Plan og tekniks møde den 10. januar 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag drøfte foreløbigt modtagne ansøgninger til kommuneplan 2025 om boligudvikling og drøfte behandlingen af disse i kommuneplan 2025.

Chefkonsulent Anker Riis og planlægger Alberte Aalling-Frederiksen deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den politiske styring af arbejdet med Kommuneplan 2025 er organiseret omkring 3 overordnede temaer:

1. Byernes planlægning og bæredygtighed

2. Det åbne land i en grøn omstilling

3. Strategisk bymidteplanlægning og livet i byerne Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby

Under temaet Byernes planlægning og bæredygtighed gennemføres 3 drøftelser. Plan og teknik vil i denne første drøftelse af byernes planlægning blive orienteret om indkomne ønsker om boligudvikling i kommunen og forskellige muligheder i behandlingen af disse. I efterfølgende drøftelser om byernes planlægning bliver der lejlighed til at drøfte erhvervsudvikling og herunder detailhandelsplanlægning samt planprincipper for nye og eksisterende kvarterer. Plan og tekniks prioriteringer vedr. byernes planlægning og bæredygtighed præsenteres samlet for Byrådet på et temamøde i foråret 2023, og på dette grundlag vedtager Plan og teknik en arbejdsplan for administrationens arbejde med revision af byernes planlægning i kommuneplanen.

Byernes planlægning - boligudvikling

Frederikssund Kommunes Bosætningsstrategi 2021 har et mål om, at der i 2050 skal være 65.000 borgere i kommunen. Samtidig har Byrådet i 2023 vedtaget en ambitiøs klimaplan med et mål om at reducere CO2 udledningen med 80% inden udgangen af 2030. Begge mål er udgangspunkt for Planstrategi 2023, som sætter rammerne for Kommuneplan 2025. I perioden 2019-2022 er ca. 3/4 af nybyggeriet etableret i Fingerbyen (Frederikssund og Vinge) og næsten 3/4 af de nybyggede boliger er etableret i eksisterende byområder - fortrinsvis i Frederikssund By. Byudvikling på bar mark, hvor der ikke i forvejen er infrastruktur over og under jorden, er meget ressourcekrævende, sammenlignet med byudvikling i byer, der allerede er udbygget. Boligudbygningen foregår således allerede nu i vidt omfang på en måde, der understøtter målene i Planstrategien, herunder målet "Vi bygger tættere byer og erhvervsområder og inddrager mindre natur til byformål."

Den gældende kommuneplans byudviklingsstrategi sigter mod, at:

• Fastholde og udbygge kommunens del af Fingerbyen (Frederikssund/Vinge) position i konkurrencen med hovedstadsområdets større byer om at tiltrække vækst og fremtidsmuligheder indenfor handel, erhverv, uddannelse, kultur, bosætning mv.
• Skabe vækst i Fingerbyen og de 3 kommunecentre (Slangerup, Jægerspris og Skibby) og sikre, at de fortsat er levende byer, som hver med deres styrker fremmer fællesskaber og udnytter deres naturskønne beliggenhed.
• Skabe de bedst mulige betingelser for borgernes sociale liv ved, at hverdagens aktiviteter bliver udgangspunkt for møder indenfor og mellem generationerne. Handel, uddannelse, kultur og idræt skal derfor lokaliseres, så det understøtter det sociale liv i byerne.

De samme perspektiver for byudviklingen går igen i Planstrategi 2023, men planstrategien tilføjer et fokus på klima, som bør indarbejdes i Kommuneplan 2025.

Fremtidig byudvikling

Kommuner må udlægge ny jord til forventet byudvikling i en 12 års periode. Frederikssund Kommune har eksisterende byudlæg, som kan dække mere end 30 års byudvikling. Det betyder, at der ikke kan udlægge ny jord til byudvikling. Planloven giver mulighed for, at kommunen kan omfordele allerede udlagte arealer til byvækst. Det er således muligt at tilgodese et ønske om nyt byudlæg, hvis kommunen tager et areal af tilsvarende størrelse ud af kommuneplanen et andet sted. Det er administrationens vurdering, at hverken Fingerbyen eller de 3 kommunecentre mangler muligheder for boligudbygning. Den gældende Kommuneplan 2021 giver mulighed for tilvækst i boligmassen i både Frederikssund/Vinge, de 3 kommunecentre og byzonelandsbyerne. På mødet præsenterer administrationen de anmodninger om nye udlæg til boligområder, som er modtaget hidtil, og der tages en indledende drøftelse om, hvorvidt der er ønske om at foretage bytte med allerede udlagte arealer i forbindelse med Kommuneplan 2025.

Inddragelse

Byudvikling er en politisk strategisk opgave. Dialogen med borgere omkring evt. nye udlæg og udtagning af byttearealer sker i forbindelse med høring af planen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Topsil Global Wafters (TGW) ønsker at etablere en solcellemark til elproduktion på et areal umiddelbart øst for virksomheden og syd for vejen Haldor Topsøe Park. Energien fra solcellemarken skal anvendes i TGW´s produktion og være med til at sikre, at 100 % af virksomhedens energiforbrug kommer fra bæredygtig elektricitet i 2025. Planerne skal sikre den nødvendige ændring af bestemmelserne for områdets anvendelse og fastlægge retningslinjer for placering af solcelleanlægget og den nødvendige teknik. Desuden skal det med lokalplanen sikres, at anlægget bliver fjernet indenfor 1 år, hvis det ikke længere er i brug. Plan og teknik skal beslutte om planerne for anlæggets etablering skal vedtages, så solcellemarken kan etableres.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Vedtage kommuneplantillæg 019 og lokalplan 170 for solcellemark ved Siliciumvej ved det nordlige Vinge.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 170

Lokalplanen skal sikre de nødvendige bestemmelser for områdets anvendelse og fastlægge retningslinjer for placering af solcelleanlægget og den nødvendige teknik. Desuden skal lokalplanen sikre en hensigtsmæssig placering af anlægget i forhold til nærområdet, naturen og landskabet. Det skal endvidere sikres, at der bliver etableret en sti langs Sillebro Å. Endelig skal det sikres, at anlægget skal fjernes indenfor 1 år, når det ikke længere er i brug. Med lokalplanen åbnes der mulighed for, at regnvandsbassinet på nabomatriklen mod nordøst kan udvides, så en mindre del af bassinet kan placeres ind over lokalplangrænsen, hvis behovet skulle opstå.

Kommuneplantillæg 019

Med kommuneplantillægget ændres anvendelsesbestemmelsen for området. Anvendelsen er i den gældende kommuneplan fastlagt til offentlig og privat service, såsom et teknisk anlæg. Med tillægget fastlægges anvendelsen til teknisk anlæg, solcellemark og regnvandsbassin. Samtidigt udvides rammeområdet mod øst frem til Sillebro Å, så hele lokalplanområdet bliver omfattet af kommuneplanen.

