Social og sundheds møde den 03. april 2025

Resume

På seneste udvalgsmøde blev givet en status på Unge caféen i Cafe Kosmos. Den viste, at anvendelsen af tilbuddet har være meget begrænset.

På den baggrund bad udvalget om forslag til alternative placeringer, herunder Værestedet Livskilden, Reeboot eller i lejede lokaler i Sillebroen. I denne sag beskrives først kort målgruppen for caféen og dernæst fordele og ulemper ved de tre forslag, samt for placering i forbindelse med Ungekontakten og ved at forblive i Café Kosmos. Sagen indeholder også et forslag om en ekstra opsøgende indsats.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed at:

1. Tage stilling til fremtidig placering af caféen.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Caféen for unge, der er hjemløse eller truet af hjemløshed, blev etableret som et tilbud til unge, der står i en boligmæssigt udfordrende situation. Tilbuddet var en direkte udløber af budgetaftalen for 2024 og blev således besluttet i sommeren 2024. Målet med tilbuddet er at give de unge praktisk hjælp til boligsøgning, økonomi, budget, forsørgelse og andre aspekter, der er nødvendige for at finde og opretholde en bolig. Derudover bliver der tilbudt et gratis måltid mad. Caféen er placeret i Café Kosmos, Jernbanegade 24 i Frederikssund by.

Cafeen er åben hver onsdag kl. 17 til 19, og tilstede i åbningstiden er en medarbejder fra Ungekontakten og en eller to frivillige fra Gadespejlene. Samarbejdet med frivillige var en krav i den politiske beslutning ligesom, at Gadespejlene har stillet krav om, at de frivillige ikke stod alene i cafeen.

De første måneder, siden opstarten i oktober 2024, har haft meget begrænset fremmøde med kun tre unge, der har opsøgt cafeen. Disse unge har ikke været hjemløse, men har været i en svær boligsituation eller i risiko for hjemløsehed og har ønsket hjælp til bl.a. boligsøgning. Siden årsskiftet er ingen unge mødt op i cafeen. Cafe Kosmos er et hyggeligt værested med kreative aktiviteter for alle unge i eftermiddagstimerne, mandag til torsdag. Stedets ”image”, som et værested for ”velfungerende” unge, kan muligvis være med til, at unge, der føler sig mere udsatte, ikke ønsker at komme der. Det selvom caféen for hjemløse ikke er i Café Kosmos almindelige åbningstid.

Social og sundhed drøftede ved udvalgsmødet i marts 2025, hvordan det kunne sikres, at flere unge benytter tilbuddet. I den forbindelse blev cafeens placering drøftet, og udvalget bad om en sag, der beskriver placeringsmuligheder for cafeen. I det følgende beskrives først målgruppen af unge med hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, og herefter opstilles muligheder for placering af cafeen.

Målgruppen unge hjemløse eller unge ”i risiko” for hjemløshed

Gruppen af unge i Frederikssund Kommune, der er i en svær boligmæssig situation, består først og fremmest af unge med et misbrug og/eller psykiatriske diagnoser eller udviklingsforstyrrelser, samt unge med andre sociale eller opvækstbetingede udfordringer.

De fleste af disse unge er såkaldte ”sofasurfere”, der bor rundt omkring hos venner og bekendte, eller som har en fast bolig et sted, hvor de ikke må have officiel adresse. Denne gruppe udgør 15-20 unge. Der er ikke nogen unge, der bor decideret ”på gaden”.

Herudover er der en gruppe på ligeledes 15-20 unge, der bor under konfliktfyldte forhold sammen med familien eller samlevere, eller unge der har egen bolig men har svært ved at klare sig selv, fordi de ikke formår at klare almindelige praktiske gøremål og/eller ikke forstår at administrere deres økonomi.

Langt størstedelen af de unge (ca. 8 ud af 10) er på uddannelseshjælp (75%) eller ressourceydelse (5%). Ca. 20% er i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Langt de fleste af disse unge får i forvejen hjælp og støtte fra Ungekontakten, hvor der bliver arbejdet helhedsorienteret med bolig- og job/uddannelsessøgning og etableres understøttende mentorindsatser for de unge, der har behov for det. Disse unge er også svære at fastholde i kontinuerlige forløb i Ungekontakten, hvilket for en stor del skyldes deres til tider kaotiske livsførelse, når der ikke er en stabil base.

Disse unge har typisk behov for kontinuerlig voksenkontakt og stabilitet.

Forslag om ekstra opsøgende indsats

Udfordringen er at få de unge til at anvende hjemløsecaféen. Det foreslås derfor, at der gøres en ekstra opsøgende indsats sammen med bl.a. SSP og civilsamfundet (Gadespejlene, Natteravnene, Vikingerne m.fl.) for, at opfordre de unge til at besøge caféen for en uformel snak og få støtte og vejledning omkring deres boligmæssige situation m.m. Denne indsats kan forsøges systematiseret gennem en udsøgning i Folkeregistret af unge, der står registreret uden fast bopæl, for på den baggrund at finde frem til yderligere unge, der kan have gavn af tilbuddet.

Forslag til placeringer

Reeboot på Parkvej i Jægerspris.

Faciliteterne er gode til formålet. Lokalerne er hyggelige. Og der er både større og mindre rum med pc, køkkenfaciliteter og diverse aktivitetsmuligheder. Aktiviteten vil godt kunne passes ind i Reeboots øvrige aktiviteter.

Ulempen er at der et relativt langt fra Frederikssund by til Jægerspris og det vurderes at være en konkret hindring for de unge, der er truet af hjemløshed, der primært kommer fra Frederikssund by.

Livskilden på Kilde Alle 9 i Frederikssund by.

Faciliteterne er i orden til formålet. Her er der også større og mindre rum med pc. m.m.

Køkkenet kan ikke anvendes til decideret madlavning, - men fx suppe/brød kan varmes op og serveres.

Lokalerne kan bruges mandag, onsdag og fredag efter kl. 15.30.

Placeringen centralt i Frederikssund by vurderes at være hensigtsmæssig i forhold til målgruppen.

Der kan dog være en udfordring i forhold til, om de unge ønsker at komme et sted, der er er ”kendt” som et værested for voksne med psykiske/psykiatriske udfordringer.

Sillebroen Shopping i Frederikssund by.

Sillebroen er centralt beliggende i Frederikssund, og de unge ved, hvor det er.

Administrationen har været i indledende kontakt med Sillebroen, der i udgangspunktet er positive i forhold til at bidrage til sociale initiativer for unge. Centerchefen i Sillebroen er dog i tvivl, om centeret er det rigtige sted for denne målgruppe, en bekymring for om Sillebroen bliver et tilholdssted for de hjemløse. Men de vil gerne gå i yderligere dialog om mulighederne for et samarbejde, gerne i forhold till en bredere målgruppe.

Administrationen er vidende om, at flere unge med ”risikoadfærd” (kriminalitetstruede) kommer i Sillebroen, og der foregår salg af stoffer på stationsområdet, og Sillebroen og SSP vurderer, at det er et miljø, som det kan være vanskeligt for de hjemløse (udsatte) unge at navigere i, pga. den utryghed og risiko for hvervning som narkosælgerne udgør.

Ungekontaktens lokaler på Campus

Et yderligere alternativ kan være at rykke caféen til et lokale i Ungekontakten sidst på eftermiddagen om torsdagen, hvor der i forvejen er bemanding i Ungekontaktens frontmodtagelse.

