Børn, familier og forebyggelses møde den 04. oktober 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven. I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne for 2024 har administrationen på baggrund af drøftelser i udvalget og sammen med Handicaprådet udarbejdet en kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen. I denne sag forelægges Børn, familier og forebyggelse udkast til kvalitetsstandarden med henblik på at sende denne i høring i forbindelse med høring af de øvrige kvalitetsstandarder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Godkende, at udkastet til kvalitetsstandarden sendes i høring med de øvrige kvalitetsstandarder for 2024.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven inden for Social og sundhed samt Omsorg og Ældres ressortområde. Kvalitetsstandarderne godkendes i Byrådet efter indstilling fra udvalget og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2023 blev godkendt i Byrådet 29. marts 2023 (sag 47).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser. Kvalitetsstandarderne har som udgangspunkt fire målgrupper og formål:

• Information om det kommunale serviceniveau inden for bestemte indsatser
• Politisk og økonomisk styringsværktøj for kommunalpolitikerne.
• Støttekatalog for kommunens medarbejderne i forhold til serviceniveau og udførelse af støtte
• Skabe gennemsigtighed i forhold til blandt andet rammer for kommunale indsatser med henblik på forventningsafstemning og dialog mellem borgere og kommunens medarbejdere

Kvalitetsstandarderne skal sikre, at det er tydeligt for både borgerne og for kommunens medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne inden for lovgivningens rammer har vedtaget i Frederikssund Kommune. Kvalitetsstandarderne bygger på forskellig lovgivning, men særligt serviceloven ligger til grund for mange af kvalitetsstandarderne. Konkret beskriver kvalitetsstandarderne hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at blive visiteret til en indsats i Frederikssund Kommune, ligesom de beskriver, hvad indsatsen indeholder, og hvad formålet med den er.

Kvalitetsstandarderne afspejler, hvilke ydelser og indsatser de politiske udvalg over en årrække har fundet mest relevante at fastsætte et tydeligt serviceniveau for. Samtidig med, at serviceniveauet skal være så tydeligt som muligt, lægges også vægt på, at enhver persons liv er forskelligt, og enhver afgørelse fra kommunens side skal derfor samtidig være konkret og individuel i forhold til borgerens behov og den enkeltes mål og muligheder.

En ny kvalitetsstandard for overgang fra ung til voksen

På møde den 1. juni 2023 (sag nr. 60) godkendte Social og sundhed en procesplan for revisionen af kvalitetsstandarderne. Her tilkendegav udvalget ønske om, at der efter drøftelser i udvalget og sammen med Handicaprådet skulle udarbejdes en kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen, målrettet unge, der modtager ydelser fra Center for Familie og Rådgivning, og som forventes at have brug for støtte efter det 18. år.

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet den efterspurgte kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen, som beskriver det kommunale serviceniveau i forbindelse med overgangen. Udkast til kvalitetsstandarden er vedlagt sagen som bilag.

Kvalitetsstandarden retter sig til borgere, der modtager hjælp og ydelser fra Center for Familie og Rådgivning, og er på vej til at blive 18 år, og til deres forældre. Målet er at sikre at borgeren og dennes familie får den nødvendige støtte og vejledning, så de oplever en god og sammenhængende overgang fra ung til voksen. Målet er også, at borgeren oplever at få den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

Når borgeren er fyldt 16 år, vil borgerens rådgiver i Center for Familie og Rådgivning og borgerens kommende rådgiver på voksenområdet sammen med borgeren og dennes forældre begynde at planlægge overgangen fra ung til voksen. Det betyder, at der skal tages beslutning om en eller flere af følgende forhold:

• Behov for hjælp og støtte som følge af dine udfordringer eller funktionsnedsættelse.
• Uddannelse.
• Arbejde og dine økonomiske forhold.
• Boligforhold.
• Sociale forhold.
• Eventuelt behov for værge.
• Andre forhold, der kan være relevante.

Kvalitetsstandarden forelægges som en del af det samlede katalog i forbindelse med førstebehandlingen af kvalitetsstandarder i Social og sundhed 28. september 2023 og forelægges til orientering i Unge, fritid og idræt 26. september. Godkender udvalget indstillingen, sendes kvalitetsstandarderne i høring fra 5.-30. oktober 2023 i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd. Kvalitetsstandarden godkendes i forbindelse med andenbehandlingen af det samlede katalog i Økonomiudvalget og Byrådet i december 2023.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Kvalitetsstandard for overgang fra ung til voksen

Resume

Svanholm Børnehus har 15. maj 2023 ansøgt om at udvide deres kapacitet af vuggestuepladser i en tidsbegrænset periode. Det fremgår af Dagtilbudslovens § 19, stk. 5 samt Frederikssund Kommunes godkendelseskriterier, at Byrådet skal godkende private dagtilbud, herunder ændringen af børnetallet. Børn, familier og forebyggelse skal med denne sag beslutte hvorvidt udvalget vil anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende Svanholm Børnehus’ ansøgning om kapacitetsudvidelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Beslutte at give dispensation til at Svanholm Børnehus kan udvide kapaciteten i vuggestuen i overensstemmelse med ansøgningen i en tidsbegrænset periode fra 26. oktober 2023 til og med 31. december 2024 for søskende.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 13. september 2023, pkt. 83:

Udsat til førstkommende møde, i det udvalget gerne vil have belyst økonomi samt søgning til børnehuset yderligere.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Svanholm Børnehus blev 14. februar 2021 godkendt som et selvejende privat dagtilbud i henhold til Dagtilbudslovens § 19, stk. 5. Børnehuset er på nuværende tidspunkt godkendt til 39 enheder. De er fordelt mellem syv børn i vuggestuealderen og 25 børn i børnehavealderen, svarende til 14 enheder i vuggestuealderen og 25 enheder i børnehavealderen.

