Omsorg og ældres møde den 04. maj 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det forventede forbrug under Omsorg og ældre i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Endvidere forelægges administrationens forslag til budgetreduktioner, der skal medgå til at sikre servicerammeoverholdelse i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug i 2023 vedrørende serviceudgifterne på ældreområdet.
2. Der vedtages budgetreduktioner på serviceudgifter svarende til de forslag, der fremgår af bilag 2 under Omsorg og ældre.
3. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

1) Anbefales.

2) I forhold til de tre forslag, som administrationen har fremlagt på udvalgets område, blev der foretaget afstemning.

Imod forslaget om at reducere kørsel stemte: Susanne Bettina Jørgensen (A), Jesper Wittenburg (A), Ole Frimann Hansen (F), Maibritt Møller Nielsen (D), Morten Skovgaard (V) og Inge Messerschmidt (O).

Undlod at stemme: Poul Erik Skov Christensen (A).

Administrationens forslag til budgetreduktioner vedr. udsættelse af genåbning af pladser på Tolleruphøj samt at lade den vakante stilling som Personlig vejleder anbefales.

3) Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen på Omsorg og ældre giver anledning til et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr., der alene kan henføres til serviceudgifter under ældreområdet.

Konkret vedrører merforbruget:

• merforbrug på 0,8 mio. kr. på visiteret kørsel på daghjemmene
• mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af politisk beslutning på byrådsmøde pr. 31.3.2023 om at udsætte genåbning af tre ud af syv pladser på Tolleruphøj til 2024.
• merforbrug på rehabilitering på 2,1 mio. kr.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Fortsat udfordring i forhold til servicerammeoverholdelse i 2023

På Økonomiudvalgets og Byrådets møder den 22. og 29. marts 2022 blev der forelagt en status for de samlede budgetudfordringer i forhold til servicerammen for kommunen som helhed. En status, der viser, at kommunen står til at overskride servicerammen med 37,2 mio. kr. i 2023, hvis der ikke gennemføres udgiftsreduktioner. På den baggrund vedtog Byrådet udgiftsreduktioner på i alt 28,6 mio. kr. i 2023. Herefter udestod en budgetudfordring på 8,6 mio. kr., som de stående udvalg skal finde modsvarende budgetreduktioner til på deres møder i april og maj.

Med udgangspunkt heri har Skole, klub og SFO på deres møder 12. og 17. april 2023 besluttet yderligere budgetreduktioner på 2,3 mio. kr., hvorefter der udstår en budgetudfordring på 6,3 mio. kr., som de stående udvalg skal anvise finansiering til på maj-møderne.

I vedlagte bilag 2. fremgår en liste over administrationens forslag til budgetreduktioner, hvoraf de tre forslag vedrører Omsorg og ældre og som i overskriftsform udgøres af:

• Udsætte genåbning af pladser på Tolleruphøj (0,8 mio. kr.)
• Personlig vejleder (0,3 mio. kr.)
• Visiteret kørsel (0,2 mio. kr.)

På baggrund af Omsorg og ældre – og de øvrige stående udvalgs – indstilling, vil Økonomiudvalget og Byrådet på deres møder den 17. og 24. maj tage endelig beslutning omkring hvilke udgiftsreduktioner, der skal eksekveres og udmøntes rent bevillingsmæssigt.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug for anlægsprojekter under Omsorg og ældre.

Af vedlagte bilag 3, Anlæg pr. 31/3 - Omsorg og ældre, udspecificeres de enkelte anlæg.

Inddragelse

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager budgetopfølgningen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen indstiller, at Omsorg og Ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at,

1. Der gives en tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug i 2023 vedrørende serviceudgifterne på Ældreområdet.

2. Der vedtages budgetreduktion på serviceudgifter ved

- Udsættelse af genåbning af pladser på Tolleruphøj 0,8 mio. kr.,

- Personlig

vejleder

0,3 mio. kr. og

- Visiteret kørsel

til med 0,2 mio. kr.

Seniorrådet finder det fortsat relevant at genåbne de sidste 4 pladser på Tolleruphøj - uagtet at ventelisten er blevet mindre. Seniorrådet kan også være bekymret for, om ældre borgere fravælger kommunens tilbud, hvis der ikke er tilbud om kørsel. Seniorrådet tager budgetopfølgningen til efterretning

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr. på serviceudgifterne.

Endvidere forelægges forslag til yderligere budgetreduktioner på serviceudgifterne, der skal medgå til at sikre servicerammeoverholdelse i 2023.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug for anlægsprojekter under Omsorg og ældre.

Bilag

• Bilag1 budgetopfølgning 31-03-2023 - OÆ
• Bilag 2 Administrationens forslag til mulige besparelser på de stående udvalg - maj 2023
• Bilag 3 Anlæg 31/3 - Omsorg og ældre

Resume

Det daværende Velfærdsudvalg godkendte i oktober 2021 Frederikssund Kommunes Demensstrategi 2021-2025. Omsorg og ældre godkendte i maj 2022 en handleplan for, hvordan strategien udmøntes i 2022. Omsorg og ældre forelægges i denne sag en status på handleplanen til orientering. Udvalget vil på et senere møde blive forelagt en sag for det videre arbejde med indsatserne i handleplanen for demensstrategien. I forarbejdet til strategien var der ønske om at tilbyde transport med demenssygdom. Omsorg og ældre skal tage stilling til, om dette forslag skal udgå.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orientering om status på handleplan for 2022 for demensstrategien til efterretning.
2. Beslutte, at forslag om transport til demensramte udgår.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunens Demensstrategi 2021-2025 blev godkendt af Velfærdsudvalget på møde 5. oktober 2021 (sag 133). Demensstrategien er vedlagt sagen som bilag.

Demensstrategien skal sikre, at borgerne modtager en tidlig og rehabiliterede indsats, som er central for, at man længst muligt kan leve et selvstændigt liv på trods af en demenssygdom. Både demensramte og deres pårørende skal kunne indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber, og kommunens indsats skal hjælpe til, at hverdagslivet fungerer, så den demensramte og de pårørende kan opretholde en meningsfuld hverdag. Endelig sætter strategien fokus på, at borgerne skal møde medarbejdere, der har viden om demens, når de modtager støtte og pleje fra kommunen.

Status på handleplan for demensstrategien

Omsorg og ældre godkendte i maj 2022 en handleplan for, hvordan strategien udmøntes i 2022 (sag 43).

