Social og sundheds møde den 02. november 2022

Beslutning

Godkendt.

Resume

Med denne sag tilslutter Frederikssund Kommune sig den fælles model for sekretariatsbetjening af Sundhedsklynge Nord, herunder Frederikssund Kommunes medfinansiering af det fælles sekretariat. Sagen forelægges som en samtidig beslutning i Allerød, Hørsholm, Fredensborg, Helsingør, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Hillerød kommuner, som er en del af Sundhedsklynge Nord.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed godkender, at:

1. Kommunerne i Sundhedsklynge Nord i fællesskab afsætter et halvt årsværk til den kommunale sekretariatsbetjening af klyngen.
2. Frederikssund Kommune medfinansierer sekretariatsbetjeningen ud fra den beskrevne fordelingsnøgle mellem de otte nordsjællandske kommuner på baggrund af kommunernes indbyggertal i 2. kvartal 2022.
3. Frederikssund Kommune medfinansierer 25.978 kr. i 2022, og 51.956 kr. i 2023.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden: Regeringen indgik en bred politisk aftale om en sundhedsreform den 20. maj 2022. Som en del af denne sundhedsreform er der pr. 1. juli 2022 etableret politiske sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler. I Nordsjælland er Sundhedsklynge Nord etableret med deltagelse af Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner, Nordsjællands Hospital, regionens psykiatri, brugerrepræsentanter samt to repræsentanter fra almen praksis. Det foreslås med denne sag at etablere en fælles sekretariatsbetjening af Sundhedsklynge Nord, der skal være med til at understøtte både den politiske og faglige sundhedsklynge administrativt i deres opgavevaretagelse samt sikre sammenhæng og koordination mellem sundhedsaftalens aktører.

KKR Hovedstaden har den 21. juni 2022 drøftet den fælleskommunale organisering omkring sundhedsklyngerne i hovedstadsområdet. KKR Hovedstaden estimerer det nødvendigt, at kommunerne prioriterer omkring ½ årsværk til den lokale sekretariatsbetjening i klyngen og herunder samarbejdet med regionen. Der opfordres til at aftale lokalt i klyngen, hvis det er nødvendigt med ny fælles, kommunal finansiering af denne sekretariatsfunktion. Den lokale koordinering og sekretariatsbetjening er en ny opgave, som ikke kan varetages af eksisterende fælleskommunale ressourcer.

Sundhedsklynge Nords otte kommuner anbefaler administrativt, at sekretariatsbetjeningen både omfatter den politiske sundhedsklynge samt den faglige sundhedsklynge.

Sekretariatsbetjeningen af Sundhedsklynge Nord deles mellem formandskabet, dvs. Nordsjællands Hospital og medformandskommunen - aktuelt Hillerød Kommune.

Efter den politiske behandling af medfinansieringen af sekretariatsbetjeningen vil Hillerød Kommune opkræve beløbet hos den enkelte kommune. Indtil der træffes anden politisk beslutning i byrådene, opkræver Hillerød Kommune beløbet en gang årligt (4. kvartal), så længe sundhedsklyngesamarbejdet er etableret og Hillerød Kommune varetager den kommunale sekretariatsfunktion.

Den faglige sundhedsklynge evaluerer sekretariatsbetjeningen af Sundhedsklynge Nord mundtligt, herunder opgavevaretagelse og erfaringsbaseret ressourceforbrug medio 2023. Herefter kan der i fællesskab træffes beslutning om eventuel justering af sekretariatsbetjeningen.

Finansieringsmodel

Opgavevaretagelsen vil være stor og der vil være mange nye arbejdsgange og samarbejder der skal skabes, og derfor er det vurderingen, at sekretariatsbetjeningen fra kommunal side skal varetages på chefkonsulentniveau eller tilsvarende, da der er behov for stor erfaring og indsigt inden for sundhedsområdet, specifikt udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

I tabellen fremgår de estimerede udgifter for de enkelte kommuner ift. sekretariatsbetjening svarende til et halvt årsværk. Udgifter er fordelt på baggrund af kommunernes indbyggertal i 2. kvartal 2022.

Et helt årsværk udgør på baggrund af gennemsnitlige lønudgifter for en chefkonsulent 740.000 kr. (Djøf lønstatistik) og indeholder ikke udgifter til overhead (kompetenceudvikling, computer mv.).

For 2022 vil der være tale om halvårsvirkning.

Frederikssund Kommune medfinansierer således 25.978 kr. i 2022 og 51.956 kr. i 2023 og årene frem. Midlerne finansieres inden for sekretariatet ramme I Center for Sundhed og Forebyggelse.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i forslaget om at etablere en fælles sekretariatsbetjening af Sundhedsklynge Nord og den deraf følgende medfinansiering af sekretariatsbetjeningen ud fra den beskrevne fordelingsnøgle.

Seniorrådets høringssvar:

Med denne sag tilslutter Frederikssund Kommune sig den fælles model for sekretariatsbetjening af Sundhedsklynge Nord, herunder Frederikssund kommunes medfinansiering af det fælles sekretariat.

Seniorrådet finder et fælles sekretariat relevant og har derfor ingen bemærkninger til sagen.

