Børn, familier og forebyggelses møde den 16. august 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

I budgetaftalen 2022 blev det besluttet, at der skal laves en strategi for tidlig forebyggende indsats for børn og unge. Formålet med strategien er at skabe et fælles grundlag for den tidlige forebyggende indsats i kommunen, for derigennem at styrke trivsel og sundhed blandt kommunens børn og unge. Strategien "Fælles tilgang – fælles ansvar" er nu klar til godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende strategien for tidlig forebyggende indsats.

Beslutning

Anbefales, i det udvalgets forslag til mindre tilretninger indarbejdes i endeligt forslag til strategi, som også vedhæftes sagen til Økonomiudvalg og Byråd.

Sagsfremstilling

En væsentlig del af kommunens Børne- og Ungepolitik er at styrke det tidlige, forebyggende arbejde. Tidlig forebyggende indsats blev med budgetaftalen for 2022 prioriteret som et særligt indsatsområde. Strategien for tidlig forebyggende indsats, ”Fælles tilgang – fælles ansvar”, skal sætte retning for alle ledere og medarbejdere, der arbejder med børn og unge på 0 til 18 år. Formålet med strategien er at sikre, at alle ved, hvordan de kan sætte tidligt ind med helhedsorienterede, koordinerede og virksomme indsatser, før problemer vokser sig store

Strategien blev forelagt Børn, familier og forebyggelse til godkendelse den 7. juni 2023, sag nr. 57. Det blev i mødet besluttet, at strategien skulle skrives igennem igen for at styrke læsevenligheden og forståelsen af teksten. Det blev også besluttet, at sagen kommer til fornyet politisk behandling efter sommerferien.

På baggrund af udvalgets beslutning på mødet i juni, er strategien blevet skrevet igennem. Strategien vedhæftes (Bilag 1). Et antal pædagoger og pædagogiske assistenter i børnehuse og SFO, lærere, sundhedsplejersker og en forebyggelseskonsulent har læst strategien. Medarbejderne melder tilbage, at de generelt godt kunne forstå teksten. Der var enkelte ord og sætninger, som blev oplevet vanskeligere at forstå. Medarbejdernes kommentarer fremgår af Bilag 2.

Samlet har medarbejdernes kommentarer givet anledning til at sætninger er blevet skrevet om, og at nogle ord er blevet erstattet af andre. Strategiens formål er fortsat at skabe et fælles grundlag og fælles faglig retning og består fortsat af tre spor – ”Værdisæt for tidlig forebyggende indsats”, ”Fælles tilgang, fælles ansvar” samt ”Vejviser for tidlig forebyggende indsats”.

Resultat af gennemskrivningen

• Den strategitekst der fremlagtes Børn, familier og forebyggelse den 7. juni 2023 (sag nr. 57) havde lixtallet 50. Dette svarer til sværhedsgraden ”Svær”.
• Den gennemskrevne strategi, der nu forelægges Børn, familier og forebyggelse, har lixtallet 43. Dette svarer til sværhedsgraden ”Middel”.

Følgende lixtalsberegner er blevet brugt: www.tekstr.dk/app.

Administrationen indstiller derfor, at strategien godkendes.

Næste skridt

Efter mødet i BFF den 16. august 2023, hvor denne sag behandles, vil Økonomiudvalget og Byrådet forelægges en ny sag med henblik på godkendelse af strategien. I sagen der fremlægges Økonomiudvalget og Byrådet i august 2023, vil administrationen redegøre for den hidtidige proces vedrørende strategien for tidlig forebyggende indsats. Realisering af strategien fortsætter ifølge implementeringsplanen som blev besluttet i Børn, familie og forebyggelse den 7. juni 2023 (se sag nr. 57). Børn, familier og forebyggelse orienteres om mål og succeskriterier for implementeringsfasen i september måned, og der er planlagt en temadrøftelse i Byrådet i løbet af efteråret 2023.

Inddragelse

Medarbejdere og ledere har været inddraget i tilblivelsen af strategiens indhold. Strategien har været i høring hos høringsberettigede parter på 0 til 18-års området (se sag nr. 57 på mødet den 7. juni 2023 i BFF). Medarbejdere har også hjulpet med at læse strategien igennem, med henblik på at styrke læsevenligheden.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Strategipublikation 10.08.2023 - til BFF, ØU og BY i august 2023
• Kommentarer fra medarbejdere - 3. juli 2023

Resume

Social- og Boligstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor styrelsen vurderer, at der er behov for øget fokus på, om der er tilstrækkelige og de rigtige tilbud til en målgruppe. Det sker ved at udsende Centrale Udmeldinger på målgrupper. Styrelsen udsendte i september 2022 Centrale Udmeldinger på hhv. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab og punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

Kommunerne i KKR Hovedstaden har udarbejdet en fælles afrapportering, som jf. bekendtgørelsen om Rammeaftaler skal behandles i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Afrapporteringerne på de Centrale Udmeldinger godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Boligstyrelsen er ansvarlig for at følge udviklingen i tilbud til målgrupperne på det mest specialiserede socialområde. Herunder særligt hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til målgrupper udvalgt af Social- og Boligstyrelsen ikke eksisterer (link til udvalgte målgrupper).