Inddragelse

Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring fra den 08. november til den 06. december 2023. Administrationen har modtaget 2 høringssvar, som er vedlagt sagen og behandlet i hvidbogen.

Indsigelserne omhandler spørgsmålet om visualisering af solcellemarken set fra øst. Der spørges til karakteren og omfanget af den beplantning, som skal begrænse solcellemarkens synlighed i landskabet. Endvidere er der spørgsmål om eventuelle reflekser fra solpanelerne. Administrationen mener ikke, at der er behov for at ændre lokalplanen på baggrund af høringssvarene.

Forud for offentliggørelsen af planforslagene afholdt administrationen et informationsmøde, hvor Topsil orienterede om projektet og kommunen fortalte om lokalplanen og det videre forløb. Mødet blev afholdt ved Sundbylille med udsigt til det areal, hvor solcellemarken foreslås placeret. 15 borgere deltog mødet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Oversigtskort LP170
• Kommuneplantillaeg 019
• Lokalplanforslag 170
• Høringssvar LP170 og KPT019
• Høringssvar Kresten Ringleberg
• Hvidbog LP170

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan for boliger ved Dysagervej i Lyngerup. Plan og teknik skal dertil beslutte om, der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, der muliggør nedlæggelse af en del af banevolden. Det fremlagte projektforslag indeholder ca. 100 boliger og et fælleshus. Ansøger ønsker kun at realisere fælleshuset, hvis det bliver med en placering i den vestlige del af området. Det kræver, at der vedtages af et kommuneplantillæg, der muliggør en delvis fjernelse af banevolden, hvilket administrationen ikke kan anbefale.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og teknik, at:

1. Igangsætte udarbejdelse af lokalplan for boliger ved Dysagervej i Lyngerup, hvor administrationens opmærksomhedspunkter håndteres.
2. Afvise, at igangsætte et kommuneplantillæg, der muliggøre nedlæggelse af en del af banevolden.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Indstillingspunkt 1:

Godkendt, idet opmærksomhedspunktet om en taghældning på 45 grader udgår.

Indstillingspunkt 2:

For stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V)

Imod stemte: Michael Tøgersen (I)

Indstillingspunkt 2 blev godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for et område ved Dysagervej i Lyngerup (se bilag – ansøgt skitseprojekt).

Ansøger ønsker et åbent boligområde med et organisk og grønt præg. Boligområdet skal indeholde flere mindre mødesteder og legepladser. Det grønne præg i boligområdet understøttes yderligere ved, at parkeringspladserne placeres i fællesklynger ved stamvejen, så området kan forbindes med stier og reducere biltrafik. Parkeringspladserne fungerer også som afstand mellem de nye boliger og de eksisterende boliger på Rørengen.

Ansøger ønsker at etablere et fælleshus til gavn for hele Lyngerup. Fælleshuset skal ligge i planområdets nord-vestlige hjørne. Fælleshuset skal give mulighed for en række aktivitet såsom; spisested, kulturhus, fester, strikkeklub, husflid, gymnastik, krea-lokaler, kontorpladser med mere.

Projektet indeholder ca. 100 boliger med boligstørrelser på henholdsvis 80, 90 og 120 kvadratmeter.

Eksisterende forhold

Planområdet er 5 ha og vil være en udvidelse af byzonelandsbyen Lyngerup. Området ligger i landzone og vil med lokalplanen blive overført til byzone. Planområdet er i dag dyrket mark. I den vestlige del af planområdet er der en del af den gamle banevold.

I Lyngerup by ligger is-salg og et pizzeria/grillbar. Planområdet ligger indenfor skoledistriktet til Fjordlandskolen, der har afdelinger i Dalby, Skuldelev og Skibby. De nærmeste dagligvarebutikker er i Dalby, Skuldelev, Skibby og Jægerspris. Der er 4 busforbindelser, der går gennem Lyngerup og forbinder byen med Skibby, Frederikssund, Jægerspris, Hillerød, Roskilde og landsbyerne på Hornsherred. Lyngerup ligger tæt på den nye fjordforbindelse, der forbinder byen med resten af Sjælland. Dertil er der cykelsti fra Lyngerup til Jægerspris.

Overordnet planlægning

Planområdet ligger i det øvrige hovedstadsområde jf. Fingerplanen 2019, hvor kommunen kan udlægge ny byzone og byudviklingen kan ske, hvis den er af lokal karakter.

Der er i dag ca. 100 boliger i Lyngerup og med byggeri af de nye boliger, vil antallet af boliger stige til ca. 200.

Området er omfattet af rammeområde B 4.33 i kommuneplan 2021. Kommuneplanrammen udlægger området til boligområde, både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på henholdsvis 30 og 40. Den højeste bygningshøjde er fastlagt til 8,5 meter og det højeste etageantal er 1,5 etager. Kommuneplanrammen foreskriver dertil, at bebyggelse ikke må påvirke banevoldens vestlige side.

Frederikssund Kommunes byudviklingsstrategi foreskriver, at boligudviklingen i byzonelandsbyerne skal ske med stor hensyntagen til landsbyen. Landbymiljøerne bliver ikke nødvendigvis mere attraktive af, at der bygges parcelhuskvarterer eller rækkehuse omkring dem. Planområdet ligger vest for Lyngerupvej og berører således ikke den ældste del af landsbyen, som ligger ved Mejerigårdsvej. Bebyggelsen vil kun være synligt fra Dysagervej og en lav og åben bebyggelse her, som den der søges om, vurderes ikke at påvirkning landsbymiljøet i særlig grad.

Fælleshus kræver kommunetillæg

Skitseforslaget overholder kommuneplanrammen med undtagelse af påvirkning af en del af banevolden, da ansøger ønsker at nedlægge en del af banevolden for at placere fælleshuset. Placeringen af fælleshuset i det nord-vestlige hjørne er ifølge ansøger den mindst dominerende placering ift. Lyngerup og de nye boliger. Parkeringspladserne i tilknytning til fælleshuset skaber afstand mellem fælleshus og nærmeste naboer, hvilket vil minimere gener. Ansøger har forklaret, at det ikke er muligt at få plads til et fælleshus, hvis ikke det placeres, hvor banevolden ligger. Det vil sige, at ansøger ikke vil gå videre med et projekt, der indeholder et fælleshus, hvis ikke der politisk igangsættes et kommuneplantillæg, der muliggør, at en del af banevolden kan nedlægges.