Demensstrategien indeholder fire overordnede temaer, og under disse ligger en række forskellige indsatser. I 2022 blev der især arbejdet med følgende indsatser:

Tema 1: En tidlig og rehabiliterende indsats:

• Indsats 1.1: Arbejde med hverdagsrehabilitering og træning, så dine færdigheder vedligeholdes: Der er etableret et tilbud om holdtræning til demensramte, som er finansieret i 2022 og 2023. Omsorg og ældre blev på mødet 30. marts 2023 forelagt en evaluering af holdtræningstilbuddet (sag 34). Af evalueringen fremgår, at der er stor tilfredshed blandt borgere og pårørende med tilbuddet, og at tilbuddet bidrager til at fastholde borgernes fysiske funktionsniveau. Tilbuddet bidrager til at fastholde borgernes sociale kompetencer og til livskvalitet og trivsel. På baggrund af evalueringen vurderes det, at tilbuddet kan medvirke til, at borgernes behov for daghjem og plejebolig udskydes.
• Indsats 1.2: Sikre at medarbejdere i kommunen, der typisk vil møde dig, som har begyndende demens, har basal viden om demenssymptomer og om tilgang til demensramte: Relevante frontmedarbejdere i Job og Rådgivning samt på socialområdet undervises i demens. Undervisningen forventes gennemført i 2023.
• Indsats 1.3: Informere tydeligt på kommunens hjemmeside om tilbud til dig, som er ramt af demens: Kommunens hjemmeside er blevet opdateret. Informationer om demens er samlet på www.frederikssund.dk/demens. Der er også udarbejdet nye pjecer til borgere med demenssygdomme, til pårørende og til borgere, som har mistanke om demenssygdom hos sig selv eller andre. Pjecerne findes på www.frederikssund.dk/Information-om-demens.

Tema 2: Trygge og meningsfulde fællesskaber:

• Indsats 2.1: Støtte dig til at kunne deltage i almene forenings- eller idrætstilbud samt indsats 2.2: Tilbyde undervisning til erhvervslivet, der møder mennesker med demenssygdom i hverdagen, med henblik på at understøtte et demensvenligt lokalsamfund: Lokale foreninger og lokale virksomheder blev inviteret til to forskellige arrangementer om demens i maj/juni 2022.

  Invitationen blev formidlet via de digitale kanaler og de lokale aviser. Arrangementerne blev aflyst, da der ikke kom nogen tilmeldinger. Kommunens demenskonsulenter tilbyder fortsat at undervise lokale foreninger og virksomheder, hvis de henvender sig.

• Indsats 2.4: Videreudvikle kommunens dagtilbud til dig, som er ramt af demens, mod et tværfagligt og differentieret tilbud med meningsfulde aktiviteter: Demensdaghjemmet har arbejdet med at udvikle tilbuddet inden for de nuværende fysiske rammer.

  Der arbejdes for eksempel bevidst med at tilbyde aktiviteter med henblik på fastholdelse af fysiske og kognitive funktioner og med sansestimulation.

  Daghjemmet har udviklet sig fra et sundhedsfagligt tilbud mod et mere tværfagligt tilbud, hvor medarbejdergruppen har sundhedsfaglig, terapeutisk og pædagogisk baggrund.

Tema 3: Støtte til den demensramte og pårørende, så hverdagen fungerer:

• Indsats 3.2: Tilstræbe, at der er tilbud målrettet yngre demensramte og hjemmeboende børn af demensramte: Frederikssund Kommune deltager i 2022 og 2023 i samarbejdet omkring Rådgivnings- og aktivitetscentret i Hillerød, som har tilbud til yngre borgere med demenssygdomme og deres pårørende. De deltagende kommuner er i gang med at afklare, hvilke dele af samarbejdet der skal fortsætte, og hvordan det kan finansieres fremover.

Tema 4: Høj faglighed og sammenhængende forløb:

• Indsats 4.2: Sikre at du oplever et koordineret forløb: I handleplanen for 2022 indgik, at administrationen 1. halvår 2023 afdækker, hvordan forløbskoordinationen kan styrkes for borgere der modtager praktisk/personlig hjælp eller sygepleje, og beskriver eventuelle behov for tilførsel af ressourcer til området.

  Arbejdet er fortsat i gang, men der peges på, at forløbskoordinationen for borgere med hjælp i hjemmet kan styrkes, ved at opgaven samles hos færre nøglepersoner i Døgnplejen, som opbygger kompetencer til opgaven. Det er administrationens vurdering, at forløbskoordinationen på denne måde kan styrkes inden for de nuværende økonomiske rammer.

• Indsats 4.3: Tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens principper for arbejdet med demensramte for at understøtte høj faglighed og en ensartet tilgang til den enkelte borger: I handleplanen indgik, at administrationen i foråret 2023 afdækker ressourcebehovet i forbindelse med kompetenceudvikling på ældreområdet og beskriver eventuelle behov for tilførsel af ressourcer til området. Administrationen vurderer, at man kan gennemføre kompetenceudviklingen inden for de nuværende økonomiske rammer ved at arbejde med beboerkonferencer og med e-læring.

En uddybende status på handleplanen for demensstrategien er vedlagt som bilag.

I 2. halvår 2023 forelægges udvalget en sag for det videre arbejde med indsatserne i handleplanen for demensstrategien.

Tilbud om transport til demensramte borgere

Det daværende Velfærdsudvalg blev i forbindelse med forarbejdet til demensstrategien forelagt et forslag om at tilbyde transport til demensramte (10. august 2021, sag 110). Forslaget indebar, at borgere med demenssygdom tilbydes transport til og fra en fast ugentlig, selvvalgt aktivitet inden for Frederikssund Kommune. Forslaget skulle være med til at udmønte demensstrategiens tema 2, som handler om at give borgerne mulighed for at indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber. Her er transport et vigtigt element, fordi borgere med demenssygdom på et tidspunkt ikke længere kan køre bil eller bruge offentlig transport og derfor let afskæres fra at deltage i aktiviteter og fællesskaber uden for hjemmet.

Velfærdsudvalget besluttede i august 2021, at forslaget skulle undersøges nærmere inden endelig beslutning. Omsorg og ældre blev 5. maj 2022 forelagt en uddybning af forslaget (sag 43). Udvalget valgte, at beslutningen om transport til demensramte grundet økonomien på ældreområdet udsættes til 2023.

I sagen fra maj 2022 vurderede administrationen, at man for 1,3 mio. kr. om året kan lave en ordning, hvor 50 borgere transporteres ugentligt. Det svarer til en årlig udgift på 26.000 kr. pr. borger. Målgruppen vil være borgere med demenssygdom eller demenssymptomer, der bor i egen bolig, og som ikke deltager i aktiviteter, fordi de er afskåret fra dette på grund af transporten. Den høje enhedsudgift skyldes, at borgerne har brug for, at kørslen er tilrettelagt efter deres behov. For eksempel at borgeren følges til døren, og at chaufføren ved, at borgeren skal køres et bestemt sted hen, selvom borgeren måske mener noget andet.

Administrationen anbefaler, at forslaget ikke indgår i budgetforhandlingerne, da udgiften pr. borger er meget høj.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager status på handleplanen til efterretning med den bemærkning, at der er tale om en række flotte og helt relevante tilbud i forhold til tidlig opsporing, rådgivning af såvel demensramte som pårørende, dagtilbud med meningsfulde fællesskaber og samtidig aflastning af pårørende og udvikling af den demensramtes færdigheder samt kompetenceudvikling af personalet.

