Omsorg og ældres møde den 07. september 2023

Beslutning

Godkendt i det sag nr. 76 ændres til en beslutningssag.

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det forventede forbrug under Omsorg og ældre i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 6,4 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug i 2023 vedrørende serviceudgifterne på ældreområdet
2. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 0,63 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2023, som overføres til 2024
3. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Anbefalet og taget til efterretning.

Omsorg og ældre blev på mødet orienteret om større budgetudfordringer på ældreområdet i 2023. Der fremlægges en sag om budgetudfordringerne på næste udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 6,4 mio. kr., som udmøntes via en tillægsbevilling.

Tillægsbevillingen på 6,4 mio. kr. på ældreområdet dækker primært over stigende udgifter til visiterede ydelser, som følge af øget aktivitet til personlig og praktisk hjælp. Stigningen skyldes, at borgerne er blevet mere komplekse - og dermed også har brug for mere personlig hjælp.

Derudover gøres der opmærksom på, at budgetterne på omsorgscentrene er udfordrede, hvilket primært skyldes et højere forbrug på løn og vikarer end forventet.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde en fælles strategi for arbejdet med at reducere lønudgifterne på omsorgscentrene.

Udviklingen på ældreområdet og herunder omsorgscentrene følges tæt frem mod budgetopfølgningen pr. 30/9.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 0,63 mio. kr. på anlægsprojekterne under Omsorg og ældre, der overføres til 2024.

Mindreforbruget vedrører følgende anlægsprojekter:

• Mindreforbrug på 0,63 mio. kr. vedrørende Styrke daghjem

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Omsorg og ældre nærmere.

Inddragelse

Seniorrådets høringssvar:

Budgetopfølgningen pr 30.6.2023 for Omsorg og Ældre giver samlet set anledning til at forvente et merforbrug på 6,4

mio.kr, som udmøntes via en tillægsbevilling.

Beløbet dækker primært over stigende udgifter til visiterende ydelser som fx. personlig-og praktisk hjælp. Herudover har omsorgscentrene et højere forbrug til løn og vikarer end forventet.

Budgetopfølgningen giver samtidig anledning til en reduktion på 0,63

mio.kr

på anlægsprojekterne.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager budgetopfølgningen til efterretning.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 6,4 mio. kr. på serviceudgifterne.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 0,63 mio. kr. i 2023, som overføres til 2024.

Bilag

• Bilag 1 budgetopfølgning 30-06-2023 - OÆ
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-6-2023 (OÆL)

Resume

Med denne sag orienteres Omsorg og ældre om de nationale tiltag for at frisætte ældreområdet og igangsætter en proces for at understøtte frisættelse og afbureaukratisering på hele ældreområdet. Arbejdet skal hermed ses som led i implementering af kommunens strategi Sammen om Frederikssund og den kommende Ældrestrategi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Beslutte at igangsætte en proces for frisættelse på ældreområdet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frisættelse står højt på både den nationale og lokale dagsorden også på ældreområdet. Den 1. juni 2023 blev Omsorg og ældre orienteret om arbejdet med at styrke arbejdstilrettelæggelsen og fjerne unødvendige processer, jf. sag nr. 58, herunder arbejdet med at skabe arbejdsfællesskaber på omsorgscentre og selvstyrende teams i Døgnplejen. Nedenstående orientering og forslag til proces skal ses i forlængelse heraf.

Nationale tiltag

Regeringen oprettede i maj 2023 et ”Sekretariat for Frisættelse” i Statsministeriet, som skal forberede en række reformer for frisættelse i den offentlige sektor. Ifølge regeringsgrundlaget står frisættelse af ældreområdet først for. Pejlemærker for regeringen er:

• Give den ældre reel selvbestemmelse.

• Udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje.

• Give ældre mere frihed til at bo, som de vil.

• Sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager.

• Afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.

Frisættelse favner bredt og handler om afbureaukratisering/regelforenkling, frisættelse af medarbejdernes faglige handlerum og borgernes frie valg og selvbestemmelse.

Regeringen har bebudet en ny Ældrelov i løbet af efteråret 2023. I hvilket omfang loven vil omhandle alle ovenstående pejlemærker vides endnu ikke. Men som minimum forventes den at bygge på anbefalinger fra det nationale rådgivende panel og ekspertgruppe i arbejdet for kommende Ældrelov (det såkaldte Okkels-udvalg), som blev offentliggjort i september 2022.

En række af anbefalingerne går på at slå bro mellem plejeopgaver forankret i Serviceloven og ældreplejens stadig flere sundhedsfaglige opgaver med rod i Sundhedsloven, samt lempe regler, dokumentation og krav til tilsyn på ældreområdet.

