Plan og tekniks møde den 01. februar 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Resume

Udvalget har ønsket en temadrøftelse om lokalplaner. Samtidig gives en status for den igangværende lokalplanlægning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Orienteringen om status tages til efterretning
2. Drøfte muligheder for borgerinddragelse.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 11. januar 2023, pkt. 2:

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Udsat.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune oplever mange forespørgsler på udarbejdelse af lokalplaner. Der er igangsat planlægning af mere end 25 lokalplaner, hvilket er markant flere end administrationen forventer at kunne afslutte i 2023. Administrationen arbejder i øjeblikket på 14 lokalplaner, heraf 5 lokalplaner i Vinge. Nogle af lokalplanerne er igangsat og på vej mod forslag, andre er i høring og enkelte på vej til endelig vedtagelse. Flere af disse planer er igangsat før 2020 og er meget ressourcekrævende.

Mange lokalplaner udarbejdes for områder, der er udlagt til byudvikling i kommuneplanen, hvilket betyder, at administrationen har ét år til at udarbejde et forslag til lokalplan. Én lokalplan udarbejdes, fordi der er nedlagt et § 14-forbud for at forhindre en bebyggelse eller anvendelse. Denne skal også udarbejdes inden for et år.

Udover et stort antal lokalplaner er der en række store ressourcekrævende planprojekter, der er politisk højt prioriteret:

• Planstrategi 2023-35
• Frederikssund møder vandet - Kystbeskyttelsesprojekt i Frederikssund
• Analyser og helhedsplan i Frederikssund
• Placeringsanalyse for fælles vandressourcecenter
• Varmeplanlægning
• Strategisk planlægning i Vinge, herunder bl.a. for Det Grønne Hjerte og centerområdet
• Maritimt Center
• Grønt Colosseum
• Udarbejdelse af principper for placering af energistationer, solceller og vindmøller - ny større opgave siden seneste prioritering.

Status for lokalplaner januar 2023

Plan og teknik besluttede i september 2022 at prioritere mellem de igangsatte lokalplaner. Det betyder, at administrationen i øjeblikket arbejder på 15 lokalplaner, og at 4 lokalplaner er sat bero frem til marts 2023. Siden prioriteringen i september 2022 er der solgt et kommunalt areal i Skuldelev, som der skal udarbejdes lokalplan for. Prioritering af de enkelte planer fremgår af bilag 1.

Med de mange igangværende lokalplaner og et stigende antal større planopgaver må der forventes, at der skal prioriteres i udarbejdelsen af lokalplaner også efter marts 2023. Udvalget får de enkelte sager fremlagt til igangsættelse. Undtagelsen herfra er sager om salg af kommunal jord, der behandles i Økonomiudvalget. Salg er ofte betinget af udarbejdelse af ny lokalplan.

Lokalplaner vedtaget siden september 2022

Følgende planer er vedtaget endeligt siden seneste status:

• Lokalplan 157 for kolonihaveområde ved Frederikssund
• Lokalplan 155 for telemast ved Skuldelev

Inddragelse

Alle lokalplaner og tillæg til kommuneplan kommer i offentlig høring, når der er udarbejdet et forslag til lokalplan. Planlovens udgangspunkt er en høringsperiode på 8 uger, men loven giver mulighed for differentiering fra 2-8 uger for ikke at forsinke udvikling. I Frederikssund Kommune sendes planer i høring mellem 4-8 uger afhængig af planens karakter. Planer, der er i strid med kommunens hovedstruktur (større ændringer) kræver en foroffentlighedsfase på 2 uger. Administrationen vælger ofte, særligt i Vinge, at afholde et kort dialogmøde i området for planlægningen forud for udarbejdelse af forslag til lokalplan. I principielle sager afholdes dialogmøder med naboer enten før der er udarbejdet et forslag til lokalplan og/eller i høringsperioden.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplanliste januar 2023

Resume

Novafos har fået udarbejdet en placeringsanalyse for potentielle placeringer af et moderne, fælles renseanlæg - et vandressourcecenter - i Frederikssund Kommune i samarbejde med administrationen. Placeringsanalysen anbefaler to placeringer. Med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om, hvor vandressourcecenteret skal placeres, da placeringen er afgørende for fremdrift ift. den fælles kommunale beslutning om, at Novafos skal udarbejde en strukturplan. Der har været dialog med lodsejere på de to lokaliteter, som nu også afventer svar på den fremtidige anvendelse af deres arealer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Et nyt vandressourcecenter placeres på Beliggenhed 2 - Syd for Ågade.

Beslutning

Administrationens indstilling blev sat til afstemning.

For stemmer: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemmer: John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V)

Et enigt udvalg ønsker, som forudsætning for placering i Frederikssund, at Novafos vender tilbage med løsning på hvordan bassiner på Marbækvej renseanlæg kan fjernes, arealet overdrage til kommunen samt at et oplevelsescenter i forbindelse med det nye anlæg financieres af ejerkommunerne i område "vest" i Novafos og/eller af fonde.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Novafos anbefaler at etablere et nyt fælles vandressourcecenter, som er robust overfor fremtidens rensekrav og som udnytter spildevandet som en ressource. Det nye vandressourcecenter skal erstatte ni eksisterende renseanlæg, der renser spildevand fra Frederikssund, Egedal samt dele af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner. De eksisterende anlæg kommer under pres i fremtiden. Der kommer flere borgere og virksomheder i kommunerne, hvilket betyder større mængder af spildevand. EU forventes at vedtage et nyt byspildevandsdirektiv, der stiller skærpede krav til rensning for bl.a. kvælstof, fosfor og medicinrester inden 2040. Direktivet forventes også at sætte mål om en energineutral sektor.

Et nyt, fælles vandressourcecenter skal:

1. Rense spildevandet bedre for vandmiljøet
2. være et energiproducerende anlæg, der udnytter spildevandets potentiale til f.eks. grøn fjernvarme (kan producere fjernvarme til ca. 5.300 boliger)
3. reducere udledning af drivhusgasser
4. udnytte ressourcer i spildevandet, f.eks. fosfor

Et nyt, fælles vandressourcecenter skal desuden have faciliteter til et besøgscenter, hvor børn, unge og interesserede kan lære om vandets kredsløb og brug af jordens ressourcer.

Etablering af et nyt, fælles vandressourcecenter vil bidrage til at opnå kommunens mål i Klimahandleplanen om grøn fjernvarme og give mulighed for partnerskaber med erhverv og forsyningsselskaber.

Baggrund

Novafos udarbejdede i 2018-2019 en strukturanalyse af rensestrukturen for renseanlæg, der udleder til Roskilde Fjord. Strukturanalysen peger på, at en række utidssvarende renseanlæg bør nedlægges, og at der bør etableres ét nyt fælles renseanlæg med udledning til Roskilde Fjord. Resultatet af analysen blev, at Novafos anbefalede at etablere et nyt, fælles renseanlæg beliggende i Frederikssund Kommune, som skal erstatte de eksisterende renseanlæg.

I august 2020 besluttede Frederikssund Byråd at tage strukturanalysen til efterretning og anbefale, at Novafos kunne arbejde videre med en strukturplan og med at afdække, hvor anlægget kan placeres. Anlægget ønskes ikke placeret i den nordlige del af Vinge.

På den baggrund har Novafos fået udarbejdet en placeringsanalyse i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.

Placeringsanalysen

Formålet med placeringsanalysen er at undersøge mulige placeringer for et nyt vandressourcecenter i Frederikssund Kommune. Kravene til arealet var, at det skal ligge øst for Roskilde Fjord, have en størrelse på minimum 10 ha, ligge mindst 200 m fra boligområder og anlægget kan ikke placeres i områder, hvor der eksempelvis er udpeget: Natura 2000-områder, Grønne kiler, økologiske forbindelser, fredede områder eller bevaringsværdige landskaber mv.

På baggrund af dette pegede placeringsanalysen på to arealer, der var bedst egnet til placering af et fælles vandressourcecenter.

Vandressourcecenter kan ligge to steder

De to bedst egnede arealer er henholdsvis et område syd for Hørup Skovvej (beliggenhed 1) og et område syd for Ågade ved Bonderupvej (beliggenhed 2) (Se oversigtskort i bilag). Begge områder er over 10 ha store, er beliggende i landzone og anvendes i dag til landbrug. Begge områder ligger tæt på Frederikssund By, hvilket giver mulighed for afsætning af fjernvarme og begge områder kan vejbetjenes. Notat med sammenligning af de to områder er vedlagt som bilag.

Beliggenhed 1 syd for Hørup Skovvej:

Området ligger i et åbent landskab. Området grænser ikke op til bolig- eller erhvervsområder, men ligger ved de trafikerede veje Hørup Skovvej og Frederikssundsvej. Vandressourcecenteret vil her fremstå som et teknisk anlæg i landskabet, hvor landskabet i forvejen er forstyrret pga. nærheden til de trafikerede veje, herunder afslutningen på den kommende Frederikssundsmotorvej. Området er relativt fladt og er teknisk set velegnet. Trafikbetjening kan ske fra Hørup Skovvej via Varmedalsvej. Forhåndstilkendegivelse er indhentet fra Vejdirektoratet.

Både øst og vest for området er bevoksede arealer, der potentielt bidrager til at indramme og nedtone anlæggets størrelse i landskabet. Området har potentiale for, at der kan plantes skov på de ubebyggede arealer omkring vandressourcecenteret. Det kan reducere synligheden af anlægget ude fra, selvom bl.a. de høje procestanke vil være synlige. Samtidig skabes et større, sammenhængende skovareal, hvor de arealer, der hører til vandressourcecenteret vil være offentligt tilgængelig.

Beliggenhed 2 syd for Ågade:

Området ligger mellem Ågade, Frederikssundsvej, et erhvervsområde med bl.a. Frederikssund Genbrugsstation, Idrætsbyen og Sillebro Ådal. Vandressourcecenteret vil her kunne placeres i udkanten af Frederikssund By og inden for byfingeren i Fingerplanen tæt på andre tekniske anlæg og erhverv og ca. 500 m fra nærmeste boligområde.

Støjkonsekvenszonen omkring potentielle vindmøller i det nordlige Vinge samt omkring den kommende motorvej betyder, at andre udviklingsmuligheder for området er begrænset, og boliger er f.eks. ikke en mulighed. Området er lettere kuperet og indeholder fredede fortidsminder (gravhøje) med beskyttelseslinjer, som der skal tages højde for, men som ikke er en udfordring. Trafikbetjening kan ske fra Frederikssundvej via Ågade og Bonderupvej.

Områdets placering giver mulighed for at forbinde Frederikssund by og Vinge tættere gennem stilforbindelser ved Sillebro Å. Derudover er der potentiale for at koble området og anlægget rekreativt gennem læringsforløb og formidling om ressourcer og vandkredsløb med Sillebro Ådal, Idrætsbyen, Frederikssund genbrugsstation og Vestforbrændings fjernvarmecentral. Realisering af nogle af disse synergieffekter vil kunne kræve kommunal (med)finansiering.

Et vandressourcecenter på denne placering vil være fremtrædende ved ankomst til Frederikssund fra den kommende motorvej og kan blive et synligt vartegn og pejlemærke i landskabet.

