Omsorg og ældres møde den 28. september 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

Den 1. juni (sag nr. 55) godkendte Omsorg og ældre en procesplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne for 2024. Som led i procesplanen skal udkast til kvalitetsstandarder for 2024 behandles på dagens møde. Dette med henblik på at sende udkastet i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og i bruger-/pårørenderådene i de sociale tilbud.

Sagen behandles sideløbende i Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende at sende udkastet til kvalitetsstandarder indenfor udvalgets område for 2024 i høring.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven inden for udvalget ressortområde. Kvalitetsstandarderne godkendes i Byrådet efter indstilling fra udvalget og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2023 blev godkendt i Byrådet 29. marts 2023 (sag 47).

På møde den 1. juni 2023 (sag nr. 55) godkendte Omsorg og ældre en procesplan for revisionen af kvalitetsstandarderne. Som led i processen skulle der foretages en administrativ revision af kvalitetsstandarderne i henhold til gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis, herunder synliggørelse i alle kvalitetsstandarder af, om der er frit valg af leverandør eller ej.

Den 10. august (sag nr. 66) fik Omsorg og ældre forelagt en status på administrationens arbejde med kvalitetsstandarderne for 2024. Her havde udvalget mulighed for at fremsætte ønsker til større ændringer i kvalitetsstandarderne, herunder udarbejdelse af nye standarder. Her ønskede Omsorg og ældre, at serviceniveauet for bad præciseres i kvalitetsstandarderne, ligesom at muligheden for virtuel genoptræning præciseres.

Generelle ændringer i de nuværende kvalitetsstandarder

Administrationen har efterfølgende færdiggjort den administrative revision af kvalitetsstandarderne i henhold til gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis.

På Omsorg og ældres område er standarderne opdateret, hvor der er lavet ny lovgivning, eller på de områder, hvor der er kommet nye bekendtgørelser i serviceloven og sundhedsloven. Derudover er foretaget diverse sproglige ændringer og præciseringer. Slutteligt er det i alle kvalitetsstandarderne synliggjort, om der er frit valg af leverandør eller ej. Ændringerne fremgår i notatet ’Ændringer i kvalitetsstandarderne’, der er vedlagt sagen som bilag.

Jævnfør orienteringen om status på arbejdet med kvalitetsstandarder for 2024 på møde i Omsorg og ældre den 10. august (sag nr. 66), gjorde den daværende skematiske opsætning af kvalitetsstandarderne det svært at leve op til kravene til tilgængelighed. For at kunne imødekomme tilgængelighedskravene er kvalitetsstandarderne for 2024 derfor sat op med tydelige overskrifter fremfor den forhenværende opsætning, hvor indholdet fremgik i skemaer.

Kvalitetsstandarder inden for Omsorg og ældres område

I Frederikssund Kommune er der udarbejdet følgende kvalitetsstandarder inden for Omsorg og ældres område, som alle er gennemgået i forbindelse med den administrative revision:

• Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og velfærdsteknologi
• Kommunikationshjælpemidler
• Nødkald
• Individuel handicapkørsel
• Støtte til køb af bil
• Genoptræning (efter sundhedsloven)
• Træning (efter serviceloven)
• Sygepleje
• Bevilling af sygeplejeartikler, palliativ fysioterapi og ernæringspræparater
• Omsorgstandpleje
• Rehabiliteringsforløb
• Personlig støtte (personlig pleje)
• Anden praktisk støtte
• Rengøring
• Aflastende rengøring til dig, som passer en borger med nedsat fysisk funktionsniveau
• Tøjvask
• Indkøbsordning samt støtte til indkøb
• Madservice
• Tilberedning/anretning af mad
• Visiteret forebyggende aktivitetstilbud på kommunens omsorgscentre
• Somatisk daghjem
• Demensdaghjem
• Aflastningsophold
• Akutophold
• Rehabiliteringsophold
• Handicapvenlige boliger
• Plejebolig
• Indsatser i plejebolig.

Standarderne sendes i høring i oktober og godkendes i december

Godkender udvalget indstillingen, sendes kvalitetsstandarderne i offentlig høring, jf. den tidsplan som blev godkendt på udvalgsmøderne i juni 2023:

• Efter dagens møde sendes kvalitetsstandarderne i høring fra den 5.-30. oktober 2023 i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd
• December 2023: Andenbehandling af udkast til kvalitetsstandarder 2024.
• December 2023: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2024 i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer. Kvalitetsstandarderne sendes i høring i Handicaprådet, Seniorrådet og bruger-/pårørenderådene.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg og Ældre har tidligere godkendt en procesplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarderne for 2024.

Administrationen indstiller nu, at Omsorg og Ældre godkender, at udkastet til Kvalitetsstandarder for 2024 sendes i høring.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen og ser frem til muligheden for at komme med høringssvar.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i, at udkastet til kvalitetsstandarder for 2024 sendes i høring i den nævnte periode.

Vi har indledningsvis følgende kommentar til udkastet:

Ønske om ny kvalitetsstandard for Akutophold til psykisk syge. Argumentationen for forslaget fremgår af Handicaprådets kommentarer til mødet 10.8.2023 sag 66.

Handicaprådets øvrige kommentarer til forslaget, vil fremgå af vores høringssvar.

Økonomi

Høring af udkast til kvalitetsstandarder for 2024 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Kvalitetsstandarder 2024
• Bilag 2. Ændringer i kvalitetsstandarderne for 2024

Resume

Byrådet skal fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning på det sociale område, til der er truffet afgørelse. I denne sag fremlægges forslag til sagsbehandlingsfrister, som skal gælde fra 1. november 2023. Sagsbehandlingsfrister på børneområdet behandles primo 2024, da den nye Barnets Lov forventes at få betydning for sagsbehandlingsfristen på en række områder. Sagen forelægges samtidigt i følgende fagudvalg: Job, erhverv og kultur, Omsorg og Ældre, Social og sundhed samt Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til sagsbehandlingsfrister på det sociale område pr. 1. november 2023 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet skal fastsætte generelle frister på det sociale område for, hvor længe der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til der er truffet afgørelse i sagen. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. De gældende sagsbehandlingsfrister blev godkendt af Byrådet i marts 2021.

