Klima, natur og energis møde den 09. maj 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Resume

Med denne sag orienteres om Klimaplan 2045 (DK2020-plan) for Frederikssund Kommune. Klimaplan 2045 med tilhørende baggrundsmateriale er vurderet af Concito i marts 2023. Concito havde meget få bemærkninger til baggrundsmaterialet, som skal tilpasses, inden Concito kan indstille til endelig godkendelse hos det internationale netværk C40. Administrationen gennemfører tilpasningerne samtidig med klimaplanen forelægges politisk i juni 2023.

Klimakoordinator Birgit Poulsen vil på mødet gennemgå klimaplanen og tilbagemeldingen fra Concito.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Forhåndsgodkendelse hos Concito

Frederikssund Kommune deltager i klimapartnerskabet DK2020 sammen med 94 andre kommuner i Danmark. I DK2020-samarbejdet forpligter kommunerne til at udvikle lokale ambitiøse klimaplaner, der lever op til Parisaftalen om kraftig reduktion af CO₂-udledning. Kravet til kommunerne i DK2020 samarbejdet er, at kommunerne skal være CO₂-neutrale og være modstandsdygtig overfor klimaforandringer i 2050. I Frederikssund Kommune har Byrådet besluttet at være endnu mere ambitiøs med målet om at være CO₂-neutral i 2045.

Klimaplanen samt det omfattende baggrundsmateriale er forhåndsvurderet af Concito i perioden 20. marts - 31. marts 2023. Concito har gennemgået materialet og foretaget en vurdering heraf i forhold til de elementer, der indgår i C40's Climate Action Planner Framework (CAPF). Concitos forhåndsvurdering fremgår af bilag til sagen. Concito skriver: "Overordnet kan fremhæves at Frederikssund Kommune har lavet en flot illustreret klimaplan med tilhørende indsatskatalog, som tydelig beskriver mål, indsatser samt hvor bredt klimaplanen er funderet hos både aktører og internt. Forordet til Klimaplanen sætter stærkt retning for det videre arbejde".

Administrationen skal dog foretage få ændringer i den bagvedliggende dokumentation, inden Concito kan indstille kommunen til endelig godkendelse. De nødvendige tilpasninger handler om, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan Frederikssund Kommune forventer at kommunikere i implementeringsfasen, og at der mangler en beskrivelse af antagelser omkring CO₂-udledningsstier i bilagsmaterialet. Tilpasningerne vil blive justeret i bagvedliggende bilagsmateriale til CAPF-skemaet og medfører ikke ændringer til bilagte Klimaplan 2045, Indsatskatalog eller CAPF-skema. Concito har desuden givet konkrete anbefalinger, som vil indgå i det videre arbejde med implementering af Klimaplan 2045.

Administrationen foretager de nødvendige tilpasninger, som sendes til Concito samtidig med den politiske behandling af klimaplan i juni. Det er ikke et krav, at klimaplanen sendes i offentlig høring. Det skyldes, at klimaplanen er udarbejdet i samarbejde med relevante aktører og at klimaplanen bygger på eksisterende planer, som har været i høring herunder: Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, Mobilitetsplan 2023 og Klimatilpasningsplan 2023.

Klimaplanens indhold

Klimaplanen består af tre hovedelementer:

• Klimaplan 2045
• Indsatskatalog til Klimaplan 2045
• Climate Action Planner Framework

Klimaplan 2045 er en forkortet og letlæselig udgave af Climate Action Planner Framework (CAPF). Det fremgår af Concitos tilbagemelding, at kommunen med Klimaplan 2045 forpligtiger sig til essensen af CAPF, som er et krav til den letlæselige udgave.

Indsatskatalog til Klimaplan 2045 beskriver indsatser, der skal gennemføres for at reducere CO2-udledningerne i kommunen med 80 % i 2030 og for at opnå en CO2-neutral kommune i 2045. Indsatskataloget rummer desuden klimatilpasningsindsatser, der viser vejen til en klimarobust kommune i 2050. For hver klimaindsats er der angivet de bagvedliggende strategier/planer, eksterne samarbejdspartnere, CO₂-reduktion, årstal for gennemførelse, investeringsbehov, finansiering og ressourcebehov til gennemførelsen, måltal og merværdi. Indsatskataloget indeholder oversigt over klimaeffekt og ressourceforbrug til realisering af de enkelte tiltag med CO₂-reduktionseffekt samt et samlet overblik over investeringsbehov.

Indsatskataloget rummer i alt 70 konkrete klimatiltag fordelt på fem indsatsområder:

1. Energi
2. Transport
3. Natur og landbrug
4. Klimatilpasning
5. Adfærd og forbrug

Indsatskataloget angiver en model til prioritering af indsatser og beskriver, hvordan vi følger op på målene.

