Plan og tekniks møde den 08. januar 2025

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte byudviklingsstrategien med målsætninger og virkemidler for den strategiske bymidteplanlægning i Frederikssund by, Slangerup, Jægerspris, Skibby og Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende forslag til byudviklingsstrategien med målsætninger og virkemidler fra strategisk bymidteplanlægning for Frederikssund By, Slangerup, Skibby, Jægerspris og Vinge.

Sagsfremstilling

Plan og teknik har på udvalgsmøde i november drøftet tredje tema under Kommuneplan 2025, Strategisk byplanlægning. Udvalget drøftede forslag til målsætninger og virkemidler for strategisk planlægning for udviklingen af byerne Frederikssund, Jægerspris, Slangerup, Skibby og Vinge. Plan og tekniks prioriteringer er indarbejdet i byudviklingsstrategien, som Byrådet drøftede på et temamøde den 27. november. Plan og teknik skal med denne sag træffe beslutning om byudviklingsstrategien med indarbejdelse af målsætninger og virkemidler fra strategisk bymidteplanlægning for Frederikssund By, Slangerup, Skibby, Jægerspris og Vinge.

Strategisk bymidteplanlægning

Kravet til strategisk bymidteplanlægning i kommuneplanen kommer af en nylig planlovsændring. Den strategiske bymidteplanlægning skal:

• Udarbejdes for byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.
• Udarbejdes i dialog med byens aktører.
• Angive overordnede målsætninger og virkemidler for udvikling i bymidterne.
• Tage stilling til placering af offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer og bygninger i bymidterne.

Administrationen har afholdt et bymidtemøde i hver af byerne Frederikssund, Jægerspris, Slangerup og Skibby. Deltagerne på bymidtemøderne har været aktører fra byerne, som på forskellig vis arbejder med og bidrager til at skabe liv og handel i bymidterne. Bymidtemøderne gav værdifulde input til, hvad der er vigtigt at arbejde med for at styrke og bevare byliv og handel i bymidterne.

Byudviklingsstrategien – Udvikling og grøn fremtid

Med byudviklingsstrategien sætter Byrådet den overordnede strategiske retning for, hvilke steder, kommunens ønsker, at byerne og landsbyerne skal være. Den handler om, hvordan vi skaber rammerne om det gode hverdagsliv, hvor og hvordan udviklingen af byerne og landsbyerne skal ske og hvordan vi arbejder med klimamål og med at fremme naturen og adgangen til den.

Byudviklingsstrategien i Kommuneplan 2025 bygger på byudviklingsstrategien i den nuværende kommuneplan. Det nye er indarbejdelsen og gennemskrivningen med kommunens klimamål fra Klimaplan 2045 samt den strategiske bymidteplanlægning, der særligt kommer til udtryk ved formuleringen af målsætninger og virkemidler for Frederikssund, Jægerspris, Slangerup, Skibby og Vinge.

Målsætninger og virkemidler for udvikling i Frederikssund, Jægerspris, Slangerup, Skibby og Vinge

Målsætninger og virkemidlerne er formuleret på baggrund af input fra aktørmøderne, igangværende og tidligere arbejder og strategier i byerne, analyser af detailhandel, parkering og trafik, SAVE-registreringer samt Planstrategi 2023 og politiske planer. Udviklingen og understøttelsen af byliv og handel i byerne funktioner og aktiviteter udenfor bymidterne også. Derfor er der ikke kun formuleret målsætninger og virkemidler for bymidterne, men også for andre væsentlige udviklinger i byerne.

Målsætningerne sætter den strategiske retning for byerne. Målsætninger tager udgangspunkt i den konkrete by, men indeholder nogle fælles temaer:

• At styrke den enkelte bys identitet og kvaliteter
• At fastholde og udvide handel og service i byerne
• At der er god adgang til nære, rekreative naturområder
• At skole, kultur og idræt videreudvikles
• At mødesteder i byerne styrkes og etableres

Virkemidlerne er indsatser, begivenheder og aktiviteter, der bidrager til at nå de overordnede målsætninger. Virkemidlerne tager ligeledes udgangspunkt i den konkrete by, men har også nogle fælles temaer, der går igen for alle byerne:

• Koncentration af detailhandel
• Fastholdelse og udvikling af lokale mødesteder
• Lokalsamfundet bakker op om lokale aktiviteter
• Idræts- og/eller kulturfaciliteter videreudvikles

Målsætningerne og virkemidlerne kan læses i forslag til byudviklingsstrategien, der er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Foruden dialogen med de inviterede bymidteaktører, og deltagere på bymidtemøderne vil dialogen med borgere omkring ændringer i kommuneplanen, ske i forbindelse med den offentlige høring af planen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Byudviklingsstrategi 2025

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til administrationens forslag til etablering af wayfinding i Frederikssund bymidte og plan for hvordan der skabes et grundlag for etablering af en legeplads på Bløden. I budget 2025 blev der afsat 250.000 kr. af driften til skiltning og wayfinding i Frederikssund bymidte. Derudover vil byrådet gerne prioritere en ny legeplads på Bløden, som skal fondsfinansieres.

Prioriteringerne blev lavet på baggrund af kataloget med anbefalinger til byen udarbejdet af projektudvalget ’Frederikssund bymidte – liv og handel’.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende tilskud til byfornyelse fra Social- og Boligstyrelsen på 563.919 kr., til brug på wayfinding i Frederikssund bymidte, der samtidig frigives
2. Godkende forslag til etablering af skiltning for gående i Frederikssund bymidte
3. Godkende forslag til etablering af skiltning for bilister i Frederikssund bymidte
4. Godkende igangsættelse af arbejdet med udvikling af kunstrute mellem Frederikssund Station og Willumsens Museum
5. Godkende igangsættelse af strukturplan for Bløden med indarbejdelse af administrationens anbefalinger

Sagsfremstilling

På baggrund af byrådets budgetaftale 2025 har administrationen udarbejdet forslag til hvordan rekreativ skiltning kan invitere til flere oplevelser omkring bymidten og tilføre kvalitet til byrummene. Samtidig foreslår administrationen at igangsætte en strukturplan for Bløden, der kan fastlægge arealer til legeplads, parkering, vandhåndtering, stier, forbindelser og øvrigt ophold.