Økonomi

Medfinansiering af et halvt årsværk til den kommunale sekretariatsbetjening af Sundhedsklynge Nord finansieres inden for eksisterende budgetmæssige rammer og har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I august 2022 godkendte Social og sundhed en procesplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne for 2023 (jf. sag nr. 73.), herunder at udvalget førstebehandler et udkast til kvalitetsstandarderne i november 2022. Denne sag forelægger for Social og sundhed et udkast til reviderede kvalitetsstandarder for 2023. Sagen behandles parallelt i Omsorg og ældre, men er tilpasset til de enkelte udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed at:

1. Godkende at sende udkastet til kvalitetsstandarder indenfor udvalgets område for 2023 i høring.

Beslutning

Drøftet. Idet udvalget har en række ændringsforslag til høringsudkastet tilrettes høringsudkastet og genfremsættes på næste udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Ifølge serviceloven skal Byrådet godkende kvalitetsstandarderne for pleje og træning en gang årligt. De gældende kvalitetsstandarder for 2022 blev godkendt i Byrådet den 15. december 2021 (jf. sag nr. 357).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser.

Social og sundhed og Omsorg og ældre har besluttet, at kvalitetsstandarderne for 2023 skal fremgå af et fælles dokument af hensyn til borgervenligheden, jf. sag nr. 73 på Social og sundhed og sag nr. 72 på Omsorg og ældres dagsordener i august. I indholdsfortegnelsen fremgår det hvilke kvalitetsstandarder, som hører under de respektive udvalg.

Samtidigt besluttede de to udvalg, at formidlingen af kvalitetsstandarderne skal gøres mere overskuelig for borgerne. Dette ved at tydeliggøre hvilke kvalitetsstandarder, der er relevante for de forskellige målgrupper. Dette er ikke gjort i den version, der forelægges til godkendelse og til høring, men vil blive sikret i den borgerrettede information efter Byrådets endelige godkendelse.

Udkast til alle kvalitetsstandarderne for 2023 er vedlagt som bilag til sagen.

Der er som bilag vedlagt en oversigt, der viser ændringerne i kvalitetsstandarderne indenfor udvalgets område siden seneste politiske godkendelse. Her fremgår også de nye standarder siden sidste politiske godkendelse.

Generelle ændringer i de nuværende kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarderne for 2023 er opbygget som kvalitetsstandarderne for 2022. På Social og sundheds område er standarderne opdateret, hvor der er lavet ny lovgivning, eller på de områder, hvor der er kommet nye bekendtgørelser i serviceloven og sundhedsloven.

Hvor lovgrundlaget for kvalitetsstandard i 2022 blev vist i bunden af hver standard, er lovgrundlaget for en standard i 2023 flyttet op, så det bliver præsenteret indledningsvist. Desuden er kvalitetsstandarden blevet sprogligt tilpasset for læsevenlighedens skyld, ligesom forordet er opdateret.

Kvalitetsstandarder 2023 inden for Social og sundhed

Følgende kvalitetsstandarder under Social og sundhed er gennemgået og udarbejdet for 2023.

• Specialtandpleje (sundhedsloven § 133 og 134)
• Socialtandpleje (sundhedsloven § 134a)
• Behandling for alkoholmisbrug (sundhedsloven § 141)
• Behandling for stofmisbrug (serviceloven § 101)
• Forebyggende hjemmebesøg (serviceloven§ 79a)
• Gruppebaseret og individuel tidsbegrænset støtte (serviceloven §§ 82a, 82b, 82d)
• Socialpædagogisk støtte (serviceloven § 85)
• Ledsageordning (serviceloven § 97)
• Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie (lovbekendtgørelse nr. 346 om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie af 31. 2020)
• Borgerstyret personlig assistance (serviceloven § 96)
• Beskyttet beskæftigelse (serviceloven § 103)
• Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (Lov nr. 783 af 15. juni 2015 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bekendtgørelse nr. 739 af 3. juni 2016 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.)
• Beskyttet beskæftigelse (serviceloven § 103, stk. 1)
• IPS- Individuelt planlagt job med støtte (Intet lovgrundlag)
• Aktivitets- og samværstilbud (serviceloven § 104)
• Korterevarende tilbud til hjemløse (boformer til personer med særlige sociale problemer) (serviceloven § 110)
• Kvindekrisecentre (serviceloven §109)
• Midlertidige botilbud (serviceloven § 107)
• Længerevarende botilbud (serviceloven § 108).
• (Ny) Kontante tilskud (serviceloven § 95)
• (Ny) Kontaktperson til personer, som er døvblinde (serviceloven § 98)
• (Ny) Dækning af nødvendige merudgifter (serviceloven § 100)
• (Ny) Særligt Behandlingstilbud (serviceloven § 102)
• (Ny) Afløsning og Aflastning til pårørende til voksne med særlige behov (serviceloven § 84, stk. 1.).

Nye kvalitetsstandarder under Social og sundhed for 2023

Foruden ændringerne i de eksisterende kvalitetsstandarder er der indenfor udvalgets område udarbejdet følgende nye kvalitetsstandarder.

Social og sundhed besluttede på mødet den 2. juni 2022 (sag nr. 60) at udarbejde en ny kvalitetsstandard for § 95 i serviceloven om kontant tilskud. På baggrund af Social og sundheds ønske på mødet den 11. august 2022 (sag nr. 73) er der udarbejdet kvalitetsstandarder for § 98, 100 og 102 i Serviceloven.