Administrationen anbefaler, at der ikke igangsættes et kommuneplantillæg, der muliggør, at en del af banevolden nedlægges. Banevolden er et historisk element, der fortæller en særlig historie i området. Det er med til at give karakter til boligområdet dels pga. historien og variationen i terrænet.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for området, vil administrationen påpege følgende opmærksomhedspunkter, som lokalplanen bør sikre, evt. på bekostning af boligantallet:

• Overfladevandshåndteringen skal afklares og der skal udarbejdes et spildevandstillæg. Ansøger har ikke regnet på spildevandshåndteringen endnu og indtegnede bassiner i projektet vil forventeligt fylde mere og vil ændre på indretningen i det vedlagte skitseprojekt. Løsningen til håndtering af overfladevand inden for lokalplanområdet skal udformes, så de får en rekreativ værdi og så området fortsat fremstår som en grøn plan.
• Planområdet skal forbindes til Lyngerup med stiforbindelser. Der skal etableres vej- og stibelysning indenfor lokalplanområdet.
• Placeringen af boligerne skal være som på skitseforslaget med klyngestruktur om bassiner, dobbelthuse med luft i mellem og forskudte bygningsfacader.
• Opholdsarealer indenfor planområdet skal beplantes.
• Bebyggelsen skal tilpasses landsbymiljøet ved at have saddeltage med 45 graders hældning og bygningsfacader skal være blank mur af teglsten, filset eller vandskuret. Dele af bygningsfacaderne kan være i træ.
• Parkeringspladser skal være med græsarmering og placeres i klynger for at fastholde områdets grønne præg.
• Uanset om det politisk besluttes at igangsætte kommuneplantillæg, der muliggør nedlæggelse af den del af banevolden, anbefaler administrationen, at der holdes en respektafstand til banevolden (eller det tilbageværende af banevolden) på minimum 2 meter.
• Der fastsættes i lokalplanen bestemmelser om etablering af fælleshuset som forudsætning for ibrugtagning af byggeri for at sikre, at fælleshuset bygges, hvis kommuneplantillægget igangsættes eller ansøger ønsker at etablere fælleshuset, selvom kommuneplantillægget ikke igangsættes.

Inddragelse

Der er ikke været inddragelse forud for den politiske igangsættelse af lokalplanen. Inden planforslaget kommer til politisk behandling med henblik på godkendelse af forslaget til offentlig høring vil der blive afholdt et dialogmøde, hvor borgerne i Lyngerup og andre interessenter inviteres.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Skitseprojekt
• Projektområde

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, som muliggør boligbyggeri i 2-4 etager ved Roskildevej i Frederikssund. De nuværende kommuneplanrammer for området og naboområderne giver mulighed for åben-lav og tæt-lav boliger i højest 1½ etager. Udvalget skal derfor beslutte, om der skal igangsættes planlægning, der medfører en væsentlig fortætning i området, som ellers er karakteriseret ved fritliggende enfamiliehuse.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og teknik, at:

1. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Michael Tøgersen (I), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V)

Imod stemte: Kirsten Weiland (N)

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan for et område ved Roskildevej 152-156. Området er på knap 14 ha. Se bilag 1 - Oversigtskort. Området har karakter af erhvervsområde med spredt bebyggelse i 1-1½ etage. Der er registeret forurening på en del af arealet, fordi det har været anvendt til bl.a. tankstation og banegrav. De omkringliggende områder er villakvarterer med parcelhuse fra omkring 1970. Bebyggelsen langs Roskildevej nord for området er udpeget med middel og høj bevaringsværdi.

Udvikler har opkøbt ejendommene i området med henblik på at fjerne forureningen og indrette et boligområde, der er er attraktivt for børnefamilier. Projektet omfatter ca. 110 lejligheder i form af punkthuse i 2, 3 og 4 etager. Se bilag 2 – Skitseprojekt.

Overordnet planlægning

Området er omfattet af rammeområde B 1.24 i kommuneplan 2021. Rammeområdet og de omkringliggende områder er udlagt til åben-lav og tæt-lav boliger i op til 1½ etager. Etagebestemmelserne er overholdt i det pågældende område og i de omkringliggende områder.

En ændring af etageantallet vil være i overensstemmelse med fingerplanen og kommunens ønske om at sikre et bredt udbud af boliger med variation i boligstørrelse, type og blandede ejerformer.

Områdets karakter - vurdering

Det er administrationens vurdering, at en etagebebyggelse som ansøgt, vil ændre det pågældende områdets karakter fra erhverv til boligområde. Karakteren i de omkringliggende boligområder vil ikke påvirkes væsentligt af etagebebyggelsen, da højden på bebyggelsen trappes ned mod naboerne og projektet vil ikke berøre boligvejene i naboområderne. Dog grænser området mod syd direkte op til boligvejen; Hyggevej, som er adgangsvej for 6 parcelhuse. Karakteren af denne boligvej vil blive berørt af projektet, selvom boligvejen ikke er adgangsvej til de nye boliger.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for området, som muliggør byggeri i op til 4 etager, anbefaler administrationen at planlægningen sikrer, at:

1. Bebyggelsen ikke medfører væsentlige indbliksgener for de eksisterede nabobebyggelser.
2. Bebyggelsen ikke medfører væsentlige skyggegener for de eksisterede nabobebyggelser.
3. Området kommer til at fremstå med en åben struktur og grøn karakter.
4. Boligerne udformes og placeres på en måde, så det skabes reference til bebyggelserne i de omkringliggende villakvarterer.
5. De bløde trafikanter kan færdes trygt på Roskildevej og til skole.
6. Bebyggelsen forsynes med grønne opholdsarealer som beboerne og offentligheden kan benytte.

Opmærksomhedspunkterne er indarbejdet i det fremlagte skitseprojektet på følgende måde:

Ad. 1. Indbliksgener

Boliger der grænser op til naboområderne er højest i to etager og der holdes afstand til naboerne med udlagt plantebælte eller vejareal. Der etableres ikke altaner på 1. sal på facader, der vender mod Hyggevej. Da de nye boliger placeres nord for Hyggevej vurderes boligerne i 2 etager ikke at medføre væsentlige indbliksgener for de eksisterende boliger på Hyggevej, der har primære udendørs opholdsarealer mod syd.

Boligerne, der grænser op til Roskildevej er i op til 4 etager. Dette begrundes med, at Roskildevej og et grønt areal langs vejen skaber afstand til nabobebyggelsen på den anden side af Roskildevej.

Samlet set vurderer administrationen at skitseforslaget med boliger i 2-4 etager ikke at give anledning til væsentlige indbliksgener. Bebyggelsen vil dog opleves høj i bybilledet, da den eksisterende bebyggelse i området omkring Roskildevej kun er i 1-1½ etager.

Ad. 2. Skyggegener

Skyggediagrammer viser, at bebyggelsen ikke giver anledning til væsentlige skyggegener for de omkringboende.

Ad. 3. Grøn og åben karakter

Boligerne udformes som punktbebyggelse med et forholdsvist lille fodaftryk, så der opnås en åben bebyggelsesplan. Parkeringspladser er placeret i p-kælder/hus tæt på Roskildevej, hvilket frigiver areal til veje og p-pladser på terræn, som i stedet beplantes og indrettes til opholdsarealer.

Ad. 4.Reference til eksisterende boligbebyggelse

Hovedparten af boligerne udformes med en rektangulær form, som et længehus, og med saddeltage. Denne bygningsform er typisk i området og skaber en form for reference til de omkringliggende villakvarterer. Der bør ligeledes arbejdes med facade og tagmaterialer, som ikke adskiller sig markant fra de eksisterende materialer i området.

