Social og sundheds møde den 19. januar 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

På baggrund af en henvendelse fra byrådsmedlem Inger Messerschmidt (O) har udvalget ønsket at drøfte muligheden for nedsættelse af et udsatteråd og/eller et psykiatriråd i Frederikssund Kommune. I denne sag orienteres Social og sundhed om et nyt råds eventuelle virkeområde samt om eksisterende råd på udvalgets område. Dette med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt der skal nedsættes et udsatte- og/eller psykiatriråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Der ikke nedsættes udsatte- og/eller psykiatriråd.
2. Administrationen udarbejder et oplæg til, hvordan områderne psykiatri og social udsathed tydeligere kan fremgå af Handicaprådets vedtægter og opgaveportefølje.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt

Indstillingspunkt 2: Godkendt med tilføjelse af at udvalget ønsker et oplæg til den fremtidige sammensætning af rådet samt bud på navn.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Inge Messerschmidt (O) har rettet henvendelse til Social og sundhed om muligheden for nedsættelse af et udsatteråd i Frederikssund Kommune. Henvendelsen blev drøftet af udvalget på udvalgsmøde den 11. august 2022 under meddelelser. Her ønskede udvalget, at administrationen udarbejdede en sag med henblik på en drøftelse af en mulig nedsættelse af et udsatteråd og/eller et psykiatriråd i Frederikssund Kommune.

I denne sag forelægges udvalget derfor en skitsering af et nye råds eventuelle virkeområde samt om eksisterende råd på udvalgets område. Dette med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt der skal nedsættes et udsatte- og/eller psykiatriråd.

Det er administrationens vurdering, at de eksisterende råd på området (Handicaprådet og bruger-/pårørenderådene på de sociale tilbud) på tilstrækkelig vis kan håndtere udfordringer vedrørende udsatte og psykiatri.

Øvrige kommuners erfaringer med udsatteråd og psykiatriråd

Lokale udsatte- og psykiatriråd er typisk politiske råd nedsat af kommunalbestyrelsen.

For begge typer, er der tale om råd, der ikke er lovpligtige. Servicelovens § 16 stk. 2. siger dog, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

Socialt udsatte voksne omfatter mennesker over 18 år med sociale problemer eller med risiko for at få det. Det drejer sig fx om hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser med videre.

Borgere med psykiatriske problemstillinger omfatter blandt andet borgere med sindslidelser, skizofreni og psykoser, angst, personlighedsforstyrrelser og psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser.

I øvrige kommuner fungerer rådene som et talerør for borgere der er socialt udsatte og/eller med psykiatriske udfordringer, og sikrer en skærpet opmærksomhed på brugernes interesser i kommunen.

Rådene rådgiver kommunens politiske niveau i spørgsmål om social udsathed og psykiatriske problemstillinger og har typisk hørings- og udtaleret på områderne.

Udover rådgivning af det politiske niveau, varierer rådenes opgaver afhængigt af det enkelte råds formål og medlemssammensætning.

Eksempler på opgaver kan være:

• Deltagelse i udarbejdelse af kommunal psykiatri- og udsattepolitik.
• Formulering af høringssvar.
• Mindre, konkrete projekter.
• Temaopgaver og temadage.

Sammensætningen af medlemmerne afhænger af formålet med rådet, og inkluderer som oftest politisk udpegede medlemmer, medlemmer udpeget af faglige organisationer på området og eventuelt brugere. En bred sammensætning fremhæves af flere kommuner, som en sikring af god balance mellem politikere, fagprofessionelle og brugere og sikrer repræsentation af viden og erfaring fra flere målgrupper.

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler kommunerne at etablere lokale udsatteråd. Det første lokale udsatteråd blev etableret i Odense i 2007 og siden har 45 kommuner oprettet et udsatteråd.

Fire kommuner har etableret et Psykiatriråd og i Skanderborg kommune har man valgt at omdøbe handicaprådet til Handicap- og Psykiatrirådet og derved tydeliggøre fokus i rådets arbejde.

Borgere med psykiatriske lidelser og social udsathed har et stigende omfang og opmærksomhed

I de senere år har antallet med borgere med psykiatriske lidelser og problemstillinger været i vækst. En udvikling der ses både på landsplan og for Frederikssund Kommune. Samtidig har Folketinget i september 2022 indgået en bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. Det psykiatriske område vil derfor få en øget opmærksomhed i de kommende år. På denne baggrund vurderes det relevant, at Frederikssund Kommune prioriterer en særlig opmærksomhed på psykiatri og social udsathed i de kommende år.

Frederikssund Kommunes Handicapråd omfatter handicap, psykiatri og social udsathed

Inden for Social og sundhedsområdet, er der nedsat to typer af råd:

• Bruger- og pårørenderåd på de sociale tilbud
• Handicaprådet

Der er nedsat beboer- og pårørenderåd samt brugerråd i de kommunale bo- og dagtilbud på henholdsvis handicap- og psykiatriområdet. Rådene bidrager primært til at sikre en direkte inddragelse i og indflydelse på de lokale forhold på de pågældende tilbud. Formålet med rådene er, at de skal være med til at skabe gode rammer for samværet mellem beboerne og deres pårørende samt for samarbejdet mellem personalet og beboerne samt personalet og de pårørende. Rådene høres om forhold, der har væsentlig betydning for beboernes hverdag f.eks. om kostpolitik, planlægning af aktiviteter i og uden for huset, udsmykning og møblering af fælles opholdsarealer. Derudover høres de i politiske sager og inviteres til dialogmøder om emner, som har betydning for de pågældende tilbud, herunder kommunens budget.

Ifølge § 37 a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet nedsætte et handicapråd. Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.

Byrådet skal høre handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet kan også på eget initiativ tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse, og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet har i dag høringsret i forhold til dagsordener i Social og sundhed samt Omsorg og ældre og har derigennem indflydelse på alle sager, der tages op politisk på de relevante fagudvalgs områder.

Handicaprådet er sammensat af otte medlemmer, hvoraf fire er udpeget af Byrådet og fire er udpeget af Danske Handicaporganisationer. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode, der følger valgperioden i kommunen. De fire politisk udpegede medlemmer sikrer en bred lokalpolitisk repræsentation.

De øvrige fire medlemmer repræsenterer i indeværende byrådsperiode foreningen LEV, Bedre Psykiatri, Fibromyalgiforeningen og Smerteforeningen samt Polioforeningen / ulykkespatientforeningen. Repræsentanterne fra de fire handicaporganisationer sikrer en faglighed ind i udvalget i forhold til udsatte borgere og borgere med psykiatriske problemstillinger.

Af Handicaprådets vedtægter fremgår det af formålsparagraffen §1, stk. 1 at:

”Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med funktionsnedsættelser og/eller psykiske udfordringer.”

Således er det allerede eksplicit angivet, at psykiske udfordringer indgår under Handicaprådets virkeområde.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det nuværende Handicapråd løfter opgaven godt med at sikre, at social udsathed og psykiatriske problemstillinger har et fagligt fundament i Frederikssund kommune. Ligeledes rådgiver handicaprådet i dag det politiske udvalg i alle relevante spørgsmål, herunder fx budget og forslag til handicap- og psykiatripolitik. Dermed vurderes det, at indførslen af yderligere rådgivende råd på området vil medføre et vist overlap i fagspørgsmål, der relaterer sig til Handicaprådets virkeområde.

Beboer- og pårørenderådene på bo- og dagtilbud sikrer samtidigt, at brugerne bliver hørt i spørgsmål der vedrører hverdagen på de sociale tilbud, og ligeledes sikrer brugernes stemme i høringer og anliggender, der politisk vedrører brugernes dagligdag.

Administrationen foreslår derfor at arbejde videre med at tydeliggøre Handicaprådets arbejde overfor socialt udsatte borgere og borgere med psykiatriske problemstillinger i Handicaprådets vedtægter, så fokus skærpes på disse områder fremadrettet i rådets arbejde fremfor at oprette nye delvist overlappende råd.

I foråret 2023 skal Social og sundhed desuden udarbejde en handleplan for Frederikssund Kommunens nye Handicap- og Psykiatripolitik. Administrationen foreslår, at psykiatri- og udsatteområdet tiltænkes særlig opmærksomhed i handleplanen.

På denne baggrund anbefaler administrationen, at der ikke etableres et udsatte- og/eller psykiatriråd.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Et Byrådsmedlem har foreslået at der oprettes et udsatte- og/eller psykiatriråd.

Administrationen vurderer at Handicaprådet og bruger-/pårørenderådene på de sociale tilbud, allerede varetager de opgaver der foreslås i det nye råd.

Seniorrådet tager indstillingen til efterretning.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet vil gerne høre hvad baggrunden er for ønsket om at nedsætte et Udsatte/psykiatri-råd samt formålet med dette? Er der opgaver, som ikke løftes i dag af Handicaprådet?

Handicaprådet er enige i, at der er behov for en øget opmærksomhed på såvel udsatte som psykisk sårbare/syge, da der er et stigende antal borgere i mistrivsel – herunder særligt unge – som har behov for en særlig indsats for ikke at blive udstødt af samfundet.

Set i lyset af den forestående implementering af 10-års planen for psykiatrien i kommunerne, er det helt relevant og naturligt, at Frederikssund Kommune prioriterer en særlig opmærksomhed på psykiatri og social udsathed i de kommende år.