Velfærdsaftalerne og andre eksempler på projekter med fokus på frisættelse

I maj 2021 indgik daværende regering en aftale med Viborg, Middelfart og Langeland kommuner om at blive frisat for en række udvalgte lovgivningsmæssige krav i Serviceloven. Kommunerne har også frisat sig selv fra egne retningslinjer.

Derudover har en række kommuner iværksat egne initiativer med henblik på at luge ud i egne arbejdsgange, systemopsætninger og dokumentationskrav.

Vedlagte notat "Afbureaukratisering og frisættelse i udvalgte kommuner" omfatter eksempler på, hvordan de tre velfærdskommuner og to andre kommuner har grebet processen an og hvilke initiativer, de har iværksat. Desuden kan der henvises til Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler (VIVE 2023) Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler i kommunerne - vive.dk. Fælles for kommunernes arbejde med frisættelse er, at kun få nationale regler er fundet overflødige. I stedet er der fundet uhensigtsmæssige lokale regler, arbejdsgange og organiseringer samt manglende digital understøttelse. Kommunerne har brugt betydelige ressourcer i form af bred inddragelse af medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og konsulentressourcer, som understøtter systematik i afprøvning og efterfølgende implementering.

Der afprøves dog frisættelse fra enkle lovkrav i Serviceloven i tre kommuner, som en del af Velfærdsaftalen indgået i 2021, og som løber til midt 2024. Det gælder følgende paragraffer i Serviceloven: Forebyggende hjemmebesøg §79 og Uanmeldte tilsyn §151. Hvordan de enkle prøvehandlinger indvirker på kommende lovgivning vides endnu heller ikke.

Ældreområdet har i de nævnte kommuner fået stabile og vide økonomiske rammer til at gennemføre frisættelsen, herunder indkøb og udvikling af digital understøttelse enten via puljer eller egne midler.

Forslag til proces for frisættelse af ældreområdet i Frederikssund Kommune

I forbindelse med gennemførelse af ”Sammen om Frederikssund” og implementering af kommunens kommende ældrestrategi iværksættes i efteråret 2023 og i 2024 en samlet proces på for at frisætte og afbureaukratisere bl.a. ældreområdet.

Formålet er at styrke støtten og indsatsen til borgeren ved dels at styrke arbejdstilrettelæggelsen og fjerne unødige processer, så udførelsen af støtten frisættes fra uhensigtsmæssige arbejdsgange og organiseringer. Dels at aktivere medarbejdere og ledere på ældreområdet i selv at ”udfordre” og forbedre egen praksis og organisation. Der tages her udgangspunkt i allerede høstede erfaringer i forbindelse med arbejdet med selvstyrende teams og arbejdsfællesskaber.

Processen tilrettelægges derfor med inspiration fra ovennævnte kommuner, som en ”bottom-up” proces, hvor medarbejdere og ledere på omsorgscentre, i Døgnplejen, i Træning og Forebyggelse, på Rehabilitering og de midlertidige pladser og i Visitation og Hjælpemidler identificerer unødvendige regler og procedurer og afprøver nye arbejdsgange og nye organiseringer:

• Processen igangsættes den 5. oktober 2023 på en temadag for alle ledere på tværs af direktørområdet Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed. På temadagen præsenteres lederne for de overordnede erfaringer med frisættelse på forskellige velfærdsområder, herunder erfaringer fra andre kommunerne.

• Selve processen gennemføres henover årsskiftet 2023-24 via en række lokale workshops og aktiviteter på alle relevante arbejdspladser. De konkrete aktiviteter indpasses og integreres i de igangværende processer omkring arbejdsfællesskaber og selvstyrende teams.

• Med afsæt i de indsamlede idéer udarbejdes et inspirationskatalog med mulige prøvehandlinger, som prioriteres, udvælges og afprøves i løbet af første halvår af 2024. For at sikre, sammenhæng skal en del af de afprøvede initiativer gå på tværs af to eller flere af de nævnte enheder. Udgangspunktet er, at alle prøvehandlinger udføres i de konkrete enheder, hvor pågældende ledergruppe med inddragelse af MED-udvalg er ansvarlig for gennemførelsen.

• Omsorg og ældre drøfter proces og resultater på et temamøde i foråret 2024 med deltagelse af relevante ledere og medarbejdere fra ældreområdet. Desuden drøftes processen med Seniorrådet, ligesom udvalget inviteres til at besøge arbejdspladser for at høre om konkrete eksempler på frisættelse.

Processen understøttes på tværs af Center for Voksenstøtte og Omsorg og Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre.