En af tilgangene er, at styrelsen kan udsende Centrale Udmeldinger om målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

I september 2022 udsendte styrelsen Centrale Udmeldinger på hhv. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab og punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Som led heri bedes kommunerne forholde sig til og rapportere, hvordan de ser på rammer og muligheder for den konkrete målgruppe.

Kommunerne i KKR Hovedstaden har lavet fælles afrapporteringer, hvor alle kommuner administrativt har kunnet bidrage og kommentere på de endelige afrapporteringer. Afrapporteringerne behandles i de 29 kommuner i hovedstadsregionen. De øvrige fire KKR’ laver tilsvarende afrapporteringer. Vurderer styrelsen, at kommunernes afrapporteringer ikke er tilstrækkeligt faglige, kan det føre til fornyet behandling af de Centrale Udmeldinger eller undtagelsesvist et kommunalt driftspålæg.

Indhold i afrapporteringen

I afrapporteringerne angives de områder, hvor indsatserne koordineres i dag, samt enkelte forslag til potentielle nye indsatser. Det drejer sig indsatser, som ikke økonomisk belaster kommunerne.

Kommunerne understreger i afrapporteringerne, at målgrupperne er små, og flere kommuner har ikke været i kontakt med målgruppen i mange år. Det er derfor vurderingen, at det kræver en national indsats at sikre børnene/de unge i målgruppen en fyldestgørende udvikling.

Styrelsen efterspørger i de Centrale Udmeldinger kommunernes kommentarer til den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatserne ift. tegnsprog og punktskriftindsatser, og hertil angives i afrapporteringerne, at:

For en uddybning af ovenstående se:

Bilag 1. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (tegnsprogsindsatser)

Bilag 2. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (punktskriftindsatser)

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (tegnsprogsindsatser)
• Bilag 2. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (punktskriftindsatser)

Resume

Med denne sag orienteres Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og Forebyggelse parallelt om mødet 10. maj 2023 i Politisk sundhedsklynge Nord. Særligt fremhæves beslutningen om at implementere Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME) samt Koordineret Indsats på Tværs (KIT).

Orienteringen bliver desuden forelagt Byrådet, da der blev bevilliget klyngemidler til STIME.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På det første møde i Politisk sundhedsklynge Nord 23. september 2022 (se beskrivelsen af Politisk sundhedsklynge Nord nedenfor), blev det besluttet, at sundhedsklyngen fremadrettet skal sætte særlig fokus på to områder:

• børn og unges mentale mistrivsel, samt psykiske udfordringer hos (unge) voksne
• den ældre medicinske patient, ift. bl.a. at undgå unødige genindlæggelser og kronikerområdet

Byrådet har på mødet 1. marts 2023 (sag 34) bemyndiget borgmesteren til at disponere over de tildelte sundhedsklyngemidler i forhold til specifikke initiativer indenfor børn og unges mentale mistrivsel. Byrådet skal dog umiddelbart efter, der er udmøntet sundhedsmidler orienteres om, hvilke specifikke initiativer, sundhedsklyngemidlerne er anvendt til.

Der blev afholdt møde i Politisk sundhedsklynge Nord 10. maj 2023. Med denne sag orienteres Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse parallelt om mødet. Referatet er vedlagt.

Orienteringen bliver desuden forelagt Byrådet, da der blev bevilliget midler til et initiativ.

Den daværende regering indgik en bred politisk aftale om en sundhedsreform den 20. maj 2022. Som en del af denne sundhedsreform er der pr. 1. juli 2022 etableret politiske sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler. Frederikssund Kommune er en del af Politisk sundhedsklynge Nord, hvor regionsrådsformanden for Region Hovedstaden og borgmestre fra Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner deltager, samt repræsentanter fra Nordsjællands Hospital, regionens psykiatri, brugere samt almen praksis.

Den politiske sundhedsklynge understøttes af en faglig sundhedsklynge med administrative repræsentanter for ovennævnte aktører.