Derudover er der forskel på deltagerkredsen i såvel Handicapråd som Udsatte/Psykiatri-råd.

Handicaprådet har 4 medlemmer, som via deres tilhørsforhold til handicaporganisationer sikrer en faglighed i rådet, mens Udsatterådene typisk bemandes af brugere samt repræsentanter for faglige organisationer. Denne forskel giver et forskelligt fokus i de to råd.

Handicaprådet er enig i, at der arbejdes videre med at tydeliggøre Handicaprådets arbejde overfor socialt udsatte borgere og borgere med psykiatriske problemstillinger i Handicaprådets vedtægter.

Derudover er en anden mulighed at tydeliggøre fokus i Handicaprådets arbejde f.eks. ved at omdøbe det eksisterende handicapråd til Handicap- og Psykiatrirådet i lighed med, hvad andre kommuner har gjort.

Udfordringen bliver at sikre, at Handicaprådet og det nye råd kommer til at supplere hinanden og ikke overlapper hinanden, ligesom Handicaprådet kraftigt må fraråde, at psykiatri-området pilles ud af det nuværende Handicapråd og lægges over i et nyt råd, som er af mere løs karakter, og som Byrådet ikke forpligtet til at konsultere.

Handicaprådet anbefaler, at der laves et arbejde omkring, hvad kunne der ligge i et evt. Udsatteråd.

Økonomi

Beslutning om nedsatte råd på Social og sundhedsområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet der ikke indstilles til etablering af et eller flere nye udsatte- og/eller psykiatriråd. Såfremt der etableres nye råd, må der forventes yderligere serviceudgifter i størrelsesordenen 0,1-0,2 mio. kr. per råd.

Resume

Byrådet i Frederikssund Kommune har ønsket, at der i 2023 udføres en budgetanalyse på det specialiserede voksenområde for at afdække udgifts- og serviceniveau. I denne sag forelægges Social og sundhed et kommissorium for denne budgetanalyse til godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Kommissorium for budgetanalyse på det specialiserede voksenområde godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomien på det specialiserede voksenområde er fortsat udfordret. Tendensen ses ikke kun i Frederikssund Kommune, men gør sig gældende på landsplan. Stigende enhedspriser presser økonomien. Byrådet i Frederikssund Kommune har derfor ønsket, at der udføres en budgetanalyse på det specialiserede voksenområde for at afdække udgifts- og serviceniveau.

På denne baggrund har administrationen udarbejdet et kommissorium for budgetanalysen, der afdækker formål og analyseparametre. Kommissoriet er vedlagt sagen som bilag.

Formålet er at kortlægge kommunens økonomi, og eventuelt justere udgiftsniveauet

Formålet med budgetanalysen er at afdække, hvordan økonomien ser ud på det specialiserede voksenområde i Frederikssund Kommune. Det skal samtidig afdækkes, hvorfor økonomien ser ud som den gør, og sammenholdes med udgifterne i de øvrige kommuner. På denne baggrund skal budgetanalysen anvendes til at klarlægge, hvorledes udgiftsniveauet eventuelt skal justeres.

Budgetanalysen har også til formål at danne basis for en eventuel revurdering af serviceniveauet i kommunens egne tilbud i de tilfælde, hvor det vurderes meningsfuldt.

Analysen deles op i myndighed og drift af takstfinansierede tilbud

Kommissoriet beskriver to overordnede områder, som vil danne udgangspunkt for budgetanalysen, nemlig myndighed og drift af de takstfinansierede institutioner. De to analyseområder vil hver især bestå af forskellige delområder, der skal belyses.

Myndighedsdelen vil belyse udviklingen af myndighedsbudgettet – også i sammenligning med andre kommuner

Formålet med myndighedsdelen af analysen er at klarlægge, hvordan udgiftsniveauet i Frederikssund Kommune har udviklet sig de seneste år, herunder hvorvidt kommunen har brugt flere penge på området end der er budgetteret med. Samtidig er det formålet at fastslå, om udgiftsniveauet i Frederikssund Kommune er højt eller lavt i forhold til andre kommuner og belyse, hvorfor det forholder sig sådan.

• Budgetanalysen vil afdække udviklingen af henholdsvis regnskabsresultat og vedtaget budget på det specialiserede voksenområdes myndighed over en årrække.

• Budgetanalysen vil ligeledes afdække udviklingen af Frederikssund Kommunes udgifter på det specialiserede voksenområde i sammenligning med andre kommuner over en årrække. Dette med udgangspunkt i forskellige relevante datakilder, herunder Ballerup Benchmark, analyser fra KL, ECO Nøgletal og projekt om særligt dyre enkeltsager.

Driftsdelen vil belyse udviklingen af driftsbudgettet, afdække ejerforholdene og følge op på ’Analyse vedrørende driftsoptimering på det takstfinansierede område’

Frederikssund Kommune driver en række takstfinansierede tilbud på det specialiserede voksenområde. Formålet med driftsdelen af analysen er at klarlægge, hvordan udgiftsniveauet i Frederikssund Kommune har udviklet sig de seneste år, herunder hvorvidt kommunen har brugt flere penge på området end der er budgetteret med. Derudover er det formålet eventuelt at udpege mulige ændringer i ejerforhold, konstruktioner og i tildelingen af støtte, der kan bidrage til en mere bæredygtig drift af tilbuddene både fagligt og økonomisk. Slutteligt er det formålet at afdække, hvorvidt tidligere påpegede effektiviseringspotentialer er blevet realiseret og i hvilket omfang.

• Budgetanalysen vil afdække den driftsøkonomiske udvikling på de takstfinansierede tilbud under det specialiserede voksenområde over en årrække.

• Derudover vil budgetanalysen afdække ejerforholdene i de nuværende botilbud og betydningen heraf for driften af tilbuddene.

• Borgerne i de takstfinansierede tilbud lever længere end tidligere, hvilket stiller andre krav til medarbejderne og organisationen. Der arbejdes i dag på at imødekomme disse udfordringer, men administrationen vurderer, at der endnu ikke fundet optimale løsninger herpå. På denne baggrund vil budgetanalysen også afdække muligheden for omlægning af ydelser i forhold til borgernes aldring samt klarere skel mellem servicelovens §§ 85 og 83.

• Budgetanalysen vil også indeholde en opfølgning på arbejdet med implementering af to effektiviseringspotentialer og differentierede takster i Handicap og Botilbud på baggrund af analyse vedrørende driftsoptimering på det takstfinansierede område, som blev forelagt Social og sundhed den 3. marts 2022 (sag 23).

Budgetanalysen forventes at blive forelagt for udvalget i maj 2023 sådan, at denne kan indgå i forhandlingerne omkring budgettet for 2024. Ballerup Benchmark for 2022 forventes ligeledes at blive offentliggjort i maj, hvorfor denne ikke vil indgå i budgetanalysen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet skal tage stilling til beslutning om kommissorium for budgetanalyse på specialiseret voksenområde. Området er opdelt på myndighed, der bevilliger og bestiller indsatser samt af drift af taktsfinansierede institutioner.

På myndighedsområdet skal afdækkes udviklingen i udgifter samt sammenlignes til sammenlignelige kommuner i region H. Bl.a. skal iagttages, om Frederikssund er betalende kommune for borgere bosat udenfor kommunen eller om kommunen er både handlende- og betalende kommune for borgere bosat i kommunen. Der skal afdækkes særligt dyre enkeltsager, hvor tilbud til borgeren koster kr. 2 mio. årligt eller derover.

Projektet skal synliggøre behov for udvikling i tilbud, eventuelle potentialer i sagsbehandlingen og ekspertanbefalinger til bæredygtig udvikling på området.

På driftsområdet skal iagttages balance mellem udgifter og indtægter. Belægningsforhold, ledige botilbud, øger kommunens udgifter. Selvom der nedlukkes botilbud, er der løbende udgifter, der kræver en justering.

Administrative opgaver kan effektiviseres.

Voksenhandicappede lever længere, - således er det måske sundhedsloven, der træder i kraft ved indsatser og ikke længere serviceloven, hvilket kan medføre rekruttering af sundhedsfagligt personale.

Seniorrådet tager forslaget til kommissorium til efterretning.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet synes, det er godt, at det bliver undersøgt, hvordan midlerne anvendes på det specialiserede voksenområde – og om det giver anledning til at gøre ting anderledes. Vi må dog kraftigt advare mod, at analysen anvendes til at iværksætte besparelser på et i forvejen udfordret område.

Økonomi

Godkendelse af kommissorium for budgetanalyse på det specialiserede voksenområde har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommissorium til budgetanalyse på socialområdet

Resume

AKU Center Frederikssund ønsker at flytte Klub Stjerneskud, der i dag er beliggende på Østergården i Frederikssund, til AKU Center Ejegod i Slangerup. Dette med henblik på en samlet styrkelse af tilbuddet for brugerne af tilbuddet. I denne sag forelægges Social og sundhed en beskrivelse af, hvilke konsekvenser flytningen forventes at få for serviceniveauet med henblik på, at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med en flytning af tilbuddet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Godkende, at administrationen arbejder videre med flytning af Klub Stjerneskud til AKU Center Ejegod, hvilket omfatter høring af berørte lokale MED-udvalg og bruger-/pårørenderåd.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Klub Stjerneskud er Frederikssund Kommunes klubtilbud/fritidstilbud for voksne borgere med nedsat funktionsevne. Klubben er en del af AKU Center Frederikssund, der har tilbud i Frederikssund, Slangerup og Jægerspris. Klubben er et uvisiteret tilbud for Frederikssund Kommunes egne borgere, mens borgere fra andre kommuner visiteres via egen sagsbehandler i hjemkommunen.

