Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 01. november 2023

Fjordlandsskolen, afd. Dalby (Satellitten, lokale 26), Solbakkeskolen 28, 3630 Jægerspris kl. 14.00

Referat
Fold alle punkter

109Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

110Beslutning om budgetopfølgning pr. 30/9-23

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger på Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Resultatet af budgetopfølgningen pr. 30. september 2023 tages til efterretning.
  2. Der gives en tillægsbevilling på -1,2 mio. kr. på Skole, klub og SFO vedrørende serviceudgifter.
  3. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2023, der overføres til 2024.
  4. Der gives en tillægsbevilling svarende til en merindtægt på 0,1 mio. kr. på bruttoanlægsindtægterne i 2023, som overføres fra 2024.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-4: Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen på Skole, klub og SFO giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende serviceudgifter, som udmøntes via en tillægsbevilling. Tillægsbevillingen udgøres af følgende:

  • Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i fritidsklubberne, som skyldes vakante stillinger
  • Mindreforbrug på 1,2 mio. kr. grundet merindtægter for de elever, SFO og klubbørn, hvor der er en mellemkommunal betaling, som ikke tidligere har været opkrævet. Administrationen har bedt BDO om at udarbejdet en analyse, hvis formål var at afdække, dokumentere og hjemtage potentialet på de mellemkommunale betalinger. Dette har resulteret i disse merindtægter på 1,2 mio. kr.
  • Merforbrug på 0,24 mio. kr. som følge af udgifter til to-sprogs konsulent grundet fordrevne ukrainere.

I 2023 forventes et merforbrug på 7,9 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært kan henføres til udgifter til modtageklasser og SFO. I budgetopfølgningen pr. 30/6 blev der givet en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. til fordrevne ukrainere. Der indstilles en tillægsbevilling på 0,24 mio. kr. i denne budgetopfølgning, som følge af udgifter til to-sprogs konsulent jf. ovenstående. Det resterende merforbrug finansieres indenfor rammen.

Budgetoverholdelse i 2023 på Skole, klub og SFO kræver, at der udvises tilbageholdenhed resten af året.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 1,1 mio. kr., der overføres til 2024. I forhold til bruttoanlægsindtægterne forøges disse med 0,1 mio.kr., som overføres fra 2024.

Den samlede overførsel dækker over modsat rettede effekter, som vedrører følgende anlægsprojekter:

  • Mindreudgift på 1,1 mio. kr. vedrørende Makerværket
  • Merindtægt på 0,1 mio. kr. vedrørende Makerværket
  • Mindreudgift på 0,08 mio. kr. vedrørende Ombygning af Ådalens skole (Gl. tandklinik)

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg nærmere.

Inddragelse

Center for Økonomi har sammen med Center for Børn og Skole udarbejdet nærværende budgetopfølgning.

Økonomi

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på serviceudgifter, som udmøntes i en tillægsbevilling.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 1,1 mio. kr. i 2023, som overføres til 2024, samt en forøgelse af bruttoanlægsindtægterne på 0,1 mio. kr., som overføres fra 2024.

Bilag

111Beslutning om igangsættelse af høring af revideret økonomitildelingsmodel

Resume

I forlængelse af Skole, klub og SFOs drøftelse af væsentlige principper i den fremadrettede økonomitildelingsmodel på skoleområdet præsenteres Skole, klub og SFO med denne sag et forslag til en ny økonomitildelingsmodel, med henblik på udvalgets beslutning om at igangsætte høring i skolebestyrelserne, de faglige organisationer og skolernes lokale MED-udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Sende forslag til ny økonomitildelingsmodel i høring i skolebestyrelser, de faglige organisationer og skolernes lokale MED-udvalg.

Beslutning

Godkendt, at forslaget sendes i høring inkl. beskrivelse af socio-økonomiske kriterier.

Sagsfremstilling

Som en del af ’Program for stærkere læringsfællesskaber’ har Administrationen i en arbejdsgruppe sammen med skolelederne, givet den eksisterende økonomitildelingsmodel på skoleområdet et eftersyn. I den forbindelse har arbejdsgruppen undersøgt og analyseret mulighederne for at understøtte skolernes arbejde med at styrke læringsfællesskaberne for alle elever på skolerne og gennem en ændret økonomitildelingsmodel, at øge skolernes frihedsgrader.