Svanholm Børnehus ansøger om at udvide normeringen, således at børnehuset kan rumme 20 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. Svanholm Børnehus ønsker således at udvide deres kapacitet af vuggestuepladser fra syv til 14 pladser, svarende til 14 nye enheder i vuggestuen. Børnehuset ønsker samtidig at reducere antallet af børnehavepladser fra 25 til 20 børnehavepladser. Således vil Svanholm Børnehus rumme 48 enheder, herunder 20 enheder til børnehavebørn og 28 enheder til vuggestuebørn.

Børnehusets ledelse ønsker, at kapacitetsudvidelsen skal gælde for en periode på tre år og skal træde i kraft snarest muligt.

Begrundelse for opnormering

Svanholm Børnehus’ ledelse beskriver i ansøgningen af 15. maj 2023, at begrundelsen for at øge børnetallet er, at der er sket en stigning i efterspørgslen af pladser. Dette skyldes blandt andet familieforøgelse hos en del af de familier, der allerede har børn i Svanholm Børnehus. Det skyldes også nye tilflyttere til kollektivet, der efterspørger pladser i Svanholm Børnehus.

I ansøgningen står der beskrevet, at de fysiske omgivelser og det pædagogiske læringsmiljø er tilpasset det nye antal børn. Indretningen er fleksibel og børnegruppens behov, aktuelle legepræferencer og læreplanstemaer vil blive imødekommet.

Eksisterende kapacitet i Skibby og sammenhæng til budget 2024

Den konkrete ansøgning fra Svanholm Børnehus skal, ligesom ansøgninger fra andre private/selvejende børnehuse, ses i sammenhæng til den samlede kapacitet i kommunens eksisterende børnehuse. Dette fordi antallet af indskrevne børn i de private/selvejende børnehuse har effekt på antallet af indskrevne børn i de kommunale børnehuse, og dermed på driften af kommunens børnehuse. Der skal samlet set være en sammenhæng mellem kapacitet og behov i de enkelte områder, således at der ikke er flere børnehuse med så få børn, at det ikke økonomisk er muligt at opretholde minimumsnormeringer. Det hensyn skal vægtes, når der tages stilling til om private/selvejende dagtilbud kan udvide børnetallet ud over det de oprindeligt er godkendt til.

Konkret for Skibby, som Børnehuse Svanholm ligger i, er der samlet set en markant overkapacitet på dagtilbudsområdet. Altså er der væsentligt mere plads end der er børn i dagtilbudsalderen. Der forventes en stigning fra 322 børn i 2023 til 375 i 2032, hvorefter udviklingen stagnerer. Børn, familier og forebyggelse blev på møde 10. maj 2023 præsenteret for kapacitetsprognosen på dagtilbudsområdet. Prognosen, som er vedlagt i Bilag 1 viser, at hvis området inddeles i hhv. vuggestuepladser og børnehavepladser, så er der allerede nu og der vil være fremadrettet, overskydende børnehavepladser, men relativt stor mangel på kapacitet i vuggestuerne. I dag mangler der eksempelvis kapacitet til cirka 25 vuggestuepladser i Skibbyområdet. Det er på nuværende tidspunkt håndteret ved, at de eksisterende børnehuse i Skibbyområdet har udvidet kapaciteten i vuggestuerne for at imødekomme pasningsbehovet.

Herudover har Byrådet i forbindelse med budgetforliget for Budget 2024 adresseret behovet for at tilpasse kapaciteten på dagtilbudsområdet - også i Skibby. Det betyder konkret at der, som det første i 2024 som led i beslutningen tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet indledes et arbejde med at konvertere børnehavepladser til vuggestuepladser i området. Dette således at områdets kapacitet for så vidt angår fordelingen mellem vuggestue- og børnehavebørn, modsvarer det aktuelle kapacitetsbehov. Dernæst påbegyndes en tilpasning af den samlede kapacitet, således at der ikke er flere kvadratmeter bygning i anvendelse, end behovet tilskriver. Med budgetbeslutningen vil der i 2024 ske en tilpasning i Skibbyområdet således at der bliver 70 færre børnehavepladser mens der udvides med 30 vuggestueenheder.

Administrationen henleder også opmærksomheden på, at Børnehuset Kragebakken, som ligger tættest på Svanholm Børnehus, har kapacitet til 19 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 14 vuggestuebørn og 21 børnehavebørn i Børnehuset Kragebakken. Altså markant færre børn end den faktiske kapacitet.

Ansøgningen fra Svanholm Børnehus skal ses i sammenhæng til ovenstående. Idet Svanholm Børnehus ønsker at udvide kapacitet for vuggestuebørn i et område af kommunen, hvor der mangler vuggestuepladser her og nu, anbefaler administrationen, at der gives dispensation til at Svanholm Børnehus kan udvide kapaciteten som børnehuset beskriver i deres ansøgning. Men idet der samlet set er en overkapacitet i området og der i 2024 påbegyndes en tilpasning mellem vuggestuepladser og børnehavepladser så det faktiske behov modsvares, så anbefaler administrationen, at dispensationen gøres tidsbegrænset til maksimalt at gælde til udgangen af 2024, hvorefter børnetallet i Svanholm Børnehus samlet set skal lande på de oprindeligt godkendte 39 enheder i gennemsnit i 2025.

De børn der merindskrives som følge af dispensationen har naturligvis ret til at fortsætte deres dagtilbudsliv i Svanholm Børnehus, og børn skal således ikke udskrives af børnehuset som følge af tidsbegrænsningen i dispensationsbevillingen. Svanholm Børnehus vil med derfor med denne dispensation, i deres planlægning skulle sikre, at børnetallet i gennemsnit fra 2025 og frem ikke overstiger 39 enheder.