Transport til demensramte

Handicaprådet har tidligere (5.5.2022 sag 43) givet udtryk for, at kørsel er en helt afgørende del af handleplanen, hvis der skal leves op til målsætningen i demensstrategien om, at den ”demensramte skal bevare sine muligheder for at leve et selvstændigt liv på trods af demenssygdommen”. Transport er en absolut forudsætning for, at demensramte borgere kan indgå i de beskrevne fællesskaber og derigennem få et meningsfuldt hverdagsliv. Målgruppen for kørselsordningen skal udelukkende være borgere, der ikke selv kan transportere sig til en aktivitet.

Endelig er det rimeligt at indføre en kørselsordning, så demensramte kan blive sidestillet med øvrige borgere, der kan bevilges individuel handicapkørsel.

Handicaprådet anser derfor transport som en absolut nødvendighed for at kunne leve op til målsætningerne i demensstrategien og anbefaler derfor, at forslaget indgår i budgetforhandlingerne.

Til støtte for beslutningen i udvalget vil det være hensigtsmæssigt med et estimat over det faktiske behov for kørsel blandt de demensramte borgere, som pt. er forhindret i at deltage i aktiviteter på grund af manglende transport – med henblik på at vurdere den reelle økonomi i forslaget.

Seniorrådets høringssvar:

Status for handleplan 2022 for Demensstrategien fremlægges for udvalget.

Den godkendte Demensstrategi indeholder fire overordnede temaer, og under disse er der besluttet en række handlinger.

De fleste handlinger er igangsat dog måtte man aflyse 2 arrangementer om Demens pga. manglende tilmeldinger.

Det tilbud om, at tilbyde transport til demente er grundet i økonomien udsat. Administrationen anbefaler at tilbuddet ikke bliver en del af budgetforslagene, da udgiften pr borger er høj.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning og beklager at der ikke er penge til transport til de Demensramte.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Demensstrategi 2021-2025
• Handleplan for demensstrategi 2022,

Resume

De 29 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden skal indgå en sundhedsaftale for perioden 2024-2027. Aftalen skal styrke samarbejdet om de borgere, som har forløb på tværs af sektorerne. Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) mellem region, kommuner og almen praksis har 14. april 2023 besluttet at sende bilagte udkast i høring med frist for bemærkninger 9. juni 2023.

Administrationen har udarbejdet et høringssvar, hvori Frederikssund Kommune bakker op om visionerne, principperne for samarbejdet samt de tre fokusområder: Sammen om børn og unges sundhed, Sammen om borgere med psykisk sygdom og Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Sagen behandles i Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale 2024-2027.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommuner, almen praksis og region løfter forskellige opgaver på sundhedsområdet. Men mange borgere har behov for indsatser på tværs af sektorgrænserne, hvor det er en fælles opgave at sikre en sammenhængende indsats gennem et velfungerende og forpligtende samarbejde. Sundhedsaftalen udgør rammen for dette samarbejde og gælder for en 4-årig periode.

Sundhedsaftalen for 2024 – 2027 er en politisk aftale med fokus på de områder, som kommuner, region og almen praksis vil udvikle i perioden. Samarbejdet på tværs om den enkelte borger bygger fortsat på en lang række underaftaler, vejledninger mv., som fortsat vil være gældende.

Sundhedsaftalen er søgt opbygget, så den beskriver de overordnede ambitioner. De konkrete initiativer defineres nærmere i aftaleperioden med input fra fagfolk, forskere, brugere og politikere.

Det politiske ansvar for arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget (SSU), som er sammensat af poliske repræsentanter fra kommunerne, regionen og almen praksis. Udviklingen af initiativer og den faglige implementering sker først og fremmest i de enkelte sundhedsklynger. Sundhedsklyngerne er etableret med udgangspunkt i planområder, det vil sige et hospital og de kommuner, der primært benytter hospitalet, samt psykiatrisk center. Sundhedsklyngerne består af et politisk niveau og et fagligt niveau. I sundhedsklyngerne sidder repræsentanter fra regionen, kommunerne og almen praksis. På det faglige niveau er der desuden repræsentanter fra brugerne. Frederikssund Kommune er den del af Sundhedsklynge Nord, der knytter sig til Nordsjællands Hospital. De øvrige kommuner i klyngen er: Allerød, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hørsholm.

Indholdet i høringsudkast til sundhedsaftale 2024-2027

Høringsudkastet lægger op til, at sundhedsaftalens visioner, målsætninger og indsatser tager udgangspunkt i det fælles populationsansvar; det vil sige et fælles ansvar for patienter og borgere, som vi møder på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Det betyder, at sundhedsklyngerne skal handle differentieret og proaktivt i forhold til borgernes sundhed, og indsatser skal tilrettelægges, så de bedst tilgodeser den population, som den enkelte sundhedsklynge har ansvaret for. Der kan altså tages højde for klyngernes forskelligheder.

Høringsudkastet indeholder fire visioner:

• Styrket sammenhæng i borgerens forløb
• Mere lighed i sundhed
• Tættere samspil med borgeren
• Bedre brug af ressourcerne

Det indeholder endvidere otte principper for samarbejdet:

• Samme høje kvalitet
• Borgernes perspektiv
• Effektiv ressourceudnyttelse
• Rekruttering og fælles kompetenceudvikling
• Klar opgave- og ansvarsfordeling
• Helhedssyn
• Sammenhængskraft
• Datadeling

Dertil udpeges tre fokusområder for aftalen:

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

Høringsudkastet til sundhedsaftalen er vedlagt sagen.

Indhold i forslag til høringssvar fra Frederikssund Kommune

Administrationen har udarbejdet et høringssvar til høringsudkastet til sundhedsaftalen (vedlagt som bilag). Her lægges der op til, at kommunen bakker op om udkastet og de tre fokusområder.

Desuden fremhæves det i høringssvaret, at det er positivt, at der tages afsæt i sundhedsklyngernes populationsansvar og det lokale politiske handlerum, så indsatserne tilrettelægges, så de tilgodeser de lokale forhold i klyngen. Nordklyngen, som Frederikssund Kommune tilhører, har fx en ældre befolkning end de øvrige klynger i regionen og dækker samtidig et større geografisk område end de øvrige sundhedsklynger. Derfor fremhæves i høringssvaret Regionrådets beslutning om at etablere sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund som et godt eksempel på et initiativ, der netop tager højde for de lokale udfordringer.

Desuden fremhæves det i forslag til høringssvar

1. At det er positivt, at aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde,
2. At det er væsentligt med fokus på prioritering og optimal udnyttelse af de knappe ressourcer på tværs region, kommuner og almen praksis
3. At der fortsat er behov for en klar opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorerne, så borgerne oplever en sammenhængende indsats, og samarbejdet mellem sektorerne er tydeligt.
4. At det er positivt, at forebyggelse bliver tænkt ind i alle indsatser, som et tværgående tema.