På børneområdet forventes den nye Barnets Lov at få konsekvenser for sagsbehandlingsfristen på en række områder. Derfor fremlægges forslag til frister på børneområdet i en selvstændig sag i starten af 2024.

Forslag til sagsbehandlingsfrister pr. 1. november 2023 er vedlagt som bilag til sagen.

Generelt om sagsbehandlingsfrister

Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet sin ansøgning, og indtil borgeren har fået sin afgørelse.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Samtidig skal sagsbehandlingens kvalitet være forsvarlig.

Ombudsmanden lægger vægt på, at sagsbehandlingsfristerne er fastsat ud fra, at de er både forsvarlige i forhold til sagsbehandlingens kvalitet, og at de er realistiske. Det er vigtigt, at fristerne er realistiske, da borgeren på den måde ved, hvad han eller hun kan forvente.

Sagsbehandlingsfristerne er derfor fastsat ud fra en vurdering af, hvor lang tid der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagerne inden for den pågældende sagstype. Inden for de enkelte typer af sager vil der kunne være forhold, der kan gøre, at en sag trækker ud. Det kan for eksempel være, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser.

Hvis kommunen i en konkret sag ikke kan overholde den fastsatte frist, vil ansøgeren få skriftlig besked om, hvornår kommunen vil træffe afgørelse.

Generelt om forslag til ændringer

De foreslåede sagsbehandlingsfrister følger langt overvejende de frister, som Byrådet godkendte i 2021.

Administrationen har derudover gennemgået de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for at sikre, at der er sagsbehandlingsfrister på alle relevante sagsområder. På baggrund af gennemgangen er der sat sagsbehandlingsfrister for en række nye sagsområder. De nye sagsområder er fremhævet i bilaget. Derudover er to sagsområder udgået, da sagsbehandlingen er overgået til Udbetaling Danmark.

Samtidig er dokumentet revideret, så lovområderne er sat op efter lov og ikke efter afdeling, og paragrafferne er sat i numerisk orden. Dette skal gøre det lettere for borgeren at finde den relevante paragraf.

Der er derudover foretaget en række redaktionelle ændringer, fx præcisering af lovhenvisning eller overskrift for enkelte sagsområder.

Nedenfor ses en oversigt over de væsentlige ændringer på de enkelte udvalgs områder.

Ændringer på Job, erhverv og kulturs område

• Det foreslås at sætte i alt 17 nye frister på udvalgets område inden for Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social pension, Bekendtgørelse af lov om socialt frikort, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om integration af udlændinge og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
• To frister udgår, idet ansvaret for de pågældende områder er overgået til Udbetaling Danmark. Det drejer sig om afgørelser vedr. delpension og seniorførtidspension.
• Der er tilføjet en række løbende forsørgelsesydelser under Lov om aktiv socialpolitik. Af hensyn til overskueligheden er alle løbende forsørgelsesydelser samlet under ét. Tidligere var der kun fastsat en frist for § 11 (forsørgelseshjælp), som var 2 uger. Den realistiske frist for de løbende forsørgelsesydelser under ét er 3 uger.
• Sagsområderne ”Støtte til revalidering, afklaring” og ”Støtte til etablering, selvstændig virksomhed, afklaring” er lovgivningsmæssigt flyttet fra Lov om aktiv socialpolitik til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. De er nu samlet under overskriften ”Revalidering”. Det foreslås at ændre fristen fra 6 måneder til 4 måneder.
• Fristen for tilbud om mentor (§ 167 efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) var tidligere opdelt i to frister. Det var henholdsvis ”ordinær beskæftigelse”, hvor fristen var 4 uger, og ”i øvrigt”, hvor fristen var 2 uger. Det foreslås at samle de to områder til ét med en frist på 2-4 uger.
• Sagsbehandlingsfristen for engangstillæg (§ 25 a efter Lov om aktiv socialpolitik) foreslås ændret fra 2 uger til 1 uge.

Ændringer på Omsorg og ældres område

• Det foreslås at sætte fire nye frister på udvalgets område inden for Lov om friplejeboliger og Lov om social service.
• Der er ingen forslag til ændring af de hidtidige sagsbehandlingsfrister.

Ændringer på Social og sundheds område

• Det foreslås at sætte fire nye frister på udvalgets område inden for Lov om social service og Lov om almene boliger.
• Der er ingen forslag til ændring af de hidtidige sagsbehandlingsfrister.

Skole, klub og SFO

• Det foreslås at tilføje en ny frist inden for Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal beslutte sagsbehandlingsfrister på det sociale område.

På ældreområdet foreslås at sætte frister for fire nye områder: daghjem/dagaktiviteter, midlertidige ophold og Kontant tilskud. Seniorrådet mener umiddelbart at en frist på 4 uger til midlertidige ophold virker som lang tid, idet personer der har brug for midlertidige ophold for det meste, har akut brug for en midlertidig plads.

Seniorrådet tager fristerne til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i, at sagsbehandlingsfristerne både skal være realistiske og forsvarlige ift. at opnå den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen, men nok så vigtigt: derudover skal de fastsatte frister overholdes – i modsat fald er der alene tale om en proforma-øvelse, som ikke indebærer nogen form for retssikkerhed for borgerne.

Taskforce Handicaps analyserapport viste, at kommunen ikke overholdt den fastsatte sagsbehandlingsfrist i 50% af de gennemgåede sager, hvor fristen var overskredet fra 1 – 43 uger. Derudover havde kommunen i INGEN af sager skriftligt orienteret borgerne om, hvornår de kunne forvente en afgørelse – eller begrundet hvorfor, fristen var overskredet på trods af, at der eksisterer en retningslinje om, at kommunen skal

skrive til borgerne, hvis de ikke overholder fristerne.

Der skal efter Handicaprådets opfattelse derfor være en gyldig grund til manglende overholdelse af de fastsatte frister (eksempelvis manglende svar fra læge eller lignende).