Sundsklyngen igangsatte tre initiativer vedrørende børn og unges mistrivsel

Politisk sundhedsklynge Nord igangsatte tre initiativer målrettet børn og unges mistrivsel:

A: STIME (styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed

STIME hjælper børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel uden behov for at komme i psykiatrien.

STIME har været et projekt mellem 7 kommuner samt den regionale børne– og ungdomspsykiatri i perioden 2018 – 2022. Frederikssund kommune har ikke deltaget under projektperioden. Indtil videre er der udviklet og implementeret fire nye lettere behandlingsforløb til børn og unge med udfordringer:

1. Når svære følelser fører til selvskade
2. Når tanker om krop og mad fylder for meget
3. Når bekymring og tristhed fylder for meget
4. Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring

Politisk sundhedsklynge Nord godkendte, at alle kommuner får finansiering til at påbegynde implementeringen. Kommunerne tildeles midler til deltagelse i to spor i STIME. Midlerne fra det sundhedspolitiske klyngesamarbejde tildeles til dækning af udgifter det første år med henblik på implementering og forankring, hvorefter den enkelte kommune selv tager stilling til finansiering af den videre drift derefter. Udgifterne svarer til ca. 0,5 mio. kr. pr. kommune.

Deadline for indmelding af spor var 15. juni. Administrationen har meldt ind til regionen, at Frederikssund Kommune ønsker at deltage i spor 3 og 4, da vi har vurderet, at vi har flest børn og unge i de målgrupper.

B: Koordineret Indsats på Tværs (KIT)

KIT sætter rammen for en praksis, hvor kommuner og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden arbejder tæt og smidigt sammen, når børn og unge med psykiske vanskeligheder har brug for en indsats fra både kommune og psykiatri. KIT understøtter sammenhængende og koordinerede udrednings- og behandlingsforløb, som gør familien tryg og giver barnet/den unges rettidig og relevant hjælp.

Politisk sundhedsklynge Nord godkendte, at Frederikssund, Helsingør og Hillerød Kommunes implementering af KIT (Koordineret indsats på tværs af sektorer) er en del af sundhedsklyngens fokus på mental mistrivsel hos børn og unge. Der er ikke tildelt klyngemidler til implementering af KIT, da det vurderes, at der ikke er direkte udgifter forbundet med implementeringen. KIT blev implementeret i Frederikssund i 2022, og udgiften afholdes indenfor rammen.

C: Klare kommunikationsveje

Politisk sundhedsklynge Nord godkendte, at de enkelte kommuner sammen med almen praksis og børne- og ungepsykiatrien drøfter, hvordan der kan findes en lokal model til at sikre klare kommunikationsveje om børn og unge i mistrivsel for at sikre tidlig opsporing og indsats. Det er repræsentanterne fra almen praksis, der i den faglige sundhedsklynge har gjort opmærksom på behovet.

Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), der er Frederikssund Kommunes lokale samarbejdsorgan med almen praksis, drøftede i december 2022 den forebyggende indsat for børn og unge. Her blev der blandt andet talt om kommunikationsvejene. Efterfølgende blev der lavet en oversigt over kontaktoplysninger og telefontider til åben rådgivning hos hhv. Familie og Rådgivning, PPR og Sundhedsplejen, der blev sendt til de praktiserende læger. Til orientering er der dagsordenssat en opfølgende drøftelse om kommunikationsvejene på KLU-mødet i december.

Psykiske udfordringer hos (unge) voksne og den ældre medicinske patient

I den faglige sundhedsklynge arbejdes der aktuelt også med de øvrige områder, som den politiske sundhedsklynge har besluttet, at der skal være fokus på i klyngen: psykiske udfordringer hos (unge) voksne og den ældre medicinske patient. Det forventes, at det på et senere tidspunkt udmønter sig i forslag til egentlige initiativer. Politisk sundhedsklynge Nord blev orienteret om status på arbejdet de to resterende områder på mødet, og blev blandt andet præsenteret for det fælles udfordringsbillede vedrørende indlæggelser og udskrivelser. Udfordringsbilledet viser blandt andet, at der er flere +80-årige i klynge Nord end i de øvrige klynger i regionen og at antallet af +85-årige forventes at stige med 83 procent frem mod 2030. Ligesom den viser, at antallet af forebyggelige hospitalsophold blandt +80-årige er højere i klyngen end i resten af landet. Dette gælder også forebyggelige hospitalsophold med forudgående kontakt til kommunen eller almen praksis før den forebyggelige indlæggelse. Situationen kalder på et øget samarbejde mellem hospital, kommuner og almen praksis – og et større kendskab til hinandens mulighedsrum. Der er nedsat en mindre arbejdsgruppe vedrørende det tværsektorielle samarbejde om indlæggelser og udskrivelser, der skal konkretisere udfordringsbilledet og komme med forslag til konkrete indsatser og løsninger.