Valget af tildelingsmodel er af væsentlig betydning som rammesættende vilkår for, hvordan skolernes økonomi er sammensat, samt hvordan skoler og kommuner kan arbejde med det specialpædagogiske område og med inklusionsindsatsen. Derfor er det også afgørende at sikre, at kommunens tildelingsmodel understøtter inklusionsindsatsen og skolernes muligheder for at sikre eleverne relevant støtte tæt på den almene undervisning.

De fem folkeskoler tildeles på nuværende tidspunkt primært ressourcer ud fra det antal klasser skolen har. Budgettet til specialundervisning er placeret centralt og er som udgangspunkt en fast ramme fra år til år. Her er økonomien til elever der efter visitation i det centrale visitationsudvalg, vurderes at have behov for et specialundervisningstilbud på en specialskole eller i en specialklasse.

Principper for revideret økonomitildelingsmodel

På møde 6. september 2023 (sag 90) drøftede Skole, klub og SFO principperne for en ny økonomitildelingsmodel på skoleåret fra skoleåret 2024/25.

Skole, klub og SFO ønskede først og fremmest fortsat en klassetalsbaseret tildelingsmodel. En klassetalsbaseret tildelingsmodel sikrer, at der på alle skoler altid er økonomi til at der er en lærer i en klasse i den fulde undervisningstid – uanset klassestørrelse. En klassetalsbaseret tildelingsmodel bidrager derfor også til at understøtte driften af kommunens små skoleafdelinger og gør det muligt økonomisk at kunne opretholde skoler og skoleafdelinger med relativt få elever i klasserne. Skoler eller skoleafdelinger med få elever udfordres nemlig af en elevtalsbaseret tildelingsmodel, idet skolerne i en sådan model tildeles økonomi på baggrund af antallet af elever. Det gør det vanskeligt for skoler eller skoleafdelinger med få elever at have tilstrækkelig økonomi til at kunne lærerbesætte alle undervisningstimer.

Udvalget ønskede derudover en økonomitildelingsmodel med større økonomiske frihedsgrader til skolerne. Udvalget ønskede altså at sikre, at en større andel af skolernes økonomi tildeles til skolernes disponering med henblik på at give frihedsgrader til i højere grad end i dag at skolernes ledelse, i samarbejde med skolebestyrelser og medarbejderne, laver den skole, man ønsker lokalt. Det er en dagsorden der også betones nationalt med regeringens nye folkeskoleudspil.

Byrådet besluttede desuden med Budget 2024 at allokere flere midler til skolernes ekstraressource. Formålet var at sikre en større lokal beslutningskompetence i forhold til anvendelsen af økonomien på skoleområdet. Dette formål og allokering af ressourcer er medtaget i forslag til ny model.

Derfor lægges midler til forebyggelse af mistrivsel og skolefravær ind i skolernes ekstraressource. På Skole, klub og SFO's møde den 31. maj 2023 besluttede udvalget, at midlerne i 2023 blev fordelt til lokale indsatser på skolerne med det formål at understøtte skolernes arbejde med at omsætte anbefalinger i Program for stærkere læringsfællesskaber. Udvalget besluttede dermed også, at den nærmere udmøntning skulle finde sted i regi af Programstyregruppen. Midlerne for 2023 blev fordelt mellem skolerne med en vægtning på 50 % socioøkonomi og 50 % elevtal. Denne vægtning af socioøkonomi fastholdes. Med den nye økonomitildelingsmodel ændres udvalgets beslutning om, at midlerne til forebyggelse af mistrivsel og skolefravær disponeres i Programstyregruppen således til, at midlerne udlægges til skolernes ekstraressource for at understøtte ønsket om øgede lokale frihedsgrader.

Herudover ønskede Skole, klub og SFO, på baggrund af den aktuelle elevsammensætning på kommunernes folkeskoler, at en andel af skolernes midler tildeles på baggrund af socioøkonomi. Dermed får de skoler med et højt socioøkonomisk indeks en større pulje penge til at kunne arbejde med elevernes læring og trivsel. Det er væsentligt idet der på skoler med et højt socioøkonomisk indeks er behov for flere støtte- og hjælpefunktioner til at kompensere nogle elever, og dermed sikre at de får samme muligheder for udbytte af undervisningen som deres jævnaldrende.

Udvalget ønskede desuden midler øremærket til lejrskole.