Indsatskataloget giver desuden overblik over de politisk vedtagne delplaner, som de enkelte klimaindsatser har sammenhæng til. Indsatskataloget indeholder seks nye indsatser, som ikke er vedtaget i tidligere planer eller strategier:

• Indsats 1.8 Screening af tagarealer til vedvarende energi
• Indsats 1.9 Muligheder for solceller på kommunale tage
• Indsats 3.3 Kulstoflagring med ålegræs
• Indsats 3.5 Samarbejde med landbruget om grøn omstilling
• Indsats 4.19: Ny vandforsyningsplan
• Indsats 5.7: Klimahensyn i politiske beslutninger

Det sidste bilag til klimaplanen er "Climate Action Framework" (CAPF). Dette dokument henvender sig til den meget klimainteresseret læser. Når klimaplanen er politisk vedtaget, skal klimaplanens tre dokumenter (Klimaplan 2045, Indsatskatalog og CAPF) være tilgængelige på kommunens hjemmeside.

DK2020 samarbejdet ophører i midten af 2023. Samarbejdet om at understøtte DK2020-kommunernes klimaindsats fortsætter i et nyt samarbejde med titlen Klimaalliancen i et partnerskab mellem KL, Realdania og de fem regioner. Udvalget orienteres på et senere tidspunkt om kommunens forventninger til Klimaalliancen i relation til arbejdet med at implementere DK2020-klimaplanen.

Inddragelse

Inddragelse er sket i forbindelse med udvikling af delplanerne, som indsatskataloget tager udgangspunkt i. Strategisk Energi- og Varmeplan, Mobilitetsplan 2023 og Klimatilpasningsplan 2023 og Klimahandleplan 2020-2024. De vigtigste nøgleaktører har været inddraget. Klimarådet har fået forelagt indsatskataloget på den 9. marts 2023.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tilbagemelding fra Concito - Følgebrev_Frederikssund Kommune (002)
• Klimaplan 2045 -Frederikssund Kommune
• Indsatskatalog til Klimaplan 2045
• CAPF_ Frederikssund Kommune

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV. Af ansøgningen fremgår, at lodsejere langs vandløbet overvejende er i mod muligheden for medbenyttelse af Marbækrenden. Administrationen redegør i sagen om muligheden for tvungen medbenyttelse. Da denne løsning kan trække ud ved evt. klagesager, foreslår administrationen en mere fremtidssikring løsning med at etablere en fjordledning, der kan lede regnvand direkte i Roskilde Fjord. Fordele og ulemper ved denne og andre alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning"

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. december 2022, pkt. 127:

Udsat.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 4:

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der arbejdes videre med alternativ 5.

For stemte: Jørgen Bech (V), Ole Frimann Hansen (F) og Søren Andreasen Weimann (B)

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod at stemme: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V)

Ændringsforslaget tiltrådt.

Poul Erik Skov Christensen (A) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 15:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning fra Byrådet, 1. februar 2023, pkt. 13:

Sagen sendes retur til fornyet behandling i Klima, natur og energi som følge af nye oplysninger.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning fra Klima, natur og energi, 14. marts 2023, pkt. 21:

Udsat. Der skal afholdes et dialogmøde ml. lodsejere og udvalg, inden sagen genbehandles. NOLA inviteres med til dialogmødet.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Beslutning

Udvalget ønsker, at administrationen undersøger omkostningsfordelingen for et 0 scenarie, scenarie 1 og alternativ 2 og at administrationen indgår i yderligere dialog med lodsejerne, inden en endelig sag forelægges for udvalget.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Yderligere udbygning af Vinge SV kræver fremtidssikret afvandingsløsning

Udbygning af den del af Vinge, som skal afvande til Marbækrenden (Vinge SV), kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Marbækrenden er et rørlagt vandløb, hvorfor nye udledninger kræver afgørelse om medbenyttelse efter vandløbsloven. Administrationen kan først meddele udledningstilladelse, når der er opnået tilladelse til medbenyttelse. Afgørelse om medbenyttelse kan påklages. En klage over medbenyttelse vil stoppe muligheden for afvanding, indtil der foreligger en afgørelse fra klagenævnet.

Der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til fase 1 og 2, men lodsejere ønsker ikke medbenyttelse

Marbækrenden er af rådgiver i 2020 blevet vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, jf. vedlagte kort). Administrationen vurderer ikke, at der er nye forhold, der ændrer på denne vurdering. Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger.

På den baggrund har Novafos ansøgt Frederikssund Kommune om medbenyttelse af Marbækrenden, til udledninger fra planlagte bebyggelser syd for S-banen, "etape 1" (se Bilag 2 - kort). Senere vil Novafos sende en ny ansøgning om medbenyttelse til udledning fra planlagte bebyggelser nord for S-banen, "etape 2" (Se Bilag 2 - kort). Novafos har udsendt naboerklæringer til lodsejere langs vandløbet med tilbud om kompensation, samt at Novafos har en fremtidig part i vedligeholdelsesudgifter. 8 ud af 17 lodsejere har givet positiv tilbagemelding, mens 2 ikke har taget stilling. De resterende ønsker ikke at give tilsagn til medbenyttelsen.