Målgruppen unge hjemløse eller unge i risiko for hjemløshed understreger, at mange af de udfordringer, som målgruppen har, kræver, at de kommer i kontakt med netop Ungekontakten.

Samtidig kunne det for nogle være mere trygt at komme i Ungekontakten, som de fleste af de unge i forvejen kender godt og løbende deltager til samtaler og andre aktiviteter. Langt de fleste unge er glade for at komme i Ungekontakten, hvilket tilfredshedsundersøgelsen fra januar 2025 bekræfter.

Café Kosmos på Jernbanegade

Caféen er centralt beliggende og er allerede indrettet til unge. Det vurderes, at lokalerne i sig selv er velegnede til formålet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig den lave benyttelse af tilbuddet, som vi i øvrigt anser for en godt og nyttig indsats ift unge, som er hjemløse eller truet af hjemløshed.

Rådet er enig i, at det er vigtigt, at tilbuddet tilpasses målgruppens behov, hvilket forudsætter dialog med målgruppen mhp at få kendskab hertil. I den forbindelse støtter vi op om forlaget om en opsøgende indsats såvel systematisk via Folkeregistret mhp at få information om behovene som i samarbejde med de frivillige foreninger mhp ad denne vej at udbrede kendskabet til tilbuddet.

Det kan derudover overvejes, om der skal laves en særlig informationsindsats mhp at nå ud til målgruppen.

Mht placeringen er det vigtigt, at tilbuddet ligger centralt med adgang til offentlige transportmidler, så transporten ikke bliver en barriere for brugen af det. En anden overvejelse kunne være, at de unge kan tilgå stedet ”diskret” uden at blive spottet af jævnaldrende og stemplet som ”hjemløse” eller tabere.

Dette er eksempelvis tilfældet på Livskilden, som ligger tilbagetrukket fra Gågaden men samtidig centralt. En placering på Ungekontakten, hvor de unge kommer i forvejen, lyder ligeledes som en god idé. Endelig er tilbuddets åbningstid også relevant, og 2 timer ugentlig må anses som yderst begrænset i betragtning af de unges kaotiske liv, hvor det kan være svært at komme i et så snævert tidsrum.

Endelig kan det overvejes at tage kontakt til etablerede hjemløseforeninger som eksempelvis WeShelter www.weshelter.dk og høre om deres erfaringer med at få fat i netop den unge målgruppe.

Økonomi

Ændringer i placeringen af Unge Caféen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet evt. udgifter forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Resume

Frederikssund Kommune har i fem år været en del af Projekt Børneliv i sund balance. Projektperioden udløb med udgangen af 2024, og Børneliv i sund balance er derfor nu overgået til drift. Administrationen har drøftet, hvordan området kan arbejde videre med målsætningerne fra projektet, og med afsæt i oplæg fra Administrationen skal de tre involverede udvalg; Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse samt Social og sundhed beslutte de spor, hvori der skal arbejdes videre med målsætningerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Godkende, at arbejdet med projektets målsætninger forsætter i de fire spor der er beskrevet i sagen.

Sagsfremstilling

Børneliv i sund balance er et projekt der i sin aktive projektfase har kørt fra 2020 til og med 2024 på tværs af tre kommuner, hvor Frederikssund Kommune har deltaget sammen med Aalborg og Albertslund kommuner. Projektet var ledet af KLs Center for forebyggelse i praksis og var støttet af Nordea-fonden.

Frederikssund deltog med to lokalområder:

• Frederikssund Nord: her deltog Trekløverskolen, afdeling Falkenborg samt børnehusene: Stenhøjgård, Troldehøjen samt Sundhedsplejen.
• Slangerup: her deltog Slangerup Skole, afdeling Byvang samt børnehusene Strandstræde, Kroghøj og Troldhøj samt Sundhedsplejen.

I Børneliv i Sund Balance er der arbejdet med følgende målsætninger:

• Leg og bevægelse sammen
• Sund mad og drikke sammen
• Oplevelser og nærhed sammen

Børneliv i sund balance har søgt at undersøge, hvordan kan kommuner, lokalsamfund og familier sammen skabe bedre rammer for et sundt børneliv og dermed sikre, at alle børn får et godt afsæt i livet. Hovedindtrykket efter de første fem år er, at der er et stort potentiale i at arbejde med lokalsamfund for at fremme børns sundhed og trivsel og reducerer ulighed i sundhed. De foreløbige erfaringer fra projektet har KL samlet i en række råd til kommuner, der ønsker at arbejde med sundere børneliv:

• Tag afsæt i gode rammer for det hele børneliv
• Sørg for langsigtet politisk forpligtigelse
• Giv lokale ledere og medarbejdere indflydelse og ejerskab
• Ræk ud til andre aktører
• Sæt ressourcer af i startfasen

Projektperioden udløb med udgangen af 2024, hvorfor opgaven fremadrettet er at fastholde engagement og sikre udbredelse af effektfulde indsatser og aktiviteter, at udvikle nye, relevante forløb med relevante parter samt i endnu højere grad at engagere forældre og for eksempel flere frivillige i at tage medansvar for børneliv i sund balance.

Administrationen har arbejdet med forskellige perspektiver og modeller for forsættelse af arbejdet med målsætningerne fra Børneliv i sund balance. Administrationen er i denne sammenhæng optaget af, hvordan værdifuld læring og tilgange fra projektet kan blive en integreret del af arbejdet på børneområdet, samtidig med at den lokale frihed og beslutningskraft fremmes.

Derfor anbefaler Administrationen, at målsætningerne for projekt børneliv i sund balance videreføres ved:

1. At arbejde med at realisere Børne- og Ungepolitikken er at arbejde med Børneliv i sund balance.
2. At målsætningerne indarbejdes tydeligt i de kommende pejlemærker for dagtilbud.
3. At Børneliv i sund balance videreføres i regi af ’Handleplan for Sunde børn’.
4. At Center for Børn og Skole i samarbejde med skolerne beslutter hvorvidt uge 41 skal være Børneliv i Sund Balanceuge i SFO’erne fremadrettet.

”Handleplan for Sunde børn” en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Handleplanen behandles parallelt med denne sag på møder i Social og sundhed samt Børn, familier og forebyggelse.

Inddragelse

De børnehuse og skoler der har deltaget i projektperioden har gjort sig gode og værdifulde erfaringer med arbejdet med børns sundhed, bevægelse, leg og kost som vil blive inddraget i relevante samarbejdsfora på tværs af børnehuse og skoler. Eksempelvis ved etablering af frokostordning, udeundervisning mv.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i, at det er vigtigt at videreføre målsætningerne for projekt børneliv i sund balance efter projektets afslutning.

Det er meget positivt, at Børneliv i sund balance bygger på vidensbaserede indsatser og derudover har tilknyttet en række forskningsprojekter, således at erfaringerne fra projektet fastholdes og formidles videre. En anden styrke ved projektet er, at Børneliv tager afsæt i kommunale aktører, der er en del af børns liv: sundhedsplejen, dagtilbud, skole, sfo og fritidsliv – men samtidig også rækker ud til hinanden på tværs af institutioner og til det øvrige lokalsamfund og foreningsliv.

