Plan og tekniks møde den 12. juni 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for Hovedvedligeholdelse (Ejendomsrenovering).

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et merforbrug på 0,09 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Hovedvedligeholdelse (Ejendomsrenovering).

Der er i 2023 afsat anlægsbevillinger på 20,84 mio. kr. til Hovedvedligeholdelse (Ejendomsrenovering).

Der er anvendt 20,94 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,09 mio. kr., svarende til 100,5 %, af anlægsbevillingen.

Puljen til ejendomsrenovering er anvendt til bl.a. store og små udskiftninger af bygningsdele samt større og mindre reparationer af samme. Det kan f.eks. være udskiftning af vinduer, større rør-reparationer med mv. Puljen er opdelt i bygningstyper. I 2023 er puljen anvendt på daginstitutioner, Skolefritidsordninger, Kommunale specialskoler, Produktionsskoler (AKU-Centre) Museer, Folkeskoler, Klubber, Beboelse som kommunen udlejer, ældreboliger (det skattefinansierede areal), Stadions og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter. Merforbruget i 2023 på 0,09 mio. kr. er overført til ny pulje for Hovedvedligeholdelse (Ejendomsrenovering) i 2024 på Byrådets møde den 24. april 2024.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Ejendomsrenovering

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for Teknisk anlægspulje.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på 1,63 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Teknisk anlægspulje.

Der er i 2023 afsat anlægsbevillinger på 4,82 mio. kr. til Teknisk anlægspulje.

Der er anvendt 3,19 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 1,63 mio. kr., svarende til 66,2 %, af anlægsbevillingen.

Den tekniske anlægspulje udmøntes hovedsageligt til trafikforbedrende projekter som besluttes for hvert år i Plan og teknik. Årsagen til mindreforbruget er, at administrationen afventer en tolkning af bekendtgørelsen om lokal hastighedsnedsættelse. Status er, at Vejdirektoratet afventer svar fra Transportministeriet. Reserverede midler til lokale hastighedsnedsættelser samt vejombygning i forbindelse med etablering af dige ved Linderupvej/Byvej afvejer derfor igangsætning. Mindreforbruget i 2023 på 1,63 mio. kr. er overført til ny Teknisk anlægspulje 2024 på Byrådets møde den 24. april 2024.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Teknisk anlægspulje

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for Boligindretning - Ukrainske flygtninge.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på 0,08 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Boligindretning - Ukrainske flygtninge.

Der er i 2022 afsat anlægsbevillinger på 3,22 mio. kr. til Boligindretning - Ukrainske flygtninge.

Der er anvendt 3,14 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,08 mio. kr., svarende til 97,4 %, af anlægsbevillingen.

Midlerne er anvendt til at indrette tidligere Jægerprisbibliotek (Møllevej 25, Jægerspris), tidligere Ferslev Skole (Baygårdsvej 5, Skibby) tidligere Skolevejens Børnehave (Skolevej 5, Skibby) tidligere Regnbuen (Egeparken 6, Jægerspris) og tidligere rehabiliteringsafdelingen Tolleruphøj (Roskildevej 160, Frederikssund) til midlertidige boliger for ukrainske flygtninge. Der er bl.a. etableret køkkener, toilet/bad, belysning og brandsikret i bygningerne. Herudover er midlerne anvendt til indkøb af inventar såsom senge og skabe.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Ukrainske flygtninge

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for Slidlagsarbejder.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på 0,26 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Slidlagsarbejder.

Der er i 2023 afsat anlægsbevillinger på 11,49 mio. kr. til Slidlagsarbejder.

Der er anvendt 11,22 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,26 mio. kr., svarende til 97,7 %, af anlægsbevillingen.

Anlægsmidlerne er anvendt til renovering af kørebaner, stier, fortov efter tidligere besluttet plan samt udført i forhold til omstændighederne ved vejrforhold, regn, temperaturer m.v. sent på året. Mindreforbruget skyldes vejrforhold, hvorfor arbejder blev udskudt. Mindreforbruget i 2023 på 0,26 mio. kr. er overført til ny Slidlagspulje 2024 på Byrådets møde den 24. april 2024.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Slidlagsarbejder

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende forslag til lokalplan 172 højspændingsstation ved Lyngerup endeligt. Planforslaget har været i offentlig høring i 4 uger. Der er ikke indkommet høringssvar til planforslaget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Forslag til lokalplan 172 vedtages endeligt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplanen muliggør forsyningsanlæg i form en ny og større højspændingsstation, som skal erstatte den eksisterende højspændingsstation på arealet, som fjernes (se placering på bilag 1). Desuden kan arealer der ikke anvendes til højspændingsstation anvendes til forsyningsanlæg, som har tilknytning til eldistributionsnettet samt at arealer kan bruges til jordbrug.

Ifølge ansøgeren, Energinet, skal den nye og større højspændingsstation etableres for at sikre fremtidig mulighed for tilslutning af VE-anlæg til elnettet, og som en del af den fremtidige forsyningssikkerhed. Udbygning af kapaciteten på elnettet vil også understøtte Frederikssund Kommunes klimamålsætninger om, at kommunen, som geografisk område, skal være CO2-neutral i 2045. Forsyningsanlæg må have en maks. højde på 12,5 meter, dog med undtagelse af etablering af op til 8 lynfangere, som skal have en maks. højde på 25 meter. Lynaflederne er nødvendige for at sikre højspændingsstationen mod skader ved lynnedslag. Energinet ønsker i første omgang, at etablere højspændingsstationen med 6 lynfangere og kan, ved behov for udvidelse af anlægget, etablere yderligere 2 lynfangere. Anlægget og lynaflederne skal etableres i en grå nuance.

Lokalplanen muliggør ligeledes, at der kan etableres tekniske bygninger, som er nødvendig for anlæggets drift, som fx manøvrebygninger. Bygninger må have et samlet etageareal på 400 m2 inden for lokalplanområdet som helhed, et etageantal på 1,5 og en højde på maksimalt 8,5 meter. Bebyggelsens facader skal udføres i mørkerøde, mørkegrå eller sorte teglsten i beton eller ler. Tage på bygninger skal udføres som enten sadeltage eller med ensidig taghældning. Tagbeklædningen skal være i teglsten af beton eller ler, tagpap, skifter eller metal. Tagbeklædningen skal udføres i en mørk grå, mørk brun, mørk grøn eller i en sort farve. Tage kan også udføres som et grønt tag med tagvegetation i form af sedum, græs eller lignende (levende tag). Der må etableres solceller på tage. Maks. glansværdi på bygninger, tage og solceller er på 10.

Vejadgang til lokalplanområdet sker af den eksisterende vejadgang fra Lyngerupvej, således der ikke skal etableres nye overkørsler.

Landskabet og grøn afskærmning af anlægget

Lokalplanområdet udgøres i dag af den eksisterende højspændingsstation, en manøvre bygning samt et dyrket jordareal. Sydøst for området er to vindmøller samt et større træbeplantet areal. Nord for området er der højspændingsmaster, som er planlagt nedgravet i fremtiden. Landskabet omkring lokalplanområdet består hovedsageligt af dyrkede jordarealer i et let bølget landskab. Ca. 200 meter syd for lokalplanområdet ligger en fredet rundhøj. Lokalplanen overholder beskyttelseszonen på 100 meter omkring rundhøjen. Administrationen vurderer, at højspændingsstationen kun i et begrænset omfang svækker udsigten til rundhøjen og dette er hovedsageligt udsigten fra Søndervangen i Lyngerup (se visualisering 3 og 4 set fra Søndervangen). Højspændingsstationen vil blive afskærmet mod det omkringliggende landskab. Afskærmningen vil bestå af en blanding af nye og eksisterende 7,5 meter brede beplantningsbælter udgjort af træer og buske af egnskarakteristiske arter.

Offentlig høring

Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 4. april 2024 til 2. maj 2024. Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.

Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet et tilhørende kommuneplantillæg 020, der bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplantillægget ændrer på afgrænsningen for det eksisterende rammeområde LT 4.5, som udlægger området til et forsyningsanlæg. Tillægget bliver vedtaget administrativt jf. delegationsplanen, hvis lokalplanen vedtages.

Oversigtskort, lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020 er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Der er ikke blevet afholdt borgermøde i forbindelse med udarbejdelse af planforslagene. Planforslagene har været sendt i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Forslag til lokalplan 172 for en højspændingsstation ved Lyngerup
• Forslag til kommuneplantillæg 020 for en højspændingsstation ved Lyngerup

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende forslag til lokalplan 171 for et boligområde ved Sølvkærvej i Skuldelev og sende forslaget i offentlig høring. Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering et boligområde med fritliggende enfamiliehuse eller op til 10 tæt-lav boliger i form af fem dobbelthuse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende forslag til lokalplan 171 for et boligområde ved Sølvkærvej i Skuldelev og sende forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Formålet med lokalplanen er at muliggøre åben-lav boliger i form af enfamiliehuse samt op til 10 tæt-lav boliger i form af dobbelthuse på ejendommen Sølvkærvej 2 i Skuldelev. Se bilag 1 for placering. Området står i dag som et græsareal og udgør i alt ca. 4.600 m². Ansøger har købt ejendommen af Frederikssund Kommune i 2022 på betingelse af, at der skal udarbejdes en lokalplan for enten boliger eller dagligvarebutik. Tæt-lav boligerne må opføres i op til 1,5 etage og en højde på højst 8,5 meter. Tæt-lav boliger skal etableres som dobbelthuse med grundstørrelser på min. 250 m². Planen åbner ligeledes mulighed for at kan etableres åben-lav boliger i op til 1,5 etage og en højde på højst 8,5 meter. Åben-lav boliger skal etableres som fritliggende enfamiliehuse med grundstørrelser på min. 700 m².

Planen sikrer, at bebyggelsens omfang, udseende og placering indpasses det eksisterende bebyggede miljø i Skuldelev. Det bebyggede miljø i Skuldelev består i høj grad af fritliggende enfamiliehuse samt rækkehuse. Disse er hovedsageligt opført i teglsten, heraf er en stor andel af disse i røde eller gule mursten med tilhørende sadeltage med en hældning på ca. 40 grader. Karakteristisk for nærområdet er også Skuldelev Skole, som er opført i røde teglmursten med sadeltage udført i røde teglsten og i sorte betonsten med uafbrudt gesimsbånd. Lokalplanen sikrer, at der åbnes mulighed for, at byggeriets facader kan etableres i røde eller gule mursten med enten et rødt tegltag eller sort tag i betonsten med uafbrudt gesimsbånd. Det er ligeledes muligt at etablere et grønt tag i form af sedum, som kan understøtte biodiversiteten.

Byggefelter sikrer, at dobbelthusenes facader placeres parallelt med Østergade og Sølvkærvej. Ligeledes sikrer byggefelterne, at dobbelthusene placeres med luft imellem de enkelte huse, samt at dobbelthusene placeret ud mod Østergade og Sølvkærvej har haver vendt mod vejene, som er et motiv i Skuldelev.

Planen sikrer ligeledes, at der skal etableres 1,5 p-pladser pr. bolig, en ny boligvej i belægningssten, som forbindes til Sølvkærvej samt stier, som forbindes til det eksisterende stisystem i området. Yderligere sikrer planen, at der etableres et dedikeret grønt areal til fælles ophold mellem boligerne med mulighed for at etablere en legeplads. Planen muliggør, at tagvand kan opsamles til brug til fx WC-skyl og tøjvask. Der vil ligeledes være mulighed for solceller på tage. Se bilag 2 for illustrationstegning, som viser et eksempel på dobbelthuse med røde facader og røde tage.

Området

Lokalplanområdet er i dag et ubebygget græsareal. Arealet er tidligere blevet anvendt som aktivitetsplads. På naboejendommen vest for arealet er en børneinstitution. Nord for arealet ligger fire rækkehuse, samt Skuldelev Skole. Øst for arealet ligger et større parcelhusområde. Syd for arealet ligger et større rækkehusområde. Lokalplanområdet er i en afstand af ca. 100 m til Skuldelev Skole og ca. 600 m fra nærmeste indkøbsmulighed.

Overordnede planlægning

Lokalplanen understøtter Frederikssund Kommunes byudviklingsstrategi om lokal byudvikling i byzonelandsbyen Skuldelev. Lokalplanen giver mulighed for op til 10 nye boliger og sikrer, at bebyggelsen i høj grad tilpasses den eksisterende boligbebyggelse i Skuldelev.

Gældende for området er kommuneplanramme B 4.31, som muliggør åben-lav og tæt-lav bebyggelse i 1½ etage opført i højst 8,5 meter og med en bebyggelsesprocent på henholdsvis 30 % og 40 %. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Området, der i dag er landzone, overføres til byzone, ved vedtagelse af lokalplanen.

Inddragelse

Der er afholdt informationsmøde med naboerne på grunden den 18. april 2024. Der mødte 13 interesserede borgere op, som var positive over for projektet. Såfremt planforslaget godkendes, sendes denne i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigt placering
• Bilag 2 - Illustrationstegning
• Bilag 3 - Forslag til lokalplan 171 for et boligområde ved Sølvkærvej i Skuldelev
• Bilag 4 - Miljøscreening

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende forslag til lokalplan 047.1 - tillæg til lokalplan 047 Byomdannelsesområde ved Løgismose og kommuneplantillæg 018. Lokalplantillægget muliggør etageboliger i op til 4 etager på et byggefelt ved J. F. Willumsens Vej og dermed færdiggør en større byomdannelse ved Løgismose.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Lokalplan 047.1 og kommuneplantillæg 018 godkendes og sendes i høring i 8 uger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Området og lokalplantillæggets indhold

Lokalplan 047.1 - tillæg til lokalplan 047 omfatter et areal på ca. 3,6 ha. og er placeret i Frederikssund (se lokalplantillæggets placering på bilag 1). Området udgøres hovedsageligt af etageboliger i op til 6 etager samt et boligtårn på 14 etager, som er opført på baggrund af lokalplan 047. Erhverv inden for lokalplantillægget udgøres af et kraftvarmeværk og to ubebyggede byggefelter til erhverv beliggende ud til J. F. Willumsens Vej. Der er et større grønt fælles opholdsareal midt i boligområdet med rekreative elementer til brug for områdets beboere. Dette grønne område fungerer ligeledes som en lavning til opsamling af regnvand ved større skybrudshændelser.

På Plan og tekniks møde 6. marts 2024 angående principper for lokalplantillægget, blev det besluttet, at den nye etagebebyggelse må opføres i delvis 3 og 4 etager, hvor der må opføres tagterrasse med væksthus på den del af bygningen, der er i 3 etager. Ligeledes blev der stillet krav til, at højden på støjvold skal være 1,5 m. Kravene omfatter ligeledes, at der skal etableres beplantning på nye grønne arealer, samt at der reserveres areal til yderligere parkeringspladser. Disse krav er imødekommet i planforslaget.

Med lokalplantillægget gives mulighed for at opføre etageboliger i op til 4 etager med en bygningshøjde på maks. 15 meter inden for det ene ubebyggede byggefelt mod J. F. Willumsensvej. Byggefeltet er i dag udlagt til lav erhvervsbebyggelse. Administrationen vurderer, at boligbebyggelse på det sted vil fungere som en god afrunding af den større byfortætning, der er sket i Løgismoseområdet med etageboliger og et boligtårn. Området ligger stationsnært og tæt på Campus.

Byggefeltet sikrer, at etagebyggelsen vinkles således, at etagebyggelsen fungerer afskærmende for vejstøj fra J. F. Willumsens Vej for det indre gårdmiljø, som etableres i tilknytning til boligerne. Ca. 25 % af den fjerde etage skal være udført som tagterrasse med mulighed for et væksthus på tagterrassen. For at muliggøre det ansøgte etagebyggeri, øger lokalplantillægget bebyggelsesprocenten fra 100 til 110 gældende for etageboliger. Der vil fortsat gælde en bebyggelsesprocent på 100 for erhverv. De nye etageboliger kan udgøre et samlet etageareal på ca. 2.400 m². Grundejer ønsker atfordele dette etageareal på ca. 45 boliger.