Overblik over indholdet i revideret økonomitildelingsmodel

Nedenfor gennemgås indholdet i den nye økonomitildelingsmodel. Det er i beskrivelsen gjort gennemsigtigt hvad der bibeholdes fra den nuværende model og hvad der ændres i forhold til forslaget om en ny økonomitildelingsmodel. Både den nuværende og forslaget til den reviderede økonomitildelingsmodel er vedlagt som bilag 1 til denne sag.

Følgende bibeholdes:

• Fortsat en klassebaseret tildelingsmodel til den fagopdelte og understøttende undervisning

• Fortsat øremærkede midler til lejrskole

• Fortsat specifikke midler allokeret til basisklasse/to-sprogs indsats på Trekløverskolen

I skoleåret 2023/24 besluttede Skole, klub og SFO at udmønte 12,5 mio. kr. fra specialundervisningsbudgettet lokalt til skolerne med det formål at styrke læringsfællesskaberne på de almene folkeskoler. Disse midler fastholdes på skolerne og med samme fordeling mellem skolerne som i indeværende skoleår. Her er det væsentligt at påpege, at de 12.5 mio. kroner omfordeles af de eksisterende centrale midler til elever fra de almene folkeskoler der visiteres til specialpædagogisk bistand og specialundervisning over ni klokketimer om ugen. Det er altså ikke midler der tages fra specialskolernes budget, men derimod penge der i forvejen bruges på elever fra de almene folkeskoler. Der er således tale om en omfordeling, hvor pengene i stedet for at ligge i en central pulje, der administreres af det centrale visitationsudvalg, udlægges til skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer for at give støre mulighed for lokale løsninger.

For at understøtte ønsket om en økonomitildelingsmodel som sikrer større økonomisk frihed og lokal beslutningskompetence på skolerne, foreslås det at den nuværende ekstraressource, de eksisterende puljer samt de politiske ændringsforslag vedtaget i budgetprocessen for budget 2024 samles til én pulje som fordeles til skolernes lokale prioritering. Puljen foreslås navngivet ”Midler til øvrige undervisningsaktiviteter”, idet denne pulje vil indeholde den økonomi der skal sikre skolernes lokale arbejde med at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen og skabe stærke læringsfællesskaber for endnu flere elever. Denne pulje vil derfor bestå af følgende midler opgjort for skoleåret 2023/24:

Tabel 1: Pulje: ”Midler til øvrige undervisningsaktiviteter” (også vedlagt som bilag)

Midlerne på 4 mio. kr. til Løft af folkeskolen fordeles til skolerne på baggrund af antal elever i indskolingen. Midlerne til 'løft af folkeskolen' anvendes til en styrket indsats i indskolingen, jævnfør beslutning i det tidligere uddannelsesudvalg 4. marts 2021.

Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på de opnåede karakterer knytter sig til elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund skal forstås som de sociale og økonomiske kår, som eleven kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype har også indflydelse på karaktererne. Selv om elevgrundlaget i udgangspunktet ikke ligger inden for skolens indflydelse, er det dog vigtigt at huske på, at skolen også har mulighed for at indrette sin undervisning efter de elever, der går på den. For at imødekomme ønsket om, at en vis andel af midlerne tildeles på grundlag af socioøkonomi, foreslås det at tildele ovenstående pulje mellem skolerne med udgangspunkt i 15 % socioøkonomi og 85 % elevtal. Denne fordeling er foreslået, fordi den imødekommer de socioøkonomiske behov på Trekløverskolen, samtidig med at omfordelingen ikke er større end at Jægerspris og Fjordlandsskolen i den nye model stadig har de højeste tildelinger pr. elev.

Tabel 2: Tildeling pr. elev i begge modeller, opdelt skolevis

Budget pr. elevFjordlandsskolenJægerspris SkoleSlangerup SkoleTrekløverskolenÅdalens Skole
Nuværende model60.22661.75953.05755.24250.217
Foreslået model59.33660.21252.98157.25049.953

Det vil resultere i følgende forskel på tildelt økonomi på de enkelte skoler i forhold til den nuværende økonomitildeling:

Tabel 3: Omfordeling mellem skoler ved ny økonomitildelingsmodel

Som det fremgår vil Trekløverskolen, som har kommunes højeste socioøkonomiske indeks få tildelt 1,4 mio. kr. mere end skolen gør i dag, mens de øvrige skoler vil få færre penge end i dag. Her vil særligt Fjordlandsskolen og Jægerspris Skole opleve en nedgang på 0,5 million kroner i forhold til det beløb skolen modtager i dag. Beløbet kan ændre sig, hvis antal klasser og elever ændrer sig.