I forhold til det videre arbejde bakker Rådet op om at inddrage de deltagende børnehuse og skoler, samt sundhedsplejen med henblik på at indhente erfaringer og inspiration til arbejdet med at videreføre målsætningerne, da disse er en vigtig del af børnenes liv.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet besluttede den 28. februar 2024 (jf. sag nr. 36), at der som en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” udarbejdes en handleplan for børns sundhed. I denne sag forelægges Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse handleplanen til godkendelse parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Godkende Handleplan for Sunde børn.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”, som sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer og prioriterer indsatser.

De fleste børn i Frederikssund Kommune har et sundt og aktivt hverdagsliv, hvor de trives. Det gælder dog også for mange børn, at de har udfordringer med bl.a. overvægt, for lidt bevægelse eller for lidt søvn. Samtidig er der både i kommunen og nationalt en stigende opmærksomhed på, at børn og deres forældre bruger en del tid med skærme, og at stadigt flere børn og unge bruger nikotinprodukter. Der er derfor behov for at styrke arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse hos børn i kommunen. En sund og aktiv hverdag er vigtig ikke alene for børns risiko for at udvikle overvægt og sygdom, men også for deres generelle trivsel, udvikling, dannelse og læring.

Handleplanen for Sunde børn gælder for alle børn i kommunen i alderen 0-18 år, og styrker i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger arbejdet med at skabe gode, sunde rammer for børn på de områder, som har stor betydning for deres sundhed og trivsel: Mad og måltider, bevægelse, søvn, skærm og nikotin. Den implementeres i perioden 2025-26. Handleplanen er vedlagt i bilag 1.

Handleplanen inddrager de mange gode erfaringer, som Frederikssund Kommune har opnået i forbindelse med deltagelse i KL’s projekt ”Børneliv i Sund Balance” i perioden 2020-24. Der orienteres om implementeringen af ”Børneliv i Sund Balance” i flere udvalg parallelt med denne sag.

Handleplanen skal desuden ses i sammenhæng med kommunens andre strategier, der understøtter børns sundhed og trivsel, herunder særligt ”Strategi for tidlig forebyggende indsats, Fælles tilgang – fælles ansvar” (Byrådet 30. august 2023, sag nr. 124) som understøtter, at alle børn og unge i kommunen får den nødvendige støtte til at vokse op og trives både socialt, personligt og fagligt.

Sundhedsplejen og Tandplejen spiller med deres stærke sundhedsfaglighed en væsentlig rolle i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, da de ser alle børn kontinuerligt gennem hele barndommen. Handleplanen gennemføres derfor primært af Sundhedsplejen og Tandplejen via indsatser i eget regi, men også ved at tilbyde sundhedsfaglig vejledning til og samarbejde med andre fagområder. Både skoler, børnehuse og klubber arbejder allerede med børns sundhed på flere måder, og forebyggelse og sundhedsfremme er et af tre udviklingsområder i kommunens Børne- og Ungepolitik 2021-2026. Hertil kommer hele kultur- og fritidsområdet, der naturligvis også spiller en vigtig rolle for børn og unge.

Sundhedsplejen hører under det politiske udvalg Børn, familier og forebyggelse og har ansvar for iværksættelse af de fleste indsatser i handleplanen, herunder projektet ”Sød Balance” (se nærmere beskrivelse i handleplanen), vejledning til forældre og andre relevante om bevægelses-, søvn- og skærmvaner, samarbejde med fysio- og ergoterapeuter på børneområdet samt indsatser på nikotinområdet. Tandplejen hører under udvalget Social og sundhed og bidrager til følgende indsatser: Vejledning om mad- og måltidsvaner, herunder projekt ”Sød Balance”, samt vejledning om søvnvaner og nikotinindsatser. Handleplanen skal ses i forlængelse af Sundhedsplejens og Tandplejens øvrige opgaver og virke, se bilag 2a og 2b.

Målet med handleplanen er, at flere børn i kommunen får en sundere adfærd indenfor de valgte områder, og at forældre og de relevante fagprofessionelle får den rette vejledning. Handleplanen skal derved sætte en klar retning for kommunens arbejde med børns sundhed i de kommende år. Den klare politiske retning og det stærke faglige ansvar for målopfyldelse understøtter kommunens frisættelsesdagsorden.

Handleplanen udformes i samme simple plakatformat som de tidligere handleplaner under sundhedspolitikken, så den kan hænges op og være synlig for medarbejdere og borgere.

Tidsplan

Handleplanen færdiggøres og sættes op grafisk i perioden april-maj, hvorefter den sendes ud til børnehuse, dagpleje, skoler, SFO’er, klubber, idrætsanlæg, relevante afdelinger m.fl. Sundhedsplejen og Tandplejen implementerer handleplanen sammen med de relevante samarbejdspartnere fra ultimo maj og resten af 2025 samt hele 2026. De relevante udvalg forelægges en status på implementeringen medio 2026. Se tidsplan i bilag 3.

Inddragelse

I oktober 2024 deltog en lang række relevante områder i en større workshop for at give deres input til handleplanen, herunder ledere og konsulenter på områderne dagpleje, dagtilbud, skole, SFO, PPR, kultur, fritid, tandpleje, sundhedspleje, trivsel og kriminalitetsforebyggelse og unge. De mange gode input herfra indgår i udmøntningen af handleplanen i de kommende år (bilag 4). Forud for udarbejdelsen af sundhedspolitikken blev der afholdt et kickoff-møde, hvor borgere, medarbejdere og politikere gav input til sundhedspolitikkens temaer.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er en rigtig god idé, at handleplanen viderefører de mange gode erfaringer fra KL’s projekt ”Børneliv i Sund Balance” (se ovenfor).

Der er dog en meget uheldig sideeffekt ved de mange handleplaner, idet antallet gør det svært at bevare overblikket og samtidig understøtte en form for helhedstænkning, hvor eksempelvis sund kost, motion og mental trivsel tænkes sammen og ikke opsplittes hver for sig i forskellige handleplaner med risiko for at sammenhængen og den tværgående indsats går tabt.

Endelig er det en god idé at adressere både børn og forældres brug af skærme som udgangspunkt for en vejledning og dialog om begges uhensigtsmæssige brug heraf.

Økonomi

Godkendelse af Handleplan for Sunde børn har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet indsatserne forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Sunde børn
• Bilag 2a. Sundhedsplejens opgaver og virke
• Bilag 2b. Tandplejens opgaver og virke
• Bilag 3. Tidsplan for Handleplan for Sunde børn
• Bilag 4. Input til Handleplan for Sunde børn fra workshop

Resume

Byrådet besluttede den 26. april 2023 (sag nr. 77), at der som en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” skal udarbejdes en handleplan for støtte til borgere med kronisk sygdom. Rammen for handleplanen blev vedtaget af Omsorg og ældre (sag nr. 64) og Social og sundhed (sag nr. 65) den 5. september 2024. I denne sag forelægges Omsorg og ældre og Social og sundhed handleplanen til godkendelse parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Godkende Handleplan for Støtte til borgere med kronisk sygdom.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”, som sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer og prioriterer indsatser.

Kronisk sygdom er en af de væsentligste sundhedsudfordringer i Frederikssund Kommune, og det forventes at blive en større udfordring i de kommende år, bl.a. på grund af stigende levealder og mange borgere med flere sygdomme samtidig. Kommunen har en højere andel af borgere med kroniske sygdomme som diabetes, hjertesygdom, KOL, slidgigt mv. end gennemsnittet i Region Hovedstaden, ligesom kommunen har flere borgere med mere end én kronisk sygdom end gennemsnittet i regionen.

