Social og sundheds møde den 04. maj 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug under Social og sundhed i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Endvidere forelægges administrationens forslag til budgetreduktioner, der skal medgå til at sikre servicerammeoverholdelse i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 11,8 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug vedrørende serviceudgifter på social service.
2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Samlet viser budgetopfølgningen per 31. marts 2023 et forventet merforbrug på 11,8 mio. kr. vedrørende serviceudgifter under Social og sundhed. Merforbruget vedrører bevillingsområdet Social service og søges finansieret ved tillægsbevilling.

Social service

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 11,8 mio. kr. vedrørende myndighedsområdet.

Merforbruget fordeler sig med:

• Øget udgifter på 8,0 mio. kr. til botilbud som følge af tilgang af fire dyre enkeltsager, som udgør 6,0 mio. kr. samt generelle prisstigninger.
• Øget udgifter på 2,95 mio. kr. vedrørende aktivitets-, samværs- og beskæftigelsestilbud som følge af øget aktivitet - herunder tilgang af fire helårssager siden 2022 og tretten helsårssager over budgetgrundlaget - samt generelle prisstigninger.
• Øget udgifter på 0,85 mio. kr. vedrørende visiteret kørsel som følge af øget brændstofudgifter.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede indtægter under ordningen.

Sundhed og forebyggelse

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede udgifter. Der forventes merudgifter vedrørende ukrainske flygtninge på 0,172 mio. kr. som finansieres inden for eksisterende rammer.

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede udgifter til bidrag til det regionale sundhedsvæsen.

Af vedlagte bilag 1. Drift – budgetopfølgning (SS) udspecificeres resultatet af budgetopfølgningen yderligere.

Fortsat udfordring i forhold til servicerammeoverholdelse i 2023

På Økonomiudvalgets og Byrådets møder den 22. og 29. marts 2022 blev der forelagt en status for de samlede budgetudfordringer i forhold til servicerammen for kommunen som helhed. En status, der viser, at kommunen står til at overskride servicerammen med 37,2 mio. kr. i 2023, hvis der ikke gennemføres udgiftsreduktioner. På den baggrund vedtog Byrådet udgiftsreduktioner på i alt 28,6 mio. kr. i 2023. Herefter udestod en budgetudfordring på 8,6 mio. kr., som de stående udvalg skal finde modsvarende budgetreduktioner til på deres møder i april og maj.

Med udgangspunkt heri har Skole, klub og SFO på deres møder 12. og 17. april 2023 besluttet yderligere budgetreduktioner på 2,3 mio. kr., hvorefter der udstår en budgetudfordring på 6,3 mio. kr., som de stående udvalg skal anvise finansiering til på maj-møderne.

I vedlagte bilag 2. Forslag til mulige besparelser på de stående udvalg fremgår en liste over administrationens forslag til budgetreduktioner. Grundet den økonomiske udfordring har administrationen ikke opstillet forslag til mulige besparelser på Social og sundheds område. På baggrund af de stående udvalgs indstilling vil Økonomiudvalget og Byrådet på deres møder den 17. og 24. maj tage endelig beslutning omkring hvilke udgiftsreduktioner, der skal eksekveres og udmøntes rent bevillingsmæssigt.

Anlæg

Der er ikke afsat anlægsmidler i 2023 for Social og sundhed.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager budgetopfølgningen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Administrationen indstiller, at Social og Sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at

1. Der gives en tillægsbevilling på 11,8 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug vedrørende serviceudgifter på social service.

2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen og tager budgetopfølgningen til efterretning.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på 11,8 mio. kr. vedrørende serviceudgifter.

Endvidere forelægges forslag til yderligere budgetreduktioner på serviceudgifterne, der skal medgå til at sikre servicerammeoverholdelse i 2023.

Bilag

• Bilag 1. Drift - budgetopfølgning per 31.3 (SS)
• Bilag 2. Forslag til mulige besparelser på de stående udvalg

Resume

De 29 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden skal indgå en sundhedsaftale for perioden 2024-2027. Aftalen skal styrke samarbejdet om de borgere, som har forløb på tværs af sektorerne. Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) mellem region, kommuner og almen praksis har 14. april 2023 besluttet at sende bilagte udkast i høring med frist for bemærkninger 9. juni 2023.

Administrationen har udarbejdet et høringssvar, hvori Frederikssund Kommune bakker op om visionerne, principperne for samarbejdet samt de tre fokusområder: Sammen om børn og unges sundhed, Sammen om borgere med psykisk sygdom og Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Sagen behandles i Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale 2024-2027.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommuner, almen praksis og region løfter forskellige opgaver på sundhedsområdet. Men mange borgere har behov for indsatser på tværs af sektorgrænserne, hvor det er en fælles opgave at sikre en sammenhængende indsats gennem et velfungerende og forpligtende samarbejde. Sundhedsaftalen udgør rammen for dette samarbejde og gælder for en 4-årig periode.

Sundhedsaftalen for 2024 – 2027 er en politisk aftale med fokus på de områder, som kommuner, region og almen praksis vil udvikle i perioden. Samarbejdet på tværs om den enkelte borger bygger fortsat på en lang række underaftaler, vejledninger mv., som fortsat vil være gældende.

Sundhedsaftalen er søgt opbygget, så den beskriver de overordnede ambitioner. De konkrete initiativer defineres nærmere i aftaleperioden med input fra fagfolk, forskere, brugere og politikere.

Det politiske ansvar for arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget (SSU), som er sammensat af poliske repræsentanter fra kommunerne, regionen og almen praksis. Udviklingen af initiativer og den faglige implementering sker først og fremmest i de enkelte sundhedsklynger. Sundhedsklyngerne er etableret med udgangspunkt i planområder, det vil sige et hospital og de kommuner, der primært benytter hospitalet, samt psykiatrisk center. Sundhedsklyngerne består af et politisk niveau og et fagligt niveau. I sundhedsklyngerne sidder repræsentanter fra regionen, kommunerne og almen praksis. På det faglige niveau er der desuden repræsentanter fra brugerne. Frederikssund Kommune er den del af Sundhedsklynge Nord, der knytter sig til Nordsjællands Hospital. De øvrige kommuner i klyngen er: Allerød, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hørsholm.

Indholdet i høringsudkast til sundhedsaftale 2024-2027

Høringsudkastet lægger op til, at sundhedsaftalens visioner, målsætninger og indsatser tager udgangspunkt i det fælles populationsansvar; det vil sige et fælles ansvar for patienter og borgere, som vi møder på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Det betyder, at sundhedsklyngerne skal handle differentieret og proaktivt i forhold til borgernes sundhed og at indsatser skal tilrettelægges, så de bedst tilgodeser den population, som den enkelte sundhedsklynge har ansvaret for. Der kan altså tages højde for klyngernes forskelligheder.

Høringsudkastet indeholder fire visioner:

• Styrket sammenhæng i borgerens forløb
• Mere lighed i sundhed
• Tættere samspil med borgeren
• Bedre brug af ressourcerne

Det indeholder endvidere otte principper for samarbejdet:

• Samme høje kvalitet
• Borgernes perspektiv
• Effektiv ressourceudnyttelse
• Rekruttering og fælles kompetenceudvikling
• Klar opgave- og ansvarsfordeling
• Helhedssyn
• Sammenhængskraft
• Datadeling

Dertil udpeges tre fokusområder for aftalen:

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

Høringsudkastet til sundhedsaftalen er vedlagt sagen.