Videre proces

Efter høringsfristens udløb 9. juni 2023 udarbejder SSU-sekretariatet endeligt forslag til den kommende sundhedsaftale til godkendelse i SSU 13. oktober 2023. Herefter skal den endelige sundhedsaftale politisk godkendes i regionen og i de 29 kommuner inden 1. januar 2024.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

handicaprådet bakker op om udkastet til høringssvar og er enig i de 3 fokusområder: Sammen om børn og unges sundhed, Sammen om borgere med psykisk sygdom og Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Seniorrådets høringssvar:

Se bilag "Seniorrådets høringssvar - beslutning om godkendelse af høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale....."

Økonomi

Godkendelse af høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale 2024-2027 har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser, omend det bemærkes, at konkrete indsatser i forlængelse af Sundhedsaftalen vil kunne have betydelige økonomiske konsekvenser og i givet fald vil skulle behandles bevillingsmæssigt efterfølgende.

Bilag

• Høringsudkast til Sundhedsaftale 2024 -2027
• Udkast til høringssvar vedr. udkast til Sundhedsaftale 2024-2027
• Seniorrådets høringssvar - beslutning om godkendelse af høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale.

Resume

I denne sag forelægges en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Frederikssund Kommune frem til 2036. Fremskrivningen viser, at der i starten af 2030’erne vil være behov for omkring 47 nye plejeboliger ud over de eksisterende plejeboliger. I sagen skitseres muligheder for udbygning af de nuværende omsorgscentre samt muligheden for at etablere et nyt center med henblik på en drøftelse i udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen om fremskrivning af behovet for plejeboliger til efterretning.
2. Drøfte mulighederne for at udvide antallet af plejeboliger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre blev på mødet 3. februar 2022 forelagt en sag om kapacitet og behov for plejeboliger (sag 16). Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes et oplæg, hvor det beskrives, hvordan de lukkede pladser kan genåbnes, hvilke omsorgscentre der kan udbygges, og om der er behov for at opføre et nyt omsorgscenter. Omsorg og ældre drøftede 11. august 2022 mulighederne for at justere antallet af plejeboliger på kommunens omsorgscentre på kort sigt (sag 73).

I denne sag belyses behovet for og mulighederne for udbygning af eksisterende omsorgscentre samt for at opføre et nyt omsorgscenter på længere sigt.

Behovet for plejeboliger forventes at stige

Frederikssund Kommune har forventeligt en kapacitet på 320 plejeboliger fra 2024. Dette tal er inklusive genåbning af syv plejeboliger på Tolleruphøj, jf. Budget 2023-2026, samt 48 plejeboliger på Attendo Lærkevej. Derudover er der seks midlertidigt lukkede boliger på Omsorgscenter Pedershave til rådighed.

Siden 2018 har administrationen jævnligt foretaget fremskrivninger af behovet for plejeboliger, der tager udgangspunkt i Frederikssund Kommunes befolkningsprognose.

I vedlagte bilag fremgår en opdateret fremskrivning af behovet for plejeboliger, der tager udgangspunkt i befolkningsprognose fra 2023.

Ifølge befolkningsprognosen fra 2023 forventes antallet af ældre på 80 år og derover, som udgør de fleste af beboerne i plejeboligerne, fra 2023 til 2036 at vokse med over 50 procent.

Erfaringsmæssigt følger behovet for plejeboliger ikke udviklingen i antallet af ældre én til én. Det skyldes, at behovet for plejeboliger ikke kun afhænger af alder, men også for eksempel af ældres generelle funktionsniveau og af mulighederne for omsorg og pleje i eget hjem. Fremskrivning af behovet for plejeboliger tager derfor udgangspunkt i, hvordan behovet for plejeboliger har udviklet sig i forhold til befolkningsudviklingen i de seneste år.

Den nye fremskrivning peger på, at der i starten af 2030’erne vil være behov for omkring 373 plejeboliger i Frederikssund Kommune. Det betyder, at der er behov for at åbne 47 nye plejeboliger (ud over de seks midlertidigt lukkede boliger på Pedershave). Derefter peger fremskrivningen på, at behovet for plejeboliger vil falde. Det skal bemærkes, at fremskrivningen bliver mere usikker, jo længere frem i tiden, man kigger.

Muligheder for udbygning af eksisterende omsorgscentre

Notatet beskriver desuden mulighederne for udbygning på de fem eksisterende omsorgscentre. Forslagene til udbygning er udelukkende baseret på hvor mange kvadratmeter, der kan tilvejebringes, og ikke på konkrete skitse- eller dispositionsforslag. Som udgangspunkt anbefales det, at der som minimum udvides med en hel afdeling på 12 boliger, fordi det kræver en afdeling af denne størrelse for at få en driftsøkonomisk effektiv enhed.

Mulighederne er opsummeret i nedenstående tabel. Flere af mulighederne er behæftet med usikkerhed, fordi de kræver ændring af eksisterende lokalplan eller vedtagelse af ny lokalplan.

Mulighederne på hvert enkelt omsorgscenter er beskrevet i bilag, hvor man også kan se oversigtstegninger, der viser, hvor der kan bygges ud.

Den forventede stigning i behovet for pladser er så markant, at det kan overvejes at etablere et nyt omsorgscenter i kommunen fremfor at udbygge de eksisterende omsorgscentre. Det er administrationens vurdering, at et nyt omsorgscenter bør være af en størrelse, så der sikres størst muligt driftseffektivitet. Etablering af et nyt omsorgscenter kunne derfor have en størrelse, som både kan imødekomme en forventet stigning i behovet for plejeboliger og erstatte eksisterende mere utidssvarende plejeboliger.

Udgifter og finansiering i forbindelse med etablering af plejeboliger

Omsorgscentrene bygges typisk som almene ældreboliger. Hvis plejeboligerne opføres efter almenboligloven, vil kommunen skulle deltage i finansieringen. Boligerne skal opføres inden for et rammebeløb pr. kvadratmeter, og finansiering af boligdelen deles mellem et kommunalt indskud af grundkapital, et realkreditlån, hvor de fremtidige ydelser som udgangspunkt betales af beboerne, og et beboerindskud.

Servicearealer er en kommunal anlægsudgift, og anlægsudgiften til opførelse hertil vil i modsætning til selve boligdelen belaste den kommunale anlægsramme. Der findes dog støtteordninger, som kan være med til at finansiere servicearealer til ældreboliger.

Hvis boligerne alternativt etableres af en privat investor som friplejeboliger, vil kommunen ikke skulle afholde udgifter til selve opførelsen, og anlægsudgiften til såvel service- som boligarealerne vil derfor ikke belaste den kommunale anlægsramme. Hvis kommunen har anvisningsret til friplejeboligerne, vil kommunen dog skulle deponere et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af grundkapitalen og værdien af servicearealerne.