AKU-centerets ledelse stiller forslag om at flytte klub Stjerneskud fra Østergården til AKU Center Ejegod i Slangerup, da man vurderer, at det samlet set vil betyde en styrkelse af tilbuddet for dets medlemmer.

Som bilag er vedlagt en beskrivelse af Klub Stjerneskud i forhold til de organisatoriske rammer, målgruppe, personalesammensætning med videre.

I det følgende beskrives, hvilke konsekvenser en flytning vurderes at ville have for serviceniveauet.

Konsekvens for de fysiske rammer

Klub Stjerneskud har i dag til huse i et mindre kælderlokale på Østergården i Frederikssund og låner ad-hoc lokaler i takt med behov, der opstår i forbindelse med medlemmernes fremmøde. Køkken, kantine og krearum er modsat klublokalet placeret i stueetagen, hvilket medfører, at personalet ikke kan være synligt/fysisk til stede i alle lokaler i løbet af klubaftenen. Der er ikke tilknyttet udendørs arealer, så klubben låner sig frem til andre institutioners udendørsfaciliteter i det omfang, det lader sig gøre. Kantinefaciliteterne deles med Døgnplejen og Daghjemmene, og klubben har ét skab til disposition i køkkenet.

På Ejegod vurderes der at være god plads til klubbens medlemmer, både ude og inde. Al indretning er i forvejen tilpasset målgruppen, der er blandt andet egen kantine, og der er rige muligheder for at tage hensyn til den enkelte og skabe oaser til ro, hvor medlemmerne kan trække sig ved behov for dette. Ligeledes er der plads til medlemmer, der benytter hjælpemidler som rollator og kørestol.

Udendørsarealerne på Ejegod inkluderer bålplads, petanquebaner, drivhus, vandresti m.m. Indendørsarealerne giver mulighed for at medlemmerne kan benytte fx musiklokale, kreativt værksted samt områder med bordfoldbold, air hockey og dart.

Mindre mærkbart skift for nogle

De 14 klubmedlemmer, som er på Ejegod i dagtilbud, vil få lange dage på Ejegod, hvor de ikke kommer til at opleve samme skift i fysiske rammer fra dag- til klubtilbud. Der vil fortsat være et skift i personale og andre brugere/medlemmer, ligesom de vil kunne flytte sig fysisk til andre af Ejegods lokaler, end dem de befinder sig i i dagtimerne.

Medlemmer, som trives bedst med et skift i de fysiske rammer, vil således mærke en nedgang i serviceniveauet. Dette vil personalet i videst muligt omfang imødegå ved at sikre, at der er et mærkbart skifte i tilbuddets indhold. Medlemmer, som trives godt med, at der ikke er for mange skift at skulle forholde sig til, vil forventeligt opleve en positiv forandring.

Transport

De medlemmer, som er selvtransporterende til Østergården, men som ikke vil kunne komme til og/eller fra Ejegod på egen hånd, kan køres af personalet fra og til Frederikssund Station i AKU Center Ejegods busser.

Der er en lille gruppe af medlemmer, som har behov for en ledsager til støtte ud over hvad klubben kan tilbyde (jf. målgruppebeskrivelse i vedlagte bilag). Denne gruppe bliver transporteret til Østergården af døgntilbuddets personale, og vil ligeledes blive transporteret til Ejegod af døgntilbuddets som en del af ledsagerfunktionen.

Billigere madordning

På Østergården tilkøber klubben måltider fra en ekstern udbyder, og klubbens medlemmer køber aftensmåltider via klubbens madordning til en kuvertpris på 70 kr.

En forankring på Ejegod vil medføre, at kantinerne i AKU Centeret (Højagergaard/Ejegod), kan være leverandør af billigere aftensmåltider til klubbens medlemmer til en kuvertpris på ca. 40 kr., hvilket vil betyde en betydelig besparelse i udgiften til mad hos den enkelte borger.

Personalemæssige konsekvenser

For de to faste medarbejdere, som har ugentlige opgaver med planlægning og administration, vurderes der at være en gevinst i forhold til at komme tættere på deres daglige leder og stabsfunktionerne i AKU-centeret.

Derudover vil de i højere grad opleve et kollegafællesskab med personalegruppen på Ejegod.

Ligeledes vil klubpersonalet være mere tilgængeligt for sparring og opfølgning for den daglige leder og staben i AKU-centeret.

Økonomiske konsekvenser og anvendelse af nuværende rammer

Flytningen af inventar fra Østergården til Ejegod vil indebære en udgift til flyttefirma samt personaletimer til at pakke ned og ud. Udgifterne afholdes af AKU Center Frederikssund.

Der vil være en mindre besparelse på rengøring af de nuværende klublokaler. For nogle borgere vil der tillige på sigt kunne opnås en besparelse på kørsel, såfremt denne koordineres med kørsel fra borgerens dagtilbud.

Lokalerne på Østergården kan frigives til andre aktiviteter, fx til Daghjemmene, Lundens beboere og personale, som kommunalt mødelokale eller andet.

Perspektiver for udvikling af Klub Stjerneskud

En flytning af Klub Stjerneskud giver muligheder for at AKU Center Frederikssund gradvist kan udvikle klubtilbuddet og tilpasse aktiviteter til nuværende medlemmer og over tid åbne op for flere medlemmer og eventuelt nye målgrupper.

Nye rammer på Ejegod giver mulighed for at tilbyde fleksible rammer til borgere med særligt behov for adgang til mindre lokaler med ro og struktur ifm. aktiviteter og socialt samvær

I takt med der kan findes finansiering til en gradvis øgning af personaleressourcer, vil der kunne skabes muligheder for flere aktiviteter i klubben og eksterne udflugter. Hertil kommer, at der vil kunne åbnes op for borgere med behov for en højere grad af individuel støtte til fx at spise, kommunikere, modtage fælles beskeder, klare toiletbesøg / personlig pleje mv.

Placering på Ejegod vil give mulighed for at udvide fællesskabet og åbne / integrere et ungetilbud i klubtilbuddet. Målgruppen her vil fx være unge med særlige behov, der primært kommer fra AKU centrets STU på Højagergaard.

Videre proces

Såfremt Social og sundhed godkender, at administrationen arbejder videre med flytning af Klub Stjerneskud til AKU Center Ejegod, vurderes det, at en flytning kan træde i kraft pr. 1. maj 2022.

Flytningen vil forventeligt medføre, at klubben holder lukket i en til to uger op til flytningen, så alt kan komme på plads til åbningen.

Forslaget om flytning vil blive sendt i høring i de berørte lokale MED-udvalg samt bruger-/pårørenderåd på AKU Center Frederikssund, herunder klubrådet i Klub Stjerneskud, og i kommunens botilbud, inden sagen forelægges til endelig politiske godkendelse i Social og sundhed den 9. marts 2023.

På baggrund af de indkomne høringssvar vil administrationen til udvalgsmødet den 9. marts 2023 udarbejde en konkret beskrivelse af etablering af Klub Stjerneskud på AKU Center Ejegod.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Forslag om flytning af Klub Stjerneskud til AKU Center Ejegod vil, såfremt Social og sundhed godkender, at administrationen arbejder videre med flytningen, blive sendt i høring i berørte lokale MED-udvalg og bruger-/pårørenderåd.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Umiddelbart lyder det som om en flytning af Klub Stjerneskud til AKU Center Ejegod vil betyde bedre omgivelser for brugerne.

Seniorrådet vil dog bakke op om Handicaprådets indstilling da de har bedre indsigt i brugernes formåen.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet har noteret sig, at de fysiske rammer– herunder ikke mindst tilgængeligheden for handicappede - forbedres væsentligt ved en flytning både hvad angår indendørs- og udendørs faciliteter.

Handicaprådet er derfor positive over for flytningen, som vi mener er i brugernes interesse – og det er ligeledes positivt, at der er taget højde for brugernes evt. transportbehov gennem kørsel i Ejegods busser.

Endelig er der tale om en væsentlig billigere madordning på Ejegod, ligesom der også er fordele for personalet, hvilet også taler til fordel for en flytning.

Økonomi

Godkendelse af videre arbejde med flytning af Klub Stjerneskud til AKU Center Ejegod har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser forbundet med flytning af tilbuddet vil indgå i sag til endelig godkendelse.

Bilag

• Beskrivelse af Klub Stjerneskud

Resume

Frederikssund Kommunes kontrakt med den private leverandør af ambulant misbrugsbehandling, Novavi, udløber september 2023. Det giver anledning til at beslutte, hvordan tilbuddet fremadrettet leveres - særligt med øje for at styrke tilbuddet for de unge under 30 år, der i dag er svære at få ind ad døren til et behandlingstilbud og fastholdt i det. Sagen præsenterer hvordan misbrugsbehandlingen kan styrkes via enten et udbud eller ved helt eller delvist at hjemtage det. Afslutningsvist præsenteres administrationens anbefaling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende enten:

• Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere.
• Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud.
• Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud, og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 1. december 2022, pkt. 126:

Indstillingen blev bragt til afstemning:

For indstillingens model 1 stemte Jesper Wittenburg (A), Anne-Lise Kuhre (A).