Indhold i forslag til høringssvar fra Frederikssund Kommune

Administrationen har udarbejdet et høringssvar til høringsudkastet til sundhedsaftalen (vedlagt som bilag). Her lægges der op til at kommunen bakker op om udkastet og de tre fokusområder.

Desuden fremhæves det i høringssvaret, at det er positivt, at der tages afsæt i sundhedsklyngernes populationsansvar og det lokale politiske handlerum, så indsatserne tilrettelægges, så de tilgodeser de lokale forhold i klyngen. Nordklyngen, som Frederikssund Kommune tilhører, har fx en ældre befolkning end de øvrige klynger i regionen og dækker samtidig et større geografisk område end de øvrige sundhedsklynger. Derfor fremhæves i høringssvaret Regionrådets beslutning om at etablere sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund som et godt eksempel på et initiativ, der netop tager højde for de lokale udfordringer.

Desuden fremhæves det i forslag til høringssvar

1. At det er positivt, at aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde,
2. At det er væsentligt med fokus på prioritering og optimal udnyttelse af de knappe ressourcer på tværs region, kommuner og almen praksis
3. At der fortsat er behov for en klar opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorerne, så borgerne oplever en sammenhængende indsats, og samarbejdet mellem sektorerne er tydeligt.
4. At det er positivt, at forebyggelse bliver tænkt ind i alle indsatser, som et tværgående tema.

Videre proces

Efter høringsfristens udløb den 9. juni 2023 udarbejder SSU-sekretariatet endeligt forslag til den kommende sundhedsaftale til godkendelse i SSU den 13. oktober 2023. Herefter skal den endelige sundhedsaftale politisk godkendes i regionen og i de 29 kommuner inden 1. januar 2024.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet bakker op om udkastet til høringssvar og er enig i de 3 fokusområder: Sammen om børn og unges sundhed, Sammen om borgere med psykisk sygdom og Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Seniorrådets høringssvar:

Se bilag "Seniorrådets høringssvar - beslutning om godkendelse af høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale....."

Økonomi

Godkendelse af høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale 2024-2027 har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser, omend det bemærkes, at konkrete indsatser i forlængelse af Sundhedsaftalen vil kunne have betydelige økonomiske konsekvenser og i givet fald vil skulle behandles bevillingsmæssigt efterfølgende.

Bilag

• Bilag 1. Høringsudkast til Sundhedsaftale 2024 -2027
• Bilag 2. Udkast til høringssvar vedr. udkast til Sundhedsaftale 2024-2027
• Bilag 3. Seniorrådets høringssvar - beslutning om godkendelse af høringssvar til høringsudkast til sundhedsaftale.

Resume

Byrådet har anmodet at administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2024 – 2027. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2024-2027 tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2024-2027.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 1. marts 2023 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2024 – 2027, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2024-2027 den 21. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2024-2027 for det samlede Byråd henholdsvis 26. april, 21. juni samt 23. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2024-2027 den 26. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2024-2027 den 23. august til Byrådets efterfølgende første behandling 30. august.
• De politiske forhandlinger om budget 2024-2027 vil foregå i weekenden 15.-17. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest tirsdag 19. september kl. 12.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 4. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 11. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til 24. august.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digitalt borgermøde

Tirsdag den 6. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgermøde om Budget 2024. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2024 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

31. august vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2024-2027 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra 25. august - 11. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (23. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget 30. august.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er en god idé med digital borgerinddragelse, men savner oplysning om, hvornår hjemmesiden åbner for input, hvilket IKKE er tilfældet pt?

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget orienteres om den politiske budgetproces 2024-2027.

Inddragelse af både råd og nævn m.m., men også de enkelte borgere i Frederikssund kommune, ser Seniorrådet som en god og nødvendig del i en budgetproces.

Alle 4 punkter i inddragelsesprocessen er vigtige:

1. Digital borgerinvolvering. Det er fint at have mulighed for at komme med input på hjemmesidenmvi.skaber.frederikssund.dk. Udfordringen er imidlertid den, at alt for få borgere kender denne hjemmeside, hvorfor det er nødvendigt med en massiv oplysning til borgerne om muligheden bl.a. gennem pressen.
2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn er ligeledes en vigtig del af processen, som der skal holdes fast i. Mindst et halvårligt Dialogmøde.
3. Fysisk og/eller digitalt borgermøde den 6. juni. Igen kræver et sådant møde – for vores målgruppeprimært et fysisk møde – en massiv oplysning om mødet, hvis det skal have en værdi.
4. Høringsprocessen. Som i punkt 3 kræves til borgermødet den 31.8. en massiv oplysning.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse 11. oktober.

Resume

Klima, natur og energi har ved mødet 14. marts 2023 besluttet, at udkast til Naturhandleplan 2023-2027 sendes i høring i alle fagudvalg samtidig med igangsætning af den 8 ugers offentlige høring. Udkast til Naturhandleplan 2023-2027 udmønter Naturstrategien med principper for prioritering af indsatser i planperioden. Med denne sag indstilles til, at udvalget drøfter udkast til Naturhandleplan 2023-2027, med henblik på at modtage udvalgets kommentarer. Sagen behandles sideløbende i de øvrige fagudvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Drøfte udkast til Naturhandleplan 2023-2027 (Bilag 1), med henblik på at Klima, natur og energi modtager udvalgets kommentarer.

Beslutning

Drøftet. Udvalget er tilfredse med, at naturhandleplanen indeholder et afsnit om tilgængelighed i det udvalget gør opmærksom på, at alle borgergrupper kan benytte sig af naturen.

Sagsfremstilling

Byrådet har i april 2022 vedtaget en Naturstrategi 2022-27, en strategi for naturforvaltning med visionen om ” at styrke den grønne indsats...”. Samtidig besluttede Byrådet at igangsætte udarbejdelse af en Naturhandleplan, der skal udmønte Naturstrategiens visioner og mål. Dette udkast til naturhandleplan 2023- 27 indeholder mål samt overordnede principper og indsatser, som danner grundlag og retningen for prioritering af indsatser. Derudover indeholder handleplanen en oversigt over tidspunkt for forventet igangsættelse af indsatser samt aktuelle finansieringsmuligheder (Handleplanen s. 29 Plan for indsatser 2023-2027). Derfor fremgår myndighedsopgaver, som Frederikssund Kommune løbende er forpligtet til at varetage, ikke af planen. Hvor andre myndigheder eller private lodsejere har ansvaret, er indsatser kun medtaget, hvis kommunen kan bidrage i mindre omfang med vejledning og samarbejde med de relevante aktører.