Desuden blev der som følge af Task Force Voksenhandicaps anbefalinger i maj 2022 foretaget justeringer af følgende kvalitetsstandarder:

1. Socialpædagogisk støtte (serviceloven § 85)
2. Borgerstyret personlig assistance (serviceloven § 96)
3. Ledsageordning (serviceloven § 97)
4. Midlertidige botilbud (serviceloven § 107)
5. Længerevarende botilbud (serviceloven § 108).

De reviderede kvalitetsstandarder blev godkendt i Byrådet på møde den 2. juni 2022 (sag 124) efter anbefaling fra Social og sundhed på møde den 5. maj 2022 (sag 47). De reviderede kvalitetsstandarder indgår i forslag til standarder, som sendes i høring.

De nye kvalitetsstandarder er beskrevet herunder

• Kommunen kan efter servicelovens § 95 udbetale et kontant tilskud til hjælp, hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp i form af personlig og praktisk hjælp og afløsning/aflastning.

• Kommunen skal efter servicelovens § 98 i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Der er tale om en lille målgruppe, hvorfor bestemmelsen kun sjældent kommer i anvendelse.

• Kommunen skal efter servicelovens § 100 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Afgørelser om dækning af merudgifter skal træffes på baggrund af individuelle vurderinger af borgerens behov og udgifter.

• Kommunen kan efter servicelovens § 102 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Bestemmelsen kommer således kun i anvendelse i de tilfælde, hvor borgeren ikke kan tilbydes behandling efter anden lovgivning. Den kommer dermed sjældent i anvendelse.

• Administrationen foreslår, at de eksisterende tre kvalitetsstandarder for afløsning/aflastning ændres til to, sådan at der er en kvalitetsstandard for § 84, stk. 1 under henholdsvis Social og sundhed samt Omsorg og ældre. Ydelserne Afløsning og aflastning administreres forskelligt i de to myndighedsafdelinger, Voksenstøtte samt Visitation og Hjælpemidler. Dette er henset til forskellen på de to målgrupper og de deraf forskelligartede behov for støtte. Der er pt. tre kvalitetsstandarder i 2022 for afløsning og aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1. Herunder ses flere gentagelser og overlap i de tre standarder. Hensigten med den nye opdeling er, at pårørende med behov for afløsning/aflastning kun behøver at orientere sig i en kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden beskriver mulighederne for afløsning og aflastning for deres pårørende med nedsat funktionsniveau alt efter om den pårørendes funktionsnedsættelse bevirker, at denne har tilknytning til Afdeling for Voksenstøtte eller til Afdelingen Visitation og Hjælpemidler.

Hvad sker der herfra?

Godkender udvalget indstillingen, sendes kvalitetsstandarderne i offentlig høring, jf. den tidsplan som blev godkendt på udvalgsmøderne i august 2022:

• Den 2. november 2022: Social og sundhed førstebehandler udkast til kvalitetsstandarder for 2023.
• November-december 2022: Udkast til kvalitetsstandarder 2023 i offentlig høring, herunder i Handicapråd, seniorråd, bruger-/pårørenderåd.
• Januar 2023: Social og sundhed andenbehandler udkast kvalitetsstandarder 2023.
• Januar 2023: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2023 i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har følgende kommentarer til de enkelte afsnit:

Praktiske informationer (s. 5 ff):

Her fremgår det -under afsnit om borgerrådgiveren - , hvordan borgeren skal forholde sig, hvis de er utilfredse med kommunens sagsbehandling (måden deres sag er behandlet på)

Handicaprådet vil foreslå, at der indsættes et tilsvarende afsnit, der oplyser om, at det er muligt at klage til Ankestyrelsen, hvis borgeren er utilfreds med en afgørelse fra kommunen.

Ud fra den nuværende tekst kunne man få den opfattelse, at enhver utilfredshed alene skal adresseres først til den pågældende afdeling og i sidste instans til borgerrådgiveren.

Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie (s 63)

Det fremgår af indledningen til afsnittet, at der alene er tale om ”præciseringer” i de foretagne ændringer.

Handicaprådet mener dog, at der er tale om en unødig hård stramning af kriterierne i to tilfælde:

- dels ift målgruppen: hvor det nu kræves, at beboeren ud over at bo i et af kommunens døgntilbud også skal være visiteret til socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85.

- dels i forhold til klagemulighed: det er tilføjet, at der ikke kan klages over ledelsens beslutning om, hvorvidt beboeren kan tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse under ferie til en anden administrativ myndighed

Det bør fremgå, hvordan borgerne kan klage over lederens beslutning.

Beskyttet beskæftigelse ( s 118)

Ændringen påfører borgerne en væsentlig merudgift ift transportudgifter – idet borgeren fremover selv skal betale for transporten til og fra arbejdsstedet, hvis der er tale om løn i den beskyttede beskæftigelse og arbejdsstedet ligger inden for 10 km fra bopælen. Transportudgiften må dog max. udgøre 30 % af indtjeningen ved beskyttet beskæftigelse.

Handicaprådet mener, at der er tale om en unødig hård belastning af økonomien for en i forvejen sårbar målgruppe, hvis aflønning i beskyttet beskæftigelse er på et absolut minimum.