Ad 5. Trafiksikkerhed

For at undgå overkørsler på fortov og cykelsti langs Roskildevej forsynes området kun med to adgangsveje samt en udkørsel kun for renovationsbil. Bygherre skal etablere en helle på Roskildevej, så området får sikker forbindelse til stinettet på den anden side af vejen. Administrationen vurderer, at projektet med denne trafikløsning ikke at forringe trafiksikkerheden i området.

Ad 6. Fælles/offentligt tilgængelige opholdsarealer

Projektet inkluder en byfælled og legeplads for beboerne i området. Disse bliver tilgængelige for offentligheden.

Forudsætninger for ny boligbebyggelse

Udover de forhold, der kan reguleres med lokalplanen, er der følgende temaer, der skal arbejdes med i forbindelse med udarbejdelse af planforslagene:

• Overfladevand: Ifølge gældende spildevandsplan skal overfladevand nedsives på grunden. Det skal afklares om byggeprojektet kræver ændring i spildevandsplanen. Da håndtering af overfladevand kan have stor indflydelse på indretningen af området kan planlægningen risikere at skulle afvente et eventuelt spildevandstillæg. Spildevandsmyndigheden forventer at have tid at kunne påbegynde arbejdet med et eventuelt spildevandstillæg i medio 2024.
• Forurening: Det skal sikres, at forurening ikke udgør en sundhedsrisiko eller medfører risiko for forurening af grundvandet. Regionen skal godkende oprensningen, hvis grunden/matriklerne skal udtages af forureningskortlægningen.

Børnehus og skole.

Bebyggelsens nye beboere bør kunne tilbydes daginstitution og skole i det pågældende skoledistrikt. En fortætning med 110 boliger vil give en forøgelse på omkring 50 børn i skolealdrene og omkring 20 børn i alderen 0-5 år (estimeret). Tilvæksten vil presse kapaciteten i børnehuse og skolen i distriktet. Udfordringer med kapacitet forventes at kunne løses, når det nye børnehus i Vinge bliver opført og hvis byrådet beslutter at bygge skolen i Vinge. Indtil der er bygget en skole i Vinge, vil børnetilvæksten betyde, at det ikke er sikkert, at alle børn i skoledistriktet vil kunne tilbydes skole indenfor skoledistriktet.

Inddragelse

Administrationen foreslår, at der afholdes et informationsmøde for naboerne i området førend forslag til lokalplan udarbejdes.

Et forslag til lokalplan og Kommuneplantillæg skal i offentlig høring inden endelig vedtagelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Bilag 2 - Skitseprojekt

Resume

I forbindelse med vedtagelse af budget 2022 afsatte byrådet et råderum på 14,4 mio. kr. til etablering af affaldsgårde på kommunale ejendomme over de næste 3 år. Etableringen af affaldsgårdene er en konsekvens af beslutningen om at sortere affald i 7 fraktioner på kommunale ejendomme samt et krav fra kommunens forsikringsselskab. Ved budgetvedtagelsen i 2024 blev tidshorisonten ændret. Med denne sag gives en status på projektet, og der søges frigivelse af midler til etablering af affaldsgårde i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives 3,2 mio. kr. i 2024 vedrørende bruttoanlægsudgifter til projekt Affaldsgårde til kommunal sortering.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tidligere beslutninger

Plan- og Miljøudvalget besluttede 16. januar 2019 (pkt. 3) at ændre affaldsregulativet således, at der blev hjemmel til at indeholde de kommunale bygninger i affaldsdirektivet og sortere affald i 7 fraktioner fra de kommunale ejendomme. Dermed sidestilles sorteringen af affald i de kommunale ejendomme med de øvrige ejendomme i Frederikssund Kommune.

3. marts 2021 (pkt. 17) blev udvalget oplyst om behovet for at etablere affaldsgårde på de kommunale ejendomme. Affaldsgårdene er et forsikringskrav, der skal sikre, at affaldsbeholdere ikke kan blive anvendt til at sætte ild på kommunens bygninger. Affald er meget brandbart og det er et krav i forsikringspolicen, at affaldsbeholderne låses inde, i god afstand til kommunale bygninger.

I 2021 var der en forventning om at etablere 120 affaldsgårde til en samlet værdi af 14, 4 mio. kr. fordelt på 3 år. Ved senere bearbejdning er dette antal reduceret først og fremmest ved, at flere kommunale bygninger deler affaldsgård. Der ser p.t. ud til at blive i alt 84 affaldsgårde. Udgiften til etablering forventes ikke ændret.

Etableringen af affaldsgårdene er planlagt til at ske over 3 år. Hvert år har sin egen etape og et tilhørende antal affaldsgårde. Etape 1 er udført i 2022 og 2023 og har omhandlet 23 affaldsgårde.

Status etape 1

I 2021 blev der indgået rådgiveraftale om og udført planlægning og projektering af affaldsgårdene. Affaldsgårdene er udført med panelhegn med låger enten som en låst låge eller en halvåben bom som indgang. Dette for, at en rullebeholder ikke kan fjernes fra affaldsgården af fremmede.

Der har i forbindelse med projekteringen været en dialog med brugerne af de forskellige ejendomme, både de daglige, de tekniske brugere og Vej og Park med henblik på at sikre, at affaldsgårdene bliver så anvendelige som muligt. Endvidere er kommunens forsikringsfirma konsulteret for at sikre, at de planlagte placeringer og udformninger af affaldsgårde lever op til forsikringskravene. Kommunens renovatør er konsulteret for at sikre, at renovationsbilerne kan komme til de planlagte affaldsgårde, og kommunens trafikplanlæggere har vurderet trafiksikkerheden.

For at imødekomme brug af affaldsgårdene i mørke forsynes disse med lys, som af hensyn til naboer er afskærmet, så det primært oplyser gården, og ikke naboerne. Hvor der er skønnet behov for det, er der medtaget ny belægning i og eventuelt uden for affaldsgårdene.

Både projektering og etablering har taget længere tid end forventet. Dels fordi der er mange forhold, der skal tages hensyn til og undersøges i forbindelse med projekteringen, dels fordi entreprenøren ikke har kunnet få alle materialer i rette tid. Som konsekvens heraf er der ved budgetopfølgning 30. september 2023 overført 3,2 mio. kr. fra 2023 til 2024.

Status etape 2

Affaldsgårdene i etape 2, er projekteret og sendt i udbud. De forventes etableret i første halvår af 2024. I alt etableres 33 affaldsgårde denne etape. Etablering af affaldsgårdene udbydes som hovedentreprise med indbudt licitation til 3 entreprenører. Se vedlagte liste over de 33 affaldsgårde i bilag.

Forventninger til etape 3

De resterende affaldsgårde, ca. 32 stk. forventes projekteret og udbudt i løbet af 2024, med etablering i 2025, hvor der er afsat midler hertil. Der fremsættes særskilt frigivelsessag for disse affaldsgårde, når tiden nærmer sig.