Byggeriet opføres i samme facadestil som den eksisterende randbebyggelse langs Kocksvej og Falkenborgvej. Boligerne opføres med facader i lyse tegl, som kan kombineres med lette facadepartier i ikke-reflekterende metal, glas eller plade. Der kan etableres svalegange, som skal begrønnes. Dette vil være med til at understrege et grønt præg mod J. F. Willumsens Vej. Der kan etableres altaner på facader, som vender ind mod gårdmiljøet. Taget følger områdets nuværende udtryk som fladt tag med tagpap eller ikke reflekterende metalplade. Lokalplantillægget muliggør også grønt tag med tagvegetation i form af sedum, græs eller lignende (levende tag).

Landskabet omkring

Lokalplantillægget tilføjer et nyt delområde, delområde C, som sikrer disponering af fri- og opholdsarealer, vejareal, bil- og cykelparkering, stier samt beplantning i tilknytning til det ændrede byggefelt. Delområde C afløser en det eksisterende delområde A.

Lokalplantillægget fastsætter, at der etableres en støjvold med en højde på 1,5 meter langs J. F. Willumsens Vej. Støjvolden reducerer vejstøj på etagebyggelsens facader og udearealer, samt sikrer, at opholdsarealer overholder Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier for vejstøj. Støjvolden beplantes med bunddække og blomster, som giver støjvolden et grønt præg, der understøtter det større grønne landskab som det opleves langs J. F. Willumsensvej og samtidigt ikke opleves yderligere afskærmende. Der må ikke etableres en sti gennem støjvolden, da det vil give uhensigtsmæssig færdsel mod J. F. Willumsens Vej.

Inden for delområde C sikres det, at der etableres grønne friarealer og opholdsarealer i tilknytning til den nye bebyggelse. Ligeledes sikres det, at der plantes træer mellem støjvolden og den nye etagebebyggelse. Dette skal sikre en delvis grøn afskærmning af den nye etagebebyggelse, som følger de samme landskabskaraktertræk, som ses langs J. F. Willumsens Vej.

Parkering

I lokalplantillægget fastholdes det, at der skal etableres min. 0,6 parkeringspladser pr. bolig under 75 m². Lokalplantillægget tilføjer til dette, at der skal reserveres areal til yderligere p-plads pr. bolig svarende til differencen mellem det etablerede antal p-pladser og 1,0 p-plads. Lokalplantillægget fastholder, at der skal etableres min. 1 parkeringsplads pr. bolig over 75 m². Parkeringens normen opfyldes ved både at etablere parkering på terræn, samt i en parkeringskælder under den nye etagebebyggelse. Administrationen vurderer på baggrund af parkeringsanalysen, at parkeringskapaciteten i området er tilstrækkelig og at tilføjelsen af de nye etageboliger ikke påvirker parkeringskapaciteten i området negativt.

Lokalplantillægget fastholder ligeledes krav om 2 cykel p-pladser pr. bolig, samt sikrer, at beboere skal have tilstrækkelig mulighed for at parkere cykler ved hovedindgang til den nye etagebebyggelse.

Overordnet planlægning

Planområdet er i kommuneplan 2021 beliggende inden for rammeområde BB 1.3, som må anvendes til bolig og erhverv med en bebyggelsesprocent på 100. Administrationen har parallelt med udarbejdelsen af lokalplantillægget udarbejdet kommuneplantillæg 018. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde BB 1.9, som følger samme afgrænsning som lokalplantillægget og muliggør en bebyggelsesprocent på 110 for etageboliger og 100 for erhverv. Det nye rammeområde BB 1.9 aflyser dermed en del af rammeområde BB 1.3. Den resterende del af rammeområde BB 1.3 forbliver uændret med en bebyggelsesprocent på 100 for bolig og erhverv. Ved vedtagelse af kommuneplantillæg 018 vil lokalplan 047.1 - tillæg til lokalplan 047 være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Oversigtskort, forslag til kommuneplantillæg 018, forslag til lokalplan 047.1 - tillæg til lokalplan 047, lokalplan 047 og miljøscreening er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Der har ikke været afholdt borgermøde i forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene. Såfremt planforslagene godkendes sendes disse i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort lokalplanafgrænsning
• Bilag 2 - Lokalplan 047.1 - Tillæg til lokalplan 047 Byomdannelsesområde ved Løgismose
• Bilag 3 - Kommuneplantillæg 018 for bolig og erhverv ved Løgismoseområdet i Frederikssund
• Bilag 4 - Miljøscreening
• Bilag 5 - Lokalplan 047

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, som muliggør etableringen af en vindmølle ved FOSS i det nordlige Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

Beslutning

Anbefales, idet andre placeringsmuligheder på egen grund afdækkes nærmere.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning fra FOSS om etablering af en vindmølle på FOSS' grund ved erhvervsområdet i det nordlige Vinge. Den ansøgte mølle har en navhøjde på 60m og en rotordiameter på 80m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vingespids på 100m. Den ansøgte placering er på FOSS' egen grund i landzone. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1.

I den gældende kommuneplan er der udpeget et vindmølleområde i det nordlige Vinge, som giver mulighed for enten 3 møller på 100 til 110m totalhøjde eller en mølle på 120 til 133m totalhøjde. Det gældende udlæg bør imidlertid revideres, dels fordi reglerne om udlæg af områder til vindmølleområder er blevet ændret siden 2013, hvor området blev udpeget, dels af hensyn til den planlagte vejforsyning i det nordlige Vinge. I ansøgningen fra FOSS anmodes om udlæg af et vindmølleområde øst for det nuværende udlæg, som tager hensyn til den planlagte vejforsyning og sikrer den planlægningsmæssigt foreskrevne afstand på 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste beboelse. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at det ansøgte areal er egnet og kan indarbejdes i et kommuneplantillæg som erstatning for vindmølleområdet i den gældende kommuneplan og videreføres i kommuneplan 2025.

Etablering af en vindmølle kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen i kommunens Klimaplan 2045 om at forøge den grønne elproduktion med 35.000 MWh i 2030. Administrationen anslår, at vindmøllen ved FOSS og solcellerne ved Topsil, tilsammen vil bidrage med ca. 10.000 MWh.

FOSS har indledningsvist undersøgt at afstandskrav og støjkrav vil kunne overholdes med den ansøgte placering. FOSS har endvidere udarbejdet en række visualiseringer, som viser hvordan møllen vil fremstå fra forskellige positioner i området. I en videre proces vil alle væsentlige miljøpåvirkninger blive undersøgt, og der vil blive redegjort for dem i miljøkonsekvensrapporten. Sideløbende med kortlægningen i miljøkonsekvensrapporten udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

Ordninger der tilgodeser naboer til VE-anlæg

I medfør af VE-loven gælder fire ordninger, som tilgodeser lokalområdet omkring nye vindmøller: Værditabsordning, Salgsoptionsordning, VE-bonusordning og Grøn pulje. Værditabsordningen sikrer ejeren af beboelsesbygninger tæt på en vindmølle kompensation for evt. værditab. Salgsoptionsordningen sikrer ejeren af beboelsesbygninger tæt på en vindmølle mulighed for at sælge sin ejendom som alternativ til kompensation for værditab. VE-bonusordningen giver en husstand i en beboelsesejendom beliggende i en afstand på op til 8 gange møllens totalhøjde ret til udbetaling af en VE-bonus. Reglerne om Grøn Pulje pålægger vindmølleopstilleren at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori anlægget opstilles. Midlerne kan anvendes til at støtte projekter ansøgt af nære naboer til møllen samt til grønne tiltag i kommunen.

Inddragelse

Der vil ske borgerinddragelse i forbindelse med såvel kommuneplantillæg, som lokalplan og miljøkonsekvensrapport. FOSS har endvidere i deres ansøgning foreslået, at der snarest muligt holdes et møde, hvor der gives foreløbig information til lokalområdet om det påtænkte vindmølleprojekt, evt. med besøg hos virksomheden Widex i Allerød Kommune, som har en mølle, der svarer nogenlunde til den mølle, som FOSS har ansøgt om at opstille. Endelig skal FOSS som vindmølleopstiller, hvis der opnås de nødvendige tilladelser til opstilling af den ansøgte mølle, indkalde til møde, hvor Energistyrelsen orienterer berørte ejere om værditabs- salgsoptions- og VE-bonusordningen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Projektbeskrivelse vindmølle ved FOSS

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning for et område syd for Selsøvej ved Skibby, som i Kommuneplan 2021 er rækkefølgebelagt til efter 2027. Udvalget skal også tage stilling til, om der i kommuneplanen fortsat skal reserveres areal til en vej på kanten af det åbne land øst for Skibby. Administrationen foreslår, at den planlagte vejforbindelse mellem Skuldelevvej og Selsøvej lægges inde i udviklingsområdet i stedet for grænsende op til det åbne land, som den er vist i kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Igangsætte kommuneplantillæg for områderne; B 4.19, B 4.21 og B 4.22 nord og syd for Selsøvej. Tillægget medfører at:

• planlægningen af område B 4.19 syd for Selsøvej kan igangsættes i den første halvdel af kommuneplanperioden (altså før 2027)
• reservationen til en forbindelsesvej langs kanten af område B4.21 og B 4.22 fjernes og erstattes af en snoet fordelingsvej (med fortov og cykelstier), der placeres inde i udviklingsområdet

2. Igangsætte lokalplan for boligområde B 4.19 med indarbejdelse af administrationens anbefalinger

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen vedtog i 2020 lokalplan 134 for et boligområde i den østlig del af Skibby. Udvikleren ønsker nu at fortsætte planlægningen af boliger i område B 4.19, der ligger syd for Selsøvej. På sigt ønsker udvikleren også at opføre boliger på udviklingsområder B 4.21 og B 4.22, hvor der i kommuneplanen er udlagt et linjeforløb til en omfartsvej.

Områder og projekt

Områderne B 4.21 og B 4.22 ligger nord for Selsøvej, mens område B 4.19 som ønskes udviklet nu, ligger syd for Selsøvej og ved siden af børnehuset Savannen. Området er let kuperet og anvendes i dag til landbrug, se oversigtskort - kortbilag 1. Udvikler ønsker en lokalplan med storparceller, som giver mulighed for både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i 1-2 etage, samt tiny houses. Den præcise fordeling og placering af tæt-lav og åben-lav boliger kendes ikke endnu, så udvikler ønsker som udgangspunkt en lokalplan, der er så fleksibel som muligt. Administrationen vil i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan afsøge mulighederne for fleksibilitet samtidigt med at lokalplanen skal være administrerbar og sikre optimal regnvandshåndtering, friarealer mv. Se projektområdet, som ønskes lokalplanlagt, på kortbilag 3.

Overordnet planlægning

Rammeområde B 4.19, B 4.21 og B 4.22 er i kommuneplanen udlagt til åben-lav og tæt-lav bolig med bebyggelsesprocent henholdsvis 30 og 40. Boligerne skal i henhold til kommuneplanen opføres i op til 1½ etage. Dog er der mulighed for, at en del af området opføres med boliger i 2 etager. Områderne er rækkefølgebelagt og bliver først frigivet i den sidste halvdel af kommuneplanperioden (det vil sige 2027). Igangsætning af lokalplan før 2027 kræver, at kommunen vedtager et kommuneplantillæg, der ændrer rækkefølgebestemmelsen.

Reservation af vej

Der er i kommuneplanen reserveret en linjeføring for en kommunal vej øst om Skibby rammeområde B 4.21 og B 4.22. Den reserverede vejføring starter ved det nordligste byudlæg ved Skuldelevvej og rammer Hovedgaden i den sydligste del af byen. Reservationen sikrer mulighed for, at der kan føres trafik fra Skibbys østlige og sydlige dele syd om byen, hvis der opstår behov for det. Den reserverede vej er i alt ca. 3 km hvoraf ca. 900 m ligger inden for rammeområde B 4.21 og B 4.22. Reserverede vejføring kan ses på kortbilag 1. Det kræver en ændring af kommuneplanen, at flytte eller fjerne reservationen helt eller delvist.

Fordelingsvej i område B 4.21 og B 4.22

Administrationen har behandlet infrastrukturen i områderne B 4.21 og B 4.22 med den reserverede vejlinjeføring fordi, udvikleren tidligere har ønsket at udvikle disse områder og vil udvikle dem i nær fremtid. På baggrund af de indledende undersøgelser anbefaler administrationen, at der udlægges en fordelingsvej gennem område B 4.21 og B 4.22 og at vejen føres med et let snoet forløb, der følger terrænets kurver. Stikveje til fordelingsvejen skal placeres på ydersiden af vejsvingene, så der opnås bedst mulig oversigt. Der skal være fortov og cykelsti i begge sider af vejen. Se princip for vejforløb på kortbilag 2. Med den foreslåede vejløsning vil man opnå en god og tryg forbindelse mellem Selsøvej og Skuldelevvej samtidigt med, at der kan etableres en rekreativ stiforbindelse langs grænsen til det åbneland. Administrationen vurderer ikke, at der er behov for at reservere plads til en omfangsvej langs området mod øst, da denne vil ligge tæt på fordelingsvejen. Der kan evt. reserveres vejforløb længere mod øst, men det vil resultere i et restareal mellem by og land, som er vanskeligt at udnytte optimalt. Med de områder, der på nuværende tidspunkt er udlagt til udvikling i Skibby, er der ikke behov for en reservation af en omfartsvej længere mod øst.

Fordelingsvejen skal forsynes med cykelsti i begge sider, så cyklister på en let, direkte og sikker måde kan færdes gennem området i overensstemmelse med kommunens målsætning for cykelstier. Med cykelsti i begge sider af Selsøvej fra Selsøvej 16 (Marbæk Skole) til den nye fordelingsvej, vil der kunne opnås sikker skolevej til de nye boligområder.

Anlæg på kommunal vej

Det er administrationens vurdering, at det er trafikalt nødvendigt, at der etableres venstresvingbane med helle på Selsøvej ved de nye adgangsveje og at de eksisterende cykelstier langs vejen forlænges frem til de nye adgangsveje. Disse anlæg er derfor omfattet af vejlovens §49 og kan kræves udført af udvikleren.

Principper for regnvandshåndtering

Planlægning af området kræver udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen. Overfladevand i lokalplanområdet skal ledes til et nyt regnvandsbassin, som Novafos er i gang med at planlægge. Novafos skal kende afløbskoefficienter i det planlagte område for at dimensionere regnvandsbassinet. Det gør det vanskeligt at udarbejde en lokalplan med fleksibilitet, som bygherre har ønsket.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for område B 4.19, anbefaler administrationen, at lokalplanen sikrer:

• Variation af boligtyper og størrelser
• Hensyntagen til landskabspåvirkning, idet området grænser op til det åbne land og ligger tæt på kystforland og beskyttet landskab
• Gode stiforbindelser til og mellem de omkringliggende boligområder
• Udformning af interne vej- og stiforløb med hensyntagen til bløde trafikanter
• Rekreative forbindelser og grønne strukturer langs og gennem området

Anbefalinger

Med udgangspunkt i opmærksomhedspunkerne anbefaler administrationen, at der indføres bestemmelser i lokalplanen som sikrer følgende:

Bebyggelse

• Tæt-lav boliger: Grundstørrelser på minimum 300 m² (kan nedsættes ved gode fællesløsninger for parkering og opholdsarealer), bebyggelsesprocent højest 40, forskudte bygningsfacader, 1,5 p-pladser pr. bolig
• Åben-lav boliger: Grundstørrelser på 550-700 m², bebyggelsesprocent højest 30, 2 p-pladser pr. bolig
• Tiny houses: Grundstørrelser på 150-250 m², bebygget areal på maks. 45 m², 1,5 p-pladser pr. bolig
• Etageantal på højest 1½ (nabobebyggelserne er hovedsageligt etplanshuse). Hvis der kommer forslag om boliger i 2 etager i en mindre del af område vil der blive opstillet særskilte krav til udformning.