I kommunens egne plejeboliger kan kommunen videresende regningen for sundhedslovsydelser til eksterne borgere til andre kommuner. Dette er ikke muligt for friplejeboliger, hvor kommunen skal afholde udgifter til sundhedslovsydelser for alle borgere, uanset hvilken kommune de kommer fra. Således vil der for sundhedslovsydelser være en højere driftsudgift forbundet med friplejeboliger end ved kommunalt drevne plejeboliger.

Omkostninger og finansiering skal belyses nærmere, uanset hvilken model der eventuelt skal arbejdes videre med.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen om fremskrivning af behovet for plejeboliger til efterretning.

I forhold til mulighederne for at udvide antallet af plejeboliger, anbefaler Handicaprådet, at der findes en løsning som både er økonomisk bæredygtig, og som både kan imødekomme en forventet stigning i behovet for plejeboliger og erstatte eksisterende mere utidssvarende plejeboliger.

Seniorrådets høringssvar:

Den demografiske udvikling er som bekendt et skøn, Seniorrådet ser derfor med tilfredshed på at der tages hul på drøftelserne af kapacitet og behov for flere plejeboliger.

Fremskrivningen der viser, at der i starten af 2030’erne vil være behov for ca. 47 nye plejeboliger i kommunen, det frygter vi er lavt sat, men kun fremtiden vil vise om det er rigtigt. Administrationen har fremlagt en plan om ud-og tilbygninger i de eksisterende plejecentre. Det vil i 3 ud af 5 centre kræver en ændring af lokalplanen, hvilket nok kan ske, men vi skal også se på de menneskelige påvirkninger af disse ud-og tilbygninger.

Ifølge befolkningsprognosen fra 2023 forventes antallet af ældre på 80 år og derover, som udgør de fleste af beboerne i plejeboligerne, fra 2023 til 2036 at vokse med over 50 procent. Langt de fleste af disse plejehjemsbeboere har behov for rolige og trygge rammer uden for megen uro og fremmede mennesker, hvilket på ingen måde vil være tilfældet hvis de 5 centre i perioder bliver omdannet til byggepladser.

Administrationen påpeger, at den forventede stigning i behovet for pladser er så markant, at det kan overvejes at etablere et nyt omsorgscenter i kommunen fremfor at udbygge de eksisterende omsorgscentre.

Administrationens vurderer ligeledes, at et nyt omsorgscenter bør være af en størrelse, så der sikres størst muligt driftseffektivitet. Etablering af et nyt omsorgscenter skal derfor have en størrelse, som både kan imødekomme en forventet stigning i behovet for plejeboliger og erstatte eksisterende mere utidssvarende plejeboliger.

Seniorrådet anser etablering af et nyt omsorgscenter som den eneste rigtige og fremtidssikre løsning.

I den forbindelse vil Seniorrådet henlede opmærksomheden på, at vi er bekendt med, at der allerede nu arbejdes med planer om at opføre et privat plejecenter med tilhørende ældrebofællesskab og "folkekøkken" i Vinge.

Seniorrådet opfordrer til:

- at der samarbejdes med ejerne og får svar på om også vil realisere planerne og tidsperspektiv med forventning om åbning af pladserne

- at det overvejes om kommunen selv kan bygge et plejehjem og opdatere den kommunale økonomi på lang sigt på både anlægs- og servicesiden

Økonomi

Sagen har som sådan ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser. Omkostninger og finansiering skal belyses nærmere i det videre arbejde.

Bilag

• Bilag 1. Behov for plejeboliger samt muligheder for udbygning
• Bilag 2. Screening af Pedershave
• Bilag 3. Screening af Tolleruphøj
• Bilag 4. Screening af De Tre Ege
• Bilag 5. Screening af Nordhøj
• Bilag 6. Screening af Solgården

Resume

Byrådet har anmodet at administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2024 – 2027. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2024-2027, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2024-2027.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 1. marts 2023 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2024 – 2027, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2024-2027 den 21. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2024-2027 for det samlede Byråd henholdsvis 26. april, 21. juni samt 23. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2024-2027 den 26. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2024-2027 den 23. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 30. august.
• De politiske forhandlinger om budget 2024-2027 vil foregå i weekenden 15.-17. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest tirsdag 19. september kl. 12.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 4. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 11. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til 24. august.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digitalt borgermøde

Tirsdag den 6. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgermøde om Budget 2024. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2024 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

31. august vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2024-2027 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra 25. august - 11. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (23. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget 30. august.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er en god idé med digital borgerinddragelse, men savner oplysning om, hvornår hjemmesiden åbner for input, hvilket IKKE er tilfældet pt.

Seniorrådet har ikke afgivet høringssvar.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse 11. oktober.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 27 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 7 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Omsorg og ældre indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf tre er implementeret og tre er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget orienteres her om status på implementeringen af aftalen om budget 2023-2026.

Administrationen vurderer ganske vist ikke, at inddragelse er relevant.

Seniorrådet ønsker dog alligevel at fremkomme med nogle kommentarer.

Specifikt i forhold til Omsorg og ældre indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf tre er implementeret og tre endnu ikke.

Seniorrådet stiller sig meget kritisk overfor tre af disse initiativer:

Nedskrivning af budget til specialiseret genoptræning med kr. 200.000,00 årligt i overslagsårene.

Ældreområdet, korrektion til økonomisk bæredygtighed (nedskrivning af de afsatte kr. 25 mill.) Kr. 2.000.000,00 årligt i overslagsårene.

Kun genåbning af 3 ud af de aftalte 7 pladser på Tolleruphøj.

Det er Seniorrådets forhåbning, at området ikke rammes yderligt af de verserende besparelser.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - 31. marts - 2
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 31. marts - 2

Resume

Omsorg og Ældre godkendte på møde 1. december 2022 (sag nr. 121) huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2023. Udvalget ønskede med sagen at drøfte fordele og ulemper ved en ensartet husleje på et møde i 2023.

I det følgende skitseres en række muligheder for at opnå en mere ensartet husleje - herunder en evt. sammenlægning af de kommunalt ejede almene plejeboliger.

Det indstilles, at mulighederne for en ensartet husleje samt evt. sammenlægning af de kommunalt ejede plejeboliger drøftes, og at beboerne i de berørte boligafdelinger inddrages ved høring forud for eventuel senere beslutning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Mulighederne for en ensartet husleje samt evt. sammenlægning af de kommunalt ejede almene plejeboliger drøftes.
2. Beboerne i de berørte boligafdelinger inddrages ved høring forud for eventuel senere beslutning.

Historik

Velfærdsudvalget blev i 2017 (sag nummer 89 den 5. oktober 2017) forelagt muligheden for at sammenlægge kommunens plejeboliger til ét boligselskab, så kvadratmeterprisen bliver ens for alle kommunens egne plejeboliger. Sagen var en opfølgning på Velfærdsudvalgets godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede ældre/handicap- og plejeboliger for 2017.