Derudover anbefaler administrationen, grundet den samlede overkapacitet i området, at dispensationen begrænses til at gælde søskende til børn der allerede er indskrevet i Svanholm Børnehus og går der på tidspunktet for optaget af den mindre søskende. Således skal dispensationen i høj grad skal ses som en måde at imødekomme det konkrete behov som Svanholm Børnehus adresserer, nemlig at flere familier grundet familieforøgelse har et ønske om at kunne have deres børn i samme dagtilbud.

Administrationen har undersøgt hvor de børn der i dag er indskrevet i Svanholm Børnehus er bosat. Analysen viser, at børnene bor spredt i det meste af Hornsherredet. Børnene i Svanholm Børnehus er således ikke kun bosat i Kollektivet Svanholm.

Idet der, som beskrevet ovenfor, er en samlet overkapacitet i området, vil det alt andet lige være en dyrere løsning for Frederikssund Kommune at Svanholm Børnehus eller andre private/selvejende institutioner i området øger deres kapacitet. Dette idet der i dag er en betydelig ledig kapacitet i kommunens eksisterende børnehuse, hvor anvendelsen af kvadratmeterne vil blive endnu mindre, hvis flere børn indskrives i private børnehuse i stedet for i de kommunale. I tabellen nedenfor ses bygningsudgiften pr. barn, hvis kapaciteten i de kommunale børnehuse var fuldt udnyttet i forhold til den faktiske bygningsudgift pr. barn i 2022 i de tre børnehuse i Skibby-området hvor kapacitetsudnyttelsen er dårligst. Jo flere børn der indskrives i de private/selvejende institutioner jo færre indskrives i de kommunale børnehuse og dermed jo dyrere bliver bygningsudgiften pr. barn.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

En dispensation til at Svanholm børnehus til og med 2024 kan optage op til 48 enheder kan medføre et lille merforbrug på rammen på dagtilbud, da det vil være billigere for Frederikssund Kommune hvis børnene fik plads i et kommunalt børnehus med i forvejen ledig kapacitet. Det vil dog ikke medføre et behov for at tilføre økonomi til området, idet det samlede børnetal for området fortsat modsvarer demografien. Finansieringen af det øgede børnetal i Svanholm findes indenfor eksisterende budgetramme på Dagtilbud ved en omfordeling af midler, således at der overføres øget budget til Svanholm fra midler tiltænkt de kommunale børnehuse.

Bilag

• Notat om dagtilbudsprognose 2023

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til udvalget derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.
2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, Administrationscenter Slangerup eller andre steder).
3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A) og Anna Poulsen (F)

Undlod at stemme: Therese Hejnfelt (C) og Charlotte Drue (SocialLiberale) undlod at stemme

Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Møderne afholdes dels på rådhuset, dels i børnehuse og andre relevante steder indenfor udvalgets område

Indstillingspunkt 3: Der bookes to dialogmøder med områdebestyrelserne, samt to temamøder (eftermiddag)

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2023.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2024 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2024

Resume

Strategien for tidlig forebyggende indsats, ”Fælles tilgang – fælles ansvar”, blev godkendt af Byrådet 30. august 2023. På mødet i Børn, familier og forebyggelse i juni blev det besluttet, at administrationen inden temadrøftelsen i Byrådet 25. oktober skulle fremlægge målsætninger for realiseringen af strategien. Med denne sag fremlægges disse målsætninger til drøftelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til at Børn, familier og forebyggelse at:

1. Drøfte målsætninger for realisering af strategien for tidlig forebyggende indsats.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

En væsentlig del af Frederikssund Kommunens Børne- og Ungepolitik er at styrke det tidlige, forebyggende arbejde. Strategien for tidlig forebyggende indsats ”Fælles tilgang – fælles ansvar” sætter retning for alle ledere og medarbejdere, der arbejder med børn og unge fra 0 til 18 år. Børn, familier og forebyggelse blev på mødet i juni 2023 orienteret om en plan for, hvordan strategien skal implementeres (se sag nr. 57). Implementeringsplanen vedhæftes (Bilag 1). Administrationen har nu udarbejdet forslag til målsætninger for de kommende års arbejde med at realisere strategien.

Introduktion til strategiens målsætninger

Administrationen tager i realiseringen af ”Fælles tilgang – fælles ansvar” udgangspunkt i organisationens parathed og kapacitet til at omlægge til en tidlig forebyggende indsats. Både forskning og erfaring indenfor området understøtter hypotesen om, at når strategien er succesfuldt implementeret i organisationen, kan det forebygge, at problemer vokser sig større, og at der på sigt opstår negative følgevirkninger for børn og unge. Dette nævnes både i Socialstyrelsens publikation ”Strategisk ramme og Faglig retning: Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner” (vedlagt som Bilag 2, se særligt s. 25-26) og i VIVE’s erfaringsopsamling ”Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området” (sammenfatning vedlagt som Bilag 3). Begge publikationer peger på, at følgende faktorer er vigtige i forbindelse med omlægningen til en tidlig forebyggende indsats:

• at kommunen har et fælles strategisk fokus
• at der er tale om en organisatorisk og helhedsorienteret omlægning
• at indsatserne er koordinerede på tværs af fagområder
• at indsatserne rummer kvalitet og
• at ledere og medarbejdere er i stand til at sætte tidligt ind og arbejde forebyggende i deres hverdag med børn og unge, for at på så vis forebygge at problemer vokser sig større.