Igangsættelse af indsatserne udspringer af ”Handlekatalog: anbefalinger til Frederikssund bymidte” udarbejdet af projektudvalget: Udvalg for Frederikssund bymidte – liv og handel. Byrådet tog anbefalingerne til efterretning i september 2024. Handlekataloget er lagt som bilag 1.

Medfinansiering af wayfinding med byfornyelsesmidler fra Social- og Boligstyrelsen

Frederikssund Kommune har fået tildelt en ramme på 563.919 kr. til byfornyelse af bymidter fra Social- og Boligstyrelsen. Midlerne kan bruges på byfornyelse, områdefornyelse, nedrivning og etablering af velfærdcentre i byer på mellem 4.000-20.000 indbyggere - inden for bymidteafgrænsninger. Der er tre bymidter i Kommunen, der ligger inden for kravene: Frederikssund, Slangerup og Jægerspris. Byfornyelsesmidlerne kræver en kommunal medfinansiering på 40% af projektomkostningerne.

De afsatte midler på budget 2025 til wayfinding på 250.000 kr. kan anvendes som medfinansiering. Administrationen foreslår derfor at den tildelte ramme fra staten bruges til wayfinding i Frederikssund bymidte, hvilket vil give et samlet projektbudget på omkring 600.000 kr. Vi kan dermed få mere ud af en allerede prioriteret indsats. Udvalget kan beslutte at tilskuddet skal bruges på anden vis til byfornyelsesprojekter i de tre bymidter. Administrationen anbefaler at bruge midlerne til denne indsats i Frederikssund, fordi der i forvejen er afsat midler, der kan udgøre medfinansiering, hvilket er en forudsætning for tilskuddet.

Wayfinding for gående, bilister og museumsgæster

Forslag til wayfinding tager udgangspunkt i de tre anbefalinger til wayfinding i handlekataloget:

• Anbefaling 12: Skiltning til byens funktioner for gående
• Anbefaling 13: Mærkning af oplevelsesruter i byen
• Anbefaling 14: Bedre skiltning for kørende til at finde centrum og parkering

Administrationen foreslår, at projektbudgettet bruges på pegeskilte fordelt i byen og en kunstrute for gående imellem Frederikssund Station og Willumsens Kunstmuseum, samt supplerende vejskilte for bilister til centrum og parkering. På bilag 2 ses et oversigtskort med mærkning af forslag til placering af wayfinding-elementerne.

Udarbejdelse og etablering af kunstruten er afhængig af at Plan og teknik beslutter at bruge tilskud til byfornyelse fra Social- og Boligstyrelsen på projektet.

Opsætning af nye skilte og etablering af kunstrute vil medføre behov for flere driftsmidler, til løbende vedligeholdelse og renholdelse.

Skilte for gående i Frederikssund bymidte

Administrationen foreslår, at der opstilles 8 pegeskilte i bymidten. Pegeskiltene har til formål at pege i retning af byens funktioner og faciliteter, for at gøre opmærksom på de mange gode steder man kan besøge i byen. På bilag 3 ses et kort med de steder i byen administrationen foreslår at pegeskiltene peger på. Bilag 4 er kort med omtrentlige placeringer af skiltene og skiltehenvisninger. Ved udarbejdelse af projektet kan den konkrete placering komme til at variere en smule fra det fremviste. På bilag 5 er et datablad med den type skilte administrationen anbefaler at gå videre med, samt nogle referencebilleder fra andre byer.

Kunstrute mellem Frederikssund Station og Willumsens Museum

Administrationen foreslår, at der udarbejdes et kunstnerisk koncept for en gangrute imellem Frederikssund Station og Willumsens Museum. Ruten er 1,6 km lang, hvilket er en gåtur på ca. 22 minutter. Formålet med kunstruten er at styrke sammenhængen mellem bymidten og Willumsens Museum, og skabe bevidsthed om museet – både for borgere og gæster, der fx kommer til byen med S-toget. Med den omfattende ombygning af museet der pågår nu, er det en god anledning til at få museets tilstedeværelse tydeligere ud i bymidten. Ruten foreslås at gå igennem gågaden, for at bidrage til liv i handelsgaden og for at gøre kunsten tilgængelig for alle.

I handlekataloget, bilag 1, ses referencebilleder på kunstneriske wayfinding-elementer fra andre byer under anbefaling 13. Realisering af kunstruten vil indebære udvikling af et stedspecifikt kunstkoncept, som Plan og teknik vil få til godkendelse inden udførsel.

Kunstelementerne forventes at være en mærkning på belægning eller andet pr. 200 meter eller lign. Projektet gennemføres i samarbejde med Willumsens Museum. Ved etablering af en kunstrute vil arbejdet koordineres med genåbningen af museet.

Skilte for bilister i bymidten

For at hjælpe bilisterne der kommer til byen, anbefaler administrationen at opsætte flere skilte, der skal hjælpe med nemt at finde parkering i bymidten. Administrationen forslår, at der opsættes 8 vejvisningstavler til parkeringspladser i centrum på følgende veje: Færgevej, Frederiksværkvej, Bruhnsvej, Nygade, Ny Østergade, Frederiksborggade og Baneledet. Placering af nye skilte kan ses på bilag 2.

Strukturplan for Bløden med plads til legeplads

I budgetaftalen 2025 fremgår det, at der er opbakning til en ny legeplads på Bløden, og at den skal fondsfinansieres. Administrationen anbefaler, at en ny legeplads bliver placeret på baggrund af en strukturplan, hvor Bløden planlægges som fremtidig bypark.

Forslag til en strukturplan vil tage udgangspunkt i anbefalingerne til Bløden i handlekataloget. De seneste år er der udarbejdet flere bud på en udviklingsplan for Bløden, som beskrives i kataloget, bilag 1 side 9.

Med en strukturplan, der anviser placering og omfang af en temalegeplads på Bløden, vil administrationen være i stand til at indgå i dialog med fonde og ansøge om finansiering. Udvalget bedes om at tage stilling til om udarbejdelse af en strukturplan skal igangsættes med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.