Inddragelse

Borgerne i Frederikssund Kommune har hen over sommermånederne 2022 kunnet melde ind med forslag og idéer til naturhandleplanen via den digitale platform www.vi.skaber.frederikssund.dk. I september 2022 blev afholdt en naturvandring i Græse Ådal. Grønt Forum har haft mulighed for at drøfte nogle af de konkrete idéer og har meldt et samlet bidrag ind i processen. I forbindelse med den offentlige høring af Naturstrategien i vinteren 21/22 fremsendte borgere mange forslag, som havde mere karakter af indsatser og som derfor indgår på lige fod med de øvrige bidrag i processen. I forbindelse med den indledende høring til udkast til Naturhandleplan 2023-2027 er der blevet lavet et opsamlingsnotat (Bilag 2), hvor administrationen har kommenteret de indkomne forslag.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet opfordrer til, at det sikres, at også handicappede borgere har adgang til at opleve den unikke natur og får gode muligheder for at være i naturen på lige fod med byens øvrige borgere.

Seniorrådet har ikke afgivet høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 2 Udkast Naturhandleplan 2023-27
• Bilag 2 Opsamlingsnotat for input og idéer til Naturhandleplan 2023-27

Resume

Social og sundhed har bedt om en orientering om madordningen på botilbuddene Lunden og Rosenfeldthusene, hvilken forelægges i denne sag. Orienteringen indeholder en beskrivelse af ordningens praktiske forhold, madens sammensætning og de pædagogiske overvejelser, som ligger bag valget af ordning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Lunden og Rosenfeldthusene er botilbud for voksne med vidtgående fysisk eller psykisk udviklingshandicap med henholdsvis 16 og 17 pladser. Tilbuddene er godkendt efter almenboligloven § 105, stk. 2 om almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig med støtte efter servicelovens bestemmelser, herunder § 85.

Beboerne på Lunden er fysisk og psykisk udviklingshæmmede med opmærksomhedsforstyrrelser og nedsat forestillingsevne, samt nedsat evne til at planlægge og behovsudskyde. Borgerne har desuden brug for pædagogisk støtte, genkendelighed, forudsigelighed for at kunne indgå i sociale relationer, samt fuld eller delvis hjælp til personlig pleje.

Beboerne i Rosenfeldthusene har betydelig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Flere har desuden en overbygning af psykiatrisk diagnose. En del beboere er ældre og anvender kropsbårne hjælpemidler og/eller rollator samt kørestole. I det daglige støttes beboerne med § 85 støtte, dvs. hjælp til de daglige gøremål i hjemmet og personlige forhold, herunder fx indkøb og lægebesøg. Der er 1:1 støtte på den ugentlige hjemmedag.

Som en del af det pædagogiske arbejde er der fokus på sundhed, herunder kost og motion. Tilbuddene giver således beboerne muligheder for at få en sund og varieret kost. Grundet borgernes funktionsniveau kan borgerne kun i begrænset omfang deltage i pædagogiske aktiviteter omkring mad og tilberedning heraf. Lunden og Rosenfeldthusene fokuserer i stedet på at støtte borgerne i andre pædagogiske aktiviteter, herunder samvær, social træning og struktur i hverdagen samt personlig pleje.

I sommeren 2022 indgik Lunden og Rosenfeldthusene aftale med leverandøren MAD til hver DAG om levering af mad på de to botilbud. Madordningen gives efter Servicelovens § 83 om personlig pleje og praktisk hjælp. Ordningen er valgt fordi den giver personalet bedre muligheder for at:

• imødekomme beboernes behov for støtte,
• sikre, at borgerne har adgang til sunde og varierede måltider.

Ordningen giver bedre tid til støtte, nærvær og omsorg

Den ny madordning bidrager til, at der er personalemæssige ressourcer til at medarbejderne har mulighed for at støtte flere beboere i det tidsrum, hvor maden skal tilberedes. Dette frigiver eksempelvis mere tid til socialt samvær, aktiviteter eller personlig pleje for beboerne i weekenden. Ledelsen har vurderet, at man på denne måde bedst kan tilgodese beboernes forskellige behov for støtte.

Beboerne vælger måltider, der lever op til Sundhedsstyrelsens 10 kostråd og serveres for hele botilbuddet

Beboerne bestiller måltider for en uge ad gangen til de dage, hvor de spiser hjemme på botilbuddet. De enkelte beboere bliver hver især spurgt, hvilket måltid de gerne vil spise ud fra et bestillingsskema med forskellige muligheder. Hver beboer vælger et måltid, som serveres for hele botilbuddet en given dag. De øvrige dage spiser beboerne et måltid, som er valgt af en anden beboer på botilbuddet.

Maden bestilles ca. 14 dage forinden og kan ikke afbestilles efter deadline for madbestilling. I forbindelse med helligdage skal maden i nogle tilfælde bestilles endnu tidligere. Beboerne bliver opkrævet 53 kr. pr. måltid. Måltiderne er sammensat sådan, at kosten passer til de næringsbehov som mennesker med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ofte har. Samtidig lever kosten op til Sundhedsstyrelsens 10 kostråd.

Ved fødselsdage har beboerne mulighed for at vælge en ret og dessert fra menulisten. Hvis beboerne har særlige ønsker, som ikke er på listen, kan det i stedet købes i en dagligvareforretning, hvorefter maden tilberedes af personalet. Ved særlige lejligheder, eksempelvis fester kan maden købes et andet sted fra.

Beboerne deltager i tilberedningen af maden i forhold til deres funktionsniveau

Måltiderne leveres tilberedt i større eller mindre grad. Det er beskrevet på kassen med mad, hvordan den skal tilberedes. Tilberedningen foretages af personalet i køkkenet på de respektive afdelinger i de to botilbud. På denne måde kan dele af maden duftes under tilberedning. Beboernes deltagelse er begrænset grundet deres funktionsniveau. Hvis en beboer har lyst til at deltage i tilberedningen af maden, så er der mulighed for dette.

Maden kan bestilles sådan, at denne blot skal varmes. Beboerne kan også vælge råvarer, f.eks. flæskesteg, som ikke er tilberedt, ligesom der kan skrælles gulerødder og kartofler. Ligeledes skal der i nogle tilfælde varmes mad i ovnen, koges frosne grøntsager, ris, pasta eller kartofler. Hvis borgerne ønsker det, kan maden i nogle tilfælde suppleres med en hjemmelavet salat.

I weekenderne deltager borgerne nogle gange i tilberedningen af frokosten, bl.a. ved at trykke på timeren, når der skal koges æg eller ved at skrælle en gulerod eller lignende. Derudover bager personalet lejlighedsvist boller.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er ærgerligt, at der ikke er personaleressourcer til i højere grad at involvere beboerne i madlavningen/tilberedning af maden med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer som en del af de pædagogiske aktiviteter.

Seniorrådet har ikke afgivet høringssvar.