Arbejdet med frisættelse skal ses i sammenhæng med, at ældreområdet til trods for ekstra tilførte midler fortsat står overfor strukturelle udfordringer med flere ældre og færre medarbejdere, og dermed også økonomiske udfordringer i 2023 og 2024, som sætter en begrænsning for processens omfang. For nuværende er der ingen puljer med dette formål, hvorfor initiativer varetages indenfor eksisterende rammer.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal i denne sag tage stilling til processen for frisættelsen på ældreområdet.

Processen foreslås som en ”Bottom-up” proces med inspiration fra tre forsøgskommuner, hvor alle medarbejdere og ledere identificerer unødvendige regler og procedure og afprøver nye arbejdsgange.

De kommuner der har kørt statslige forsøg med frisættelse af ældreområdet, har observeret, at det hovedsageligt er lokale regler der spærrer for en udvikling og kun enkelte lovkrav der spænder ben for en frisættelse.

Processen igangsættes den 5. oktober på et ledermøde.

Proces og resultater drøftes i udvalget i foråret 2024.

Seniorrådet anbefaler processen.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, der er rigtig mange gode intentioner bag det nationale tiltag, herunder at det ikke blot handler om regelforenkling men også om borgernes selvbestemmelse og inddragelse af medarbejdere i processen med at forbedre egen praksis.

Det er ligeledes en god idé at tilrettelægge processen med inspiration fra de allerede høstede erfaringer fra forsøgskommunerne.

Endelig er det ligeledes positivt, at der lægges op til en meget inddragende proces i forhold til lokale medarbejder-/ledergrupper samt politisk involvering. Derudover vil Handicaprådet dog gerne opfordre til, at også de involverede borgere høres: det er jo deres hverdag, det handler om, og et af de vigtige formål med hele øvelsen er at styrke deres selvbestemmelse.

Handicaprådet ser frem til at følge processen.

Økonomi

Beslutning om igangsættelse af en proces for at frisætte ældreområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle udgifter forbundet med processen forudsættes afholdt inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Bilag

• Frisættelse og afbureaukratisering - nogle eksempler
• Vive_Midtvejsevaluering_velfærdsaftaler_pdf

Resume

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2024 forelægges hermed for Omsorg og ældre til orientering forud for godkendelse på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

-

Beslutning

Sagen er udsat.

Sagsfremstilling

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2024 forelægges hermed for Omsorg og ældre.

Ændringerne i huslejen skal formelt godkendes på afdelingsmøderne, som er planlagt til afholdelse i september 2023. Omsorg og ældre vil på novembermødet få en revideret sag om huslejefastsættelser for 2024 til endelig godkendelse.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter:

Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)

Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)

Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)

Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)

Omsorgscenter De tre Ege, Jægerspris (48 boliger)

Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)

Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)

Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Afdelingernes administration forestås af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger er ved lov fastsat efter et såkaldt balancelejeprincip, der indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Det tilsigtes generelt, at der ikke generes opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, der ikke akkumuleres større overskud i de enkelte boligafdelinger.

Med udgangspunkt i budgetterne for udgifter til drift og vedligehold af de enkelte boligafdelinger for 2024 vil huslejen på Lunden, Pedershave og Solhøjvej stige med 4,1 pct. svarende til KLs skøn for den samlede pris og lønfremskrivning for 2024 på det kommunale område. Stigningen udgør mellem 279 kr. og 307 kr. pr. lejemål pr. måned, jf. bilag 1.

På Solgården, Tolleruphøj, De Tre Ege samt Nordhøj/Nordvænget vil det dog være muligt at fastholde huslejen for 2024 på samme niveau som i 2023. Dette kan ske uden, at det påvirker balancen mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Inddragelse

Der vil i september 2023 blive afholdt beboermøder i samtlige afdelinger, hvor huslejen for 2024 formelt skal godkendes af beboerne.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om fastsættelse af husleje for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2024.

Der foreslås en forhøjelse af huslejen for boliger i Lunden, Pedershave og Solhøjvej ældreboliger på 4,1 %, mens lejen i Solgården, Tolleruphøj, De Tre Ege, Nordhøj og Nordhøjvænget pleje- og ældreboliger foreslås uændret i 2024.

Huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter til drift og vedligeholdelse. Forslagene skal godkendes på beboermøder i afdelingerne.

Med de foreliggende forslag til prisfastsættelse for 2024 vil den laveste månedlige leje udgøre fra kr. 6.448 (Tolleruphøj) til på

den højeste kr. 9.948 (Solgården).

Seniorrådet har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger til de foreslåede huslejer for 2024 og afventer behandlingen af forslagene på beboermøderne i løbet af september.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning men savner forklaring på, at stigningen alene gælder 3 omsorgscentre, mens det har været muligt at fastholde huslejen på samme niveau som i 2023 på de øvrige centre?