Vi opfordrer derfor til, at denne tilføjelse undlades.

NYE kvalitetsstandarder:

Afløsning/aflastning: foreslås ændret fra 3 til 2 kvalitetsstandarder med hver sin målgruppe (pårørende til hhv. ældre og til voksne med særlige behov)

Handicaprådet er enig i intentionen bag den nye opdeling om, at pårørende med behov for afløsning/aflastning kun behøver at orientere sig i en kvalitetsstandard.

Afløsning og Aflastning til pårørende til voksne med særlige behov (s 94)

Målgruppen for indsatsen er ” nærtstående pårørende (f.eks. ægtefælle eller forælder)og passer en person over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i eget hjem.”

Handicaprådet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at formuleringen ”i eget hjem”i praksis vil forhindre mange pårørende til psykisk syge i at få den tiltrængte aflastning/afløsning- alene fordi psykisk syge som oftest bor i egen bolig – og altså IKKE sammen med familien – men typisk opholder sig hos de pårørende i deres bolig, når de har det sværest og ikke kan være alene.

Vi har kendskab til borgere i Frederikssund, som befinder sig i en sådan langvarig fastlåst situation, som betyder, at de som pårørende må lægge deres egne aktiviteter væk for at tage sig af den psykisk syge, hvis dagsform bliver bestemmende for deres liv – og efterhånden fylder den syge hele deres liv, og de pårørende bliver totalt isolerede.

I disse tilfælde er der behov for aflastning/afløsning – men bestemmelsen om, at den syge skal bo i samme bolig som de pårørende bliver en hindring for at få den nødvendige hjælp.

Handicaprådet vil derfor foreslå, at teksten ændres, så det ikke længere bliver et krav, at de pårørende skal bo sammen med den syge for at blive aflastet.

Aktivitets- og samværstilbud (s 122)

Den nuværende formulering ”Du kan blive tilbudt et aktivitets- og samværstilbud, hvis du har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller et særligt socialt problem.”

foreslås ændret, således at det tilpasses lovgivningen, der er en ”skal” paragraf.

Akutophold (s 130)

Målgruppen er udelukkende borgere med somatiske sygdomme.

Handicaprådet vil gerne gøre opmærksom på, at også psykisk syge kan have behov for akut hjælp, når det brænder på. Bedre kommunal akuthjælp er den indsats, de fleste pårørende i Frederikssund efterspørger hos kommunen. Det skyldes, at ansvaret for den syge ender hos de pårørende, når den psykisk syge ikke kan få akut hjælp i psykiatrien/regionen, typisk fordi de ikke er til fare for sig selv eller andre og derfor afvises på den psykiatriske modtagelse. Omvendt kan hurtig hjælp og støtte forhindre alvorlig behandlingskrævende sygdom og selvmordsrisiko.

Handicaprådet opfordrer derfor til, at der gøres en ende på denne forskelsbehandling mellem somatiske og psykiske sygdomme, så de stilles lige ift akutindsatsen.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalgt skal godkende reviderede kvalitetsstandarder for 2023 under Social og Sundhed. Udvalget besluttede i august, at formidlingen af kvalitetsstandarderne skal gøres mere overskuelig for borgerne.

Kvalitetsstandarderne er opdateret med evt. ny lovgivning og sprogligt tilpasset for bedre læsevenlighed.

Der er lykkedes for alle standarder på nær beskrivelsen ag målgruppen for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie.

Seniorrådet anbefaler udkastet, undtaget teksten til målgruppen for socialpædagogisk, der anbefales ændret til et mere læsevenligt sprog.

Økonomi

Godkendelse af kvalitetsstandarder har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det dog bemærkes, at eventuelle afledte ændringer i visitationspraksis kan påvirke forbruget under myndighedsområdet.

Bilag

• Ændringer i kvalitetsstandarderne for 2023 - Social og sundhed
• Kvalitetsstandarder 2023 - udkast til første behandling

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, hvorvidt man overfor Økonomiudvalg og Byråd vil anbefale, at der fra den velfærdsteknologiske pulje afsættes midler til de projekter, der er ansøgt om indenfor udvalgets område.

Sagen behandles sideløbende i Børn, familie og forebyggelse, Skole, klub og SFO, Social og sundhed, Omsorg og ældre, hvor udvalgene tager stilling til ansøgte projekter indenfor eget område. Efter møderne i de respektive fagudvalg vil beslutningerne blive samlet i en fælles oversigt. Oversigten fremstilles for Økonomi og Byråd med henblik på en endelig beslutning omkring prioritering af samtlige indkomne ansøgninger samt frigivelse af midlerne hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd, anbefaler at:

1. Projekt (b) elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning tildeles kr. 200.000 fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives
2. Projekt (c) apps til online kursus og træning til borgere med faldtendens eller inkontinens tildeles kr. 200.000 fra den velfærdsteknologiske pulje og at midlerne frigives

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde den 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Der er modtaget i alt 8 ansøgninger, til den velfærdsteknologiske pulje, som kan ses i skema nedenfor. Det årlige budget til velfærdsteknologiske indsatser er på 1 mio. fordelt på 500.000 kr. pr. ansøgningsrunde. Der var ingen ansøgninger i første halvår 2022. 457.000 kr. blev besluttet overført til 2023. I budget for 2022 er derfor 543.000 kroner til rådighed for prioritering i 2. runde.