Administrationen anbefaler derfor, at der både formuleres mål, der omhandler organisationens parathed og kapacitet, og mål, der omhandler børn, unge og familiers oplevelser af samarbejde og sammenhængende indsatser. Opfølgning på disse mål vil bidrage med viden om, hvordan strategien for tidlig forebyggende indsats fungerer for børn, unge og familier i Frederikssund Kommune. Samtidig vil vi følge udviklingen i forhold til børn og unges trivsel ud fra forskellige trivselsmålinger på landsplan og lokalt.

Målsætninger for realiseringen af strategien for tidlig forebyggende indsats

Administrationen anbefaler tre overordnede målsætninger for realiseringen af strategien. Til hver målsætning er der knyttet et antal indikatorer, der hjælper med at vise, i hvor høj grad målsætningerne opfyldes.

1. Ledere og medarbejdere på 0 til 18 års området arbejder tidligt forebyggende, med afsæt i strategien, sammen i et arbejdsfællesskab.

Når Administrationen erfaringsopsamler i løbet af efteråret 2024, vil vi se:

1.1 At majoriteten af lederne bruger strategien som afsæt i prioriteringer og indsatser ift. børn og unge.

1.2 At medarbejderne bruger strategien som afsæt i drøftelser og hverdagspraksis ift. børn og unge, sammen med ledere og kollegaer.

2. Ledere og medarbejdere handler hurtigt og relevant på tidlige tegn på mistrivsel.

Når Administrationen evaluerer i løbet af foråret 2025, vil vi se:

2.1 At medarbejderne og lederne fortsat bruger strategien som afsæt i drøftelser og hverdagspraksis ift. børn og unge

2.2 At ledere og medarbejdere systematisk anvender det opsporingsværktøj for trivselsvurderinger om børn og unge, der bliver taget i brug som en del af strategiens implementering.

2.3 At ledere og medarbejdere oplever, at de er godt klædt på til at vurdere tidlige og relevante handlinger, når et barn/ung viser tidlige tegn på mistrivsel.

3. Der er en systematisk og sammenhængende indsats rundt om barnet og den unge.

Når Administrationen evaluerer i løbet af foråret 2025, vil vi se:

3.1 At ledere og medarbejdere oplever, at de har et fælles tværfagligt blik på tidlige forebyggende indsatser.

3.2 At ledere og medarbejdere sammen med og om barnet/den unge oplever tydelighed omkring, hvilke tiltag der er blevet iværksatte, hvornår, og hvordan det er gået.

3.3 At børn, unge og forældre oplever en sammenhængende og koordineret indsats i dialog med de fagprofessionelle, der arbejder rundt om barnet/den unge.

Både kvantitative og kvalitative metoder vil blive brugt for at følge op på målsætningerne for at få såvel repræsentative besvarelser som mere dybdegående indsigter. Administrationens ambition har været at udarbejde et grundigt oplæg til evaluering, der samtidig er realistisk set i forhold til ressourceforbrug i både driften og administrationen. Den første erfaringsopsamling gennemføres i løbet af efteråret 2024, hvor formålet er at få et første kendskab til, hvordan det går med realiseringen af strategien. Denne viden bruges til at understøtte den afsluttende evaluering, der foretages i foråret 2025. Evalueringen handler om realiseringen som helhed, jf. implementeringsplanen (Bilag 1).

Næste skridt

Realisering af strategien følger implementeringsplanen, som blev besluttet i Børn, familie og forebyggelse den 7. juni 2023 (se sag nr. 57). Der er planlagt en temadrøftelse i Byrådet 25. oktober 2023. Administrationens arbejde med at udvælge og implementere et opsporingsværktøj, der understøtter omlægningen til den tidlige forebyggende indsats i praksis, er i gang og finansieres indenfor rammen.

Inddragelse

Ledere og medarbejdere på 0 til 18-års området, ligesom børn, unge og forældre, vil blive inddraget i forbindelse med erfaringsopsamling og evaluering af strategiens realisering. Dette vil for eksempel ske ved hjælp af spørgeskemaer, fokusinterviews og screening af lederes og medarbejderes benyttelse af det digitale opsporingsværktøj.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Implementeringsplan, 28092023
• Strategisk ramme og Faglig retning, Socialstyrelsen - Bilag 2
• Sammenfatning fra VIVEs erfaringsopsamling - Bilag 3

Resume

På mødet i Børn, familier og forebyggelse i juni 2022 fremsatte udvalget et ønske om, en gang i kvartalet, at blive forelagt relevante data og analyse af udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde. Med denne sag forelægges udvalget en sag med information og data om merudgifter, jf. § 41 i Serviceloven og tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 42 i Serviceloven.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Center for Familie og Rådgivning er systematisk anvendelse af data en vigtig del af de daglige arbejdsgange og den samlede styring af det specialiserede børne- og ungeområde. Data bruges til at følge udviklingen på området og til at analysere og arbejde med tendenser på området. Børn, familier og forebyggelse blev på udvalgsmødet i juni 2022 forelagt en sag med en række centrale data og analyser fra det specialiserede børne- og ungeområde. På mødet fremsatte udvalget ønske en gang i kvartalet at blive forelagt relevante data og analyse af udviklingen på området. Med denne sag forelægges udvalget en orientering om merudgifter jf. § 41 og tabt arbejdsfortjeneste jf. § 42 i Serviceloven.

Hvad er merudgifter (§ 41) og tabt arbejdsfortjeneste (§ 42)

Forældre til børn og unge, der lever med betydelige og vedvarende fysiske eller mentale funktionsnedsættelser, har mulighed for at ansøge deres kommune om kompensation for merudgifter altså de ekstra omkostninger, der opstår i forbindelse med plejen og pasningen af deres barn, som andre familier ikke nødvendigvis oplever. Den enkelte familie forventes at dække de omkostninger, der svarer til, hvad de normalt ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Målet med denne ydelse er blandt andet at støtte børn og unge med handicap, så de kan fortsætte med at bo hjemme, hvis det er den bedste løsning for barnet.