Borgere med kronisk sygdom har generelt dårligere fysisk og mental sundhed sammenlignet med andre borgere, og de oplever at have dårligere livskvalitet. Samtidig viser tal fra Region Hovedstaden, at der er social ulighed i forekomsten af kroniske sygdomme, som bl.a. viser sig ved, at flere borgere med lav uddannelse eller uden erhvervstilknytning har kronisk sygdom.

Formålet med Handleplanen for Støtte til borgere med kronisk sygdom er derfor at styrke indsatsen på tværs af de kroniske sygdomme. Her er fokus på både at hjælpe borgerne til en hverdag med så høj livskvalitet som muligt og at forebygge, at sygdommen forværres. Samtidig skal handleplanen skabe bedre muligheder for at forebygge kronisk sygdom hos de borgere, som er i risiko for at udvikle kronisk sygdom. Handleplanen er vedlagt i bilag 1.

Handleplanen tager udgangspunkt i borgernes konkrete udfordringer og kommunens eksisterende tilbud. Derudover bygger handleplanen på Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, som skal bidrage til, at borgere med kronisk sygdom oplever samme høje og ensartede kvalitet i kommunernes forebyggelsestilbud, fx med hensyn til afklarende sundhedssamtaler, sygdomsmestring og bevægelse. Frederikssund Kommune opfylder i dag alle krav og anbefalinger i kvalitetsstandarderne (bilag 2), men kan blive bedre på flere områder, fx ved at øge synlighed af tilbuddene, øge samarbejdet med civilsamfundet og udnytte lokale data bedre til at målrette tilbud. Arbejdet med indsatserne i kvalitetsstandarderne beskrevet i bilag 2 fortsætter i 2025.

Handleplanen indeholder fire målsætninger og en række indsatser:

1. Vi forebygger, at borgere udvikler kronisk sygdom og understøtter borgere med kronisk sygdom i at lære at leve godt med deres sygdom. Det sker bl.a. ved at forebygge ensomhed og styrke rehabilitering og genoptræning som en del af helhedsplejen med den nye ældrelov.
2. Vi tilbyder borgere med kronisk sygdom den rette hjælp og støtte, bl.a. ved at udvide screening af borgernes behov og ønsker samt digitale løsninger.
3. Vi gør information om tilbud til borgere med kronisk sygdom mere synlig og tilgængelig overfor både borgere og medarbejdere og gør de enkelte tilbud mere relevante.
4. Vi samarbejder på tværs af kommunen og med civilsamfundet for at tilbyde borgere med kronisk sygdom den rette hjælp og støtte. Det sker ved at styrke samarbejdet både internt i kommunen, med patientforeninger og andre frivillige foreninger og med regionen.

Handleplanen implementeres i perioden 2025-26 frem mod implementering af den nye nationale sundhedsreform pr. 1. januar 2027, som bl.a. har til formål at styrke indsatsen for borgere med kronisk sygdom. Med den nye sundhedsreform skal patienternes frie valg styrkes, der indføres flere patientrettigheder og borgere med kronisk sygdom får ret til nye kronikerpakker med individuelle og skræddersyede sundhedsindsatser. Med sundhedsreformen overgår størstedelen af kommunernes opgaver indenfor patientrettet forebyggelse til regionerne. Frederikssund Kommune samarbejder allerede i dag tæt med regionens sundhedstilbud som en del af det nære sundhedsvæsen. Reformen giver dog mulighed for, at regionen kan indgå aftale med kommunerne om drift af opgaven.

Målet med handleplanen er, at flere borgere får den rette hjælp og støtte til at leve med eller forebygge kronisk sygdom. Handleplanen skal derved sætte en klar retning for kommunens arbejde med forebyggelse indenfor kronisk sygdom i de kommende år. Den klare politiske retning og det stærke faglige ansvar for målopfyldelse understøtter kommunens frisættelsesdagsorden.

Handleplanen udformes i samme simple plakatformat som de tidligere handleplaner under sundhedspolitikken, så den kan hænges op og være synlig for medarbejdere og borgere.

Tidsplan

Handleplanen færdiggøres og sættes op grafisk i perioden april-maj, hvorefter den sendes ud til patientforeninger og andre frivillige foreninger, de brugerstyrede aktivitetscentre, omsorgscentre, Døgnplejen, Rehabilitering og de midlertidige pladser, Forebyggelse og Træning, daghjem m.fl. Forebyggelse og Træning implementerer handleplanen sammen med de relevante samarbejdspartnere fra ultimo maj og resten af 2025 samt hele 2026. De relevante udvalg forelægges en status på implementeringen medio 2026. Se tidsplan i bilag 3.

Inddragelse

I januar 2025 gav en lang række patientforeninger input til handleplanens indsatser (se bilag 4), ligesom patientforeningerne har kommenteret på handleplanen forud for, at den nu fremlægges politisk. Patientforeningerne vil sammen med andre relevante foreninger og samarbejdspartnere i kommunen og regionen blive inddraget i udmøntningen af handleplanens indsatser. Forud for udarbejdelsen af sundhedspolitikken blev der afholdt et kickoff-møde, hvor borgere, medarbejdere og politikere gav input til politikkens temaer.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Positive elementer i handleplanen:

1. Fællesskaber og ensomhedsforebyggelse

• Fokus på at styrke sociale netværk gennem foreninger og aftenskoler.
• Brobygning til patientforeninger er et godt initiativ.
• Fokus: Hvordan sikres det, at de mest sårbare borgere faktisk nås?

2. Tilbud og støtte til borgere med kronisk sygdom

• Gode intentioner om at målrette tilbud og styrke rehabilitering.
• Digitalisering kan være en fordel, men der er risiko for eksklusion af nogle ældre.
• Fokus: Hvordan sikrer vi, at ikke-digitale borgere får samme adgang til hjælp?

3. Synlighed og kommunikation

• Øget information til borgere og medarbejdere er positivt.
• Fokus: Er der planer for en kommunikationsstrategi, der også når de mindst opsøgende borgere?

4. Samarbejde internt i kommunen og med Sundhedsaktører.

• Tværfagligt samarbejde er vigtigt for at sikre sammenhæng i tilbuddene.
• Godt, at der lægges op til samarbejde med praktiserende læger og hospitaler.
• Fokus: Er der tilstrækkelige ressourcer til at sikre et reelt og velfungerende samarbejde?

Bekymringer og forslag til justeringer:

Målbarhed og opfølgning:

• Handleplanen er meget overordnet og har få konkrete succeskriterier.
• Det fremgår, at der laves en status i 2026, men der er ingen plan for løbende opfølgning.
• Forslag: Seniorrådet anbefaler, at der indsættes konkrete milepæle (fx halvårlige statusrapporter) samt tydeliggøres, hvilke data og indikatorer der bruges til at vurdere fremdriften.