Det følger af denne sag, at en sammenlægning af alle afdelingerne vil medføre et udsving i huslejen på mellem +18 pct. og -11 pct. I forbindelse med høring af forslaget modtog udvalget flere høringssvar med en klar tilkendegivelse af, at man ikke ønsker at harmonisere huslejen på kommunens plejecentre. Der var i den forbindelse særligt fokus på Tolleruphøj, idet de bagvedliggende beregninger viste, at huslejen her ville stige med næsten 1.000 kr. om måneden ved en sammenlægning.

Omsorg og ældre ønskede på møde 1. december 2022 (sag nr. 121) en fornyet drøftelse i 2023 af fordele og ulemper ved en ensartet husleje, herunder muligheden for at sammenlægge kommunens plejeboliger til ét boligselskab.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet. Udvalget ønsker ikke at arbejde videre med forslaget.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre forelægges i denne sag en række muligheder for at sikre en mere ensartet husleje på de kommunalt ejede almene plejeboliger, herunder muligheden for at sammenlægge de kommunalt ejede almene plejeboliger til én samlet afdeling, således kvadratmeterprisen bliver ens på tværs i kommunen.

De kommunalt ejede almene plejeboliger omfatter følgende:

Note: Den gennemsnitlige leje er beregnet som et vægtet gennemsnit, hvor der er taget højde for antal kvadratmeter på de enkelte centre.

Ældreboligerne på Solhøjvej og Nordvænget 4-18 er ikke medtaget.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der i dag (budget 2023) en spredning i den årlige husleje på de kommunalt ejede almene plejeboliger på 442 kr. Tolleruphøj har den laveste leje (1.187 kr.), mens De Tre Ege (1.629 kr.) har den højeste leje. Forskellen i lejen skal ses i sammenhæng med boligernes alder, stand og opvarmningsform, idet det dog skal bemærkes, at langt den største del af forklaringen skyldes forskelle i kapitaludgifterne (afdrag og forretning af lån). En sammenligning af Tolleruphøj og De Tre Ege viser således, at kapitaludgifterne på Tolleruphøj (budget 2023) udgør 480 kr. pr. kvm, mens de tilsvarende udgør 947 kr. pr. kvm på de Tre Ege - svarende til en forskel på 466 kr. pr. kvm årlig.

Forskellen i kapitaludgifterne skal ses i sammenhæng med opførelsesår samt renteniveau mv. på de bagvedliggende lån.

Mulighederne for at sikre en mere ensartet husleje:

Såfremt der ønskes en ensartet husleje på tværs af kommunens plejeboliger, vil den årlige kvadratmeterpris (budget 2023) udgøre 1.454 kr., hvis der skal sikres en fortsat balance mellem indtægter og udgifter. Dette vil, alt andet lige, medføre, at huslejen i de afdelinger, der i dag har en relativ lav husleje vil stige, mens den tilsvarende vil falde på de afdelinger, der i dag har en høj husleje. På Tolleruphøj vil huslejen således stige med 22,5 pct. årligt, mens den omvendt vil falde med 10,7 pct. årligt på De Tre Ege.

Det følger af lovgivningen, at huslejen for de enkelte afdelinger skal følge et såkaldt balancelejeprincip, hvilket indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold. Det tilsigtes generelt, at der ikke genereres opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, at der ikke akkumuleres større overskud på de enkelte afdelinger. Der skal for hver afdeling årligt henlægges et passende beløb til fornyelse af tekniske installationer samt hovedistandsættelse af de enkelte ejendomme.

Som følge af balancelejeprincippet er det ikke umiddelbart muligt at opnå en ensartet husleje uden at sammenlægge boligafdelingerne. Hvis der ikke sker en sammenlægning, vil en ensartet husleje således medføre, at der på Tolleruphøj vil blive genereret et massivt overskud, mens De Tre Ege og Solgården vil køre med et årligt underskud, som på sigt vil skulle finansieres ved nedskæringer på fx renholdelse af udenomsarealer, vinduespolering samt småreparationer og vedligehold.

Mulighederne for sammenlægning:

Kommunen kan beslutte at sammenlægge to eller flere afdelinger. Kommunen kan som ejer vurdere, at det vil give en driftsøkonomisk fordel at sammenlægge mindre afdelinger bestående af få boliger.

Det er muligt at sammenlægge alle afdelinger til én og dermed sikre samme husleje i hele kommunen. Det er også muligt at sammenlægge afdelinger efter fx geografi eller alder/stand - herved kan det sikres, at huslejen er ens i fx Frederikssund by eller at huslejen er ens for afdelinger med samme alder/stand. Såfremt udvalget ønsker at gå videre med en differentieret model, hvor enkelte afdelinger sammenlægges ud fra hensyn til geografi eller alder/stand, vil administrationen udarbejde en sag med forskellige modeller.

Beboerne kan ikke, jf. almenboligloven, modsætte sig en sammenlægning, men skal orienteres herom. Selvom der ikke direkte er krav om en lejergodkendelse ved afdelingssammenlægninger, kan der være udfordringer ved, at kommunen godkender en sammenlægning, som lejerne ikke selv ville have godkendt - særligt, hvis sammenlægningen medfører mærkbare huslejestigninger. Med de nuværende forskelle i lejen, må det således forventes, at et ønske om en sammenlægning af alle kommunens afdelinger til et samlet boligselskab vil medføre modstand fra beboerne på Tolleruphøj og Nordhøj. Særligt, hvis det eneste formål med sammenlægningen er at opnå en ensartet husleje på tværs af kommunen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at selvom om afdelingerne ikke er samlet i ét samlet boligselskab, er der i dag indgået fællesaftaler med hovedparten af de leverandører, der står for drift og vedligehold. Det betyder, at det er samme leverandør, der anvendes i de enkelte afdelinger i forbindelse med fx renholdelse af udenomsarealer, vinduespolering og småreparationer. Det vurderes derfor ikke at være muligt at opnå yderligere besparelser på driften ved en sammenlægning af afdelingerne. Dog kan det ikke udelukkes, at en sammenlægning kan øge mulighederne for opnåelse af rabat ved større vedligeholdelses- og forbedringsarbejder.

Når kommunen, som ejer af de kommunale almene plejeboliger, beslutter, at en eller flere afdelinger skal lægges sammen, skal lejen udlignes over maksimalt 10 år. Lejeudligningen kan gennemføres for alle eksisterende beboere. Alternativt skal udligningen finde sted, når en lejer fraflytter, således at de nuværende lejere ikke berøres af udligningen. Dette kræver dog en forholdsvis høj fraflytningsprocent for de afdelinger, som sammenlægges.

Udlejer (det vil sige konkret kommunen) kan vælge at se bort fra kapitaludgifterne ved en udligning. Hvorvidt dette vil forenkle beregningen for huslejeudligningen, afhænger af størrelsen og

sammensætningen af de øvrige driftsudgifter. Dette vil dog næppe være relevant, hvis formålet med en sammenlægning er at skabe et ensartet huslejeniveau.