Mulighed for afgørelse om tvungen medbenyttelse - men afgørelse kan påklages

Frederikssund Kommune har mulighed for på baggrund af ansøgningen og vurderingen af rørets kapacitet at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbet er et offentligt vandløb, og det daglige vedligehold tilfalder derfor vandløbsmyndigheden (kommunen). Så længe der ikke er afvandingsmæssige problemer, har det derfor ikke nogen økonomisk konsekvens for lodsejerne, at kommunen giver medbenyttelsestilladelse til Novafos. Når rørledningen er udtjent, vil vandløbsmyndigheden skulle træffe en afgørelse om renovering, hvor udgifterne vil blive fordelt mellem medbenyttere og lodsejere efter et nytteprincip. Der er en beregnet restlevetid på Marbækrenden på ca. 20 år. Kommunen er i gang med at planlægge et vedligehold af rørledningen, for at sikre at Marbækrenden lever op til sin beregnede kapacitet. Afgørelsen om medbenyttelse kan påklages med opsættende virkning. Med den store andel af lodsejere, som er negative over for medbenyttelsen, er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive påklaget, hvilket vil trække sagen ud. Fordele og ulemper ved scenariet er beskrevet i Bilag 1.

Mulighed for alternativ løsning - Anlæg af ledning fra Vinge direkte til Roskilde Fjord - Anbefales

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde udarbejdet alternative forslag, herunder muligheden for anlæg af en ny fjordledning (alternativ 1), med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ kræver et nyt spildevandstillæg men er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig.

Administrationen og Novafos anser dette som den bedste løsning, med de største fremtidsperspektiver. Fordele og ulemper ved alternativet er beskrevet i Bilag 1.

Andre alternativer - opdimensionering af vandløb eller fritlægning af Marbækrenden

Andre alternative løsninger er at tilbyde lodsejere en opdimensionering af rørene for at acceptere medbenyttelse (alternativ 2), fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3), eller omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4).

Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 17. januar 2023

Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge

Udviklingen af Vinge by er godt i gang og derfor er der et særligt behov for at fremtidssikre byens yderligere udviklingspotentiale. For nuværende er byudviklingen begrænset til udviklingen i den østlige del af byen, med oplande til Sillebro Å. Der er flere konkrete projekter i gang, som er beliggende i den centrale del af Vinge, hvor vandhåndteringen skal håndteres i Marbækrenden. For nuværende er vandhåndteringen for byggeri af Innovater og Domea med tilhørende infrastruktur udfordret, da vandet ikke kan ledes til Marbækrenden. Der er fundet en midlertidig løsning, men denne er ikke fremtidssikret og der skal hurtigst muligt findes en anden permanent løsning.

De første boliger tages i brug sommeren 2024.

Der er igangsat planlægningen for boliger omkring Fællesmagasinet som en del af 8-punktsplanen, hvor udviklingen også er udfordret af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mange projekter er derudover udsat, da der ikke er fundet en permanent vandhåndteringsløsning for oplandet for Marbækrenden. At man kun kan udvikle i den østlige side af Vinge, giver således flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen.

På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mulighed for åbning af Marbækrenden med naturlig slyngning

Fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3, se Bilag 1.2) tager udgangspunkt i, at vandløbet fritlægges i det eksisterede tracé. Klima, natur og energi ønskede ved mødet den 6. december 2022 at få uddybet muligheden for, at vandløbet ved åbningen genslynges til et naturlig forløb (alternativ 5, Bilag 1.2).

I praksis vil en fritlægning i begge scenarier ske fra Fjordlandsvejen og nedstrøms, da det ikke vil være teknisk muligt at krydse vejen med et åbent vandløb.

Ved en fuld åbning og genslyngning vil vandløbet i videst mulige udstrækning blive placeret, så det følger terrænet med ”naturlige” slyngninger. Marbækrenden vil ved dette scenarie blive mellem 500 – 750 meter længere end det er i dag. Marbækrenden har flere strækninger med et godt fald, og administrationen forventer, at en genslyngning vil kunne skabe et vandløb med mulighed for at opnå god økologisk tilstand.

En genåbning og slyngning af Marbækrenden kan gennemføres enten ved frivillige aftaler eller ekspropriation.

Administrationen vurderer, at projektet vanskeligt kan gennemføres ved frivillige aftaler. Et åbent vandløb optager arealer og er en barriere for lodsejerne for at kunne færdes på ejendommen. Et genslynget vandløb øger den negative påvirkning af arealudnyttelsen, hvilket normalt vil medføre stor modstand hos lodsejere. Enkelte lodsejere kan komme til at opleve større arealpåvirkninger, hvor terrænet ligger lavt og åbningen af vandløbet eventuelt skaber et vådområde. Dette er endnu ikke undersøgt.

Projektet kan gennemføres ved ekspropriation, hvis kommunen vurderer, at almenvellet kræver det. Ekspropriationsprocessen følger bestemmelserne i lov om offentlige veje. Ekspropriationsprocessen kan forventes at tage mellem 1 til 3 år.