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da indtægter fra husleje og udgifter til drift/vedligehold balancerer.

Bilag

• Bilag 1

Resume

I denne sag forelægges Omsorg og ældre en redegørelse om indberettede magtanvendelser over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse for 2022 til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Sagen er udsat.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre modtager årligt en redegørelse om antallet af indberettede magtanvendelser foretaget over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse. Redegørelsen omfatter både sundheds- og plejeområdet samt handicap- og psykiatriområdet og er vedlagt som bilag. I nærværende sagsfremstilling er der fremhævet den del af indberetningerne, der relaterer sig til Omsorg og ældres ressortområde.

Magtanvendelsesudvalget under Center for Voksenstøtte og Omsorg har til opgave, på vegne af kommunalbestyrelsen, at administrere bestemmelserne i servicelovens kapitel 24 -24 b om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Formålet med lovgivningen er at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige samt at øge retssikkerheden. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i borgerens ret til selvbestemmelse, er der i serviceloven fastsat nærmere regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.

Pr. 1. januar 2020 trådte nye regler om magtanvendelse i kraft. Reglerne om magtanvendelse omfatter blandt andet afværgehjælp (§ 124 c), fastholdelse, tilbageholdelse eller at føre af personen tilbage til dennes bolig eller andet opholdsrum (§ 124 d), Særlige døråbnere ved yderdøre (§ 125), Anvendelse af stofseler (§ 128), Tryghedsskabende velfærdsteknologi, for eksempel i form af fald- og anfaldsalarmer eller lokaliserings- og sporingssystemer til personer (§ 128 b), Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 136 a). Der er med lovændringen blevet tilføjet regler, der særligt gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det skal pointeres, at magtanvendelse er en undtagelsesvis mulighed, når alt andet er afprøvet. Udgangspunktet for det faglige arbejde er (i henhold til serviceloven) altid, at den faglige indsats skal ske med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Magtanvendelser skal begrænses mest muligt og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte. Indgrebet skal endvidere stå mål, med det der søges opnået.

Indberettede magtanvendelse i 2022

Nedenfor ses en oversigt over antallet af indberettede magtanvendelser i 2022, der har fundet sted i Frederikssund Kommunes tilbud på pleje- og sundhedsområdet.

Skemaet vedlægges som bilag

Administrationens vurdering

Med den nye lovgivning er der sket en ændring af, hvilke indgreb der skal søges om på forhånd samt indberettes. Der foreligger således på nuværende tidspunkt alene data for 2020-2022. Magtanvendelserne foretages over for et lille antal personer. Hvis der i en periode foretages mange magtanvendelser over for én borger, vil dette kunne ses tydeligt i antallet af indberetninger.

Det er administrationens vurdering, at der – set i forhold til målgruppen og antallet af borgere – er tale om relativt få magtanvendelser set hen over et år. Det er desuden vurderingen, at der på de tilbud i kommunen, hvorfra der er indberettet magtanvendelser, arbejdes pædagogisk med at forebygge disse.

Administrationen arbejder løbende for at sikre, at rammerne for både kompetenceudvikling og den nødvendige opmærksomhed på lovgivning og forebyggelse er til stede i kommunens tilbud. Ligeledes vil administrationen fortsat arbejde på at sikre, at tilbuddene har let adgang og kendskab til vejledningsmulighederne i magtanvendelsesudvalget samt undervisning vedrørende reglerne om magtanvendelse i e-learningsmodul.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet har med interesse læst Årsredegørelsen om

magtanvendelser i 2022. Det fremgår ikke direkte om eller

hvor mange af hændelserne der vedrører Seniorrådets

målgruppe, men vi kan med tilfredshed konstatere at

antallet af magtanvendelser er forholdsvist stabilt og lavt.

Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej for at løse

en konflikt, hvilket årsredegørelsen også påpeger, og

hvilket personalet på tilbuddene også er opmærksomme

på.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er tilfreds med, at der samlet set er tale om relativt få tilfælde af magtanvendelse, men at der samtidig er tale om en relativ stor stigning ift. 2022 især omkring fastholdelse i hygiejnesituationer. Rådet undrer sig over, om alle tilfælde indberettes?