Såfremt byrådet peger på denne placering, vil administrationen tage kontakt til Vejdirektoratet med henblik på, at der kan ske en koordinering af ekspropriationsforretningen i forhold til forlængelsen af Frederikssundmotorvejen og dette anlæg.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at vandressourcecenteret placeres på beliggenhed 2, da:

• anlægget placeres inden for byfingeren i Fingerplanen samt tæt på eksisterende tekniske anlæg og erhverv
• stiforbindelser mellem Frederikssund by og Vinge styrkes ved Sillebro Å
• der er potentiale for formidling af ressourcebrug og vandkredsløb samt rekreativ kobling til Sillebro Å, Idrætsbyen og Vestforbrændings anlæg
• andre udviklingsmuligheder for området er begrænset pga. støjkonsekvenszone for vindmøller i det nordlige Vinge samt den kommende motorvej.

Processen frem mod realisering af et vandressourcecenter

Når byrådet har truffet afgørelse om, hvor vandressourcecenteret kan placeres, skal Novafos i gang med at udarbejde en strukturplan. Strukturplanen beskriver på et overordnet niveau vandressourcecenterets placering, mulige ledningstraceer og ombygning af de eksisterende renseanlæg.

Strukturplanen skal også sammenligne prisen for at opgradere de eksisterende renseanlæg, så de kan møde byspildevandsdirektivets forventede krav, med prisen på at etablere et nyt fælles anlæg. I miljøvurderingen af strukturplanen undersøger Novafos på et overordnet niveau bl.a. hvad en ny rensestruktur har af betydning for Roskilde Fjord og for vandforsyning til vandløb ligesom der foretages beregninger på drivhusgasudledninger fra hhv. de eksisterende anlæg og det nye anlæg.

Novafos har desuden nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra de involverede kommuner. Arbejdsgruppen skal undersøge en mulig selskabsstruktur og fordelingsnøgle til at finansiere anlæg af vandressourcecenteret. Oplysninger om økonomi vil indgå i det beslutningsgrundlag, der skal ligge til grund for kommunernes beslutning om hvorvidt Novafos skal gå videre med skitseprojektering af vandressourcecenteret.

Strukturplanen skal danne baggrund for, at Byrådene i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø og Herlev kommuner træffer beslutning om, hvorvidt Novafos skal gå i gang med projektering og indhentning af en række myndighedstilladelser, herunder lokalplan, udledningstilladelse og VVM. Den politiske behandling forventes at ligge i første halvår af 2024.

Sideløbende med udarbejdelse af strukturplanen vil administrationen og Novafos afklare mulighederne for, hvordan området ved det eksisterende renseanlæg i Frederikssund by kan anvendes, når det ikke længere skal bruges til renseanlæg. Samtidig indledes arbejdet med at udarbejde principper for, hvordan det arkitektoniske og visuelle udtryk af vandressourcecenteret og landskabet omkring anlægget skal fremstå. Forhold, der senere vil indgå i lokalplanen.

Inddragelse

Lodsejerdialog

Administrationen besøgte i december 2022 de potentielt berørte lodsejere og har i januar 2023 haft en opfølgende snak i telefonen.

De berørte lodsejere er ikke positivt indstillet over, at det planlagte anlæg måske skal være på deres jord, da det ikke er i overensstemmelse med de fremtidsplaner de har. Nogle udtrykker desuden undren over, at man påtænker at lægge anlægget klods op af ejendomme, uden respekt for hvad det betyder for disse ejendomme og dets beboere.

Såfremt det bliver aktuelt, ønsker de alle umiddelbart at afhænde hele deres ejendom(me). En del af lodsejerne gav udtryk for, at de håbede der kom en hurtig beslutning, så de dermed ikke skulle gå i uvished længe.

Det er aftalt med lodsejerne, at de holdes løbende orienteret.

Inddragelse af øvrige aktører og borgere

Desuden inddrager Novafos og administrationen relevante foreninger, interesseorganisationer mv. løbende, når relevant. Bred inddragelse af borgerne sker i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen samt under udarbejdelse af spildevandsplanen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag – Oversigtskort over de to egnede områder for placering af et nyt vandressourcecenter
• Fælles vandressourcecenter Roskilde Fjord_Løsblad
• Tids- og procesplan
• Sammenligning af beliggenhed 1 og beliggenhed 2

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 162 for boliger ved Østergaardsvej i Dalby skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede den 11. maj 2022 at igangsætte lokalplanen. Lokalplanen muliggør åben-lav boligbebyggelse. Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende forslag til lokalplan 162 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Området

Området ligger i udkanten af Dalby, der er en byzonelandsby, på Hornsherred. Lokalplanområdet ligger i landzone, men overføres med denne lokalplan til byzone. Bebyggelsen i landsbyen Dalby er i 1,5 etage med saddeltag, og fremstår med blank mur af teglsten, filset eller pudset, vandskuret.

Dalby ligger tæt på broforbindelsen Kronprinsesse Marys Bro og ligger derfor godt i forhold til både forbindelser til København og det øvrige hovedstadsområde, men også i forhold til Roskilde og Lejre.

Lokalplanområdet fremstår i dag som et areal med blandet krat og bevoksning.

Overordnet planlægning

Området er i kommuneplan 2021 omfattet af rammeområde B 5.6, som må anvendes til åben-lav boligbebyggelse i 1,5 etager med en højde på højest 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på højest 30 for den enkelte ejendom.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 0,47 ha.

Ved den politiske igangsættelse af lokalplanen den 11. maj 2022, blev det besluttet, at stille en række krav til udformningen af lokalplanen. Det blev blandt andet besluttet, at der ved lokalplanlægningen skulle tages hensyn til:

• De omkringliggende omgivelser, så den nye bebyggelse karaktermæssigt tilpasses omgivelserne
• at der ved placering af vejadgang til området skal sikres gode oversigtsforhold og trafiksikkerhed og
• at der ved etablering af affaldshåndtering, skal sikres renovationsbilernes fremkommelighed.

Lokalplanforslaget sikrer, at den nye bebyggelse tilpasses resten af landsbyen ved at fastsætte bestemmelser om etageantal, højde, saddeltage, facadematerialer og gesimsbånd. I lokalplanforslaget er der fastsat bestemmelser om, at vejadgangen til lokalplanområdet skal placeres længst mod øst for at sikre de bedste oversigtsforhold. Dertil skal veje indenfor lokalplanområdet udformes, så renovationsbiler kan komme rundt i området. Lokalplanforslaget tillader grundstørrelser mellem 700 m2 og 1.400 m2, hvilket muliggør 4-5 parcelhusgrunde.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at

lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Afgørelsen er blandt andet baseret på vurdering af:

• At der er tale om udvikling af et mindre område og at planlægningen er i tråd med gældende planlægning.
• At der ikke sker påvirkning af internationale beskyttelsesområder.
• At der er tale om en mindre udvidelse af en eksisterende landsby. Påvirkningen af f.eks. trafikmønstre og naturressourcer er derfor minimal.

Lokalplanforslag 162 og miljøscreening vedlægges bilag.

Inddragelse

Inddragelsen sker gennem den offentlige høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplan 162 for boliger ved Østergaardsvej i Dalby
• Miljøscreening af lokalplan 162 for boliger ved Østergaardsvej i Dalby
• Oversigtskort

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 164 for erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge skal godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger. Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af et nyt erhvervsområde med god plads til grønne og blå strukturer, gode forbindelser og mulighed for produktion af vedvarende energi. Lokalplanen understøtter visionen om Vinge som en grøn by.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til lokalplan 164 for erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 2. juni 2022, i forbindelse med accept af købstilbud, at igangsætte udarbejdelse af et lokalplanforslag. Planen giver mulighed for at opføre ny produktionsfacilitet for FOSS A/S. Lokalplanen skal sikre, at der skabes et attraktivt erhvervsområde med god adgang til infrastruktur og med vægt på bæredygtig erhvervsudvikling med mulighed for produktion af vedvarende energi. Området er beliggende nord for Haldor Topsøe Park i Vinge.

Lokalplanens indhold

Planområdet udgør en del af erhvervsområdet i det nordlige Vinge og ligger i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde i det sydøstlige Frederikssund. Lokalplanen omfatter et areal på ca. 22 ha, der afgrænses af Sillebro Å mod nord og øst, Frederikssundvej mod vest og Haldor Topsøe Park mod syd. Området er beliggende i landzone og ikke tidligere omfattet af en lokalplan. Lokalplansområdet er omfattet af kommuneplanramme E 2.1 i Kommuneplan 2021, og lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Parallelt med udarbejdelsen af lokalplanen er der udarbejdet spildevandstillæg for området. Området er udlagt til separatkloakering. Regnvand skal derfor føres til regnvandsledning, hvorfra vandet ledes til områdets to bassiner, hvor det renses og forsinkes før det ledes til Sillebro Å.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for et større erhvervsbyggeri med mulighed for produktion af vedvarende energi. Planen tager afsæt i de naturværdier, der findes i området og understøtter disse med grønne og blå landskabstræk. Lokalplanen har bestemmelser om områdets friarealer og stiforbindelser, så disse indgår i områdets overordnede grønne struktur. Der udlægges bl.a. et areal til offentlig sti langs Sillebro Å og en stiføring i planområdets sydvestlige grænse kobles op på den planlagte nord-sydgående hovedsti-forbindelse i Vinges grønne hjerte. Derudover sikres en sammenhængende beplantning langs Haldor Topsøe Park, der er en vigtig forbindelse for de bilag IV arter (flagermus), der lever i tilknytning til et eksisterende skovareal i lokalplanområdets sydvestlige hjørne og beplantningen langs Sillebro Å.

Lokalplanen opdeler området i to delområder. Ved vedtagelse af lokalplanen overføres delområde 1 til byzone med erhvervsformål, mens delområde 2 forbliver landzone.

Delområde 1 - Erhvervsområdet

Lokalplanen fastlægger, at delområde 1 skal anvendes til erhvervsformål, herunder produktionserhverv, transport- og logistik samt lager. Lokalplanen muliggør bebyggelse i op til 15 meters højde indenfor fastlagte byggelinjer langs vejskel og langs Sillebro Å. Det sikres, at de nære arealer langs åen friholdes for bebyggelse. Maksimalt 50 % af grundarealer af den enkelte ejendom må bebygges. Vejbetjening vil ske fra Haldor Topsøe Park og lokalplanen indeholder mulighed for en fremtidig vejføring med tilkobling til den kommende udbygning af Frederikssundsmotorvejen. Erhvervsbyggeriet øst for vejtilkoblingen DGNB certificeres.

Delområde 2 - Landzone

Denne del af lokalplanområde forbliver i landzone. I dette område gives mulighed for etablering af stier, regnvandsbassin med tilhørende kørevej og tekniske installationer, vedvarende energianlæg som solceller, solvarmeanlæg, jordvarmeanlæg o.l., friluftfaciliteter såsom shelters og steder til udendørs ophold. I henhold til Planlovens § 15, stk. 4 tillægges lokalplanen bonusvirkning og erstatter tilladelser efter Planlovens § 35 stk. 1 (landzonetilladelser) til disse anlæg.

Høring af risikomyndighed for nærliggende risikovirksomhed Topsoe A/S

Topsoe A/S er en risikovirksomhed. Virksomheden har lagerfaciliteter (Topsoe A/S Export warehouse) på Centervej sydvest for lokalplanområdet. Den sydvestlige del af lokalplanområdet er omfattet af risikovirksomhedens konsekvenszone og der er derfor foretaget høring af berørte risikomyndigheder jf. § 3, stk. 1 i Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Der er modtaget 2 høringssvar. Høringssvarene gav ikke anledning til at fortage sikkerhedsmæssige foranstaltninger i planlægningen.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslaget ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen er baseret på en vurdering af:

• At planerne ikke påvirker kystlandskab, Natura 2000 områder og kulturarv.
• At lokalplanen ikke påvirker internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
• At grundvand/drikkevandsinteresser sikres ved, at arealer, der anvendes til vej- og parkeringsarealer skal etableres med kørefast belægning og overfladevand ledes til regnvandsbassiner, hvor det forsinkes og renses inden det ledes videre til recipient.
• At mertrafikken og dennes fordeling på vejnettet i Vinge allerede indgår i den samlede udviklingsplan for Vinge (Udviklingsplan 2021 – ’Fremtidens Vinge – en strategisk tilgang’).