Stier

• Hovedsti langs det åbne land
• Stiforbindelse fra stikveje til hovedstier og mindst 2 forbindelser til eksisterende sti mod syd

Veje

• Stamvejen skal have et let kurvet forløb
• Fortov langs mindst en side af fordelingsvejen og stikvejene
• Vejtræer langs fordelingsvejen

Overfladevand

• Bassiner skal udformes, så de får en rekreativ værdi

Ubebyggede arealer

• Hegn skal være levende hegn
• Friarealer skal beplantes med træer for skygge og varieret beplantning og der skal være solitære træer langs det åbne land

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse forud for igangsættelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Bilag 2 - Fordelingsvej princip
• Bilag 3 - Projektområde

Resume

Udvalget skal med denne sag godkende projektforslag for projektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord". Projektet omhandler kystbeskyttelse af Frederikssund bymidte med dertilhørende opgradering af havnepladsen og omkringliggende byrum i Frederikssund. Ambitionen med projektet er at give byen den bedst mulige beskyttelse samtidig med, at projektet bidrager positivt til byen - også når vandet ikke står højt.

Sagen beskriver baggrunden for igangsættelse af projektet, de rammer projektet er udarbejdet på baggrund af og en beskrivelse af det fremlagte projektforslag. Derudover beskrives den videre proces frem mod anlæg.

Projektleder Nikoline Kjær Jensen deltager under dagsordenspunktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Projektforslaget godkendes.
2. Det godkendte projektforslaget fremlægges for borgerne.
3. Der søges tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til projektet.

Beslutning

Godkendt.

Udvalget bakker op om den valgte afgrænsning af projektet, idet den er indenfor kommunens forpligtigelser.

Sagsfremstilling

Frederikssund bymidte ligger lavt og har været oversvømmet flere gange. Frederikssund Kommune overtog i 1970'erne forpligtelsen til at beskytte byen mod oversvømmelse fra det tidligere "Digelaget Bløden". I dag gør kommunen brug af beredskabsløsninger ved stormflodsvarslinger, såsom watertubes og sandsække. Projektets formål er at få etableret et permanent kystbeskyttelsesanlæg, der kan erstatte de sårbare beredskabsløsninger, samtidig med at projektet også bidrager positivt til bylivet, så beskyttelsen ikke bliver en barriere imellem byen og fjorden.

Rammer for projektet - kystbeskyttelse med plads til liv

Kystbeskyttelsesprojektet blev igangsat af Byrådet i marts 2022, hvor Byrådet besluttede, at projektet ikke blot skal beskytte imod oversvømmelse af byen, men også skal tilføre liv og kvaliteter til byrummene bl.a. ved havnen. Derudover besluttede Byrådet, at der skulle gennemføres en omfattende borgerinddragelse både af direkte berørte borgere samt byens borgere og organisationer.

I sommeren 2022 afholdte Frederikssund Kommune et borgerinddragelsesforløb med hjælp fra eksterne rådgivere, der resulterede i en rapport med bylivsanalyse og konkrete anbefalinger til kystbeskyttelsesprojektet. I december 2022 godkendte Klima, natur og energi retningslinjerne under forudsætning af, at der ikke gås på kompromis med det overordnede formål, nemlig kystbeskyttelsen af Frederikssund by.

Retningslinjer for projektets merværdi:

1) Forbundet by: der skal skabes forbindelser i byen mellem funktioner og knudepunkter, og ikke mindst forbindelser til naturen.

2) Plads til byliv: borgerne skal opleve, at der er steder i byen, hvor de har lyst at opholde sig - hele året rundt.

3) Tryg by: Frederikssund skal opleves tilgængelig, inviterende og sikker at færdes i.

Klima, natur og energi besluttede den 12. marts 2024, at kystbeskyttelsen skal anlægges til minimum kote+2,50.

Beskrivelse af projektforslaget

I projektet skelnes der imellem selve kystbeskyttelsen og projektets 'merværdi'. Kystbeskyttelsen kan stå alene med det formål at beskytte mod oversvømmelse af byen. Merværdierne er de elementer, der tilføjer andre kvaliteter til byrummene, såsom opholdskvaliteter, beplantning, træbrygge mm. I det vedhæftede økonomioverslag (bilag 4) er der ét overslag for kystbeskyttelsen og ét for hele projektet.

Projektet strækker sig over flere delområder. Selve kystbeskyttelsens udformning varierer på projektstrækningen. De fire delområder beskrives herunder mht. både kystbeskyttelse og 'merværdi'. Se fyldestgørende beskrivelse af projektet i bilag 1 og tegninger i bilag 2.

Område A) Toldboden

I det nordlige projektområde består kystbeskyttelsen af et lavt jorddige med græs i det eksisterende grønne område ved den kommunale toiletbygning, en hævning af parkeringspladsen mellem Færgevej og Nordre Pakhusvej og en beskyttelsesmur langs med Toldbodens matrikel.

Klima, natur og energi besluttede den 12. marts 2024, at kystbeskyttelsen skal føres vest om Toldboden. Dette var på betingelse af, at der indgås aftale mellem Frederikssund Kommune og Toldboden vedr. anlæg og drift. Denne aftale sikrer, at Frederikssund Kommune kan anlægge og drifte anlægget, samt lukke for et skot på Toldbodens matrikel i tilfælde af stormflodsvarsel. Administrationen har indgået en skriftlig aftale med Toldboden, der sikrer dette.

Beskyttelsesmuren opføres med ca. 50 cm afstand til matrikelskel og til Toldbodens træterrasse, omkring en trinhøjde højere end terrassens niveau. For at fastholde restaurantens adgang til udeservering på havnepladsen, etablerer Toldboden selv de fornødne foranstaltninger der skal til for at kunne passere muren.

Område B) Havnepladsen

Det er på havnepladsen projektets hovedidé udfolder sig. Her består kystbeskyttelsen af en beskyttelsesmur med skotåbninger enkelte steder. Muren udformes som et 85 meter langt cirkelslag i stål, der skal danne byens længste bænk. På toppen af cirkelslaget placeres der et trædæk, som udgør sædet på bænken. For at kunne passere cirkelbænken, laves der en terrænhævning formet som en keglestub med toppunkt på bænkens overkant for at skabe ubesværet adgang fra den ene side af muren til den anden. Keglestubbens hældning opfylder betingelserne for tilgængelighed, og kan passeres af både gående, kørestolsbrugere, cyklister og beredskabskøretøjer. Keglestubben er belagt med gule klinker og har en udformning, der indbyder til, at man sætter sig på den. Med cirkelbænken og keglestubben får byen et nyt møbel til ophold året rundt, og en flade til særlige aktiviteter på havnepladsen.

Derudover indeholder projektforslaget elementer på og omkring havnepladsen, der skal være med til at løfte havnepladsen som byrum til både ophold og gennemgangsrum: Langs med Færgevej er der tegnet bede med træer, der skal virke afskærmende for biltrafikken, samtidig med, at der stadig er udsyn under træernes kroner til havnebassinet. Fodgængerovergangen over Færgevej flyttes mod vest, så den flugter med færdsel fra Havnegade. Langs med Havnegade foreslås placeret en trærække, der skal understrege forbindelsen mellem byen og havnen, og den gamle akse til Kalvøvej.

Område C) Amsterdamhusene

Kystbeskyttelsen langs med Amsterdamhusene udformes som en beskyttelsesmur, i forlængelse af cirkelbænken på havnepladsen. Muren placeres med ca. 2,5 meters afstand til skel, sådan at det er muligt at passere strækningen på indersiden af beskyttelsesmuren. Dette giver mulighed for at fastholde de nuværende nedgange fra Amsterdamhusenes terrasser til havnekajen. Der skal etableres et enkelt skot i beskyttelsesmuren ved indgangen i terrænniveau mellem Amsterdamhusene nr. 27 og 28.

På ydersiden af beskyttelsesmuren laves der et plantebed og det eksisterende byrumsinventar fastholdes. Amsterdamhusene står over for at skulle udskifte deres rækværk. Der er dialog mellem grundejerforening, administration og rådgivere i forhold til at få skabt en løsning med rækværket, så det understøtter det samlede udtryk på havnepladsen.

Langs Berntsens Kanal består kystbeskyttelsen af en mur imellem det grønne areal langs med vandet og det belagte areal til færdsel. Lang med muren etableres der plantebede på indersiden af muren og de eksisterende bænke fastholdes.

Område D) Stenværksvej

På Stenværksvej består beskyttelsen af en spunsvæg langs med Berntsens Kanal, en vejhævning og jorddige på den sydlige side af vejen. Vejen forbliver to-sporet, men fortov og cykelsti nedlægges for at skabe plads til jorddiget.

Område E) Sillebro Å

Strækningen langs med Sillebro Å er i dag en grussti på et dige. Mange steder er terrænet min. kote +2,50. Der er dog enkelte steder, hvor stien skal hæves lidt for at udgøre kystbeskyttelsen til det ønskede niveau.

Langs med åen arbejdes der med at tynde ud i beplantningen på udvalgte steder for at øge trygheden på stien.

Kunst integreret i projektet

Sideløbende med udarbejdelse af projektforslag, er der igangsat en kunstkonkurrence, hvor tre kunstnere skal udarbejde forslag til byrumskunst på havnepladsen. Kunstnerne skal afleveres deres skitseforslag til august, hvorefter styregruppen for kunstprojektet udvælger en vinder. Herefter skal Byrådet beslutte, om vinderprojektet skal opføres i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet.

Klima, natur og energi besluttede den 16. januar 2024 at bevilge midler til kunstprojektet, samt processen for konkurrencen. Statens Kunstfond har bevilget midler til kunstprojektet og yder sparring i processen.

Den videre proces

Med et godkendt projektforslag udarbejdes der et myndighedsprojekt og ansøgning til kystmyndigheden om tilladelse til at opføre kystbeskyttelse. Når denne tilladelse er opnået, skal projektet projekteres, hvorefter projektet skal i udbud. Se bilag 5 med hovedtidsplan.

Der er indgået aftale med rådgiveren LYTT Architecture til og med et udbud. Herefter skal anlægsfasen igangsættes.

Behandlingsplan

Projektet blev igangsat af Byrådet i marts 2022.

Siden da har Klima, natur og energi behandlet spørgsmål om projektstrækning og beskyttelseshøjde i projektet. Da projektet omhandler indretning af byrum, behandles projektet nu i Plan og teknik.

Inddragelse

Projektforslaget er udarbejdet på baggrund af en omfattende borgerinddragelse i sommeren 2022 med mere end 400 input. Der har ligeledes været holdt møder med de nærmeste naboer til kystbeskyttelsen, herunder Toldboden, borgere på Stenværksvej og i Amsterdamhusene.

Derudover har Frederiksborg Brand og Redning været involveret både i forhold til redningsveje og beredskab, og Novafos har været inddraget i forhold til forsyning og håndtering af spildevand.

Der vil blive afholdt et møde med handicaprådet forud for detailprojektering. Projektet er planlagt til at være tilgængeligt.

Hele projektet forventes præsenteret på havnepladsen efter sommerferien 2024, når der er udvalgt en vinder i kunstprojektets konkurrence.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Projektforslag
• Tegninger_Oversigtsplan og snit
• Visualiseringer
• Økonomisk overslag
• Hovedtidsplan

Resume

Frederikssund Kommune ejer Lystrupvejens Fyldplads, som er et affaldsdeponi. Kommunen skal sikre kontrolleret drift af deponiet for at undgå forurening af grundvandsressourcen. Den eksisterende indsats for afværgning af forurenet grundvand er ikke længere tilstrækkelig, og da tilstanden vurderes kritisk, er det nødvendigt at tage aktion snarest for at undgå et påbud fra Miljøstyrelsen. I samarbejde med Miljøstyrelsen og Dansk Miljørådgivning har administrationen udarbejdet en plan for midlertidig flytning af eksisterende afværgeanlæg, således at det både bliver muligt at eliminere nuværende forureningsrisiko, samt at indsamle tilstrækkelig viden til projektering og etablering af et permanent anlæg til afværge af forurenet grundvand fra deponiet.

Kaspar Pedersen fra administrationen deltager på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Bruttoanlægsudgifterne på det brugerfinansierede område øges i 2024 med 1.200.000 kr., som samtidig frigives, til etablering og drift af midlertidigt grundvandsafværgeanlæg på Lystrupvejens Fyldplads.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Om Lystrupvejens Fyldplads

Lystrupvejens Fyldplads (Lystrupvej 20, 3550 Slangerup) er ejet af kommunen og har tidligere været benyttet som affaldsdeponi, hvilket har medført, at der på området findes miljøfremmede stoffer i jord og grundvand. Det var derfor i sin tid nødvendigt at udføre en afværgeindsats, dvs. lede forurenet grundvand væk fra området ved oppumpning for at undgå forurening af omkringliggende grundvandsmagasiner. Pt. afledes det oppumpede grundvand til kloak. Deponiet er omfattet af et moniteringsprogram jf. gældende miljøgodkendelse udstedt af Miljøstyrelsen I 2013. Moniteringen består bl.a. af løbende prøvetagning og analyse af grundvand samt registrering af oppumpede mængder. Dertil kommer løbende drift og vedligeholdelse af anlægget. Én gang årligt udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes af Miljøstyrelsen, som også fører tilsyn med deponiet. Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) bistår kommunen i forbindelse med monitering, årsrapportering, teknisk projektering og rådgivning generelt.

Undersøgelse og optimering af grundvandsafværge

I 2019 udførte kommunen i samarbejde med DMR et pilotforsøg med henblik på optimering af afværgeindsatsen. Dette skete dels på baggrund af en vurdering af, at det eksisterende anlæg var ved at være slidt, samt at det ikke var muligt at dokumentere entydigt, at Miljøstyrelsens krav til afværgekriterier på sigt kunne overholdes med den eksisterende løsning. Pilotforsøget bestod i at oppumpe grundvand fra nye boringer over en periode for derved at kunne indsamle data til nærmere kortlægning af hydrauliske forhold m.m. Dette med henblik på projektering af et nyt afværgeanlæg. I den efterfølgende tid har effekten af det eksisterende afværgeanlæg fortsat været nedadgående, hvilket vil sige, at det er uvist, om der kan ske forurening af grundvandsmagasiner. Samtidig er der kommet ny viden til, som skal tages i betragtning; herunder tilstedeværelsen af PFAS.

Midlertidig flytning af grundvandsafværge

Kommunen er fortsat i proces med at undersøge og kortlægge muligheder for etablering af et miljømæssigt og økonomisk fremtidssikret afværgeanlæg. Dette tager dog tid og kræver supplerende viden i form af bl.a. retvisende data vedr. grundvandsmængder, og hvorledes det er muligt at opnå en miljømæssigt forsvarlig rensningsgrad. Derfor har Miljøstyrelsen kraftigt opfordret kommunen til at foretage en midlertidig flytning af grundvandsafværgen, da tilstanden af det eksisterende anlæg vurderes at være kritisk. Ved at benytte resultater fra tidligere pilotforsøg vil det være muligt inden for relativt kort tid at optimere oppumpning og rensning af forurenet grundvand, samtidig med at erfaring fra drift af det midlertidige anlæg vil bidrage med nødvendig viden til den videre proces. Miljøstyrelsen har påpeget, at der kan blive tale om et påbud med henblik på at fremskynde processen.