Derudover skal der naturligvis være en fast praksis for, at borgerne oplyses skriftligt, hvis fristerne ikke kan overholdes, samt årsagen hertil og endelig, hvornår en afgørelse forventes at kunne træffes.

Fremadrettet foreslår Handicaprådet at sagsbehandlingsfrister drøftes på et af de årlige dialogmøder forud for budgetprocessen med Social og Sundheds udvalget.

Generelt har vi ingen kommentarer til de enkelte frister – dog virker følgende frister uhensigtsmæssigt lange:

• Tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud, førtidspensionist: 2-3 måneder

  Center for Job og Rådgivning

• Forsørgelseshjælp til forældremyndighedsindehaver uden forsørgerpligt: 6 uger

  Center for Job og Rådgivning

• Lov om forsøg med et social frikort: 4 uger

  Center for Job og Rådgivning

• Merudgiftsydelse: 12 uger

  Center for Familie og Rådgivning (Børn, familier og forebyggelse)

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste: 12 uger

Center for Familie og Rådgivning

Økonomi

Godkendelse af forslag til sagsbehandlingsfrister på det sociale område har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag Forslag til sagsbehandlingsfrister for det sociale område pr. 1. november 2023

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til udvalget derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024
2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, Administrationscenter Slangerup eller andre steder)
3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Sagen blev bragt til afstemning.

For stemte:

Susanne B. Jørgensen (A), Poul-Erik Skov Christensen (A), Ole Frimann Hansen (F), Inge Messerschmidt (O) og Morten Skovgaard (V)

Jesper Wittenburg (A) og Maibritt Møller Nielsen (D) undlod at stemme.

Godkendt.

Udvalget ønsker, at udvalgsmøderne placeres på områdets institutioner og eksterne samarbejdspartnere.

Dialogmøder/temamøder placeret forår og efterår.

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2023.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2024 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o.l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at Omsorg og ældre på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet ser frem til, at den endelige mødekalender godkendes, gerne som foreslået i ”bilag1 – udkast til mødekalender – 2024”. Herefter kan Seniorrådet fastlægge rådets egen mødekalender.

Seniorrådet forventer, som de seneste år, at få tilsendt planlægningen med datoer for Seniorrådets modtagelse af foreløbige dagsordner og øvrigt materiale, der er nødvendigt for Seniorrådets arbejde med høringssvar mv., således at Seniorrådet kan forvente at modtage dette iht. den fællesvedtægt mellem Frederikssund Kommune og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har ingen kommentarer til mødekalenderen ud over, at vi vil sætte pris på, hvis det også fremadrettet vil være muligt som nu at modtage udvalgenes dagsordener 5 dage før møderne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2024

Resume

Frederikssund Kommune starter et telemedicinsk tilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) op i oktober 2023. Erfaringer viser, at tilbuddet skaber større tryghed, øger livskvaliteten og giver større sygdomsforståelse og mestring hos borgere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Tilbuddet blev aftalt i regionernes og kommunernes økonomiaftaler med staten for 2016 og er nu ved at blive implementeret i hele landet.

Sagen bliver lagt op på både Omsorg og ældre og Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen om opstart af tilbud om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 7. september 2023, pkt. 75:

Sagen er udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune etableres et nyt sundhedsfagligt tilbud til borgere med KOL, som består af telemedicinsk hjemmemonitorering. Hjemmemonitorering betyder, at sundhedspersonale på baggrund af målinger, som borgerne foretager i eget hjem, følger med i borgerens sygdom. I tilbuddet til KOL består hjemmemålingerne af iltmætning og vægt samt et kort spørgeskema og hoste og slim i halsen. I andre tilbud vil det være andre data. Tilbuddet blev aftalt i regionernes og kommunernes økonomiaftaler med staten for 2016 og er en del af den strukturelle udvikling mod det nære sundhedsvæsen, hvor behandlingen flyttes tættere på borgeren, og kommunerne skal varetage flere sundhedsfaglige opgaver. Forberedelserne til tilbuddet har været længe undervejs og forudsat udviklingen af en national telemedicinsk infrastruktur – en slags motorvej, hvor data sikkert kan deles – samt udviklingen af et digitalt arbejdsredskab til klinikerne, en app til borgerne, etableringen af en driftsorganisation til it-løsningerne, udviklingen af en uddannelse til de monitoreringsansvarlige sygeplejersker, en aftale om henvisning til tilbuddet med de praktiserende lægers organisation (PLO), opdatering af forløbsplanen for KOL, ændring af arbejdsgange og en større kommunikationsindsats målrettet både borgere, pårørende og praktiserende læger.

Det telemedicinske tilbud er målrettet borgere med svær KOL, der typisk er tilknyttet lungeambulatorierne og derfor monitoreres derfra. Tilbuddet henvender sig dog også til borgere med KOL, der har angstproblematikker eller af andre årsager kan have gavn af hjemmemonitoreringen. De borgere, der kan modtage tilbuddet i kommunen følges hos deres egen læge og henvises til tilbuddet herfra. Det er altså borgerens praktiserende læge der vurderer, om borgeren vil have gavn af tilbuddet. Frederikssund Kommune forventer, at tilbuddet, når det er fuldt implementeret, ca. vil omfatte 60 borgere om året.

Hvad er telemedicinsk hjemmemonitorering?

Borgerne henvises til tilbuddet om telemedicinsk hjemmemonitorering af en læge. Ved opstarten får de udleveret en tablet-pc, en saturationsmåler samt en vægt (hvis de ikke har en i hjemmet), og har en fysisk samtale med en sygeplejerske fra Døgnplejen, hvor de også instrueres i at bruge udstyret. Borgeren skal minimum én gang om ugen måle iltmætning på saturationsmåler og deres vægt samt udfylde et kort spørgeskema om hoste og slim i halsen. De sender data til sygeplejersken, der følger op på målingerne. Det vil ofte blot ske ved, at hun/han vurderer målingerne og kvitterer for dem, så borgeren ved, at de er set.