Lokalplansforslag 164 og miljøscreeningen vedlægges som bilag.

Inddragelse

Forslag til lokalplan sendes i 4 ugers offentlig høring, når forslaget er politisk godkendt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplanforslag 164 for erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge
• Miljøscreening Lokalplan 164 erhvervsområde nord for Haldor Topsøe Park i Vinge
• Oversigtskort LP164

Resume

Byrådet skal med denne sag vedtage Kommuneplantillæg 005 og Lokalplan 145 for nye boliger i det sydlige Vinge endeligt. Samtidigt skal Byrådet godkende en udbygningsaftale, hvor bygherren medfinansierer en del af områdets infrastruktur.

Planerne muliggør etableringen af 75-100 boliger syd for Fællesmagasinet, hvor de 60 boliger opføres som andelsboliger for seniorer. De øvrige boliger opføres som rækkehuse i 2 etager.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte udarbejdelsen af planerne den 25. november 2020, og byrådet vedtog forslagene den 31. august 2022, hvorefter planforslagene var i høring fra den 9. september til den 24. oktober 2022. Det blev efterfølgende vurderet, at den udbygningsaftale, der fulgte planerne ikke var fyldestgørende. Udbygningsaftale blev revideret, og der er gennemført en ny 14 dages høring af det samlede høringsmateriale i december 2022 og januar 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedtage kommuneplantillæg 005 og lokalplan 145 for boliger i det sydlige Vinge.
2. Godkende en udbygningsaftale, hvor ansøger medfinansierer en del af områdets nødvendige infrastruktur.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1-2: Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Planlægning af boliger i den sydlige del af Vinge er en del af en etapeopdelt plan, der omfatter store dele af arealerne mellem Fællesmagasinet og St. Rørbæk. Projektet er også en del af Byrådets 8-punktsplan fra 2019 for udvikling af Vinge, hvor ønsket bl.a. er at planlægge for 75-100 boliger syd for Fællesmagasinet. Lokalplanen sætter rammen for denne udvikling. Den foreslåede bebyggelse vil udelukkende blive placeret på privatejede arealer.

Projektet omfatter et grundareal på 14.200 m², der ligger placeret syd for Fællesmagasinet og nord for St. Rørbæk. Ansøger har revideret projektet i forhold til det oprindelige, men projektet ligger stadig indenfor de rammer, der blev fastlagt for bebyggelsen i forbindelse med igangsættelse af lokalplanarbejdet. Den primære ændring er, at projektet kommer til at indeholde en afdeling af Bovieran, som svarer til det, der er opført på Frikvarteret 2 i Frederikssund. Bovieran er et andelsboligfællesskab for seniorer. I dette tilfælde rummer bebyggelsen 60 lejligheder. På den resterende del af arealet planlægges for opførelse af rækkehuse. Rækkehusene vil blive opført i 2 etager og Bovieran i 3 etager. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 70, hvilket svarer til et byggeri på 9.940 m^2..

Kommuneplan

Området er i henhold til kommuneplan 2021-2033 beliggende indenfor et rækkefølgebelagt areal, hvor byudviklingen først ville blive frigivet i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027 - 2033. En afvigelse fra rækkefølgeplanen, der er en del af kommuneplanens hovedstruktur, kræver et kommuneplantillæg. Administrationen valgte at gennemføre en forhøring/indkaldelse af ideer og forslag med en 2 ugers høringsperiode. Forhøringen medførte ikke, at der skulle tages højde for særlige forhold i udarbejdelsen af kommuneplantillægget.

Lokalplan

Med lokalplanen fastsættes der krav til bebyggelsens omfang, placering og arkitektur. Desuden fastlægges der med lokalplanen en disponering af området med hensyn til parkering, vej- og stiføring, adgangsforhold m.m.

I lokalplanen er der lagt vægt på mulighed for bevægelse igennem lokalplanområdet, så boligerne bliver godt forbundet i nærområdet, og til de overordnede stisystemer i Vinge. Beplantning fra de grønne områder vil blive trukket med ind i bebyggelsen, så overgangen mellem det grønne og boligen vil komme til at fremstå som en naturlig overgang, og færdslen mellem den grønne kile og bebyggelsen kan foregå uhindret.

Udbygningsaftale

På opfordring fra ejeren af det område, der er omfattet af lokalplanen, er der blevet udarbejdet et forslag til en udbygningsaftale, hvor formålet er at få anlagt en ny vej, som angivet på oversigtskortet. Vejen vil give grundejeren mulighed for at forbinde det kommende boligområde med Store Rørbækvej. Kommunen vil med den nye vej få mulighed for at tilgå kommunens kommende udstykninger mod øst. Udkast til udbygningsaftale har været offentliggjort som en del af høringsmaterialet.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplansforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen begrundes med:

• at lokalplanområdet er beliggende uden for indvindingsoplandet for særlige drikkevandsinteresse til Marbæk Vandværk.
• at der ikke er registreret § 3-beskyttet natur inden for området, ligesom der ikke har været forekomster af fredede eller beskyttede arter, jf. Habitatdirektivet.
• at lokalplanområdet ligger ca. 2,4 km øst for nærmeste Natura 2000-område, hvorfor planen ikke har konsekvenser for dette.
• at omdannelsen fra intensivt dyrket landbrugsareal til boliger med en bæredygtig profil betyder, at miljøpåvirkninger forventes at blive minimale.

Inddragelse

Planforslagene har været i høring fra den 9. september til den 24. oktober 2022. Det er efterfølgende vurderet, at den udbygningsaftale, der fulgte planerne ikke var fyldestgørende. Derfor er der gennemført en ny 14 dages høring af det samlede høringsmateriale i december 2022 og januar 2023. Høringssvaret er gennemgået og vurderet i hvidbogen. Høringssvaret giver anledning til, at administrationen anbefaler, at der bliver etableret et vejbump på St. Rørbækvej ved børnehuset.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplan 145 for Boliger i Engkvarteret i Vinge
• Kommuneplantillæg 005 for boliger i Engkvarteret i Vinge
• Miljøscreening
• Hvidbog kommuneplantillæg 005 og lokalplan 145
• Betinget udbygningsaftale

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende lokalplan 153 og kommuneplantillæg 007 for boliger i Søkvarteret i Vinge. Formålet med planerne er at muliggøre etablering af et nyt boligområde med åben lav bebyggelse i form af parcelhuse og et område med ’Tiny Houses’. Lokalplanen understøtter visionen om, at Vinge bliver en mangfoldig by, hvor fællesskaberne kan trives i og omkring byens grønne hjerte.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til lokalplan 153 og kommuneplantillæg 007 vedtages endeligt med de anbefalede rettelser.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Lokalplanen for Søkvarteret og Solsikken i Vinge giver mulighed for, at der kan opføres 45 parcelhuse med grundstørrelser fra 550-750 m² i den vestligedel af planområdet. Desuden åbnes mulighed for, at der kan opføres op til 18 'Tiny Houses' i den østlige del af planområdet med grundstørrelser fra 150-250 m². Det østlige planområde kan alternativt benyttes til parcelhuse med grundstørrelser fra 450-550 m². Lokalplanen sikrer, at området udbygges på baggrund af en varieret bebyggelsesplan, og at der bliver en god forbindelse mellem boligerne og det grønne hjerte.

Planlægning for området er en del af Byrådets 8 punkts plan fra 2019, hvor visionen bl.a. er, at Vinge skal udvikles som en varieret by. I den centrale del af Vinge skal der primært opføres etageboliger på grund af den stationsnære placering. Lokalplanen for Søkvarteret og Solsikken tilfører et område med åben lav boliger for at skabe en varieret by.

Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet et tilhørende kommuneplantillæg, der bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanens rækkefølgeplan, så der kan planlægges for området nu frem for i anden halvdel af kommuneplanperioden (2027 – 2033).

Høringssvar og tilpasning af planerne

Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 24. juni til den 19. august 2022. I høringsperioden er der modtaget 18 høringssvar fra borgere i Snostrup, Snostrup Grundejerforenings bestyrelse og Novafos.

Høringssvarene omhandler bl.a. trafikale forhold til det østlige Tiny House område, herunder placering af adgangsvej og sikker cykelsti, miljøscreeningen samt diverse forsyningsforhold, herunder hensynet til forsyningsledning. Alle høringssvarene er behandlet i hvidbogen.

Høringssvarene og den videre dialog har ført til tekniske rettelser af lokalplanen. Herunder er nogle af de væsentligste ændringer oplistet:

• Vejforsyningen til det østlige planområde vil kun ske fra vest gennem det kommende parcelhusområde, og det vil ikke længere være muligt at køre i bil til området fra syd via Solvænget.
• Tilpasning af diverse forsyningsforhold, herunder det kommende byggeris hensyn til en eksisterende pumpestation og forsyningsledning, tilpasning af afløbskoefficient og en tilføjelse om at forsyningsselskaber undtages for medlemspligten til grundejerforeningen.
• Bestemmelser omkring 'Tiny Houses' er tilpasset Økonomiudvalgets 6 godkendte principper for Tiny Houses fra d. 21. december 2022. Der gives mulighed for at etablere op til 45 m² bebyggelse, parcelstørrelserne hæves til 150-250 m², parkeringsnormen for Tiny Houses nedsættes til 0,6, der gives mulighed for byggeri i op til 5,5 meters højde, der indføres ingen begrænsninger i forhold til etageantal, der er krav om helårsbeboelse og slutteligt skal Tiny Houses tilsluttes forsyningsnettet.
• Ovenstående tilpasninger bevirker, at antallet af Tiny Houses nedsættes fra 20 til 18, og det mulige byggeområde samt vende- og parkeringsplads i det østlige planområde er tilpasset. Endvidere er den byggefrie grønne bufferzone mellem Snostrup og det nye boligområde ændret til 20-25m for bl.a. at sikre plads til den ændrede infrastruktur. Zonen sikrer, at Snostrup fortsat fremtræder som en afgrænset landsby.
• Der er tilføjet en bestemmelse om, at Tiny Houses skal opføres med min. 2,5 m til alle skel. Dertil er muligheden for at etablere et fælleshus indenfor lokalplanområdet fjernet, da der etableres et større fælleshus nord for planområdet.
• Afsnittet om Fingerplanen er, efter dialog med Bolig- og planstyrelsen, udvidet og præciseret i redegørelsesteksten i hhv. lokalplanen og kommuneplantillægget. Det er således udfoldet, at planområdet indgår i en samlet større udvikling af det sydøstlige Vinge, hvor byudviklingen foregår som et sammenhængende træk, der udstråler fra Vinge Station og i sydlig retning og som bindes sammen af en løbende udbygning af infrastrukturen og skabelsen af en sammenhængende grøn struktur - det ”grønne hjerte”.

Samlet set har høringen således givet anledning til flere tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanen og kommuneplantillægget, men ingen større ændringer. Der er redegjort for resultatet af den offentlige høring i hvidbogen.

Lokalplan 153, kommuneplantillæg 007, høringssvar og hvidbogen er vedlagt som bilag.

Inddragelse

I januar 2023 har administrationen afholdt et informationsmøde for de borgere der har indsendt høringssvar til planforslagene. På mødet blev der givet en status for planarbejdet, herunder en gennemgang af de behandlede høringssvar og administrationens indstilling til ændringer i planerne, og borgerne kunne stille spørgsmål.