Indenfor Social og sundhed er der modtaget to projektansøgninger:

Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb eller vedligeholdende træning i hjemmet

Elektroniske træningsprogrammer er et af de greb, kommunerne kan bruge for at skabe balance mellem den demografiske udvikling af flere ældre og de social- og sundhedsmedarbejder ressourcer, der er til rådighed i kommunerne. (jf. KL´s Ældrekonference 2022)

Med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra Holbæk Kommune forventes det at borgere, via anvendelse af træningsprogrammet, vil kunne vedligeholde deres funktionsniveau, og dermed kunne klare sig bedre i længere tid med mindre støtte fra kommunen. Derved udskydes behovet for mere hjemmepleje, hvilket har en påvirkning på Visitation og Hjælpemidlers budget.

Projektet er et samarbejde mellem den kommunale døgnpleje og Visitation og Hjælpemidler. Det gennemføres som et mindre projekt i to teams i den kommunale døgnpleje. Såfremt projektet bliver en succes, vil det efterfølgende forventes at kunne opskaleres til hele døgnplejen.

Apps til online kursus og træning til borgere med faldtendens eller inkontinens

Medarbejderne i 'Forebyggelse og Træning' møder dagligt borgere på tværs af trænings-, kroniker- og forebyggelsesforløbene, der er bekymrede for at falde. Der er også mange mennesker, som har problemer med vandladningen (inkontinens).

I Frederikssund Kommune er der ca. 3600 (1/3 af de 10.820 ældre over 65 år i Frederikssund) der falder minimum flere gange årligt. Forskning på området har vist, at faldforebyggelse har en positiv effekt i forhold til at reducere antallet af fald hos ældre, hvis der laves en helhedsorienteret indsats.

I Frederikssund Kommune er der ca. 4750 borgere. der har problemer med inkontinens (0,95% af 500.000 danskere i alle aldersgrupper). Der er evidens for at 7 ud af 10 borgere med inkontinens, kan afhjælpe problemet bl.a. ved at følge de sundhedsfaglige råd, som den digitale forebyggelsesløsning bygger på.

Der er således et stort forebyggende potentiale blandt disse to grupper af borgere.

Projektet består af en række elektroniske onlinekurser, der fås som app eller til computer. Medarbejderne i 'Forebyggelse og Træning' har i dag få hjælp til selvhjælps-værktøjer til disse to grupper af borgere, og har et ønske om at kunne stille flere råd og øvelser til rådighed for borgerne, for på den måde at understøtte hjælp til selvhjælp blandt borgerne.

Kurserne henvender sig til borgere, som er i forløb hos 'Forebyggelse og Træning', men også til de borgere, som selv søger viden på kommunens hjemmeside. Apps'ene bidrager derved til at skabe rammerne for en sund levevis blandt borgerne ved at flere borgere selvstændigt kan afhjælpe deres problemer inden mødet med kommunen.

Løsningen understøtter dermed Kommunens forpligtelse til at yde en indsats for forebyggelse og sundhedsfremme med det sigte at forhindre, at sygdom opstår eller udvikler sig.

De samlede indkomne ansøgninger

Nedenfor findes en kort beskrives af de indkomne ansøgninger, formålet med teknologien, det ansøgte beløb, området som teknologien skal implementeres i samt programstyregruppens prioritering og begrundelse.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier. De har derfor prioriteret de velfærdsteknologiske indsatser, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier. Begrundelserne fremgår i skemaet nedenfor.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelt afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

• Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
• Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
• Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune. Dokumentet er bilagt.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringsrapporten tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes at teknologien skal udbredes yderligere inden for området (opskalering) udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

De samarbejdende centre vil inddrage medarbejdere og borgere i projektet, såfremt der bevilges midler fra den velfærdsteknologiske pulje.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er enig i at prioritere projekterne b og c ud fra deres forebyggende potentiale.

Det er vigtigt at stille teknologierne til rådighed for alle borgere, som måtte ønske at forbedre deres sundhedstilstand og derved forhindre at sygdom opstår. Herved bliver det også muligt at udnytte kommunens ressourcer bedre.

Seniorrådets høringssvar:

Omsorg & Ældre pkt. 104 samt Social & Sundhed pkt. 116, Prioritering af velfærdsteknologi.

Forslag til høringsinput:

Indenfor en ramme på kr. 543.000 i budget foreslås der afsat kr. 200.000 til hver af punkterne B: Elektronisk træningsprogram til borgere, der får hjemmehjælp eller vedligeholdende træning, og C: Apps til træning af borgere med faldtendens eller inkontinens.

Seniorrådet er enigt i prioritering af afsætning af midler til forsøg med anvendelse af disse 2 velfærdsteknologiske teknologiske tiltag.

Seniorrådet ser frem til en evaluering af resultaterne af disse forsøgsordninger, idet det må stå klart, at velfærdsteknologiske tiltag kan understøtte - men ikke erstatte - den personlige assistance til en stor gruppe af ældre borgere.

Seniorrådet er af den opfattelse, at megen ny teknologi kan hjælpe borgerne til en mere fri og værdig tilværelse.