De økologiske, økonomiske, tekniske og landskabelige konsekvenser ved at genslynge et vandløb, samt opbakningen fra lodsejerne, vil skulle afdækkes i en forundersøgelse. På denne baggrund, kan der træffes beslutning om at gennemføre et anlægsprojekt, med tilhørende myndighedsbehandling. Det samlede forløb forventes at kunne tage 5-10 år. Omkostningerne til at gennemføre fritlægning og genslyngning vurderes at være mellem 10 til 20 millioner kr., som skal afholdes af Frederikssund Kommune.

Arbejdet med en åbning og genslyngning af Marbækrenden løser ikke det akutte problem med vandhåndtering fra Vinge SV, og administrationen anbefaler derfor fortsat etablering af en fjordledning (alternativ 1, se bilag 1.2). En fjordledning er ikke til hinder for, at man samtidigt eller i fremtiden arbejder for en genslyngning af Marbækrenden, med henblik på at skabe et naturligt vandløb.

Bilag 1.2 er opdateret med alternativ 5, siden udvalgsmødet i december.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 14. marts 2023

I forbindelse med den politiske behandling af sagen er der opstået en række spørgsmål, som herunder afdækkes. Novafos deltager ved mødet og orienterer om det aktuelle behov for at afvande Vinge SV.

Nødvendigheden for en permanent løsning på håndteringen af overfladevand i Vinge SV

Sagen er forelagt til politisk behandling, da det er vigtigt, at der findes en permanent løsning for håndteringen af overfladevand i Vinge SV. Novafos har ikke mulighed for at forsyne området, før der foreligger en udledningsmulighed til Roskilde Fjord. For de områder, der allerede er bygget/er i gang med at blive bygget har Novafos etableret en midlertidig løsning til at håndtere regnvandet, indtil udledning til Roskilde Fjord er mulig. Dette indebærer, at overflade-spildevandet (regnvand m.m.) lige nu pumpes gennem kloaksystemet, som jf. spildevandsplanen kun skal håndtere husspildevand. Denne løsning bevirker, at der ikke er yderligere kapacitet på denne spildevandsledning.

Novafos vurderer ud fra nuværende erfaringer, at det ikke er muligt at nedsive regnvand i det pågældende område af Vinge i et omfang, der gør at Novafos kan varetage sin forsyningsforpligtelse. Jordbunden er ikke egnet til nedsivning i det nødvendige omgang, og der er desuden en pesticid-forurening i området, der ikke ønskes mobiliseret ved en omfattende nedsivning i området. Lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger) kan ikke håndtere regnvand fra større områder som Vinge SV. Vandet skal stadig ledes til en recipient som fx Marbækrenden eller Roskilde Fjord.

I det udfordrede område (markeret på Bilag 3) er øvrige planer for udvikling udsat. Administrationen oplever, at bygherrer er tilbageholdende med at investere yderligere i området, før der er fundet en løsning på håndteringen af overfladevand.

Udgifter fordeles mellem Novafos og Kommunen, alt efter hvilket alternativ der arbejdes med

Novafos må som forsyningsvirksomhed kun afholde udgifter til det minimum, der kræves for at aflede vandet, hvilket for alle alternativer (undtaget genåbning af vandløbet) vil være selve anlægsarbejdet, uden ekspropriation. For alternativ 5 (åbning i naturligt forløb) har administrationen og Novafos ikke været i dialog omkring fordeling af udgifter. Normalt vil udgifter til et vandløbsprojekt skulle afholdes udelukkende hos kommunen. Den del af udgifterne, som ikke udgøres af ekspropriation eller merværdien ved en slyngning, vil eventuelt kunne overtages af Novafos gennem en partsfordeling. Novafos’ udgifter betales i sidste ende af borgerne gennem taksterne, som vil øges i en årrække, alt efter hvilket alternativ, der vælges. Fx vil taksten for alternativ 1 (fjordledningen) ud fra Novafos beregninger stige med omkring 0,5-1,5 kr./m3/år over 50-75 år. Dog vil evt. bidrag til et vandløbsprojekt som udgangspunkt ikke kunne afskrives, men afregnes 100 pct. to år efter udgiften er afholdt. Taksten vil derfor blive påvirket forskelligt alt efter hvilket scenarie for udledning, der vælges.

Alle løsningerne vil kunne påklages med opsættende virkning, men sandsynligheden for dette er lav for alternativ 1

Gennemførsel i alle alternativerne kræver flere afgørelser af relevante myndighed. Klager vedrørende ekspropriationsbeslutninger har ikke opsættende virkning, mens klager vedrørende afgørelser truffet efter vandløbsloven (medbenyttelse), naturbeskyttelsesloven (§ 3) eller miljøbeskyttelsesloven (udledningstilladelser), har opsættende virkning. I øjeblikket går der omkring 3 år fra en klage indgives, før behandlingen i klagenævnet starter.