I august 2022 har der været afholdt et dialogmøde i Vinge om Tiny Houses. Der er også afholdt et for-dialogmøde med borgerne i nærområdet i marts 2022 forud for udarbejdelse af planforslagene.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplan 153 for boliger i Søkvarteret og i Solsikken i Vinge
• Kommuneplantillæg 007 for boliger i Søkvarteret i Vinge
• Hvidbog, lokalplan 153 og kommuneplantillæg 007
• Høringssvar samlet

Resume

I området ved Falkenborgvej/Kocksvej i Frederikssund er der i de senere år opført ny bebyggelse. Udvalget anmodes om at beslutte to nye vejnavne ved de nye bebyggelser i Frederikssund by, idet adresserne skaber forvirring for både postvæsen samt besøgende.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Falkenborgvej 1, 1A, 1B, 1C, 1D, 1E, 1F, 1G og 1H ændrer vejnavn til: K. A. Sørensens Vej med ny nummerering.
2. Bebyggelsen på Kocksvej 28 får vejnavnet Hundevej, med numrene 1-68.

Beslutning

Administrationens indstillingspunkt 1 blev sat til afstemning.

For stemte: Jørgen Bech (V)

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og John Schmidt Andersen (V).

Administrationens indstilling blev forkastet.

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og John Schmidt Andersen (V) stillede et ændringsforslag om, at navnet bliver Tårnfalkevej.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Jørgen Bech (V).

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

Administrationens indstillingspunkt 2 blev sat til afstemning:

For stemte: Jørgen Bech (V)

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og John Schmidt Andersen (V).

Administrationens indstilling blev forkastet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Adresseringen på Falkenborgvej har vist sig problematisk, idet de 2 adresser Falkenborgvej 1 og Falkenborgvej 1A giver anledning til forveksling. Hvis der skal skabes en hensigtsmæssig adressering, hvor navnet Falkenborgvej fortsat anvendes, så vil det medføre, at alle boliger samt Politistationen på Falkenborgvej skal omnummereres. Det er uhensigtsmæssigt. Det anbefales derfor, at bebyggelsen på Falkenborgvej får et nyt vejnavn med nye adresser. Det vil løse problemet. Se vedlagte oversigtsplan.

Bygherre foreslår, at Falkenborgvej 1, 1A, 1B, 1C, 1D, 1E, 1F, 1G og 1H ændrer vejnavn til: K. A. Sørensens Vej.

Arkitekt Karl Alfred Sørensen startede egen arkitektvirksomhed på adressen Jernbanegade 15 den 1. januar 1953.

K. A. Sørensens arkitektur var kendetegnet ved bl.a. de gule mursten, som går igen i langt de fleste af de bygninger, han har tegnet. Det gælder også hans egen bolig beliggende Færgevej 76. Byggeriet på Falkenborgvej er også kendetegnet ved de gule mursten. K. A. Sørensen er slægtning til ejerne af NIMA A/S, der er bygherre på såvel byggeriet på Falkenborgvej som byggeriet på Kocksvej 28.

Alternativt kan vejen navngives, jf. den afholdte navnekonkurrence:

Tårnfalkevej - pga. tårnet.

Fønixvej - på den gamle grund har nyt byggeri rejst sig af asken efter den tidligere brand, præcis som fuglen Fønix.

Fenrisvej - er navnet på en af Odins ravne. Vi har et vikingekvarter og vikingespillene i vikingebyen Frederikssund.

I 2019 stod Hundehuset på Bløden, som det første af sin slags i verden, færdig, hvorefter lejere med hunde flyttede ind i de 18 specialbyggede lejeboliger. I Hundehuset er det ikke alene tilladt at have hund, det er også et krav, for at kunne komme i betragtning til en bolig. Dertil er ejendommen også, fra inderst til yderst, bygget og indrettet med særligt fokus på hundefamilier - effektiv lydisolering, ekstra slidstærke gulve og paneler og udendørs hundevaskeplads. Efterspørgslen, på boligerne i Hundehuset, har været så stor, at endnu et Hundehus og 68 hundevenlige boliger er under opførsel på Kocksvej 28.

Bygherre anbefaler, at vejen får sit eget vejnavn. Der foreslås navnet: Hundevej.

Umiddelbart anses dette navn at være lidt specielt, dog er vejnavnet forekommende andre steder i Danmark:

I Ribe er der en vej der hedder Hundegade.

I Struer er der en vej der hedder Hundevej.

I Nørre Nebel er der en vej der hedder Hundevejen.

Der er også Hundested.

I Frederikssund findes bl.a.:

Harevej og Egernvej.

Dyrenavne kendes også fra Nyboder i København:

Delfingade.

Krokodillegade.

Elsdyrsgade.

Rævegade

Begge ønsker om vejnavne er i overensstemmelse med ”Retningslinjer for fastsættelse af vejnavne i Frederikssund Kommune”.

Inddragelse

Bygherre har haft udskrevet en navnekonkurrence blandt beboerne i ejendommene på Falkenborgvej samt de ansatte i firmaet, med henblik på at få fundet et nyt vejnavn.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Oversigtsplan, nye vejnavne til bebyggelser på Falkenborgvej og Kocksvej

Resume

Administrationen har udarbejdet et forslag til ændret administrationspraksis for sekundære bygninger i sommerhusområder. Plan og teknik skal tage stilling til hvordan ændret praksis skal være fremadrettet. Det er en forudsætning for ny praksis, at det rekreative grønne præg for sommerhusområderne fortsat bliver bevaret.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Give tilladelse til få, små og lave sekundære bygninger i skelbræmmen i sommerhusområder uden lokalplan.

Beslutning

Godkendt. Udvalget ønsker en evaluering af praksis om 1 år.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Plan og teknik har på mødet 2. november 2022 (sag 185) drøftet administrationspraksis for sekundære bygninger i sommerhusområder, hvor der ikke er en lokalplan. Plan og teknik har ønsket et forslag til ændret fremadrettet praksis.

Et sommerhusområde er kendetegnet ved at have et rekreativt præg, og som adskiller sig fra fx et parcelhuskvarter. Det betyder i praksis, at grundene er større, der må bygges mindre og lavere og der er en større afstand til naboernes bygninger. I et sommerhusområde er der således mere plads til natur på grundene og imellem grundene. Sekundære bygninger (fx udhus, carport, drivhus) tæt ved naboskel påvirker det rekreative præg. Der er ikke nogen grænse for, hvornår et sommerhusområde fremstår rekreativt eller har karakter af et parcelhuskvarter. Det er en konkret vurdering fra område til område.

Administrationen har en praksis for at håndhæve afstandsbestemmelserne til naboskel, for at sikre de grønne kiler mellem sommerhusgrundene. Få og mindre sekundære bygninger i skelbræmmen (afstanden mellem 0-2,5 m fra naboskel) vil fortsat kunne give et sommerhusområde et rekreativt præg. Men jo flere bygninger, der placeres i skelbræmmen, jo mere forsvinder det rekreative grønne præg. En ændres praksis vil fremadrettet ændre udtrykket i sommerhusområderne.

Forslag til ændret praksis

En fremtidig administrationspraksis kunne derfor være tilladelser til få, små og lave sekundære bygninger i skelbræmmen i sommerhusområderne. Herved vil de grønne kiler i bred udstrækning blive friholdt, ved at der ikke bygges mange og større bygninger tæt ved naboerne. En mere lempelig praksis skal kunne begrundes fagligt.

Det er administrationens vurdering, at hvis der gives tilladelse til flere og større bygninger i skelbræmmen, vil det rekreative grønne præg i sommerhusområderne forsvinde med tiden. Hvis der ønskes flere og større bygninger i sommerhusområderne skal dette indarbejdes i en lokalplan for de enkelte sommerhusområder. Det er en forudsætning for ny praksis, at det rekreative grønne præg for sommerhusområderne fortsat bliver bevaret.

Tilladelse til sekundære bygninger i skelbræmmen betyder, at administrationen skal vurdere om de sekundære bygninger er til gene på ejendommen og for omkringliggende ejendomme. Vurderingen skal indeholde en konkret vurdering af skygge- og indbliksgener, vurdering om parkerings-, adgangs- og friarealer er tilstrækkelige og om projektet er sædvanligt i kvarteret. På baggrund af denne helhedsvurdering kan administrationen give eller nægte en byggetilladelse.

En helhedsvurdering er altid et konkret skøn af den enkelte bygning og ejendom. Det er ikke lovligt at sætte skøn under regel. Det er derfor ikke muligt at beslutte, at fx alle drivhuse med en bestemt størrelse og højde kan tillades. Det er heller ikke muligt at beslutte hvilken udformning og materialevalg de sekundære bygninger skal have. Fx kan en carport med tiden ombygges til en garage eller udhus uden at det kræver en byggetilladelse. Det er heller ikke muligt at fastsætte et bestemt antal på de sekundære bygninger i skelbræmmen.

Betydning for borgerne

Tilladelse til at bygge få enkelte små og lave bygninger i skelbræmmen indtil 2,5 meter fra naboskel vil fortsat give borgerne en oplevelse af et sommerhusområde, hvor der er plads til grønne områder, dog med en vis sandsynlighed for byggeri i skelbræmmen. Denne administrationspraksis imødekommer den virkelighed, at rigtig mange sommerhusgrunde allerede har eksisterende mindre bygninger nærmere naboskel end 2,5 meter, og hvor der endnu ikke er givet eller nægtet en byggetilladelse.

Den valgte praksis vil betyde, at administrationen vil kunne lovliggøre flere bygninger i skelbræmmen med en byggetilladelse. På den anden side vil konsekvensen være, at der med tiden vil blive opført flere sekundære bygninger i skelbræmmen. Ejendomme med for mange eller for store sekundære bygninger i skelbræmmen, vil fortsat få påbud om at nedrive bygningerne. Nogle borgere vil opleve, at de tidligere har nedrevet en bygning i skelbræmmen, som de nu vil kunne få byggetilladelse til. Dog vil en ændret praksis betyde færre påbudssager om at nedrive allerede opførte bygninger i skelbræmmen.

Administrationen vil have sværere ved at vejlede borgerne om, hvad de kan forvente at få tilladelse til og må tåle fra nærliggende naboer, da det kommer an på et konkret skøn af bygningernes antal, størrelse, højde og afstand til skel.

Selvom administrationspraksis bliver ændret, vil der fortsat være sagsbehandling med de mange sager om lovliggørelse. Sagsbehandlingstiden på byggesager om lovliggørelse vil ikke blive ændret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - sekundære bygninger i skelbræmmen.pdf

Resume

Jægerspris og Skibby genbrugspladser skal opgraderes, både miljøteknisk og i forhold til arbejdsmiljø og serviceniveau. Administrationen samarbejder med I/S Vestforbrænding om udformning og prisoverslag. Udvalget skal træffe beslutning om at igangsætte projekteringsdelen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Bevilge og afsætte rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. til projektering af opgradering af Jægerspris og Skibby genbrugspladser.
2. Rådighedsbeløbet på 1,5 mio. kr. på anlægsprojektet frigives.

Supplerende indstilling til mødet den 1. februar 2023:

Eller:

3. Bevilge, afsætte og frigive rådighedsbeløb på 5,8 mio. kr. til projektering og udførelse af delprojekterne vedr. ny mandskabsbygning på Jægerspris genbrugsplads og ny lagerbygning på Skibby genbrugsplads.