Plan og økonomi for midlertidig flytning af grundvandsafværge

Den midlertidige grundvandsafværge skal ske fra en ny boring, som blev etableret i forbindelse med det tidligere pilotforsøg, og der er indtænkt brug af et mindre renseanlæg med kulfilter til rensning af det forurenede grundvand inden udledning til kloak. Udledningen vil kræve en spildevandstilladelse. DMR skal stå for projekteringen, og flytning af afværge/etablering af anlæg forventes at kunne igangsættes i starten af efteråret. Administrationen har i samarbejde med DMR udarbejdet samlet prisoverslag på 1.500.000 kr. til etablering og drift af anlæg i 12 måneder samt rådgivning, herunder indsamling af data, prøvetagning og analyse, afrapportering m.v.

Hvis den midlertidige flytning af grundsvandsafværgen udføres sensommer/efterår 2024, forventer administrationen primo 2025 at kunne fremlægge beskrivelse og plan til politisk godkendelse for etablering af et permanent anlæg til afværge af forurenet grundvand fra Lystrupvejens Fyldplads.

Inddragelse

I forbindelse med udarbejdelse af spildevandstilladelse vil Novafos blive inddraget i sagen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at bruttoanlægsudgifterne på det brugerfinansierede område ikke er omfattet af kommunens anlægsloft og dermed ikke vil presse anlægsrammen for de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i 2024. Anlægsudgiften på 1.200.000 kr. vil blive finansieret af mellemværendet med renovationsområdet, og vil derfor indgå i de kommende taksberegninger for 2025 og frem.

Bilag

• Bilag 1 - oversigtskort og kortudsnit

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende administrationens oplæg til, hvilke ændringer i busdriften, der skal med i årets trafikbestilling til Movia. Oplægget indeholder administrationens anbefaling til, hvilke løsninger, der skal medtages i trafikbestillingen, samt hvilke der bør udskydes til næste år. Plan og teknik skal endvidere godkende administrationens forslag til den videre proces frem til den 31. oktober, hvor Movia senest skal have Frederikssund Kommunes trafikbestilling. Trafikmedarbejder Birte Norman deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende administrationens oplæg til trafikbestilling 2025 og forslag til videre proces.
2. Udvalget supplerer med eventuelle ønsker, der skal medtages i det endelige beslutningsoplæg til trafikbestilling 2025.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Udvalget besluttede ingen yderligere ønsker, der skal afdækkes nærmere.

Sagsfremstilling

Årets trafikbestilling til Movia skal bidrage til at opfylde kommunens klimamål på transportområdet. Plan og teknik skal med denne sag godkende administrationens oplæg til trafikbestilling 2025, samt godkende administrationens forslag til videre proces. Movia skal have trafikbestillingen senest den 31. oktober 2024.

Baggrund

Plan og teknik blev på mødet 1. november 2023 præsenteret for en række forslag til, hvordan klimaplanens indsatser vedrørende busdrift kan implementeres. Plan og teknik besluttede, at følgende forslag skulle undersøges nærmere:

• Bedre kollektiv trafik til Hillerød
• Opgradering af bybussen i Frederikssund
• Forsøg med Studieflex i 5 udvalgte landsbyer

Derudover besluttede Plan og teknik, at bustilgængeligheden til Idrætsbyen skulle undersøges nærmere.

Temaer for årets oplæg til trafikbestilling til Movia

Administrationen og Movia har arbejdet videre med at konkretisere og regne på forslagene herover. Administrationen har desuden modtaget input fra borgere, skoler og ungdomsuddannelser, som også er medtaget i dette arbejde. Oplæg til trafikbestilling er er inddelt i følgende temaer og er beskrevet nærmere herunder:

1. Overflytning af pendlere til Hillerød fra bil til bus
2. Gøre bybussen i Frederikssund attraktiv for flere
3. Bedre busbetjening af Idrætsbyen
4. Bedre kollektiv mobilitet til ungdomsuddannelserne
5. Bedre mobilitet uden for de større byer i kommunen

Tema 1. Overflytning af pendlere til Hillerød fra bil til bus

Flere afgange på buslinje 65E skal bidrage til at flytte nogle af de 4100 borgere, der dagligt pendler mellem Frederikssund og Hillerød fra bil til bus. I dag benytter kun 3 % af dem bussen. Buslinjen finansieres i dag af Region Hovedstaden. Administrationen har derfor været i dialog med regionen på administrativt niveau, om muligheden for at udvide driften på buslinje 65E. Region Hovedstaden er positiv over for ideen, men vurderer ikke, at de kan prioritere midler til at opgradere linje 65E i 2025. Administrationen foreslår, at Plan og teknik retter henvendelser til ”søster”- udvalg i henholdsvis Hillerød Kommune og Region Hovedstaden med en opfordring om at finde en fælles finansieringsløsning til at realisere en udvidet drift på linje 65E til trafikbestilling 2026.

Tema 2. Bybussen i Frederikssund skal være attraktiv for flere

Bybussen kører i dag to gange i timen mellem Græse Bakkeby og Frederikssund Station, mens den kun kører en gang i timen mellem stationen via Strandvangen til Haldor Topsøe Park. Bybussen har da også langt færre passagerer på den del af strækningen. Udover at tiltrække flere passagerer, vil en ensartet frekvens på hele ruten også give en mere effektiv udnyttelse af bussen.

Bybussen er en af de buslinjer, som skal sendes i udbud til næste år. Movia vurderer, at løsningen vil være udgiftsneutral i det nye udbud (Udbud A24), som træder i kraft december 2026. Sag vedrørende Udbud A24 vil blive forlagt Plan og teknik til september. Kommunens krav til udbuddet, herunder ændringsønsker, indgår i det endelige trafikbestillingsoplæg.

Hvis Plan og teknik ønsker at opgradere linjen inden december 2026, så vil den årlige merudgift i nuværende udbud være ca. 0,3 mio. kr.

Tema 3. Bedre busbetjening af Idrætsbyen

Bybussen har på tilbagevejen fra Haldor Topsøe Park en afstikker til Idrætsbyen via Roskildevej og Kornvænget. Stoppestedet på Kornvænget blev etableret som en midlertidig løsning, hvor der var en forventning om, at der ville blive etableret en adgangsvej fra Strandvangen til Idrætsbyen i løbet af får år. Den nuværende løsning ikke er særlig attraktiv for hverken rejsende til Idrætsbyen eller de øvrige passagerer på ruten. Passagertal fra Movia bekræfter dette, idet stoppestedet kun benyttes af 3 passagerer om dagen. Administrationen anbefaler på den baggrund at nedlægge den nuværende løsning og afvente etablering af en ny adgangsvej.

Ønsker Plan og teknik at fastholde en betjening af stoppestedet på Kornvænget, er en bedre løsning, at lade linje 312, der i forvejen kører ad Roskildevej, betjene stoppestedet. Ulempen ved denne løsning er, at det vil kræve en ekstra bus. Movia har estimeret, at denne løsning vil koste mellem 1,6-2,1 mio. kr.

Tema 4. Bedre kollektiv mobilitet til ungdomsuddannelserne

Administrationen har løbende dialog med ungdomsuddannelserne. Dialogen har affødt tre konkrete ønsker til trafikbestilling 2025:

1) Den regionale buslinje, 310R, mellem Slangerup og Frederikssund, standser ikke som de øvrige busser på Campus, men ca. 600 meter derfra. Dette begrænser søgningen fra Slangerup til 10. klasses tilbud og øvrige ungdomsuddannelse på Campus. Administrationen har anmodet Movia og Region Hovedstaden om at finde en løsning.

2) Linje 318 betjener i dag Frederikssund Campus morgen og eftermiddag. Resten af dagen kører den via Færgevej. Eleverne har udtrykt et behov for, at bussen også kører forbi campus kl. 10. Det er muligt at imødekomme uden ekstra omkostning, men det betyder, at bussen får en afgang mindre på ruten via Færgevej. Seneste passertælling viser, at ændringen vil "ramme" 3 passagerer.

3) FGU Skibby oplevede en tilbagegang af elever fra Egedal Kommune, da bussen mellem Vinge St. og Skibby blev nedlagt. Det er muligt at etablere et målrettet transportilbud i Flextrafik-regi, som er billigere end at indsætte busdrift igen. FGU efterlyser også direkte bus til Slangerup til Skibby. Her er det også muligt at stille med samme slags løsning. Se vedlagte bilag for nærmere beskrivelse.

En anden mulighed er at genetablere busdrift mellem Vinge st. og Skibby. Såfremt Plan og teknik ønsker at genoverveje den mulighed, vil administrationen bede Movia om et fornyet estimat.

Tema 5. Bedre mobilitet uden for de større byer i kommunen

Hvordan vi skaber attraktiv Kollektiv trafik uden for de større byer er et tilbagevende tema. Plan og teknik blev senest præsenteret for dilemmaer og løsningsmuligheder på forrige udvalgsmøde, hvor repræsentanter fra Movia præsenterede deres forslag til Mobilitetsplan. Der skal fortsat været tilbud til dem som ikke har mulighed for at køre i bil, skoleelever, unge under 18, samt borgere uden adgang til bil. Movias Mobilitetsplan har indsatsen "Nye mobilitetsløsninger på landet", hvor der arbejdes på alternative løsninger, herunder et forsøg med Nærbus i Faxe Kommune. Administrationen anbefaler, at vente med at ændre på busdriften uden for de større byer, før der er høstet erfaringer med Nærbusforsøget og evt. også Rejsepunktkonceptets rolle i den sammenhæng.

Plan og teknik blev på mødet i november præsenteret for Studieflex, der kan forbedre mobiliteten for de uddannelsessøgende uden for de større byer. Administration anbefaler, at man i første omgang tester løsningen i udvalgte landsbyer i et år. Se vedlagte bilag for nærmere beskrivelse af løsning.

Finansiering af trafikbestilling 2025

Movia estimerer, at udgiften til lokale buslinjer vil være 27,2 mio. kr. i 2025, hvis nuværende serviceniveau fastholdes. Tilskudsbehovet kan dog variere +/-5% fra år til år. Der er afsat 30,2 mio. kr. i den kommunale budgetramme til lokale buslinjer. Et mere præcist billede af økonomien fås i slutningen af juni 2024, når Movia foretager 2. behandling af budget 2025. Administrationen vil herefter vurdere i hvor høj grad, der er råderum til at gennemføre de nævne tiltag.

Opsummering af administrationens anbefalinger til trafikbestillingen

• Opgradering af linje 65 afventer afklaring af fællesfinansiering. Udskydes til trafikbestilling 2026.
• Opgradering af bybussen til halvtimesdrift på hele strækningen i forbindelse med trafikbestilling 2025. Indebærer mindre ekstraudgift i 2025 og 2026.
• Linje 311 skal ikke længere betjene stoppestedet ved Kornvænget. Buslinjen vil betjene Idrætsbyen, når adgangsvej fra Strandvangen bliver etableret jf. lokalplan for Idrætsbyen. Linje 312 kan betjene stoppestedet ved Kornvænget, men det koster 1,6-2,1 mio. kr.
• Forsøg med Flexbus mellem Vinge st. og FGU i Skibby og evt. fra Slangerup til FGU Skibby. Opstart inden udgangen af 2025 anbefales.
• Der foretages ingen ændringer i busdriften uden for de større byer i trafikbestilling 2025. Tages op igen til trafikbestilling 2026, når resultaterne fra forsøg med Nærbus i Faxe Kommune foreligger.
• Imødekomme ønske fra Frederikssund Campus om, at linje 318 kører forbi Campus i stedet for Færgevej på en formiddagsafgang.
• Forsøg med Studieflex i 5 udvalgte landsbyer implementeres primo 2025.

Den videre proces

Frederikssund Kommune har haft tradition for at sende forslag til trafikbestilling i offentlig høring, hvis der har været tale om ændringer i busdriften. Grundlaget for årets trafikbestilling er bl.a. borgersamlingens arbejde i forbindelse med mobilitetsplanen fra 2023. Høringen af borgerne er således foretaget på et meget tidligt tidspunkt i processen. Derudover har administrationen har haft direkte dialog med uddannelsessteder og skoler.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at der ikke foretages yderligere høring af offentligheden i denne omgang. Til gengæld foreslår administrationen, at borgerne inddrages tidligt i planlægningsprocessen for næste års trafikbestilling, hvor der skal kigges på Nærbus og Rejsepunkt i sammenhæng med busbetjening uden for de større byer. Administrationens foreslag til videre proces er:

• Møde i Plan og teknik d. 11. september 2024: Beslutning vedr. buslinjer i udbud A24
• Møde i Plan og teknik d. 4. oktober 2024: Godkendelse af endeligt udkast til trafikbestilling 2025
• Deadline for trafikbestilling til Movia: 31. oktober 2024

Inddragelse

Borgere og interessenter har bidraget med input til trafikbestillingsoplægget via transportvaneundersøgelse, borgersamling, samt gennem løbende dialog. Derudover har der været inddragelse af Region Hovedstaden, Egedal og Hillerød Kommune, samt Movia i det, der vedrører ændring af tværkommunale og regionale buslinjer og forsøg med Flextrafik.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Studieflex i Frederikssund-1669843_(1)_0
• Mulighedsnotat skolekørsel med flexbiler i Frederikssund_0 1

Resume

Det skal besluttes, om der skal gennemføres et forsøg med cykelbane på Jernbanegade (gågaden) i Frederikssund. Forsøget skal klarlægge, om der skal anlægges en permanent cykelrute igennem Jernbanegade for at etablere en direkte forbindelse mellem stationen, Campus, andre institutioner og virksomheder, ligeledes om dette tiltag medfører mere liv og handel i gågaden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende en forsøgsperiode med cykling i gågaden i Frederikssund.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Michael Tøgersen (I), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Ingen

Kenneth Jensen (A) undlod at stemme.

Administrationens indstilling blev godkendt.

Sagsfremstilling

Projektudvalget Frederikssund Bymidte – Liv og handel ønsker at afprøve, om det giver mere liv i byen at lade cyklister cykle igennem Jernbanegade. Jernbanegade er den direkte forbindelse mellem stationen, Campus samt øvrige virksomheder i Frederikssund, og det har været et ønske både fra §17, stk. 4 udvalget, fra de unge på Campus og adskillige andre borgere i kommunen at måtte cykle igennem gågaden hele døgnet. Tilbage i 2018 og 2019 har administrationen arbejdet med tiltaget grundet en stor efterspørgsmål fra borgerne.

I forslaget til en forsøgsperiode med cykling i gågaden hele døgnet lægges der op til en løsning med en cykelbane, hvor cykeltrafikken kan afvikles i begge retninger. Som en del af forsøget vil der blive opstillet cykelstativer, så der er bedre mulighed for, at cyklisterne kan stille cyklen og handle i de nærliggende butikker. Under forsøget vil der også være fokus på trafiksikkerheden, primært mellem de gående og cyklende. Komforten og trygheden vil også blive undersøgt for alle parter, der befinder sig i gågaden.

Cyklister skal færdes som "gæster" i gågaden og skal derfor tilpasse deres kørsel til de gående, når de cykler igennem Jernbanegade via den anviste cykelbane.

Cykelbanen vil blive anlagt med en bredde på ca. 2,0-2,5 meter, og der vil blive anvendt maling med kort levetid. En mulighed er en centerstribe med cykelsymboler for netop ikke at få etableret en cykelmotorvej, hvor to parallelle striber danner en cykelsti.

Administrationen anbefaler, at forsøgsperioden vil finde sted fra sommeren 2024 til den 31. december 2024, hvorefter forsøgsordningen vil blive evalueret og en sag vil blive fremlagt for udvalget.

Finansiering til denne forsøgshandling sker via midler fra trafiksikkerhedspuljen.

Inddragelse

Følgende grupper er blevet inddraget i denne sag; §17, stk. 4 udvalget, Frederikssund bymidte - Liv og handel samt adskillige borgerhenvendelser over en lang årrække.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Forsøgsperiode med cykling i gågaden
• Bilag 2 - som illustrerer en afmærkning til nudging af cyklisterne i gågaden.