Administrationen vurderer, at sandsynligheden for, at udledningstilladelsen i forbindelse med alternativ 1 (fjordledning) påklages, er lav, da lodsejere vil blive påvirket minimalt, ud over i selve anlægsfasen. For alternativ 5 (åbning i naturligt trace), vurderer administrationen, ud fra kontakt med lodsejere langs vandløbet, at der er stor sandsynlighed for, at vandløbsafgørelsen vil blive påklaget med opsættende virkning.

Det er et vilkår for udledningstilladelsen af vandet renses til BAT (Best Availiable Technique) inden udledning, hvilket vil gælde for alle alternativer. Dette vil typisk være gennem våde regnvandsbassiner, hvis endelige størrelse dog kan komme til at afhænge af det valgte alternativ.

Nytteprincippet

I scenarie 1 er omtalt, at udgifter i forbindelse med en fremtidig renovering af det rørlagte vandløb vil blive fordelt efter et ”nytteprincip”, som kan fastlægges i forbindelse med, at en medbenyttelse af røret gennemtvinges eller som forlig ved vandløbsmyndighedens tilladelse til renoveringsprojektet. De enkelte bidragsydere pålægges pligt til at indgå i bidragsfordelingen efter en nærmere angiven fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen udarbejdes efter nytteprincippet, dvs. bidragets procentvise størrelse afhænger af, hvilken nytte den pågældende bidragsyder har af projektet. Det endelige bidrags størrelse afhænger derfor både af de samlede projektudgifter og fordelingsnøglen. Hvis der ikke kan opnås enighed, træffes en egentlig afgørelse om bidragsfordeling af en taksationskommission og kan påklages til en overtaksationskommission.

Bidragsydere vil typisk være ejere (lodsejere langs vandløbet) og andre (fx Novafos eller andre med udledningstilladelser til vandløbet), der opnår nytte ved en foranstaltning.”

Videre proces

Administrationen anbefaler fortsat, at der kan arbejdes videre med alternativ 1 for hurtigst muligt at fremtidssikre vandhåndteringen i Vinge SV.

Da sagen ved Klima, natur og energis udvalgsmøde 17. januar 2023 blev begæret i Byrådet, vil sagen igen blive sendt videre til behandling i Økonomiudvalget samt Byrådet, medmindre begæringen trækkes tilbage.

Hvis den politiske behandling godkender administrationens indstilling om at arbejde videre med alternativ 1 (fjordledning), overgår sagen fra at omhandle vandløb til at være en sag om spildevand. Den videre proces i sagen består blandt andet af et nyt spildevandstillæg og en udledningstilladelse til Roskilde Fjord. Der vil derfor blive oprettet en ny sag, som forelægges Plan og teknik, som er fagudvalg for spildevandsområdet.

Uanset hvilket alternativ der godkendes politisk, er der behov for at gennemføre undersøgelser af blandt andet de fysiske, juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at gennemføre alternativet. Herefter vil en ny sag blive fremlagt til politisk behandling inden en endelig godkendelse af løsningen. Undtagelsen til dette er scenarie 1 (tvungen medbenyttelse), som administrationen er bemyndiget via delegationsplanen til at gennemføre uden politisk godkendelse.

Inddragelse

Novafos har haft dialog med lodsejere både enkeltvis og ved borgermøde. Frederikssund Kommune er løbende i dialog med Novafos om projektet.

Lodsejerne er indkaldt til møde med Klima, natur og energi d. 8. maj 2023.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1.2 - Oversigt over alternativer
• Bilag 2 - kort
• Bilag 3 - udfordrede udviklingsområder

Resume

Med denne sag skal Byrådet beslutte, om der skal igangsættes en ekspropriationsproces for arealer på 143 privatejede matrikler, der skal anvendes til etablering af højvandsbeskyttelse i sommerhusområdet Kulhuse som en del af det kommunale fællesprojekt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. 0,75 mio. kr. af det budgetterede rådighedsbeløb frigives til gennemførsel af ekspropriationsproces i Kulhuse.
2. Ekspropriationsproces efter kystbeskyttelseslovens § 6 igangsættes for de 143 berørte matrikler.
3. Der udpeges et byrådsmedlem til deltagelse i åstedsforretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales

Indstillingspunkt 3: Udvalget anbefaler Søren Weimann (B)

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Baggrund

I sommerhusområdet Barakkerne i det østlige Kulhuse er der i dag et højvandsdige af ældre dato. Dog er diget ikke designet til at kunne modstå større stormhændelser. Siden bodilstormen i 2013, har Frederikssund Kommune i samarbejde med grundejerne undersøgt muligheder for at lave et nyt digeprojekt for området. I 2018 valgte Byrådet at fremme digeprojektet ved Kulhuse som et kommunalt fællesprojekt. Samtidigt stiftede grundejerne Kulhuse digeforening, med repræsentanter for hver af de 12 grundejerforeninger samt enkeltparceller.