Efter aftale holder borgeren og sygeplejersken et videomøde, hvor de samler op på målingerne, herunder hvordan det går og om borgeren mærker ændringer i sygdomstilstanden. De løbende målinger giver sygeplejersken mulighed for at forholde sig til borgerens data over tid og gør det lettere at forebygge akutte forværringer og minimere antallet af hospitalsindlæggelser. Ved væsentlige ændringer i borgernes tilstand vurderer sygeplejersken, om borgerens egen læge skal kontaktes. Det er stadig borgerens egen læge eller Lungeambulatoriet, der har det fulde behandlingsansvar.

Erfaringer fra blandt andet TeleCare Nord i Nordjylland viser, at borgerne med KOL oplever, at tilbuddet skaber større tryghed, øger livskvaliteten og giver større sygdomsforståelse og mestring.

Det telemedicinske tilbud er et sundhedsfremmende tilbud under Sundhedslovens §119. Indsatsen er en del af Forløbsprogrammet i Region Hovedstaden og er tænkt sammen med de forebyggende indsatser målrettet borgere med KOL hos Forebyggelse og Træning. Byrådet afsatte midler til tilbuddet i budgetaftalen for 2020, herunder drift af de nationale it-løsninger, der benyttes i tilbuddet.

I økonomiaftalen for regioner og kommuner for 2021 er der indgået aftale om et lignende telemedicinsk tilbud til borgere med hjertesvigt i hele landet. Alt andet lige vil der følge flere efter. Tilbuddet til KOL forventes altså at være det første af flere tilbud.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. Staten, KL og Danske Regioner igangsætter en national kommunikationsindsats for at fortælle om tilbuddet. Der er desuden udarbejdet en lokal kommunikationsplan, der skal udbrede kendskabet til borgere med KOL, deres pårørende samt medarbejdere og de praktiserende læger i Frederikssund Kommune. Denne er vedlagt.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet noterer sig med tilfredshed, at tilbuddet om den telemedicinske hjemmemonitorering til borgere med KOL, efter et langt tilløb endelig nu bliver etableret i Frederikssund Kommune.

Især erfaringerne med at tilbuddet skaber større tryghed og livskvalitet hos patienterne er tiltalende. Samtidig er det også ressourcebesparende for sundhedsvæsenet.

Det er også glædeligt, at tilbuddet til KOL forventes at være første trin i en række af tilsvarende tilbud, bl.a. påtænkes tilbud til borgere med hjertesvigt.

Med hensyn til den udarbejdede Kommunikationsplan, der indeholder alle aktører, vil Seniorrådet foreslå, at den suppleres med en plan for hver aktør. Minimum er der behov for en mere enkel og læsevenlig

udgave rettet mod borgerne.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at øget brug af digitalt understøttede sundhedsydelser, hvor borgeren undgår at skulle møde op hos lægen/hjemmesygeplejen

i de tilfælde, hvor et fysisk fremmøde ikke er nødvendigt, kan være et redskab til, at mere behandling og pleje kan foregå i borgerens eget hjem i trygge rammer, samtidig med at det kan medvirke til at effektivisere sundhedsydelserne. Endelig betyder det også mere fleksibilitet for borgerne.

Økonomi

Orienteringen om opstart af tilbud om telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifter til etablering af tilbuddet afholdes under eksisterende bevilling.

Bilag

• Kommunikationsplan august 2023

Resume

Ifølge Frederikssund Kommunes tilsynspolitik fra 2023 skal der hvert andet år gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens modtagere af hjemmepleje fra Døgnplejen og de private leverandører. I denne sag orienteres Omsorg og ældre om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orientering om resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 7. september 2023, pkt. 76:

Sagen er udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ifølge tilsynspolitikken skal der hvert andet år gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens modtagere af hjemmepleje dvs. modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter Serviceloven § 83. Undersøgelsen omfatter både modtagere af pleje og hjælp fra Døgnplejen og fra de private leverandører. Brugertilfredshedsundersøgelsen og tilsynet med de private leverandører supplerer hinanden, men tilrettelægges som to selvstændige processer med forskellige formål. Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er at afdække borgernes tilfredshed med den leverede hjemmepleje, mens formålet med tilsynet er at føre kontrol med, kvalitetssikre og bidrage til udvikling af indsatserne leveret af leverandørerne på området.

I 2017 og 2020 blev brugertilfredshedsundersøgelsen gennemført med ekstern bistand fra Rambøll. Omsorg og ældre besluttede den 3. februar 2022 (sag nr. 14), at brugertilfredshedsundersøgelsen for 2022 skulle udarbejdes uden ekstern bistand. Omsorg og ældre godkendte den 31. marts 2022 (sag nr. 35) spørgerammen for undersøgelsen og bad om at få tilføjet et spørgsmål om borgernes oplevelse af kommunikationen med hjælperne. Samtidig udskød udvalget brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2022 til 2023.

Den 2. februar 2023 (sag nr. 11) godkendte Omsorg og ældre den endelige udgave af spørgerammen til undersøgelsen, idet udvalget bad om, at ordet ”kommunikation” blev erstattet med ”dialog”. Denne rettelse blev desværre ikke gennemført i det endelige spørgeskema. Administrationen er efter gennemførelsen af undersøgelsen blevet opmærksom på den godkendte spørgeguide ved en teknisk fejl forud for forelæggelsen i februar 2023 var reduceret med fem ud af undersøgelsens i alt 24 spørgsmål.

Administrationen beklager fejlene og anbefaler, at det overvejes at gennemføre en fornyet brugertilfredshedsmåling i 2024. Dog forventes nye bestemmelser for tilsyn i den ny ældrelov i løbet af efteråret, og administrationen foreslår derfor, at Omsorg og ældre forlægges en ny plan – og eventuel metode – i forbindelse med godkendelse af tilsynspolitikken for 2024 i december 2023.

Besvarelserne for undersøgelsen i 2023 er indhentet i perioden fra den 8. maj til den 7. juni 2023. Rapporten som viser resultaterne fra undersøgelsen er vedlagt som bilag til denne sag.