I en fremtidig strukturplan anbefaler administrationen følgende:

• Udvidelse af stisystemet med inddeling af zoner i Bløden bypark og et tydeligt centrum.
• Udpegning af zone til legeplads.
• Styrkelse af tre udvalgte passager mellem Bløden til handelsgaderne, herunder passagen gennem biblioteksgården.
• Ændring af matrikuleringsforhold, sådan at Bløden ikke længere er vejmatrikel, men almindeligt kommunalt areal.
• At Bløden ophører som plads til store arrangementer, såsom tivoli mm., som fremadrettet kan henvises til Kalvøen.
• Udpegning areal til regnvandsbassin med konstant vandspejl i dialog med Novafos om vandhåndtering på Bløden i fremtiden.
• Opmærksomhed på rare byrum og aktiviteter til flere aldersgrupper.
• At det undersøges, om en ensretning af vejen Bløden, med indkørsel fra Nygade og udkørsel til Bruhnsvej, vil forbedre forholdene for de bløde trafikanter og styrke sammenhæng mellem gågaden og Bløden.

Behandlingsplan for indsatserne

Ved godkendelse af indstillingspunkt 2 og 3 - forslag til rekreativ skiltning og skiltning for bilister – vil det blive igangsat og eksekveret umiddelbart efter beslutningen.

Ved godkendelse af indstillingspunkt 4 – igangsættelse af udvikling af kunstrute – vil Plan og teknik få forslag til et konkret projekt til behandling inden sommer for endelig beslutning om anlæggelse. Job, erhverv og kultur vil få en sag til orientering.

Ved godkendelse af indstillingspunkt 5 – igangsættelse af strukturplan for Bløden – vil Plan og teknik få forslag til strukturplan til behandling inden sommeren.

Inddragelse

I forbindelse med realisering af wayfinding og udarbejdelse af strukturplan for Bløden vil administrationen inddrage Byliv Frederikssund i de konkrete planer. Byliv Frederikssund er en task force, der blev nedsat med hjælp fra Frederikssund Erhverv til at komme med forslag til udvikling af bymidten, og som var inddraget i projektudvalgets arbejde i Frederikssund. Willumsens Museum vil blive inddraget i kunstrute mellem Frederikssund Station og museet. Novafos vil blive inddraget i udvikling af strukturplan for Bløden. Da DSB ejer arealet ved Frederikssund Station, vil opsætning af et pegeskilt ved stationen omfatte samarbejde med DSB.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at den tildelte ramme fra Social- og Boligstyrelsen på 563.919 kr., indgår som medfinansiering til Wayfinding i Frederikssund bymidte, hvorfor nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Handlekatalog med anbefalinger til Frederikssund bymidte
• Bilag 2 Placering af pegeskilte, kunstrute og skilte for bilister i Frederikssund bymidte
• Bilag 3 Kort over steder der skiltes til med pegeskilte i Frederikssund bymidte
• Bilag 4 Placering af pegeskilte
• Bilag 5 Pegeskilte datablad og referencebilleder

Resume

På Strandvangen i Frederikssund er der en bro over banen. Broen er opført i 1971 efter ønske fra Frederikssund Kommune. Administrationen har været i dialog med Banedanmark om broen. Ifølge en vedligeholdelsesaftale fra 1972, så har Banedanmark tilsynspligten, mens Frederikssund Kommune skal betale alle vedligeholdelsesudgifter.

Ved et eftersyn af broen er der registreret flere fejl og mangler. Disse udbedringer skal repareres i 2025. Hvis reparationerne udskydes til 2026, vil der formentlig ske en forværring af de observerede skader og dertil et større reparationsbehov. Desuden øges risikoen for, at der skal laves en helt ny bro. En ny bro forventes at koste mellem 20 til 30 mill. kr.

Administrationen anmoder med denne sag om en bevilling på 6 mio. kr. til reparation af broen i 2025, der finansieres ved en omprioritering af anlæg.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling i 2025 for bruttoanlægsudgifter på 6,0 mio. kr. til omisolering og øvrige vedligeholdelsesarbejder af broen mellem jernbanen og Strandvangen i Frederikssund, som samtidig frigives.

Sagsfremstilling

Broen er opført i 1971. Banedanmark har tilsynspligten, men Frederikssund Kommune skal betale alle vedligeholdelsesudgifter. Det er bestemt i en vedligeholdelsesaftale fra 1972. Disse oplysninger er fremkommet i kommunikation med Banedanmark.

Det er normal praksis, at der foretages eftersyn hvert 5 til 6 år af broerne i Danmark. Sidste eftersyn er udført i 2019. Det næste er planlagt til 2025. Ved eftersynet i 2019 har de enkelte broelementer fået karakteren 1 eller 2, hvor 5 er mest kritisk. Umiddelbart ikke grund til den store bekymring.

Ved et eftersyn af broen i efteråret 2024, i forbindelse med renoveringen af fortov og cykelstien på Strandvangen, er der registreret flere fejl og mangler, hvoraf nogle er kritiske. Mest kritisk er fugtgennemsivninger i bropladen samt langsgående revner i et af de bærende betonbjælkeelementer. Fugtgennemsivningerne forekommer, når bromembranen ikke længere er intakt og overfladevand fra vejen siver ned i brokonstruktionen.

Overfladevand fra vejen vil i vintermånederne indeholde større koncentrationer af salt og med fugtgennemsivninger gennem længere tid, vil der forekomme så høje saltkoncentrationer i betonen, at den indstøbte armering ruster.

De bærende elementer i denne bro har forspændt armering, hvor armeringen er trukket med en kraft, inden de er blevet støbt. Ved kraftig korrosion kan armeringen miste forspændingskraften og derved mister brooverbygningen dens styrke og broen står ikke til at rede.

Formålet med reparationsarbejdet er at få udskiftet fugtmembranen og belægning på hele brooversiden, og derved undgå yderligere nedbrydning som følge af nedsivende saltholdigt overfladevand.

Administrationen anmoder om en bevilling på 6 mio. kr. til reparation af broen i 2025, der finansieres ved en omprioritering af anlæg.

Inddragelse

Administrationen har været i dialog med BaneDbnmark om broen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at tillægsbevillingen i 2025 for bruttoanlægsudgifter på 6,0 mio. kr., finansieres ved kommende budgetopfølgning pr. 31/3-2025 med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2025.

Resume

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet godkende taksterne for Novafos årligt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende taksten for 2025 for drikkevand.
2. Godkende taksten for 2025 for spildevand.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet godkende taksterne for Novafos årligt. Det godkendte takstblad er Novafos´grundlag for at opkræve betaling fra deres forbrugere.