Inddragelse

I forbindelse med planlægning og placering af affaldsgårde er der sket en inddragelse af ejendommenes brugere, renovatørfirma, kommunens forsikringsselskab og relevante myndigheder.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 3,2 mio. kr. til projekt Affaldsgårde til kommunal sortering, som søges frigivet i nærværende sag.

Bilag

• Bilag - Etape 2

Resume

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet godkende taksterne for Novafos årligt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Taksten for 2024 for drikkevand godkendes.
2. Taksten for 2024 for spildevand godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsynings- og spildevandsområdet godkende taksterne for Novafos årligt. Det godkendte takstblad er Novafos´ grundlag for at opkræve betaling fra deres forbrugere.

Frederikssund Kommune skal foretage en legalitetskontrol med de udgifter, der afholdes af forsyningsselskabet, og de takster der opkræves. Kontrollen foretages ved at sikre, at der er overensstemmelse mellem forsyningsselskabets aktiviteter og de kommunale planer for området - kommuneplan, klimatilpasningsplan, spildevandsplan og vandhandleplan.

NOVAFOS har udarbejdet et forslag til takster for henholdsvis drikkevand og spildevand, se vedlagte bilag i sagen. De udmeldte takster er med forbehold for godkendelse i Novafos’ bestyrelse den 15. december 2023.

Drikkevand

Taksten ex. moms pr. m3 vand ændres fra 9,47 kr. i 2023 til 9,83 i 2024. Dette betyder en stigning i den samlede m3 pris inklusiv statslig afgift på 2,3 % fra 15,84 kr. til 16,20 kr. ekskl. moms. Inklusiv moms kommer forbrugeren til at betale 20,25 kr. pr. m3 samt en fast årlig afgift pr. måler, som er 850,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Siden 2013 har taksten pr. m3 drikkevand været følgende:

Spildevand

Vandafledningsafgiften ex. moms pr. m³ ændres fra 38,16 kr. i 2023 til 40,88 kr. i 2024, hvilket er en stigning på 7,1 %. Inklusiv moms kommer forbrugeren således til at betale 51,10 kr. pr. m³ vand, samt en fast årlig afgift pr. kloakstik, som er 745,00 kr. Den faste afgift er uændret siden 2018.

Siden 2013 har taksten pr. m³ spildevand været følgende:

Begrundelse for ændringer i taksten for drikkevand og spildevand:

Ændringer i ikke påvirkelige omkostninger (IPO)

IPO er omkostninger, hvor selskaberne ingen indflydelse har på omkostningsudviklingen.

IPO, som selskaberne skal redegøre for til Forsyningssekretariatet, er bl.a.:

• Akkumuleret restskat.
• Afgift til Forsyningssekretariatet
• Køb af produkter og ydelser fra andre vandselskaber reguleret af vandsektorloven
• Selskabsskat og ejendomsskat
• Erstatninger

Ændringen af IPO fra sidste års ramme til den nye ramme er fordelt på den budgetterede vandmængde for budgetåret og er en del af forklaringen på takstudviklingen.

Vejbidrag er lidt faldende

Novafos forventer at opkræve et mindre vejafvandingsbidrag for 2023/2024, fordi investeringsniveauet forventes at blive lidt lavere. Vejafvandingsbidrag betales af kommunen og udgør en fast procentdel af investeringerne. Når investeringerne stiger eller falder, vil spildevandsselskabets indtægt fra vejafvandingsbidraget henholdsvis stige eller falde.

Tillæg for godkendte investeringer

Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S har fået godkendt udvidelse af forsyningsområde samt udvikling af nye rensemetoder henholdsvis udvidelse af forsyningsområde, flytning af forsyningsledninger samt periodevise driftsomkostninger, der giver tillæg til den økonomiske ramme. Ved udnyttelse af den fulde økonomiske ramme, vil tillæg til rammen medføre en stigende variabel takst.

Øvrige, herunder korrektioner til tidligere år

Øvrige omkostninger omfatter periodevise driftsomkostninger, bortfald af omkostninger, historisk over/underdækning og korrektioner i øvrigt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi er i dialog med fagafdeling, sag ej færdig

Bilag

• Bilag 1 - Takstblad 2024 - Frederikssund
• Godkendelsesnotat for vand og spildevand til Frederikssund Kommune 2024

Resume

Administrationen er ved at få udarbejdet et projekt med Supercykelstier på Københavnsvej i Slangerup. Etableringen af cykelstier og fortov vil være med til at øge trafiksikkerheden og tilgængeligheden på Københavnsvej på strækningen, som er indenfor byzonen.

Udvalget skal med denne sag godkende udformningen af cykelstierne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende de fremlagte principskitser for udformning af cykelstiforløbet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal etablere supercykelstier på Københavnsvej i Slangerup fra rundkørslen ved Netto og ud forbi indkørslen til Københavnsvej 37 i Slangerup, omkring byzoneskiltet.

Det er et projekt, som har fået tilskud fra den statslige cykelstipulje. Prisen er estimeret til 18 mio. kr. Tilskuddet er 50 % af anlægssummen.

Etableringen af cykelstier og fortov vil være med til at øge trafiksikkerheden og tilgængeligheden på Københavnsvej.

Linjeføringen på Københavnsvej bærer tydeligt præg af, at den har været en hovedvej, der er gået igennem Slangerup. Vejen er derfor lang og lige. Bilister har derfor tendens til at køre hurtigt. Derfor forbedres forholdene for de bløde trafikanter langs Københavnsvej i Slangerup.

Der vil i begge sider af Københavnsvej blive etableret 2,25 meter bred cykelsti og 1,5 meter bredt fortov.

Der er plads til udvidelsen inden for det eksisterende vejareal, og derfor er der ikke behov for ekspropriationer. Enkelte steder vil eksisterende krydsningsheller blive nedlagt og andre steder vil der blive etableret nye krydsningsheller.

På den del af Københavnsvej mellem rundkørslen og Øvej er det planen, at den eksisterende 40 km/t zone skal udvides.

Der er ikke planlagt hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump ind i projektet, men administrationen vil forsøge at udforme vejens sådan, at hastigheden automatisk holdes lav.

Vedhæftet som bilag er skitseprojektet. En trafiksikkerheds- og tilgængelighedrevisor skal gennemgå projektet, der kan derfor forekomme mindre ændringer.

Inddragelse

Efter udvalget er blevet orienteret vil skitsen blive offentliggjort og sendt til naboerne til projektet.

Ledningsejere der ligger i Københavnsvej er blevet orienteret og indkaldt til ledningsejermøde.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er afsat midler til projektet i kommunens investeringsplan fra 2023 til 2026 med samlet bruttoanlægsudgifter på 18,4 mio. kr. og bruttoanlægsindtægter på 9,2 mio. kr.