Historik

Sagen har tidligere være drøftet i Teknisk udvalg, og dette dagsordenspunkt er en opfølgning på beslutning truffet på udvalgsmøde den 09-09-2020 (127. Lukket punkt).

Beslutning fra Plan og teknik, 11. januar 2023, pkt. 4:

Udsat. Udvalget ønsker afdækket muligheden for opsætning af mandskabsvogne eller lign. med henblik på opgradering af medarbejderfaciliteter hurtigst muligt.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales med den bemærkning, at indstillingspunkt 1 og 2 reduceres med det modsvarende projekteringsbeløb, som er indeholdt i indstillingspunkt 3.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Begge genbrugspladser har nået en alder, hvor bygninger og anlæg fremstår slidte og utidssvarende.

Skibby genbrugsplads er etableret i 1990 og udvidet i 1992. Jægerspris genbrugsplads er etableret i 1994. Begge pladser er løbende vedligeholdt, men der er ikke foretaget grundlæggende fornyelser af bygninger og anlæg.

Administrationen har gennemført en miljøteknisk tilstandsvurdering med udgiftsoverslag til forsvarlig stand for Jægerspris og Skibby genbrugspladser. I tilstandsvurderingen er det konstateret, at der er forhold, der ikke kan leve op til standardvilkårene for genbrugspladser. Tilstandsvurderingen er vedlagt sagen i bilag 1A og 1B. Miljømyndigheden er underrettet om resultaterne af gennemgangen.

Sammen med I/S Vestforbrænding, der driver pladserne for kommunen, har administrationen foretaget en gennemgang af bygninger og arealer for andre forhold, som det i længere tid har været relevant og nødvendigt at renovere af hensyn til arbejdsmiljøforhold og besøgsforhold. Gennemgangen er vedlagt i bilag 2.

Resultatet af de to vurderinger viser, at der er et betydeligt behov for investeringer. Der er et samlet overslag på ca. 11,4 mio. kr. for at bringe pladserne på et tidssvarende og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt niveau. Heraf er de samlede projekteringsudgifter vurderet til at udgøre ca. 1,5 mio.

3F Frederiksværk-Frederikssund har i 2022 udtrykt bekymring om arbejdsmiljøet på Jægerspris og Skibby genbrugspladser. Generelt er det I/S Vestforbrænding, der har ansvar for overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen. Frederikssund Kommune ejer bygningerne og skal derfor sikre standen af disse, så det er muligt for I/S Vestforbrænding at overholde lovgivningen. Så vidt Frederikssund Kommune er orienteret, har der ikke været konkrete sager om, at arbejdsmiljøforholdene ikke er overholdt.

Opførsel af ny mandskabsbygning på Jægerspris genbrugsplads vurderes at være det mest presserende delprojekt i forhold til arbejdsmiljø (se bilag 2, s. 1 - 3 for beskrivelse af forholdet), og der er lavet et prisoverslag dertil på ca. 3,2 mio. kr. medregnet i det samlede prisoverslag jf. bilag 3.

Når resultatet af projekteringen foreligger, fremlægger administrationen en ny sag om anlægsbevilling til gennemførelse af opgradering af de to genbrugspladser.

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 1. februar 2023

Mandskabsfaciliteter på Jægerspris genbrugsstation

Den oprindelige mandskabsbygning blev i 2020 erstattet af skurvogne, som skulle tjene som midlertidig løsning på en akut situation med vandskade (jf. bilag 2). Det er således midlertidigt opsatte skurvogne med utilstrækkelige faciliteter, som ønskes erstattet med en permanent og arbejdsmiljørigtig bygning. Der er i den forbindelse indhentet tilbud på en pavillonbygning, som vil være relativt hurtig at opføre.

Den anslåede projekteringsudgift på 1,5 mio. kr. udgør ca. 15 % af de samlede anslåede omkostninger for opgradering af de to genbrugsstationer, herunder både bygninger (lagerhal i Skibby og ny mandskabsbygning i Jægerspris) og tekniske anlæg for at forbedre arbejdsmiljøforhold og miljøtekniske forhold. De 15 % er et skøn baseret på erfaringer fra lignende projekter, og indeholder desuden omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale. Der lægges op til i første omgang at udføre projektering af alle delprojekter for dernæst at beslutte en prioriteringsrækkefølge og udarbejde en tidsplan. Når den samlede projektering er gennemført, vil omkostningerne forbundet med de enkelte aktiviteter og delopgaver naturligt kunne bruges i den videre prioritering og beslutningsproces. Bilag 4 (supplerende) indeholder en beskrivelse af, hvad projektering forventes at indeholde.

Et alternativ forslag:

Et alternativ til ovenstående model er i første omgang at fokusere på arbejdsmiljøforhold (vedr. bygninger) og lade beslutning om opgradering af anlæg og miljøtekniske forhold ske ved behandling af særskilt sag. I så fald foreslår administrationen, at der træffes beslutning om at igangsætte projektering af følgende:

• Nedtagning af eksisterende mandskabsvogne på Jægerspris genbrugsplads samt opførsel af ny mandskabsbygning
• Nedtagning af eksisterende lagerbygning på Skibby genbrugsplads samt opførsel af ny lagerbygning

Bilag 5 (supplerende) indeholder prisoverslag for disse delprojekter. Det samlede prisoverslag for de to delprojekter er på 5,8 mio. kr., herunder 0,7 mio. kr. til projektering. Administrationen anbefaler i denne henseende frigivelse af det samlede beløb, dvs. både bevilling til projektering og udførelse af arbejdet. Sagen er derfor suppleret med yderligere et indstillingspunkt (indstillingspunkt 3).

Inddragelse

Kommunen er i tæt dialog med Vestforbrænding om sagen.

Økonomi

Alt efter hvilket indstillingspunkt der vælges, gives der et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. eller 5,8 mio. kr. I begge tilfælde indstilles at rådighedsbeløbene frigives, til projektering af opgradering af Jægerspris og Skibby genbrugspladser.

Da der er tale om et brugerfinansieret anlægsprojekt, vil dette ikke påvirke anlægsrammen. Ligeledes vil den likviditetsmæssige effekt blive udlignet over tid, idet der på det takstfinansierede område skal være balance mellem udgifter og indtægter. Dermed vil en stigning i udgifterne, føre til en stigning i taksten, som vil medføre en stigning i indtægterne.

Bilag

• Bilag 1A Skibby og Jægerspris GBS (miljøteknisk vurdering)
• Bilag 1B Skibby og Jægerspris GBS (miljøteknisk vurdering - tillæg)
• Bilag 2 Opgradering af Jægerspris og Skibby genbrugsstationer (notat fra VF)
• Bilag 3 Budget
• Bilag 4 (supplerende) Projektering
• Bilag 5 (supplerende) Budget - kun bygninger

Resume

Plan og teknik har anmodet om status vedr. PFAS. Der er meget fokus på PFAS-stoffer både i Frederikssund Kommune og på nationalt plan, hvorfor resultater af prøver for PFAS-stoffer kommer ind løbene til kommunen. Sagen omhandler aktuel viden og status for PFAS-stoffer i grundvand og drikkevand i Frederikssund Kommune. Sagen er første ud af tre sager, som samlet giver status for PFAS på udvalgets myndighedsområder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Den 21. maj 2021 udsendte Miljøstyrelsen et brev til miljømyndighederne vedr. drikkevand, overfladevand, jord, jordforening, udledning af spildevand mv. i alle kommuner og regioner. Brevet blev udsendt kort efter en konkret sag fra Slagelse Kommune, hvor der på Korsør Rensningsanlæg blev målt høje koncentrationer af PFOS. I brevet henviser Miljøstyrelsen til lovgivningen og påpegede at de nødvendige rammer er på plads, og opfordrer samtidig myndighederne til at iværksætte de tiltag, der er nødvendige for at sikre, at de seneste konstaterede PFOS-forurening, som har vidtrækkende konsekvenser for både miljøet og befolkningen i det lokale område, ikke gentager sig. PFAS er en fællesbetegnelse for flere PFOS-lignende stoffer, der alle er svært nedbrydelige, og de akkumuleres i kroppen. Der er mistanke om flere helbredseffekter. Dette var begyndelsen til et landsdækkende fokus på kildeopsporing af PFAS-stoffer og førte til fund af perfluorstof (PFOS) i høje koncentrationer i overfladevand, slam og græssende kreaturer i tilknytning til nogle konkrete arealer, der anvendes, eller havde været anvendt, til brandøvelser.

Frederikssund Kommune har siden 2021 indarbejdet analyser for PFAS i analyseprogrammerne for drikkevand (siden 2019), spildevand, affald/deponier, miljø, og jord. Sideløbende har der været fokus på at kortlægge brugen af PFAS-stoffer og afdække om PFAS-stoffer kan udgøre en forurenings trussel ift. miljøet og menneskers sundhed. I første omgang undersøgte kommunen og Region Hovedstaden om beredskabet og Forsvaret havde benyttet brandhæmmende skum med indhold af PFAS-stoffer på deres arealer til uddannelse og træning af personel. I følge Forsvaret har PFAS-stoffer ikke været benyttet på Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, og i følge beredskabets egen kortlægning har brandhæmmende skum kun været brugt i meget ringe grad på deres arealer i Frederikssund Kommune. Beredskabet har aldrig haft en øvelsesplads i Frederikssund Kommune.

Miljøstyrelsen har desuden anmodet kommunerne om at få udtaget prøver ved deres badevandsstationer i sommeren 2022 for indholdet af 4 PFAS-komponenter: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Kommunen har udtaget prøver udvalgte steder langs kysten og orienteret Klima, natur og energi om de samlede analyseresultater for badevand i 2022 den 4. oktober 2022, pkt. 105.

Denne sag uddyber status for PFAS i Frederikssund Kommune på grundvand og drikkevand. De følgende to sager giver status for dels spildevand og slam, dels deponier.

Bilag 1 er oversigt over resultaterne af prøver for PFAS-stoffer drikkevand, grundvand og råvand. Grænseværdier kan ses i bilag 1 og resultaterne er markeret med farverne: grøn = ingen fund under detektionsgrænsen, gul = fund under grænseværdi og rød = fund over grænseværdi.

Nye skærpede krav til test af drikkevand

En ny drikkevandsbekendtgørelse fra 2022 skærper kravene til testning for summen af de 4 PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). Alle almene vandværker (mere end 9 forbrugere) havde frist for at teste efter de nye regler inden den 21. november 2022, og alle ikke-almene vandforsyninger, som leverer vand til 2 til 9 forbrugere/husstande eller har offentlig eller kommerciel aktivitet (udlejning, bed and breakfast, ansatte mv.), har frist til at udtage prøver den 1. marts 2023. Det nye er dels at de ikke-almene vandværker nu også skal teste vandet, dels at alle prøver for PFAS-stoffer skal analyseres med den nye lave detektionsgrænse (grænse for om man kan måle tilstedeværelsen af et stof med en given analysemetode).

Alle almene vandværker i Frederikssund Kommune har udtaget prøver af PFAS-stoffer i drikkevandet med den lave detektionsgrænse. Der er enkelte steder konstateret PFAS-stoffer, men ikke over grænseværdien for drikkevand. Det samme gør sig gældende for råvand fra kildepladserne, som leverer råvand til almene vandværker til produktion af drikkevand. Hvis vandværket konstaterer overskridelser af grænseværdierne skal drikkevandet bringes til at overholde kvalitetskrav hurtigst muligt og uden unødig forsinkelse. Dette kan ske ved fx at lukke den forurenede boring, opblande drikkevandet med mere rene kilder, som fx andre boringer, eller nødforsyning til andet vandværk, så grænseværdien overholdes.