Økonomi

Orientering om møde 10. maj 2023 i Politisk sundhedsklynge Nord har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er i 2023 afsat 380.000 kr. til sundhedsklynger og udgifterne forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer. Der er alene afsat midler til samarbejdet vedrørende sundhedsklynger i 2022 og 2023. Eventuel fortsat aktivitet i de omfattede initiativer vil således fra 2024 og frem skulle finansieres med ny bevilling.

Bilag

• Referat fra Politisk sundhedsklynge Nord den 10. maj 2023 - endelig

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende alle bestemmelser i serviceloven. I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2022 for det samlede sociale område steget med 14 procentpoint, til 48,4 procent, hvilket er knap 6 procentpoint over landsgennemsnittet. På børnehandicapområdet er antallet af behandlede sager i Ankestyrelsen halveret siden 2021. Omgørelsesprocent er på 59 procent, hvilket er 9 procentpoint over landsgennemsnittet.

Byrådet besluttede på møde 31. august 2022, at der skulle laves en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune. Der orienteres særskilt på nærværende udvalgsmøde om status på denne handleplan, som er gældende indtil december 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet. De tre områder er:

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2022 blev offentliggjort i juni 2023. De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: 2022 - Social- og Ældreministeriet (sm.dk)

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at resultatet af afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er således andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen, og betyder dermed om de, der klager, har ret i deres klage eller ret til at få genbehandlet deres sag.

En kommune kan have meget få sager til vurdering i Ankestyrelsen, men alligevel have en høj omgørelsesprocent. Hvis kommunen fx kun har én sag i Ankestyrelsen, som bliver hjemvist, så har kommunen en omgørelsesprocent på 100 %. (Se bilag for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten.) Det er med baggrund i dette forhold; at omgørelsesprocenten ofte omfatter meget få borgere, hvilket ikke fremgår tydeligt i offentliggørelsen, at udvalget for Børn, familie og forebyggelse og udvalget for Social og sundhed i april 2023 udarbejdede en fælles skrivelse til Social -, Bolig – og Ældreministeriet med en generel bekymring omkring Ankestyrelsens måde at udarbejde omgørelsesprocenten på. I brevet gør udvalgene ministeriet opmærksom på, at omgørelsesprocenten ikke giver et retvisende billede af, om der er udfordringer med den generelle retssikkerhed og sagsbehandling på handicapområderne i en kommune. Udvalgene opfordrede ministeriet til at ændre på grundlaget for omgørelsesprocenterne.

Ministeriet svarede i starten af maj på kommunens henvendelse. I svaret anerkendte Ministeriet Frederikssund Kommunes interesse for at sikre en høj standard for sagsbehandlingen på handicapområdet, men fastholdt, at danmarkskortet i sin nuværende udformning bidrager til at skabe dialog om kvalitet i indsatser, samt tvinger kommunerne til at vurdere, om der er brug for at forbedre sagsbehandlingskvaliteten (se bilag for begge skrivelser, både henvendelse og svar).

Det samlede sociale område

93 sager er behandlet i Ankestyrelsen på det samlede sociale område i Frederikssund kommune i 2022, hvilket er et fald fra 107 sager i 2021. Omgørelsesprocenten er i samme periode steget med 14 procentpoint til 48,4 %. På landsplan er omgørelsesprocenten steget med knap 5,8 procentpoint til 37,6 %

Børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2022 behandlet 17 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune. Det vil sige, at der i 2022 er klaget over 17 afgørelser til Ankestyrelsen, hvilket er et fald på 50 % fra 2021, hvor der blev klaget over 34 afgørelser.

De 17 behandlede afgørelser fordeler sig således:

• 7 afgørelser svarende til 41 % af de pågældende 17 afgørelser er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• 8 afgørelser svarende til 47 % af de pågældende 17 afgørelser er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 8 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse. Når en afgørelse hjemvises belyser kommunen afgørelsen yderligere og revurderer afgørelsen. I de sager, hvor kommunen fastholder den oprindelige afgørelse efter genvurderingen, fremsendes afgørelsen på ny til Ankestyrelsen.
• 2 afgørelser, svarende til 12 % af de pågældende 17 afgørelser, er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 17 afgørelser, hvoraf 10 afgørelser enten er blevet hjemvist eller ændret/ophævet. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 59 procent, hvilket er en stigning på 14 procentpoint fra 2021 til 2022. De 10 afgørelser vedrører samlet 8 familier. Der er kun klaget over afgørelser vedrørende §41 merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste §§ 42 og 43. Ankestyrelsen sender deres afgørelser til familierne og til kommunen, hvorefter rådgiver kontakter familien telefonisk, pr. mail eller brev eller via møde for at orientere om og lave aftaler om det videre forløb.