Frederikssund Kommune skal foretage en legalitetskontrol med de udgifter, der afholdes af forsyningsselskabet, og de takster der opkræves. Kontrollen foretages ved at sikre, at der er overensstemmelse mellem forsyningsselskabets aktiviteter og de kommunale planer for området - kommuneplan, klimatilpasningsplan, spildevandsplan og vandhandleplan.

NOVAFOS har udarbejdet et forslag til takster for henholdsvis drikkevand og spildevand, se vedlagte bilag i sagen. De udmeldte takster er med forbehold for godkendelse i Novafos’ bestyrelse den 13. december 2024.

Drikkevand

Taksten ex. moms pr. m3 vand ændres fra 9,83 kr. i 2024 til 12,43 i 2025. Dette betyder en stigning i den samlede m3 pris inklusiv statslig afgift på 16,0 % fra 16,20 kr. til 18,80 kr. ekskl. moms. Inklusiv moms kommer forbrugeren til at betale 23,50 kr. pr. m3 samt en fast årlig afgift pr. måler, som er 850,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Som nævnt ovenfor, vil den forbrugeroplevede takst i 2025 for levering af vand udgøre 23,50 kr./m3 mod 20,25 kr./m3 i 2024, en stigning på 3,25 kr./m3 . Stigningen i taksten kan primært henføres til tillæg til nye investeringer (3,95 kr./m3 ) og prisudvikling (1,52 kr./m3 ). Modsat er der fald i taksten (1,14 kr./m3 ) vedr. tilbagebetaling af overdækning (regulering af for høj takst i 2024).

Siden 2018 har taksten pr. m3 drikkevand været følgende:

Spildevand

Vandafledningsafgiften ex. moms pr. m³ ændres fra 40,88 kr. i 2024 til 45,12 kr. i 2025, hvilket er en stigning på 10,4%. Inklusiv moms kommer forbrugeren således til at betale 56,40 kr. pr. m³ vand, samt en fast årlig afgift pr. kloakstik, som er 745,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Som nævnt ovenfor, vil den forbrugeroplevede takst i 2025 for afledning af spildevand udgøre 56,40 kr./m3 mod 51,10 kr./m3 i 2024, en stigning på 5,30 kr./m3 . Stigningen i taksten kan primært henføres til prisudvikling (4,95 kr./m3 ) og tillæg til nye investeringer (0,94 kr./m3 ). Modsat er der fald i taksten (2,20 kr./m3 ) vedr. tilbagebetaling af overdækning (regulering af for høj takst i 2024)

Siden 2018 har taksten pr. m³ spildevand været følgende:

Sammenfattende vil den samlede forbrugeroplevede takst i Frederikssund Kommune for vand og spildevand være 79,90 kr./m3 i 2025 mod 71,35 kr./m3 i 2024, en stigning på 8,55 kr./m3 .

For yderligere uddybelse af takstfastsættelsen på vand og spildevand 2025 henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Godkendelsesnotat for vand og spildevand til Frederikssund Kommune 2025
• Bilag 1 - Takstblad 2025 - Frederikssund
• Bilag 8 - Budgetnotat 2025 Frederikssund

Resume

Som en del af udmøntningen af regeringens akutplan for beskyttelse af drikkevandet, er der vedtaget ny lovgivning med krav og tidsfrister for meddelelse af påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Med ikraftræden af den nye lov 1. juli 2024, blev kommunen forpligtiget til at meddele påbud/forbud senest 1. marts 2025, for de BNBO`er hvor der ikke er indgået en frivillig aftale inden 31. december 2024.

I Frederikssund Kommune er der indtil videre kun indgået 10 frivillige aftaler, og der foreligger derfor en større opgave med i første omgang at tilbyde frivillige aftaler og efterfølgende meddele påbud/forbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling i 2025 for bruttoanlægsudgifter på 1,7 mio. kr. til nødvendige rådgiverydelser og projektansættelse, som samtidig frigives.
2. Tillægsbevillingen finansieres ved et tilsvarende mindreforbrug på et af udvalgets øvrig anlæg i 2025.

Sagsfremstilling

Kommunerne har fra 1. januar 2019 til 31. december 2022 været forpligtigede til at gennemgå de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for samtlige vandforsyningsboringer til almen vandforsyning, med henblik på at vurdere behovet for beskyttelse mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

I Frederikssund Kommune blev risikovurderingen afsluttet i 2022, og resultatet viste, at der er behov for indsatser i 57 ud af 82 BNBO´er.

Vandforsyningerne og de berørte lodsejere har efterfølgende haft til opgave at forsøge at indgå frivillige aftaler om beskyttelse af grundvandet.

Da fremdriften med at beskytte grundvandet på landsplan ikke er stor nok, er der vedtaget ny lovgivning med frister og pligt til at udstede påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de BNBO´er, hvor kommunens risikovurdering viser, at der er behov for en indsats. Loven trådte i kraft 1. juli 2024.

Ændring i miljøbeskyttelsesloven med krav om påbud

Med tilføjelse af en ny § 24a i miljøbeskyttelsesloven er kommunerne blevet forpligtigede til at udstede påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de BNBO´er, hvor det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale.

Bekendtgørelse om frister og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder

Med indførelse af denne bekendtgørelse blev kommunerne forpligtigede til at meddele påbud/forbud, hvis der ikke er indgået en frivillig aftale inden udgangen af 2024. Påbuddet/forbuddet skal meddeles senest 1. marts 2025.

Omfang af opgaven

Inden for hvert enkelt BNBO er der ofte flere matrikler med forskellige ejere, hvilket betyder, at der i Frederikssund Kommune skal indgås ca. 110 aftaler i alt med ca. 60 forskellige lodsejere. Indtil videre er der indgået 10 frivillige aftaler. Kommunen har endnu ikke meddelt nogen påbud.

Det er et lovkrav, at der altid skal tilbydes en frivillig aftale, inden der kan meddeles påbud/forbud.

Det har været op til vandværkerne og de berørte lodsejere at forsøge at indgå frivillige aftaler.

I Frederikssund Kommune varetages vandforsyningen af Novafos, samt en række private vandværker som drives af frivillige.