Økonomi

Orientering om madordningen på botilbuddene Lunden og Rosenfeldthusene har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune har ansøgt om og er påbegyndt et længerevarende (2-årigt) analyse- og udviklingsforløb i regi af Socialstyrelsens Taskforce Handicap med henblik på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Arbejdet befinder sig i den sidste tredjedel af udviklingsfasen. Med denne sag orienteres Social og sundhed om status på arbejdet i forhold til udviklingsplanen og den fastsatte tidsplan. Samtidig orienteres udvalget om udviklingen i klagesager på det specialiserede voksenområde. Mette Marie Juul Kristensen Afdelingsleder i afdeling for Voksenstøtte og Birgitte Gren Brodersen, Udviklingsmedarbejder vil deltage på udvalgsmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Taskforcens analyse- og udviklingsforløb er inddelt i tre faser:

• Analyse (6 måneder i perioden 1. december 2021 - 30. maj 2022)
• Udvikling (15 måneder i perioden 1. juni 2022 - 31. august 2023)
• Status, hvor Taskforcen laver måling på ny sager (3 måneder i perioden 1. september 2023 - 1. december 2023)

Arbejdet befinder sig fortsat i udviklingsfasen. Afdeling for Voksenstøtte har nu arbejdet målrettet i 9 ud af 15 måneder med punkterne i udviklingsplanen "Sammen om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen", som Social og sundhed fik forelagt på møde 2. juni 2022 (sag nr. 60). Udvalget er ligeledes orienteret om status på udviklingen 1. december 2022 (sag nr. 129)

Udviklingsindsatsen er planlagt som et kultur- og forandringsprojekt. Det betyder, at der arbejdes med inddragelse af sagsbehandlerne i afdeling for Voksenstøtte i forhold til alle tiltag for at understøtte forandringen. Herunder afklaring af hvilke arbejdsgange, der skal fastholdes, hvilke der skal justeres og hvilke der skal nyudvikles. I den proces bruger afdelingen tid på fælles drøftelser og refleksion samtidig med, at der prioriteres tid til at sagsbehandle borgernes sager og arbejde med udvikling, afprøvning og anvendelse af de ændrede arbejdsgange/metoder. Udviklingsarbejdet fortsætter efter projektafslutning indtil nye arbejdsgange er etableret og kan ses anvendt i praksis.

Arbejdet med udviklingsplanen forløber planmæssigt

Udviklingsplanen "Sammen om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen" er fortsat styrende for de udviklingsindsatser, der prioriteres i Afdeling for Voksenstøtte. Udviklingsplanen imødekommer blandt andet de punkter, som Socialstyrelsens Taskforce peger på i deres analyserapport. Udviklingsplanen og analyserapporten er vedlagt som bilag.

Udviklingsplanen er bygget op over fem temaer:

1. Vision og strategi
2. Styring og ledelse
3. Faglig kvalitet i sagsbehandlingen
4. Helhed sammenhænge og tværfaglighed
5. Kompetencer.

Nedenfor ses en status på de væsentligste milepæle i udviklingsplanen siden udvalget blev orienteret 1. december 2022 (Sag nr. 129). I bilaget "Afrapportering af progression i henhold til udviklingsplanen" ses progressionen inden for alle de dele af udviklingsplanens områder, taskforcen har peget på i deres analyserapport.

Styring og ledelse

Kvalitetsstandarder er revideret på baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger i analyserapporten og godkendt politisk i Frederikssund Kommune. Henvisninger til kvalitetsstandarderne er skrevet ind i afgørelsesskabelonerne.

Administrationen arbejder i øjeblikket med at udvikle data til en statusrapport for ledelsesinformation for området, som beskrevet i Strategi for ledelsesinformation (Bilag til sag nr. 129 fra 1. december 2022).

Statusrapporten forventes fremlagt for udvalget i juni 2023.

Afgørelsesskabeloner er revidereret, ensrettet og sendt til Ankestyrelsen for kommentering.

Taskforcen har godkendt det ledelsestilsyn, som afdeling for Voksenstøtte har anvendt i 2022. Efter godkendelsen har Social- og Boligstyrelsen inviteret flere kommuner ind i et samarbejde om at udvikle og afprøve et andet ledelsestilsyn. Dette samarbejde har Afdeling for Voksenstøtte indvilget i at deltage i, hvilket betyder, at der fortsat arbejdes med dette udviklingspunkt i 2023.

Faglig kvalitet i sagsbehandlingen

Der arbejdes fortsat med at:

• Systematisere udredningen og dokumentere inddragelsen af borgere og pårørende i sagerne.
• Ensrette og systematisere vurderingerne i henhold til Voksenudredningsmetoden, den konkrete og individuelle sag og den individuelt tilpasset skriftlige kommunikation til borgeren/pårørende.
• Systematisere afgørelserne i afgørelsesskabeloner, så den både kan indeholde processuelle og retssikkerhedsmæssige krav fra lovgiver og Ankestyrelsen, og samtidig formidler en besked til borger/pårørende, der kan forstås.

Helhed, sammenhænge og tværfaglighed

Arbejdsgange og arbejdsredskaber, der letter samarbejdet mellem familieafdelingen og afdeling for Voksenstøtte er i drift.

Arbejdsgange og arbejdsredskaber, der letter samarbejdet mellem Ungekontakten og afdeling for Voksenstøtte er i drift. Derudover er der fokus på samarbejdet med det øvrige beskæftigelsesområde/Rådgivningshuset.

Kompetencer

Afdeling for Voksenstøtte har siden december 2022 gennemført følgende planlagt og struktureret kompetenceudvikling:

• Seks timers juridisk sparring og faglig refleksion over indkomne afgørelser fra Ankestyrelsen og dertilhørende principmeddelelser ved intern udviklingskonsulent og jurist.
• Seks dages kommunikationskursus med konsulenthuset Substans omhandlende myndighedsrollen i et kommunikativt perspektiv. Herunder konkret og individuel feedback på den personlige kommunikationsstil i en konkret kommunikationssituation.
• En dags undervisning i handleplaner, målsætning og opfølgning med Viso (Den nationale videns og specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen)
• Gennemgang og drøftelser af flere nye/redigerede arbejdsgange på socialfaglige møder.

Dertil kommer løbende kompetenceudvikling via konkrete, faglige, både individuelle og fælles drøftelser tilknyttet den daglige praksis.

I takt med at Afdeling for Voksenstøtte og dennes medarbejdere ændrer arbejdsgange og udvikler sig, bliver det tydeligt, at der også er behov for at prioritere udvikling af andre indsatser end dem, der er beskrevet i udviklingsplanen. Det kan være indsatser, der er stor motivation for og som også påvirker sagsbehandlernes mulighed for at levere en høj socialfaglig kvalitet. Et eksempel er den interne visitationsproces/arbejdsgang for Botilbud, som bliver prioriteret på baggrund udgiftspresset på området og sagsbehandlernes egen efterspørgsel. Denne prioritering kan medføre en tidsmæssig forskydelse af andre tiltag i udviklingsplanen, men vurderes nødvendig for at sikre den samlede kvalitet i sagsbehandling.

Den videre proces for udviklingsarbejdet

Der arbejdes fortsat med målene i udviklingsplanen. Det gøres ved at inddrage og skabe tid til refleksion, afprøvning og justering i den daglige praksis hos sagsbehandlerne.

Hver 8. uge afholdes statusmøder med Taskforcen. Status og risikovurdering gennemføres og forelægges styregruppen i Frederikssund Kommune med henblik på eventuelle justeringer i forhold til at nå de aftalte mål.