Handicaprådet har den opfattelse, at magtanvendelse aldrig kan stå alene, men ALTID skal ses i sammenhæng med en socialpædagogisk faglighed og indsats. Derfor er det helt nødvendigt, at de lokale ledere arbejder pædagogisk og med undervisning med henblik på forebyggelse af magtanvendelse.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsredegørelse magtanvendelser 2022

Resume

Frederikssund Kommune starter et telemedicinsk tilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) op i oktober 2023. Erfaringer viser, at tilbuddet skaber større tryghed, øger livskvaliteten og giver større sygdomsforståelse og mestring hos borgere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Tilbuddet blev aftalt i regionernes og kommunernes økonomiaftaler med staten for 2016 og er nu ved at blive implementeret i hele landet.

Sagen bliver lagt op på både Omsorg og ældre og Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen om opstart af tilbud om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL til efterretning.

Beslutning

Sagen er udsat.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune etableres et nyt sundhedsfagligt tilbud til borgere med KOL, som består af telemedicinsk hjemmemonitorering. Hjemmemonitorering betyder, at sundhedspersonale på baggrund af målinger, som borgerne foretager i eget hjem, følger med i borgerens sygdom. I tilbuddet til KOL består hjemmemålingerne af iltmætning og vægt samt et kort spørgeskema og hoste og slim i halsen. I andre tilbud vil det være andre data. Tilbuddet blev aftalt i regionernes og kommunernes økonomiaftaler med staten for 2016 og er en del af den strukturelle udvikling mod det nære sundhedsvæsen, hvor behandlingen flyttes tættere på borgeren, og kommunerne skal varetage flere sundhedsfaglige opgaver. Forberedelserne til tilbuddet har været længe undervejs og forudsat udviklingen af en national telemedicinsk infrastruktur – en slags motorvej, hvor data sikkert kan deles – samt udviklingen af et digitalt arbejdsredskab til klinikerne, en app til borgerne, etableringen af en driftsorganisation til it-løsningerne, udviklingen af en uddannelse til de monitoreringsansvarlige sygeplejersker, en aftale om henvisning til tilbuddet med de praktiserende lægers organisation (PLO), opdatering af forløbsplanen for KOL, ændring af arbejdsgange og en større kommunikationsindsats målrettet både borgere, pårørende og praktiserende læger.

Det telemedicinske tilbud er målrettet borgere med svær KOL, der typisk er tilknyttet lungeambulatorierne og derfor monitoreres derfra. Tilbuddet henvender sig dog også til borgere med KOL, der har angstproblematikker eller af andre årsager kan have gavn af hjemmemonitoreringen. De borgere, der kan modtage tilbuddet i kommunen følges hos deres egen læge og henvises til tilbuddet herfra. Det er altså borgerens praktiserende læge der vurderer, om borgeren vil have gavn af tilbuddet. Frederikssund Kommune forventer, at tilbuddet, når det er fuldt implementeret, ca. vil omfatte 60 borgere om året.

Hvad er telemedicinsk hjemmemonitorering?

Borgerne henvises til tilbuddet om telemedicinsk hjemmemonitorering af en læge. Ved opstarten får de udleveret en tablet-pc, en saturationsmåler samt en vægt (hvis de ikke har en i hjemmet), og har en fysisk samtale med en sygeplejerske fra Døgnplejen, hvor de også instrueres i at bruge udstyret. Borgeren skal minimum én gang om ugen måle iltmætning på saturationsmåler og deres vægt samt udfylde et kort spørgeskema om hoste og slim i halsen. De sender data til sygeplejersken, der følger op på målingerne. Det vil ofte blot ske ved, at hun/han vurderer målingerne og kvitterer for dem, så borgeren ved, at de er set.

Efter aftale holder borgeren og sygeplejersken et videomøde, hvor de samler op på målingerne, herunder hvordan det går og om borgeren mærker ændringer i sygdomstilstanden. De løbende målinger giver sygeplejersken mulighed for at forholde sig til borgerens data over tid og gør det lettere at forebygge akutte forværringer og minimere antallet af hospitalsindlæggelser. Ved væsentlige ændringer i borgernes tilstand vurderer sygeplejersken, om borgerens egen læge skal kontaktes. Det er stadig borgerens egen læge eller Lungeambulatoriet, der har det fulde behandlingsansvar.

Erfaringer fra blandt andet TeleCare Nord i Nordjylland viser, at borgerne med KOL oplever, at tilbuddet skaber større tryghed, øger livskvaliteten og giver større sygdomsforståelse og mestring.

Det telemedicinske tilbud er et sundhedsfremmende tilbud under Sundhedslovens §119. Indsatsen er en del af Forløbsprogrammet i Region Hovedstaden og er tænkt sammen med de forebyggende indsatser målrettet borgere med KOL hos Forebyggelse og Træning. Byrådet afsatte midler til tilbuddet i budgetaftalen for 2020, herunder drift af de nationale it-løsninger, der benyttes i tilbuddet.