I 2022/2023 har Frederikssund Kommune og Kulhuse Digeforening på baggrund af skitseprojektet, udarbejdet et endeligt projektforslag - et såkaldt "myndighedsprojekt". Det endelige projekt består af et jorddige på ca. 2,3 km. samt et fløjdige på ca. 100 meter opbygget som en højvandsmur. Det nye dige placeres nogen steder ovenpå det eksisterende dige, mens det andre steder får en ny linjeføring, der kystteknisk er mere optimal.

Det er et lovkrav, at et kystbeskyttelsesanlæg ikke må forværre den eksisterende afvanding af et område. Derfor indeholder myndighedsprojektet en række afværgeforanstaltninger der skal sikre, at såkaldt "bagvand" (regnvand og bølgeoverskyl mv.) ikke ophober sig bagved diget under højvandshændelser og forårsager oversvømmelser. Bagvandshåndteringen sker ved, at eksisterende lavninger bagved det nye dige udlægges som bagvandsreservoir, hvor bagvandet kan opstuve, indtil vandmasserne trækker sig tilbage, hvorefter bagvandet ledes ud gennem en række udløb i diget.

Både højvandsdigets- og afværgeforanstaltningernes placering fremgår af bilag 1.

Behov for at gennemføre ekspropriationsproces

Projektet kan ikke få den nødvendige kystbeskyttelsestilladelse førend, det kan dokumenteres, at der er sikret råderet over de arealer, hvorpå kystbeskyttelsen og nødvendige bagvandsreservoir skal anlægges. Dokumentationen kan bestå af frivillige aftaler med samtlige berørte grundejere, men fordi der i dette projekt er relativt mange grundejere, vurderer administrationen, at det ikke er muligt at forhandle frivillige aftaler med alle.

Kystbeskyttelseslovens § 6 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at ekspropriere i forbindelse med kommunale digeprojekter. For at sikre fremdriften i projektet, anbefaler administrationen, at Byrådet igangsætter en ekspropriationsproces efter kystbeskyttelseslovens § 6 for samtlige af de 143 berørte matrikler.

Ekspropriationsprocessen sikrer, at grundejerne behandles lige. Ved en åstedsforretning opnås mulighed for at gøre indsigelser samt mulighed for evt. at indbringe ekspropriationsafgørelsen til taksationskommissionen. Dette ville ikke være muligt ved indgåelse af frivillige aftaler. Ekspropriationsprocessen skal ledes af et Landinspektørfirma, der har erfaring fra lignende projekter.

Det er et lovkrav, at et byrådsmedlem deltager i åstedsforretning på samtlige berørte matrikler, sammen med projektleder og evt. landinspektør. Årsagen er, at grundejere skal have mulighed for at give indsigelser til en folkevalgt politiker.

Ekspropriationsprocessen er nærmere beskrevet i vedlagte vejledning om ekspropriation.

Ekspropriationens omfang

Højvandsbeskyttelsen er designet ud fra et ønske om at påvirke privatejede matrikler mindst muligt. I alt 143 matrikler berøres. Alle matrikler på nær én, beliggende i sommerhusområdet Barakkerne og består af hhv. sommerhusgrunde og fællesarealer. En enkelt matrikel i den østligste del af projektområdet, er en del af den fredede Jægerspris Nordskov, der ejes af Kong Frederik Den Syvendes Stiftelse. Den del af stiftelsens matrikel, der berøres af ekspropriationen består af et lysåbent naturgræsområde. Se ekspropriationens omfang i bilag 1.

Forventet tids- ressourceforbrug

Administrationen har indhentet et prisoverslag for gennemførsel af ekspropriationsproces. Gennemførsel af ekspropriationsproces for de 143 berørte matrikler kan gennemføres for 920.000 kr. Ekspropriationsprocessen forventes at kunne udføres på 6 - 9 måneder.

Behov for frigivelse af midler

Byrådet frigav i december 2022 0,4 mio. kr. til færdiggørelse af projektet, hvoraf ca. halvdelen er afsat til rådgiverbistand. Beløbet i den tidligere frigivelsessag var estimeret på baggrund af erfaringstal. For at gennemføre ekspropriationsprocessen er der derfor behov for at frigive yderligere 0,75 mio. kr. i 2023. Årsagen til det øgede behov midler til ekspropriationsprocessen er, at omfanget af ekspropriationen først nu er klart, og omfatter et større antal matrikler end forventet.

Der er i budget 2023 afsat 12,7 mio. til at understøtte arbejdet med Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og lokale digeprojekter. Administrationen søger hermed om at få frigivet yderligere 0,75 mio. kr. til gennemførsel af ekspropriationsprocessen i Kulhuse.

Frigivelsen forventes ikke at påvirke budgettet for Frederikssund Midtby projektet i en sådan grad, at projektet ikke kan gennemføres. Dette kan først endeligt vurderes, når der foreligger et teknisk projekt med tilhørende anlægsoverslag.