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af tre bevaringsværdige bygninger på Torøgelgårdsvej 2, 3600 Frederikssund. Ansøgningen omhandler følgende tre bygninger:

1. Stuehus med boligareal 143 m² med SAVE-registrering 2. Bygningen er opført i år 1902.

2. Ladebygning/driftsbygning på 780 m² med SAVE-registrering 2. Bygningen er opført i år 1902.

3. Ladebygning/driftsbygning på 282 m² med SAVE-registrering 7. Bygningen er opført i år 1923.

På bilag 1 er de tre bygninger markeret med angivelse 1, 2 og 3.

Indstilling

Administrationen indstiller Plan og teknik, at:

1. Der kan gives nedrivningstilladelse.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På ejendommen Torøgelgårdsvej 2, 3600 Frederikssund er stuehuset og de to ladebygninger/driftsbygninger optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige.

Ansøger oplyser i ansøgningen at bygningerne i en lang årrække har været nedslidte og befinder sig i tiltagende forfald. Ansøger mener, at bygningerne er i så stort forfald, at bevaring af bygningerne er urealistisk.

Den omkringliggende beplantning med tilhørende rødder og trækroner er mange steder uhensigtsmæssig tæt på bygningerne og har medvirket til nedbrydningen, ligeledes har væltede træer medført bygningsskader.

Det oplyses yderligere, at personsikkerheden i og omkring de bevaringsværdige bygninger er aftagende på grund af forfald og skader i konstruktionerne.

Intentionen med ejendommen er efterfølgende at genopføre bygningssættet i form af et stuehus samt forventeligt to driftsbygninger i form af et maskinhus og lade. Administrationen har endnu ikke modtaget en ansøgning om byggetilladelse på dette.

Bygningernes tilstand og værdi

Der er i ansøgningen indsendt billedmateriale af stuehuset på 143 m² (med SAVE-registrering 2) og ladebygningen på 780 m² (med SAVE-registrering 2). Se bilag 2.

Administrationen vurderer ud fra det indsendte billedmateriale, at bygningerne har været misvedligeholdt i mange år. Bygningerne fremstår faldefærdige og i generel ringe stand. Ejendommen viser tydelige tegn på, at tidligere ejere har haft en manglende forståelse for vedligeholdelse af ældre bebyggelse. Naturen i området er vokset til, og på den måde fremstår ejendommen ikke længere karakteristisk for sin tid og arkitektur, som den tidligere gjorde. Efter administrationens umiddelbare vurdering, står bygningerne ikke til at rede.

SAVE-registrering

Bevaringsværdige bygninger registreres efter SAVE-metoden "Survey of Architectural Values in the Enviroment". Metoden er en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

• Arkitektornisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Tilstand

Hvert af disse forhold er i SAVE-registreringen vurderet fra en skala fra 1-9 og er efterfølgende samlet til en bevaringsværdi for bygningen.

SAVE-registrering 1-3 regnes for en høj bevaringsværdi, 4-6 for middel bevaringsværdi og 7-9 for lav bevaringsværdi. Bygninger med SAVE-registrering 1-3 er ligeedes udpeget som havende høj bevaringsværdi i kommuneplanen.

Administrationens bemærkninger og anbefaling

Frederikssund Kommune kan ikke modsætte sig en nedrivning med mindre der nedlægges forbud efter Planlovens § 14 og udarbejdes en lokalplan. Det er dog et stort indgreb for bygninger med så dårlig stand.

Et forbud ifølge Planlovens § 14 indebærer, at den konkrete handling, der ansøges om ikke kan gennemføres. Når der er tilvejebragt et plangrundlag, skal der tages stilling til det ansøgte.

Vælges det at udarbejde en bevarende lokalplan med eventuelt forbud mod nedrivning, og kommunen nægter tilladelse til nedrivning, kan ejeren ifølge Planloven § 49 forlange, at kommunen overtager ejendommen mod erstatning. Overtagelsespligten tilfalder dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.

Besluttes det, at der ikke nedlægges forbud, skal administrationen give nedrivningstilladelse til bygningerne. Når Frederikssund Kommune efterfølgende modtager en konkret ansøgning om byggetilladelse, kan man vælge at nedlægge forbud efter Planlovens § 14, såfremt projektet ikke er indpasset tilstrækkeligt til området og det omkringliggende miljø.

Administrationen anbefaler, at der i denne ansøgning ikke nedlægges forbud efter Planlovens § 14.

Ifølge Byggeloven kan kommunen ikke modsætte sig nedrivning af bebyggelsen.

Inddragelse

Der vil ikke ske inddragelse af naboer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - kort med markering af bygninger som ansøges nedrevet
• Bilag 2 - Torøgelgårdsvej 2, 3600 - Fotodokumentation

Resume

Plan og teknik besluttede på møde den 8. maj 2024, sag 73 Beslutning om Columbus akut mandskabsmangel, at udsætte sagen, idet udvalget ønskede, at arbejdsgruppens indsendte spørgsmål blev afdækket nærmere. I sag 74 på samme møde besluttede udvalget, at mulighederne for bilfærge til Sølager skal afdækkes nærmere (beslutningspunkt 1). Udvalget besluttede endvidere, at arbejdsgruppens indsendte spørgsmål skal afdækkes nærmere (beslutningspunkt 2). Da der er tale om mange supplerede oplysninger er der til brug for dette møde oprettet en ny sag og ikke supplerende dagsordenstekster. Imidlertid skal denne sag ses i sammenhæng med sag 73 og 74 fra møde den 8. maj 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har til brug for denne sag lagt til grund, at der med ”arbejdsgruppen” jf. udvalget seneste beslutninger om Columbus henvises til følgende:

· Mail af 28. april 2024 til direktøren for Teknik, Erhverv og IT

· Mail af 30. april 2024 til direktøren for Teknik, Erhverv og IT

· Mail af 2. maj 2024 til Byrådet fra Styregruppen bag Bevar overfarten Kulhuse-Sølager. Mailen indeholder 3 bilag.

Svar på spørgsmål i mail af 28. april 2024 vedlægges som bilag.

Svar på spørgsmål i mail af 30. april 2024 vedlægges som bilag.

Svar på spørgsmål i mail af 2. maj 2024 omkring konkret alternativt skib vedlægges som bilag.

Finansiering via lån er betinget af, at Frederikssund Kommune selv driver overfarten i eget rederi, jfr. bestemmelserne i færgefartslovens §2. Kun hvis kommunen etablerer eget rederi som f.eks. er tilfældet i bl.a. Ærø, Samsø og Læsø kommuner, vil lånefinansiering kunne anvendes.

Der vil ikke kunne optages lån i et scenarie, hvor kommunen ejer færgen og forpagter den ud. Der er ikke deponeringspligt ved lånoptagelse. Lånoptagelse indtægtsføres på finanssiden. Men afholdte udgifter påvirker anlægsramme. Serviceramme påvirkes ikke

Finansiering via leasing er mulig. Normalt benyttes Kommunekredit ved behov for finansiering via leasing. Imidlertid har også Kommunekredit den betingelse, at Frederikssund Kommune selv vil skulle drive overfarten i eget rederi.

Andre finansieringsselskaber f.eks. forskellige banker har ikke samme klausuler, men her vil renten i leasingperioden være højere. Der er ikke deponeringspligt.

Ved leasing påvirkes servicerammen i stedet for anlægsrammen. Anlægsrammen påvirkes således ikke.

Udgifterne til drift i eget rederi er senest belyst i sag 73 til udvalget møde den 8. maj 2024.

Mulighederne finansiering af ny færge gennem låneoptagelse eller via leasing er uddybet i bilag.

For så vidt angår trafiktal henvises til svar på spørgsmål fra Byrådet til administrationen af 29. februar 2024, punkt 2 og punkt 14.

Pris på ny færge

Columbus har i dag plads til 8 personbiler og 70 passagerer, men kan ikke længere sejle med køretøjer tungere end 3 ton.

Skibskonsulentfirmaet OSK Design har udarbejdet overslagspris på en ny diesel-elektrisk færge i samme størrelse som Columbus, der kan medtage biler, lastbiler, busser og landbrugsmaskiner. Da OSK har haft meget kort tid til udarbejdelse af budgetoverslag og tidsplan er disse baseret på erfaringer og informationer fra tidligere lignende projekter. Der tages således forbehold for, at en grundigere undersøgelse vil kunne vise et andet billede.

OSK har vurderet to mulige løsninger. En ny færge, der er diesel-mekanisk med op til 36 passagerer samt en diesel-elektrisk med op til 70 passagerer.

• En ny diesel-elektrisk færge i samme størrelse som Columbus koster i prisniveau 2024 ca. 44,6 mio. kr. ekskl. moms og 55,75 mio. kr. inkl. moms
• En ny diesel-mekanisk færge med plads til 8 personbiler m.v. og 36 passagerer koster i prisniveau 2024, ca. 39,4 mio. kr. ekskl. moms og 49,25 kr. inkl. moms

Hertil kommer udgifter til projektering via ekstern rådgiver, eksempelvis via OSK, administrativt skønnet til ca. 1 mio. kr. ekskl. moms og 1,25 mio. kr. inkl. moms samt udgifter til rådgivning fra egen skibskonsulent på skønnet 100 t. kr.

Hvis man træffer beslutning om bestilling af ny færge inden udgangen af juni 2024, vil man med den mest optimale tidsplan kunne projektere færgen i Q4 2024 og dermed vil den forventeligt kunne leveres ved årsskiftet 2027/28, såfremt et værft har mulighed for at tage bestillingen. Det skønnes dog ikke umiddelbart realistisk.

Det vil således fordre, at markedsafdækning af rådgivning starter 1. juli og at der indgås kontrakt på rådgivning senest i september 2024. Projekteringen starter umiddelbart herefter i en administrativ arbejdsgruppe.

Tidsplanen fra OSK (bilagt) indeholder ikke tid til gennemførelse markedsafdækning af rådgiver. Det vil sige at denne skal tillægges 3 måneder, og medvirker at hovedparten af omkostningerne skubbes til 2026.

Det vil også skulle nærmere afklares om rådgiverudbuddet skal gennemføres som EU-udbud eller vil kunne afholdes alene i Danmark via f.eks. tilbudsindhentning.

Det er forudsættes at selve udbuddet gennemføres af kommunens udbuds- og kontraktenhed, der vil skulle forestå udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af EU-udbuddet, bedømmelse af de indkomne tilbud, udbud af projekteringen af og køb af færgen samt kontraktindgåelse. Der vil i flere af disse udbudsfaser være behov for ekstern assistance.

Betalingsplan for en ny færge er:

Betaling af 1. rate sker ved kontraktunderskrivelse 20 %

Betaling af 2. rate sker ved produktionsopstart 20 %

Betaling af 3. rate sker ved søsat 20 %

Betaling af 4. rate sker skrog og hovedkomponenter klar 20 %

Betaling af 5 rate sker aflevering af færgen 20 %

Byggetilsyn er anslået til 0,8 mio. kr. ekskl. moms

Søfartsstyrelsen godkendelse og syn er anslået til 0,35 mio. kr. ekskl. moms

Klassegodkendelse og syn via eksempelvis Norske Veritas, Lloyds Register of Shipping er anslået til 1,2 mio. kr. ekskl. moms

De samlede udgifter til en ny diesel-elektrisk færge i samme størrelse som Columbus forventes således at udgøre ca. 47,95 mio. kr. ekskl. moms og 59,9 mio. kr. inkl. moms. Hertil skal tillægges udgifter til rådgivning.

Vælger man en diesel-mekanisk (dyssedrevet færge) til maks. 36 passagerer frem for en diesel-elektrisk færge tilsvarende (motor som via generator laver strøm til motor) vil der kunne opnås en besparelse på ca. 10%. En diesel-elektrisk færge vil dog have den fordel, at den senere vil kunne skiftes til el-drevet færge fordi motoren er el-drevet. Det vil til den tid kræve etablering af ladestrøm.

Hvis en nye færge får nogenlunde sammen dimensioner som Columbus, er det begrænset, hvad der vil være af omkostninger til ombygningen af havne anlæggene. Kulhuse Havn skal der afsættes ca. 100.000 kr. til tilretning af færgelejet. I Sølager Havn skal der afsættes ca. 200.000 kr. til tilretning af færgelejet.

Hertil kommer omkostninger til etablering af eget driftssetup jf. ovenfor.

Udgift til at reparere Columbus i bund, så den kan sejle de næste 10-15 år

Administrationen har bedt det eksterne skibskonsulent firma OSK Design (OSK) om en overslagspris på hvad vil det koste at reparere Columbus i bund, så den kan sejle de næste 10-15 år med køretøjer over 3 ton, herunder lastbiler, busser og landbrugsmaskiner.

OSK oplyser, at levetidsforlængelse af Columbus vil kræve en tilbundsgående undersøgelse af hele skibet, hvilket ikke er muligt med så kort varsel. Udgifterne til en gennemgående undersøgelse vil koste ca. 200 t.kr. Undersøgelsen skal omfatte alle forhold ombord, herunder også stål/konstruktion, elinstallationer, hydraulik systemer, hovedmaskine, ror og dyssesystemet, navigationsudstyr mm. Den endelige rapport skal beskrive de nødvendige reparationen/opgraderinger i en prioriteret liste over med tilhørende prisoverslag for de enkelte punkter.

Med udgangspunkt i tidligere undersøgelser (dok.rapport fra 2022) er der udarbejdet overslagsberegninger som anslår, at det vil koste ca. 10 mio. kr. ekskl. moms og 12, 5 mio. kr. inkl. moms at opgradere Columbus til at kunne medtage bus, lastbiler og landbrugsmaskiner med et akseltryk på 12 ton. Der er vurderet behov for at skifte dæk, afstivninger i top og bund (webber), søjler, forstærkninger imellem lodrette og vandrette afstivninger (knæ) og pladevandtætte skottet.

Forudsætningen for en total renovering er at hele maskinrummet ryddes for motorer mm og bundpladen skal fjernes, så man kan komme til udføre forstærkningerne i bunden af skibet.

Ovenstående er med forbehold, da der ikke har været muligt at gennemfører inspektion eller foretage andre grundigere undersøgelse, hvilket er normalt, for at kunne komme med et estimat omkring levetidsomkostninger. OSK oplyser endvidere at en sådan ’større ombygning’ medfører risiko for at DMA (Danish Maritime Authority) ser det som ’nyt skib’ og vil kræve at det opfylder gældende regler, hvilket Columbus ikke vil kunne klare.

For øvrige omkostninger omkring levetidsforlængelser henvises til tidligere udarbejdet rapport ’Oversigt over ekstra ordinære/ mere udgifter til færgen Columbus’, som skønner et vedligeholdelsesbehov på samlet set ca. 6,5 mio. kr. Det er arbejder og dermed udgifter, som vil skulle betales over en årrække ifm. løbende værftsbesøg. Beløbet skal således tillægges ovenstående overslag på opgradering.

Vilkår som overfarten er udbudt efter i dag

Den nuværende aftale med den eksterne operatør stammer fra 2014, hvor den blev indgået for en 5-årig periode med en mulighed for en forlængelse. Operatøren har oplyst, at han dengang bød på opgaven ud fra et nationalt udbud og, at han ham bekendt var den eneste der bød på opgaven.

Kontrakten blev forlænget i 2019 uden et fornyet udbud. Den nuværende kontrakt gælder frem til udgangen af 2024, hvor den ophører uden forudgående varsel. Begge parter kunne dog inden den 1. juni 2023, stille forslag om, at kontrakten skal forlænges. Operatøren har ikke ønsket at forlænge kontrakten, hvorfor kontrakten ophører til udgangen af året 2024.

I kontrakten stiller kommunen vederlagsfrit færgen til rådighed for entreprenøren på en række betingelser, herunder, at begge parter er forpligtet til at føre og fremlægge åbne og fyldestgørende regnskaber. Aftalen indeholder en risikobegrænsning for entreprenøren på stigninger i brændstof samt en overskuds- og underskuddeling af dieseludgifter op imod indsejlingsindtægter. Kontrakten er bilagt

Kommunens udbuds- og kontraktenhed har oplyst, at drift af Columbus i en flerårig kontrakt skal udbydes i henhold til EU-reglerne.

