. Samtidig præsenterede lederne for det specialiserede voksenområde deres tanker om mulige forandringer. Borgernes input og ledernes idéer drøftes for at få rådets input til udviklingsprocessen. Derefter vil ledergruppen arbejde med input fra borgere, pårørende og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed og på baggrund af dette beskrive deres idéer til udvikling af området. Ideerne vil, som beskrevet ovenfor blive, blive præsenteret for Social og sundhed i januar 2025.

Handicap- og Psykiatripolitik 2023-2026 samt handleplanen herfor er vedlagt som bilag 1 og 2. I bilag 3 findes en beskrivelse af baggrund, formål og tidsplan for innovationsprojektet samt en opsamling fra borgerdialogen.

Inddragelse

Borgere og pårørende samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed inddrages i processen som beskrevet ovenfor. Derudover er sagen sendt i høring hos Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Ingen høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, at det er positivt, at såvel borgerne som pårørende involveres i dialogen om, hvordan det specialiserede voksenområde skal udvikles. Det er derudover et vigtigt formål at inddrage viden fra et borgerperspektiv i det strategiske arbejde med området. Rådet ser frem til at blive inddraget i processen.

Økonomi

Orientering om borgerinddragende proces om innovation på det specialiserede voksenområde har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

78Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

  • Informationsmøde om KKR Hovedstadens samarbejde på det specialiserede socialområde og specialundervisning 14. november 2024 klokken 10.30.

Meddelelser:

  • KL præsenterede i maj udspillet ”Fremtidens forebyggelse” med fire pejlemærker for, hvordan kommunerne skal arbejde med at fremme sundhed, forebygge sygdom og give danskerne de bedste vilkår for et godt, langt og sundt liv. De fire pejlemærker for forebyggelse er: 1. Prioriter sunde rammer for et bæredygtigt samfund; 2. Styrk fællesskaber for mere trivsel og sammenhængskraft; 3. Invester i børn og unge, de er fremtidens generationer og 4. Differentiér for at skabe mere lighed i sundhed. KL lægger i udspillet op til kommunalpolitiske drøftelser af, hvordan kommunen vil fremme borgernes sundhed og prioritere forebyggelse på tværs af fagområder. KL peger også på potentialet ved, at kommunen i højere grad samarbejder med borgerne og lokalsamfundet om at fremme lokalt fællesskab og sammenhængskraft. Frederikssund Kommune arbejder allerede med pejlemærkerne nr. 2 og 3 i forbindelse med implementering af kommunens sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Derudover vil pejlemærkerne løbende blive inddraget i arbejdet med sundhedspolitikken, når det er relevant. Udspillet er vedlagt som bilag.
  • Referat fra møde i KLU den 29.08.24 er vedlagt til orientering.
  • Sagsliste og årshjul 2024 for Social og sundhed er vedlagt som bilag.
  • Regeringen præsenterede 18. september 2024 deres udspil til en sundhedsreform "Sundhed tæt på dig". Pressemeddelelsen og udspillet er vedlagt.
  • Tilsynsrapport Parkteatret vedlagt som bilag
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet har valgt, at de ikke forlænger deres forsøgsordning med at understøtte kommunernes forebyggelsesindsats med rygestopkurser og rygestopmedicin til udsatte borgere, der indgår i et rygestopforløb. Forsøgsperioden var 2020-2023. Derfor er aftalen med apotekerne i Frederikssund Kommune lukket, og det er ikke længere muligt at modtage vederlagsfri medicin til nikotinafvænning. Det vil dog for unge under 25 år, som er en del af nikotinstopforløb i kommunen, være muligt at modtage vederlagsfri nikotinsubstitution efter vurdering fra stoprådgiveren. Disse forløb finansieres af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen, som gælder i perioden 2024-2027 og er beskrevet i en meddelelse til Social og sundhed den 15. august 2024.

Bilag

79Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.