For indstillingens model 2 stemte Anne Sofie Uhrskov (V), Maibritt Møller Nielsen (D).

Da der er stemmelighed falder sagen. Anne Sofie Uhrskov (V) begærer sagen til behandling i Byrådet.

Fraværende:

Therese Hejnfelt (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. december 2022, pkt. 336:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning fra Byrådet, 21. december 2022, pkt. 252:

Som følge af nye oplysninger i sagen, sendes sagen retur til fornyet behandling i Social og sundhed.

Beslutning

Afvist idet udvalget beslutter, at der over for Økonomiudvalg og Byråd skal ske en anbefaling af

”Hjemtagelse af den sociale stofbehandling og en udlicitering af alkoholbehandling og substitutionsbehandling”

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Supplerende bilag til mødet i Social og Sundhed den 19. januar 2023

På udvalgets møde blev fremlagt yderligere to supplerende modeller. Modellerne fremgår af bilag 9. Det er model 3A Social og Sundhed anbefaler.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Social og Sundhed den 19. januar 2023

Affødt af drøftelserne i udvalg og byråd er det aftalt med formandskabet i Social og sundhed at beskrive en supplerende model, der kan styrke koordineringen mellem den kommunale sociale indsats og indsatsen fra en eventuelt kommende leverandør. Modellen er beskrevet i et tillægsnotat, der er vedlagt som bilag 8.

Baggrund

Frederikssund Kommunes kontrakt med den private leverandør af misbrugsbehandling, Novavi, udløber september 2023. Social- og sundhedsudvalget drøftede derfor indledningsvist på mødet d. 8. september hvordan misbrugsbehandlingen skal leveres. Udvalget ønskede på denne baggrund en ny sag, der belyser, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med især de unge. Samtidig ønskede udvalget et mere konkret bud på, hvordan misbrugsbehandlingen kan leveres enten af en privat leverandør via et udbud eller ved hel eller delvis hjemtagelse, så behandlingen leveres af en kommunal enhed.

Sagen her skitserer derfor først udfordringsbilledet på misbrugsområdet i Frederikssund Kommune særligt ift. de unge. Derefter udfoldes de tre modeller inklusive administrationens anbefalinger.

Vi har en særlig udfordring med de unge i misbrug

Frederikssund Kommune har i lighed med andre kommuner en særlig udfordring i at få de unge under 30 år med et alkohol- og/eller stofmisbrug ind ad døren til ambulant misbrugsbehandling og fastholde dem i behandlingen. Det er et problem for de unge mennesker i kommunen, der ikke får den rette hjælp i rette tid. Samtidig er det et økonomisk problem for kommunen, da forebyggelse og tidlig indsats er mindre ressourcekrævende end efterfølgende og gentagne behandlingsforløb. Se bilag 1 og 2 for udviklingen i udgifter til misbrugsbehandling i Frederikssund Kommune.

Der er behov for en helhedsorienteret indsats

De unge såvel som de ældre misbrugere har ofte andre problematikker end misbrug, eksempelvis psykiske lidelser, kriminalitet, arbejdsløshed, manglende uddannelse samt øvrige sociale problemer (se tilsendt bilag 3 med eksempler på borgere i misbrugsbehandling). For at misbrugsbehandlingen kan have en effekt, er det derfor essentielt, at behandlingen ikke står alene, men at den er en del af en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Behovet for en helhedsorienteret indsats skal også ses i sammenhæng med en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats (HOI-loven), der træder i kraft 1. juli 2023 og bliver obligatorisk fra 1. juli 2025. HOI-loven har til formål at skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget liv og opnå en bedre livskvalitet.

På denne baggrund er spørgsmålet, hvordan misbrugsbehandlingen fremadrettet skal leveres, så der sikres en mere helhedsorienteret indsats og så tilbuddet i højere grad målrettes de unge. Der er overordnet tre modeller, der foldes ud i de følgende afsnit:

Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere.

Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud.

Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud, og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages.

Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere

Den ene model er at hjemtage misbrugsbehandlingen og etablere et ”Frederikssund Rusmiddelcenter”. Misbrugsbehandlingen tilrettelægges, så det i store træk indeholder et tilsvarende behandlingstilbud for borgere over 30 år ift. det, der i dag leveres hos Novavi. Herudover kan tilbuddet målrettes de unge under 30 år ved eksempelvis:

• At gøre tilbuddet tilgængeligt for de unge og tænke det ind, der hvor de unge færdes (Campus etc.). Eksempelvis ved at etablere et udgående team i samarbejde med forebyggelsesindsatsen, SSP og uddannelsesinstitutionerne. Der kan etableres et fysisk kontormiljø for 1-2 udgående medarbejdere hos Ungekontakten et par dage om ugen.
• At der etableres et ”Ung-til-ung” tilbud, der afvikles af frivillige unge, der selv er kommet ud af et misbrug.
• At anvende behandlingsmetoder, der er særlig evidens for, fungerer for de unge.
• At der kan tildeles mentorstøtte eller socialpædagogisk støtte parallelt med misbrugsbehandling, så den unge motiveres og fastholdes i behandlingen.
• At tilbuddet har socialrådgiver og socialpædagogisk kompetence.
• At der etableres dagbehandling sammen med ambulant behandling, så vi mere fleksibelt kan skrue op og ned for indsatsens intensitet (se bilag 4).
• At der laves et samlet budget for ambulant misbrugsbehandling, dag- og døgnbehandling (se bilag 4).

Hvis udvalget vælger at hjemtage misbrugsbehandlingen er første skridt at afholde et dialogmøde med de fagfolk, der i dag møder de unge under 30 år og har indsigt i behovet. Dvs. medarbejdere fra SSP-samarbejdet, Ungekontakten, familieafdelingen, forebyggelsesmedarbejdere, klubber og væresteder etc. På dialogmødet kvalificeres og justeres tilbuddets konkrete udformning, så det bliver så relevant som muligt for de unge.

Dimensionering

Et ”Frederikssund Rusmiddelcenter” vil forventeligt indeholde 8,5 årsværk, hvis misbrugsbehandlingen hjemtages for alle borgere (se bilag 5 for uddybende beskrivelse af tilbuddets dimensionering). Hertil kommer tre ugentlige psykiatertimer, som købes eksternt og som er en udvidelse af kompetencerne i indsatsen i forhold til det nuværende tilbud hos Novavi.

Årsværkene er følgende:

• 1 leder

• 5 misbrugskonsulenter

• 1 psykolog

• 1 sekretær

• 0,5 læge

Placering

Et Frederikssund Rusmiddelcenter skal placeres separat fra andre kommunale tilbud. Samtidig skal det være placeret tæt på offentlig transport og med handicapvenlig adgang, så det er tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

En screening af lokaler, der umiddelbart kan opfylde disse krav, har foreløbigt givet følgende muligheder:

1. Der frigives m2 på kommunale bygninger centralt i Frederikssund ved at rokere medarbejdere og afdelinger. Forventet etableringsudgift: 3-3,5 mio. kr.

2. Tilbuddet etableres i den gamle forstanderbolig i Slangerup (Højager 18). Selve bygningen er en lille villa med gode rum til både kontorer og behandlingsrum. 300 meter fra busstop. Forventet etableringsudgift: 800.000 kr.

3. Tilbuddet etableres i et erhvervslejemål centralt i Frederikssund, eksempelvis i Novavi Frederikssunds nuværende lokaler på Kilde Alle. I så fald vil lokalerne være indrettet til formålet og ligger tæt på både S-tog og busstop. Forventet etableringsudgift: 100.000 kr. (det vil være højere, hvis der overtages et andet erhvervslejemål, der skal indrettes til formålet).

For alle tre muligheder skal der medtænkes en udgående enhed målrettet de unge under 30 år. Disse medarbejdere kan have kontorplads et par dage/ugen i Ungekontakten på Campus Frederikssund.

Se bilag 5 for uddybende beskrivelse af mulig placering og forventede etableringsomkostninger.

Budget

I bilag 5 er et foreløbigt forslag til årligt budget for Frederikssund Rusmiddelcenter skitseret med udgangspunkt i de 8,5 årsværk svarende til en lønsum på 5,3 mio. kr. Herudover er de forventede driftsudgifter estimeret til lidt under 1 mio. kr. På denne baggrund vil et foreløbigt estimat af et årligt budget for Frederikssund Rusmiddelcenter være 6,3 mio. kr. Det er inden for rammen af den nuværende fastprisaftale med Novavi.

Implementeringsplan for hjemtagelse

I bilag 6 fremgår forslag til overordnet implementeringsplan for hjemtagelse af misbrugsbehandlingen.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler denne model fordi:

• Netværket og samarbejdet mellem misbrugsbehandlingen og borgerens øvrige kontaktpunkter i kommunen styrkes. Der vil være større viden om, hvem man skal tage fat i og ved hvilke udfordringer.
• Når hjemtagelse af den ambulante misbrugsbehandling tænkes sammen med dag- og døgntilbud er der en positiv business case, hvor kommunen også langt mere fleksibelt vil kunne tilrettelægge misbrugsindsatsen helhedsorienteret og med udgangspunkt i borgerens behov (se bilag 3).
• Misbrugsbehandlingens metoder, indhold og arbejdsgange vil langt mere fleksibelt end i dag kunne tilpasses udviklingen inden for forskellige rusmidler, hvor der konstant dukker nye op.
• Samtidig vil misbrugsbehandlingen kunne samtænkes med og skabe synergi ift. forebyggelsesindsatsen, eksempelvis i from af en fælles forebyggelses- og rådgivningsenhed, der er til stede på de store uddannelsesinstitutioner.

Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud

Den anden model er, at misbrugsbehandlingen sendes i udbud, og der på den baggrund vælges en ekstern leverandør til varetagelse af tilbuddet fra 1. oktober 2023. Ved et udbud får kommunen en uafhængig leverandør, der er specialiseret på området og som har specialiserede ressourcer til rådighed. En leverandør som Novavi har eksempelvis mere end 60 års erfaring med alkoholbehandling og er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling.

Der er ingen tvivl om, at Novavis tilbud i dag er velegnet og af høj kvalitet for især borgere over 30 år, der ikke har andre problematikker end misbrug og dermed ingen kontakter med kommunen. I forhold til at gøre tilbuddet mere helhedsorienteret og mere målrettet de unge kan dette beskrives i kravsspecifikationen til udbuddet. Her har kommunen mulighed for at præcisere krav og forventninger til tilbuddet. Langt hen ad vejen vil man derfor kunne stille krav til ekstern leverandør om at levere de elementer, der er skitseret i det kommunale tilbud ovenfor. Dvs. eksempelvis krav til:

• Udformningen af de fysiske rammer, så en del af tilbuddet indeholder et ungemiljø. Eventuelt to døre ind ad tilbuddet – én for unge og én for ældre.

• At tilbuddet skal være tilgængeligt eller tænkes ind, der hvor de unge færdes (fx Campus). Eventuelt via et udgående team og i samarbejde med kommunens forebyggelsesindsats/SSP/Uddannelsesinstitutioner.

• At der anvendes behandlingsmetoder, der dokumenteret virker for de unge.

• At tilbuddet indeholder socialrådgiver kompetence og psykiater et antal timer/ugen.

• Forpligtende aftaler om samarbejde om borgerne med afdelinger i kommunen hvor relevant.

Herudover bør der stilles krav til leverandøren om indrapportering af data til misbrugsdatabasen (Danmarks Statistik). I dag modtager kommunen statistik fra Novavi på hvor mange borgere, der bliver færdigbehandlede. Det vil sige hvor mange borgere, der når de mål, som de indledningsvist definerede for forløbet. Denne andel siger dermed ikke noget om, hvor mange borgere, der efter endt behandling var stoffri eller har fået reduceret sit misbrug. At Novavi ikke opgør dette i dag forklarer også hvorfor data fra Danmarks Statistik for Frederikssund Kommune baserer sig på et meget lille antal borgere.

Som supplement til kravene til leverandøren bør der også udformes interne retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter kommunens samarbejde med leverandøren og en løbende intern kvalitetssikring og -udvikling. Der kan også arbejdes med at etablere understøttende, kommunale indsatser, eksempelvis en sideløbende socialpædagogisk indsats for unge under 30 med psykiske lidelser, der har til formål at støtte op om og fastholde den unge i behandlingen.

Økonomi i forbindelse med udbud

Økonomien ved et nyt udbud forventes at være på niveau med i dag, afhængig af hvilke og hvor mange supplerende krav, der stilles til leverandøren. Rammen til Novavi er i dag på 6,4 mio. kr./året ekskl. moms (2021-tal) (se bilag 2).

Herudover kan det give mening, at leverandøren aflønnes ud fra faktisk aktivitet frem for via en fastprisaftale som i dag (se bilag 4).

Tidsplan for udbud

I bilag 7 fremgår foreslået tidsplan for udbudsprocessen. Heraf fremgår det, at processen med et nyt udbud skal igangsættes hurtigst muligt for at sikre, at en eventuelt ny leverandør kan nå at være i drift pr. 1. oktober 2023.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ikke denne model, fordi:

• Det er uvist, om der kan findes en leverandør, der kan levere på de skitserede krav og særligt inden for den nuværende ramme.
• Krav til leverandøren fastsættes for en 4-årig periode. Det giver en manglende fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse samarbejde, arbejdsgange, metoder og indsatser løbende.

Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages

I den tredje model hjemtages misbrugsbehandlingen for borgere under 30 år. Indholdet i tilbuddet for borgere under 30 år vil være som skitseret i model 1 og de skitserede muligheder for placering af tilbuddet vil være de samme.

Hjemtages kun borgere under 30 år vil der ift. model 1 være tale om et betydeligt mindre tilbud. Borgere under 30 år udgør knap 30%. Nedskaleres personalebehovet tilsvarende vil det skønsmæssigt se således ud:

• 0,3 leder
• 1,5 misbrugskonsulent
• 0,3 psykolog
• 0,3 sekretær
• 0,15 læge (5,5 timer/ugen)

Hertil tilkøbes 1 ugentlig psykiatertime.

For borgere over 30 år vil behandlingen leveres af en ekstern leverandør via et nyt udbud. Af de under model 2 oplistede krav til en ekstern leverandør vil følgende være relevante for borgere over 30 år:

• At tilbuddet indeholder socialrådgiver kompetence og psykiater et antal timer/ugen.

• Forpligtende aftaler om samarbejde om borgerne med afdelinger i kommunen hvor relevant.

Som skitseret i model 2 vil det også være relevant at stille krav om indberetning af data til misbrugsdatabasen og at der udarbejdes interne retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter kommunens samarbejde med leverandøren.

Borgere over 30 år udgør forventeligt 70% af det samlede antal borgere i misbrugsbehandling. Budgettet for et nyt udbud vil derfor være 70% af det nuværende budget, svarende til ca. 4,5 mio. kr./året ekskl. moms.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ikke denne model fordi:

• Det er usikkert, om det vil være muligt at rekruttere de skitserede faggrupper i deltidsstillinger, og om det vil være muligt at strikke et sammenhængende tilbud sammen for de unge under 30 år primært med deltidsressourcer.
• Det bliver for de unge under 30 år et for lille og sårbart tilbud til, at det giver mening. En opfølgning hos Ishøj Kommune, der tidligere har hjemtaget behandlingen kun for de unge, viser, at det var en for lille økonomi til at bygge et tilbud op med den nødvendige tværfaglige kompetence og til at kunne sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen. Ishøj Kommune har derfor nu hjemtaget behandlingen for alle borgere.
• Der skal anvendes administrative ressourcer til både udbud og leverandørstyring for borgere over 30 år og hjemtagelse og drift af internt tilbud for borgere under 30 år.

Inddragelse

Vurderes ikke relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet henviser til sit tidligere høringssvar og fastholder løsningen med udbud for alle borgere, således at opgaven kan blive varetaget af en specialiseret ekstern leverandør i lokalområdet (model 2).

Ved et udbud får kommunen en uafhængig leverandør, der er specialiseret på området og som har specialiserede ressourcer til rådighed.

I forhold til at gøre tilbuddet mere målrettet de unge, kan dette beskrives i kravsspecifikationen til udbuddet. Her har kommunen mulighed for at præcisere krav og forventninger til tilbuddet.

Hvis denne model vælges, kan der også arbejdes med at etablere understøttende, kommunale indsatser,

eksempelvis en sideløbende socialpædagogisk indsats for unge under 30 med psykiske lidelser, der har til formål at støtte op om og fastholde den unge i behandlingen.

Mht. placering af tilbuddet er det væsentligt, at tilbuddet etableres centralt i Frederikssund og ligger tæt på både S-tog og busstop, så placeringen ikke bliver en yderligere barriere for at opsøge hjælp til et misbrug.

Tidligere høringssvar:

Handicaprådet har noteret sig den særlige udfordring for unge i misbrug under 30 år, og er enige i at der er behov for en helhedsorienteret indsats, som både tackler evt. misbrug og andre samtidige udfordringer (psykiske, sociale mv.).

Handicaprådet har tidligere afgivet høringssvar ( SSU 8.9.2022, sag 96), hvor vi understregede det vigtige i, at den kommende løsning har den nødvendige faglighed og kvalitet – dvs. at der er tilknyttet specialiserede ressourcer som psykologer og psykiater med indgående kendskab til området. En sådan viden vil først skulle opbygges i kommunen, hvis området hjemtages (model 1). Derfor er vi skeptiske over for en sådan løsning og fastholder en løsning med udbud, således at opgaven kan blive varetaget af en specialiseret ekstern leverandør i lokalområdet (model 2).

Ved et udbud vil det desuden være muligt at stille krav til ekstern leverandør om at levere de elementer, der er skitseret i det kommunale tilbud (1).

Afslutningsvis bemærkes det, at den nuværende leverandør har mere end 60 års erfaring med alkoholbehandling og er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling og har vist gode resultater sammenlignet med nabokommunernes indsats.

Model 3 med delvis hjemtagelse af indsatsen for unge under 30 år kan ikke anbefales ud fra de beskrevne ulemper.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Frederikssunds Kommunes kontrakt med Novavi, privat leverandør af misbrugsbehandling, udløber til september 2023 og der skal træffet beslutning om udbud eller hjemtagelse af behandlingen.