Ressourcer til opfølgning:

• Det fremgår ikke, om administrationen har afsat ressourcer til at monitorere og justere handleplanen undervejs.
• Forslag: Seniorrådet foreslår en præcisering af, hvem der har ansvar for opfølgning, og hvordan dette prioriteres i administrationen.
• Seniorrådet kan tage handleplanen til efterretning, men anbefaler samtidig en præcisering af, hvordan og hvornår der følges op, samt at der opstilles klare mål og milepæle for at sikre, at indsatserne giver den ønskede effekt.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i formålet med handleplanen: både at forebygge at kronisk sygdom opstår og forhindre at den forværres samt at give borgerne den rette hjælp og støtte. Endelig at gøre information om kommunens tilbud mere synlig , således at tilbuddene kommer ud til flere borgere – især dem, der har en nedsat sundhedskompetence, da disse typisk deltager sjældnere og hyppigere falder fra tilbud. En sådan synlig og opsøgende indsats kan bidrage til at skabe mere lighed i sundhed.

Rådet savner i handleplanen et fokus på Pårørende, sådan som det , således som det blev påpeget af Patientforeningerne (bilag 4) ved mødet med disse. Her blev det fremhævet, at der er brug for opmærksomhed på pårørende til borgere med kronisk sygdom både fra kommunens men også fra hospitalets side. Der er bl.a. brug for fokus på den belastning, det kan være at være pårørende

Endelig synes Rådet, at det er godt med inddragelse af patientforeninger såvel i udviklingsfasen som i implementeringsfasen.

Økonomi

Godkendelse af Handleplan for Støtte til borgere med kronisk sygdom har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet indsatser under handleplanen forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Støtte til borgere med kronisk sygdom
• Bilag 2. Overblik over Frederikssund Kommunes opfyldelse af kvalitetsstandarder
• Bilag 3. Tidsplan for Handleplan for Støtte til borgere med kronisk sygdom
• Bilag 4. Patientforeningers input til Handleplan for Støtte til borgere med kronisk sygdom

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for projekt Etablering af stoftilbud.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på 0,07 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2024. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for projekt Etablering af stoftilbud.

Der er i 2023 blevet afsat anlægsbevilling på 2,40 mio. kr. til projekt Etablering af stoftilbud.

Der er anvendt 2,33 mio. kr. svarende til et forbrug på 97,2 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,07 mio. kr.

Der er i 2024 udført anlægsarbejde for Etablering af stoftilbud, som vedrører etableringsomkostninger for etablering af stofbehandlingstilbud i ejendommen, Lundevej 11, Frederikssund. Dette sker som følge af beslutning om at hjemtage den sociale stofbehandling.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Intet høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2024.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Bilag

• Etablering af stofbehandlingstilbud anlægsregnskab 2024

Resume

I nærværende sag redegøres for indstillingerne til overførsler på baggrund af det endelige regnskab for 2024 på Social og sundhed.

Samlet set indstilles der på baggrund af regnskab for 2024 en overførsel af merforbrug på 1,5 mio. kr. til 2025 og merforbrug på 1,8 mio. kr. til 2026 vedrørende drift, mens der på anlæg overføres et merforbrug på 0,14 mio. kr. til 2025 for bruttoanlægsudgifterne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende tillægsbevilling vedrørende serviceudgifter på -1,511 mio. kr. for overførsel af merforbrug til 2025 og -1,762 mio. kr. for overførsel af merforbrug til 2026.
2. Godkende tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsudgifter på -0,14 mio. kr. for overførsel af merforbrug til 2025.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har sammen med fagområdet gennemgået årets resultat for 2024 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år.

Drift

Vedrørende de samlede serviceudgifter under udvalget Social og sundhed var der i 2024 et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. fordelt med et merforbrug på 1,7 mio. kr. under Social service og et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. under Sundhed og forebyggelse.

Der indstilles under Social service samlet overførsel af merforbrug på 2,0 mio. kr. til 2025 og merforbrug på 1,8 mio. kr. til 2026. Overførslen består af mindreforbrug på 0,124 mio. kr. vedrørende § 18-puljen, som overføres til 2026, mens der vedrørende takstfinansierede institutioner overføres et driftsorienteret underskud på 1,994 mio. kr. til 2025 og 1,886 mio. kr. til 2026.

I forhold til de takstfinansierede tilbud under det specialiserede voksenområde sker disse i henhold til særskilte, bundne regler i takstbekendtgørelsen (BEK nr. 1364 af 28/11/2023) samt KKRs retningslinjer.

Der indstilles under Sundhed og forebyggelse samlet overførsel af mindreforbrug på 0,483 mio. kr. til 2025 vedrørende Tandplejen.

For nærmere gennemgang af overførslerne henvises til Bilag 1. Overførsler 2024 Drift - Social og sundhed.

Anlæg

På Social og sundhed var der et samlet merforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 0,07 mio. kr., hvoraf merforbrug på -0,14 mio. kr. overføres til 2025.

Overførslen vedrører:

• 0,14 mio. kr. (merforbrug) - Flytning af tandklinik

For en nærmere gennemgang af overførslerne henvises til vedlagte Bilag 2. "Overførsel 2024 Anlæg – Social og sundhed"

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Forslaget om at overføre 1,5 mio.kr. af merforbrug på driftsområdet i 2014 som besparelse i 2025 - uden nærmere specifikation af udmøntning af en sådan besparelse - forekommer uhensigtsmæssig i betragtning af det stadigt stigende aftal ældre i kommunen. Merforbruget i 2024 indikerer faktisk et behov for tilførsel af midler på dette område. Seniorrådet må derfor anbefale en nærmere gennemgang af budget for 2025 for at sikre, at nødvendige midler er til rådighed, så budgettet ikke bruges som forklaring på forringelser.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på -1,511 mio. kr. i 2025 og -1,762 mio. kr. i 2026 vedrørende serviceudgifter.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på -0,14 mio. kr. i 2025 vedrørende bruttoanlægsudgifter.

Bilag

• Bilag 1. Overførsler 2024 Drift - Social og sundhed
• Bilag 2. Overførsler 2024 Anlæg - Social og sundhed

Resume

Regnskabet for 2024 udviser for Social og sundhed et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften, mens der på anlæg ses et samlet merforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 0,07 mio. kr. For bruttoanlægsindtægterne er der balance mellem indtægt og budget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Regnskabsforklaringerne på drift og anlæg tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set udgør årets resultat under udvalget Social og sundhed et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som vedrører den centrale refusionsordning, mens der er balance på de samlede serviceudgifter. Resultatet fordeler sig som følger på bevillingsområderne:

• Social service: Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. fordelt med merforbrug på 1,7 mio. kr. vedrørende serviceudgifter og merindtægter på 5,0 mio. kr. vedrørende den centrale refusionsordning.
• Sundhed og forebyggelse: Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. vedrørende serviceudgifter.

I vedlagte Bilag 1. Regnskab 2024 Drift - Social og sundhed er resultatet gennemgået nærmere.

Anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et merforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 0,07 mio. kr. For bruttoanlægsindtægterne er der balance mellem indtægt og budget.

Merforbruget for bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

• 0,07 mio. kr. (mindreforbrug) - Etablering af stofbehandlingstilbud
• 0,14 mio. kr. (merforbrug) - Flytning af tandklinik

For en nærmere gennemgang af regnskabet henvises til vedlagte Bilag 2. Regnskab 2024 Anlæg – Social og sundhed.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

• Bilag 1. Regnskab 2024 Drift - Social og sundhed
• Bilag 2. Regnskab 2024 Anlæg – Social og sundhed.