Det fortsatte arbejde med at sikre faglig og juridisk kvalitet i afgørelser

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Børnehandicapområdet anses generelt at være et komplekst område, hvor der træffes mange afgørelser, og hvor der generelt ses en større omgørelsesprocent end på det øvrige socialområde. Der har tidligere været gennemført et udviklingsforløb med bistand fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, Task Force, som har bidraget til en højere kvalitet i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde, herunder den juridiske kvalitet. Desuden er der med Byrådets beslutning af august 2022 om, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet, blevet arbejdet målrettet med yderligere tiltag for at styrke den faglige kvalitet i sagsarbejdet. Der orienteres særskilt om status på denne handleplan.

Det er medarbejderes og ledelsens oplevelse, at den løbende og systematiske faglige udvikling har stor betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette blandt andet fordi medarbejderne altid er opdaterede på nyeste lovgivning, samtidig med at der er etableret de nødvendige faglige rum til drøftelse af komplekse problemstillinger mv. En halvering i antallet af realitetsbehandlede afgørelser fra 2021 til 2022 vidner også om, at indsatsen med løbende faglig udvikling og tæt ledelsesmæssigt fokus gør en vigtig forskel.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag danmarkskortet 2022
• Henvendelse til Social-, Bolig – og Ældreministeriet
• Svar på henvendelse vedr Danmarkskortene fra Frederikssund kommune

Resume

Byrådet besluttede på møde 31. august 2022, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet for at styrke kvaliteten i kommunens sagsbehandling. Handleplanen er gældende i perioden oktober 2022 til december 2024. Med denne sag orienteres Byrådet om, hvilke tiltag, der er blevet iværksat i Center for Familie og Rådgivning for at styrke den faglige kvalitet og lovmedholdelighed i sagsarbejdet samt med hvilke foreløbige effekter.

Indstilling

Administration indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde af 31. august 2022, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet. Dette blev besluttet på baggrund af, at Folketinget i juni 2021 vedtog et lovforslag, der skærpede kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet. Ændringen betød, at byrådet skulle tage stilling til, hvorvidt der var behov for at udarbejde en særskilt handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Med denne sag gives Byrådet en orientering om udvalgte tiltag i den fokuserede handleplan, og hvilke effekter der kan ses som følge af de nye arbejdsgange og procedurer.

Udvalgte tiltag i handleplanen

Hurtigere behandling af nye sager

Arbejdsgange i forhold til ansøgningerne vedrørende §§ 41 og 42, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, er blevet revideret for at sikre, at nyankomne ansøgninger screenes inden for en uge efter, at ansøgningen er modtaget. På grund af sagspres er det dog ikke lykkedes at overholde samtlige frister, men der arbejdes fortsat på at forbedre screeningsprocessen, så der hurtigere kan træffes afgørelse. Medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at den nye sagsgang er en forbedring i forhold til tidligere procedurer.

Intern sparring

For at sikre medarbejdernes mulighed for kollegial sparring om sager med høj kompleksitet, er der blevet indført et ugentlig fagligt sparringsmøde, hvor også teamlederen deltager. Både medarbejdere og leder oplever dette tiltag som en stor forbedring af muligheden for at optimere sagsflow og kvalitetssikre proces og afgørelse. Hver uge er der sager, som drøftes på møderne.

Ekstern sparring

Handicapteamet får månedlig faglig sparring ved en ekstern konsulent med stor viden inden for handicapområdet og det juridiske grundlag. Dette tiltag har været i gang igennem en længere periode, og både medarbejdere og ledere udtrykker stor tilfreds for muligheden for løbende faglig udvikling.

Fokuseret kommunikation

Afdelingens brevskabeloner er blevet revideret for at sikre en tydelighed og korrekthed i kommunikation mellem kommunen og borgerne. Det drejer sig fx om formuleringer, hvor der bruges viden og læring fra de sager, der har været vurderet i Ankestyrelsen. Det er et fortsat udviklingsområde, som der også arbejdes med på andre områder i afdelingen for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til borgerne og deres sagsforløb.