Inddragelse

Kulhuse digeforening der repræsenterer områdets grundejere har været inddraget i projekteringen. Derudover har der været afholdt grundejermøde i april 2022. Information om projektet er offentligt tilgængelig på projektets hjemmeside www.frederikssund.dk/kulhusedige.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 12,7 mio. kr. til kystbeskyttelse, af disse frigives 0,75 mio.kr. i nærværende sag.

Bilag

• Bilag 1. ekspropriationsomfang Kulhuse
• Bilag 2. Vejledning om ekspropriation

Resume

Frederikssund Kommunes træstrategi blev udarbejdet i 2020, og blev i 2020 præsenteret for Plan- og Miljøudvalget, der anbefalede træstrategien med ønske om, at den før endelig vedtagelse blev sendt i høring i Grønt Forum.

I 2021 påbegyndte Frederikssund Kommune arbejdet med en samlet naturstrategi for kommunens natur, herunder også bynatur og træer, og derfor blev den endelige vedtagelse af træstrategien udskudt. Træstrategiens principper er blevet indarbejdet i kommunens naturstrategi, og implementeringen af træstrategien er skrevet ind i udkastet til naturhandleplan. Med denne sag skal udvalget beslutte, om træstrategien kan endeligt vedtages og offentliggøres.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Frederikssund Kommunes træstrategi vedtages.
2. Implementering af træstrategien sker i forbindelse med implementering af naturhandleplanen.

Beslutning

Godkendt med redaktionelle rettelser under Hovedprincipper, så det fremgår, at der ønskes en udvikling med flere træer.

Udvalget anbefaler over for Plan og teknik, at træer tænkes mere ind i lokalplanlægningen fremover i overensstemmelse med træstrategien. Det skal indgå i handleplanen for udmøntning af træstrategien.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Træstrategi udarbejdet i 2020

Frederikssund Kommune nedsatte i 2020 en tværfaglig projektgruppe, der udarbejdede et udkast til en træstrategi for træer på kommunale arealer. Strategien indeholder tre hovedprincipper samt principper for fældning- og genplantning af træer. Derudover indeholder strategien overordnede beskrivelser af, hvordan principperne skal tolkes og hvordan de kan omsættes til praksis.

Høring i Grønt Forum m.fl.

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 1. december 2020 at anbefale træstrategien, og ønskede at strategien blev sendt i høring hos Grønt Forum m.fl.

Grønt Forum fik træstrategien i høring i foråret 2021. Grønt Forum indgav ikke høringssvar.

På Grønt Forums møde den 22. april 2021 gav medlemmerne følgende tilbagemelding:

"Grønt Forum har ikke indgivet høringssvar, hvilket i høj grad skyldes, at træstrategien er meget overordnet. Grønt forum mener overordnet at strategien er en god start på en mere målrettet træforvaltning, dog er der behov for at strategien opfølges af en implementering. Når der skal arbejdes videre med implementeringen vil Grønt Forum gerne inddrages yderligere. Grønt Forum henstiller til at tegninger og skitser afspejler virkeligheden."

Samspil med kommunens Naturstrategi og naturhandleplan

Frederikssund Kommune har i 2021 - 2022 udarbejdet en ny naturstrategi for kommunens natur. Træstrategiens principper og forslag til indsatser er indarbejdet i naturstrategien. I udkast til Naturhandleplan, der beskriver, hvordan naturstrategien omsættes til praksis, er implementering af træstrategien indskrevet som en indsats.

I forbindelse med arbejde med naturhandleplanen har det fra nogle foreninger været foreslået en registrering af alle bevaringsværdige træer i kommunen - både kommunale og på private arealer. Det fremgår af træstrategien, at kommunens bestand af træer skal i sin helhed beskyttes og opretholdes. Administrationen foreslår derfor, at ønsket om registrering af træer i kommunen kan indgå i arbejdet med at implementere træstrategien. Hvis dette også skal gælde træer på private arealer vil det indebære en ny politisk proces med offentlig inddragelse.

Implementering af træstrategien

Implementering af træstrategien kan se ved at udarbejde en retningslinje for pleje og drift af træer på kommunale arealer. Retningslinjen skal være det værktøj, der gør det muligt at omsætte træstrategiens principper til praksis.

Implementering indordnes under implementering af naturhandleplan

Ressourcer til at udarbejde en retningslinje for pleje og drift af kommunens træer findes i den pulje, der er afsat i 2023 til implementering af naturhandleplanen.

Inddragelse

Træstrategien blev sendt i høring hos Grønt Forum i starten af 2021.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Træstrategi for træer på kommunale arealer_endelig

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Endvidere forelægges administrationens forslag til yderligere budgetreduktioner, der skal medgå til at sikre servicerammeoverholdelse 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 10,526 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2024
2. Der vedtages yderligere budgetreduktioner på serviceudgifter svarende til de forslag på Klima, natur og energi, der fremgår af bilag 2.
3. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Udvalget anbefaler, at biodiversitetspuljen nedlægges og at tangpuljen halveres.