Forældrene kan også ansøge kommunen om tabt arbejdsfortjeneste, som er en lønkompensation, som forældre kan modtage, hvis de er nødt til at tage fri fra deres arbejde for at passe og pleje deres barn, på grund af fx sygdom eller handicap. Formålet er at støtte forældre, der påtager sig ansvaret for at tage sig af deres handicappede eller syge barn, samtidig med at de kan opretholde en økonomisk stabilitet.

Behandlingen af ansøgninger til de to ydelser er juridisk kompleks og kræver indhentning af dokumentation fra mange aktører såsom læger, sygehuse, skoler, daginstitutioner, forældres arbejdspladser mv. Fristen for behandling af ansøgninger omkring tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter er ikke lovgivningsbestemt, men fastsættes politisk i den enkelte kommune. Fristen for behandlingen af ansøgningen er aktuelt i Frederikssund Kommune politisk fastsat til maksimalt 12 uger.

Antal sager i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune behandles alle sager omkring merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i Center for Familie og Rådgivnings Handicapteam. Teamet består af fire rådgivere og en jurist. Det er et område, hvor det i alle kommuner opleves som svært at rekruttere medarbejdere til, særligt medarbejdere der på forhånd har kendskab til dette juridisk komplekse område.

Frederikssund Kommune modtager gennemsnitligt 3 ansøgninger om ugen angående børn, hvor forældrene ikke allerede modtager tabt arbejdsfortjeneste og/eller merudgifter. I august 2023 har 184 borgere en aktiv sag om tabt arbejdsfortjeneste og 95 borgere en sag om merudgifter, som alle kræver løbende sagsbehandling. Ud over behandling af nye ansøgninger for både eksisterende og nye borgere, skal teamet også løbende følge op på alle de eksisterende bevillinger, minimum en gang om året. Tabt arbejdsfortjeneste kan kun bevilliges i den periode og for det antal timer, hvor forældre på grund af barnets pasningsbehov ikke kan passe deres arbejde. Ydelsen kan ikke bevilliges ud over det 18. år.

På landsplan ses en stigning i antallet af modtagere af særligt tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Dette gælder også i Frederikssund Kommune. I 2020 fik 120 personer i løbet af året tabt arbejdsfortjeneste; i 2021 var tallet 153; i 2022 var antallet 178 og i 2023 er antallet pr. september 2023 steget til 187 personer. Denne stigning i ansøgninger betyder flere sagsbehandlingstimer for Handicapteamet, der behandler ansøgningerne. Samtidig stiger udgifterne, særligt til tabt arbejdsfortjeneste. I 2021 blev der i Frederikssund Kommune udbetalt for 20,3 mio. kr. til tabt arbejdsfortjeneste. I 2023 forventes at udbetales 31,7 mio. kr. i samme ydelse. Ved årets afslutning modtager kommunen 50% af udgifterne i statsrefusion.

Sagsbehandlingstid

I andet kvartal af 2023 blev der truffet 64 afgørelser, hvor 43 blev truffet indenfor tidsfristen på de 12 uger. Af de 21 sager, hvor tidsfristen ikke blev overholdt, var 9 grundet udefrakommende omstændigheder som ventetid på at få diverse udtalelser og dokumenter fra læger og sygehuse. Desuden har der i en længere periode i 2022 været en ubesat stilling i Handicapteamet, som har betydet yderligere arbejdspres på teamet generelt.

Årsager til fristoverskridelse

Der er umiddelbart flere årsager til, at den nuværende sagshandlingsfrist på 12 uger, kan være vanskelig at overholde. Udover det stigende pres på området både i form af nye ansøgninger samt genbehandling af eksisterende sager og problemer med at få kvalificeret personale, opleves også ventetider på udtalelser, særligt hos hospitalerne. Til sammenligning har voksenområdet i Frederikssund Kommune en politisk fastsat sagsbehandlingsfrist på 5 måneder til behandling af ansøgning om merudgifter, som kræver den samme sagsbehandlingsproces som på børneområdet. I starten af 2024 vil Center for Familie og Rådgivning forelægge Børn, familier og forebyggelse en sag omkring revurdering og fastsættelse af sagsbehandlingstider på børneområdet, set i forhold til de lovændringer, som følger af Barnets Lov.

Oversigt over datasager , som er forelagt Børn, familier og forebyggelse i 2023

Januar: Underretninger og underrettende netværksmøder (sag nr. 9)

Maj: Anbringelser (sag nr. 50)

Oktober: Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (sag nr. 97)

Inddragelse

Ikke relevant i denne sag

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO og Børn, familier og forebyggelse deltog 25. oktober 2022 sammen med administrationen på et møde med en forældregruppe, som kalder sig "Krudtugler og kanelgifler". I forlængelse af mødet besluttede begge udvalg i januar 2023, at forældrerepræsentanter skulle inviteres til videre dialog om fremadrettet fokus- og udviklingsområder for kommunens kommunikation og samarbejde med forældre. Derfor blev der i foråret 2023 afholdt forældreworkshops med disse emner som omdrejningspunkt. Med denne sag opsamles væsentlige perspektiver fra disse workshops. Centerchef for Børn og Skole og centerchef for Familie og Rådgivning vil desuden præsentere disse på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orientering til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 13. september 2023, pkt. 88:

Udsat til førstkommende møde.

Beslutning

Taget til efterretning. Præsentation vedhæftes referatet.