Systematik omkring sager der skal genvurderes (hjemviste sager fra Ankestyrelsen)

Alle hjemviste sager gennemgås af teamleder før genvurderingen. Desuden er der indført en behandlingsfrist på max 12 uger, som lægger sig op ad den politisk fastsatte behandlingsfrist på ansøgninger. Siden tiltaget er iværksat, er tidsfristen overholdt i alle sager, på nær i en enkel sag.

Læring

For at sikre, at medarbejderne er opdaterede på nyeste viden på området, har medarbejderne fået mulighed for nemt at tilgå alle afgørelser og principafgørelser fra Ankestyrelsen. Desuden gennemgås alle afgørelser på ugentlig basis i teamet. Medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med denne mulighed for indblik i de juridiske praksisser, og for nemt at kunne orientere sig i tidligere afgørelse, for på den måde at kvalitetssikre sagsprocessen

Sagsgennemgang

Hver måned udvælges to sager i teamet, fra på to forskellige rådgivere. Disse sager gennemgås og drøftes med medarbejderen, der har sagen, en kollega og teamleder. Alle sager gennemgås desuden én gang årligt af teamlederen og drøftes herefter med pågældende medarbejder. På nogle områder opleves en markant forbedring fra tidligere år, fx ses en bedring i forhold til at sikre det lovmæssige krav om at udfærdige skriftlige afgørelser på §§ 41 og 42. Der opleves dog fortsat udfordringer i forhold til at kunne overholde 12 ugers sagsbehandlingsfristen for at træffe afgørelse i nye sager.

Samlet tegner der sig et billede af, at der arbejdes kontinuerligt og fokuseret med de mange forskellige tiltag i handleplanen, og at der ses flere positive effekter af det intensiverede fokus. Der er fortsat ekstra fokus på at overholde 12 ugers fristen på nye ansøgninger. Tiltagene følges fortsat tæt og justeres løbende.

Inddragelse

Medarbejderne i Myndighed, Center for Familie og Rådgivning, har været inddraget i udformningen af flere af tiltagene i den fokuserede handleplan. Medarbejderne har her trukket på deres erfaringer og dialoger med de borgere, som de samarbejder med. Medarbejderne høres desuden løbende om deres oplevelser og erfaringer med de nye procedurer og arbejdsgange, som også i høj grad beror på erfaringer fra borgersamarbejdet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag Handleplan for styrkelse af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet 3.7

Resume

Social og sundhed besluttede 11. august 2022 (sag nr. 75) at udarbejde et beslutningsoplæg til indførelse af røg- og nikotinfrihed på offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune. Initiativet er en del af indsatsen målrettet unge og tobak i forbindelse med kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Beslutningen forelægges parallelt i Unge, fritid og idræt (Røg- og nikotinfri idrætsanlæg) og Plan og teknik (Røg- og nikotinfri legepladser) på udvalgsmøderne i august 2023. Sagen forelægges parallelt til orientering i Børn, familier og forebyggelse og Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social og sundhed besluttede 11. august 2022 (sag nr. 75) at udarbejde et beslutningsoplæg til, hvordan der kan indføres røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune. Initiativet er en del af arbejdet med unge og tobak under kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Der forelægges derfor et beslutningsoplæg for Unge, fritid og idræt (Røg- og nikotinfri idrætsanlæg) og Plan og teknik (Røg- og nikotinfri legepladser) på udvalgsmøderne i august 2023. Sagen forelægges parallelt til orientering i Børn, familier og forebyggelse og Social og sundhed.

Frederikssund Kommune har siden 1. januar 2022 været en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor der arbejdes for, at ingen børn og unge ryger i 2030. I dag er der stadig alt for mange børn og unge i Danmark, som begynder at ryge, og derfor skal initiativerne i Røgfri Fremtid bidrage til, at rygning ikke bliver en normal del af børn og unges hverdag. I Frederikssund Kommune viste Ungeprofilundersøgelsen 2021/2022, at tre procent i 7.-9. klasse ryger dagligt eller ugentligt (850 elever deltog), mens det gælder knap otte procent af eleverne på Campus (554 elever deltog). Partnerskabet anbefaler derfor at skabe røgfri udearealer, hvor børn og unge færdes – også i fritiden. Denne anbefaling er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I Røgfri Fremtid sidestilles røgfri nikotinprodukter som snus, tyggetobak og Puff bars med traditionelle cigaretter. Det skyldes, at alle produkter med nikotin kan føre til stærk afhængighed, som det kan være svært at slippe af med igen, ligesom de har flere sundhedsskadelige konsekvenser. De røgfri miljøer bør derfor omfatte nikotinprodukter både med og uden røg.