Administrationen indstiller godkendelse af et af 3 forslag og anbefaler forslag 1:

1 - hjemtagelse af behandling til alle borgere

2 - udbud for alle borgere

3 - udbud for borgere over 30 år og hjemtagelse for unge under 30 år.

Seniorrådet noterer sig administrationens forslag om hjemtagelse for alle borgere med en frygt for, om det er muligt at rekrutterer kvalificeret personale – og beder udvalget om at tage dette med i betragtningerne.

Økonomi

Beslutning om ambulant misbrugsbehandling forventes at have bevillingsmæssige konsekvenser i 2023, idet den nuværende aftale med privat leverandør udløber til september 2023.

Efter udløb af den nuværende aftale med privat leverandør forventes model 1 med fuld hjemtagelse, at kunne afholdes driftsmæssigt inden for vedtaget budget for 2023. Dog vil der tilkomme etableringsudgifter, som anslås at være mellem 0,1 og 3,5 mio. kr. afhængig af lokale valg. Model 2 med fortsat udbud vil afhænge af det endelige udbudsresultat. Model 3 med delvis hjemtagelse må forventes at resultere i højere udgifter end model 1 og 2, da aktiviteten deles op på et kommunalt og et privat tilbud og resulterer i mindre volumen i det enkelte tilbud.

Under alle omstændigheder forudsættes merudgifter afholdt inden for eksisterende rammer.

Bilag

• Bilag 1 udgifter til misbrugsbehandling 2020-2022
• Bilag 2 Udgifter til Novavi
• Bilag 4 muligheder for optimering af den samlede økonomi for misbrugsbehandling
• Bilag 5 dimensionering og placering af kommunalt misbrugsbehandlingstilbud
• Bilag 6 Overordnet implementeringsplan for hjemtagelse af misbrugsbehandlingen
• Bilag 7 Tidsplan for nyt udbud af misbrugsbehandling
• Bilag 8 Tillægsnotat med supplerende model
• Bilag 9. Præsentation til SSU 19 januar misbrugsbehandling modeller

Resume

Byrådet besluttede den 2. marts 2022, at der under sundhedspolitikkens tema Mental sundhed skal udarbejdes en handleplan for forebyggelse af ensomhed og fremme af fællesskaber (jf. sag nr. 43). I denne sag forelægges første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber, som har fokus på at forebygge ensomhed og styrke borgenes mentale sundhed ved at fremme fællesskaber. Indholdet i handleplanen vedrører også andre fagudvalgs områder, hvorfor det foreslås, at handleplanen sendes i høring blandt disse udvalg, inden Social og sundhed forelægges handleplanen til endelig godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed at:

1. Godkende første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber med henblik på, at handleplanen drøftes i Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; samt Skole, klub og SFO.

Beslutning

Godkendt idet udkastet også sendes i høring i Job, erhverv og kultur.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken har fokus på tre temaer: 1) Mental sundhed; 2) Sundhedsfremme og forebyggelse; og 3) Det nære sundhedsvæsen. Politikken skal realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer.

Andelen af danskere med dårlig mental sundhed stiger, og især føler mange danskere sig ensomme. De nyeste tal fra 2021 viser, at én ud af ni borgere i Frederikssund Kommune på 16+ år føler sig ensom. Oplevelsen af at være ensom er ofte relateret til følelser af at være ulykkelig, stå alene, være ude af stand til at handle og savne nærvær med andre. Når borgere oplever at føle sig ensomme, kan det derfor gå ud over deres trivsel og livskvalitet, ligesom de har øget risiko for at udvikle en række sygdomme.

Administrationen har på baggrund af rammen for handleplanen (vedtaget af Social og sundhed den 31. marts 2022, sag nr. 36) udarbejdet vedlagte første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber.

Handleplanen sættes op grafisk som en plakat i A2-format, så den er let tilgængelig og synlig, hvor medarbejderne færdes. Handleplanen er således udarbejdet i et kort, visuelt og overskueligt format med en forside og en bagside. På forsiden findes formål og målsætninger, mens baggrund, fokusområder, indsatser og implementering fremgår af bagsiden. Derved er det nemt at få et overblik over indholdet i handleplanen. Handleplanen er den første handleplan under Sammen om sundhed, og med denne handleplan lægges der derfor op til et fælles koncept for alle handleplaner under Sammen om sundhed.

Handleplanens formål er at skabe en fælles retning for arbejdet med at give flere borgere mulighed for at blive en del af positive fællesskaber i de kommende år. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem kulturlivet, idrætslivet, patientforeninger m.fl. samt kommunens medarbejdere. Handleplanen gennemføres i perioden 2023-2024 og dækker alle aldersgrupper i kommunen. Det målbare mål med handleplanen er at nedbringe andelen af borgere, som føler sig ensomme, til syv procent. Det vil sige, at det har samme niveau som før Covid-19-pandemien. Det skal ske inden 2025, hvor næste regionale sundhedsprofil gennemføres. Der er således tale om et ambitiøst mål.

Handleplanen opererer med tre forskellige fokusområder: 1) forebygge ensomhed; 2) tidlig målrettet indsats mod ensomhed; og 3) støtte til ensomme. Den inddragende proces forud for udarbejdelsen af handleplanen har vist, at både borgere, foreninger og medarbejdere savner et bedre overblik over de mange aktiviteter og tilbud i kommunen, hvorfor handleplanen har fokus herpå.

Næste skridt: Bred involvering på tværs af kommunen

Kommunens medarbejdere vil de kommende to år arbejde med relevante indsatser i handleplanen, fx øge synligheden af eksisterende tilbud via kommunens hjemmeside, Facebook-side mv. Administrationen vil følge op med en evaluering. Medarbejderne vil blandt andet bringe handleplanen ind i de fora, som allerede drøfter muligheden for fællesskaber og forebyggelse af ensomhed blandt forskellige målgrupper. Det gælder fx Folkeoplysningsudvalget, idræts- og kulturlivet, de frivillige sociale foreninger, patientforeninger, aftenskoler, skole- og forældrebestyrelser og Seniorrådet. Der gives en status på gennemførsel af aktiviteter i handleplanen primo 2025. Målet evalueres i forbindelse med lancering af den næste regionale sundhedsprofil i 2025.

Behandlingsplan og lancering

Når Social og sundhed har godkendt handleplanen, vil den i februar 2023 blive fremlagt til drøftelse i Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; samt Skole, klub og SFO. Derefter godkender Social og sundhed handleplanen i marts 2023. Handleplanen vil blive lanceret i forbindelse med den ene af de tre FrederiksSund Dage, som handler om Flere i fællesskaber den 21. marts 2023.

Inddragelse

Der har undervejs været en bred inddragelse på tværs af kommunen for at indsamle input til handleplanen:

1. Kick-off for Sammen om sundhed, hvor borgere, medarbejdere og politikere gav input til blandt andet temaet Mental sundhed.

2. Workshop for medarbejdere og forskellige institutioner, blandt andet Musikskolen og Bibliotekerne, med drøftelse af udfordringer og mulige tiltag i forbindelse med fællesskaber.

3. Møder med en kirke, to brugerstyrede aktivitetscentre for seniorer og tre foreninger for at kvalificere idéer fra workshops. De tre foreninger er udvalgte foreninger, som har fokus på de målgrupper, som kan have sværere ved at finde fællesskaber.

Det samlede billede fra inddragelsesprocessen er, at Frederikssund Kommune har et rigt fritids-, kultur- og foreningsliv med mange muligheder for fællesskaber. Dog efterspørges mere synlighed og et bedre overblik over de eksisterende tilbud. Det gælder både blandt borgerne og blandt de medarbejdere, som i hverdagen møder borgere, der har brug for hjælp til at finde tilbuddene.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I forbindelse med Sundhedspolitikkens tema ”Mental Sundhed” har administrationen udarbejdet et forslag til handleplan for Flere i Fællesskaber.

Handleplanen har 3 fokusområder, der skal mindske antallet af ensomme. Medarbejderne vil blandt andet bringe handleplanen ind i relevante fora, det gælder fx Folkeoplysningsudvalget, idræts- og kulturlivet, de frivillige sociale foreninger, patientforeninger, aftenskoler, skole- og forældrebestyrelser og Seniorrådet.

Seniorrådet kan anbefale forslag til handleplanen.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet synes, at handleplanens fokus på at forebygge ensomhed og styrke

borgernes mentale sundhed ved at fremme fællesskaber er meget aktuel, da ensomhed er et stort problem - særligt udbredt blandt unge - hvilket er blevet yderligere forstærket under Corona-epidemien.

Strukturen og opsætningen er meget overskuelig – ligesom det er en god idé med et fælles koncept for alle handleplaner under Sammen om Sundhed.

Handicaprådet er meget tilfredse med, at der er sat målbare mål på handleplanen nemlig at nedbringe antallet af borgere, der er ensomme til 7%, som er niveauet før Corona-epidemien, fordi det derved er muligt at måle, om indsatsen kommer i mål og der kan følges op herpå.

Handicaprådet anser det for meget vigtigt at sætte tidligt ind med en opsporende og forebyggende indsats og er enig i de tre forskellige fokusområder: 1) forebygge ensomhed; 2) tidlig målrettet indsats mod ensomhed; og 3) støtte til ensomme.