Bilag

• Tværprofil_med_støttehelle
• Sektion_4_fra_Banevænget_til_Byzone
• Sektion_3_fra_Skovgårdsvej_til_Banevænget
• Sektion_2_Foran_Legeland_til_Skovgårdsvej
• Sektion_1_Foran_Netto_til_Lyskryds
• Generelt_tværprofil

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget 300.000 kr. fra Realdania til Plan22+ pilotprojekt. Pilotprojektet skal afsøge, hvordan landskaber i kommunen kan bruges til at producere solenergi og samtidig skabe merværdi for borgere og natur i lokalområdet.

Byrådet skal godkende det bevillingsmæssige omkring projektudgifter/-indtægter og Realdanias’ bevillingskriterier vedr. Plan22+ pilotprojektet. Pilotprojektet henhører til Plan og tekniks område. Finansieringen sker dels via driftsmidler inden for allerede afsatte rammer, dels via tilskud fra Realdania og dels via anlægsmidler til Klimahandlingsplanens indsatser, som henhører til Klima, natur og energi. Plan og teknik får derfor sagen til orientering. Klima, natur og energi behandler finansieringen af Plan22+ pilotprojektet vedrørende anlægsmidlerne på møde den 16. januar 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning, idet der alene er tale om en forhåndsdialog.

Sagsfremstilling

Pilotprojektet ’God energi i Frederikssund – en trædesten til udvikling’ har ophæng i kommunens ambitiøse klimamål om udbygning af den vedvarende energiproduktion bl.a. i form af solceller i såkaldte energilandskaber. Projektet vil bidrage med metoder og erfaringer til, hvordan vi kan etablere nye energianlæg og samtidig sikre de landskabelige værdier samt tage hensyn til naboerne.

Bevillingsbrev fra Realdania er vedlagt som bilag. Bevillingsbrevet beskriver bl.a. Realdanias forventninger til, at kommunen ved afrapportering leverer et produkt, der kan deles og være til inspiration for andre kommuner. Resultatet af projektet forventes at være principper for placering af solcelleanlæg i det åbne land samt en eksempelsamling for, hvordan man kan arbejde med midlertidighed for energilandskaber og merværdi for lokalområderne.

Projektet

Byrådet besluttede i november 2022 at anlægge en helhedsorienteret tilgang til placering af tekniske anlæg, der fremmer den grønne omstilling og derfor udarbejde principper for placering af bl.a. solcelleparker. Projektet er en forlængelse heraf, og skal fokusere på to aspekter af at sikre god, fysisk planlægning af solcelleområder. Det ene aspekt er brug af planværktøjer til at arbejde med midlertidighed på arealer allerede udlagt i kommuneplanen. Det andet handler om, hvordan vi sikrer landskabshensyn og skaber merværdi for lokalsamfundet. Projektet vil undersøge, hvordan der fx kan skabes synergi og merværdi mellem byudvikling og etablering af energianlæg. Det kan være i forhold til natur, biodiversitet, stier, landskabselementer og rekreation, der kan skabe værdi for områdets beboere, både frem til byudviklingen sker og som afsæt for udviklingen.

Administrationen er ved at afsøge potentielle caseområder, hvor der er mulighed for at afprøve ovenstående. Fælles for områderne er, at de er udlagt til en arealanvendelse i Kommuneplan 2021, men ikke i brug til dette. Det kan f.eks. være arealer udlagt til råstofgraveområde, rekreative formål og udviklingsområder, der ikke er optaget i kommuneplanen endnu. Administrationen har ikke været i dialog med lodsejerne endnu, hvilket er næste skridt i projektet.

Tidshorisont

Projektet løber frem til udgangen af 2024 og afsluttes med en afrapportering af projektets resultater og læringsværdi til brug både internt og for andre kommuner.

Inddragelse

Det er afgørende for projektets succes, at der sker en inddragelse af lokalsamfund, virksomheder, solcelleaktører og interesseorganisationer, hvis der skal udvikles projekter på konkrete caseområder. Solcelleaktører skal bidrage til at kvalificere potentialerne sammen med lodsejere og lokalsamfund skal inddrages ved projekter i området ift. merværdi.

I løbet af projektet vil kommunen desuden være en del at et netværk med andre kommuner, der også har fået midler fra Plan22+. Netværket har til formål at dele viden og inspiration med blandt projektkommunerne.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker at den samlede projektøkonomi er på 0,6 mio. kr.

Finansieringsmæssige forhold

Den nævnte projektøkonomi finansieres dels ved en indtægt på 0,3 mio. kr. fra Realdania, og dels med 0,1 mio. kr. fra indsatser i projekt Klimahandlingsplan (anlægsmidler), og dels ved 0,2 mio. kr. fra eksisterende driftsmidler.

Anlægsrammemæssige forhold

Ud af den samlede projektøkonomi på 0,6 mio. kr. udgøres de 0,4 mio. kr. af bruttoanlægsudgifter, hvoraf 0,1 mio.kr. kommer fra omplacering af midler fra projekt Klimahandlingsplan, mens de resterende 0,3 mio. kr. udgør opskrivning af bruttoanlægsudgifter, som dermed medgår til at presse anlægsramme overholdelse i 2024.

Bilag

• Underskrevet bevillingsbrev_Frederikssund

Resume

Flere indsatser i indsatskataloget i Klimaplan 2045 er i dag uden finansiering, hvorfor administrationen arbejder på at søge ekstern finansiering. Frederikssund Kommune har fået mulighed for at deltage i en ansøgning til EUs LIFE ACT-program i samarbejde med Klimaalliancen, kommuner, regioner, KL m.fl. Projektet har til formål at accelerere implementeringen af kommunernes klimaplaner. Byrådet skal beslutte, om Frederikssund Kommune kan indgå i ansøgningen som medunderskriver som økonomisk partner på projektet.

Med denne sag orienteres Plan og teknik om projektet. Frederikssund Kommune skal medfinansiere projektet med 40%. Det svarer til en egenfinansiering på ca. 2 mio. kr., som primært er medarbejderressourcer. En mindre del af medarbejderressourcerne afholdes inden for budgettet på Plan og tekniks område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Projektets hovedformål er at udvikle nye metoder til implementering af klimaindsatserne samt kapacitetsopbygge de involverede medarbejdere. Ny viden, erfaringer og opfølgende aktiviteter deles med alle landets kommuner. Det vil ske i form af dataindsamling, udvikling af administrationspraksis, workshops, konferencer, egentlige uddannelsesaktiviteter med videre. Blandt andet er det forventningen, at der skabes en lang række såkaldte komplementære projekter, hvor klimahandleplanerne implementeres, bygges og sættes i drift med stor klimaeffekt. Pjece med nærmere beskrivelse af projektet er vedlagt i bilag.