Frederikssund Kommune er i gang med at lokaliserer de ikke-almene vandforsyninger, der er underlagt de nye krav. Lokaliseringen sker ved at sammenholde oplysninger fra BBR, CVR, boringer og folkeregistret mv. De pågældende lodsejere får så hurtigt som muligt udsendt breve om de nye krav, som kan betyde en ny stor regning for helt små virksomheder. Lokaliseringen samt opfølgning på overholdelse af kravet, analyseresultater mv. er en ny stor opgave for administrationen.

Disse nye analyseresultater kommer til at give et mere geografisk detaljeret billede af PFAS i drikkevand og dermed i grundvandet i kommunen. Der har i 2022 af andre årsager været udtaget én analyse for PFAS-stoffer hos en enkeltindvinder (ejendom/husstand med egen boring, som kun forsyner sig selv til husholdsbrug), hvor der er konstateret fund af flere PFAS-stoffer over grænseværdien og flere pesticider over grænseværdien. Kommunen er sammen med Skibby Vandværk og ejere af ejendommen i dialog om en (økonomisk) gangbar løsning, hvor Skibby Vandværk kan forsyne ejendomme med tilfredsstillende drikkevand, som overholder grænseværdien i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed. Administrationen forventer på denne baggrund, at finde flere geografiske områder med fund af PFAS i drikkevandet.

Enkeltindvindere og små vandforsyninger, som i den konkrete sag, er ikke underlagt en obligatorisk kontrol af miljøfremmede stoffer (fx PFAS, pesticider mv.). Kontrollen af deres drikkevand er derfor op til den enkelte ejer/bruger at foranstalte og bekoste. Dette sker stort set kun i forbindelse med salg af en ejendom. De nye analysekrav giver ikke et samlet billede af om flere husstande i landområderne i Frederikssund Kommune er forsynet med drikkevand, som kan udgøre sundhedsmæssig risiko.

Frederikssund Kommunes aktuelle vandforsyningsplan består af planer fra de fire tidligere kommuner og tager derfor ikke højde for de nye udfordringer med at forsyne de mange ejendomme på landet med en tilfredsstillende drikkevandskvalitet fx fra drikkevand fra almene vandværker. Ikke alle vandværker har nødforsyning fra andet vandværk, eller mulighed for at lukke en boring hvis de kun har én boring, eller boringerne ligger meget geografisk tæt og derfor oppumper samme vand.

Udvikling af rensemetoder til rensning for PFAS-stoffer i drikkevand er i fuld gang i Danmark. Der er tre kendte metoder, der i praksis kan anvendes til rensning for PFAS-stoffer i drikkevand: aktivt kulfilter, ionbytning/ resin og membranfiltrering. Alle koster mellem 1-5 kr./m³.Meget tyder på, at kul evt. suppleret med resin er den bedste løsning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1, resultater af PFAS-stoffer i drikkevand, råvand og grundvand

Resume

Plan og teknik har anmodet om status vedr. PFAS. Denne sag er en af tre sager om PFAS omhandlende spildevand fra renseanlæg og spildevandsslam. Sagerne giver samlet en aktuel status for PFAS på udvalgets myndighedsområder. Se introduktion i sagen om drikkevand.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Der er endnu ikke fastlagt grænseværdier for PFAS i spildevand fra renseanlægMiljøstyrelsen har ikke fastsat en grænseværdi for indhold af PFAS-stoffer i spildevand, som ledes fra renseanlæg. Der er derfor ikke fastsat krav for udledning af PFAS-stoffer i spildevand fra de seks offentlige renseanlæg i de gældende udledningstilladelserne for renseanlæggene. Kommunen får derfor en ny opgave med at revidere udledningstilladelserne med kravværdier til PFAS, når grænseværdierne er blevet fastlagt.

Novafos valgte i 2022 på baggrund af konkrete fund i Mølleå systemet at få foretaget en enkelt analyse af PFAS-stoffer i udløbene fra Novafos’ renseanlæg herunder de seks offentlige renseanlæg i Frederikssund Kommune. Resultaterne kan ses i bilaget, men da der ikke er fastsat nationale krav, er det ikke muligt at vurdere om analyseresultater i Frederikssund Kommune overholder et bestemt udledningskrav.

Slangerup renseanlæg udleder til vandløbet Græse Å, mens Frederikssund, Tørslev, Neder Dråby og Hyllingeriis renseanlæg udleder direkte til Roskilde Fjord. Vejleby renseanlæg udleder direkte til Isefjord. De målte koncentrationer af PFAS-stoffer udledes direkte til de nævnte vandmiljøer.

På lang sigt skal det afdækkes, om det er muligt at finde kilderne til PFAS forurening i overfladevand og spildevand eller det bliver teknisk/økonomisk muligt at rense for stofferne på renseanlæg eller inden udledning til recipient. Frederikssund Kommune er ikke bekendt med, at renseanlæggene er designet til at kunne rense spildevandet for PFAS-stoffer. Der er enkelte firmaer, som afprøver metoder til rensning af spildevand for PFAS.

Kommunen er blevet oplyst af Miljøstyrelsen, at de vejledende benytter grænseværdier fastsat for PFAS-stoffer i grundvand i deres tilsyn på udledninger af spildevand. Alle de offentlige renseanlæg overholder grænseværdien for summer af de 22 PFAS-stoffer, men ingen overholder grænseværdien for summen af de fire PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS).

Der er fastlagt et miljøkvalitetskrav i EU for PFOS i kystvand. Alle analyser fra renseanlæggenes udløb viste en PFOS-koncentration over grænseværdien.

Der er ikke foretaget analyser af PFAS-stoffer for de større private renseanlæg over 30 PE i kommunen (fx Kyndbyværkets renseanlæg, Kulhuse camping og Baunehøj Efterskole).

Enkelte overskridelser af vejledende grænseværdier for spildevandsslam

Miljøstyrelsen sendte den 15. oktober 2021 brev til samtlige kommuner med oplysninger om de vejledende grænseværdier for spildevandsslam, der tager udgangspunkt i det opdaterede jordkvalitetskriterium fra juli 2021. Efter den 15. oktober 2021 har Frederikssund Kommune bedt om analyser for PFAS, inden vi giver tilladelse til udspredning. Hvis indholdet af PFAS er større end den vejledende grænseværdi, er det kommunens vurdering, om der er tale om en væsentlig mængde, jf. slambekendtgørelsens § 7.

Frederikssund Kommune giver kun tilladelse til at sprede spildevandsslam på marker i kommunen, hvis grænseværdierne er overholdt. Dette sker uanset, om slammet kommer fra kilder i egen eller andre kommuner. Miljøstyrelsen har oplyst, at der arbejdes på, at spildevandsslam med PFAS ikke må spredes på landbrugsjord, uanset mængde, da der kan ske en ophobning af PFAS i jorden og der kan ske udvaskning til vandløb mv. Der er endnu ikke nationalt en afklaring af, hvordan slammet ellers kan bortskaffes.

Grænseværdierne er overskredet for et enkelt parti slam fra Frederikssund Renseanlæg. Slammet i bedene i Slammineraliseringsanlægget ved Slangerup Renseanlæg kan heller ikke overholde grænseværdierne. Slammet fra begge steder bliver opbevaret på stedet, indtil der er afklaring af, hvordan slammet kan bortskaffes.

Bilag 1 og 2 er oversigter over resultaterne af prøver for PFAS-stoffer spildevand og spildevandsslam. Resultaterne er markeret med farverne: grøn = ingen fund under detektionsgrænsen, gul = fund under grænseværdi og rød = fund over grænseværdi.

Inddragelse

Inddragelse er ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 og 2, PFAS-stoffer i spildevand og spildevandslam fra rensningsanlæg og afværgevand til recipient

Resume

Plan og teknik har anmodet om status vedr. PFAS. Denne sag er en af tre sager om PFAS omhandlende affaldsområdet (deponier). Sagerne giver samlet en aktuel status for PFAS på udvalgets myndighedsområder. Se introduktion i sagen om drikkevand.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune ejer fire deponier, som alle monitoreres. Fra 2022 er fortaget ekstra prøvetagning til analyse for PFAS, hvilket Miljøstyrelsen har opfordret til. Status er som følger:

Lystrupvejens Fyldplads (Slangerup): Der er i afværgeboring påvist en mindre overskridelse af grundvandskriteriet svarende til, hvad der findes i grundvandet flere steder. For at vurdere om PFAS-niveauet skyldes andre kilder eller er relateret til fyldpladsen er supplerende grundvandsprøver planlagt i området. Prøvetagning af grundvand vil ske i løbet af 2023.

Ørnesten (Frederikssund) og Maglegård (Skibby) lossepladser: Der er i perkolatvandet påvist PFAS-værdier over grundvandskriteriet. Det er planlagt analyser af grundvandprøver fra begge lossepladser for at undersøge, om PFAS-forureningen har spredt sig til grundvandet. Prøvetagning af grundvand vil ske i løbet af 2023.

Kromjordsdepotet (Østersvej, Frederikssund): Der blev også her påvist PFAS i perkolatet, men ikke på et niveau der er højere, end at det som vanligt kan afleveres til Frederikssund renseanlæg. Der bliver løbende udtaget prøver af perkolatvandet, som opsamles i en lukket tank. Prøverne vil fortsat blive analyseret for PFAS.

Frederikssund Kommune har kendskab til, at der er konstateret PFAS i spildevandet (perkolat) fra sigterestdepotet, Vestforbrænding, Strandvangen 15. Spildevandet ledes til Frederikssund Renseanlæg.

I forbindelse med en forureningsundersøgelse ved Frederikssund Lystbådehavn på Kalvøvej 15-17 i Frederikssund er der konstateret indhold af PFAS i grundvandet, der overskrider grundvandskvalitetskriterierne. Arealet blev anvendt som losseplads fra 1940'erne til 1970'erne.

Region Hovedstaden har ved forureningsundersøgelser på flere adresser analyseret for PFAS. Der er konstateret overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne på Industrivej 7-9 i Skibby, hvor der tidligere har været blandt andet lakering, sprøjtemaling og oplag af kemikalier.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

De nye affaldsordninger trådte i kraft den 1. maj 2022 for hovedparten af boligerne i Frederikssund Kommune. Denne sag giver en status efter ca. 8 måneders drift af de nye affaldsordninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune indførte pr. 1. maj 2022 nye henteordninger ved alle former for boliger, herunder også sommerhuse. Dette skete som led i den nationale strømlining af kommunernes affaldsordninger, hvor alle kommuner skal sikre deres borgere samme sorteringsmulighed ved boligen. Denne sag giver en status efter 8 måneders drift af den nye affaldsordninger og skal ses i forlængelse af den orientering, som administrationen gav på mødet i Plan og teknik i juni 2022.

Fra maj 2022 har langt hovedparten af husstandene i kommunen haft mulighed for at sortere plast, mad- og drikkekartoner, glas, papir, metal, pap, madaffald og restaffald i beholdere ved boligen. Det er desuden muligt at aflevere farligt affald i en rød miljøboks.

Særligt set i forhold til de meget stramme tidsfrister for udrulning af nye affaldsordninger er det administrationens overordnede vurdering, at implementeringen er forløbet godt, og der er fundet gode og brugbare løsninger ved langt de fleste husstande. Evaluering af de første 8 måneder med de nye affaldsordninger findes i bilag til nærværende sag.

Administrationen er fortsat i gang med at få de sidste boligforeninger på plads, hvor der er særlige udfordringer. Dialogen med boligforeninger om at finde de bedst mulige løsninger inden for de givne lovgivningsmæssige, fysiske og udbudsmæssige rammer forventes langt de fleste steder afsluttet inden sommerferien 2023. Det vil dog især i nogle sommerhusområder være vanskeligt at nå at finde brugbare løsninger inden for de næste par måneder.