I forhold til skolernes samlede budgetter svare det til at Trekløverskolen modtager 21,7 % af det samlede budget til de fem skoler, i stedet for 21 %. Modsat at Jægerspris Skole falder fra 12,7 % af budgettet til 12,4 %. Ligesom Fjordlandsskolen går fra at tildeles 24,4 % af det samlede budget i stedet for 24,7 %. Når Fjordlandsskolen og Jægerspris Skole vil få tildelt færre ressourcer med denne model, bør dette ses i sammenhæng med skolernes klassestørrelser. Jægerspris Skole har i dag den laveste gennemsnitlige klassekvotient på 18,7 efterfulgt af Fjordlandsskolen med 18,8. De to skoler har altså i dag mest budget pr. elev – også i den nye model. Ved at tildele en del af skolernes økonomi ud fra den socioøkonomiske reference opnås der en bedre balance mellem de fem folkeskoler i Frederikssund Kommune, der i dag har forskellige rammevilkår når man tager hensyn til skolernes elevsammensætning. Især Trekløverskolen har en socioøkonomisk profil der betyder, at flere af skolens elever, objektivt set, har brug for særlige indsatser. Trekløverskolen vil med et mindre socioøkonomisk hensyn i økonomitildelingen få flere midler til disse indsatser.

Når folkeskolen skal udvikles, kræver det at skoleledelsen har et grundlag for løbende at tage stilling til opgavefordelingen, foretage prioriteringer på skolen og skabe et økonomisk råderum. Der er således sandsynligt at også andre parametre end socioøkonomiske forhold kan påvirke behov for budgetmidler og derfor at der er valgt forslå at en mindre andel på 15 % tildeles efter socioøkonomi, mens 85 % tildeles efter elevtal. For at illustrere at alle skolerne i Frederikssund Kommune har udviklingspotentialer vedlægges data, som bilag 2-6, om skoleåret 2022/2023 på skoleniveau, som foreslås medsendes høringsmaterialet til brug for at kvalificere drøftelserne ved de høringsberettigede partnere. Materialet indeholder trivselsundersøgelse 4-9 klasse og karakter, både de faktiske og i forhold til socioøkonomisk reference. Samt data om fravær frem til 2021/2022.

Det foreslås altså, at økonomitildelingsmodellen for skoleåret 2024/25 består af følgende:

• Klassebaseret økonomitildeling til den fagopdelte- og understøttende undervisning

• Økonomi til øvrige undervisningsaktiviteter, som fordeles med 15 % socioøkonomi og 85 % elevtal på de enkelte skoler

• Økonomi til lejrskole

• Økonomi til basisklasse/to-sprogsindsats

• Økonomi (12,5 mio. kr.) til inkluderende indsatser med henblik på styrkelse af læringsfællesskaberne

Udover ovenstående økonomi som tildeles til skolerne, er der fortsat det centrale specialundervisningsbudget, som betaler for elever der har brug for specialundervisning i særlige specialundervisningstilbud – enten specialskoler eller specialklasser.

I dag udmøntes 12,5 mio. kroner fra specialundervisningsbudgettet til skolernes lokale arbejde med inkluderende og stærke læringsfællesskaber. Det vil være muligt at udmønte flere midler til dette arbejde når skolerne har gjort sig konkrete erfaringer med indsatserne på baggrund af de tildelte 12,5 mio. kroner. En beslutning herom vil bero på en analyse i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber frem mod skoleåret 2025/26, og vil på baggrund af lokal høring blive besluttet på møde i Skole, klub og SFO.

Inddragelse

Skolelederne har via arbejdsgruppemøder være involveret i drøftelsen af mulige perspektiver ved tilpasning af økonomitildelingsmodellen på skoleområdet. Skolebestyrelserne, de faglige organisationer og skolernes lokale MED-udvalg vil blive inddraget via høring.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser af ressourcetildelingen for skoleår 24/25 til almen skolerne præsenteres for Skole, klub og SFO i marts i forbindelse med beslutningen om ressourcer til skolerne.