Undersøgelsen for 2023 viser at:

• 8 ud af 10 borgere er enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen samlet set. Den gennemsnitlige tilfredshed er 4,1 målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 betyder ”meget tilfreds” og 1 betyder ”meget utilfreds”. Undersøgelsen viser en marginal stigning på 0,1 sammenlignet med gennemsnittet for tilfredsheden i 2020 målt til 4,0.
• De borgere som modtager hjemmepleje udtrykker højest tilfredshed med den hjælp de får til: bad toiletbesøg, af- og påklædning, den personlige pleje samlet set, servering af mad samt hjælpernes støtte til at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt i forhold til den personlige pleje
• Generelt angiver borgerne lavest tilfredshed med den hjælp de får til: rengøring og indkøb samt hjælpernes støtte til at gøre dem mest muligt selvhjulpne med de praktiske gøremål.
• 8 ud af 10 borgere er bekendt med, at de frit kan vælge mellem flere leverandører af hjemmepleje. Over halvdelen af disse borgere synes dette er vigtigt.
• Der er en lige stor procentdel af borgerne (39 %) som får besøg af hjemmeplejen mere end fem gange ugentlig eller hver anden uge.
• Borgerne udtrykker en stor samlet tilfredshed med kommunikationen mellem hjælper og borger. 8 ud af 10 borgerne har angivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kommunikationen.

Om selve undersøgelsen

Alle 1151 borgere, som var visiteret til hjemmepleje i Frederikssund Kommune i uge 17 2023, modtog den 8. maj en invitation til at deltage i undersøgelsen. 348 borgere af de borgere, der modtog invitationen digitalt, har besvaret undersøgelsen digitalt. Der blev afsat to uger til at følge telefonisk op på undersøgelsen, for at øge undersøgelsens svarprocent. Fra den 26. maj til den 7. juni 2023 ringede tre kontorelever til borgere, som enten var fritaget for digitalpost, eller som ikke havde besvaret spørgeskemaet digitalt på daværende tidspunkt. I løbet af de to uger nåede det samlede antal besvarelser op på 493 svarende til en svarprocent på i alt 42,8 % af det samlede antal borgere visiteret til hjemmepleje. Til sammenligning var svarprocenten i Rambølls undersøgelse i 2020 73 %.

Undersøgelsen vurderes som valid, da fordelingen af køn, alder og bopæl i kommunen blandt de borgere, der har besvaret undersøgelsen, og alle der modtager hjemmepleje i Frederikssund Kommune, er ens. De små procentuelle afvigelser vurderes ikke til at have betydning for generaliserbarheden af undersøgelsens resultater.

Inddragelse

Yderligere inddragelse er ikke vurderet relevant.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om resultatet fra brugertilfredsheds-undersøgelse blandt modtagere af hjemmeplejen.

Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes tilfredshed med den personlige pleje eller praktisk hjælp efter Servicelovens paragraf 83.

1151 personer i Frederikssund Kommune er visiteret til hjemmepleje - 791 blev spurgt om at deltage i undersøgelsen, hvoraf 453 svarede.

Det samlede resultat:

8 ud af 10 borgere var meget tilfredse eller bare tilfredse.

Borgere der modtager hjemmepleje, udtrykte højest tilfredshed med den hjælp de får til: bad, toilet og påklædning samt hjælperens støtte til at blive selvhjulpne.

Utilfredshed er der med hensyn til rengøring og indkøb samt støtte til praktiske gøremål.

8 ud af 10 brugere ved, at de frit kan vælge mellem flere leverandører af hjemmepleje.

Borgerne udtrykker stor tilfredshed med kommunikationen mellem hjælper og borger.

Borgernes tilfredshed ligger på samme niveau som resultaterne fra 2017 og 202.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Brugertilfredshedsundersøgelse rettet d. 22.08.2023

Resume

Med denne sag orienteres Omsorg og ældre om et forventet merforbrug i 2023 på driftsenhederne på ældreområdet, samt igangsatte initiativer til at imødegå udfordringerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre blev på mødet den 7. september mundtligt orienteret om, at det i lighed med de foregående år er svært at drive ældreområdet indenfor den afsatte budgetramme. Prognosen udarbejdet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. august viser et samlet forventet merforbrug i 2023 på omsorgscentrene, Døgnplejen og Rehabilitering og de midlertidige pladser på 10,2 mio. kr. Det forventede merforbrug fordeler sig med 5,4 mio.kr. på omsorgscentrene, 4,6 mio.kr. i Døgnplejen og 0,2 mio. kr. på Rehabilitering og de midlertidige pladser.

Nedenfor redegøres for situationen på driftsenhederne på ældreområdet, herunder iværksættelse af initiativer for at nedbringe forbruget.

Omsorgscentrene

Budgetopfølgningen i slutningen af august prognosticerer et forventet merforbrug på 5,4 mio. kr. En række meget ressourcekrævende borgere har medført, at forbruget ikke har kunnet holde sig indenfor den afsatte ramme.

Der er igangsat en lang række initiativer på omsorgscentrene, som på sigt skal medvirke til en bæredygtig drift, bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse og en bedre hverdag for beboerne og medarbejdere på omsorgscentrene. Der arbejdes strategisk med arbejdsfællesskaber, tillid og frisættelse fra unødvendige regler og rammer. Sygefraværet er markant faldende, og der er i forhold til sidste år færre vakante stillinger. Samlet set ser det på nuværende tidspunkt ud til, at omsorgscentrene kommer til at bruge færre penge end sidste år, men altså flere penge end der er afsat i budgettet. En del af denne forklaring er, at omsorgscentrene sidste år blev tilført ekstraordinære ressourcer til dækning af udgifter til Covid-19. En opgørelse over vikarudgifter viser, at vikarudgifterne henover sommeren har været væsentlig lavere end sidste år.