Vurdering af udbudspligt efter Færgelovens § 2, stk. 1 giver Kommunen mulighed for selv at drive færgeruten uden forudgående udbud. Det er således muligt at hjemtage sejladsen ved ansættelse af medarbejdere uden forudgående udbud.

Det er ligeledes efter Færgelovens § 3, stk. 2 muligt at give eneret til en Leverandør til at drive færgerute imellem de to anløbssteder. Udbud og Kontrakt antager, at dette vil være et vilkår i en eventuel kommende kontrakt. Hvis dette vælges som et vilkår, vil der være udbudspligt direkte efter Færgelovens § 4, stk. 1, og dette kan kun ske efter forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde fastsat af transportministeren. I praksis vil der være tale om et udbud efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det bemærkes at der i kommunes investeringsoversigt er afsat 1,96 mio. kr. i 2024, samt 0,77 mio. kr. i årene 2025 - 2027, til reparation og vedligehold af færgen Columbus.

Bilag

• Bilag skønnet tidsplan og udgiftsbehov for ny færge
• Kontrakt om færgesejlads mellem havnene Kulhuse og Sølager 2019 underskrevet
• Bilag Finansiering opdateret
• Bilag, vurdering af konkretskib foreslået i mail af 2 maj 2024
• Bilag, svar på spørgsmål i mail af 30 april 2024
• Bilag, svar på spørgsmål i mail af 28. april 2024

Resume

Med denne sag skal Plan og teknik beslutte, om og i givet fald hvordan der skal arbejdes videre med at skaffe mandskab til at besejle overfarten mellem Frederikssund (Kulhuse) og Halsnæs kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte, at EU-udbyde muligheden for, at en ekstern operatør overtager færgedriften på tilsvarende vilkår som den nuværende operatør.
2. Beslutte, at der opstartes en rekrutteringsproces for eget mandskab, såfremt der ikke kommer bydende.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 8. maj 2024, pkt. 73:

Udsat, idet arbejdsgruppens indsendte spørgsmål afdækkes nærmere. Udvalget er opmærksom på, at det kan få konsekvenser for den kommende sejlsæson.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales, idet den udbydes i 4 år med mulighed for forlængelse.

Indstillingspunkt 2: Forkastet.

Sagsfremstilling

Det har tidligere uden held været undersøgt, om andre kunne være interesserede i at overtage overfarten. Med vedtagelsen af Budget 2024-2027 blev det besluttet, "at man frem til 1. april 2024 ville give interesserede mulighed for, at undersøge/ afdække mulighederne for overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion. Parterne er villige til at overdrage skibet til anden side. Sideløbende med dette undersøges det, hvad en nyere færge vil koste i anskaffelse/drift. Desuden afdækkes det, hvilke omkostninger det vil have for kajanlæg mv. så endelig løsning for at sikre færgeoverfarten mellem Kulhuse og Halsnæs findes. Byrådet ønsker at træffe endelig beslutning inden sommerferien 2024. Columbus fortsætter, indtil anden beslutning er truffet". Udvalget blev på møde den 3. april 2024, sag 57 orienteret om, at ingen har rettet henvendelse med ønsket om overtagelse af Colombus i anden end kommunal konstruktion.

Den nuværende eksterne operatør af færgeoverfarten mellem Kulhuse og Sølager har oplyst, at han ikke ønsker at forlænge kontrakten, hvorfor han stopper den 31.12.2024. Der er således akut mandskabsmangel ved årets udgang. Udvalget skal beslutte, om og i givet fald hvordan der skal arbejdes videre hermed. Træffes der ikke beslutning nu, vil overfarten ikke kunne opretholdes idet det, jf. nedenfor tager 6 måneder at gennemføre et EU-udbud.

Der er to muligheder, hvis overfarten ønskes opretholdt:

1. Der gennemføres et EU-udbud som forventes at tage ca. 6 måneder at gennemføre. Det vurderes svært at finde en ny operatør, idet overfarten ikke er attraktiv set i et markedsperspektiv, og fordi det er vanskeligt for operatøren at finde tilstrækkeligt med uddannet personale.

2. Frederikssund Kommune driver selv overfarten og ansætter selv det nødvendige personale, hvor det skal påregnes, at der skal ansættes minimum 4 skibsuddannede samt 1 - 2 afløsere. Hertil kommer ekstra egen administration af den daglige drift af overfarten, mandskabet mm. Som det fremgår af sag 44 på Økonomiudvalgets møde den 22. februar 2023 må det forventes, at omkostningerne til eget driftssetup overstiger de nuværende omkostninger med ca. 150 t.kr., som vil skulle finansieres indenfor udvalgets ramme.

For begge løsningsmodeller vil det fortsat være nødvendigt at have tilknyttet en fast ekstern skibskonsulent.

Kommunens eksterne skibskonsulent, Ole Kaspersen, har vurderet, at det vil være vanskeligt at finde nye medarbejdere til at sejle overfarten. Arbejdstiden på 12 t pr dag i en ” 7 dages arbejde/ 7 dages fri” turnus i sommerperioden kan være vanskelig for mange at imødekomme.

Tidligere kunne man rekruttere nye besætningsmedlemmer blandt fiskere, som fik konverteret deres papirer til at kunne sejle på færger. Denne mulighed er efterhånden udtømt. Dertil har Søfartsstyrelsen skærpet kravene til at få konverteret papirerne.

De mange jobopslag og genopslag vidner om, at mange ø-færger og andre mindre færgeselskaber har store udfordringer med at rekruttere nyt personale.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hvis punkt 2 godkendes, vil driftsomkostningerne forventes at blive 150.000 kr. dyrere i forhold til de nuværende afsatte midler i budget 2024 og frem. De øgede driftsudgifter på 150.000 kr. finansieres indenfor egen ramme.

Resume

Med vedtagelsen af Budget 2024-2027 blev det besluttet, "at man frem til 1. april 2024 ville give interesserede mulighed for, at undersøge/ afdække mulighederne for overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion. Parterne er villige til at overdrage skibet til anden side. Sideløbende med dette undersøges det, hvad en nyere færge vil koste i anskaffelse/drift. Desuden afdækkes det, hvilke omkostninger det vil have for kajanlæg mv. så endelig løsning for at sikre færgeoverfarten mellem Kulhuse og Halsnæs findes. Byrådet ønsker at træffe endelig beslutning inden sommerferien 2024. Columbus fortsætter, indtil anden beslutning er truffet". Udvalget blev på møde den 3. april 2024, sag 57 orienteret om, at ingen har rettet henvendelse med ønsket om overtagelse af Columbus i anden end kommunal konstruktion.

I anden sag på nærværende møde orienteres udvalget om den akutte mandskabsmangel og skal beslutte, hvorvidt overfarten skal EU udbydes eller der skal opstartes rekrutteringsproces. Afklaring af bådtype, sejlrute m.m. er nødvendig for det kommende udbud, idet de såvel materielle forhold som overfarten skal beskrives i udbuddet og/eller i forbindelse med rekruttering.

Med denne sag skal udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefale, i hvilken form overfarten skal opretholdes, såfremt det lykkedes at skaffe operatør eller eget mandskab til at opretholde overfarten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Kommunen, så snart det bliver muligt, skal indkøbe en PAX 12 båd til at besejle overfarten mellem Kulhuse og Lynæs.
2. Udbyde Columbus til salg, når anden bådtype er købt.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 8. maj 2024, pkt. 74:

Indstillingspunkt 1:

Forkastet, idet udvalget ønsker mulighederne for en bilfærge til Sølager afdækket nærmere.

Indstillingspunkt 2:

Udsat, idet arbejdsgruppens indsendte spørgsmål afdækkes nærmere. Udvalget er opmærksom på, at det kan få konsekvenser for den kommende sejlsæson.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Plan og teknik behandlede punktet på mødet d. 8. maj 2024, pkt. 74. (Se historik).

Indstillingspunkt 2: Forkastet.

Udvalget besluttede, at der skal forelægges en ny sag til august, der kan oversendes til budgetforhandlingerne. Sagen skal indeholde oplysninger om udgifter til hovedrenovering og mulighederne for leasing af en diesel-elektrisk kommunal færge i eget rederi.

Sagsfremstilling

En ny færge

Byrådet besluttede på møde den 27. oktober 2021, at der skulle indgives ansøgning til Grøn Transportpulje på baggrund af foranalysens design af ny færge samt ombygning af færgelejer. Samtidig blev det besluttet i forbindelse med ansøgningen at udvide sejlperioden til 31. oktober.

Prisen for en helt ny færge, ombygning af færgelejer samt fremføring af el-kapacitet blev på daværende tidspunkt estimeret til ca. 50 mio. kr. Siden da er stålpriser og andre materialer steget markant, således at udgifterne i februar 2023 blev vurderet til 86,22 mio. kr., jf. Økonomiudvalgets møde den 22. februar 2023, sag 44. Priserne er steget yderligere siden da.

Økonomiudvalget drøftede på møde den 22. februar 2023, sag 44 forskellige andre mulige scenarier for videreførelse af overfarten. Disse uddybes nedenfor:

Udlicitering

Der er to muligheder for udlicitering af overfarten. Model 1 hvor Frederikssund Kommune stiller det skib/båd til rådighed, der skal bruges i overfarten til rådighed for operatøren og har fastlagt ruten, sådan som modellen er i dag. Model 2 hvor både besejlingen, metoden (båd) og rute (hvorfra og hvortil) udliciteres.

Forskellige mulige scenarier for udlicitering har været afsøgt. Bl.a. har der været kontakt til Movia, Hundested-Rørvig overfarten m.fl.

Da ruten kun besejles 6 måneder om året, er forretningsgrundlaget dårligt og dermed ikke interessant for markedet. På grund af forholdene i fjorden kan sejlads ikke opretholdes hele året. Det skyldes bl.a. vind- og vejrforhold. Se yderligere resultat af forsøg med sejlads i efterårsferien nedenfor.

Markedet for skibe, der rent fysisk har mulighed for at betjene overfarten mellem Kulhuse og Sølager er yderst begrænset. Igen på grund af forholdene i fjorden stilles der særlige krav til, hvordan et skib skal være bygget (fladbundet, motorer i begge ender idet man ikke vende med et skib eller en båd i Sølager, og man vil skulle bruge skibets dyser til at holde sejlrenden fri for tilsanding løbende i sejlperioden). Det vurderes ikke realistisk at der kommer bydende med et eget skib, der kan besejle overfarten under de fysiske forhold, som gør sig gældende.

Movia takkede nej som følge af, at man ikke ønskede at indgå færgeaftaler udenfor København.

Køb af andet skib

Markedet for skibe, der har mulighed for at besejle overfarten mellem Kulhuse og Sølager har løbende været afsøgt.

Køb af brugt havnebus fra Movia

Havnebusser er ikke godkendt til sejlads i ubeskyttet farvand. Havnebus kan ikke holde sejlrenden indtil Sølager fri for tilsanding og vil ikke kunne lægge til det nuværende havneanlæg i Sølager. Såfremt en havnebus vil kunne opnå tilladelse fra Søfartsstyrelsen til at sejle i ubeskyttet farvand vil der herudover skulle findes et skib, som kan sikre at sejlrenden holdes fri løbende. Derudover vil havneanlæggene i både Kulhuse og Sølager skulle ombygges.

En havnebus vil heller ikke evt. kunne lægge til f.eks. en lang træbro bygget ud fra Sølager og sætte passagerer af der, fordi den vil skulle være ca. 300 m lang. Det vil være utrygt for gående at færdes på den lange træbo i dårligt vejr og skibet vil tilsvarende have problemer med at lægge til. Hertil kommer at det vil være tvivlsomt, om der vil kunne opnås tilladelse fra Kystdirektoratet til en konstruktion af den type i fjorden ud for Sølager i Natura2000 område med stor forekomst af ålegræs i området. I tilfælde af isskruninger i fjorden vil træbroen blive ødelagt.

Biler, motorcykler og tung transport vil skulle køre ”uden om”. Trafiktallene i 2023 efter den nye cykelsti til Kulhuse er taget i brug antyder, at der vil kunne komme forekomme kapacitetsudfordringer i højsæsonen.

Driftsøkonomisk vil udgifterne til at sejle med en havnebus være det samme som at sejle videre med Columbus, men det vurderes at vedligeholdelsesomkostningerne vil være langt mindre.

Færge fra andet sted i Danmark eller udlandet

Markedet for færger i både Danmark og udlandet har været fulgt løbende gennem de senere år.

Markedet for skibe, der rent fysisk har mulighed for at betjene overfarten mellem Kulhuse og Sølager er yderst begrænset og indtil nu har der ikke vist sig muligheder. Igen på grund af forholdene i fjorden stilles der særlige krav til, hvordan et skib skal være bygget (fladbundet, motorer i begge ender idet man ikke vende med et skib eller en båd i Sølager, og man vil skulle bruge skibets dyser til at holde sejlrenden fri for tilsanding løbende i sejlperioden)

Et skib fra udlandet ville skifte til dansk flag. I forbindelse med flagskifte til dansk flag vil Søfartsstyrelsen som udgangspunkt kræve, at alle de nyeste regler skal opfyldes, hvilket oftest vil være forbundet med en anseelig udgift, hvis overhovedet muligt.

Det er først muligt at vurdere omkostninger til ombygninger af havneanlæg, driftsøkonomi eller vedligeholdelsesomkostninger hvis der findes en konkret anden færge.

Køb af passagerskib

Der har enkelte gange været passagerskib til 12 personer til salg, og der forventes yderligere et sådant skib til salg i år. En brugt PAX12 båd forventes at kunne anskaffes for mellem 3 og 4 mio. kr. Skibet vil skulle lægge til i Lynæs og der vil være omkostninger til ombygninger af havneanlæg på begge sider af fjorden. Udgifterne hertil vil udgøre forventeligt ca. 1 mio. kr. inkl. moms. Der vil også være omkostninger til indretning af skibet, så det kan medtage cykler. Udgiften afhænger af skibet konstruktion og skønnes at udgøre under 0,5 mio. kr.

En PAX12 båd kan ikke lægge til i Sølager på grund af konstruktionen af en sådan båd sammenholdt med forholdene i fjorden. En PAX12 båd har kun motorer i den ene ende og ikke kan bakke det nødvendige stykke ud på fjorden indtil der er mulighed for at vende. Columbus har dyse-motorer i begge ender og kan derfor sejle i begge retninger. En PAX12 båd ved ligeledes ikke kunne holde sejlrenden fri for tilsanding på samme måde som Columbus kan. Det vurderes ikke muligt at opnå tilladelse fra Kystdirektoratet til at udgrave vendeplads i fjorden til en PAX12 båd, idet der i fjorden omkring Sølager-indsejlingen er en stor forekomst af ålegræs. Ålegræs har mange vigtige funktioner i havet. En af disse er evnen til at lagre kulstof og hjælpe på klimaproblemerne.

En PAX 12 båd vil heller ikke evt. kunne lægge til f.eks. en lang træbro bygget ud fra Sølager og sætte passagerer af der, fordi den vil skulle være ca. 300 m lang. Det vil være utrygt for gående at færdes på den lange træbro i dårligt vejr og skibet vil tilsvarende have problemer med at lægge til. Hertil kommer at det vil være tvivlsomt, om der vil kunne opnås tilladelse fra Kystdirektoratet til en konstruktion af den type i fjorden ud for Sølager i Natura2000 område med stor forekomst af ålegræs i området. I tilfælde af isskruninger i fjorden vil træbroen blive ødelagt.

Biler, motorcykler og tung transport vil skulle køre ”uden om”. Trafiktallene i 2023 efter den nye cykelsti til Kulhuse er taget i brug antyder, at der vil kunne komme forekomme kapacitetsudfordringer i højsæsonen.