1. september 2023 indledes tredje og sidste fase af Taskforceforløbet, Analysefasen. 1. september 2023 påbegynder Taskforcen en sagsmåling, som blandt andet omfatter gennemgang af op mod 20 sager. Det er forventningen, at Taskforcens statusrapport er færdig i december 2023.

Afdeling for Voksenstøtte forventer at arbejde videre med at styrke den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen i analysefasen samt efter Taskforce-forløbets afslutning. Dette arbejde forventes at blive beskrevet i en revideret udviklingsplan for 2024-2026.

Udvalget vil blive forelagt en status på udviklingsarbejdet i forbindelse med Taskforcens endelige statusrapport i december 2023 eller januar 2024.

Orientering om klagesager på servicelovens §§ 95, 96 ,97 og 100, svarende til "Danmarkskortet" på Voksenhandicapområdet

Hvert år udgiver Social- og Ældreministeriet et interaktivt "Danmarkskort" over omgørelsesprocenter på klagesager på servicelovens område behandlet i Ankestyrelsen. Danmarkskortet på voksenhandicapområdet omfatter følgende bestemmelser efter serviceloven:

• Kontante tilskud efter § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96
• Ledsagelse efter § 97
• Merudgifter efter § 100.

Disse paragraffer indgår ikke i Ankestyrelsens sagsmåling i Taskforcens analyserapport. Det forventes, at Danmarkskortet for sager behandlet i 2022 offentliggøres ultimo juni 2023.

Ankestyrelsen har forhåndsoplyst kommunerne om data på området. Ankestyrelsen har registreret 7 realitetsbehandlede sager fra Frederikssund Kommune i 2022 inden for servicelovens §§ 95, 96 ,97 og 100. Dette er et fald på 8 sager i forhold til 2021.

4 af disse 7 sager er enten hjemvist til fornyet behandling eller ændret/ophævet. Det er ikke muligt for Frederikssund kommune at opgøre data på antal afgørelser, der er truffet, som følge af en begrænsning i IT-fagsystemet Cura Social. Frederikssund kommune har registreret i alt ca. 150 aktive sager inden for de 4 paragrafområder. En borger kan have flere sager.

Samlet set har Frederikssund Kommune i Afdeling for Voksenstøtte, i perioden fra 1. december 2021 til 31. november 2022, registreret 14 modtagne klagesager. Afdeling for Voksenstøtte har i november 2022 registreret i alt ca. 865 aktive sager.

Social og sundhed orienteres sammen med Omsorg og ældre, Børn, familie og forebyggelse, Økonomiudvalget og Byrådet om omgørelsesprocenterne i "Danmarkskortet" i en samlet sag om emnet på møderne i august 2023.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er meget positivt, at der er indledt et udviklingsarbejde sammen med Taskforcen særligt i lyset af de udfordringer, der tidligere er blevet påvist på området.

Arbejdet vil også kunne understøtte temaet ”Kvalitet i sagsbehandlingen” i handleplanen for handicap-og psykiatripolitikken.

Handicaprådet er ligeledes meget tilfredse med, at der under temaet ”Faglig kvalitet i sagsbehandlingen” arbejdes med at dokumentere inddragelsen af såvel borgere som pårørende i sagerne, og at der er fokus på forståelig kommunikation i afgørelserne.

Derudover er det afgørende, at der arbejdes med medarbejdernes kompetencer generelt og helt konkret i form af individuel feedback på konkrete situationer, men hvis der skal sikres en gennemgribende ændring af kulturen, skal disse tiltag understøttes af ledelsen, som ligeledes bør indgå i kompentenceudviklings-projektet.

Handicaprådet ser frem til at følge næste fase i projektet, sagsmålingen, hvor det bør fremgå, om projektet har haft den ønskede effekt på sagsbehandlingens kvalitet.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget skal forholde sig til udvikling iht udviklingsplanen på det voksenspecialiserede myndighedsområde, Sammen om Socialfaglig kvalitet i sagsbehandling, - et udviklingsprojekt med fokus på kultur og forandring.

I projektet inddrages sagsbehandlere, der understøtter hvilke arbejdsgange, der skal fastholdes, hvilke, der skal justeres eller ny udvikles.

Socialstyrelsens Taskforce Handikap har udpeget 5 temaer:

Vision og strategi

Styring og ledelse

Faglig kvalitet i sagsbehandling

Helhed, sammenhænge og Tværfaglighed

Kompetencer

Af bilag fremgår igangsættelse indenfor de 5 temaer samt hvor i forløbet status er.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om status på samarbejdet med taskforcen om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Afrapportering af progression i henhold til udviklingsplanen på det voksenspecialiserede (opd. 28. marts)
• Udviklingsplan
• Taskforce Analyserapport Frederikssund rapport_Endelig

Resume

Social og sundhed besluttede 11. august 2022 (sag nr. 75), at der i forbindelse med implementering af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 skal arbejdes videre med den tobaksindsats på børne- og ungeområdet, som blev sat i gang i forbindelse med den foregående sundhedspolitik. Herunder blev det besluttet, at Frederikssund Kommune indgår dialog med Campus Frederikssund om en indsats målrettet brugen af snus. I sagen orienteres om implementering af indsatsen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen om implementering af indsats målrettet røgfri nikotinprodukter og unge i samarbejde med Campus til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Social og sundhed besluttede 11. august 2022 (sag nr. 75), at der i forbindelse med implementering af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 skal arbejdes med at videreføre den tobaksindsats på børne- og ungeområdet, som allerede er i gang i forbindelse med den foregående sundhedspolitik.

Det blev herunder besluttet, at Frederikssund Kommune indgår dialog med Campus Frederikssund om en indsats målrettet forebyggelse af brugen af snus. I sagen orienteres om implementeringen af denne indsats. Der vil i det videre arbejde med denne indsats være fokus på røgfri nikotinprodukter generelt, og ikke kun snus, da det i dag er flere forskellige røgfri nikotinprodukter, som er populære blandt de unge. Til orientering har Frederikssund Kommune og Campus gennem de seneste år samarbejdet om forebyggelse af tobak, blandt andet i forbindelse med Røgfri skoletid, som blev indført på Campus allerede pr. 1. januar 2020, før det nationale lovkrav om Røgfri skoletid i 2021.

Øget opmærksomhed på unges brug af røgfri nikotinprodukter

Der har de seneste årtier været en række større nationale tiltag på tobaksområdet, som har haft fokus på at nedbringe andelen af rygere. Det er fx indførelse af røgfri miljøer, forbud mod at reklamere for tobak og stigende priser på cigaretter. Der er dog de seneste år kommet mange nye tobaks- og nikotinprodukter på markedet, som er røgfri. Det er fx e-cigaretter, snus, nikotinposer, tyggetobak og Puff Bars (engangs-e-cigaretter). Produkterne appellerer i høj grad til børn og unge, da de ofte er tilsat smagsstoffer med smag af fx slik eller frugt, selv om det er ulovligt, og ser indbydende ud med mange farver. Samtidig opfattes produkterne ofte som mindre skadelige end traditionelle cigaretter.