Der er således en budgetmæssig ubalance som vi i den kommende periode skal have undersøgt nærmere. I Center for Voksenstøtte og Omsorg er der i foråret ansat en økonom, som sammen med centerets øvrige medarbejdere og centerlederne på omsorgscentrene har igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem plejepersonalets fremmøde og lønforbruget, med henblik på at afdække, hvilke styrings- og budgetmæssige tiltag der kan bidrage til, at sikre en bæredygtig drift på omsorgscentrene inden for det vedtagende serviceniveau. Undersøgelsen skal understøtte omsorgscenterlederne, således de kan planlægge og organisere driften ud fra en viden om de økonomiske konsekvenser af de beslutninger der træffes. Undersøgelsen tager i første omgang udgangspunkt i Omsorgscenter Tolleruphøj og bredes derefter ud til alle fem centre. Undersøgelsen forventes afsluttet i 1. kvartal 2024. De første data fra Tolleruphøj forventes at være klar inden udgangen af september 2023.

Døgnplejen

Døgnplejens forventede merforbrug i 2023 er blevet forværret henover sommerferien. Budgetopfølgningen ved udgangen af august viser et forventet merforbrug i 2023 på 4,6 mio. kr. på Døgnplejens samlede udgiftsbudget (i alt ca. 170 mio. kr.) i 2023. Det forventede merforbrug kan især tilskrives sommerens udfordringer med vagtdækning, herunder et højt vikarforbrug og forbrug af FEA-vagter (frivilligt ekstraarbejde til en høj takst) et merforbrug og prisstigninger på sygeplejeartikler (sidstnævnte er håndteret med 1,8 mio. kr. i forbindelse med budget 2024).

Hele Døgnplejen er styringsmæssigt presset af variable indtægter og manglende mulighed for tilsvarende hurtig tilpasning af lønbudgettet. Men især aftenområdet har både i år og de foregående år været særlig udfordret. Aftentaksten er lidt højere end dagstaksten, men aftenområdet har meget mindre mulighed for at prioritere og forskyde ydelser. Der igangsættes derfor en analyse af finansierings- og styringsudfordringerne på aftenområdet.

Det er ikke lykkedes at implementere skærmbesøg i større omfang i Døgnplejen, både på grund af fokus på andre projekter/udfordringer (bl.a. patientsikkerhed, rekruttering, kompetenceudvikling og implementering af selvstyrende teams) og på grund af tekniske udfordringer hos leverandøren. I efteråret 2023 udarbejdes en ny model for udbredelse af skærmbesøg i Døgnplejen med afsæt i andre kommuners erfaringer.

I forlængelse af Handleplan for bedre styring i Døgnplejen fra 2022 godkendte Omsorg og ældre i foråret 2023, at der i efteråret igangsættes en ekstern analyse af BUM-modellen, som også skal komme med forslag til en ændret finansieringsmodel for Døgnplejen primo 2024. Denne analyse forventes også at komme med bud på, hvordan strukturelle udfordringer omkring styring af Døgnplejen kan imødegås i fremtiden og samtidig afdække om omkostninger forbundet med at drive hjemmepleje dækkes at taksterne. Undersøgelsen skal samtidig vurdere ressourcedækningen af Døgnplejen.

Rehabilitering og de midlertidige pladser

I forbindelse med budgetopfølgningen ved udgangen af august måned estimeres et samlet merforbrug på Rehabilitering og de midlertidige pladser på 0,2 mio. kr. Beløbet skal ses i sammenhæng med, at Rehabiliteringsafdelingen fik tilført 1,7 mio. kr. i forbindelse med første budgetopfølgning dels til bedre personalenormering, dels til en opnormering fra august måned med 2 pladser, herunder midler til yderligere opnormering og leje af ekstra stuer mv. på hospitalet. Idet Rehabiliteringsafdelingen først forventes at nedflytte tæt på årsskiftet har udvidelsen endnu ikke været mulig. Midlerne anvendes til at dække vikarudgifter i foråret 2023 på Rehabiliteringsafdelingen. Der er nu stabil personalenormering og et lavt sygefravær på Rehabiliteringsafdelingen – og vikarforbruget forventes nedbragt til et minimum.

Det forventede merforbrug til drift af Afdeling C på De tre Ege er 0,2 mio. kr. Afdelingen fik tilført 0,4 mio. kr. i forbindelse med årets første budgetopfølgning til vikardækning i nattevagten. Merforbrug på afdeling C skyldes at det er meget dyrt at vagtdække en lille afdeling med 7 pladser.

Initiativer til nedbringelse af det forventede merforbrug i 2023

På baggrund af budgetudfordringerne er der på tværs af hele ældreområdet igangsat en række initiativer for at nedbringe det forventede merforbrug i 2023. Situation og mulige handlinger er drøftet i MED-udvalgene på ældreområdet, ligesom alle medarbejdere er blevet orienteret herom. På omsorgscentrene er beboere og pårørende orienteret om de økonomiske udfordringer, og at de ikke vil få betydning for den pleje og omsorg beboerne har brug for i hverdagen. Orienteringen er sendt ud via Dialognet.

Initiativerne har til formål at nedbringe merforbruget i 2023 under hensyn til fortsat fastholdelse af serviceniveauet på ældreområdet. Initiativerne omfatter tiltag som mere tilbageholdende med bestilling af vikarer, især i dagtimerne; konkret behovsvurdering og ledelsesmæssig godkendelse af hver ansættelse, herunder sættes ansættelser af ungarbejder i bero; mere fleksibel vagtdækning, herunder indgår planlæggerne fx i vagtdækning om morgenen; udløb af aftalen om frivilligt ekstraarbejde; søge at indgå flere aftaler om op i tid; udsættelse af uddannelse, kurser mv.; øget brug af sygeplejeklinikker mv.

På udvalgsmødet i november forelægges Omsorg og ældre 3. budgetopfølgning, herunder forslag til håndtering af det forventede merforbrug i 2023.

Inddragelse

Jf. ovenfor er medarbejderne inddraget i forbindelse med MED-møder.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet ser med stor bekymring på det forventede merforbrug i 2023 på mere end 10 mio. kr. på

ældreområdet.