Udvalget anbefaler, at der ikke reduceres i forhold til blå flag.

Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2023 på driften, for Klima, natur og teknik.

Af vedlagte bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Fortsat udfordring i forhold til servicerammeoverholdelse i 2023

På Økonomiudvalgets og Byrådets møder 22. og 29. marts 2023 blev der forelagt en status for de samlede budgetudfordringer i forhold til servicerammen for kommunen som helhed. En status, der viser, at kommunen står til at overskride servicerammen med 37,2 mio. kr. i 2023, hvis der ikke gennemføres udgiftsreduktioner. På den baggrund vedtog Byrådet udgiftsreduktioner på i alt 28,6 mio. kr. i 2023. Herefter udestår en budgetudfordring på 8,6 mio. kr., som de stående udvalg skal finde modsvarende budgetreduktioner til på deres møder i april og maj.

Med udgangspunkt heri har Skole, klub og SFO på deres møder 12. og 17. april 2023 besluttet yderligere budgetreduktioner på 2,3 mio. kr., hvorefter der udstår en budgetudfordring på 6,3 mio. kr., som de stående udvalg skal anvise finansiering til på maj-møderne.

I vedlagte bilag 2. fremgår en liste over administrationens forslag til budgetreduktioner, hvoraf de tre forslag vedrører Klima, natur og energi og som i overskriftsform udgøres af:

• Biodiversitetspuljen
• Tang
• Blå flag strande

På baggrund af Klima, natur og energis – og de øvrige stående udvalgs – indstilling vil Økonomiudvalget og Byrådet på deres møder den 17. og 24. maj tage endelig beslutning omkring hvilke udgiftsreduktioner, der skal eksekveres og udmøntes rent bevillingsmæssigt.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 10,526 mio. kr. på anlægsprojekterne under Klima, natur og energi, der overføres til 2024.

Mindreforbruget vedrører følgende anlægsprojekter:

• Mindreforbrug på 3,0 mio. kr. vedrørende Klimahandlingsplan - varmepumper.
• Mindreforbrug på 7,526 mio.kr. vedrørende Kystbeskyttelse

Af vedlagte bilag 3 udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og teknik nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke fundet relevant

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 31/3-23 giver anledning ikke til anledning til tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 10,526 mio. kr. i 2023, som overføres til 2024.

Endvidere forelægges forslag til yderligere budgetreduktioner på serviceudgifterne, der skal medgå til at sikre servicerammeoverholdelse i 2023.

Bilag

• Bilag 1 Drift Budgetopfølgning KNE pr 31. marts 2023
• Bilag 2 Administrationens forslag til mulige besparelser på de stående udvalg - maj 2023
• Bilag 3. Anlæg - budgetopfølgning (KNE)

Resume

Byrådet har anmodet at administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2024 – 2027. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2024-2027, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2024-2027.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 1. marts 2023 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2024 – 2027, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2024-2027 den 21. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2024-2027 for det samlede Byråd henholdsvis den 26. april, 21. juni samt 23. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2024-2027 den 26. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2024-2027 den 23. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 30. august.
• De politiske forhandlinger om budget 2024-2027 vil foregå i weekenden den 15.-17. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest tirsdag den 19. september kl. 12.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 4. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 11. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 24. august.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digitalt borgermøde

Tirsdag den 6. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgermøde om Budget 2024. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2024 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 31. august vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2024-2027 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 25. august - 11. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (23. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget den 30. august.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 11. oktober.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 27 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 7 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Klima, natur og energi indeholder bilag 2 ét initiativ, som er implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - 31. marts - 2
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 31. marts - 2

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F) og Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Test-en-elcykel: Administrationen har i forbindelse med lukningen af Kronprins Frederiks bro lanceret forskellige mobilitetstiltag. Et af tiltagene var test-en-elcykel, hvor 20 elever fra Campus fik mulighed for at låne en elcykel fra en lokal cykelhandler, som administrationen har indgået en aftale med. Eleverne boede alle sammen på Hornsherred og har derfor benyttet elcyklerne til at komme til deres ungdomsuddannelse på Frederikssund Gymnasium og U/NORD. Projektet har været en stor succes og der har været rift om at låne elcyklerne. Mange elever har under brolukningen cyklet til Campus for første gang og har derfor benyttet dette tilbud til at ændre deres vante transportform. Dette bekræfter de erfaringer andre kommuner også har, hvor muligheden for gratis at kunne låne en elcykel over en længere periode kan skabe nye, sunde og grønne transportvaner hos borgerne. Derfor er udlån af elcykler til borgere og virksomheder en af kommunens klimaindsatser. De 20 elcykler som eleverne afleverer igen den 1. maj udlånes efterfølgende til borgere i en periode på 3 måneder. For at sikre, at der er en CO2 effekt ved projektet, er kravet for at låne en elcykel, at man skal være daglig bilist, have over 5 km. til arbejde/uddannelse og bo i kommunen.

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 2023

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.