Det videre arbejde

Med udrulningen af de nye indsamlingsordninger er flere af initiativerne i kommunens affaldsplan helt eller delvist gennemført. Det drejer sig om indsatsen for at øge indsamlingen af papir, plast, metal og glas fra husstande, indsamling af farligt affald fra husstande samt forbedret sortering af affald i kommunale institutioner og virksomheder.

Når der foreligger nye tal for indsamlede mængder, og de nye ordninger har fungeret i en længere periode med eventuelle nødvendige individuelle justeringer, er det muligt at vurdere, om de indførte ordninger fungerer efter hensigten. Det vil derfor være naturligt at evaluere ordningerne og evt. justere regulativet på dette grundlag. Administrationen foreslår, at denne evaluering igangsættes, når de nye ordninger har fungeret et år.

Efterhånden som driften af de nye indsamlingsordninger falder på plads, planlægger administrationen yderligere kommunikationsindsatser, der sigter på løbende at forbedre og justere information til borgerne om sortering og behandling af det indsamlede affald.

Administrationen vil desuden i løbet af foråret have fokus på, hvorvidt den ændrede fordeling af affaldsgebyrer for boliger med fælles minicontainere bør give anledning til overvejelser omkring en eventuel justering af fordelingen af omkostninger mellem boliger med beholdere ved hver husstand og boliger med fælles beholdere.

Inddragelse

Boligselskaber og boligforeninger har været og er inddraget i tilpasning af affaldsløsningen i egne bebyggelser.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat om status efter de første 8 måneders drift af nye affaldsordninger

Resume

Der er gennemført en parkeringsanalyse for centrale byområder i Frederikssund By. Der orienteres med denne sag om de vigtigste konklusioner i analysen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

I budget 2022 blev der afsat midler til analyser, som skulle danne grundlaget for en helhedsplanlægning for Frederikssund Bymidte. Der er nu gennemført en parkeringsanalyse for centrale byområder i Frederikssund og indenfor de nærmeste måneder gennemføres en detailhandelsanalyse for hele kommunen, som også vil være et vigtigt grundlag for en helhedsplanlægning i Frederikssund Bymidte. Parkeringsanalysen er vedlagt som bilag 1.

Parkeringsanalysen viser, at der generelt er et stort overskud af P-pladser i bymidten. På en almindelig hverdag er kun 43 % af P-pladserne optaget i det hårdest belastede tidsrum mellem kl. 12 og 13 og om lørdagen er 39 % af pladserne optaget i den mest belastede time mellem kl. 12 og 13. Særligt ved Sillebroen, parkeringspladsen ved S-togstationen og ved Føtex er der mange ledige pladser. Parkeringspladserne på Bløden med fri parkering har en høj udnyttelsesgrad på hverdage, men det er altid muligt at finde en ledig parkeringsplads på en af parkeringspladserne med tidsrestriktioner i nærheden.

For boligparkeringen viser registreringen, at der generelt er gode forhold. Den samlede udnyttelsesgrad er på 49 %. Der er dog områder i den nordlige del af analyseområdet, hvor det kan være svært at finde en P-plads på de parkeringspladser, der er opført til nye boligbyggerier. Det tyder på, at parkeringsnormen i disse områder bør hæves fra den gældende norm på 0,6 P-plads pr. bolig.

Parkeringsanalysen viser ikke mangel på cykelparkering i bymidten.

Administrationen forventer på baggrund af parkeringsanalysen at foreslå at øge parkeringsnormen for boliger i områderne vist på bilag 2 fra 0,6 til f.eks. 1,0. Dette kan ske i næste kommuneplan eller evt. via kommuneplantillæg, hvis der igangsættes nye boligbyggerier i området inden vedtagelsen af Kommuneplan 2025. Normen på 0,6 biler pr. bolig i bymidten anbefales fastholdt.

Parkeringsanalysen indikerer, at behovet for parkeringsrestriktioner på 1 og 2 timer er begrænset og i mange tilfælde kunne lempes til 3 timer. I det omfang parkeringspladserne er private kræver det naturligvis dialog med ejerne af P-pladserne.

Inddragelse

Ingen. Såfremt parkeringsnormer foreslås ændret via kommuneplan eller kommuneplantillæg vil der blive gennemført høringer i forbindelse med planændringerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Parkeringsanalyse Frederikssund Bymidte
• Bilag 2 Område hvor parkeringsnorm for boliger ændres

Resume

Plan og teknik orienteres i denne sag om byggesagsbehandlingstider i Frederikssund Kommune for fjedre kvartal 2022. Statistikken er udtræk af data fra ansøgningsportalen Byg og Miljø (BOM).

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

For byggesager i kommunerne, har Kommunernes Landsforening (KL) opsat fælles servicemål. Servicemålet beregnes som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra ansøgningen er fuldt oplyst. Det er ikke alle byggesager, der er omfattet af servicemål.

Administrationen udarbejder hvert kvartal en opgørelse over sagsbehandlingstider på byggesager, der er omfattet af servicemål. Opgørelsen er vedlagt som bilag. Opgørelsen viser antallet af afgjorte sager, den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og procentandel af sager der opfylder KL´s servicemål for forskellige sagstyper.

Administrationen har i kvartalet afgjort 28 sager, der er underlagt servicemål fra KL. Frederikssund Kommune overholder servicemålene i 8 sager.

Den lange sagsbehandlingstid på nogle byggesager afspejler, at administrationen er i gang med at afvikle ældre byggeansøgninger, samt behandler byggesager, der ikke er omfattet af servicemål. Dette trækker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op. Lang sagsbehandlingstid på nogle byggesager kan også skyldes manglende faseregistreringer i BOM.

Status på byggesager

Der er i 2022 modtaget 660 sager via Byg og Miljø (BOM). Ud over sagerne, der kommer ind via BOM, modtager administrationen også andre sager, der kræver sagsbehandling. Det kan være klager, sager om ukendte bygninger, sager i landzone, beskyttelseslinjer, udstykninger, arealoverførsel, rettelser i BBR etc.

Antallet af byggeansøgninger har igennem de sidste par år været stigende. Antallet af byggeansøgninger er faldende.

I ansøgningsmodulet Byg og Miljø (BOM) er der i alt 448 igangværende sager pr. 31. december 2022, der afventer en sagsbehandling. 250 af disse sager er omfattet af servicemål.

Administrationen prioriterer sagsbehandling af byggeansøgninger i erhvervsområderne samt nybyggeri af enfamiliehus højt. Sager, hvor borger har opført en bygning uden byggetilladelse og som ønsker at få behandlet byggesagen, vil få en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Ventetiden kan være flere år. Administrationen har fået flere henvendelser fra borgere, der ønsker at opdatere BBR. Henvendelserne er en følge af udsendt varmebrev og ny ejendomsvurdering. Generelt modtager administrationen ca. 20 henvendelser om ugen, men dette antal er steget til ca. 120 henvendelser. Administrationen har 10 dage til at behandle disse sager.

Administrationen har i 2022 været udfordret med personaleressourcer. Flere erfarne byggesagsbehandlere er stoppet og nye mindre erfarne sagsbehandlere er startet. Det betyder, at sagsbehandlingstiden er blevet nedsat, da erfarne byggesagsbehandlere er hurtigere til at behandle byggesager end de nye sagsbehandlere. Desuden tager det tid at oplære nye byggesagsbehandlere til sagsbehandlingen. Denne tid er gået fra byggesagsbehandlingen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udvalgsbilag - Byggesagsbehandlingstider 4 kvartal 2022

Resume

Plan og teknik og Klima, natur og energi orienteres i denne sag om konkurrenceprogram, dommerkomité og bedømmelseskriterier for den kommende arkitektkonkurrence om Maritimt Center Frederikssund. Sagen behandles indledningsvist i Unge, fritid og idræt, inden den sendes til behandling i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Med denne beslutningssag skal udvalget Unge, fritid og idræt anbefale, at Byrådet godkender konkurrenceprogram, dommerkomité og bedømmelseskriterier for den kommende arkitektkonkurrence om Maritimt Center Frederikssund. Udvalget skal med sagen også anbefale, at de afsatte anlægsmidler frigives. Derudover skal Byrådet beslutte, hvorvidt realisering af visionsprojektet skal understøttes af en projektleder.

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Konkurrenceprogrammet godkendes.
2. Bedømmelseskriterierne godkendes.
3. Sammensætning af dommerkomité godkendes.
4. De afsatte anlægsmidler 8,560 mio. kr. frigives.
5. Der afsættes 0,750 mio.kr. årligt af den samlede projektsum til projektledelse af visionsprojektet.

Byrådet vedtog 15. december 2021 at igangsætte forberedelserne til en arkitektkonkurrence om Maritimt Center og at tilknytte en ekstern rådgiver som konkurrencesekretær.

Konkurrencesekretæren har i tæt samarbejde med brugerne og Administrationen udarbejdet et konkurrenceprogram for Maritimt Center. Konkurrenceprogrammet er det samlede materiale til arkitektkonkurrencen, som de konkurrerende teams baserer deres projektforslag på.

Konkurrenceprogrammet er vedlagt som bilag.

Visionsprojekt og basisprojekt

Konkurrenceprogrammet er baseret på fire hovedvisioner for Maritimt Center, behandlet af Byrådet på møderne 15. december 2021 og den 22. juni 2022 samt ved en temadrøftelse i Byrådet den 11. oktober 2022. Visionerne er udviklet sammen med de maritime foreninger og sigter mod at skabe et attraktivt havneområde for alle.

Konkurrenceprogrammet beskriver et visionsprojekt og et basisprojekt, som de konkurrerende teams skal give deres bud på.

Visionsprojektet skal udfolde de fire hovedvisioner:

• Byrummet helt ned til havnen: Maritimt Center og de tilstødende arealer åbnes op og bliver lettere tilgængelige fra Frederikssund by samt tilgængelig for alle borgere.
• Nytænkende maritime faciliteter: Samspillet mellem aktiviteter på land og i vand skal nytænkes. De nye faciliteter skal åbne sig op for alle forbipasserende, og der må gerne være fælles offentlige arealer i tæt sammenhæng med dedikerede foreningsarealer.
• En åben havn for alle: Lystbådehavnen råder over et stort areal, der i dag har den primære funktion at opbevare både. Arealet skal sættes i spil med henblik på at åbne området op for rekreative aktiviteter.
• En moderne bæredygtig havn: Frederikssund Lystbådehavn skal være en moderne og bæredygtig havn. Det betyder, at havnen skal drives med fokus på minimal miljøbelastning på Roskilde Fjord og at landarealerne bruges fleksibelt hele året.

Visionerne kan læses i deres helhed i vedlagte konkurrenceprogram.

Igennem arkitektkonkurrencen gives bud på, hvordan visionerne kan indfries for hele lystbådehavnens område i en sammenhængende og visionær plan. For at kunne indfri det fulde visionsprojekt kræver det yderligere bidrag fra fonde. I alt vurderes visionsprojektet at kunne gennemføres for 90-110 mio. kr.

Frederikssund Kommune har gode aktuelle erfaringer med at indgå i samarbejder med fonde om projekter, der er understøttet af en stor kommunal bevilling. På Willumsen Museum blev det muligt med fondsbevillinger i 2021-2022 på sammenlagt 36,5 mio. kr. og en kommunal bevilling på 41,2 mio. kr. at realisere en omfattende renovering og opgradering af museet.