Novafos har oplyst, at de har tilbudt frivillige aftaler til alle berørte lodsejere inden for deres BNBO´er, men langt fra alle disse aftaler er accepteret af lodsejer.

For mange af de private vandværker har det været en uoverskuelig opgave, dels på grund af dens kompleksitet, men også fordi der i flere tilfælde er personsammenfald mellem lodsejer og bestyrelse.

For lodsejernes vedkommende har der desuden været en forventning om, at kommune og vandforsyning løftede opgaven. Der er derfor ikke tilbudt frivillige aftaler for mange af de private vandværker.

I de tilfælde, hvor der ikke er tilbudt en frivillig aftale, vil det være kommunens opgave at gøre dette. I de tilfælde, hvor en frivillig aftale er tilbudt, men ikke indgået, skal der tages stilling til om det er muligt at tilpasse aftalen.

Både ved frivillige aftaler og påbud/forbud skal der beregnes en erstatning til lodsejer for det værditab, det medfører, at der ikke længere må bruges pesticider på de pågældende arealer. Der skal også tages højde for, om der kan være andre forhold, som lodsejer også skal have erstatning for.

Arealet, som der indgås aftale om, skal desuden opmåles og afsættets med koordinater.

Alle rådighedsindskrænkninger skal tinglyses på ejendommen, og det vil være kommunen som står for både tinglysning og tinglysningsudgift i de fleste tilfælde.

Der foreligger derfor en større opgave med at tilbyde frivillige aftaler og meddele påbud/forbud, hvor det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale.

En del af processen indebærer opgaver, som kommunen ikke har kompetencer til selv at løse:

• Fastlæggelse af erstatninger med udgangspunkt i handelsværdien af jorden
• Forhandling med lodsejere
• Udfærdigelse af aftaler
• Afsætning af BNBO samt evt. defigurerede arealer
• Tinglysning af deklarationer og servitutter

Herudover har kommunen har opgaver som indebærer:

• Godkendelse af frivillige aftaler - vi skal sikre at der med aftalen opnås den nødvendige grundvandsbeskyttelse og at aftalen ikke er i modstrid med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, vandområdeplaner, vandforsyningsplan mm.
• Politisk behandling - mange frivillige aftaler forventes at være betinget af at lodsejer kan opnå skattefritagelse, hvilket forudsætter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om vilje til påbud såfremt der ikke indgås en frivillig aftale
• Meddelelse af påbud/forbud - selvom det er et lovkrav at der meddeles påbud, så skal de forvaltningsretlige regler jf. miljøbeskyttelseslovens fortsat følges. Dvs. påbuddet skal varsles med passende tidsfrister og partshøringer
• Påbud skal meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24a. Da denne § kun gælder for pesticider vil nogle af de i forvejen eksisterende beskyttelseszoner bortfalde. For at opretholde disse beskyttelseszoner, som bl.a. indeholder forbud mod gødning og spildevandsslam, vil der derfor også skulle meddeles et særskilt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24
• Tilsyn med at påbuddene overholdes, samt evt. håndhævelse

Ressourcer til løsning af opgaven

Til den del af opgaven som kommunen ikke selv kan løse, er der indhentet tilbud fra landinspektør, hvor den samlede rådgiverydelse udgør 1 mio. kr.

Afhængigt af, hvor mange påbud/forbud der skal meddeles, forventes det, at det vil kræve minimum et årsværk at løse disse myndighedsopgaver.

Opgaven omkring BNBO er oprindeligt tiltænkt at skulle løses som en del af kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen blev derfor opstartet samtidig med risikovurdering af BNBO, men er ikke færdiggjort grundet ressourcemangel. Indsatsplanen skulle jf. de lovmæssige krav være færdiggjort i 2021.

Derudover er der ny lovgivning på vej, som forpligtiger kommunen til at håndtere udfordringer med højtstående grundvand. Dette medfører, at kommunen bl.a. skal skabe overblik over, hvor der er udfordringer med højtstående grundvand - et overblik, som vi langt fra har i dag, og som vil kræve ressourcer at opnå. Denne viden vil også være værdifuld i kommunens arbejde omkring byudvikling, klimatilpasning og spildevandsplanlægning.

På grundvands- og drikkevandsområdet afsættes der ikke årlige driftsmidler i budgettet, hvorfor vi ikke kan anvise finansiering til løsning af disse opgaver.

I 2025 modtager Frederikssund Kommune 134.000 kr. i DUT midler til løsning af den lovpligtige opgave omkring BNBO.

I forbindelse med, at lovforslaget omkring kommunernes pligt til at meddele påbud blev fremsat tidligere på året, fremgår det i bemærkningerne til lovforslaget, at det forventes, at hovedparten af de frivillige aftaler vil være indgået, inden lovforslaget trådte i kraft 1. juli 2024, og dermed også at det forventes, at alle lodsejere allerede er blevet tilbudt en frivillig aftale til den tid. Kommunen forventes derfor kun at have udgifter til myndighedsbehandling i forbindelse med påbud, vurdering af erstatninger og evt. behandling af klagesager i de tilfælde, hvor en frivillig aftale ikke er indgået. Det er med baggrund i dette, at mængden af DUT midler er fastsat.

Der er derfor ikke afsat midler til kommunens opgave med forhandling med lodsejere og vandforsyninger, udarbejdelse af frivillige aftaler, afsætning af arealer og tinglysning, ligesom der ikke er taget højde for nødvendigheden af brug for rådgiverydelser i forbindelse med f.eks. erstatningsfastsættelser. Tidsfristen for meddelelse af påbud udløber den 1. marts 2025.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at tillægsbevillingen i 2025 for bruttoanlægsudgifter på 1,7 mio. kr., finansieres ved et tilsvarende mindreforbrug på et af udvalgets øvrige anlæg i 2025.

Resume

Denne sag giver et overblik over, hvordan lovgivning, serviceniveau og affaldsgebyrer i Frederikssund Kommune hænger sammen, samt hvilke tiltag, der kan overvejes med henblik på besparelser. Drøftelsen skal klarlægge, hvilke tilpasningsmuligheder administrationen skal undersøge nærmere, inden en eventuel beslutning om konkrete besparelsesforslag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes med henblik på senere beslutning.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. december 2024, pkt. 167:

Udsat.