I økonomiaftalen for regioner og kommuner for 2021 er der indgået aftale om et lignende telemedicinsk tilbud til borgere med hjertesvigt i hele landet. Alt andet lige vil der følge flere efter. Tilbuddet til KOL forventes altså at være det første af flere tilbud.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. Staten, KL og Danske Regioner igangsætter en national kommunikationsindsats for at fortælle om tilbuddet. Der er desuden udarbejdet en lokal kommunikationsplan, der skal udbrede kendskabet til borgere med KOL, deres pårørende samt medarbejdere og de praktiserende læger i Frederikssund Kommune. Denne er vedlagt.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet noterer sig med tilfredshed, at tilbuddet om den telemedicinske hjemmemonitorering til borgere med KOL, efter et langt tilløb endelig nu bliver etableret i Frederikssund Kommune.

Især erfaringerne med at tilbuddet skaber større tryghed og livskvalitet hos patienterne er tiltalende. Samtidig er det også ressourcebesparende for sundhedsvæsenet.

Det er også glædeligt, at tilbuddet til KOL forventes at være første trin i en række af tilsvarende tilbud, bl.a. påtænkes tilbud til borgere med hjertesvigt.

Med hensyn til den udarbejdede Kommunikationsplan, der indeholder alle aktører, vil Seniorrådet foreslå, at den suppleres med en plan for hver aktør. Minimum er der behov for en mere enkel og læsevenlig

udgave rettet mod borgerne.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at øget brug af digitalt understøttede sundhedsydelser, hvor borgeren undgår at skulle møde op hos lægen/hjemmesygeplejen

i de tilfælde, hvor et fysisk fremmøde ikke er nødvendigt, kan være et redskab til, at mere behandling og pleje kan foregå i borgerens eget hjem i trygge rammer, samtidig med at det kan medvirke til at effektivisere sundhedsydelserne. Endelig betyder det også mere fleksibilitet for borgerne.

Økonomi

Orienteringen om opstart af tilbud om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifter til etablering af tilbuddet afholdes under eksisterende bevilling.

Bilag

• Kommunikationsplan august 2023

Resume

Ifølge Frederikssund Kommunes tilsynspolitik fra 2023 skal der hvert andet år gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens modtagere af hjemmepleje fra Døgnplejen og de private leverandører. I denne sag orienteres Omsorg og ældre om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orientering om resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning.

Beslutning

Sagen er udsat.

Sagsfremstilling

Ifølge tilsynspolitikken skal der hvert andet år gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens modtagere af hjemmepleje dvs. modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter Serviceloven § 83. Undersøgelsen omfatter både modtagere af pleje og hjælp fra Døgnplejen og fra de private leverandører. Brugertilfredshedsundersøgelsen og tilsynet med de private leverandører supplerer hinanden, men tilrettelægges som to selvstændige processer med forskellige formål. Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er at afdække borgernes tilfredshed med den leverede hjemmepleje, mens formålet med tilsynet er at føre kontrol med, kvalitetssikre og bidrage til udvikling af indsatserne leveret af leverandørerne på området.

I 2017 og 2020 blev brugertilfredshedsundersøgelsen gennemført med ekstern bistand fra Rambøll. Omsorg og ældre besluttede den 3. februar 2022 (sag nr. 14), at brugertilfredshedsundersøgelsen for 2022 skulle udarbejdes uden ekstern bistand. Omsorg og ældre godkendte den 31. marts 2022 (sag nr. 35) spørgerammen for undersøgelsen og bad om at få tilføjet et spørgsmål om borgernes oplevelse af kommunikationen med hjælperne. Samtidig udskød udvalget brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2022 til 2023.

Den 2. februar 2023 (sag nr. 11) godkendte Omsorg og ældre den endelige udgave af spørgerammen til undersøgelsen, idet udvalget bad om, at ordet ”kommunikation” blev erstattet med ”dialog”. Denne rettelse blev desværre ikke gennemført i det endelige spørgeskema. Administrationen er efter gennemførelsen af undersøgelsen blevet opmærksom på den godkendte spørgeguide ved en teknisk fejl forud for forelæggelsen i februar 2023 var reduceret med fem ud af undersøgelsens i alt 24 spørgsmål.

Administrationen beklager fejlene og anbefaler, at det overvejes at gennemføre en fornyet brugertilfredshedsmåling i 2024. Dog forventes nye bestemmelser for tilsyn i den ny ældrelov i løbet af efteråret, og administrationen foreslår derfor, at Omsorg og ældre forlægges en ny plan – og eventuel metode – i forbindelse med godkendelse af tilsynspolitikken for 2024 i december 2023.