Lokale og Anlægsfonden har allerede tilkendegivet deres engagement i Maritimt Center visionsprojektet med en fondsdonation på 15 mio. kr. Fondsdonation og bevillingskriterier behandles i særskilt sag på februar møderækken. Administrationen er i gang med at afsøge mulige samarbejder med flere fonde, der vil være med til at gøre visionsprojektet til virkelighed. Administrationen forventer, at fondsdialogen vil forløbe fra primo 2023 og frem til primo 2024.

Basisprojektet omfatter design, projektering og realisering af et nyt Maritimt Center med tilhørende udearealer og havnefaciliteter til de maritime foreninger. Basisprojektet løser de funktioner og behov de maritime foreninger har til basisfaciliteter. Basisprojektet, inkl. byggefaglig projektledelse, forventes løst inden for den afsatte kommunale bevilling på 51,5 mio. kr.

Projektledelse

Det er Administrationens vurdering, at visionsprojektet i sit omfang og kompleksitet nu har en størrelse, som kræver en fuldtids projektleder for at kunne realiseres. Disse ressourcer er ikke til stede i organisationen i dag. Det foreslås derfor, at der ansættes en projektleder til projektet, der bl.a. forestår samarbejdet med fonde, brugere, foreninger m.v. – altså hele den del, der ikke handler om basisprojektet. Udgifterne hertil anslås til at være ca. 0,750 mio. kr. årligt. Udgiften vil søges dækket af den fondsfinanciering, der skal etableres for at realisere visionsprojektet. Men da det er tvingende nødvendigt at projektlederen tilknyttes projektet i foråret 2023, vil udgiften i første omgang blive afholdt af den kommunale andel af den samlede projektsum.

Bedømmelseskriterier

For at afgøre hvem der vinder arkitektkonkurrencen, skal det på forhånd beskrives, hvilke kriterier der vurderes på og hvordan de vægtes. Dette for at give de bydende en forhåndsviden om, hvordan deres tilbud vil blive vurderet og vægtet.

Administrationen anbefaler nedenstående vægtning, hvor der lægges størst vægt på dét materiale, de konkurrerende teams udarbejder i forbindelse med konkurrencen. Herudover prioriteres pris, hvordan de vil gennemføre processen (f.eks. inddragelse af diverse aktører) samt hvilke medarbejdere de sætter på opgaven (organisation):

55 % Konkurrenceforslag

15 % Organisation

15 % Proces

15 % Pris

Dommerkomité

Til at bedømme de indkomne forslag nedsættes en dommerkomité. Dommerkomitéen har til opgave at udpege en vinder af arkitektkonkurrencen. Dommerkomitéen udarbejder en dommerbetænkning, som beskriver den fagligt funderede begrundelse for valg af vinderprojektet. Byrådet præsenteres for det vindende forslag samt dommerbetænkningen og skal herefter beslutte, om vinderprojektet skal realiseres. Det er Administrationens anbefaling, at brugere fra følgegruppen bliver repræsenteret i dommerkomitéen, ligesom det anbefales at Lokale og Anlægsfonden er repræsenteret.

Administrationen anbefaler, at dommerkomitéen består af henholdsvis en faglig del og en politisk del:

Faglig del:

To fagdommere

To brugerrepræsentanter

En repræsentant fra Lokale og Anlægsfonden

Fem faglige bygherrerepræsentanter

Politisk del:

Tre politiske repræsentanter: Borgmesteren og formandskab for udvalget for Unge, Fritid og Idræt.

Arbejdet tilrettelægges således, at den faglige del af komitéen vurderer de indkomne forslag med henblik på at reducere de forslag, der skal realitetsbehandles til 2-3 forslag. Herefter gennemfører den faglige del af komitéen en grundig faglig analyse og vurdering af de tilbageværende forslag, hvorefter den politiske del indtræder. Det endelige vinderforslag udvælges af den samlede komité bestående af både den faglige og den politiske del.

Myndighedsbehandling

Hvis Byrådet beslutter at realisere vinderprojektet vil der, for at kunne anlægge det vindende projektforslag, være en forudgående proces med myndighedsbehandling.

I forbindelse med projektering skal der parallelt udarbejdes en lokalplan for området og en miljøvurdering af planen og de enkelte anlægsprojekter, herunder konsekvensvurderinger for Natura2000 området. Myndighedsbehandlingen indebærer desuden blandt andet tilladelser knyttet til den forurenede jord, spildevandsløsning, byggeprojekter m.m.

Delelementer af projektet som udgravning af havnebassinet skal have en myndighedsgodkendelse fra Miljøstyrelsen og anlæggelse af den bølgebrydende flydebro yderst i havnebassinet skal have en myndighedsgodkendelse af Kystdirektoratet. Alle myndighedsgodkendelser er blevet vurderet af rådgivere i forundersøgelser.

Myndighedsbehandlingen er indregnet i projektets hovedtidsplan.

Tidsplan

Konkurrencen planlægges gennemført fra 6. marts til 30. juni 2023, med bedømmelse af de indkomne forslag fra medio juni og offentliggørelse af det vindende projekt primo juli.

Til august 2023 indstilles til Byrådet, at der indgås kontrakt med det vindende team. Godkendes dette påbegyndes projektering i september 2023. Vælger Byrådet ikke at påbegynde projektet honoreres det vindende team med 400.000 kr.

En detaljeret tidsplan er vedlagt som bilag.

Økonomi

Med denne sag anmodes om frigivelse af 8,560 mio. kr. til gennemførsel af arkitektkonkurrencen samt opstart af projektering.

Inddragelse

To følgegrupper har fulgt udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet. Den ene følgegruppe består af Frederikssund Lystbådehavn A.m.b.a., Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Roklub, Frederikssund Ungdomsskole og Spejderne Ege Division. Disse har indgået i tæt samarbejde med administrationen og konkurrencesekretæren om udvikling af visioner og konkurrenceprogram. Den anden følgegruppe består af øvrige aktører i området og omkring projektet, fx naboer, andre foreninger og havne. Disse er inddraget ved følgegruppemøder og løbende dialog.

Frederikssund Lystbådehavn A.m.b.a. er andelshaverforeningen, der driver lystbådehavnen. Andelshaverforeningen ser det som særdeles vigtigt, at det fulde visionsprojekt gennemføres. Lystbådehavnen udtrykker bekymring for, at havnen kun bliver en bedre og mere miljørigtig havn, hvis visionsprojektet udføres fuldt ud.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 8,560 mio. kr. til Maritimt Center, der søges frigivet i nærværende sag.

Bilag

• Forenklet hovedtidsplan 06.01.2023
• Konkurrenceprogram - Maritimt Center Frederikssund

Resume

Plan og teknik og Klima, natur og energi orienteres i denne sag om bevilling fra Lokale og Anlægsfonden til Maritimt Center Frederikssund samt de tilhørende bevillingskriterier. Sagen behandles indledningsvist i Unge, fritid og idræt, inden den sendes til behandling i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget en bevilling på 15 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden til Maritimt Center Frederikssund. Bevillingen er betinget af, at projektet lever op til en række bevillingskriterier. Byrådet skal godkende indtægtsbevilling og bevillingskriterier.

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Indtægtsbevilling på 15 mio. kr. og bevillingskriterier fra Lokale og Anlægsfonden godkendes.

Lokale og Anlægsfonden har tilkendegivet deres engagement i Maritimt Center visionsprojekt. Visionsprojektet er beskrevet i beslutningssag om konkurrenceprogram til Unge, fritid og idræt, Økonomiudvalg og Byråd på februar møderækken 2023.

Lokale og Anlægsfondens bestyrelse har besluttet at bevillige et etableringstilskud på 15 mio. kr. til visionsprojektet. Tilskuddet er afhængig af realisering af visionsprojektet til fulde.

Den indledende bevillingsskrivelse fra fonden er vedlagt som bilag.

Bevillingsskrivelsen beskriver Lokale og Anlægsfondens forventninger til, hvordan Maritimt Center Frederikssund lever op til visionerne om blandt andet bæredygtighed og adgang for flere borgere. Visioner som danner grundlaget for, at Lokale og Anlægsfonden vil støtte projektet.

Lokale og Anlægsfondens krav til indhold i visionsprojektet omfatter bl.a. forventninger til:

• Etablering af vinterhavn der sikrer, at minimum 2/3 af den eksisterende bådpark fremadrettet får permanent ophold på vandet.
• Etablering af et attraktivt landskabsprojekt på de frigivne landarealer.
• Etablering af bygningsfaciliteter der understøtter blå brugere, friluftsbrugere og ungesegmentet som i dag ikke benytter området.
• Sikring af en økonomisk ramme i projektet til landskabsprojekt og nye brugergrupper på mellem 8-10 mio. kr.
• En bæredygtig miljøstation og driftspraksis som sikrer, at der ikke udledes mikroplast eller giftstoffer i nærmiljøet.
• En samlet anlægsramme på 83,6 mio. kr. til at gennemføre Visionsprojektet, hvilket forudsætter, at der rejses yderligere medfinansiering.

Alle ovenstående elementer er indarbejdet i konkurrenceprogrammet.

Desuden ønsker fonden med tilsagnsskrivelsen at sikre, at visionerne for projektet efterleves også efter byggeriet er gennemført. Dette omhandler sikkerhed for, at drifts-, organiserings- og vedligeholdelsesplaner for det samlede maritime center og for Frederikssund Lystbådehavn samt fremtidig lejeaftale mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Lystbådehavn a.m.b.a. udarbejdes så visionerne for projektet fastholdes og gennemføres.

Det er almindelig praksis, at fonde opstiller krav til de projekter de støtter. Det gør de for at beskytte deres investering og for at sikre, at investeringen bruges i overensstemmelse med fondens formål og incitament for at yde støtten.

De endelige aftaler om betingelser for etableringstilskuddet skal indgås i forlængelse af, at vinderprojektet i arkitektkonkurrencen godkendes af Byrådet og af Lokale og Anlægsfondens bestyrelse i august 2023.

Inddragelse

To følgegrupper er tilknyttet Maritimt Center projektet. Den ene følgegruppe består af Frederikssund Lystbådehavn a.m.b.a., Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Roklub, Frederikssund Ungdomsskole og Spejderne Ege Division. Disse har indgået i tæt samarbejde med administrationen og rådgiver (konkurrencesekretær) om udvikling af det fulde visionsprojekt, som Lokale og Anlægsfonden ønsker at støtte.

Den anden følgegruppe består af øvrige aktører i området og omkring projektet, fx naboer, andre foreninger og havne. Disse er inddraget ved følgegruppemøder og løbende dialog.

Økonomi

Indtægtsbevillingen på 15,0 mio. kr. øger kommunens likviditet. Men øger isoleret set ikke kommunens adgang til at anvende bruttoanlægsudgifter udover de allerede afsatte 9,7 mio. kr. til Maritimt Center i 2023, idet bruttoanlægsudgifterne er underlagt en ramme i 2023 fastlagt i økonomiaftalen for 2023.

Bilag

• Bevillingsskrivelse_Frederikssund Maritime Center

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

• Frederikssund Kommune har pr. 1. januar 2023 indgået aftale med Kattens Værn om indfangning af vilde katte. Det sker som led i udmøntning af budgetaftalen for 2023. Kommunens borgere kan herved henvende sig direkte til Kattens Værn og få gratis hjælp til indfangning af katte, som de har mistanke om er vildtlevende katte. Ordningen er beskrevet på kommunens hjemmeside. Sommerhuskontaktudvalget er blevet orienteret på mødet i november 2022 om den kommende aftale.

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-3: Godkendt.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.