Bekymringen bunder især i, om man ved en besparelse i denne størrelse kan undgå at påvirke fastholdelsen af serviceniveauet på ældreområdet.

I omsorgscentrene viser budgetopfølgningen et merforbrug på 5,4 mio. kr. Der er derfor igangsat en lang række initiativer, som på sigt skal medvirke til en bæredygtig drift, bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse, samt en bedre hverdag for beboerne og medarbejdere på omsorgscentrene.

Seniorrådet ser frem til at følge disse initiativer på nærmeste hånd, ligesom vi ser frem til at få resultatet af undersøgelsen af den budgetmæssige ubalance der har vist sig. Vi ser frem til at få de første data fra Tolleruphøj ultimo september 2023, og derefter løbende fra de 5 øvrige centre.

I døgnplejen er det forventede merforbrug på 4,6 mio. kr. i 2023. Der er ifølge sagsfremstillingen en lang række forklaringer på dette, men i vores øjne bunder det mest i mangelfuld planlægning af bl.a. udfordringer med vagtdækning, merforbrug og prisstigninger, manglende mulighed for tilpasning af lønbudgettet samt implementering af skærmbesøg I forlængelse af Handleplan for bedre styring i Døgnplejen fra 2022 godkendte Omsorg og ældre i foråret 2023, at der i efteråret igangsættes en ekstern analyse af BUM-modellen, som også skal komme med forslag til en ændret finansieringsmodel for Døgnplejen primo 2024. Denne handleplan ser Seniorrådet meget frem til at blive præsenteret for.

I Rehabilitering og de midlertidige pladser forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. plus de 1,7, mio. kr. afdelingen fik tilført efter første budgetopfølgning. Seniorrådet anser Rehabilitering og midlertidige pladser som en væsentlig del af ældreomsorgen i kommunen, så det var nødvendigt med midler til opnormering med 2 pladser, personaleopnormering samt midler til yderligere opnormering og leje af ekstra stuer mv. på hospitalet.

Der er igangsat Initiativer med det formål at nedbringe merforbruget i 2023 under hensyn til fortsat fastholdelse af serviceniveauet på ældreområdet.

På udvalgsmødet i november forelægges Omsorg og ældre 3. budgetopfølgning, herunder forslag til håndtering af det forventede merforbrug i 2023, hvilket Seniorrådet ser frem til at få præsenteret.

Med ovennævnte bemærkninger tager Seniorrådet orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at vi har noteret os, at der på flere parametre er tale om en positiv udvikling: eksempelvis på omsorgscentrene, hvor sygefraværet er markant faldende, og at der i forhold til sidste år er færre vakante stillinger, og vikarudgifterne har ligeledes været væsentlig lavere end sidste år. Derudover er der igangsat en række fornuftige initiativer til at imødegå budgetudfordringerne på ældreområdet.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser af det forventede merforbrug på ældreområdet medtages i budgetopfølgningen pr. 30/9, som forelægges Omsorg og ældre på udvalgsmødet i november.

Resume

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2024 forelægges hermed for Omsorg og ældre til orientering forud for godkendelse på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger.

Afdelingsleder Nicolai Abildskov Pallisborg fra Center for Økonomi deltager under dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 7. september 2023, pkt. 73:

Sagen er udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2024 forelægges hermed for Omsorg og ældre.

Ændringerne i huslejen skal formelt godkendes på afdelingsmøderne, som er planlagt til afholdelse i september 2023. Omsorg og ældre vil på novembermødet få en revideret sag om huslejefastsættelser for 2024 til endelig godkendelse.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter:

Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)

Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)

Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)

Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)

Omsorgscenter De tre Ege, Jægerspris (48 boliger)

Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)

Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)

Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Afdelingernes administration forestås af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger er ved lov fastsat efter et såkaldt balancelejeprincip, der indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Det tilsigtes generelt, at der ikke generes opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, der ikke akkumuleres større overskud i de enkelte boligafdelinger.

Med udgangspunkt i budgetterne for udgifter til drift og vedligehold af de enkelte boligafdelinger for 2024 vil huslejen på Lunden, Pedershave og Solhøjvej stige med 4,1 pct. svarende til KLs skøn for den samlede pris og lønfremskrivning for 2024 på det kommunale område. Stigningen udgør mellem 279 kr. og 307 kr. pr. lejemål pr. måned, jf. bilag 1.

På Solgården, Tolleruphøj, De Tre Ege samt Nordhøj/Nordvænget vil det dog være muligt at fastholde huslejen for 2024 på samme niveau som i 2023. Dette kan ske uden, at det påvirker balancen mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Inddragelse

Der vil i september 2023 blive afholdt beboermøder i samtlige afdelinger, hvor huslejen for 2024 formelt skal godkendes af beboerne.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om fastsættelse af husleje for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2024.

Der foreslås en forhøjelse af huslejen for boliger i Lunden, Pedershave og Solhøjvej ældreboliger på 4,1 %, mens lejen i Solgården, Tolleruphøj, De Tre Ege, Nordhøj og Nordhøjvænget pleje- og ældreboliger foreslås uændret i 2024.

Huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter til drift og vedligeholdelse. Forslagene skal godkendes på beboermøder i afdelingerne.

Med de foreliggende forslag til prisfastsættelse for 2024 vil den laveste månedlige leje udgøre fra kr. 6.448 (Tolleruphøj) til på

den højeste kr. 9.948 (Solgården).

Seniorrådet har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger til de foreslåede huslejer for 2024 og afventer behandlingen af forslagene på beboermøderne i løbet af september.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning men savner forklaring på, at stigningen alene gælder 3 omsorgscentre, mens det har været muligt at fastholde huslejen på samme niveau som i 2023 på de øvrige centre?

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da indtægter fra husleje og udgifter til drift/vedligehold balancerer.