Fordele ved en sammenlægning:

• Der kan ved en sammenlægning opnås en ensartet husleje på tværs af kommunen
• En større afdeling er mindre følsom for tab og uforudsete udgifter og dermed vilkårlige huslejestigninger
• Færre møder med afdelingsbestyrelser og beboere
• Færre budgetter og regnskaber (færre posteringsmuligheder)
• Færre drifts- og vedligeholdelsesplaner
• Mulighed for stordriftsfordele (rabat ved større vedligeholdelses- og forbedringsarbejder).

Ulemper ved en sammenlægning:

• Det vil ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at sammenlægge afdelinger, der er meget forskellige mht. alder, stand mv.
• Det kan være vanskeligt at forsvare, at lejen på Tolleruphøj som er opført i 1996/1997 skal være på niveau med lejen på Pedershave, som er opført 20 år senere.
• For den økonomisk stærkeste afdeling kan en sammenlægning være en ulempe, fordi en afdeling med stor opsparing kommer til at dele med afdelinger, der ikke har en sådan
• Hvis der ikke ses bort fra forskellen i kapitaludgifterne ved en udligning, vil de afdelinger, der i dag har lav gæld få en huslejestigning som følge af høj gæld i de andre afdelinger
• Der skal ske beregning og styring af huslejeudligning over 10 år. Det vurderes, at uanset hvilken model, der vælges enten en direkte udligning over 10 år eller ved fraflytning, vil der være ressourcer forbundet med at styre opkrævningen.

Inddragelse

Det indstilles, at beboerne i de berørte boligafdelinger inddrages ved høring forud for eventuel senere beslutning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i intentionen bag forslaget nemlig at sikre en mere ensartet husleje på de kommunalt ejede almene plejeboliger, herunder muligheden for at sammenlægge de kommunalt ejede almene plejeboliger til én samlet afdeling, således at kvadratmeterprisen bliver ens på tværs i kommunen.

Vi kan se mange fordele ved en sammenlægning af de kommunalt ejede plejeboliger særligt, hvis de enkelte afdelinger ligner hinanden mht. alder, stand mv., således at huslejen bliver ens for sammenlignelige boliger. Omvendt bør store huslejestigninger dog undgås i forbindelse med en evt. sammenlægning.

Handicaprådet er enige i, at beboerne i de berørte boligafdelinger skal inddrages ved høring forud for eventuel senere beslutning.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og Ældre har december 2022 drøftet fordele og ulemper ved en ensartet husleje, for de kommunalt ejede almene ældre - og plejeboliger.

Mulighed for ensartet husleje samt sammenlægning af de kommunalt ejede plejeboliger, vil for de berørte beboere i de forskellige afdelinger blive uddybet og sendt i høring før eventuel beslutning.

Som følge af balanceprincippet er det ikke muligt for nærværende at opnå ensartet husleje uden først at sammenlægge boligafdelingerne. Seniorrådet kan ikke anbefale at der arbejdes med ens huslejepriser. Kvadratmeterpriserne er som i alle almene boliger forskellige på grund af alder, stand osv. Hvilket vi ikke mener der skal ændres på.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Resume

Klima, natur og energi har ved mødet 14. marts 2023 besluttet, at udkast til Naturhandleplan 2023-2027 sendes i høring i alle fagudvalg samtidig med igangsætning af den 8 ugers offentlige høring. Udkast til Naturhandleplan 2023-2027 udmønter Naturstrategien med principper for prioritering af indsatser i planperioden. Med denne sag indstilles til, at udvalget drøfter udkast til Naturhandleplan 2023-2027, med henblik på at modtage udvalgets kommentarer. Sagen behandles sideløbende i de øvrige fagudvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Drøfte udkast til Naturhandleplan 2023-2027 (Bilag 1), med henblik på at Klima, natur og energi modtager udvalgets kommentarer.

Beslutning

Drøftet. Udvalget kunne ønske, at planen var mere ambitiøs i forhold til ældre og borgere med funktionsnedsættelse adgang og tilgængelighed til naturen.

Sagsfremstilling

Byrådet har i april 2022 vedtaget en Naturstrategi 2022-27, en strategi for naturforvaltning med visionen om ” at styrke den grønne indsats...”. Samtidig besluttede Byrådet at igangsætte udarbejdelse af en Naturhandleplan, der skal udmønte Naturstrategiens visioner og mål. Dette udkast til naturhandleplan 2023- 27 indeholder mål samt overordnede principper og indsatser, som danner grundlag og retningen for prioritering af indsatser. Derudover indeholder handleplanen en oversigt over tidspunkt for forventet igangsættelse af indsatser samt aktuelle finansieringsmuligheder (Handleplanen s. 29 Plan for indsatser 2023-2027). Derfor fremgår myndighedsopgaver, som Frederikssund Kommune løbende er forpligtet til at varetage, ikke af planen. Hvor andre myndigheder eller private lodsejere har ansvaret, er indsatser kun medtaget, hvis kommunen kan bidrage i mindre omfang med vejledning og samarbejde med de relevante aktører.

Inddragelse

Borgerne i Frederikssund Kommune har hen over sommermånederne 2022 kunnet melde ind med forslag og idéer til naturhandleplanen via den digitale platform www.vi.skaber.frederikssund.dk. I september 2022 blev afholdt en naturvandring i Græse Ådal. Grønt Forum har haft mulighed for at drøfte nogle af de konkrete idéer og har meldt et samlet bidrag ind i processen. I forbindelse med den offentlige høring af Naturstrategien i vinteren 21/22 fremsendte borgere mange forslag, som havde mere karakter af indsatser og som derfor indgår på lige fod med de øvrige bidrag i processen. I forbindelse med den indledende høring til udkast til Naturhandleplan 2023-2027 er der blevet lavet et opsamlingsnotat (Bilag 2), hvor administrationen har kommenteret de indkomne forslag.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet opfordrer til, at det sikres, at også handicappede borgere har adgang til at opleve den unikke natur i vores område og får gode muligheder for at være i naturen på lige fod med byens øvrige borgere.

Seniorrådet har ikke afgivet høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 2 Udkast Naturhandleplan 2023-27
• Bilag 2 Opsamlingsnotat for input og idéer til Naturhandleplan 2023-27

Resume

I denne sag forelægges Omsorg og ældre den årlige redegørelse for de driftsorienterede tilsyn i kommunens omsorgscentre og friplejecenter Attendo i 2022 til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal, iflg. Serviceloven, føre det driftsorienterede tilsyn med plejecentre og friplejecentre beliggende i kommunen. Tilsynene foretages af BDO på vegne af Frederikssund Kommune.

