Frederikssund Kommunes logo

Socialtandpleje

Lovgrundlag

Sundhedsloven § 134 a

Bekendtgørelse om Tandpleje, kapitel 4

Vejledning af 15. maj 2023 om ”omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje”

Autorisationsloven LBK 1141 af 13. september, 2018

Journalføringsbekendtgørelsen BEK 530 af 24. maj, 2018

Formål med indsatsen

Formålet med socialtandpleje er at øge livskvaliteten og tandsundheden samt at begrænse yderligere marginalisering blandt de mest socialt udsatte borgere, herunder hjemløse, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Målgruppe

Du kan blive tilbudt socialtandpleje, hvis du har særlige sociale problemer, eller hvis du har et ukontrolleret alkohol- og/eller stofmisbrug og ikke kan anvende almindelig tandpleje. Tilbuddet henvender sig primært til dig, der er hjemløs eller på herberg, varmestue eller værested på grund af hjemløshed.

Du kan blive tilbudt socialtandpleje, hvis du er i målgruppen for aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 eller har midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens § 110.

Indhold

Socialtandplejen fremmer oral sundhed samt forebygger og behandler sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning i tænder, mund og kæbe.

Tilbuddet indeholder opsøgende, akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje samt rådgivning og vejledning omkring vedligeholdelse af behandlingen, instruktion i tandpleje samt forebyggelse af nye tandsygdomme.

Omfang og varighed

Indsatsen indeholder behandling af akutte symptomer og sygdomme. Behandlingen er tilpasset dig og indeholder akut smertelindrende behandling samt funktionsopbyggende tandbehandling.

Tildeling

Du kan blive henvist til socialtandpleje af medarbejdere, som er involveret i sundhedsfagligt og socialt arbejde i relation til målgruppen, for eksempel medarbejdere i Rådgivningshuset og Ungekontakten. En henvisning er ikke ensbetydende med, at du bliver visiteret til socialtandpleje. Det vil løbende blive vurderet, om du er berettiget til socialtandpleje.

Tilbuddet er frivilligt.

Egenbetaling

Der er ingen egenbetaling.

Frit valg

Der er ikke frit valg af leverandør.

Hvem skal jeg kontakte

Hvis du har spørgsmål eller får behov for støtte, kan du henvende dig til Rådgivningshuset. Ring på telefonnummer 70 22 22 10. Hvis du er under 30 år, skal du henvende dig i Ungekontakten. Ring på telefonnummer 47 35 11 64.

Politisk udvalg

Kvalitetsstandarden hører under Social og sundhed.