Der er derfor i dag stor opmærksomhed på unges forbrug af snus og andre røgfri nikotinprodukter, og det er et forbrug, der er stigende. Det er stærkt bekymrende, når børn og unge bruger nikotinprodukter, da deres hjerner er meget påvirkelige overfor nikotinens skadelige effekter. Det er blandt andet skade på hjernens udvikling, påvirkning af indlæringsevnen og risiko for psykiske lidelser som angst og depression. Derudover kan alle nikotinprodukter føre til stærk afhængighed, som kan være svær at slippe af med igen.

Frederikssund Kommune har siden 1. januar 2022 været en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor der arbejdes for, at ingen børn og unge ryger i 2030. I Røgfri fremtid sidestilles snus, e-cigaretter og andre røgfri nikotinprodukter med traditionelle cigaretter. Røgfri skoletid dækker ligeledes alle former for nikotinprodukter. Der må derfor hverken ryges, dampes eller snuses i skoletiden på folkeskoler og ungdomsuddannelser – hverken på eller uden for matriklen, og det gælder både elever, ansatte og besøgende.

Hvor stort er forbruget blandt unge i Frederikssund Kommune?

Resultater fra Ungeprofilundersøgelsen 2021/2022 i Frederikssund Kommune viser følgende:

• Et bemærkelsesværdigt fald i antallet af unge på Campus, som ryger flere gange om ugen eller dagligt. Ved seneste måling var andelen ca. 8 procent (2021/2022), mens at tallet to år før var ca. 18 procent.
• En mindre stigning i andelen af unge, der bruger snus – fra ni procent i 2019/2020 til 10 procent i 2021/2022 (der er spurgt til snus, men ikke til andre røgfri nikotinprodukter).

Ungeprofilundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som besvares af elever på Campus (Frederikssund Gymnasium & HF og U/NORD) og elever i udskolingen. I den seneste undersøgelse 2021/2022 besvarede 554 elever fra Campus spørgeskemaet.

De nyeste nationale tal viser samme tendens blandt de unge, hvor færre unge ryger dagligt, mens flere unge bruger snus og andre røgfri nikotinprodukter.

Indsats planlægges i samarbejde med Campus, Sundhedsplejen, Tandplejen og Genoptræning

Den kommende indsats målrettet unge på Campus tilrettelægges i samarbejde med ledelsen på Campus. Derudover indgår Sundhedsplejen, Tandplejen og Forebyggelse og Træning (ansvarlig for rygestopkurser) i indsatsen, så den understøttes af de øvrige sundhedstilbud, som de unge møder. Indsatsen vil jf. Røgfri fremtid og Røgfri skoletid dække alle røgfri nikotinprodukter.

Indsatsen indledes med to temadage – én for medarbejdere i foråret 2023 og én for elever ved skoleårets start. Dagene har fokus på at give både lærere, sundhedsfaglige medarbejdere og elever viden om røgfri nikotinprodukter samt konsekvenserne af at bruge produkterne:

• Temadagen for medarbejdere afholdes for uddannelsesvejledere, mentorer og andre relevante medarbejdere på Campus samt for repræsentanter for Sundhedsplejen, Tandplejen, Forebyggelse og træning samt Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse. En forsker med viden på området holder oplæg og efterfølgende drøftes det, hvordan medarbejdere kan vejlede og hjælpe de unge, de møder i hverdagen, som bruger røgfri nikotinprodukter.
• Temadagen for elever vil indeholde elevaktiviteter på Campus faciliteret af blandt andet Sundhedsplejen samt opgaver integreret i undervisningen i den efterfølgende periode. Aktiviteterne vil have særligt fokus på sammenhængen mellem nikotin og mental sundhed, herunder konsekvenser for hjernens udvikling og risiko for blandt andet angst og depression. Det afklares mellem parterne, hvordan fokus på forebyggelse af brug af røgfri nikotinprodukter kan vedligeholdes.

Derudover indledes efter sommer en dialog med Sundhedsplejen og Tandplejen om opsporingsmuligheder i forbindelse med røgfri nikotinprodukter i deres møde med børn og unge i hverdagen.

Anledning til præcisering af brug af snus og andre røgfri nikotinprodukter i kommunens rygepolitikker

Som nævnt har skolerne været forpligtet på Røgfri skoletid siden 1. januar 2021, ligesom kommunen er en del af partnerskabet Røgfri Fremtid. Begge aftaler dækker alle former for tobaks- og nikotinprodukter.

Derudover indførte kommunen røgfri arbejdstid pr. 1. august 2021 (Byrådet, den 24. marts 2021, sag nr. 65). Det er i kommunens retningslinjer for Røgfri arbejdstid ikke angivet, om forbuddet også inkluderer røgfri nikotinprodukter, som det er tilfældet i Røgfri fremtid og Røgfri skoletid. Bekendtgørelsen om lov om røgfri miljøer specificerer, at røgfri miljøer omfatter både rygning, tobaksvarer og produkter med nikotin.

Den øgede udbredelse af røgfri nikotinprodukter giver anledning til at følge op på de aftalte retningslinjer for røgfri miljøer i kommunen. Administrationen vil derfor i samarbejde med MED-udvalgene i efteråret følge op på, om reglerne for Røgfri arbejdstid er implementeret, og om der er brug for en præcisering i retningslinjerne med hensyn til brugen af andre produkter end cigaretter.

Kommende beslutningsoplæg til røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg

Social og sundhed vedtog 11. august 2022 (sag nr. 75), at der i tråd med partnerskabet Røgfri fremtids anbefaling og i forlængelse af Røgfri skoletid i kommunen udarbejdes et beslutningsgrundlag for at indføre røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg i kommunen. Der forelægges et beslutningsgrundlag i sommeren 2023. Idrætsbyen indførte røgfrihed i forbindelse med, at Idrætsbyen blev taget i brug sommeren 2020, og beslutningsgrundlaget vil derfor tage afsæt i erfaringerne herfra.

Inddragelse

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at de igangsatte aktiviteter for at nedbringe rygning på Campus har haft en god effekt, og det derfor er fornuftigt med en målrettet indsats for også at nedbringe forbruget af øvrige røgfri nikotinprodukter.

Endelig er det en god idé, at Frederikssund kommune går forrest i indsatsen ved at indføre samme retningslinjer som gælder for de unge.

Seniorrådet har ikke afgivet høringssvar.

Økonomi

Orientering om implementering af indsats målrettet nikotinprodukter og unge i samarbejde med Campus har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 27 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 7 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Social og sundhed indeholder bilag 2 fem initiativer, hvoraf tre er implementeret og to delvis implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Seniorrådets høringssvar:

Udvalget bliver her orienteret om status på implementeringen af budget 2023-2026. Administrationen finder ganske vist ikke inddragelse relevant, men Seniorrådet ønsker alligevel at udtrykke sin anerkendelse for at ud af fem initiativer specifikt for Social og sundhed er de tre implementeret og de to delvist. Det er Seniorrådets forhåbning, at området ikke rammes af de verserende besparelser.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - 31. marts - 2
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 31. marts - 2

Resume

På grund af det stigende udgiftspres har administrationen i foråret 2023 foretaget en budgetanalyse på det specialiserede voksenområde. Kommissoriet for budgetanalysen er godkendt på møde i Social og sundhed 19. januar 2023 (sag 3). I denne sag forelægges Social og sundhed resultaterne fra budgetanalysen til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Resultaterne fra Budgetanalyse på det specialiserede voksenområde 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomien på det specialiserede voksenområde er fortsat udfordret. Tendensen ses ikke kun i Frederikssund Kommune, men gør sig gældende på landsplan. Stigende enhedspriser på især botilbudsområdet presser økonomien. På grund af det stigende udgiftspres har administrationen udført en budgetanalyse på det specialiserede voksenområde for at afdække udgifts- og serviceniveau.