Projektet ansøger LIFE ACT med et samlet budget på godt 200 mio. kr. hvoraf de 120 mio. kr. er tilskud fra EU. Resten er partnernes egenfinansiering af klimaarbejdet – altså arbejde, der allerede udføres i kommunerne eller sammen med Klimaalliancen. Frederikssund Kommune forventes at indgå med ca. 5 mio. kr. fordelt over projektperioden på otte år. Budgettet er ikke endeligt forhandlet på plads mellem de deltagende kommune, hvorfor de 5 mio. kr. er et cirka beløb. Fordelingsnøglen i budgettet er 60% fra EU og 40% er kommunens egenfinansiering. Kommunens egenfinansiering på ca. 2 mio. kr. er primært medarbejderressourcer og afholdes inden for de aktuelle lønbudget primært på Klima, natur og energis område. Øvrige udgifter afholdes inden for det aktuelle budget til Klimaplan 2045 under Klima, natur og energi og forventes over de otte år at være ca. 600.000 kr.

En mindre del af medarbejderressourcerne afholdes inden for budgettet på Plan og tekniks område. Derfor orienteres Plan og teknik om denne sag.

Projektets otte år fordeler sig over tre faser i perioden 2025-2032. Hvis ansøgningen imødekommes af EU igangsættes det 1. januar 2025. Fase 1 vil være på 3 år og skal beskrives ret præcist i ansøgningen. Aktiviteterne i fase 2 og 3 indikeres. Først i forbindelse med faseovergangene skal aktiviteterne, leverancerne og milepælene for den efterfølgende fase beskrives præcist. Dette giver mulighed for at udvikle projektet i overgangsfaserne og dermed bruge opbyggede erfaringer og læring i projektet.

Frederikssund Kommune deltager indenfor følgende del-projekter:

• Interessentinvolvering
• Naturbaserede løsninger - synergier mellem klimatilpasning og reduktion
• Vandløbssamarbejder og arealforvaltning i ådale og oplande
• Vandtilbageholdelse og sæsonudligning
• Viden og løsninger for fremtidens terrænnære grundvand

De fem del-projekter vil understøtte op til 10 af indsatserne i Klimaplan 2045. Frederikssund Kommune byder ind med aktiviteter, som vi i forvejen forventer, at skulle håndtere og afsætte ressourcer til. Derfor bliver finansieringen fra EU en ekstra ressource til at accelerere implementeringen af klimaplanens indsatser.

Udover de fem del-projekter Frederikssund Kommune deltager i som økonomisk partner, vil det være muligt at lytte med på flere faglige spor, når projektet går i gang.

Region Midtjylland er leadpartner på projektet og står for den overordnede projektledelse, herunder økonomistyring, koordination på tværs af arbejdspakker, overvågning af fremskridt, kommunikation, afrapportering og kontakt til bevillingsgiver på vegne af partnerskabet. Bilag med nærmere beskrivelse af governance struktur og budgetopbygning er vedhæftet.

Inddragelse

Projektet udvikles i tæt samarbejde med Klimaalliancen, regioner, kommuner, KL m.fl.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker at kommunens samlede egenfinansiering er 2,0 mio. kr. over otte år for projektet. Heraf tages de 1,4 mio. kr. fra driften, mens de resterende 0,6 mio. kr. finansieres fra anlægsprojekt Klimahandlingsplan. Hele egenfinansieringen holdes således indenfor eksisterende rammer.

Bilag

• Governance struktur og budgetopbygning 29.11.2023.pdf
• Pjece, ver 4, 5. december 2023.pdf

Resume

I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i en landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge.

Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen samt en status på samarbejdets indhold og nyeste og kommende tiltag for hele tiden at arbejde for bedre trafiksikkerhed og sunde transportvaner blandt børn og unge.

Orienteringspunktet er på dagsordenen i Plan og teknik, Skole, klub og SFO samt Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2022/2023

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner på nær én har deltaget.

Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.

Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning ikke indgår i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige, idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater, der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne.

I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2022/2023 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Vej og trafik samt Børn og skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen.

Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er den bedste kommune i landet til det vigtige arbejde, som undersøgelsen måler på. Vi opnåede det højeste antal point, som var 935 point ud af 1.000 mulige, hvilket er en flot fremgang fra sidste år, hvor vi fik 771 point. Et Danmarkskort, der viser pointfordelingen til alle kommunerne, fremgår på side seks i det vedlagte bilag over resultaterne af undersøgelsen.

I Frederikssund Kommune har vi nu fået rigtig godt fat i trafikundervisningen i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Undersøgelsen har tre nedslagspunkter, hvor der måles på, hvor mange klasser, der haft undervisning i henholdsvis gåprøve, cyklistprøve samt risikoforståelse og adfærd. Resultatet viser, at der scorer vi 100 %.

Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler har nu en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen.

I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.

I det vedhæftede dokument fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2022/2023 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles.

Fremover kan vi være opmærksomme på, at trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, også kan tælle med i målingen ved, at det skrives ind i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet. Kærholm Skole, Afd. Kølholm har nu to lærere, som har meldt sig til rollen som færdselskontaktlærer, og de er kommet med i kommunens netværk for færdselskontaktlærere. Af den vej skal vi nu have kigget på hvilken trafikundervisning og trafikaktiviteter, som udvalgte elever på Afd. Kølholm kan deltage i.

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 11 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området, styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger og dermed forbedret vores resultat i målingen, så vi nu er den bedste kommune på området. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-årshjulet for indeværende skoleår er vedlagt som bilag.

VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.

Trafikdag

Det nyeste tiltag i samarbejdet også været omkring skolelederne for at opnå ledelsesmæssig forankring på alle skoleafdelinger. Tiltaget omfatter indførelse af en årlig trafikdag, og den første blev afholdt den 29. marts 2023, hvor alle årgange på alle skoler modtog trafikundervisning en hel dag. I netværket er der udarbejdet en undervisningsplan med link til Rådet for Sikker Trafiks materialer, som er skræddersyede til hver enkelt årgang og opfylder fælles mål i folkeskoleloven. Trafikdagen har helt afgjort været årsag til de flotte resultater i undersøgelsen. Den næste trafikdag ligger den 10. april 2024.

Formålet med en trafikdag er at komme i mål med at få sikret trafikundervisning til alle årgange. Det er særligt udskolingen, som har haltet bagefter, men det er et vigtigt sted at sætte ind, da statistikken for trafikulykker viser, at de farligste år i trafikken er, når vi er i alderen 16-26 år. Det vil sige lige efter folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at vi i folkeskolen giver de unge viden og perspektiver på risikoforståelse og adfærd i trafikken.

Formålet med en trafikdag er også at sikre ensartet trafikundervisning til alle elever i kommunen og at strukturere og forenkle det, ved at det klares på en dag, hvor alle arbejder med emnet og med en undervisningsplan, som er nem at gå til.