Resume

I december 2023 besluttede Byrådet, at det daværende Handicapråd skulle ændre navn til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for at tydeliggøre, at rådet også omfattede målgrupperne psykiatri og udsathed. Med denne sag skal Social og sundhed drøfte en ny sammensætning af rådet for byrådsperioden 2026-2029, der imødekommer rådets samlede målgruppe. Udvalget skal også drøfte sammensætningen med Rådet for handicap, psykiatri og udsathed på dialogmøde 9. april 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed at:

1. Drøfte ny sammensætning af Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for byrådsperioden 2026-2029.

Sagsfremstilling

På et Byrådsmøde 20. december 2023 (sag 229) godkendte Byrådet efter afstemning et sæt reviderede vedtægter for det daværende Handicapråd, herunder at rådet ændrede navn til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Formålet med vedtægtsændringerne og navneskiftet var at tydeliggøre, at rådets målgruppe er mennesker med handicap, psykiske udfordringer såvel som social udsathed. Vedtægterne er vedlagt som bilag 1.

Da det ikke er muligt at ændre antallet af medlemmer i et råds funktionsperiode, anbefalede administrationen, at der i første halvår af 2025 skulle foretages en ny revision af Handicaprådets vedtægter med henblik på at ændre rådets sammensætning for byrådsperioden 2026-2029.

Reglerne for sammensætning af rådet

Reglerne for sammensætning af handicapråd fremgår af ”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” samt ”Bekendtgørelse om råd på det sociale område”.

Af ”Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” § 37a, stk. 3 fremgår det, at Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af kommunalbestyrelsens medlemmer. Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH), idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra lokale handicaporganisationer i kommunen.

Af ”Bekendtgørelse om råd på det sociale område” § 1, stk. 1 fremgår endvidere, at Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.

Af § 1, stk. 2 fremgår endvidere, at de medlemmer af handicaprådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Af § 2, stk. 1 fremgår det, at Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som antallet af medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen.

Nuværende sammensætning af Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed er aktuelt sammensat af otte medlemmer, hvoraf fire er udpeget af Byrådet, og fire er udpeget af DH. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode, der følger valgperioden i kommunen. De fire medlemmer udpeget af DH repræsenterer i indeværende byrådsperiode foreningen LEV, Bedre Psykiatri, Fibromyalgi- & Smerteforeningen samt Polioforeningen/ulykkespatientforeningen. Således er der i det nuværende råd repræsentation af psykiatriområdet, men ikke en direkte repræsentation for borgere med social udsathed.

Administrationens forslag til sammensætning af Rådet for handicap. Psykiatri og udsathed

Reglerne for sammensætning af rådet giver flere muligheder for at lave en sammensætning, der imødekommer fokus på handicap, psykiatri og udsathed.

Administrationen anbefaler, at sammensætningen tager følgende hensyn:

• At antallet af medlemmer holdes på et niveau svarende til kommunens størrelse og som sikrer et smidigt og effektivt rådsarbejde.
• At der sikres repræsentation fra forskellige handicapgrupper samt psykiatri og udsathed.
• At der sikres repræsentation af forskellige sektorer i kommunen, herunder fra voksen- og børneområdet, jf. Bekendtgørelse om råd på det sociale område, § 1, stk. 1.

På denne baggrund foreslår administrationen, at antallet af medlemmer i Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed fastholdes på otte medlemmer. Administrationen foreslår, at de otte medlemmer udpeges på følgende måde:

• Byrådet udpeger fire medlemmer. Heraf udpeges to medlemmer, der er medlemmer af Byrådet, og to medlemmer fra kommunens administration. Det foreslås at sidstnævnte to medlemmer arbejder inden for henholdsvis udsathed og det specialiserede børne- og ungeområde.

• Danske Handicaporganisationer (DH) indstiller tre medlemmer, og Byrådet udpeger et medlem fra en lokal organisation. Det foreslås, at sidstnævnte skal repræsentere psykiatriområdet.

Videre proces

Social og sundhed drøfter rådets sammensætning på et dialogmøde med Rådet for handicap, psykiatri og udsathed 9. april 2025.

På baggrund af drøftelserne på dagens udvalgsmøde samt drøftelserne på dialogmødet udarbejder administrationen et forslag til reviderede vedtægter for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, der indeholder en ny sammensætning af rådet.

Forslag til reviderede vedtægter med den nye sammensætning af rådet forelægges Social og sundhed med henblik på at anbefale dem overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

De nye vedtægter træder i kraft for den kommende byrådsperiode og vil således komme i anvendelse i forbindelse med udpegning af medlemmer til det kommende Råd for handicap, psykiatri og udsathed for perioden 2026-2029.

Inddragelse

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed drøftede på sit møde 3. februar 2025 sammensætningen af Rådet i den kommende Byrådsperiode og har på denne baggrund fremsendt følgende udtalelse til administrationen:

Det er enighed om, at det er vigtigt, at Rådes sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper i kommunen, herunder børn og voksne med særlige behov, og at der ligeledes sikres de fornødne kompetencer på Rådets to nye fokusområder: psykiatri og udsathed.

Derudover er det vigtigt, at medlemmerne udpeget af Byrådet repræsenterer forskellige relevante politikområder.

I forhold til at få såvel social udsathed som psykiatri repræsenteret, vil Rådet anbefale en model, som indebærer en udvidelse af Rådet fra 8 til 10 medlemmer.

Derved bliver det muligt at bevare den bredde i repræsentationen fra såvel politisk side som fra handicaporganisationerne, som er til stede i dag og samtidig tilføre specialkompetencer evt. gennem udpegning af en særlig sagkyndig på udsatte området, ligesom det åbner mulighed for, at lokale handicaporganisationer uden for Danske Handicaporganisationer kan repræsenteres i Rådet (evt. på psykiatriområdet), uden at den nuværende bredde sættes over styr.

Denne model indebærer en ændring af vedtægternes § 4, stk. 2.

Sagen er desuden sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enige i, at en ny sammensætning af Rådet bør have som formål at tydeliggøre Rådets udvidede målgruppe (psykiatri og udsathed), og at medlemmerne bør have viden fra forskellige handicapområder samt repræsentere såvel Børn og Unge som voksenområdet.

Mht administrationens forslag til konkret sammensætning af Rådet , henviser Rådet til sin tidligere fremsendte udtalelse (efter mødet 3.2.2025), som fremgår af sagsfremstillingen.

Vi ser frem til at drøfte sammensætning med Social-og Sundhedsudvalget på det kommende dialogmøde.

Økonomi

Drøftelse af ny sammensætning af Rådet for handicap, psykiatri og udsathed for byrådsperioden 2026-2029 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vedtægter for Rådet for handicap, psykiatri og udsathed 2023

Resume

1. november 2024 slog YoungMind dørene op. YoungMind er Frederikssund Kommunes lettilgængelige tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sårbarhed. 2025 er et implementeringsår, hvor tilbuddet fortsat udvikles. Sagen orienterer om YoungMinds opstart, nuværende tilbud, henvendelser og fokus for det videre udviklingsarbejde i 2025.

Sagen behandles sideløbende i Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Børn, familier og forebyggelse og Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller til udvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På mødet i juni 2024 blev udvalget orienteret om planen for at etablere et samlet lettilgængeligt tilbud for børn og unge 6-25 år i psykisk mistrivsel i Frederikssund Kommune.