Sagsfremstilling

Afledt af et møde i efteråret 2022 med en forældregruppe i Frederikssund Kommune der kalder sig "krudtugler og kanelgifler" blev der i foråret 2023 afholdt to forældreworkshops. Her deltog forældre til børn og unge i Frederikssund Kommune, der alle enten tidligere har haft eller aktuelt har brug for hjælp eller støtte i deres dagtilbud/skoletilbud, i deres fritid eller i familielivet.

Nedenfor redegøres kort for indholdet på de to workshops. Derudover præsenteres centrale perspektiver fra forældrene samt deres input til fremadrettede fokus- og udviklingsområder. Det bemærkes, at det er de centrale perspektiver der fremgår i denne sag, men at alle indsamlede perspektiver og input vil indgå i administrationen videre arbejde med at styrke samarbejdet med forældre og borgere generelt.

Afholdte forældreworkshops

På begge workshops deltog forældrerepræsentanter med en aktuel sag for at sikre, at der både drages lære af forældrenes konkrete oplevelser - både af de mindre gode forløb og af de gode forløb. Begge workshops havde et fremadrettet og løsningsorienteret fokus, centreret omkring forældrenes perspektiver og gode råd til forbedring og udviklingsområder, baseret på erfaringerne fra deres konkrete sager.

Begge workshops blev af administrationen oplevet som konstruktive og indsigtsfulde. Der blev ligeledes givet positive tilbagemeldinger fra flere af de deltagende forældre, som udtrykte at de har oplevet sig hørt og positivt inddraget. Hertil tilbød flere forældre deres tid og perspektiver i eventuelt fremadrettet samarbejde.

På workshoppene var der inviteret mellem syv og 10 forældre, hvilket gjorde det muligt at sikre en god og inddragende dialog, hvor alle kom til orde og kunne udfolde og uddybe holdninger og perspektiver.

Centrale forældreperspektiver

• Tilfældighed - Nogle forældre oplever, at det kan være tilfældighed i den kvalitet af hjælp man som familie modtager fra kommunen. Forældrene forbinder i højere grad de gode og dårlige oplevelser med hvilken sagsbehandler, familiebehandler, konsulent osv. som familien møder. Forældrene oplever, at man nogle gange er heldige fremfor, at der konsekvent er en god sagsbehandling.

• Gennemsigtighed - Gruppen af forældre efterspørger større gennemsigtighed. Forældrene efterspørger en højere grad af gennemsigtighed i arbejdet og vurderinger omkring børn og unge, der har brug for støtte af kommunen. Nogle forældre oplever forløbene ugennemskueligt og dermed utrygge, hvilket betyder at forældre kan opleve at skulle kæmpe børnenes sag og sikre at sagerne ikke glemmes.

• Inddragelse - Forældrene efterspørger i høj grad en mere løbende og konsekvent inddragelse af forældre. De ønsker specifikt, at forældre bliver tættere samarbejdspartnere i barnets sag og i højere grad ses som en ressource med værdifuld indsigt.

• Helhed - Forældrene efterspørger en højere grad af helhedsperspektiv i arbejdet omkring barnet - både at der ses på hele barnets liv, samt at der er fokus på hele familien. Herunder også at der er fokus på forældre som ressource og samarbejdspartner i at øge barnets trivsel i både skole og hjemmet. Forældrene ønsker at kommunen er opmærksom på, at den enkelte familie kan være i en sårbar og presset situation, hvorfor der skal være fokus på hvordan familierne bedre kan støttes i forløbet.

Fokus- og udviklingsområder fremadrettet

Dialogen med forældrene på de to workshops giver administrationen vigtig viden i forhold til, hvordan mødet med kommunen opleves når man som forældre har et barn der af den ene eller anden årsag har brug for en særlig hjælp i kortere eller længere tid. Den viden giver anledning til at sikre, at der opnås det bedst mulige og mest konstruktive samarbejde med forældrene i de konkrete sager.

Samarbejdet med forældre er vedvarende et tema, som centrene arbejder med fokus på at sikre en tættere dialog. Det er også et område som optager politikerne. Det er eksempelvis netop besluttet at nedsætte et politisk udvalg med fokus på ’det gode borgerforløb’. Udvalget vil arbejde med indsatsen fra oktober 2023 til oktober 2024.

På baggrund af forældredialogen på de to workshops arbejdes der på at sikre en mere brugervenlig hjemmeside, hvor forældrene nemmere og hurtigere kan finde den hjælp de har brug for eller få svar på de spørgsmål de måtte have. Desuden har dialogen med forældrene understreget vigtigheden af, at de kendte sagsgange og sagsforløb er udtømmende beskrevet på hjemmesiden, så forældrene nemt kan se hvilke skridt der er på vejen i deres barns sag. Det arbejde er i gang og flere procedurer og sagsgange eller nu beskrevet på hjemmesiden.

Administrationen bibeholder et generelt fokus på det gode samarbejde med forældre og borgere ved løbende at være i dialog med forældrene og evaluere på de konkrete forløb, og der planlægges desuden lignende workshops i foråret 2024.

Inddragelse

Ikke relevant for nærværende sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• opfølgning på forældredialog i foråret 2023

Resume

Center for Børn og Skole gennemfører pædagogisk tilsyn i børnehusene og dagplejen i Frederikssund Kommune jf. dagtilbudslovens § 5. Børn, familier og forebyggelse orienteres med denne sag om de overordnede tematikker som det pædagogiske tilsyn gennemført i 2022/2023 peger på.