Sagsfremstilling

Formålet med denne drøftelsessag, er at give et overblik over omkostningsstrukturen på affaldsområdet i kommunen, pege på tilpasningsmuligheder, og kort beskrive, hvordan de forventes at påvirke både serviceniveau og gebyrer. Dette sker som forberedelse til en beslutning om, hvilke mål, og ønsker administrationen fremadrettet skal arbejde ud fra. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvilke typer af omkostninger, som har størst betydning for driftsbudgettet.

Nuværende lovkrav og regulering

Affaldsområdet er præget af omfattende lovgivning, der omfatter krav til håndtering og indsamling af affald, herunder henteordninger for de 10 affaldstyper, forbud mod kommunalt ejerskab af genanvendelsesanlæg, og obligatorisk udbud af behandling for brændbart affald. Endvidere træder producentansvaret for emballageaffald snart i kraft, hvilket vil påvirke kommunernes økonomi og opgavefordeling. Forsyningstilsynet spiller desuden en central rolle som økonomisk kontrolinstans og fører tilsyn med bl.a. kommunernes konterings- og gebyrpraksis. Bilag 2 beskriver hvordan producentansvaret tænkes organiseret og forventes at påvirke økonomien for kommunens affaldsordninger.

Eksempler på mulige tilpasninger

Selvom mange forhold er fastlagt af lovgivningen, har kommunen visse valgmuligheder i tilrettelæggelsen af affaldsordninger og serviceniveau:

1. Henteordninger: Der er krav om henteordninger for de 10 affaldsfraktioner og genbrugsstationer, men kommunen bestemmer selv, om den vil tilbyde afhentning af storskrald og haveaffald. Ligeledes er nærgenbrugsstationer og miljøautomater for farligt affald frivillige tiltag.
2. Beholdertyper og tømmefrekvens: Kommunen kan vælge mellem forskellige typer og størrelser af beholdere, samt hvor ofte de tømmes. Dog skal mad- og restaffald tømmes mindst hver 14. dag af hygiejniske og arbejdsmiljømæssige hensyn. Reduktion i tømmefrekvensen på visse fraktioner kan undersøges, men erfaring viser, at husstandene vil opleve kapacitetsproblemer, hvis beholdere med pap og plastaffald tømmes sjældnere. En mindre besparelse kan opnås ved at reducere tømning af beholdere til metal og papir, som kommunen ikke får økonomisk kompensation for fra producentansvarsorganisationerne. Eventuel ændring af tømmefrekvens for beholdere til metal og papir er indeholdt i sag (nr. xxx) om udbud af indsamling, på møde i Plan og teknik den 4. december.
3. Udlevering af poser til madaffald: Kommunen kan spare på indkøb af poser til madaffald, men erfaringen viser, at udlevering af poser til madaffald medvirker til at øge både kvaliteten og mængden af det indsamlede madaffald. Da madaffald er væsentligt for genanvendelsesmålene (60 % reel genanvendelse senest i 2030 og 65% i 2035), kan denne besparelse have konsekvenser for målopfyldelsen.
4. Nedlæggelse af ordning for blespande: En omfordeling af omkostningerne til blespande kunne overvejes, så brugerne selv betaler for disse ekstra beholdere. Dette ville betyde et lavere affaldsgebyr for husstande uden ekstra behov og være bedre i overensstemmelse med princippet om at forureneren betaler.

Bilag 3 indeholder en liste over mulige besparelser på affaldsområdet, med angivelse af omtrentlig størrelse, tidshorisont samt evt. afhængigheder eller afledte konsekvenser.

Bilag 4 indeholder en kort beskrivelse af muligheder for, og konsekvenser af, at spare specifikt på driften af genbrugsstationer.

Inddragelse

I/S Vestforbrændings administration har været inddraget i forhold til spørgsmål, om eventuel nedlæggelse af genbrugsstation(er).

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigt over fordelingen af omkostningstyper på affaldsområdet
• Bilag 2 - Kort om producentansvar på emballlageaffald
• Bilag 3 - Oversigt over mulige besparelser på affaldsområdet
• Bilag 4 - Særligt om mulige besparelser ved nedlukning af genbrugsstationer

Resume

Med denne sag orienteres Plan og teknik om status for udarbejdelse af lokalplaner. Udvalget får en status en gang i kvartalet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er fortsat interesse for udarbejdelse af lokalplaner i Frederikssund Kommune og stor fremdrift i udarbejdelsen af planer. I 2024 og 2025 bliver der udarbejdet ny kommuneplan, hvilket har et stort ressourcetræk.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Status for lokalplanlægning - Januar 2025

Resume

I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i den årlige landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge.

Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen samt en status på samarbejdets indhold og nyeste og kommende tiltag for hele tiden at arbejde for bedre trafiksikkerhed og sunde transportvaner blandt børn og unge.

Orienteringspunktet er på dagsordenen i Plan og teknik, Skole, klub og SFO samt Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, Skole, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2023/2024

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner på nær én har deltaget.

Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.

Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning ikke indgår i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige, idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater, der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne.

I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2023/2024 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Vej og trafik samt Børn og skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen.

Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er på en 4. plads til dette vigtige arbejde. Vi opnåede 898 point ud af 1.000 mulige, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste år med 935 point. Kommunernes pointfordeling fremgår af et af de vedlagte bilag.

I Frederikssund Kommune har vi rigtig godt fat i trafikundervisningen i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Undersøgelsen har tre nedslagspunkter, hvor der måles på, hvor mange klasser, der haft undervisning i henholdsvis gåprøve, cyklistprøve samt risikoforståelse og adfærd. Resultatet viser, at der scorer vi 80% denne gang, da vi mangler lidt trafikundervisning i risikoforståelse og adfærd i et par udskolingsklasser, så her har vi lidt at arbejde med igen.

Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler har nu en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen. Vi har dog lidt arbejde med at synliggøre og aktivt bruge trafikpolitikkerne.

I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.

I de vedhæftede dokumenter fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2023/2024 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles.

Fremover kan vi være opmærksomme på, at trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, også kan tælle med i målingen ved, at det skrives ind i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet. Kærholm Skole, Afd. Kølholm har nu to lærere, som har meldt sig til rollen som færdselskontaktlærer, og de er kommet med i kommunens netværk for færdselskontaktlærere. Af den vej arbejder vi nu på hvilken trafikundervisning og trafikaktiviteter, som udvalgte elever på Afd. Kølholm kan deltage i.