Bilag

112Drøftelse vedrørende Fjordlandsskolen med skolens leder

Resume

Skole, klub og SFO har som del i arbejdet med 'Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune' ønsket en nærmere dialog med hver enkelt folkeskole om dennes aktuelle tilstand, herunder væsentlige udviklingsperspektiver for skolen. Derfor foregår Skole, klub og SFOs møde 1. november 2023 på Fjordlandsskolen, hvor skoleleder Klaus Peder Bertelsen deltager med henblik på at give udvalget indblik i de forhold, samt indgå i dialog med udvalget herom.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte Fjordlandsskolens data og væsentlige udviklingsområder med udgangspunkt i skolelederens oplæg.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

På mødet vil skoleleder Klaus Peder Bertelsen give Skole, klub og SFO indblik i væsentlige data om Fjordlandsskolen, herunder faglige resultater, elevernes trivsel, elevernes fravær og medarbejdernes sygefravær. Herudover vil udvalget blive forelagt de væsentlige udviklingsområder for Fjordlandsskolen i indeværende skoleår. Ovenstående præsenteres med henblik på at Skole, klub og SFO kan indgå i dialog med Fjordlandsskolens skoleleder om forholdene.

Inddragelse

Skoleleder Klaus Peder Bertelsen deltager på udvalgets møde og indgår i drøftelse om Fjordlandsskolen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

113Orientering om opfølgning på budget 2023-2026

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 31 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 4 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 3 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Skole, klub og SFO indeholder bilag 2 to initiativer, hvoraf alle er implementeret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2023, der behandles på november mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

114Orientering om status på indsats målrettet elever med skolevægring

Resume

Frederikssund Kommune oplever et stigende antal børn og unge med bekymrende skolefravær eller reel skolevægring, dvs. at et barn eller en ung har en modvilje mod at komme i skole. Denne udvikling ses også i landets øvrige kommuner. I forlængelse heraf har Frederikssund Kommune gennemført et projekt målrettet elever med skolevægring. Skole, klub og SFO præsenteres hermed for kommunens erfaringer med projektet Back2School.

Indstilling

Administration indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker på et senere møde en opfølgende drøftelse af indsatser, økonomi og effekt i forhold til bekymrende skolefravær.

Sagsfremstilling

Alvorligt skolefravær er ofte forbundet med psykiske lidelser som angst og adfærdsforstyrrelser hos barnet/ den unge. Dertil kommer øget risiko for, at eleverne dropper ud af uddannelsessystemet samt at de får sociale og arbejdsmæssige udfordringer i voksenlivet. Skolerne i Frederikssund Kommune oplever en stigning i antallet af børn og unge med skolevægring og bekymrende skolefravær. Derfor har der i perioden august 2021-juli 2023 været afprøvet en model for hvordan der kan arbejdes med elevernes trivsel med det formål at få dem tilbage i skole. Indsatsen hedder Back2School. Med denne sag beskrives erfaringerne fra projektperioden.

Puljemidler til en styrket indsats i PPR og projekt Back2School

Frederikssund Kommune har modtaget 1,6 mio. kr. fra Undervisningsministeriets pulje ”Støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR)”.

Center for Børn og Skole har i projektperioden afprøvet konceptet Back2School, som er en vidensbaseret psykologisk indsats og behandlingsmetode til at sætte systematisk ind over for skolevægring baseret på kognitiv adfærdsterapi.

Formålet med projektet har været at afprøve Back2School konceptet i praksis for at se, om det er en effektfuld indsatsmodel for lettere individuel psykologisk behandling til elever med skolevægring. 16 børn og unge har i projektperioden gennemført et Back2School forløb.

I Bilag 1 ses et eksempel på et Back2School forløb.

Med projektet var det forventet at:

  • styrke kommunens handlemuligheder over for børn og unge, der mistrives eller er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse, så der kan opnås øget trivsel og færre henvisninger til behandlingspsykiatrien for målgruppen.
  • de elever, der modtog Back2School forløb kom i øget trivsel og tilbage i skole.

Erfaringer fra projekt Back2School Resultaterne af de 16 forløb har været varierende. En overvejende del af de børn og unge, der har modtaget Back2School-forløb, har generelt oplevet bedre trivsel. Familierne har generelt følt sig inddraget i forløbet og oplevet en tværfaglig indsats omkring deres barn. Mange forældre peger på, at én tovholder har gjort, at de har følt sig hjulpet og holdt i hånden igennem forløbet. Dog har forløbene ikke haft de forventede resultater i forhold til at få de 16 børn og unge i skole, som var hensigten med projektet.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har generelt fået mere viden og flere kompetencer i forhold til at arbejde med børn og unge med skolevægring. Helt konkret har 11 PPR-medarbejdere været på kompetenceudviklingsforløb, så de kan udføre lettere individuel behandling i Back2School-metoden.