Tilbuddet tager afsæt i både den nationale beslutning om at opbygge et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge 6-17 år i psykisk mistrivsel i alle kommuner, samt byrådets beslutning om at etablere et forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 12-25 år og deres forældre (”Sammen på Sporet”).

Det samlede tilbud har fået navnet YoungMind, og det slog dørene op 1. november 2024. Visionen for YoungMind er at være én samlet indgang for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sårbarhed og deres forældre i Frederikssund Kommune. YoungMind er et gratis tilbud og kræver ingen henvisning.

2025 er et implementeringsår, hvor tilbuddet opbygges og videreudvikles i forhold til behovet hos de børn, unge og familier, der henvender sig.

På baggrund af erfaringerne fra de første fire måneder i drift har sagen til formål at orientere udvalget om de aktuelle tilbud i YoungMind, henvendelser indtil nu og fokus for det videre implementeringsarbejde i 2025.

YoungMinds tilbud

Siden åbningen har YoungMind modtaget en bred vifte af henvendelser. Barnet, den unge eller forældrene kan selv henvende sig og fagpersoner kan - med samtykke - henvende sig på vegne af familien. YoungMind modtager henvendelser telefonisk, digitalt via hjemmesiden og ved fysisk fremmøde i lokalerne på Odinsvej 4B, der er placeret i nærheden af bl.a. ungdomsuddannelserne og Ungekontakten på Campus i Frederikssund. I forbindelse med henvendelsen udfyldes et henvendelsesskema med de vigtigste informationer.

På baggrund af henvendelsen inviteres barnet eller den unge og forældrene til en forsamtale, hvor problemstillingen belyses. Ud fra forsamtalen vurderes det, hvilket tilbud i YoungMind, som barnet, den unge eller forældrene er i målgruppen for.

YoungMind tilbyder aktuelt (se bilag med yderligere beskrivelse af tilbuddene):

• Rådgivende samtaler
• Individuelle behandlingsforløb for børn og unge op til 17 år baseret på metoden STIME (Tværsektorielt samarbejde om børn og unges mentale sundhed).
• Individuelle behandlingsforløb til unge op til 25 år samt forældre baseret på metoden metakognitiv terapi.
• Gruppeforløb for forældre

Rådgivende samtaler og individuelle behandlingsforløb igangsættes løbende. Der er aktuelt ikke ventetid. Gruppeforløbene gennemføres to gange årligt.

Ud over de oplistede tilbud har YoungMind en brobyggerfunktion. Det vil sige, at når barnet, den unge eller forældrene ikke vurderes at være i målgruppen for et tilbud i YoungMind, guides der videre og bygges bro til andre indsatser – eksempelvis i skolen, familieafdelingen, PPR eller i psykiatrien.

Tilbuddene i YoungMind leveres af:

• To socialfaglige medarbejdere fra Ungekontakten, der er uddannet i metakognitiv terapi (sammenlagt et årsværk)
• To familiekonsulenter fra Familie og Rådgivning (sammenlagt et årsværk)
• 12 psykologer og udviklingspædagoger fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)(sammenlagt to årsværk)
• En administrativ medarbejder fra sekretariat for Familie og Rådgivning (en tredjedel årsværk)

Status på antal henvendelser

Siden åbningen den 1. november 2024 har YoungMind modtaget henvendelser omhandlende 84 børn eller unge (status pr. 7. marts 2025). De 84 henvendelser fordeler sig således på tilbud:

• 15 har fået rådgivende samtaler
• 15 har fået individuelle behandlingsforløb
• 32 er ansøgninger til gruppeforløb for forældre
• 13 er henvist videre til et andet tilbud enten i skolen, PPR, familieafdelingen eller psykiatrien
• 9 henvendelser er stadig i proces

De 84 børn og unge, som henvendelserne omhandler, fordeler sig i aldersspændet 3-25 år. Indtil videre er der en tendens til, at aldersgrupperne 6-14 år fylder mest i henvendelserne. Forklaringen på, at der er børn ned til 3 år er, at målgruppen for et af gruppeforløbene for forældre (Forældrepiloterne) er børn i aldersgruppen 3-10 år.

Fokus i implementeringsåret 2025

YoungMind er stadig under udvikling, og erfaringerne fra det første driftsår vil danne grundlag for de videre tiltag.

I resten af 2025 er fokus er på:

• Videreudvikling af tilbuddene på baggrund af viden om, hvad behovet er, hos dem, der henvender sig – både i vores kommune og nationalt.
• Udbredelse af kendskab til YoungMind: Oplæg og informationsmateriale til skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, læger og øvrige samarbejdspartnere.
• Videreudvikling og justering af arbejdsgange og processer, herunder den digitale understøttelse af tilbuddet jævnfør nationale krav og standarder. Som en del af den løbende evaluering skal der bl.a. indsamles feedback fra alle børn, unge og/eller forældre efter deres kontakt med YoungMind.

På denne baggrund er det oplevelsen, at YoungMind er kommet godt fra start og allerede nu oplever en bred efterspørgsel. Det er ambitionen, at de erfaringer, vi gør os i 2025, vil danne grundlag for en endnu stærkere indsats fremover.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet med henblik på behandling i Social og sundhed. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet anser Young Mind for et godt og perspektivrigt tilbud, som sikrer psykisk sårbare børn og unge i mistrivsel samt deres forældre én indgang til hjælp og støtte uden forudgående henvisning. Ift målgruppen er det meget positivt at se, at de pårørende indgår i tilbuddene, således at også forældrene får viden og redskaber, der kan støtte op om barnets udvikling og familiens trivsel. Det er meget positivt, at der pt. ingen ventetid til tilbuddene er.

Rådet ser frem til at følge resultaterne af arbejdet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Uddybende beskrivelse af tilbud

Resume

Med denne sag orienteres Social og sundhed om Ankestyrelsens landsdækkende måling kaldet Handicapsagsbarometret. Handicapsagsbarometret 2024 har undersøgt kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet af merudgifter til voksne efter servicelovens § 100. I undersøgelsen indgår fire sager om merudgifter fra Frederikssund Kommune. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i alle fire sager lever op til regler og praksis.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen skal i perioden 2022-2025 løbende undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af sager fra udvalgte sagsområder fra alle landets kommuner. Denne årlige undersøgelse kaldes handicapsagsbarometret. Formålet er at skabe bedre retssikkerhed og tillid til kommunernes sagsbehandling på handicapområdet.

I 2023 undersøgte Ankestyrelsen kommunerne juridiske sagsbehandlingskvalitet af ledsagelse efter servicelovens § 97. Udvalget blev orienteret om resultaterne af undersøgelsen på møde 15. august 2024 (sag 54).

I 2024 har Ankestyrelsen undersøgt kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet af merudgifter til henholdsvis børn og voksne efter servicelovens § 41 og § 100. I denne sag orienteres Social og Sundhed om resultaterne af undersøgelsen vedrørende merudgifter til voksne efter servicelovens § 100. Undersøgelsen blev offentliggjort 14. marts 2025 på Ankestyrelsens hjemmeside.

Sagsbehandlingen er korrekt i fire ud af fire sager

Frederikssund Kommune indgår i undersøgelsen med fire sager, hvor der er truffet afgørelse i 2023. Ifølge Ankestyrelsen er undersøgelsens resultater generaliserbare på tværs af landets kommuner, men ikke inden for den enkelte kommune, da der ikke er vurderet et repræsentativt antal sager om merudgifter fra hver enkelt kommune.