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 12 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området og styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-årshjulet for indeværende skoleår er vedlagt som bilag.

VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.

Trafiksikkerhed i kommende ny trafikplan

Kommunens nuværende trafikplan fra 2016 er ikke opdateret i forhold til det arbejde, som er foregået i Vej-Skole-Politi-samarbejdet de seneste år. Derfor indeholder den eksempelvis ikke en målsætning om, at alle kommunens grundskoler skal gennemføre trafikundervisning på alle trin, selv om det er besluttet af skoleledelserne. Trafikplanen er gældende frem til 2025, og derfor er arbejdet med en ny trafikplan opstartet i 2023. Da der er kommet en ny landsdækkende trafiksikkerhedsplan i 2021, er det væsentligt, at den nye trafikplan bliver i tråd med de landsdækkende målsætninger og indsatsområder på trafiksikkerhedsområdet. Heri bør målsætninger om trafikundervisning på skolerne og undervisningsplanen for trafikdag også være med, så samarbejdet på tværs er forankret og nedskrevet.

Det er den eneste anbefaling, som Rådet for Sikker Trafik giver os i forhold til at kunne forbedre vores arbejde og resultater i undersøgelsen endnu mere.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund Kommune. Resultater. Kommunernes Skoletrafiktest 2024
• Frederikssund Kommune. Anbefalinger. Kommunernes Skoletrafiktest 2024
• Kommunernes Skoletrafiktest 2024_Samlet pointoversigt
• Årshjul for VSP-samarbejdet skoleår 2024-2025

Resume

Novafos har udarbejdet en Plan for ny Rensestruktur Roskilde Fjord, der på et overordnet niveau beskriver den fremtidige rensestruktur af spildevandet i Frederikssund, Egedal samt dele af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner. Planen har været i offentlig høring. Byrådet orienteres med denne sag om resultatet af høringsprocessen og hvilke ændringer, det har givet anledning til i planen samt orientering om den videre proces for Vandressourcecenter Roskilde Fjord.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Novafos har i første halvår af 2024 udarbejdet en Plan for ny Rensestruktur Roskilde Fjord (strukturplan) samt foretaget miljøvurdering af planen. Plan og teknik blev orienteret om forslag til Plan for ny Rensestruktur Roskilde Fjord i juni 2024 (sag nr. 107). Strukturplanen og miljøvurderingen var i offentlig høring i 12 uger fra juni til september 2024.

Planen danner grundlag for det videre arbejde for et nyt vandressourcecenter, der erstatter ni eksisterende renseanlæg.

Indhold i Strukturplanen

Strukturplanen redegør på et overordnet niveau for, hvordan Novafos ønsker at samle spildevandsrensningen på et fælles vandressourcecenter for at imødekomme skærpede krav til rensning, klimapåvirkning og energioptimering inden for spildevandsrensning. Planen redegør på et overordnet niveau for etablering af det nyt, fælles vandressourcecenter samt nye spildevandsledninger, pumpestationer (som er nødvendige for at pumpe spildevandet fra de eksisterende renseanlæg til det nye vandressourcecenter. Planen indeholder desuden et referencescenarie for, hvad der skal ske, hvis et fælles vandressourcecenter ikke etableres. Referencescenariet indebærer renovering og opgradering af de ni eksisterende renseanlæg.

Konklusion i strukturplanen

Den overordnede konklusion i strukturplanen er, at det fælles vandressourcecenter vil rense spildevandet bedre og resultere i mindre miljøpåvirkning, samt give mindre takststigninger end hvis de eksisterende anlæg opgraderes. Det betyder:

• Etablering af yderligere et rensetrin på det fælles vandressourcecenter vil sikre rensning for miljøfarlige forurenende stoffer fra alt spildevand. Ved opgradering af de eksisterende renseanlæg vil det kun være på de seks største anlæg.
• Hele spildevandsmængden kan bruges til energiproduktion ved etablering af et fælles vandressourcecenter. Ved opgradering af de eksisterende renseanlæg vil der kun kunne produceres energi på fire af ni anlæg.
• Udledning af klimagasser fra spildevandsrensning vil blive reduceret for hele spildevandsmængden ved etablering af et fælles vandressourcecenter. Ved opgradering af de eksisterende anlæg er det kun på de større anlæg.
• Taksterne vil stige uanset, om spildevandsrensningen samles på et fælles vandressourcecenter eller de eksisterende anlæg opgraderes. Stigningerne vil være højst ved opgradering af de eksisterende anlæg. Den primære årsag til det er, at driften af det fælles vandressourcecenter er markant billigere end ved opgradering af de eksisterende anlæg.
• Ved fremtidige behov for yderligere rensning af spildevandet forventes det billigere at implementere på et fælles anlæg fra for på de ni eksisterende anlæg.

Høringssvar har givet anledning til ændringer

Novafos har modtaget 11 høringssvar. Høringssvarene omhandlede særligt tre emner:

• Bekymring for manglende vand i vandløb efter lukning af de eksisterende renseanlæg
• Bekymring for badevandskvalitet og påvirkning generelt af Roskilde Fjord ved central udledning i fjorden
• Bekymring for øget krav til slam på landbrugsjord

Høringssvarene har givet anledning til, at Novafos har foretaget ændringer af strukturplanen i form af tilføjelse af to nye afsnit:

• Et nyt afsnit om, hvordan Novafos arbejder med, at der stoppes for vand til vandløb fra eksisterende renseanlæg
• En tilføjelse om, at Novafos ikke forventer der kan ske udbringning af slam på landbrugsjord i fremtiden og derfor skal findes en anden løsning.

Næste afsnit indeholder en kort beskrivelse af de tre emner fra høringssvarene og Novafos håndtering heraf. Høringssvar og bemærkninger fra Novafos kan læses i sin fulde længde i hvidbogen, vedlagt som bilag.