Omsorg og ældre godkendte på møde 31. marts 2022 en procedure for formidling af tilsynsresultater og -rapporter. Proceduren betyder, at udvalget løbende får fremsendt de forskellige tilsynsrapporter, i takt med at administrationen modtager rapporterne fra tilsynsmyndigheden eller driftsenhederne. Rapporterne fremsendes i udgangspunktet uden kommentering fra administrationen. Hvis et tilbud modtager alvorlig kritik bliver udvalget orienteret på førstkommende udvalgsmøde. Udvalget modtager samtidig en orientering om, hvilke tiltag administrationen og/eller det enkelte tilbud har iværksat eller har planlagt at iværksætte for at imødegå kravene fra tilsynet. Hvert år forelægges udvalget en samlet redegørelse for gennemførte tilsyn det foregående år.

BDO har i perioden maj til november 2022 gennemført tilsyn på de seks omsorgscentre beliggende i Frederikssund Kommune.

Samlet vurdering af tilsynene fremgår af Årsrapport 2022 for omsorgscentrene udarbejdet af BDO december 2022.

Redegørelsen indeholder:

• Samlet vurdering
• Tværgående anbefalinger
• Vurdering af temaer på tværs af omsorgscentrene, som også viser fordelingen af vurderingerne for tilsynsåret 2021 og 2022
• Omsorgscentrenes tilsynsresultater
• Bekymringstilsyn på Attendo Lærkevej udført 3. juni 2022.

Nedenfor er en opsamling af scoren på de fem omsorgscentre og Attendo Lærkevej i henholdsvis 2021 og 2022. Som det fremgår har alle centrene på nær De Tre Ege og Pedershave fået en højere samlet score i 2022 end i 2021. De Tre Ege er gået er enkelt point ned, mens Pedershave er faldet fra en gennemsnitlig score på 4 til 3,3 ud af 5. Således ligger alle omsorgscentrene på nær Pedershave på en gennemsnitlig score på over 4 ud af 5. Omsorg og ældre blev orienteret om tilsynet på Pedershave og ledelsens planer for at imødekomme tilsynets anbefalinger på møde den 8. september 2022 (sag 91).

I de tværgående anbefalinger peger tilsynet på de tre områder dokumentation, pleje og støtte samt mad og måltider. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes tværgående med sikre ensartet og korrekt dokumentationen inden for en række områder såsom handlingsanvisninger, beboernes ressourcer, funktionsevnetilstand og vægtmålinger. Administrationen arbejder generelt med at styrke dokumentationen gennem kvalitetsarbejdet på omsorgscentrene.

Samlet score og gennemsnit i 2021

Samlet score og gennemsnit i 2022

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det virker som om der helt generelt på næsten alle 6 omsorgscentre er en udfordring med dokumentation, som Tilsynet vurderer, vil kræve en målrettet indsats at forbedre. Handicaprådet er enige med Tilsynet i, at Frederikssund Kommune på dette område med fordel kan iværksætte en tværgående indsats med udgangspunkt i de beskrevne anbefalinger.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal forholde sig til ovenstående, tilsyn med omsorgscentre, beskrevet som uanmeldte trods aftale om beboerdeltagelse i interview er aftalt på forhånd.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn efter retssikkerhedslov §16 og servicelov §151.

Der vurderes på områderne:

1 dokumentation

2 pleje og støtte

3 praktisk hjælp

3 mad og måltider

4 kommunikation

5 aktiviteter og vedligeholdende træning.

På områderne sammenlignes til vurdering fra året inden.

Seniorrådet vil anbefale at være særlig opmærksom på PedersHave, som scorer dårligt i 2022. Også fordi Seniorrådet er bekendt med at der har været flere klager.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsrapport 2022 - Omsorgscentre - Frederikssund Kommune
• Attendo Lærkevej 2022-Frederikssund-Endelig rapport
• Tilsynsrapport 2022-Omsorgscentret Tolleruphøj-Frederikssund-Endelig rapport.pdf
• Tilsynsrapport 2022 - Omsorgscenteret Solgården-Frederikssund-Endelig rapport.pdf
• Tilsynsrapport Pedershave 2022-Frederikssund-Endelig rapport
• Tilsynsrapport Nordhøj 2022-Frederikssund-Endelig rapport
• Tilsynsrapport De Tre Ege 2022-Frederikssund-Endelig rapport
• Bekymringstilsynsrapport Attendo Lærkevej 2022-Frederikssund-Endelig rapport

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Dialogmøde mellem Omsorg og ældre og Seniorrådet 4. maj 2023 klokken 14-15. Dagsorden er vedlagt som bilag.
• 12. april afholdte KL året sundhedskonference i Odense. Konferencen satte fokus på den igangværende omstilling i Sundhedsvæsenet. Her var særlig fokus på forebyggelse, rehabilitering og egenmestring i fremtiden. Vi forventer i løbet af året at få kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet. Vedlagt er KL, Gigtforeningen og Hjerteforeningens fælles oplæg til Bedre forløb for mennesker med kronisk sygdom, som bl.a. blev præsenteret på konferencen.”
• Kommunalpolitisk dialogmøde om Sundhedsaftale 2024-2027 den 3. maj kl. 16.00-17.00 på Teams. Invitationen er udsendt til udvalget. Den er desuden vedlagt som bilag. Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er 1. maj.

Meddelelser:

• Udviklingen i færdigbehandlede patienter i 1. kvartal 2023 er vedlagt som bilag. Status for området er, at efter første kvartal er ca. halvdelen af de budgetterede midler til færdigbehandlede patienter i indeværende år brugt. Men som det fremgår af oversigten, så har der siden slutningen af januar 2023 kun været få dage med ventepatienter. Forbruget af budgettet baserer sig således primært på aktiviteten i årets første tre uger.
• Status på udviklingen i ventelister til plejeboliger er vedlagt som bilag.
• Sygefraværet på ældreområdet i 1. kvartal 2023 er vedlagt som bilag. Her ser både det samlede sygefravær og sygefraværet på de enkelte arbejdspladser.
• På mødet i Omsorg og ældre 9. marts 2023 behandlede udvalget en sag om akutpakken, herunder beskrivelse af mulige konsekvenser for kommunerne (sag nr. 25). Her blev udvalget orienteret om stigningen i antallet af genoptræningsplaner i 2023. Til orientering har kommunen i 1. kvartal af 2023 486 borgere i et genoptræningsforløb. Til sammenligning var antallet for samme periode i 2019 (før nedlukninger i forbindelse med COVID-19 påvirkede driften) 450 borgere i genoptræningsforløb. Det giver en procentvis stigning på 8 procent for antallet af borgere i genoptræningsforløb fra 2019 til 2023.

Bilag

• Dagsorden til dialogmøde mellem Omsorg og ældre og seniorrådet 04052023_
• Invitation til kommunalpolitisk dialogmøde om Sundhedsaftale 2024-2027
• Færdigmeldte patienter i 1. kvartal 2023
• Udviklingen i ventelisterne til plejebolig maj 2023
• Sygefravær på det samlede ældreområde i 1. kvartal 2023
• Sygefravær på de enkelte arbejdspladser på ældreområdet i 1. kvartal 2023
• udspil-om-kronisk-sygdom-kl-gigtforeningen-og-hjerteforeningen

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.