Økonomi

Anbefaling vedrørende tildeling af midler fra den velfærdsteknologiske pulje holdes inden for eksisterende budgetmæssige rammer på Økonomiudvalget og har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ramme for ansøgning om velfærdsteknologimidler

Resume

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR) varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden godkendte 9. september 2022 en rammeaftale for 2023 - 2024, og anbefaler at kommunerne i Hovedstadsregionen godkender rammeaftalen 2023 - 2024. Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i rammeaftalen er kvalitet, og særligt i forhold til arbejdet med to fokusområder: "Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Begge fokusområder er videreført fra rammeaftalen 2021 - 2022. Sagen vedrørende rammeaftalen behandles samtidig i Social og sundhed; Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Hovedstadsregionens rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Therese Hejnfelt (C), Jesper Wittenburg (A).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen.

KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 9. september 2022 Rammeaftalen for 2023-2024, herunder at fastholde fokus på kvalitet, og de to fokusområder "Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Ligeledes fortsættes takstaftalen for beregning af takster i de sociale tilbud fra tidligere år samt aftalen om overhead til beregning af indirekte omkostninger i taksterne på 6 procent. KKR Hovedstaden har i sine drøftelser fremhævet behovet for at løfte anlægsudfordringerne på det specialiserede socialområde.

KKR Hovedstaden anbefaler på den baggrund, at kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2023-2024.

Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2023-2024 til Socialstyrelsen er den 1. december 2022. Rammeaftale 2023-2024 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. november 2022.

Vedlagt er Rammeaftale 2023-2024 og to tekniske bilag til godkendelse.

Rammeaftale 2023-2024

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftale 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse heraf videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022.

’Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte’:

I en årrække har hovedstadskommunerne i fællesskab haft fokus på udvikling af den fælles tilbudsvifte, fordi kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til særlige målgrupper. I første omgang er fokus på at etablere pladser til målgruppen af borgere med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i kombination med adfærdsudfordringer. Fremadrettet indebærer fokusområdet: 1) Afdækning af udfordringer og løsninger på kommunernes anlægsudfordringer på det specialiserede socialområde, 2) brug af økonomimodellen til etablering af nye tilbud til samme målgruppe samt 3) afdækning af målgrupper, som kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til.

’Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser’:

Det overordnede mål med fokusområdet er fortsat at sikre et fælleskommunalt fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Fokusområdet skal være med til at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem at være indlagt på psykiatrisk i behandlingspsykiatrien i regionalt regi og modtage støtte gennem servicelovsindsatser i kommunerne. Der vil fortsat være fokus på, hvor fælleskommunale løsninger kan være med til at sikre, at oplevelsen af sammenhæng for borgerne øges.

Det er herudover forventningen, at evalueringen af det specialiserede socialområde (2022) kan danne grundlag for en national specialeplanlægning, som skal sikre højere grad af specialisering og kvalitet. Der er dog landspolitisk uenighed om dette, herunder uenighed med KL som er kritisk overfor national specialeplanlægning på specialundervisningsområdet. Der kan være behov for at tage hensyn til en eventuel kommende specialeplanlægning i rammeaftalesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelsen har kommunerne en forsyningsforpligtelse over for de mest specialiserede tilbud. På baggrund af ansøgningsrunde og grundig behandling i økonomigruppen og Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde er to nye tilbud med i Rammeaftalens opgørelse over de mest specialiserede tilbud. Disse tilbud vil fremover være underlagt en særlig sikkerhed: Troldemosen (Gentofte Kommune) og 3Kløveren (Region Hovedstaden).

Aftale om udvikling i udgifter per dag 2023-2024

Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen har siden 2019 lydt:

- At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen.

Udgifter per dag er i Frederikssund Kommune faldet i forhold til pris- og lønfremskrivning. Fra 2021 til 2022 er faldet på 2,1 pct. og fra 2014 til 2022 er faldet på 4,8 pct.

Kommunerne i Hovedstadsregionen har derudover fortsat frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen. Hvis man fraviger det aftalte, skal man indrapportere forklaringerne til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, når der årligt følges op på udviklingen. Frederikssund Kommune anvender allerede i dag en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen.

Rammeaftale 2023-2024 indeholder desuden blandt andet den fælles økonomimodel til oprettelse af pladser til udvalgte målgrupper samt den årlige Monitoreringsrapport, som følger udviklingen i udgifter, målgrupper mv. i hovedstadsregionen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er helt enig i det overordnede mål om at sikre fokus på kvalitet i socialpsykiatrien.

Den fælleskommunale tilgang gør det muligt at sikre, at kommunerne er i stand til at have de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.

Handicaprådet er meget tilfreds med særligt ét af de 3 temaer, nemlig akutindsatsen, hvor borgeren er i en akut situation med behov for akuthjælp og støtte kommunalt (jf. vores kommentar til Kvalitetsstandarderne – Akutophold – sag 115)

Det er ligeledes positivt med fokus på at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem indlæggelse i psykiatrien og udskrivningen til indsats i hjemkommunen.

Handicaprådet anbefaler således, at rammeaftalen godkendes.