Besvarelserne for undersøgelsen i 2023 er indhentet i perioden fra den 8. maj til den 7. juni 2023. Rapporten som viser resultaterne fra undersøgelsen er vedlagt som bilag til denne sag.

Undersøgelsen for 2023 viser at:

• 8 ud af 10 borgere er enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen samlet set. Den gennemsnitlige tilfredshed er 4,1 målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 betyder ”meget tilfreds” og 1 betyder ”meget utilfreds”. Undersøgelsen viser en marginal stigning på 0,1 sammenlignet med gennemsnittet for tilfredsheden i 2020 målt til 4,0.
• De borgere som modtager hjemmepleje udtrykker højest tilfredshed med den hjælp de får til: bad toiletbesøg, af- og påklædning, den personlige pleje samlet set, servering af mad samt hjælpernes støtte til at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt i forhold til den personlige pleje
• Generelt angiver borgerne lavest tilfredshed med den hjælp de får til: rengøring og indkøb samt hjælpernes støtte til at gøre dem mest muligt selvhjulpne med de praktiske gøremål.
• 8 ud af 10 borgere er bekendt med, at de frit kan vælge mellem flere leverandører af hjemmepleje. Over halvdelen af disse borgere synes dette er vigtigt.
• Der er en lige stor procentdel af borgerne (39 %) som får besøg af hjemmeplejen mere end fem gange ugentlig eller hver anden uge.
• Borgerne udtrykker en stor samlet tilfredshed med kommunikationen mellem hjælper og borger. 8 ud af 10 borgerne har angivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kommunikationen.

Om selve undersøgelsen

Alle 1151 borgere, som var visiteret til hjemmepleje i Frederikssund Kommune i uge 17 2023, modtog den 8. maj en invitation til at deltage i undersøgelsen. 348 borgere af de borgere, der modtog invitationen digitalt, har besvaret undersøgelsen digitalt. Der blev afsat to uger til at følge telefonisk op på undersøgelsen, for at øge undersøgelsens svarprocent. Fra den 26. maj til den 7. juni 2023 ringede tre kontorelever til borgere, som enten var fritaget for digitalpost, eller som ikke havde besvaret spørgeskemaet digitalt på daværende tidspunkt. I løbet af de to uger nåede det samlede antal besvarelser op på 493 svarende til en svarprocent på i alt 42,8 % af det samlede antal borgere visiteret til hjemmepleje. Til sammenligning var svarprocenten i Rambølls undersøgelse i 2020 73 %.

Undersøgelsen vurderes som valid, da fordelingen af køn, alder og bopæl i kommunen blandt de borgere, der har besvaret undersøgelsen, og alle der modtager hjemmepleje i Frederikssund Kommune, er ens. De små procentuelle afvigelser vurderes ikke til at have betydning for generaliserbarheden af undersøgelsens resultater.

Inddragelse

Yderligere inddragelse er ikke vurderet relevant.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om resultatet fra brugertilfredsheds-undersøgelse blandt modtagere af hjemmeplejen.

Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes tilfredshed med den personlige pleje eller praktisk hjælp efter Servicelovens paragraf 83.

1151 personer i Frederikssund Kommune er visiteret til hjemmepleje - 791 blev spurgt om at deltage i undersøgelsen, hvoraf 453 svarede.

Det samlede resultat:

8 ud af 10 borgere var meget tilfredse eller bare tilfredse.

Borgere der modtager hjemmepleje, udtrykte højest tilfredshed med den hjælp de får til: bad, toilet og påklædning samt hjælperens støtte til at blive selvhjulpne.

Utilfredshed er der med hensyn til rengøring og indkøb samt støtte til praktiske gøremål.

8 ud af 10 brugere ved, at de frit kan vælge mellem flere leverandører af hjemmepleje.

Borgerne udtrykker stor tilfredshed med kommunikationen mellem hjælper og borger.

Borgernes tilfredshed ligger på samme niveau som resultaterne fra 2017 og 202.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Brugertilfredshedsundersøgelse rettet d. 22.08.2023

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Sagen er udsat.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 31 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 4 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 3 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. juni", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Omsorg og ældre indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf tre er implementeret og tre er ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Seniorrådets høringssvar:

For Omsorg og ældre er der 6 initiativer, hvoraf 3 er implementeret.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2023, der behandles på september mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 30. juni -2
• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - juni - 2 vers 2

Resume

Det daværende Velfærdsudvalg godkendte i oktober 2021 Frederikssund Kommunes Demensstrategi 2021-2025. Omsorg og ældre godkendte i maj 2022 en handleplan for demensstrategien. Omsorg og ældre forelægges i denne sag en status på handleplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orientering om handleplan for demensstrategien tages til efterretning.