På denne baggrund blev Social og sundhed på møde 19. januar 2023 (sag 3) forelagt et kommissorium for budgetanalysen til godkendelse. Administrationen har efterfølgende foretaget selve analysen, der består af to overordnede analyseområder, nemlig myndighed samt drift af de takstfinansierede institutioner. Rapporten Budgetanalyse på det specialiserede voksenområde 2023, der er vedlagt sagen som bilag.

Analysen afdækker udgiftsudviklingen på det samlede specialiserede voksenområde. Derudover har analysen et særligt fokus på botilbudsområdet, som udgør 2/3 af de samlede udgifter og dermed er den primære motor i udgiftsudviklingen. Endelig har analysen også et fokus på dagtilbudsområdet (beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud), som også har oplevet en markant udgiftsstigning de seneste år.

Budgetanalysen indeholder følgende resultater:

Samlet myndighed:

• I Frederikssund Kommune er de samlede udgifter på myndighedsområdet steget med ca. 11 procent fra 2018 til 2022. Med undtagelse af 2020, hvor der var et mindreforbrug, har der været et merforbrug på i gennemsnit ca. 4,1 procent i årene 2018 til 2022.

• Frederikssund Kommune har et højere udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde end gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Således ligger udgifterne pr. 18-64-årige i perioden 2018-2021 ca. 13 procent over gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Frederikssund Kommune har nogenlunde fulgt den samme udvikling i udgifterne som resten af regionen, nemlig en stigning fra 2018 til 2021 på 2-3 procent. I 2021 var der dog et fald i udgifterne.

• Forskellen i de samlede udgifter pr. 18-64-årige er primært drevet af, at Frederikssund Kommune generelt har en høj andel af borgere, der modtager støtte. Udgiften pr. borger der modtager støtte ligger derimod lidt under gennemsnittet for regionen.

Myndighed - botilbud

• Stigningen i de samlede udgifter i Frederikssund Kommune skyldes primært en stigning i udgifterne på botilbudsområdet på ca. 13 procent. Botilbudsområdet udgør godt 2/3 af de samlede udgifter. Med undtagelse af 2020, hvor der var et mindreforbrug, har der været et merforbrug på botilbudsområdet på i gennemsnit ca. 4,8 procent i årene fra 2018 til 2022.

• Også når det gælder de samlede udgifter pr. 18-64-årige ligger Frederikssund Kommune højere end regionsgennemsnittet på botilbudsområdet. Frederikssund Kommune ligger generelt højere end regionsgennemsnittet, både hvad angår andelen af borgere i botilbud og udgiften pr. borger, der modtager botilbud. Denne tendens ses især for de midlertidige botilbud, hvor Frederikssund Kommunes andel af borgere der modtager tilbud ligger markant over regionsgennemsnittet.

• Frederikssund Kommune har deltaget i en KL-analyse af udgiftsudviklingen på botilbudsområdet. Data fra denne analyse viser, at udgiftsudviklingen på botilbudsområdet er drevet af en stigning i antallet af borgere, der har behov for omfattende støtte i dyrere botilbud. Således er antallet af borgere i de billigste botilbudssager faldet fra 2018 til 2021, mens antallet af borgere i botilbud til over 1 mio. kr. årligt er steget. For de øvrige 20 kommuner i analysen ses den samme tendens, at det er de dyrere tilbud, der driver udgiftsudviklingen.

• KL-analysen viser desuden, at udgifterne til private og regionale botilbud er steget væsentligt i Frederikssund Kommune, mens udgifterne til kommunale botilbud er faldet. Tilsvarende udvikling ses for de øvrige kommuner, der deltog i analysen. Udviklingen skyldes, at den generelle stigning i antal modtagere af botilbud primært sker inden for de private til-. Samtidig stiger udgiften pr. borger til private botilbud også betydeligt mere end udgiften pr. borger til kommunale og regionale tilbud.

• Analysen peger således på et potentiale i forhold til at have fokus på at nedbringe antallet af borgere i midlertidige botilbud samt have et særligt fokus på anvendelsen af private og dyre botilbud. I afsnittet nedenfor om tiltag til at imødegå udfordringerne på området gennemgås, hvordan administrationen arbejder med disse områder.

Myndighed - dagtilbud

• Udgifterne i Frederikssund Kommune til dagtilbud (beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud) er steget med ca. 31 procent fra 2018 til 2022. Området har i perioden haft en tendens til budgetoverskridelse.

• Samlet for beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud ligger udgifterne pr. 18-64-årige i Frederikssund Kommune på niveau med regionen. Frederikssund Kommune har en højere andel borgere i beskyttet beskæftigelse og en lavere andel borgere i aktivitets- og samværstilbud end gennemsnittet for regionen. Tilsammen for beskyttet beskæftigelse samt aktivitet og samvær ligger Frederikssund Kommunes andel af borgere tæt på regionsgennemsnittet.

• Ca. 45 procent af borgerne i beskyttet beskæftigelse eller i aktivitets- og samværstilbud er i et tilbud uden for Frederikssund Kommune. Udgifterne til aktivitets- og samværstilbud er højere i de eksterne tilbud end i kommunens egne tilbud. Ca. 50 procent af borgerne i kommunens egne tilbud er visiteret til dagtilbud 4-5 dage om ugen, mens resten er visiteret til færre dage.

• Analysen indikerer således, at det bør undersøge nærmere, om der er et økonomisk og fagligt potentiale i forhold til at borgere i højere grad tilbydes aktivitets- og samværstilbud i kommunen.

Drift af tilbud

• Kortlægning af den økonomiske udvikling på driften viser, at de takstfinansierede tilbud samlet set har overholdt budgetterne i perioden 2018-2019, mens der i 2020-2022 samlet set har været et stigende merforbrug på i gennemsnit 1,8 procent.

• Merforbruget i 2021 og 2022 kan primært tilskrives Rosenfeldthusene og Lunden. For at imødegå de økonomiske udfordringer på disse tilbud er der i 2023 tilført budget til en højere personalenormering, som er finansieret af takststigninger.

• Budgetanalysen viser, at det er lykkedes Handicap og Botilbud at effektivisere med 2,5 timer om ugen ved at anvende fælles administrative medarbejdere. Analysen viser også, at det endnu ikke er lykkedes at realisere et effektiviseringspotentiale i forhold til vedligeholdelsesudgifterne til bygningsdriften.

Budgetanalysen indeholder desuden en afdækning af ejerforholdene i de nuværende botilbud, og betydningen heraf for driften af tilbuddene.