Ny trafiksikkerhedsplan som en del af kommende ny trafikplan

Kommunens nuværende trafikplan fra 2016 er ikke opdateret i forhold til det arbejde, som er foregået i Vej-Skole-Politi-samarbejdet de seneste år. Derfor indeholder den eksempelvis ikke en målsætning om, at alle kommunens grundskoler skal gennemføre trafikundervisning på alle trin, selv om det er besluttet af skoleledelserne. Trafikplanen er gældende frem til 2025, og derfor er arbejdet med en ny trafikplan opstartet i 2023. Da der er kommet en ny landsdækkende trafiksikkerhedsplan i 2021, er det væsentligt, at den nye trafikplan bliver i tråd med de landsdækkende målsætninger og indsatsområder på trafiksikkerhedsområdet. Heri bør målsætninger om trafikundervisning på skolerne og undervisningsplanen for trafikdag også være med, så samarbejdet på tværs er forankret og nedskrevet.

Det er også den eneste anbefaling, som Rådet for Sikker Trafik giver os, i forhold til at kunne forbedre vores arbejde og resultater i undersøgelsen endnu mere.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund Kommune. Resultater. Kommunernes Skoletrafiktest 2023.pdf
• Frederikssund Kommune. Anbefalinger. Kommunernes Skoletrafiktest 2023.pdf
• Årshjul for VSP-samarbejdet_skoleår 2023-2024

Resume

Administrationen har i 2023 ansøgt den statslige pulje "Pulje til medfinansiering af trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på det kommunale vejnet" på baggrund af udført trafiksikkerhedsinspektion af Hovedgaden i Jægerspris, udført i 2021. Administrationen har fået tilsagn fra staten om støtte til projektet.

I denne sag orienteres udvalget om projektets formål og indhold. Projektet er indarbejdet i Trafikhandlingsplans Idekatalog til teknisk anlægspulje, der fremlægges for Plan og teknik d. 7. februar 2024. Beslutning om Frederikssund Kommunes egenfinansiering af projektet skal derfor træffes i forbindelse med behandling af sagen om udmøntning af den tekniske anlægspulje. Projektet har været oplistet i Trafikhandlingsplanen med projekter til udmøntning ved den tekniske anlægspulje i 2022 og 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har i 2023 ansøgt den statslige pulje "Pulje til medfinansiering af trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på det kommunale vejnet" på baggrund af udført trafiksikkerhedsinpektion på Hovedgaden i Jægerspris, udført i 2021. Vedlagt som bilag. Administrationen har fået tilsagn fra staten om støtte til projektet.

Formål med projektet

Strækningen er en af de mest uheldsplaget vejstrækninger i kommunen. Der er registreret 12 uheld i 4 ud af 5 rundkørsler på Hovedgaden i Jægerspris over en 10 årig periode. Der har været en cyklist/knallertkører involveret i 7 af de registrerede uheld. Der er desuden et mørketal, hvorved politiet generelt kun har kendskab til under 20% af uheldene. Administrationen får tit henvendelser, fra især cyklister, om utryghed og nærved uheld i rundkørslerne.

Udformningen af rundkørslerne gør, at motorkøretøjer kan køre med næsten uændret hastighed igennem rundkørslerne, hvilket også ses på uheldsbilledet, hvor hastigheden har været den primære faktor. Formålet med projektet er at ændre udformningen af minirundkørslerne, så bilisterne er tvunget til at sænke hastigheden og derved gøre det mere sikkert for cyklister at færdes i rundkørslerne.

Problematik

Administrationen har i 2021 fået udarbejdet en trafiksikkerhedsinspektion af en ekstern trafiksikkerhedsrevisor på Hovedgaden. Rapport samt et oversigtskort er vedlagt som bilag.

Trafiksikkerhedsinspektionen viser følgende problemer i de fem rundkørsler på Hovedgaden:

• Midterøen er mere eller mindre uden lysning. Det vil sige, at det overkørbare areal og asfalten ligger i samme niveau. Det frister nogle bilister til at køre gennem rundkørslen med højere fart end tilsigtet.
• Der er ikke afmærkning omkring midterøen. Dermed bliver midterøen mindre synlig i mørke og i gråt vejr.
• Midterøen er meget lav. Det giver frit gennemsyn hen over rundkørslen, hvilket kan indbyde til høj fart.
• Midterøen er relativt lille (men i princippet passende for en minirundkørsel). Cirkulationssporene er også passende, men virker brede, fordi cykelarealerne kan opfattes som en del af cirkulationssporet. Det kan indbyde til højere fart. Hverken busser eller lastbiler gør brug af den overkørbare midterø, derfor kan profilen ændres.
• I tilfarterne er cykelstien ført helt frem til vigelinjen. Det vil sige, at cyklister og bilister kan holde ved siden af hinanden og afvente cirkulerende trafik. Dette kan være problematisk, hvis de sætter i gang samtidigt.

Løsning

Trafiksikkerhedsrevisoren forslår følgende løsninger ved de fem rundkørsler:

• Øge lysning på midterøen til 3-5 cm, så kun store køretøjer finder det attraktivt at benytte.
• Etablere punkteret linje rundt om midterøen, så den bliver mere synlig i gråt og vådt vejr.
• Etablere pudebump ved til- og frafarter.
• Forlænge kantsten mellem kørebane og cykelsti frem til cirkulationsarealet ved både tilfarter og frafarter, så de bliver smallere og mindre dynamiske.

Det samlede projekt er estimeret til at koste 1.255.000 kr. Den statslige medfinansiering udgør 40 % og er på 502.000 kr. Derved er kommunens egenfinansiering på 753.000 kr. Administrationen har en sag til februar, omkring udmøntning af den tekniske anlægspulje for 2024 til videreførsel af arbejdet med kommunens Trafikplan. Beslutning om Frederikssund Kommunes egenfinansiering af projektet skal derfor træffes i forbindelse med behandling af sagen om udmøntning af den tekniske anlægspulje.

Inddragelse

Vi har ved udarbejdelse af Mobilitetsplanen haft input fra godt 7000 borgere. Her var svarene, at denne vejstrækning var utryg for cyklister. Administrationen har tilsvarende fået mange henvendelser om uheld og nærved uheld i rundkørslerne.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet kommunens egenfinansiering sikres via kommunens tekniske anlægspulje. På sag i februar forelægges den formelle indstilling herom.

Bilag

• Trafiksikkerhedsinspektion Hovedgaden Jægerspris Udgave 2
• Oversigtskort over rundkørslerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsens pulje til bedre busfremkommelighed

Administrationen har modtaget tilsagn fra Trafikstyrelsen om støtte på samlet 1.232.500 kr. fra Pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet til projektet ”Etablering af signalregulering samt busprioritering i kryds”. Projektet skal forbedre busfremkommeligheden til og fra Frederikssund st. Frederikssund. Det samlede projekt anslås til at koste ca. 2,7 mio. kr., hvor Frederikssund Kommunes andel vil være på 0,75 mio. kr., idet projektet også har opnået en regional medfinansiering på 0,75 mio. kr.

Administrationen har en orienteringssag på til februar, hvor projektet er beskrevet nærmere. Administrationen har desuden indarbejdet projektet i Trafikhandlingsplanens idekatalog til Teknisk Anlægspulje for 2024 og udvalget træffer beslutning om, hvorvidt projektet skal prioriteres i forbindelse med behandling af denne sag.

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.