Pædagogisk konsulent i Center for Børn og Skole, Camilla Hefsgaard Christensen, og dagplejeleder, Katja Skovhøj Dinsen, vil på mødet præsentere de overordnede iagttagelser fra de gennemførte tilsyn samt hvordan der efterfølgende arbejdes med udvikling af dagtilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Bilag vedlægges referatet.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Skole har ført uanmeldte pædagogiske tilsyn med børnehuse samt dagplejen og private pasningsordninger på 0-6 års området. Der er i alt gennemført tilsyn i 30 børnehuse, inklusive tre private institutioner, i perioden fra august 2022 til juli 2023.

Børn, familier og forebyggelse godkendte på mødet 11. maj 2022 Rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med dagtilbud, der er den gældende ramme for Frederikssund Kommunes tilsyn på dagtilbudsområdet. Den justerede ramme for tilsyn blev godkendt i forbindelse med ændring af dagtilbudsloven ved LOV nr 2594 af 28/12/2021, hvorved der blev indført styrket tilsyn med dagtilbud pr. maj 2022. Rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med dagtilbud er vedlagt som Bilag 1.

Børn, familier og forebyggelse vil på mødet blive præsenteret for resultaterne af tilsynene samt hvordan tilsynene gennemføres og evalueres. Følgende punkter vil blive præsenteret og uddybet på mødet.

• Det udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn.
• Hvad viser tilsynene i Frederikssund Kommune? Herunder kvalitetsmarkører og udviklingspotentiale.
• Tilsyn og kvalitetsudvikling: Det videre arbejde med understøttelse af kvaliteten.

Udvalget vil på mødet have mulighed for at stille uddybende spørgsmål til præsentationen. Derudover indgår præsentationen og den viden den afstedkommer som baggrundsviden i den temadrøftelse om kvalitet i dagtilbud, som er planlagt til 26. oktober 2023. Præsentationen vil blive eftersendt som bilag med referatet.

Jf. dagtilbudsloven § 5 stk. 3 bliver de pædagogiske tilsynsrapporter offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside under Børn og Unge - Pædagogiske tilsyn.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med dagtilbud
• Tilsyn i dagplejen BFF
• Præsentation BFF 04.10.2023

Resume

Med denne sag orienteres om hvordan der inden for områderne for Skole, klub og SFO, Børn, familie og forebyggelse samt Unge, fritid og idræt arbejdes med at forankre Børne -og ungepolitikken. Forankringen sker løbende gennem forskellige aktiviteter og drøftelser, der gennemføres som led i implementering af politikken.

Sagen sendes sideløbende til orientering i Skole, klub og SFO samt Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

25. august 2021 vedtog Byrådet en Børne- og Ungepolitik for Frederikssund Kommune for perioden 2021-2024.

Børne og Ungepolitikken er den fælles retningssættende politik for hele børne- og ungeområdet.

Indhold i Børne- og ungepolitikken

Børne- og ungepolitikken består af et fælles børnesyn og tre udviklingsområder.

Børnesynet indebærer, at ”Alle børn og unge er selvstændige individer med egne meninger, værdier og handlemåder, som skal inddrages og respekteres af alle voksne omkring dem.”

De tre udviklingsområder er

1. Udviklingsområde: Overgange og sammenhæng i alle børneliv
2. Udviklingsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme
3. Udviklingsområde: Udviklings- og læringsmiljøer med høj kvalitet og stærk professionel faglighed

Realiseringen af Børne- og ungepolitikken baserer sig på et grundlæggende princip om, at det skal foregå direkte i hverdagens lokale praksis - og at det skal understøtte denne. Det betyder først og fremmest, at medarbejdere og ledere hovedsageligt skal kunne arbejde med realiseringen i deres allerede eksisterende pædagogiske hverdag, og ikke skal deltage i særskilte informationsmøder, workshops eller lign., der er adskilt fra den lokale hverdag. I realiseringen af Børne- og ungepolitikken er fokus på at forstærke de eksisterende indsatser, der understøtter de prioriterede indsatser. Der er i tråd hermed udarbejdet konkrete værktøjer, der kan anvendes lokalt som inspiration til at omsætte de prioriterede indsatser i dagligdagen.

I arbejdet med realiseringen af politikken har der i 2022-2023 primært været fokus på prioriterede indsatser som ’tidlig forebyggende indsats’ og ’stærkere læringsfællesskaber’. Det betyder også, at det er i regi af de to store prioriterede strategiske indsatser der arbejdes med at forankre Børne- og ungepolitikken.

Som led heri har der i2023 været et fokus på udbredelse af Frederikssund Kommunes børnesyn som det er formuleret i Børne- og ungepolitikken.

Materiale, der understøtter arbejdet med børnesyn

En central del af Børne- og ungepolitikken er det fælles børnesyn. For at understøtte den enkelte leders og medarbejdergruppes arbejde med børnesynet er der udarbejdet en samling af materiale til refleksion og lokale drøftelser. Bl.a. er der udarbejdet en film til brug på personalemøder samt forskellige dialogredskaber.

Disse materialer danner grundlag for lokale drøftelser og refleksioner, der bidrager til at alle medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet i Frederikssund Kommune er bekendt - og arbejder aktivt - med kommunens børnesyn.

De lokale erfaringer fra arbejdet med børnesynet vil blive samlet op på lederdage for alle ledere på børne- og ungeområdet 5.- 6. oktober 2023.

Fælles dialoger og kapacitetsopbygning

Derudover har der som led i realiseringen af Børne- og ungepolitikken været afholdt en række arrangementer med fokus på at skabe fælles dialog på tværs af området om politikkens væsentligste elementer.