Igangværende tiltag til at imødegå udgiftsudviklingen på området

Administrationen har siden 2018 arbejdet med række tiltag til at imødegå udgiftsudviklingen på området med særligt fokus på botilbudsområdet.

Administrationen har siden 2019 arbejdet med budgettiltag, der har til mål at nedbringe antallet af borgere i midlertidige botilbud efter servicelovens § 107. Tiltagene fokuserer på at omlægge den socialpædagogiske støtte i eget hjem, så det i højere grad er muligt for borgerne at opretholde et liv i eget bolig frem for at skulle i botilbud. Disse tiltag har bidraget til at bremse tilgangen af borgere til midlertidige botilbud, men ikke at nedbringe antallet af borgere. En væsentlig årsag hertil er en udfordring med at tilvejebringe boliger, som borgerne har råd til at bo i. For at kunne realisere tiltagene er det derfor nødvendigt at finde løsninger på, hvordan der kan tilvejebringes billigere boliger.

Derudover har Social og sundhed udarbejdet en plan for det samlede botilbudsområde, som er vedtaget af Byrådet. Botilbudsplanen har til formål at udbygge to eksisterende botilbud og samle en række små botilbud på handicapområdet for skabe et mere fagligt og økonomisk bæredygtigt fundament for drift af tilbuddene.

I 2022 blev der ansat en medarbejder, der skal støtte afdeling for Voksenstøtte i forhandling af kontrakter og opfølgning med tilbud på det specialiserede voksenområde. Medarbejderen bidrager blandt andet til at imødegå de stigende udgifter til private botilbud. I 2022 lykkedes det ved gennemgang og forhandling af eksisterende sager samt ved ny kontraktindgåelse at realisere en mindreudgift på ca. 5,5 mio. kr.

For at imødegå den stigende anvendelse af private botilbud har administrationen påbegyndt et arbejde med at omstille botilbudsviften til ændrede behov hos borgerne. Her arbejdes blandt andet med omlægning af pladser på Rosenfeldthusene til borgere med autisme, som kommunen ellers ville skulle finde pladser til på eksterne tilbud.

I foråret 2023 har afdeling for Voksenstøtte udarbejdet og påbegyndt en ny visitationsproces, der i højere grad har fokus på at matche borgerens behov med det mest omkostningseffektive tilbud. I processen indgår både en vurdering af om borgerens behov kan imødekommes med foranstaltninger i eget hjem, samt en grundig vurdering af pris og indhold i de relevante tilbud. Arbejdet går hånd i hånd med afdeling for Voksenstøttes udviklingsplan for bedre kvalitet i sagsbehandlingen i regi af Socialstyrelsens Taskforce.

Administrationen har udarbejdet en strategi for data og ledelsesinformation på det specialiserede voksenområde, som Social og sundhed fik forelagt til orientering på møde 1. december 2022 (sag 129). Strategien beskriver og styrker den løbende økonomiske styring i Afdeling for Voksenstøtte og i Center for Voksenstøtte og Omsorg og indeholder blandt andet månedlige opfølgninger af udviklingen i udgifter, antal borgere og udgift pr. borger.

Budgetanalysen drøftes yderligere på temamøde for udvalget senere samme dag. Budgetanalysen vil endvidere indgå i materialet til byrådets drøftelser om budget 2024-2027.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det altid bør være borgernes behov og ønsker, der er i centrum og ikke økonomien, der er styrende

i forhold til tilbuddene – sådan som det også fremhæves i udviklingsplanen fra Taskforcen.

Seniorrådets høringssvar:

Lars/Lissi

Den 19. januar 2023 besluttede Social og Sundhed, at Administrationen i foråret 2023 skulle foretage en budgetanalyse på det specialiserede voksenområde.

Økonomien på det specialiserede voksenområde er fortsat udfordret, hvilket gør sig gældende i hele landet.

• De samlede udgifter på myndighedsområdet er steget med 11 pct fra 2018- 2022
• Frederikssund Kommune har et højere udgiftsniveau på det specialiserede voksenområdet end gennemsnittet i Region Hovedstaden.

Frederikssund kommune har siden 2019 arbejdet med forskellige budgettiltag bl.a. månedlige opfølgninger af udviklingen i udgifterne.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Orientering om resultaterne fra Budgetanalyse på det specialiserede voksenområde 2023 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Budgetanalyse på det specialiserede voksenområde 2023

Beslutning

Udvalget beder administrationen om at udarbejde en beslutningssag til et kommende møde.

Sagsfremstilling

Maibritt Møller Nielsen (D) anmoder i mail af 25. april 2023 om at få følgende sag optaget på Social og sundheds dagsorden.

Nye Borgerlige vil godt bede om at få en sag på i udvalget omhandlende brug af eksterne firmaet til udmåling af hjælp.

Jeg er bekendt med, at kommunen i særlige tilfælde bruger firmaer til at undersøge borgernes hjælpebehov.

Det er en ret dyr omkostning for kommunen og en tikkende bombe under økonomien.

Jeg kan oplyse, at der i 2021 blev brugt eksterne firmaer og prisen var min. kr. 80.000,-.

Derfor vil jeg foreslå, at vi i stedet for træffer beslutning om, at i de sager hvor det er nødvendigt at få ekstern hjælp, at visitationen skal bruge VISO, der for det første er uvildig grundet de ikke har interessekonflikter og udover det er gratis for kommunen at bruge.

Økonomi

Optagelse af sag på Social og sundheds dagsorden har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt eksterne ydelser i sagsbehandlingen omlægges vil eventuelle økonomiske konsekvenser skulle vurderes nærmere.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Social og sundhed temamøde om Budget 2024 og handicap- og psykiatripolitik den 4. maj 2023 klokken 10.30-12.30.
• Kommunalpolitisk dialogmøde om Sundhedsaftale 2024-2027 den 3. maj kl. 16.00-17.00 på Teams. Invitationen er udsendt til udvalget. Den er desuden vedlagt som bilag. Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er 1. maj.

Meddelelser:

• Brev til ministeriet om Danmarkskortet (brev vedhæftet)
• 12. april afholdte KL året sundhedskonference i Odense. Konferencen satte fokus på den igangværende omstilling i Sundhedsvæsenet. Her var særlig fokus på forebyggelse, rehabilitering og egenmestring i fremtiden. Vi forventer i løbet af året at få kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet. Vedlagt er KL, Gigtforeningen og Hjerteforeningens fælles oplæg til Bedre forløb for mennesker med kronisk sygdom, som bl.a. blev præsenteret på konferencen.”
• Tilsynsrapport 2023 for Skibbyhøj er vedlagt som bilag.
• Tilsynsrapport 2023 for Klintegården er vedlagt som bilag

Bilag

• udspil-om-kronisk-sygdom-kl-gigtforeningen-og-hjerteforeningen
• Invitation til kommunalpolitisk dialogmøde om Sundhedsaftale 2024-2027
• Brev til Social-, Bolig-, og Ældreministeriet april 23.pdf
• Skibbyhøj endelig tilsynsrapport 2023
• Klintegården endelig tilsynsrapport 2023

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskiftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.