På baggrund af erfaringerne fra Back2School vil Center for Børn og Skole i samarbejde med PPR drøfte hvordan Frederikssund Kommune fremadrettet skal arbejde med skolefravær. Flere skoler arbejder allerede med lokale indsatser, der specifikt har til formål at nedsætte skolefraværet. Indsatserne er finansieret af de trivselsmidler, der blev afsat i budget 2023. Andre skoler arbejder med andre indsatser, der skal øge elevernes trivsel. Skolelederne vil på udvalgets møde 29. november 2023 med henblik på en videre drøftelse af kommunens arbejde med skolefravær.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet projektet finansieres af Undervisningsministeriets pulje ”Støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR)”.

Bilag

115Orientering om status på velfærdsteknologiske indsatser bevilget fra den velfærdsteknologiske pulje

Resume

På Byrådsmødet 23. november 2022 (Sag nr. 291) blev det besluttet, at alle involverede udvalg skal modtage en afrapportering/status for de velfærdsteknologiske indsatser, der udspringer fra den velfærdsteknologiske pulje. Som følge deraf orienteres Omsorg og ældre, Social og sundhed, Børn, familier og forebyggelse, Skole, klub og SFO, Økonomiudvalget og Byrådet om status på de igangværende indsatser.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalgene blev senest orienteret om status på de velfærdsteknologiske indsatser på møderne i februar måned, og Byrådet blev orienteret 1. marts 2023 i sag nr. 35.

Nedenfor ses en status på de 4 igangværende velfærdsteknologiske indsatser, der har fået midler fra den velfærdsteknologiske pulje. Ingen indsatser er afsluttet siden sidste status.

Kommunikationsapp implementeres på det specialiserede børn-ungeområde (Børn, familier og forebyggelse)

Center for Familie og Rådgivning forventer flere effekter af kommunikationsappen, herunder:

  • højere serviceniveau for borgerne via en moderne og mere fleksibel kommunikationsform
  • færre afbud grundet automatisk genererede påmindelser til borgerne
  • bedre og kortere mødeforløb, da sagsbehandlerne har bedre mulighed for at forberede borgerne på mødernes indhold
  • mulighed for at supplere med digital behandling/dialog undervejs i et borgerforløb

Kontrakt og databehandleraftale for kommunikationsappen har været forsinket og er først godkendt ultimo januar 2023. Efterfølgende har der været forsinkelse på integrationen til videoprogrammet, som anvendes sammen med kommunikationsappen.

Center for Familie og Rådgivning starter 2. november med opsætning og udrulning på to af centerets tre områder: Myndighed og Udfører.

På sigt skal app’en også implementeres i centerets sidste område PPR.

Projekt skolerobotter tilpasses, så deltagerne får mulighed for at opnå kendskab til teknologien, før den vælges som en konkret indsats for et barn med skoleværing (Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO)

Projekt Skolerobot er et fælles projekt imellem Center for Børn og skole samt Center for Familie og rådgivning.

Robotten er en telefon på hjul, som står i klasseværelset. Underviseren kalder op til elevens PC, og eleven deltager i undervisningen med billede og lyd.

Målgruppen har været elever med fravær på grund af skolevægring som samtidig havde en sag i Center for Familie og Rådgivning samt en anden sideløbende indsats for at få eleven tilbage i skole.

Der har været flere små afprøvninger af skolerobotterne og det var målet, at eleverne skulle deltage i skoledagen hjemmefra via skolerobotten.

Evalueringer har vist følgende:

  • Flere eleverne i målgruppe giver udtryk for, at de ikke ønsker at skille sig yderligere ud ift. de andre skolekammerater. Derfor ønsker de ikke at deltage i skoleundervisningen gennem en skolerobot.
  • Nogle elever giver udtryk for, at de havde dårlige erfaringer med virtuel deltagelse i undervisning fra covid-19-nedlukningen.
  • Nogle skolekammerater og flere lærere giver udtryk for, at de ikke ønsker en skolerobot i undervisningslokalet på grund af usikkerheden om, hvad eleven hjemmefra kunne se, høre og eventuelt optage via skolerobotten.