Bekymring for manglende vand i vandløb efter lukning af de eksisterende renseanlæg

Lukningen af de eksisterende renseanlæg, særligt Måløv Rens, giver anledning til bekymring for, at vandløb skal udtørre, når det rensede spildevand ikke ledes til vandløbene længere. Der er i høringssvarene efterspurgt konkrete beskrivelser af, hvordan Novafos vil kompensere med afværgeforanstaltninger. Strukturplanen er endnu på et overordnet niveau, og de potentielle konsekvenser og deraf afværgeforanstaltninger kendes derfor ikke på dette stadie i projektet. Novafos skal i de kommende faser undersøge og analysere konsekvenser for vandløb og behov for afværgeforanstaltninger. Det arbejde har Novafos igangsat og de har på den baggrund tilføjet et afsnit til strukturplanen, der beskriver, hvordan Novagos vil arbejde for at beskytte og sikre vandløbene og hvilke analyser, Novafos har igangsat og vil igangsætte for at blive klogere på, hvordan vandløbene sikres god kvalitet.

Bekymring for badevandskvalitet og påvirkning generelt af Roskilde Fjord ved central udledning i fjorden

Udledning af det rensede spildevand direkte til Roskilde Fjord fra vandressourcecenteret via et nyt spildevandsrør har givet anledning til bekymring i høringssvarene. Miljøvurderingen indeholder vurdering vandføringen ved et nyt spildevandsrør, som vil bidrage med 0,1 % vandudskiftning i fjorden. Det vurderes at være en lille påvirkning. Novafos skal i næste fase undersøge, hvor den optimale placering af udledning til være både med fokus på hensyn til Natura2000 området og badevandskvaliteten. Når næste fase gennemføres, vil Novafos i samarbejde med Miljøstyrelsen, der er myndighed på miljøkonsekvensvurderingen, vurdere hvilke emner miljøkonsekvensvurderingen skal indeholde. Novafos vil tage høringssvarene fra strukturplanen med som input til dialogen med Miljøstyrelsen.

Bekymring for øget krav til slam på landbrugsjord

På dialogmøde i Sundbylille i forbindelse med den offentlige høring af strukturplanen og tilhørende miljøvurdering blev der rejst bekymring for anvendelse af slam på landbrugsjord i fremtiden. Slam fra de eksisterende renseanlæg udbringes i dag på landbrugsjord, da det er anbefalingen fra Miljøstyrelsen. Novafos forventer dog, at der vil være en anden praksis, når vandressourcecenteret sættes i drift, der gør, at der skal findes andre løsninger på at genanvende fosfor og andre ressourcer fra slammet.

Derfor er der i Plan for Ny Rensestruktur, kapitel 3.1.5 ændret så det fremhæves, at Novafos forventer, at slam fra vandressourcecenteret ikke skal udbringes på landbrugsjord.

Videre proces

Den endelig Strukturplan offentliggøres i januar 2025 på Novafos' hjemmeside med tilhørende klageadgang. Novafos iværksætter næste fase af projektet i 2025.

Novafos forventer, at den overordnede tidsplan og faser frem mod udbud af anlæg og ledningsanlæg vil være følgende:

• 2025: Erhvervelse af areal til Vandressourcecenter ved Sundbylille
• 2025: Iværksætte indsamling af data til miljøkonsekvensvurdering
• 2025 – 2027: Igangsætning af skitseprojekt inkl. arkitektur, miljøvurdering af projekt (VVM), ansøgninger om tilladelser
• 2026 – 2030: Tiltrædelse af nyt selskab Vandressourcecenter Roskilde Fjord A/S og igangsætning af tillæg til spildevandsplaner i kommunerne
• Ca. 2030: Alle tilladelser er givet fra Frederikssund Kommune, Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet, herunder:
  • Lokalplan + Kommuneplantillæg
  • Udledningstilladelse
  • VVM-tilladelse §25
  • Tilladelse til anlæg på søterritoriet
  • Mv.

Inddragelse

Novafos har haft strukturplanen og tilhørende miljøvurdering i høring i 12 uger i juni til september 2024. I høringsperioden blev afholdt et dialogmøde i Sundbylille, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på projektet, strukturplanen og tilhørende miljøvurdering. Der var et fremmøde på omkring 80 borgere.

I forbindelse med videre planlægning for Fælles Vandressourcecenter Roskilde Fjord vil der blive yderligere mulighed for inddragelse, f.eks. under en lokalplanproces.

Administrationen afklarer i samarbejde med Novafos, om det er muligt i nær fremtid at igangsætte en arbejdsgruppe, der ser på mulige tiltag for afskærmning af det tekniske anlæg mod Sundbylille, som kan indgå i en kommende lokalplan.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Strukturplan for fælles vandressourcecenter Roskilde Fjord 9.0 1.0
• Hvidbog Roskilde Fjord med bilag
• Sammenfattende redegørelse - Strukturplan Roskilde 1.0

Sagsfremstilling

• Prisstigninger i den kollektiv transport fra 19. januar 2025

Søndag den 19. januar 2025 justeres priserne i den offentlige transport. Det er Trafikstyrelsen, der hvert år fastsætter loftet for, hvor meget priserne i den kollektive transport i gennemsnit må stige, og for 2025 er loftet fastsat til 3,6 pct. Det er også den procentsats, som priserne for Movias flexprodukter bliver justeret med.

Prisstigningerne berører også priserne på flextur. For Flextur gælder, at den enkelte kommune selv vælger mellem fire forskellige starttakster inklusiv de første 10 kilometer. Frederikssund Byråd vedtog i forbindelse med budget 2025, at starttaksten for interne ture skal stige fra 45 kr. til 60 kr. Ændringen foretages i forbindelse med den kommende prisstigning.

Starttakster i Flextur fra den 19. januar 2025:

- Ny startpris for interne ture på 60 kroner stiger til 62 kroner

- Alle ture på tværs af kommunegrænser stiger fra 45 til 47 kroner.

Prisen pr. kilometer for ture mellem 10 og 20 kilometer ændres ikke og vil også det kommende år være 8 kroner. Er turen længere end 20 kilometer betyder prisændringen, at prisen for den resterende del af turen stiger fra 15 kroner til 16 kroner per kilometer. Der er forsat halv pris for børn under 16 år og 10 pct. rabat ved online bestilling. Prisen for plustur stiger med en krone uanset turens længde. Det betyder, at en plustur fra den 19. januar 2025 koster 27 kroner mod 26 kroner i dag.

• Orientering om dialog med borgerne i Onsved

• Meddelelser fra formanden

• Sagsliste

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2025

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.