2. Drøfte hvorvidt status på handleplanen giver anledning til yderligere.

Beslutning

Taget til efterretning. Omsorg og ældre beslutter at stille et budgetspørgsmål om hvorledes demenstræningsforløbet kan fortsætte.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunens Demensstrategi 2021-2025 blev godkendt af Velfærdsudvalget på møde 5. oktober 2021 (sag 133). Demensstrategien samt en status på handleplanen for demensstrategien er vedlagt sagen som bilag.

Demensstrategien skal sikre, at borgerne modtager en tidlig og rehabiliterede indsats, som er central for, at man længst muligt kan leve et selvstændigt liv på trods af en demenssygdom. Både demensramte og deres pårørende skal kunne indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber, og kommunens indsats skal hjælpe til, at hverdagslivet fungerer, så den demensramte og de pårørende kan opretholde en meningsfuld hverdag. Endelig sætter strategien fokus på, at borgerne skal møde medarbejdere, der har viden om demens, når de modtager støtte og pleje fra kommunen.

Omsorg og ældre godkendte den 5. maj 2022 en handleplan for, hvordan strategien udmøntes i 2022 (sag 43), og udvalget blev den 4. maj 2023 forelagt en status på handleplanen (sag 41).

Demensstrategien indeholder fire overordnede temaer, og under disse ligger en række forskellige indsatser. To indsatser ophører med udgangen af 2023.

Det drejer sig for det første om et tilbud om holdtræning til demensramte, som er finansieret med 870.000 kr. om året i 2022 og 2023. Tilbuddet blev igangsat for en toårig periode som en del af budget 2022. Omsorg og ældre blev forelagt en evaluering af tilbuddet den 30. marts 2023 (sag 34).

For det andet ophører et samarbejde mellem seks nordsjællandske kommuner om et Rådgivnings- og aktivitetscenter i Hillerød. Rådgivnings- og Aktivitetscentret står blandt andet for et ugentligt aktivitetstilbud til yngre demensramte (op til 70 år) og et netværkstilbud til deres pårørende. Tilbuddet har i 2020-2023 været finansieret af en bevilling fra Sundhedsstyrelsen, og de deltagende kommuner har besluttet ikke at videreføre tilbuddet efter bevillingens udløb.

Inddragelse

Da sagen er udarbejdet med kort varsel, har der ikke været mulighed for inddragelse.

Økonomi

Orientering om handleplan for demensstrategien har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Status på handleplan for demensstrategi, september 2023
• Demensstrategi 2021-2025

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

Meddelelser:

• Der vedlægges en Orientering om opfølgning på Styrelsen for Patientsikkerheds påbud som følge af tilsynet på Attendo Lærkevej den 6. juni 2023. Den endelige tilsynsrapport er tilføjet som bilag.
• Styrelsen for Patientsikkerhed har anmeldt normalt tilsyn (udtaget ved en stikprøve) på Rehabiliteringsafdelingen den 14. september 2023 og reaktivt tilsyn på Lykke Marie den 20. september 2023, som følge af en lokal bekymringshenvendelse.
• Udvikling i ventelisterne til plejeboliger er vedlagt som bilag.
• Omsorg og ældre behandlede den 9. marts 2023 en sag om akutpakken for at afvikle ventelister til operationer i hospitalsvæsenet, herunder hvilke mulige konsekvenser akutpakken ville medføre for kommunernes genoptræningsindsats (sag nr. 25). I den forbindelse blev udvalget orienteret om stigningen i antallet af genoptræningsplaner i 2023. Til orientering har kommunen i 2. kvartal af 2023 haft 470 borgere i et genoptræningsforløb. Til sammenligning var antallet for samme periode i 2019 (før nedlukninger i forbindelse med COVID-19) 469 borgere i et genoptræningsforløb hos Forebyggelse og Træning. Det giver en stigning på 4,03 procent for antallet af borgere i genoptræningsforløb fra 2019 til 2023.
• Udviklingen i færdigbehandlede patienter i 2. kvartal er vedlagt som bilag. Der har været forholdsvis få færdigbehandlede patienter i 2. kvartal af 2023. Med aktiviteten fra 1. januar til og med 30. juni 2023 er der forbrugt 169.81 kr. ud af det samlede budget på 458.874 kr.

Bilag

• Udviklingen i ventelisterne til plejeboliger september 2023
• Færdigmeldte patienter i 2. kvartal 2023
• Tillsynsrapport Styrelsen for Patientsikkerhed Laerkevej 6.juni 2023
• Orientering om opfølgning på påbud på Attendo

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.