Handicaprådet er ligeledes enig i at det er nødvendigt med mere synlighed og et bedre overblik over de eksisterende tilbud i Kommunen – herunder såvel de kommunale som de frivillige foreningers tilbud. Det er imidlertid vigtigt i den forbindelse særligt at være opmærksom på at kommunikere på de platforme, hvor de unge mennesker færdes (og ikke kun i Lokalavisen og på kommunens hjemmeside mv.)

Økonomi

Godkendelse af første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber til høring i andre udvalg har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forside til plakat med Handleplan for flere i fællesskaber
• Bagside til plakat med Handleplan for flere i fællesskaber

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 23 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 11 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - Januar", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Social og sundhed indeholder bilag 2 syv initiativer, hvoraf tre er implementeret, tre er delvis implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I denne sag orienteres udvalget om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Specifikt i forhold til Social og sundhed indeholder bilag 2 syv initiativer, hvoraf tre er implementeret, tre er delvis implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene løbende i 2023.

Seniorrådet har for nuværende ingen bemærkninger til den fremlagte status.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - januar (2)
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - januar

Resume

Taksterne på det specialiserede socialområde skal beregnes en gang årligt. I denne sag orienteres Social og sundhed om taksterne for 2023 i kommunens botilbud samt i AKU-centret.

Taksterne for 2023 stiger samlet med 0,2 procent udover pris- og lønfremskrivning. Dermed overholder Frederikssund Kommune ikke takstaftalen indgået i regi af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden og Region Hovedstaden, hvilket skal indberettes til KKR Hovedstaden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Taksterne på det specialiserede socialområde skal beregnes en gang årligt. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud.

Væsentlige takststigninger i flere botilbud

Administrationen har på den baggrund beregnet taksterne for 2023, hvor der ses en væsentlig stigning i forhold til 2022 i flere af tilbuddene. Dette gælder særligt Rosenfeldthusene, Linde Alle, Lunden og Møllehaven, der alle har takststigninger på mere end 11 procent.

Takststigningerne på Rosenfeldthusene og Lunden skyldes primært tilpasninger af personalenormeringerne med henblik på at øge kvaliteten i de to tilbud.

Rosenfeldthusene har i 2022 modtaget tilsynsbesøg fra Socialtilsynet. Det er Socialtilsynets samlede konklusion, at kvaliteten i tilbuddet er på et lavt niveau. Rosenfeldthusene har på den baggrund udarbejdet en handleplan med konkrete tiltag, der skal løfte kvaliteten for borgerne. Et af tiltagene i denne handleplan er øget personalenormering, hvilket har øget tilbuddets samlede udgifter, og dermed også medført en væsentlig takststigning.

I botilbuddet Lunden har borgernes behov ændret sig siden de blev visiteret til tilbuddet. Borgerne har generelt set fået et større støttebehov, hvilket kræver mere personale for at kunne imødekomme borgernes aktuelle støttebehov. Personalenormeringen i tilbuddet er således blevet øget, hvilket har øget tilbuddets samlede udgifter, og dermed også medført en væsentlig takststigning.

I botilbuddene Linde Alle og Møllehaven skyldes takststigningerne primært en efterregulering af underskud fra 2021, udgifter til serviceareal og stigende energipriser. Dette er alle faktorer, der har øget tilbuddenes samlede udgifter, og dermed også medført en væsentlig takststigning.

En oversigt over taksterne og den procentmæssige stigning i løbende priser er vedlagt sagen som bilag.

Takststigningerne medfører merudgifter på myndighedsbudgettet

Når taksterne stiger, så medfører det en stigning i udgifterne på myndighedsbudgettet i 2023. Takststigningen på Rosenfeldthusene betyder således en merudgift på myndighedsbudgettet på ca. 1,5 mio. kr., mens takststigningen på Lunden betyder en merudgift på ca. 1,3 mio. kr. På Linde Alle medfører takststigningen en stigning på myndighedsbudgettet på ca. 240 t.kr., mens stigningen på Møllehaven medfører en merudgift på ca. 190 t.kr.

Administrationen oplever generelt takststigninger i mange takstfinansierede tilbud for 2023. Administrationen modtager således i øjeblikket en del adviseringer om takststigninger for borgere i tilbud uden for kommunen. Administrationen følger takstudviklingen tæt.

Stigningerne betyder, at Frederikssund Kommune ikke kan overholde takstaftalen

Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har i Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2023-2024 indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud. Byrådet godkendte aftalen på deres møde den 30. november 2022 (sag 237).

Aftalen har siden 2019 lydt:

- At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen.

Takstaftalen måler udviklingen i forhold til ”udgifter per dag” frem for den faktiske takst, der opkræves af tilbuddene. Forskellen er, at der i udgifter per dag ikke indgår såkaldte beregnede omkostninger som tjenestemandspensioner samt forrentning og afskrivning af aktiver, som kommunen ikke har mulighed for at påvirke. Udviklingen i udgifter per dag er således forskellig fra den faktiske udvikling i taksterne, men giver et mere reelt billede af udviklingen i de omkostninger, kommunen har mulighed for at påvirke.

Hvis en kommune som et gennemsnit for kommunens tilbud fraviger aftalen, skal kommunen indrapportere forklaringer herpå til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, når der årligt følges op på takstudviklingen. Indrapporteringen foretages administrativt.

Udgifterne per dag i Frederikssund Kommunes takstbelagte tilbud er i gennemsnit steget med 0,2 procent udover pris- og lønfremskrivningen fra 2022 til 2023. På det specialiserede voksenområde er stigningerne isoleret set 2,9 pct., men opvejes i vid udstrækning af fald på de specialiserede tilbud på især skoleområdet.

Historisk set er udgifter per dag i Frederikssund Kommune faldet i forhold til pris- og lønfremskrivningen. Fra 2021 til 2022 er faldet på 2,1 procent og fra 2014 til 2022 er faldet på 4,8 procent.

Kommunerne i Hovedstadsregionen har derudover frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6,0 procent i takstberegningen. Overheadprocenten omfatter udgifter til centrale støttefunktioner på rådhuset, fx administration af løn og personale. Frederikssund Kommune anvender allerede i dag en overheadprocent på 6,0 procent i takstberegningen og lever dermed op til denne del af aftalen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Taksterne for 2023 stiger samlet med 0,2 procent udover pris- og lønfremskrivning. Dermed overholder Frederikssund Kommune ikke takstaftalen indgået i regi af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden og Region Hovedstaden, hvilket skal indberettes til KKR Hovedstaden. Taksterne er sammensat af det gennemsnitlige forbrug samt indtægter.

Seniorrådet tager taksterne til efterretning.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om taksterne på det specialiserede socialområde har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Takststigninger på egne såvel som eksterne tilbud forventes at lægge pres på budgettet under voksenhandicapområdet i 2023 og eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser til indgå i den løbende budgetopfølgning.

Bilag

• Takster på det specialiserede voksenområde 2023

Resume

Sagen giver en redegørelse for Frederikssund Kommunes anvendelse af Housing First-tilgangen i kommunens arbejde med borgere i hjemløshed. Vurderingen er, at Frederikssund Kommune i dag ikke 100% anvender Housing First-principperne, da der ikke er nok relevante boliger til rådighed, og da medarbejderressourcerne ikke muliggør en så intensiv støtteindsats, som Housing First tilsiger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Social og sundhed har bedt om en redegørelse for Frederikssund Kommunes anvendelse af Housing First-tilgangen i kommunens arbejde med borgere i hjemløshed. Sagen præsenterer først indholdet i Housing First-tilgangen. Herefter gives en kort status på Housing First i danske kommuner. Endelig gives en status på anvendelsen af Housing First i Frederikssund Kommune, herunder hvordan anvendelsen kan understøttes.

1. Hvad er Housing First?

Housing First er i dag en udbredt tilgang i arbejdet med borgere i hjemløshed i mange lande, og tilgangen har været anvendt i Danmark siden 2009, hvor den blev introduceret i forbindelse med Hjemløsestrategien (2009-2013). Flere undersøgelser har vist, at tilgangen effektivt bringer borgere ud af hjemløshed og hjælper dem til at fastholde deres nye bolig.

Housing First bruger boliger som et udgangspunkt snarere end et mål. I en Housing-First-indsats tilbydes der en bolig, før der ydes anden støtte. Derfor hedder det Housing First (”Bolig Først”). Housing First-indsatsen fokuserer på straks at gøre en borger i stand til at bo i sit eget hjem som udgangspunkt for, at der kan arbejdes med borgerens andre problemstillinger.

Otte kerneprincipper

Housing First-tilgangen bygger på otte kerneprincipper (se uddybende beskrivelse i bilag 1):

1. Boligen som en basal menneskeret
2. Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
3. En forpligtelse til at arbejde med borgeren, så længe de har behov
4. Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
5. Adskillelse af bolig og støttetilbud
6. Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
7. Recovery-orientering
8. Skadesreduktion

Kerneprincipperne beskriver tilsammen den praksis, der skal være til stede for at udføre en Housing First-baseret indsats.

Housing First anvender tre specialiserede støttemetoder

Udover at flytte borgeren i egen bolig indeholder Housing First-tilgangen en helhedsorienteret og fleksibel social og praktisk støtte, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Støtten gives som en udgående funktion, primært i borgernes eget hjem. Støtteintensiteten kan stige og falde afhængigt af borgerens behov.