De senere år er forbruget af røgfri nikotinprodukter blandt især børn og unge steget, og det er derfor vigtigt at fokusere også på disse produkter på steder, hvor børn og unge færdes. Det mindsker risikoen for, at børn og unge selv begynder at ryge eller bruge røgfri nikotinprodukter, når røg og nikotin ikke er synligt de steder, hvor de færdes. Samtidig beskyttes børn og unge mod passiv rygning.

En ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at over halvdelen af de danske kommuner har gjort legepladser, idrætsanlæg og andre udeområder røgfri. I Region Hovedstaden gælder det 23 ud af 29 kommuner. Flere af de kommuner, som har indført røgfri udeområder, har ladet forbuddet omfatte både rygning og brug af røgfri nikotinprodukter.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at kommunens offentlige legepladser og idrætsanlæg bliver røg- og nikotinfri. Kommunen har tre legepladser udenfor børnehuse og skoler (Kongshøjparken, Bløden og Ådalen) og ca. 35 idrætsanlæg. Legepladserne i børnehuse og skoler er allerede omfattet af lovgivningen om røgfrihed på matriklen, der også gælder udenfor åbningstiden.

Udfordringen i forhold til at sikre røg- og nikotinfri udearealer er, at det ikke er muligt at håndhæve og føre kontrol med alle offentlige legepladser og idrætsanlæg i kommunen. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at idrætsanlæggene og de foreninger, der bruger anlæggene, inddrages i forbindelse med implementering af et forbud. Indsatsen skal derfor baseres på en opfordring om at efterleve forbuddet og på at sikre opbakning blandt brugerne af arealerne. Derudover vil tydelig information kunne understøtte implementeringen.

Tilgangen i flere af de kommuner, som allerede har indført røg- og nikotinfrihed på flere eller alle idrætsarealer, har været at sende et klart signal om, at røg og nikotin ikke skal være en del af børn og unges hverdag, og at det skal ske via positive budskaber. Det er i disse kommuner ikke forventningen, at kommunens medarbejdere, foreninger eller andre skal agere ’politi’ for at håndhæve reglerne.

Kommunerne har gode erfaringer med at indgå dialog med bl.a. brugerstyrelser for idrætsanlæg og de foreninger, der bruger idrætsarealer. Både foreninger og anlæg har været positive overfor de nye regler, og de bakker op om at vise, at røg og nikotin ikke skal være synligt på områderne. Nogle af de kommuner, som har haft et forbud i længere tid, oplever færre cigaretskod og snusposer, mindre synlig røg ved indgangspartier og udearealer og forståelse blandt brugerne. Disse erfaringer bakkes op af en undersøgelse fra 2020, som viste, at 73 procent af danskerne foretrækker, at sports- og idrætsanlæg er røgfri.

Der er i dag ingen regler om rygning og brug af røgfri nikotinprodukter på kommunens offentlige idrætsanlæg og på de tre legepladser, som ikke ligger ved børnehus eller skole. Dog valgte Idrætsbyen i Frederikssund at indføre røgfrihed i forbindelse med, at Idrætsbyen blev taget i brug i sommeren 2020.

Idrætsbyen oplyser, at de ikke oplever brugere, som ryger indendørs. Det er derimod ikke fuldt afdækket, i hvilket omfang der foregår udendørs rygning på området. Idrætsbyen har dog ikke oplevet konkrete udfordringer med rygning udendørs.

Forslag til plan for indførelse af røg- og nikotinfrihed

Forbuddet om at indføre røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg vil gælde fra 1. januar 2024.

Frem til denne dato vil administrationen gå i dialog med relevante parter, herunder idrætsanlæggene og de foreninger, som bruger anlæggene. Dette skal ske for at sikre størst mulig opbakning til vedtagelsen. I dialogen vil der blive brugt materialer og erfaringer fra DGI. Derudover vil det være relevant at informere forældre i børnehuse og skoler om beslutningen, fx via Aula og forældremøder.

Derudover vil implementering af forbuddet blive understøttet med tydelig information. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at det sker ved at anvende positive budskaber i forbindelse med signalering, fx ”Velkommen til en røg- og nikotinfri legeplads” og ”Sammen holder vi hallen røg- og nikotinfri”. Implementeringen vil være baseret på erfaringer fra Idrætsbyen, andre kommuner og DGI, som har stor erfaring på området.

Inddragelse

Inddragelse sker frem mod ikrafttrædelse af beslutningen jf. ovenfor.

Økonomi

Beslutning om indførelse af røg- og nikotinfrihed på offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifter forudsættes afholdt inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Resume

Frederikssund Kommunen har deltaget i projekt Legende Læring – sammenhæng for de 4-9 årige.