I alle sager er der givet helt eller delvist afslag på ansøgningen. Afgørelserne har ikke været påklaget til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i alle fire sager lever op til regler og praksis. Til sammenligning overholdes de retlige krav i 90 procent af sagerne på landsplan.

Ankestyrelsen vurderer endvidere, at der i alle fire sager er givet korrekt klagevejledning, der følger forvaltningslovens § 25, ligesom der er foretaget en helhedsvurdering i alle sager. I to sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet at det er relevant for afgørelsen, har kommunen taget stilling til alle de ansøgte udgifter i afgørelsen.

I to af sagerne er kommunens sagsbehandlingsfrist overholdt. I to af sagerne er sagsbehandlingsfristen ikke overholdt, og der er ikke givet oplysninger om en ny frist i sagen. På landsplan overskrides den kommunalt fastsatte sagsbehandlingsfrist ifølge Ankestyrelsen i 51 procent af sagerne. Overskridelsen er i gennemsnit 20 uger. I en tredjedel af disse sager oplyses borgeren om en ny frist.

Byrådet har sat en sagsbehandlingsfrist på fem måneder for merudgifter efter servicelovens § 100. Sagsbehandlingsfristen gælder fra kommunen modtager ansøgningen til der træffes afgørelse. Sagsbehandlingsfristen er sat ud fra, at den kan overholdes i 80-90 procent af sagerne.

I de to sager, hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet, er den overskredet med henholdsvis 2 og 21 dage. Behandlingen af ansøgninger efter § 100 er kompleks og omfattende og er blandt andet afhængig af, at rådgiveren indhenter oplysninger fra eksterne parter, fx læge, hvilket kan medvirke til at forlænge sagsbehandlingstiden. I 2023 arbejdede afdeling for Voksenstøtte desuden med at nedbringe en sagspukkel som følge af en vakance i afdelingen i efteråret 2022.

I begge sager burde der have været sendt orienteringsbrev til borger om, at sagsbehandlingsfristen desværre ikke kunne overholdes og med orientering om forventet dato for fremsendelse af afgørelse. Afdeling for Voksenstøtte har stort fokus på at følge sagsbehandlingstiderne for merudgiftssagerne, herunder at orientere borger om, hvornår de kan forvente en afgørelse, hvis fristen ikke kan overholdes.

Nye regler om merudgiftsydelse

Til udvalgets orientering indgik regeringen i januar 2024 en politisk aftale om en ny model for merudgiftsydelsen med en række af Folketingets partier. Formålet er at gøre ydelsen mere enkel og gennemsigtig og skabe større forudsigelighed om hjælpen for borgerne, så dialogen mellem borger og kommune forbedres, samt reducere kommunernes administration. Aftalen udmøntes i et lovforslag, der fremsættes i april 2025. Kommunerne vil i lovforslaget få en overgangsperiode på to år til at omberegne eksisterende bevillinger.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er positivt, at alle de undersøgte sager fra Frederikssund kommune lever op til regler og praksis (Servicelovens § 41 og 100).

Vi har dog bemærket os, at der i halvdelen af de undersøgte sager er sagsbehandlingsfristen IKKE overholdt vel og mærke uden at der er givet oplysninger til borgerne om en ny frist i sagen, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Økonomi

Orientering om Ankestyrelsens landsdækkende måling kaldet Handicapsagsbarometret har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i, at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen inden for det pågældende område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I samarbejde med COWI udarbejder kommunen hvert år en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år. Resultatet af befolkningsprognosen 2025 viser en samlet stigning i antallet af borgere på i alt 1.514 borgere fra 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

I bilag 1. 'Befolkningsprognose 2025' kan der læses nærmere om prognosens resultater.

Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge bl.a. i forhold til kommunens kommende udgifter og indtægter. Helt konkret anvendes befolkningsprognosen til demografireguleringer på en række områder – herunder tandplejen – med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i patientgruppen. Tandplejen er det eneste område under Social og sundhed, der er demografireguleret.

Tandplejens tidligere patientgrundlag af 0-17-årige øges i løbet af 2023-2026 med ét alderstrin for hvert år, således at patientgrundlaget fra 2026 udgør alle 0-21-årige. Tandplejens budget er tilpasset dette.

I følge befolkningsprognosen 2025 er der et lille fald i antallet i patientgruppen inden for de nærmeste år, hvorefter det stiger igen. Udviklingen giver anledning til en udmøntning af demografimidler på området i perioden 2026-2029 for i alt 2,7 mio. kr. fordelt således: 0,7 mio. kr. i 2026, 0,6 mio. kr. i 2027, 0,7 mio. kr. i 2028 og 0,8 mio. kr. i 2029.

Der er dog allerede afsat midler i tandplejens demografipulje, og eftersom befolkningsudviklingen i patientgruppen 0-21-årige har vist sig samlet set at være højere end forventet forrige år, giver dette anledning til at den samlede demografipulje for 2026 til 2029 opjusteres med 1,4 mio. kr. fordelt med 0,2 mio. kr. i 2026, 0,3 mio. kr. i 2027, 0,4 mio. kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029.

I bilag 2. 'Forslag til demografiregulering 2026-2029' fremgår det samlede forslag til demografiregulering i perioden 2026-2029.

Inddragelse

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2025.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Prognose, et gæt på en forudsigelse, tages til efterretning. Det kunne også være interessant at se prognose for andelsboligforeninger og senior fællesskaber for samme periode.

Endvidere må Seniorrådet opfordre til, at der er velegnede boliger til alle ældre i kommunen.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Konkret vil ændringer i forbindelse med befolkningsprognosen 2025 blive indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som skal politisk behandles i forbindelse med processen med budget 2026-2029.

Bilag

• Bilag 1. Befolkningsprognose 2025
• Bilag 2. Forslag til demografiregulering af budget 2026-2029

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Dialogmøde med Rådet for handicap, psykiatri og udsathed 9. april 2025 kl.15.00-16.30. Dagsorden med rådets ønsker til emner er vedlagt som bilag.
• Politisk fyraftensmøde om reformer på socialområdet 30. april 2025 kl. 17.00-18.00 (virtuelt). Invitation er vedlagt som bilag.
• KL Social- og Sundhedspolitisk Forum 8.-9. maj 2025 i Aalborg. Foreløbigt program er vedlagt som bilag.

Meddelelser:

• Tilsynsrapport for bofællesskabet Egeparken 2025 er vedlagt som bilag.
• Pia Wehner Hein ansat som ny overtandlæge i Frederikssund Kommune pr. 1. april 2025. Pia kommer fra en stilling som souschef i tandplejen og har i det seneste 1½ år været konstitueret overtandlæge.
• Sagsliste og årshjul for Social og sundhed 2025 er vedlagt som bilag.

Bilag

• Dagsorden til dialogmøde mellem Social og sundhed og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed 9. april 2025
• Orientering om indhold på KL's Social- og Sundhedspolitisk Forum den 8. og 9. maj 2025
• Invitation til politisk fyraftensmøde om socialområdet
• Endelig tilsynsrapport Bofællesskabet Egeparken 2025
• Sagsliste og Årshjul Social og sundhed 2025_april

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.