Udfordringerne er forsøgt imødekommet ved at lærere og medarbejdere fra Center for Familie og Rådgivning både har vist robotten frem i skoleklasserne og direkte til de elever og forældre, der var tiltænkt at skulle afprøve den. Projektet har været præsenteret for flere skoler og drøftet på flere personalemøder uden, at det er lykkes at få elever i målgruppen til at deltage.

På baggrund af evalueringen foretages følgende ændring i projektet.

Skolerobotterne afprøves i undervisningen og på møder i lærergruppen. Dermed vil både elever og lærere lærer robotten at kende og opnå en øget teknologiforståelse for robotten.

Målgruppen ændres, så den også omfatter elever, der ikke kommer i skole på grund af fysiske problemstillinger, længerevarende ophold i udlandet eller andre mindre komplicerede problemstillinger.

Teknologien er indkøbt og har et potentiale for børn med skolevægring. Projektets nuværende og primære mål er at lærerne og skolekammeraterne skaber erfaringer med teknologien, for derefter på sigt at kunne anvende en skolerobot sammen med et barn, der har skoleværing.

Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning viser at programmet har potentiale til at øge borgeres mulighed for at blive mere selvhjulpne (Omsorg og ældre)

Implementeringen af indsatsen startede i april 2023 efter en ny opdateret version af træningsprogrammet blev frigivet. Træningsprogrammet har indtil videre været anvendt på 10 borgere. Størstedelen af borgerne træner 3 gange om ugen og enkelte 2 gange om ugen sammen med en social- og sundhedsassistent.

Der kan endnu ikke siges noget systematisk om effekten af træningen i det elektroniske træningsprogram. Der er dog enkeltstående eksempler på, at borgere har fået stærkere muskler, og dermed er blevet mere selvhjulpen, så den visiterede tid til hjemmehjælp er reduceret.

Evalueringen har vist, at det er nødvendigt at arbejde videre med særligt den interne planlægning og prioritering af træningsindsatserne hos borgerne. Det er særligt i de situationer, hvor sygdom og/eller vikar/rekrutteringsudfordringer blandt døgnplejens medarbejdere udfordrer planlægningen og gennemførelsen af træningsindsatsen ude hos borgerne.

Træningsprogrammet skal afprøves på ca. 30 borgere, for at der kan evalueres systematisk på effekten af indsatsen.

Apps til træning af borgere med faldtendens eller inkontinens er indtil videre benyttet af 988 borgere (Social og sundhed)

988 borgere har benyttet Appen Helpii, som er en digital løsning til at søge information og hjælp til at gøre noget ved faldtendens eller inkontinens. Appen giver adgang til fire forskellige typer af kurser og lærings- og træningsvideoer inden for det valgte kursus.

Appen har været anvendt blandt Frederikssund Kommunes borgere i 7 måneder.

På de fire forskellige kurser fordeler deltagerne sig således:

Hold på vandet: 405

Hold tæt, mand: 79

Sund tarm: 219

Undgå fald: 285

Den typiske deltager ser ca. 3,2 kapitler pr. besøg i appen. 9,17 % af deltagerne besøger Helpii kurset to gange. Kurserne er tilrettelagt med information og simple øvelser, der dog ikke nødvendigvis kræver gentagende besøg.

Pr. 1. oktober 2023 starter et nyt kursus ’Træn 5 minutter om dagen”, som Frederikssund Kommune har bidraget til udviklingen af.

Kurset er et øvelsesprogram, der medvirker til, at borgere kan bibeholde et dagligt funktionsniveau, så de forebygger sygdomme eller fald, som skyldes inaktivitet.

Evalueringen af projektet har vist at udbredelsen af kurserne til potentielle målgrupper med fordel kunne være mere systematisk. Der tages derfor initiativer til en ændring i udbredelsesstrategien i løbet af efteråret.

Velfærdsteknologitur 2024 planlægges

Staben i Center for Voksenstøtte og Omsorg forventer at afholde en velfærdsteknologitur i 2024, hvor et udvalg af teknologier fremvises. Programmet planlægges senere.

Inddragelse

I forhold til Skole, klub og sfo og Børn, familie og forebyggelse: Inddragelse er ikke vurderet relevant.

I forhold til Omsorg og ældre og Social og sundhed: Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Orientering om status på igangværende velfærdsteknologiske indsatser har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

116Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Sager på vej
  • Fritidstilbud på Kølholm
  • Arbejdstilsynet - Afd. Byvang, Slangerup skole

Bilag

117Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.