Bilag

• Bilag 1

Resume

I denne sag forelægges Omsorg og ældre en redegørelse om indberettede magtanvendelser over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse for 2022 til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 7. september 2023, pkt. 74:

Sagen er udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Omsorg og ældre modtager årligt en redegørelse om antallet af indberettede magtanvendelser foretaget over for voksne borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse. Redegørelsen omfatter både sundheds- og plejeområdet samt handicap- og psykiatriområdet og er vedlagt som bilag. I nærværende sagsfremstilling er der fremhævet den del af indberetningerne, der relaterer sig til Omsorg og ældres ressortområde.

Magtanvendelsesudvalget under Center for Voksenstøtte og Omsorg har til opgave, på vegne af kommunalbestyrelsen, at administrere bestemmelserne i servicelovens kapitel 24 -24 b om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Formålet med lovgivningen er at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige samt at øge retssikkerheden. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i borgerens ret til selvbestemmelse, er der i serviceloven fastsat nærmere regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.

Pr. 1. januar 2020 trådte nye regler om magtanvendelse i kraft. Reglerne om magtanvendelse omfatter blandt andet afværgehjælp (§ 124 c), fastholdelse, tilbageholdelse eller at føre af personen tilbage til dennes bolig eller andet opholdsrum (§ 124 d), Særlige døråbnere ved yderdøre (§ 125), Anvendelse af stofseler (§ 128), Tryghedsskabende velfærdsteknologi, for eksempel i form af fald- og anfaldsalarmer eller lokaliserings- og sporingssystemer til personer (§ 128 b), Kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 136 a). Der er med lovændringen blevet tilføjet regler, der særligt gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det skal pointeres, at magtanvendelse er en undtagelsesvis mulighed, når alt andet er afprøvet. Udgangspunktet for det faglige arbejde er (i henhold til serviceloven) altid, at den faglige indsats skal ske med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Magtanvendelser skal begrænses mest muligt og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte. Indgrebet skal endvidere stå mål, med det der søges opnået.

Indberettede magtanvendelse i 2022

Nedenfor ses en oversigt over antallet af indberettede magtanvendelser i 2022, der har fundet sted i Frederikssund Kommunes tilbud på pleje- og sundhedsområdet.

Skemaet vedlægges som bilag

Administrationens vurdering

Med den nye lovgivning er der sket en ændring af, hvilke indgreb der skal søges om på forhånd samt indberettes. Der foreligger således på nuværende tidspunkt alene data for 2020-2022. Magtanvendelserne foretages over for et lille antal personer. Hvis der i en periode foretages mange magtanvendelser over for én borger, vil dette kunne ses tydeligt i antallet af indberetninger.

Det er administrationens vurdering, at der – set i forhold til målgruppen og antallet af borgere – er tale om relativt få magtanvendelser set hen over et år. Det er desuden vurderingen, at der på de tilbud i kommunen, hvorfra der er indberettet magtanvendelser, arbejdes pædagogisk med at forebygge disse.

Administrationen arbejder løbende for at sikre, at rammerne for både kompetenceudvikling og den nødvendige opmærksomhed på lovgivning og forebyggelse er til stede i kommunens tilbud. Ligeledes vil administrationen fortsat arbejde på at sikre, at tilbuddene har let adgang og kendskab til vejledningsmulighederne i magtanvendelsesudvalget samt undervisning vedrørende reglerne om magtanvendelse i e-learningsmodul.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet har med interesse læst Årsredegørelsen om magtanvendelser i 2022. Det fremgår ikke direkte om eller hvor mange af hændelserne der vedrører Seniorrådets målgruppe, men vi kan med tilfredshed konstatere at

antallet af magtanvendelser er forholdsvist stabilt og lavt.

Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej for at løse en konflikt, hvilket årsredegørelsen også påpeger, og hvilket personalet på tilbuddene også er opmærksomme på.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er tilfreds med, at der samlet set er tale om relativt få tilfælde af magtanvendelse, men at der samtidig er tale om en relativ stor stigning ift. 2022 især omkring fastholdelse i hygiejnesituationer. Rådet undrer sig over, om alle tilfælde indberettes?

Handicaprådet har den opfattelse, at magtanvendelse aldrig kan stå alene, men ALTID skal ses i sammenhæng med en socialpædagogisk faglighed og indsats. Derfor er det helt nødvendigt, at de lokale ledere arbejder pædagogisk og med undervisning med henblik på forebyggelse af magtanvendelse.

Økonomi

Center for Økonomi vurderer, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsredegørelse magtanvendelser 2022

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 7. september 2023, pkt. 77:

Sagen er udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 31 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 4 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 3 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. juni", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Omsorg og ældre indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf tre er implementeret og tre er ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Seniorrådets høringssvar:

For Omsorg og ældre er der 6 initiativer, hvoraf 3 er implementeret.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2023, der behandles på september mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 30. juni -2
• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - juni - 2 vers 2

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Temamøder og dialogmøder i Omsorg og ældre i 2024 (temamøderne holdes i forlængelse af ordinære udvalgsmøder):
  • Temamøde 4. april 2024
  • Dialogmøde med Seniorrådet 2. maj 2024
  • Dialogmøde om Budget 2025 med Social og sundhed, Seniorrådet, Handicaprådet og bruger-/pårørenderåd 29. august 2024 (eftermiddag)
  • Temamøde 14. november 2024
  • Fælles dialogmøde og julefrokost med Social og sundhed, Seniorrådet og Handicaprådet 5. december 2024.

Meddelelser:

• Orientering om tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om demensrejseholdsforløb med fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin.
• Udvikling i ventelisterne til plejebolig i Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag.
• Tilsynsrapport for omsorgscenter Tolleruphøj vedlagt.
• Styrelsen for Patientsikkerhed har meldt tilsyn på Attendo den 29. september 2023. Administrationen orienterer om status på Attendo.
• Tilsynsrapport for omsorgscenter Nordhøj vedlagt.

Bilag

• Udviklingen i ventelisterne til plejeboliger okt 2023
• Tilsynsrapport Omsorgscenter Tolleruphøj 2023-Frederikssund-Endelig rapport
• Tilsynsrapport Omsorgscentret Nordhøj 2023-Frederikssund-Endelig rapport

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.