Projektet er et samarbejde mellem KL og LEGO-Fonden og blev gennemført som et treårigt projekt i seks kommuner i 2020-2022.

Børn, familier og forebyggelse præsenteres hermed for Frederikssund Kommunes erfaringsopsamling vedrørende projekt Legende Læring.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orientering til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker en opfølgning i 3. kvartal 2024 på arbejdet med leg i dagtilbud jf. de pædagogiske lærerplaner.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet har været at styrke sammenhæng i overgange for de 4-9 årige børn gennem udvikling og anvendelse af tilgange, der involverer legende læring og samarbejde mellem børn, forældre og fagprofessionelle. Når fagprofessionelle arbejder med samme tilgang til læring i både skole og dagtilbud vil børn og deres forældre opleve en mere sammenhæng og genkendelighed i overgangen.

Fra Frederikssund Kommune var de deltagende børnehuse og skoler Krabbedam, Ørnesten, Jægerspris Skole og Ådalens Skole.

Projektet har haft fokus på den guidede leg, hvor den voksne træder ind og ud af børnenes leg for at vejlede og guide dem i legen og for at sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i legefællesskaber.

De deltagende pædagoger og lærere har gennemført et aktionslæringsforløb med undervisning og workshops, som har kvalificeret forskellige prøvehandlinger i skole, SFO og børnehus. Det har f.eks. været et makerprojekt, hvor eleverne skulle bygge en by, børn der skulle genopfinde velkendte lege og arrangementer, hvor forældre skulle deltage i legen.

Projektet har været præget af Covid-19, da der under restriktionerne ikke har været samme mulighed for samarbejde. Hverken på tværs af personalegruppen og børnegruppen - og særligt ikke i forhold til forældrene, som der har været meget begrænset mulighed for at mødes med i perioden.

Den lokale erfaringsopsamling fra projektet viser blandt andet, at deltagerne er blevet opmærksomme på legens betydning og potentiale og de forskellige former for leg, som kan bidrage til børns trivsel og læring. Projektet har vist et behov for at udvikle en systematik for sammenhænge og overgang fra dagtilbud til skole, eksempelvis ved at skabe genkendelighed i de lege, som børnene møder først i dagtilbuddet og siden i skolen.

Der har også vist sig et behov for at tale med forældre om legens betydning.

Projektet er nu afsluttet. De deltagende børnehuse og skoler har fået nye kompetencer, og der arbejdes videre med den legende læring. Der er uddannet lokale instruktører, som stadig efter behov afholder workshops om legende læring for lærere og pædagoger fra andre dagtilbud og skoler i Frederikssund Kommune.

Skolerne fortsætter med at koble tilgangen fra den legende læring på arbejdet med Makerværket. Legende læring og guidet leg bliver en del af arbejdet med læreplaner i dagtilbud fremadrettet.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Vedhæftets referatet:

• Projektbeskrivelse for projekt Legende Læring
• Dagsorden til dialogmøde med områdebestyrelser om budget 2024
• Fordeling af midlerne afsat til opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet 2023-2025

Sagsfremstilling

• Sager på vej 2023
• Opdateret bilagsmateriale, temadrøftelse 9. juni 2023
• Status på madordning i børnehusene
• Dialogmøde med områdebestyrelser om budget 2024
• Invitation til deltagelse i fejring af prøvehandlinger i børnehuse 31. oktober (formiddag)
• Mulige emner til udvalgets temadrøftelser 2. halvår 2023 (26. oktober og 16. november)
• Udmøntning af statslige midler til mere uddannet pædagogisk personale (opkvalificeringspuljen) 2023-25
• Orientering fra Region Hovedstaden om, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelse af PFAS i børnehusene i Frederikssund Kommune
• Understøttelse af ledernes arbejde med børnesyn som led i realisering af børne- og ungepolitik
• Barnets lov vedtaget i Folketinget 2. juni 2023 med ikrafttrædelsesdato 1. januar 2024

Bilag

• Understøttelse af ledernes arbejde med børnesyn som led i realiseringen af kommunens børne- og ungepolitik
• Børnesyn - Slidedeck (003).pdf
• Børnesynspakke - øvelse.pdf
• Sager på vej 2023_BFF_august
• Fordeling-af-midlerne-afsat-til-opkvalificeringspuljen-paa-dag-tilbudsomraadet-2023-2025
• Projektbeskrivelse Legende læring sammenhæng for 4-9-årige børn
• Dialogmøde mellem områdebestyrelser og Børn familier og forebyggelse

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.