De forskellige fora for fælles dialoger har til formål at sikre den organisatoriske og faglige udvikling på den enkelte arbejdsplads, ved at bidrage med forskellige former for videns- dialog- og udviklingsrum, hvor der arbejdes med intentionerne i Børne- og Ungepolitikken i forhold til udvalgte temaer og med fokus på, hvordan intentionerne kan omsættes i konkrete handlinger lokalt. Der er på tværs af området blevet arbejdet med, hvordan det fælles børnesyn skal omsættes i praksis og blive en naturlig del af arbejdet med børn og unge.

Der har blandt andet været afholdt lederseminar i både 2021 og 2022 for alle ledere på børne- og ungeområdet. På lederseminarerne har fokus været på at arbejde med at forankre børnesynet i den daglige praksis.

Herudover bliver der som en integreret del af Program for stærkere læringsfællesskaber arbejdet med fælles vidensopbygning, som også bidrager til realiseringen af børne- og ungepolitikken. Eksempelvis er der nedsat en Tænketank bestående af medarbejdere og ledere fra skolerne samt repræsentanter fra Center for Børn og Skole til at arbejde med at indhente relevant viden om inkluderende læringsfællesskaber og udbrede denne viden. Der er også afholdt ’Fælles faglige dage’ for alle medarbejdere på skoleområdet med fokus at give medarbejderne input til arbejdet med at udvikle stærkere læringsfællesskaber.

Desuden afholdes der som noget nyt fælles ledermøder med de overordnede ledere på tværs af dagtilbud, skole og klubtilbud. Her er et vedvarende fokus at sikre de gode overgange og sammenhænge i børnenes og de unges liv, på tværs af de tre områder.

Inddragelse

Ledere, medarbejdere og faglige organisationer inddrages løbende i udviklingen af initiativer der kan sikre forankring af Børne- og ungepolitikken.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Børne- og ungepolitik 2021-2024

Resume

Der orienteres i denne sag om Fødevarestyrelsens nye projekt ”Er du for sød”, som Sundhedsplejen og Tandplejen i Frederikssund Kommune deltager i fra efteråret 2023. Projektet er en del af arbejdet med Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”. Projektet har fokus på børns søde vaner, idet danske børn spiser op til fire gange flere søde sager, end der er plads til i en sund kost. Frederikssund Kommune deltager i projektet sammen med ti andre kommuner. Social og sundhed samt Skole, klub og SFO orienteres om deltagelsen i ”Er du for sød” parallelt med denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der orienteres i denne sag om et nyt projekt ”Er du for sød” fra Fødevarestyrelsen og DTU, som Sundhedsplejen og Tandplejen i Frederikssund Kommune deltager i fra efteråret 2023. Deltagelsen i projektet er en del af arbejdet med Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”. Projektet præsenteret i denne sag.

Projektet ”Er du for sød” har fokus på at få børn i 0.-3. klasse til at spise færre søde sager og søde drikke. Baggrunden er, at danske børn spiser op til fire gange flere søde sager, end der er plads til i en sund kost. Det øger risikoen for overvægt, skader tandsundheden og optager pladsen for andre mad- og drikkevarer.

Projektet løber fra efteråret 2023 til 2027, og Frederikssund Kommune deltager sammen med ti andre kommuner fordelt i hele Danmark.

Sundhedsplejen og Tandplejen har i dag hver især fokus på børns søde vaner, og projektet kan derfor være med til at skabe større sammenhæng på tværs. Derudover hænger projektet godt sammen med andre igangværende projekter. Dels Børneliv i Sund Balance med fokus på leg, bevægelse og sund kost for at fremme sund vægtudvikling hos børn, dels HOT-studiet i Sundhedsplejen, som skal hjælpe 6-12-årige børn med overvægt.

Projektet er derudover et godt redskab i forebyggelsen af overvægt, som er et stadigt stigende problem – også i Frederikssund Kommune. I 2020 var 15 procent af de 6-7-årige i Frederikssund Kommune overvægtige eller svært overvægtige (12 procent i Region H), og blandt de 14-15-årige gjaldt det 24 procent (17 procent i regionen). Både overvægt og sukkerindtag er socialt skævt fordelt, og det er derfor en fordel med et projekt som dette, som når ud til alle børn.

Der udpeges en tovholder for projektet i hver kommune. Hver kommune forventes at bruge ca. ½ årsværk det første år (18 timer om ugen) og ¼ årsværk de efterfølgende tre år (ni timer om ugen). Fondsmidler finansierer halvdelen af kommunens arbejdstimer. I Frederikssund Kommune vil administrationen, Sundhedsplejen og Tandplejen fordele disse timer mellem sig.

Projektet ligger fint i tråd med en indsats, som allerede i dag udføres i Tandplejen og Sundhedsplejen. Projektet kan gennemføres i regi af Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre med inddragelse af andre områder, når det er muligt og relevant. Uddybende materiale om projektet er vedlagt.

Inddragelse

Deltagelse i projekt "Er du for sød" er koordineret med Sundhedsplejen og Tandplejen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Information om projekt Er du for sød

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Sager på vej 2023
• Orientering om deltagelse i TALIS - Viden om Praksis
• Lancering af "Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2021/2022" den 11. oktober i København. Invitation er vedlagt
• Rådgivningsforløb med SISO - Overgreb mod børn og unge
• Tilbagemelding fra Ankestyrelsen vedr. Danmarkskortet 2022
• Temamøde Børn, familie og forebyggelse 26. oktober kl. 15.30-17: Kvalitet i dagtilbud
• Mulighed for deltagelse i fejring af prøvehandlinger "Op i tid" - dagtilbudsområdet 31. oktober kl. 11-13
• Udvalgets deltagelse i KL's Børne- og Ungetopmøde 1.-2. februar 2024

Bilag

• Invitation_Lancering af Børne-ungesundhedsprofil i Region Hovedstaden og kommuner 111023
• Sager på vej 2023_BFF

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.