Der anvendes tre evidensbaserede bostøttemetoder til at yde individuel, intensiv bostøtte i Housing First (se uddybende beskrivelse i bilag 1):

• Intensive case-management (ICM)
• Assertive Community Treatment-team (ACT-team)
• Critical Time Intervention (CTI)

Hvem er i målgruppen for Housing First?

Housing First er udviklet til borgere, der har betydelige behov for hjælp for at kunne komme ud af hjemløshed. Blandt de grupper, som Housing First-indsatser kan hjælpe, er borgere i hjemløshed med alvorlige psykiske lidelser eller problemer, borgere i hjemløshed med problematisk stof- og alkoholmisbrug og borgere med dårligt fysisk helbred, begrænsende sygdomme og handicap.

2. Hvad er status på implementering af Housing First i danske kommuner?

Siden Hjemløsestrategien har der været et kontinuerligt fokus på at udbrede Housing First-tilgangen i flere nationale initiativer på hjemløshedsområdet, senest med Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed (2018-2021).

Selvom brugen af Housing First i kommunerne er steget, anvendes tilgangen dog fortsat i begrænset omfang. Det fremgår af en rapport fra Socialstyrelsen fra 2021, der har foretaget en afdækning af praksis.

Kommunerne peger i rapporten på, hvilke barrierer, der er for en styrket brug af tilgangen. Kommunerne nævner her blandt andet disse forhold:

• Relevante boliger til rådighed.
• Samarbejde på tværs af relevante fagområder internt i kommunerne og på tværs af sektorer.
• Kendskab til Housing First-tilgangen som en virksom tilgang.
• Den politiske og ledelsesmæssige prioritering af Housing First-tilgangen i kommunerne og på nationalt niveau.
• Økonomisk incitament for anvendelsen af Housing First-tilgangen.

3. Hvad er status på anvendelsen af Housing First i Frederikssund Kommune?

I Frederikssund Kommune er hjemløseindsatsen forankret i Rådgivningshuset i Center for Job og Rådgivning. Rådgivningshuset er bekendt med Housing First-tilgangen, og anvender de grundlæggende principper i forbindelse med:

1. udskrivning af hjemløse borgere fra hospital i samarbejde med de sociale sygeplejersker, især i forbindelse med afrusning samt efter psykiatrisk eller medicinsk indlæggelse af hjemløse med sociale problemer.
2. jobcenterets henvendelser, der ofte har kontakt til hjemløse ved udbetaling af kontanthjælp. Her lægges en omfattende plan, hvor den sociale støtte indgår i indsatsen i samarbejde med Rådgivningshuset.
3. udskrivning af borgere fra herberg og krisecentre i samarbejde med socialrådgivere på stedet.

I forbindelse med anvisning af bolig iværksættes samtidig et eller flere af følgende støtteforløb afhængig af borgerens behov:

• ”§ 82-forebyggende støtteforløb” som skal opstarte skadesreducerende tiltag i form af vejledning ift. indflytning, økonomi, afklaring af sociale forhold samt eventuelt vejledning om misbrug, netværksdannelse og lignende.
• Under § 82 forebyggende forløb vurderes, hvorvidt borgeren skal overgå til et ”§85 støtte-kontaktpersons forløb”, dvs. en en-til-en støtte, hvor støttekontaktpersonen arbejder med de enkelte mål i samarbejde med borgeren.
• Hvis der er et rusmiddelforbrug/-misbrug, og borgeren er motiveret, iværksættes straks tilbud om misbrugsbehandling.
• Introduktion til kommunens værested Livskilden for netværksdannelse og som et alternativ til det miljø, som de fleste hjemløse borgere ønsker at komme væk fra.
• I samarbejde med Jobcenteret henvises til eksempelvis udredning, men også træningsforløb – som eksempelvis kommunens interne ”lær at tackle” kurser.
• Introduktion til kommunens idrætstilbud Vikingerne, da bevægelse og idræt ofte er vejen til netværksdannelse og en måde at øge livskvaliteten.

I tråd med de nationale erfaringer er vurderingen fra Rådgivningshuset, at Frederikssund Kommune i dag ikke 100% arbejder efter Housing First-principperne. Barriererne for en øget anvendelse er, at der ikke er nok relevante boliger til rådighed og at medarbejderressourcerne ikke fuldt ud muliggør, at kunne levere en så intensiv støtteindsats, som Housing First tilsiger.

Hvor mange er i målgruppen for Housing First i Frederikssund Kommune?

Den seneste nationale kortlægning af hjemløshed fra VIVE viser, at Frederikssund Kommune i 2022 havde 28 hjemløse. Det svarer til 0,6 borgere i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere. Frederikssund Kommune ligger dermed under landsgennemsnittet på 1,0 borgere i hjemløshed pr. 1.000 borgere.

Af de 28 hjemløse vurderes ca. 15 at være i målgruppen for en indsats baseret på Housing First-principperne.

Hvordan kan anvendelsen af Housing First understøttes i Frederikssund Kommune?

Som skitseret ovenfor er antallet af relevante boliger til rådighed en udfordring i dag for anvendelsen af Housing First. Det gælder i Frederikssund Kommune såvel som i mange andre kommuner.

Ifølge de nationale erfaringer med udbredelse af Housing First kan det være god praksis at benytte anvisningsretten, dvs. den kommunale boliganvisning, systematisk og målrettet til målgruppen. Som det fremgår af bilag 2 er der i perioden 2018-2022 sket et markant fald i antallet af boliger til anvisning fra boligselskaberne i Frederikssund Kommune fra 92 boliger i 2018 til 48 boliger i 2022 pr. 22. december.

Boligselskaberne forklarer det med et generelt fald i antal fraflytninger, som dels tilskrives Covid-19 og dels tilskrives færre og færre billige boliger i Frederikssund kommune. Samtidig er det seneste års stigning i forbrugsudgifter samtidig en medvirkende årsag til, at der nu skal være en højere betalingsevne på de samlede boligmæssige udgifter inklusive forbrug.

Hvis der, som i Frederikssund, er stor efterspørgsel på boliger til anvisning og dermed lange ventetider, kan kommunen ifølge VIVE og Rambøll i stedet støtte borgeren med at skrive sig op hos almene boligorganisationer eller søge bolig gennem privat udlejning.

En supplerende mulighed er, at udvide antallet af relevante boliger ved at kommunen søger tilskud fra fonden for blandede byer, der har etableret en pulje, der omhandler midlertidigt tilskud til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne. Tilskuddet er specifikt møntet på hjemløse. Puljen er lukket for ansøgninger pt., men der kommer eventuelt en ansøgningsrunde i februar/marts 2023 (Pulje til midlertidigt tilskud til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne (bpst.dk)).

Den anden barriere for en styrket anvendelse af Housing First er begrænsede ressourcer på området. Det vil kræve en højere prioritering af Housing First-tilgangen ved enten en omrokering af ressourcer eller tilføjelse af ressourcer til området.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant

Høringssvar fra Seniorrådet:

Social og Sundhed har bedt om en redegørelse for anvendelse af Housing First i Frederikssund.

Housing First bygger på en teori om, at det at have en bolig er en basal menneskeret, samt en forpligtigelse til at hjælpe borgerne.

I Frederikssund er der ikke boliger, så man kan anvende Housing First i Frederikssund. Der er 28 hjemløse og ca. 15 i målgruppen. Så vidt man kan forstå er ingen i Frederikssund blevet hjulpet efter metoden.

Seniorrådet er ærgerlige over, at vi ikke har kunnet gøre noget for de svageste i Kommunen.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning og har noteret sig, at en væsentlig barriere for en øget anvendelse af metoden i Frederikssund er, at der ikke er nok relevante boliger til rådighed.

Efter Handicaprådets opfattelse er en bolig det første afgørende skridt ud af hjemløshed, og derfor skal samtlige hjemløse borgere tilbydes en fast bolig, der er til at betale. Derefter kan man tage fat på en målrettet indsats som for eksempel psykologhjælp, misbrugsbehandling eller anden social støtte.

Handicaprådet har noteret sig, at der er en særlig problematik omkring økonomi for målgruppen af psykisk sårbare i forhold til, at boligerne er for dyre i forhold til de unges ydelse (uddannelseshjælp). Handicaprådet har svært ved at se, at indsatsen i disse tilfælde er tilstrækkelig, da opskrivning på boliglisten i sig selv jo IKKE løser udfordringen med dyre boliger.

Handicaprådet anbefaler derfor at udvide antallet af relevante boliger ved at kommunen søger tilskud fra fonden for blandede byer.

Økonomi

Orientering om anvendelsen af Housing First i Frederikssund Kommune har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Uddybende beskrivelser af Housing First-tilgangen
• Bilag 2 Udvikling i antal boliger til anvisning

Beslutning

Orientering givet.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• KL afholder sundhedskonference d. 12. april i Odense under titlen "Nye veje til sundhed". Ønsker udvalgets medlemmer at blive tilmeldt, kan det ske ved at skrive til Linda Strøbæk på llstr@frederikssund.dk. Programmet for konferencen er vedlagt.

Meddelelser:

• Referat fra KLU-møde d.08.12.22 er vedlagt til orientering.
• Orientering om MEDUSA samarbejdet.

Bilag

• Program KL's Sundhedskonference
• Endelig tilsynsrapport Klintegården 2022
• Referat KLU december 22
• Endelig tilsynsrapport Højagergaard 2022

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskiftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.