Driftsøkonomisk vil udgifterne til at sejle med en PAX12 båd være det samme som at sejle videre med Columbus, men det vurderes at vedligeholdelsesomkostningerne vil være langt mindre.

Administrationen anbefaler, at der indkøbes en PAX12-båd snarest muligt. Såfremt dette ikke besluttes vil overfarten blive fortsat med Columbus med det forbehold, at der kan skaffes mandskab samt at der løbende afsættes de stigende, nødvendige midler til vedligeholdelse.

Leje af passagerbåd

Det vurderes muligt at finde en passagerbåd som kan lejes. En passagerbåd svarer til en turbåd, og vil på samme vis som beskrevet ovenfor ikke kunne sejle til Sølager, men vil skulle sejle til Lynæs.

Biler, motorcykler og tung transport vil skulle køre ”uden om”. Hvis båden skal kunne medtage cykler, vil der være omkostninger til indretning af skibet. Udgiften afhænger af skibets konstruktion. Trafiktallene i 2023 efter den nye cykelsti til Kulhuse er taget i brug antyder, at der vil kunne komme forekomme kapacitetsudfordringer i højsæsonen.

Udgifter til leje forventes at udgøre ca. 12.500 kr. dagligt, hvilket svarer til 2,250 mio. kr. pr. sæson ved 6 mdrs. sejlads.

Der vil derudover skulle etableres eget drift setup med egen besætning, hvor der ansættes 4-6 skibsuddannede besætningsmedlemmer, svarende til mellem 1,7 og 2,6 mio. kr. årligt.

Såfremt Columbus sælges vil nuværende budget kunne bidrage til driften i et leje-setup.

Fortsat overfart med Columbus

Den nuværende operatør har oplyst, at han ikke ønsker at forlænge kontrakten, hvorfor han stopper den 31.12.2024.

Der er flere gange spurgt til færgens tilstand og hvilke reparationer, der kan forventes i de kommende år, såfremt man opretholder det nuværende setup. Færgen kan teoretisk sejle ligeså længe, der afsættes midler til de nødvendige ekstra reparationer, der tidligere er blevet belyst. Der er dog det forbehold, at Søfartsstyrelsen løbende skal kunne godkende de nødvendige udbedringer. Den eksterne skibskonsulent bistår løbende kommunen med vurdering af, hvilke reparationer der skal udføres hvornår og bistår samtidig med godkendelse af vedligeholdelsesplaner m.v. op mod Søfartsstyrelsen.

Som det fremgår af bilag 2 kan der være risiko for, at det bliver nødvendigt at tage Colombus helt ud af drift i en sæson og sejle til værft i Danmark eller udlandet.

Sejlads i efterårsferien

I 2023 sejlede Columbus forsøgsmæssigt i efterårsferien. Billetindtægterne for efterårssejladsen udgjorde godt 56.000 kr. inkl. moms, men udgifterne udgjorde 185.000 kr. inkl. moms. Der har således været en ekstraudgift til den eksterne operatør på 129.000 kr. inkl. moms.

Der var 10 dage ud af 22 mulige sejldage, som måtte aflyses bl.a. på grund af dårligt vejr, hvilket er normalt for årstiden. Sejladsen i efterårsferien har derudover bevirket, at færge kom senere på værft, hvilket både udskød og forsinkede reparationerne.

Ekstern skibskonsulent

Den nuværende aftale ophører den 31.12.2024, og vil blive forlænget som følge af beslutning om fortsat overfart.

Mulige besparelser ved nedlæggelse af overfarten

Hvis det inden august 2024 besluttes, at færgedrift med Columbus ikke ønskes opretholdt efter den 31.12.2024, vil værftsopholdet i efteråret 2024/25 kunne spares.

Såfremt overfarten helt nedlægges vil den løbende årlige drift på 2.238.004 kr., inkl. moms kunne spares fremadrettet, ligesom ekstraordinære anlægsmidler kr. 1,2 mio. kr. afsat til reparationer vil kunne spares.

Det vurderes, at der i perioden, fra eventuel beslutning om nedlæggelse af overfarten til færgen er solgt eller ophugget, er behov for udgifter til leje af havneplads, småt vedligehold, forsikringer m.v. svarende til 0,160 mio. kr. i 2025.

Skrotpris (indtægt) er vurderet til ca. 0,150 mio. kr. og udgifter til transport til ophugger 0,050 mio. kr., altså en samlet indtægt på 0,1 mio. kr. Såfremt Columbus kan sælges som husbåd forventes indtægten at udgøre ca. 0,1 mio.kr.

Såfremt sejladsen helt nedlægges vil det afsatte beløb i investeringsplanen i 2028+ til indkøb af ny færge skulle annulleres.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hvis udvalget indstiller at indkøbe en PAX 12 i mulig fremtid til at besejle overfarten, vil det medføre øget pres på bruttoanlægsudgifterne og dermed presse anlægsrammen i det år fartøj anskaffes. De samlede omkostninger ved indkøb af en PAX 12 båd er opgjort til at ligge i intervallet mellem 4,5 - 5,5 mio. kr. inkl. moms.

Bilag

• Notat Ole Kaspersen ApS

Resume

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor - det organisatoriske, det lokalpolitiske og det nationale spor.

Plan og teknik drøftede på mødet d. 3. april, pkt. 58 (vedlagt som bilag 3), administrationens oplæg til arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Udvalget skal med denne sag behandle administrationens forslag til arbejdet i det lokalpolitiske spor (vedlagt som bilag 2).

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.
2. Beslutte, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
3. Beslutte, udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 3. april 2024, pkt. 58:

Drøftet.

Beslutning fra Plan og teknik, 8. maj 2024, pkt. 77:

Udsat.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Udvalget vil løbende overveje, om der kan forenkles indenfor udvalgets område i forhold til politikker og strategier.

Indstillingspunkt 2: Administrationens forslag i bilag 2 blev godkendt med de faldne bemærkninger. I forhold til punkt 1c, 1d og 3g i bilag 2 ønskes et nyt oplæg til politisk behandling.

Indstillingspunkt 3: Udvalget vil generelt tænke i tillid og regelforenkling i de forelagte sager.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.

Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:

1. Det organisatoriske spor
2. Det lokalpolitiske spor
3. Det nationale spor

I vedlagte bilag 1 er administrationens tilgang til arbejdet i de spor beskrevet nærmere. Notatet har ligeledes været drøftet i Hoved MED-udvalget.

Byrådet har besluttet, at der skal ske en afrapportering af arbejdet i det tre spor ultimo 2024 og ultimo 2025.

Fagområdets inspiration til et muligt mål for udvalgets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor:

Plan og teknik havde en indledende drøftelse af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor på mødet d. 3. april, pkt. 58.

I nærværende sag anmodes udvalget om at:

- Beslutte, om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.

- Beslutte, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

- Beslutte, udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Administrationens forslag indenfor ovenstående tre punkter fremgår af bilag 2. Siden behandlingen af bilag 2 på mødet d. 3. april, pkt. 58, er bilaget opdateret med numre for at lette udvalgets prioritering af forslagene.

Inddragelse

MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Notat frisættelse gennem tillid og regelforenkling
• Bilag 2 Frisættelse gennem tillid og regelforenkling - inputs PT - opdateret 16-04-2024
• Bilag 3 Dagsordenspunkt Drøftelse om ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling” – arbejdet i det lokalpolitiske spor behandlet på mødet 3. april 2024 kl. 0815 (Mødelokale SL1) i Plan og teknik (202.docx

Resume

Administrationen er i gang med at udarbejde en ny trafikplan for kommunen med tilhørende trafikhandlingsplan og cykelstihandlingsplan, som skal gælde for årene 2025-2035.

På temamøde den 3. april blev udvalget præsenteret for det analyse- og kortlægningsarbejde, som administrationen har udarbejdet indtil videre. Udvalget skal på baggrund af præsentationen og denne sagsfremstilling drøfte oplægget til indhold i en ny trafikplan og komme med eventuelle input til administrationens videre arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Drøfte oplægget til indhold i en ny trafikplan, hvorefter administrationen vil arbejde videre med planen.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Administrationen er i gang med at udarbejde en ny trafikplan for kommunen med tilhørende trafikhandlingsplan og cykelstihandlingsplan, som skal gælde for årene 2025-2035. En ny trafikplan skal tage udgangspunkt i opdaterede analyser, trafikdata og kortlægning samt være i overensstemmelse med kommunens øvrige planer og nationale planer på området.

På temamøde den 3. april blev udvalget præsenteret for følgende analyse- og kortlægningsarbejde i det stadie, som det var nået til:

• Revideret vejklassificering
• Kortlægning af væsentlige registrerede hastighedsoverskridelser
• Analyse af registrerede trafikuheld på kommunevejene i perioden 2017-2023
• En oversigt over de uheldsbelastede kryds og strækninger
• Kortlægning af de af borgerne mest udpegede utrygge lokaliteter
• En metode til kortlægning af anbefalede skoleruter til kommunens folkeskoler og privatskoler for elevers egen færdsel i trafikken fra 4. klasse og opefter. På baggrund af dette udpeges, hvor ruterne er trafiksikre og hvor der skal gennemføres projekter, for at de bliver sikre.
• Kommunens nye cykelregnskab, som samler mange cykeldata og indeholder et opdateret cykelstikort, som tydeliggør hvor der er missing links i cykelstinettet og manglende stikrydsninger.
• Tilgængelighedsplan med gennemgang af udvalgte ruter i Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund

På baggrund af analyse- og kortlægningsarbejdet indeholdt oplægget også et bud på målsætninger i en ny trafikplan inden for de hovedemner, som det foreslås, at planen skal indeholde. Alle målsætninger var vedlagt i et bilag.

Udvalget blev også præsenteret for et oplæg til de to handlingsplaner, som vil blive tilknyttet trafikplanen – henholdsvis en trafikhandlingsplan og en cykelstihandlingsplan. Det anbefales, at de opbygges med prioriteringsmodeller til prioritering af projekterne, så der opnås et databaseret grundlag for at prioritere projekterne, og så der opnås mest trafiksikkerhed og til dels tryghed for pengene og generelt en effekt/værdi for flest mulige borgere.

Cykelstihandlingsplanen vil bestå udelukkende af cykelstiprojekter, mens trafikhandlingsplanen vil bestå af projekter, som udpeges på baggrund af analyserne og kortlægningerne af uheldsbelastede kryds og strækninger, væsentlige hastighedsoverskridelser, utrygge lokaliteter, anbefalede skoleruter, manglende sikre stikrydsninger i stinettet og endelig projekter fra den nuværende trafikplan, som ikke er gennemført endnu (Idékatalog for teknisk anlægspulje).

Udvalget skal på baggrund af præsentationen på temamødet den 3. april og med denne sagsfremstilling drøfte oplægget til indhold i en ny trafikplan og komme med eventuelle input til administrationens videre arbejde.

Administrationen er særligt interesseret i at høre udvalgets holdninger til:

1. den reviderede vejklassificering med en mere simpel opdeling af det overordnede vejnet, og de konkrete ændringer, der lægges op til.
2. de fremlagte analyser – giver de et overblik over udfordringer og potentialer i vej- og stinettet, og et grundlag for at opstille projekter i handlingsplanerne?
3. de opstillede målsætninger inden for de emner, som planen foreslås at indeholde – svarer målsætninger overens med det, som vi gerne vil og kan måle på, når vi ser på trafikudviklingen i kommunen?
4. oplægget til prioriteringsmodeller i trafikhandlingsplan og cykelstihandlingsplan og de prioriteringsparametre, som er foreslået.

Præsentationen fra temamødet samt bilag med alle målsætninger til den nye trafikplan er vedlagt denne sag.

Administrationen forventer herfra følgende proces- og tidsplan for det videre arbejde med trafikplanen:

• Juni-oktober 2024 - Videre arbejde med databehandling, analyser, kortlægning og tekstskrivning til et færdigt udkast til trafikplan.
• November 2024 - Godkendelse af udkast til trafikplan i Plan og teknik
• November-december 2024 - Udkast til trafikplan i offentlig høring
• Februar eller marts 2025 - Vedtagelse af trafikplan i Plan og teknik
• Februar eller marts 2025 - Endelig vedtagelse i Byrådet

Inddragelse

Der lægges ikke op til en større borgerinddragelse, da der ved udarbejdelse af Mobilitetsplanen 2023 blev gennemført en meget stor borgerinddragelse i 2022. Under arbejdet med Mobilitetsplan 2023 kom der mange gode bidrag fra borgere i alle dele af kommunen. Den store mængde data fra borgerinddragelsen blev indsamlet via en stor spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle kommunens borgere i e-boks, via fire afholdte borgersamlinger, via workshop med virksomheder samt en afsluttende høring.

Datamaterialet omfatter:

• indsigter om transportadfærd
• tilfredshed med og barrierer for at benytte forskellige transportmidler
• udpegninger på kort af utrygge lokaliteter
• udpegninger på kort af steder hvor de trafikale forhold kan forbedres
• beskrevne løsningsforslag

En ny trafikplan vil gøre brug af det omfattende datamateriale, og der lægges således op til, at en ny trafikplan blot sendes i almindelig høring på samme måde som andre planer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Trafikplan_temamøde_PT april 2024
• Trafikplan_temamøde_bilag med målsætninger

Resume

Frederikssund Kommune udrullede 1. maj 2022 nye indsamlingsordninger i form af henteordninger for affald fra husstande i Frederikssund Kommune. Senest har kommunen, pr. 1. april 2024, udrullet indsamlingsordning for tekstilaffald. Administrationen fremlægger her den afsluttende evaluering af udrulningen af indsamlingsordninger for de 10 affaldsfraktioner, som kommunerne er forpligtet til at etablere. Nærværende sag skal således ses i forlængelse af tidligere sag nr. 198 på møde i Plan og teknik den 29. november 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orientering om evaluering af ny affaldsordninger til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udrulningen af de 10 affaldsfraktioner

Frederikssund Kommune er som øvrige danske kommuner forpligtet til at etablere henteordninger for 10 affaldsfraktioner fra husstande i kommunen: Madaffald, papir, pap, plast, mad- og drikkekartoner, metal, glas, tekstilaffald, farligt affald og restaffald.

Husstandsindsamling af alle fraktioner er nu udrullet, idet indsamling af tekstilaffald som den 10. og sidste indsamlingsordning er igangsat pr. 1. april 2024.

Frederikssund Kommune er som virksomhed forpligtet til at sortere de samme affaldstyper som husstandene. Udrulning af affaldssortering i kommunale institutioner vil dog først vil være afsluttet, når der er etableret egnede affaldsgårde til affaldsbeholderne på de sidste adresser (etape 3). Den sidste etape forventes gennemført inden udgangen af 2025.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om forløbet af implementeringsprocessen omkring de nye indsamlingsordninger, samt om en brugertilfredshedsundersøgelse ved husstandene. Dette orienteringspunkt har således fokus på, i hvilket omfang de nye ordninger har bidraget til målopfyldelsen omkring genanvendelse. I forbindelse med indførslen af de nye ordninger blev der også indført en ny gebyrstruktur. Gebyrstrukturen vil ikke blive adresseret under dette punkt, da der på nærværende udvalgsmøde er et særskilt temadrøftelsespunkt, som belyser sammenhængene mellem affaldsgebyrer og serviceniveau.

Indsamlede mængder og genanvendelsesprocent

Hvert forår udarbejder Vestforbrænding en detaljeret og kvalitetssikret statistik over husstandsindsamlede mængder for det foregående år. Eftersom de nye indsamlingsordninger startede maj 2022, er den fulde virkning af affaldsordningerne først mulig at vurdere nu, hvor de ny affaldsordninger har været i drift i hele 2023.