Økonomi

Godkendelse af Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2024.pdf
• Bilag 1 til Rammeaftale 2023-2024 Styringsdel.pdf
• Bilag 2 til Rammeaftale 2023-2024 Udviklingsdel.pdf

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug under Social og sundhed i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 9,9 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug vedrørende serviceudgifter på social service.
2. Der gives en tillægsbevilling på -0,3 mio. kr. svarende til et forventet mindre forbrug vedrørende serviceudgifter på sundhed og forebyggelse.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Drift

Samlet viser budgetopfølgningen per 30. september 2022 et forventet merforbrug på 9,6 mio. kr. vedrørende serviceudgifter under Social og sundhed. Merforbruget foreslås finansieret ved tillægsbevilling og fordeler sig med et forventet merforbrug på 9,9 mio. kr. under bevillingsområdet Social service og et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. under Sundhed og forebyggelse.

Social service

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 9,9 mio. kr. og fordeler sig med 5,9 mio. kr. på myndighedsområdet og 4,0 mio. kr. under takstfinansierede institutioner.

Der forventes merudgifter som følge af covid-19 på i alt 0,1 mio. kr., som finansieres inden for eksisterende rammer. Der forventes ingen merudgifter som følge af ukrainske flygtninge.

Merforbruget på 5,9 mio. kr. under myndighedsområdet skyldes især merforbrug på 2,9 mio. kr. vedrørende botilbud, idet den budgetlagte reduktion i forbruget endnu ikke er fuldt realiseret. Det forventede merforbrug til botilbud er dog aftaget siden første budgetopfølgning (5,8 mio. kr.) og anden budgetopfølgning (3,1 mio. kr.)

Siden sidste budgetopfølgning har der endvidere været øget aktivitet og enhedspriser på flere områder, som afstedkommer merforbrug. Herunder kan især nævnes:

• Merforbrug på 1,3 mio. kr. vedrørende aktivitet-, samværs- og beskæftigelsestilbud som følge af øget aktivitet og enhedspriser
• Merforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende § 85 støtte i egen bolig som følge af øget aktivitet
• Merforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende krisecentre og herberg som følge af øget aktivitet og enhedspriser

Merforbruget på 4,0 mio. kr. vedrørende takstfinansierede institutioner fordeler sig med:

• Puljemidler vedrørende stimuli til oplevelsesindustrien på 0,8 mio. kr. modtaget som del af midtvejsreguleringen i 2021, men først forbrugt i 2022.
• Merforbrug på 2,3 mio. kr. vedrørende Rosenfeldthusene og 1,0 mio. kr. vedrørende Lunden som følge af driftsmæssige udfordringer med blandt andet højt sygefravær og vikarforbrug. Der igangsættes handleplaner med henblik på at sikre bæredygtig drift. Merforbrugene vil endvidere indgå som takstforhøjelser i 2024 i henhold til finansieringsbekendtgørelsen.
• Merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende Ungekollegiet som følge af manglende takstindtægter og udgifter til tomgangsleje i forbindelse med afviklingen af tilbuddet.
• Mindre forbrug på 0,8 mio. kr. på øvrige takstfinansierede institutioner.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede indtægter under ordningen.

Sundhed og forebyggelse

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindre forbrug på 0,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes lav forbrugsudvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi, så det forventede forbrug for året er 0,5 mio. kr. lavere end budgetlagt. I tillæg er der merforbrug til indsats mod covid-19 på 0,1 mio. kr. og 0,1 mio. kr. i merforbrug til staben på sundhedsområdet.

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede udgifter til bidrag til det regionale sundhedsvæsen.

Af vedlagte bilag 1. Drift – budgetopfølgning (SS) udspecificeres resultatet af budgetopfølgningen yderligere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne på anlægsprojektet under Social og sundhed.

I vedhæftede bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (SS) er anlægsprojektet under Social og sundhed nærmere beskrevet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle bemærkninger fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

I budgetopfølgning 30. sept. 2922 foreslås en tillægsbevilling på kr. 9.9 mio. til dækning af merforbrug af serviceudgifter på social service, der vil afdrages i 2024 ved takststigninger. Dette modsvares af et mindreforbrug på kr. 300.000 på sundhed og forebyggelse, - et beløb, der føres med ind i 2023.

Kr. 1 mio. tilbagebetales i 2024, da 1/3 botilbud er besat af borgere fra andre kommuner. Vedr. aktivitets- og samværstilbud anerkendes en overskridelse af prognosen, - der i forvejen er aktivitetsbestemt medfinansieret.

Således anerkender seniorrådet en tillægsbevilling på kr. 9.588 mio.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på 9,6 mio. kr. vedrørende serviceudgifter.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne på anlægsprojektet under Social og sundhed.

Bilag

• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (SS)
• Bilag 1. Drift - budgetopfølgning per 30.9 (SS)

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er sidste status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 52 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 7 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Social og sundhed indeholder bilag 2 fem initiativer, hvoraf alle er implementeret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer snarest muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om opfølgning på budget 2022- 2025. I regi af Social- og Sundhed er der fem initiativer, der alle er implementerer.

Orienteringen giver ikke anledning til yderligere kommentarer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2022, der behandles på samme møde.