Målsætningen for genanvendelse er at nå 65% reel genanvendelse i 2035 med delmålene 55% i 2025 og 60% i 2030. Den reelle genanvendelsesprocent for husholdningsaffald i Frederikssund Kommune landede på 59,3 % i 2023, hvilket var en stigning på 1,5 procentpoint fra 2022. Det er samtidig den højeste genanvendelsesprocent blandt kommunerne i Vestforbrændings opland. Der er tilsvarende sket et fald i mængden af indsamlet restaffald fra 2021, hvor ordningerne ikke var etableret, til 2023, hvor alle henteordninger på nær tekstilaffald var udrullet. Faldet er på ca. 24% fra 7.408 tons til 5.617 tons årligt. Det er således i høj grad lykkedes at flytte affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse.

Den høje genanvendelsesprocent skyldes et mix af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste vurderes at være: Udrulning af husstandsindsamling for alle lovpligtige affaldsfraktioner, fordelingen mellem énfamilie- og flerfamilieboliger i kommunen, antallet af boliger med egne affaldsbeholdere, antal og tilgængelighed af genbrugsstationer samt demografiske og økonomiske forhold. Hvis man ser på mængden af restaffald pr. husstand ligger Frederikssund Kommune også i den lave ende af skalaen i forhold til de øvrige kommuner.

Bilag 1 indeholder en gennemgang af udviklingen i indsamlede og reelt genanvendte mængder af det husstandsindsamlede affald.

Klimaregnskab

Det er desværre ikke muligt på det foreliggende grundlag at sætte tal på klimaeffekt m.v. af indførsel af de nye henteordninger. Der findes såkaldte generiske klimafaktorer for indsamling af henholdsvis madaffald, papir, pap, metal, glas plast samt mad- og drikkekartoner, opgjort som en balance mellem antal CO2-ekvivalenter brugt og sparet ved genanvendelse af den enkelte affaldsfraktion. Desværre er der ikke tilsvarende tal for restaffald, tekstil og farligt affald. Det betyder, at det ikke er muligt at medregne eksempelvis betydningen af faldet i restaffaldsmængden. De generiske klimafaktorer tager endvidere ikke højde for, hvordan indsamlingen konkret foregår i Frederikssund Kommune. Hvis der skal udarbejdes en egentlig livscyklusanalyse for affaldshåndteringen i Frederikssund Kommune, vil det kræve, at der afsættes midler til at købe ekstern ekspertise til opbygning af en beregningsmodel for dette.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat om udvikling i mængder til genanvendelse

Resume

Indsamlingen af affald i perioden maj 2025 til september 2026 har været i udbud. Der er modtaget 3 tilbud. Kontrakten er tildelt til den tilbudsgiver, som tilbød den laveste samlede pris.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Byrådet godkendte på mødet den 23. april 2024 udbudsbetingelser for udbud af indsamlingen af husholdningsaffald i Frederikssund Kommune for perioden maj 2025 til september 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den nuværende kontrakt på tømning af affaldsbeholdere ved boliger og kommunale institutioner udløber i april 2025. Som følge af et forlig mellem Frederikssund Kommune og Verdis A/S (tidligere Urbaser) er det ikke muligt at udnytte 2 optionsår i kontrakten. Den korte periode frem til udløb ville begrænse kommunens mulighed for at stille krav til renovationskøretøjernes miljøegenskaber og funktioner, da nybyggede renovationskøretøjer har en leveringstid på op til 18 måneder. Der er derfor gennemført et udbud af en kort kontrakt på 17 måneder fra maj 2025 til september 2026. Dette giver kommunen tid til at forberede et efterfølgende udbud.

Kommunen modtog tilbud fra tre tilbudsgivere. Alle tilbudsgivere opfyldte kravene til egnethed, og ingen var omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde. Alle tre tilbud er derfor evalueret.

Vinderen er den tilbudsgiver, som tilbød den laveste samlede pris. Vinderen er Verdis A/S med evalueringssummen 32.364.976,61 kr.

Kontrakten kan først underskrives efter udløb af stand still periode på 10 dage efter udsendelse af hensigtserklæring til tilbudsgiverne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik orienteres med denne sag om indholdet i Novafos’ plan for den nye rensestruktur for Egedal, Frederikssund samt dele af Ballerup, Furesø og Herlev Kommune (herefter kaldet strukturplan) og dertilhørende miljøvurdering. Strukturplanen tager udgangspunkt i, at et fælles vandressourcecenter skal placeres i Frederikssund Kommune. Senere på året skal strukturplanen danne grundlag for beslutning i byrådene i Frederikssund, Egedal, Ballerup og Furesø kommuner om, hvorvidt Novafos skal arbejde videre med et fælles vandressourcecenter. Novafos vil sende strukturplanen og miljøvurdering i offentlig høring hen over sommeren.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Det er en klar forventning, at der bliver lavet borgerinddragelse i høringsperioden.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i februar 2024, at et fælles vandressourcecenter kan placeres på et areal nord for den nordlige del af Vinge. Efterfølgende er Novafos gået i gang med at udarbejde en strukturplan for en ny fælles rensestruktur, hvor spildevandsrensningen i Frederikssund, Egedal samt dele af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner samles på et fælles vandressourcecenter. Det er på baggrund af strukturplanen, at byrådene i de fem kommuner i ultimo 2024 skal træffe beslutning om, hvorvidt Novafos skal gå i gang med projektering og indhentning af en række myndighedstilladelser, herunder lokalplan, udledningstilladelse og VVM.

Indhold i strukturplanen

Strukturplanen redegør på et overordnet niveau for, hvordan Novafos ønsker at samle spildevandsrensningen på ét fælles vandressourcecenter for at imødekomme skærpede krav til rensning, klimapåvirkning og energioptimering inden for spildevandsrensning. Planen indeholder desuden et referencescenarie for, hvad der skal ske, hvis det fælles vandressourcecenter ikke opføres, som indebærer renovering og opgradering af de ni eksisterende renseanlæg.

Strukturplanen indeholder:

• Beskrivelse af fremtidige krav fra internationale, nationale og lokale bekendtgørelser, direktiver til vandressourcecenteret
• Etablering og placering af vandressourcecenteret, herunder hvad det kan påvirke, designgrundlag, opbygning, bæredygtighedstiltag samt eksisterende og nye teknologier og processer
• Overordnet beskrivelse af transportsystemet for spildevandet, herunder principper for placering af traceer og pumpestationer, udløbsledning, pumpestationer mm.
• Nedlæggelse af eksisterende renseanlæg, herunder principper or mulig udnyttelse af tanke på nedlagte renseanlæg
• Referencescenarie, som indebærer hvilke arbejder og tilpasninger, der vil være behov for at etablere på de eksisterende renseanlæg, hvis et nyt fælles vandressourcecenter ikke etableres.

Konklusion i strukturplanen

Den overordnede konklusion i strukturplanen er, at det fælles vandressourcecenter vil rense spildevandet bedre og resultere i mindre miljøpåvirkning, samt give mindre takststigninger end hvis de eksisterende anlæg opgraderes. Det betyder:

• Etablering af yderligere et rensetrin på det fælles vandressourcecenter vil sikre rensning for miljøfarlige forurenende stoffer fra alt spildevand. Ved opgradering af de eksisterende renseanlæg vil det kun være på de seks største anlæg.
• Hele spildevandsmængden kan bruges til energiproduktion ved etablering af et fælles vandressourcecenter. Ved opgradering af de eksisterende renseanlæg vil der kun kunne produceres energi på fire af ni anlæg.
• Udledning af klimagasser fra spildevandsrensning vil blive reduceret for hele spildevandsmængden ved etablering af et fælles vandressourcecenter. Ved opgradering af de eksisterende anlæg er det kun på de større anlæg.
• Taksterne vil stige uanset, om spildevandsrensningen samles på et fælles vandressourcecenter eller de eksisterende anlæg opgraderes. Stigningerne vil være højst ved opgradering af de eksisterende anlæg. Den primære årsag til det er, at driften af det fælles vandressourcecenter er markant billigere end ved opgradering af de eksisterende anlæg.
• Ved fremtidige behov for yderligere rensning af spildevandet forventes det billigere at implementere på et fælles anlæg fra for på de ni eksisterende anlæg.

Miljøvurdering

Miljøvurdering af strukturplanen er foretaget på et overordnet niveau, som svarer til det videngrundlag, som strukturplanen er udarbejdet på. Miljøvurderingen peger bl.a. på, at mulige konsekvenser for vandløbene, vandmiljøet i Roskilde Fjord og Natura2000-områder. Dette skal undersøges nærmere i forbindelse med miljøvurdering for det konkrete projekt. I bilag 1 har Novafos redegjort for indhold i miljøvurderingen og strukturplanen.

Videre proces

Novafos forventer at sende strukturplan og tilhørende miljøvurdering i offentlig høring hen over sommeren. Ultimo 2024 skal strukturplanen danne baggrund for politisk behandling i byrådene i Frederikssund, Egedal, Ballerup, Furesø og Herlev om, hvorvidt Novafos kan igangsætte de næste faser af fælles vandressourcecenter. Desuden skal Byrådet i Frederikssund og i de andre kommuner træffe beslutning om selskabsstruktur og ejeraftale for det nye fælles selskab for vandressourcecenteret.

Den efterfølgende tidsplan frem mod et færdigt anlæg forventes at være følgende:

• 2025 – 2027: Igangsætning af tillæg til spildevandsplaner, skitseprojekt inkl. arkitektur, miljøvurdering af projekt (VVM), ansøgninger om tilladelser
• Ca. 2027: Frederikssund Kommune, Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet giver tilladelser:
  • Lokalplan + Kommuneplantillæg
  • Udledningstilladelse
  • VVM-tilladelse
  • Tilladelse til anlæg på søterritoriet
  • Mv.
• 2027 – 2036: Detailprojekt, udbud, anlægsfase, idriftsætning

Behov for en ny rensestruktur

Byerne vokser, og foruden at rense mere spildevand i fremtiden, skal spildevandet også renses bedre for at passe på naturen og vandmiljøet. Det betyder, at de eksisterende renseanlæg kommer under pres, da de kan ikke leve op til skærpede krav til rensning, og samtidig får flere af anlæggene svært ved at udnytte nye muligheder for blandt andet energiproduktion og genbrug af ressourcer. Eksisterende og fremtidig lovgivning som bl.a. EU’s byspildevandsdirektiv betyder, at det er nødvendigt at forberede spildevandsrensningen til fremtiden for at sikre en lavere miljøpåvirkning og understøtte grøn omstilling.

Novafos arbejder derfor sammen med kommunerne Frederikssund, Ballerup, Egedal, Furesø og Herlev, om at etablere et nyt fælles vandressourcecenter. Det fælles vandressourcecenter skal sikre en robust og forbedret rensning af spildevandet på tværs af kommunegrænser og skal erstatte ni renseanlæg i kommunerne. Derudover skal det nye anlæg producere bæredygtig fjernvarme ved at udnytte varmen og kulstoffet i spildevandet.

Inddragelse

Novafos sender strukturplanen og miljøvurdering i offentlig høring hen over sommeren. I forbindelse med den offentlige høring opfordrer administrationen til, at Novafos afholder et informationsmøde for alle interesserede borgere, men målrettet beboerne i Sundbylille, da de vil blive nærmeste naboer til vandressourcecenteret. Administrationen har informeret Novafos om, at Frederikssund Kommune gerne bistår afholdelse af et informationsmøde.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat fra Novafos med orientering om strukturplan og tilhørende miljøvurdering

Resume

Regeringen har, som en del af udmøntningen af regeringens akutplan for beskyttelse af drikkevandet, vedtaget ny lovgivning med krav og tidsfrister for meddelelse af påbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor kommunen i 2022 vurderede at en indsats er nødvendig. Med ikrafttræden af den nye lov den 1. juli 2024 har vandforsyninger og lodsejere yderligere et halvt år til at indgå en frivillig aftale om ophør af brug af pesticider. For de BNBO´er hvor der ikke er indgået en aftale den 31. december 2024, skal kommunen meddele påbud senest 1. marts 2025.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunerne har fra 1. januar 2019 til 31. december 2022 været forpligtigede til at gennemgå de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for samtlige vandforsyningsboringer til almen vandforsyning, med henblik på at vurdere behovet for beskyttelse mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

I Frederikssund Kommune blev risikovurderingen afsluttet i 2022, og resultatet viste at der er behov for indsatser mod erhvervsmæssig brug af pesticider i 57 ud af 82 BNBO´er. Vandforsyningerne og de berørte lodsejere har efterfølgende haft til opgave at forsøge at indgå frivillige aftaler om beskyttelse af grundvandet. Inden for hvert enkelt BNBO er der typisk flere matrikler som kan have forskellige ejere, hvilket betyder, at der skal indgås ca. 110 aftaler i alt med ca. 60 forskellige lodsejere. Indtil videre er der indgået 3 frivillige aftaler. Kommunen har endnu ikke meddelt nogen påbud.

Da fremdriften med at beskytte grundvandet på landsplan ikke er stor nok, er der vedtaget ny lovgivning med frister og krav om pligt til at udstede påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, inden for de BNBO´er hvor kommunens risikovurdering viser, at der er behov for en indsats.

Loven træder i kraft 1. juli 2024.

Ændring i miljøbeskyttelsesloven med krav om påbud

Kommunerne kan allerede i dag meddele påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for BNBO med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a, hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale. Med tilføjelse af en ny § 24 a bliver kommunerne forpligtigede til at udstede påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de BNBO´er hvor risikovurderingen viser, at det er nødvendigt.

Udkast til bekendtgørelse om frister og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder

Når loven træder i kraft den 1. juli 2024 bliver kommunerne forpligtigede til at meddele påbud/forbud hvis der ikke er indgået en frivillig aftale inden udgangen af 2024 for de BNBO´er hvor risikovurderingen viser at der er behov for en indsats . Påbuddet skal meddeles senest 1. marts 2025. Dette indebærer at lodsejere og vandforsyninger har mulighed for at indgå frivillige aftaler indtil udgangen af 2024.

For de BNBO´er hvor der er forsøgt at indgå en frivillig aftale før 31. december 2023 skal kommunen dog meddele påbud/forbud senest 31. december 2024.

Proces

For de BNBO hvor der forsøgt at indgå en frivillig aftale uden held før 31. december 2023, skal der meddeles påbud/forbud inden 31. december 2024.

For de BNBO´er hvor der ikke er indgået en frivillig aftale, og der heller ikke er en igangværende proces, vil der blive varslet et påbud i oktober 2024.

Inden 1. marts 2025 vil der blive meddelt påbud/forbud for samtlige BNBO´er hvor der ikke er indgået en frivillig aftale inden 31. december 2024.

Administrationen vil fortsat opfordre vandforsyninger og lodsejere til at indgå frivillige aftaler, da en frivillig aftale tage giver bedre mulighed for en løsning der tilgodeser begge parter.

Administrationen forudser et særligt stor pres på administrationen i den periode, hvor sagsbehandling af påbud pågår.

Inddragelse

Vandværkerne er allerede orienterede om de fremsatte lovforslag mens de berørte lodsejere bliver orienteret i løbet af juni måned. Begge parter opfordres til at forsøge at indgå frivillige aftaler.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Meddelelser fra formandskabet
• Frederikssund Kommune har indsendt fire ansøgninger til den statslige Cykelpulje 2024, hvor der var ansøgningsfrist den 3. april. Projekterne er alle genansøgte projekter fra tidligere puljer, og de omfatter cykelstier på følgende strækninger: Kalvøvej, Jernbanegade (missing link foran Parkteatret op mod lyskrydset), Strandstræde midt i Slangerup samt Bakkegade (cykelsti fra Fioma-grunden og ned krydset ved Ågade). Det forventes, at puljen bliver udmøntet lige før sommerferien, så på næste møde i Plan og teknik i august vil der igen komme et meddelelsespunkt, hvor det oplyses, om vi har opnået tilskud til nogle af de ansøgte projekter.

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.