Bilag

• BILAG 1 - Aftale om budget 2022-2025 - september (2)
• BILAG 2 - Budgetaftale 2022 - Politiske ændringsforslag - september

Resume

I forbindelse med det videre arbejde med Frederikssund Kommunes Sundhedspolitik 2022-2026, herunder temaet Sundhedsfremme og Forebyggelse, orienterer denne sag om de forebyggelsestilbud på sundhedsområdet, som Frederikssund Kommune i dag tilbyder borgerne. Orienteringen gives med henblik på at formidle et overblik over kommunens forebyggelsestilbud til Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Orientering om forebyggelsestilbud på sundhedsområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social og sundhed godkendte den 11. august 2022 det videre arbejde med Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed”, jf. sag nr. 75. på Social og sundhed. Som grundlag for det videre arbejde med temaet Sundhedsfremme og Forebyggelse giver denne sag et overblik over Frederikssund Kommunes forebyggelsestilbud på sundhedsområdet.

Kommunen skal ifølge sundhedslovens § 119 skabe rammerne for sund levevis ved at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Frederikssund Kommune har samlet alle forebyggelsestilbud til voksne på sundhedsområdet i tilbuddet Forebyggelse og Træning i Center for Sundhed og Forebyggelse, se vedlagte oversigt. Forebyggelse af alkoholmisbrug varetages af NOVAVI, og idet Social og sundhed fik en orientering herom i september, jf. sag nr. 96, er dette tilbud ikke medtaget i oversigten. Der findes også tilbud på eksempelvis børneområdet og idrætsområdet, der understøtter borgernes sundhed, som heller ikke er inkluderet i oversigten.

Alle borgere i Frederikssund Kommune har mulighed for at modtage en sundhedssamtale om borgerens sygdom og sundhedsvaner, som bevægelse og motionsmuligheder, rygning, alkoholvaner, mad, trivsel i hverdagen, socialt netværk og mental sundhed. Derudover tilbyder Frederikssund Kommune rygestopkurser til alle interesserede. De øvrige forebyggelsestilbud er dels målrettet kronisk syge, hvor tilbuddet typisk sker i et forløbsprogram, der er koordinerede og fælles indsatser i overgangene mellem sygehus, almen praksis og kommunen. Dels rettet mod borgere med mentale udfordringer som fx angst, depression, stres, smerter eller livet som pårørende via de såkaldte ”lær at takle” forløb. Disse forløb er selvhjælpsforløb, som skal understøtte den enkelte til et bedre liv, selvom borgerens egen eller andres sygdom sætter begrænsninger i hverdagen.

Kommunens forebyggelsestilbud har i de seneste år været præget af lavere fremmøde på grund af COVID-19, men antallet af deltagere er igen oppe på normalen fra tidligere. Antallet af deltagere varierer år for år, men vi forventer i 2022, at op mod 1000 borgere deltager i et forebyggelsestilbud (vær opmærksom på at samme borger godt kan deltage i flere tilbud). I vedlagte bilag er oversigten udfoldet i forhold til lovgivning, formål, målgruppe, aktiviteter, volumen, samt eventuelle visitationskrav. Tilbuddene i oversigten præsenteres i fire kategorier:

1. Generelle tilbud, som alle borgere i Frederikssund Kommune kan benytte:

• Afklarende sundhedssamtale
• Støtte til rygestop
• Stresshåndtering
• GLA:D - Ryg, hofte og knæ
• KOL café (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

2. ”LÆR AT TAKLE ” - selvhjælpskurser for borgere med langvarig sygdom og deres pårø-rende eller til borgere med angst og depression

• Kroniske smerter
• Pårørende til borger med kronisk sygdom
• Angst og depression (Voksne)
• Angst og depression (Unge mellem 15-25)
• Angst og depression (online forløb)

3. Forløbsprogrammer rettet mod udvalgte borgere med kronisk sygdom

• Diabetes/hjerte-kar
• KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
• Kræft
• Lænderyg

4. Gigtskolen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalget.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget orienteres hermed om status på implementering af Kommunens Sundhedsfremme og Forebyggelsesindsats.

Frederikssund kommunes Sundhedspolitik 2022-2026 tilbyder

borgerne mange forebyggelsestilbud fx:

-

Afklarende sundhedssamtaler for alle borgere.

-

Støtte til rygestop/Stresshåndtering/Ryg, hofte, knæ træning/KOL-café.

-

Selvhjælpsgrupper: Kronisk smerter/pårørendegrupper/Angst og depression.

-

Pårørendegrupper:

-

Forløbsprogrammer ved kronisk sygdom: diabetes/hjerte-kar/Kol/kræft/ lænderyg.

-

Gigtskole.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om forebyggelsestilbud på sundhedsområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forebyggelsesoversigt

Beslutning

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Foreløbigt program for dialogmøde den 21. november 2022 vedrørende revision af handicap- og psykiatripolitikken er vedlagt som bilag.
• Fælles dialogmøde og julefrokost for Omsorg og ældre, Social og sundhed, Seniorrådet og Handicaprådet den 25. november 2022 klokken 13.00-15.00.
• Workshop om FrederiksSund dagene afholdes d. 18. januar fra kl. 17.00. Efter udvalgsmødet bliver Social og sundhed, Unge, fritid og idræt og relevante foreninger inviteret.

Meddelelser:

• Henvendelse om evt. Udsatteråd.
• Orientering om status på botilbud.

Bilag

• Foreløbigt program for dialogmøde vedr. revision af handicap- og psykiatripolitikken

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.