Frederikssund Kommunes logo

Unge, fritid og idræts møde den 28. marts 2023

Mødelokale F7 kl. 15.00

Referat

Fold alle punkter

41Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Søren Weimann (B)

42Beslutning om fortsat afklaring af mulig udvidelse af fodboldanlæg på Bjergvejen

Resume

Unge, fritid og idræt har 7. februar 20023 anmodet om at få forelagt en sag om drøftelse af proces for mulig erhvervelse af areal til anlæg af en udvidelse af fodboldklubben ORI's fodboldanlæg på Bjergvejen. Administrationen belyser i det følgende indledende spørgsmål vedr. planforhold og miljøforhold og proces. De økonomiske forhold kan ikke vurderes på sagens nuværende stade. Medarbejdere fra Center for By og Landskab deltager ved udvalgets behandling af punktet. De deltager for at besvare eventuelle spørgsmål om henholdsvis plan- og miljøforhold.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Der ikke arbejdes videre på at afklare mulighederne for udvidelse af boldbaner på Bjergvejen, idet der henvises til etablering af boldbaner i Idrætsbyen.

Beslutning

Forslag om at der arbejdes videre med udvidelse af boldbanerne på Bjergvejen blev bragt til afstemning.

For stemte: Jesper Wittenburg (A) og Kenneth Jensen (A)

Imod stemte: Anne Sofie Uhrskov (V) og Niels Martin Viuff (C)

Forslaget faldet herved.

Fraværende:

Søren Weimann (B)

Sagsfremstilling

Unge, fritid og idræt har 7. februar 20023 anmodet om at få forelagt en sag om drøftelse af proces for mulig erhvervelse af areal til anlæg af en udvidelse af fodboldklubben ORIs fodboldanlæg på Bjergvejen, som vist i "Helhedsplan for fodbold i Frederikssund" udarbejdet af FIK - Frederikssund Idrætsklub, FFB - Frederikssund Forenede Boldklubber og ORI - Oppe-Sundby/Rørbæk Idrætsforening (helhedsplan vedlagt som bilag). Administrationen belyser i det følgende indledende spørgsmål vedr. planforhold og miljøforhold og proces. De økonomiske forhold kan ikke vurderes på sagens nuværende stade.

Planforhold

Frederikssund Byråd besluttede i budgetaftalen i 2015 at udarbejde en helhedsplan for idræts- og fritidsfaciliteterne i hele kommunen. Hovedintentionen med aftalen var at styrke centerdannelsen i kommunens fire hovedbyer:

Jægerspris, Skibby, Slangerup og Frederikssund. I Frederikssund By blev aftalens parter enige om, at der skal etableres en ny Idrætsby på et areal tæt ved Ådalens Skole. Arealet blev opkøbt, og der er vedtaget en lokalplan for Idrætsbyen og etableret svømmehal, omklædningsfaciliteter, kunstgræsbane mv. Der blev udarbejdet en helhedsplan for Idrætsbyen, der beskriver nærmere om indholdet. Det fremgår af lokalplanen for Idrætsbyen, at den derudover bl.a. skal sikre baner, omklædningsrum og faciliteter til idrætsforeningernes sociale aktiviteter, som erstatning for eksisterende baner på Bjergvejen og nu nedlagte baner på Oppe Sundby Skole og ved Pedershave Plejecenter.

I 2021 genbesøgte Byrådet helhedsplanen for Idrætsbyen. Et genbesøg der havde flere konklusioner. Blandt dem var:

  • Når foreninger flytter til idrætsbyen skal de opleve at flytte til noget, som er bedre end det de kommer fra.
  • Der skal skabes mulighed for, at foreninger kan have egne klubfaciliteter i idrætsbyen

Beslutningsnotat fra genbesøget er vedlagt som bilag.

Af Byrådets byudviklingsstrategi, som indgår i Kommuneplan 2021, fremgår det i forlængelse heraf, at Idrætsbyen ses som et af Frederikssund Bys væsentlige sociale mødesteder, som skal videreudvikles i de kommende år.

I Idrætsbyen er der skabt planlægningsmæssige forudsætninger igennem gældende lokalplan for at etablere et større antal boldbaner og herunder et fodboldstadion.

Den ovennævnte helhedsplan for fodbold i Frederikssund fra fodboldklubberne anbefaler, at ORIs faciliteter udvides med en kunstgræsbane med lys i eksisterende landzoneareal udenfor klubbens nuværende arealer, samt at der desuden købes areal til udvidelse af en eksisterende bane til 11-mandskampmål og til etablering af en supplerende 5-mands bane.

En kunstgræsbane med lysanlæg er et teknisk anlæg, som skal ligge i byzone.

Det foreslåede areal ligger i landzone, og det vil derfor være nødvendigt at overføre arealet til byzone med en lokalplan. Arealet ligger imidlertid også i kystnærhedszonen, hvor der kun må inddrages nye arealer til byzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering jf. planlovens § 5b stk. 1, nr. 1. Da kommunen allerede har udlagt arealer til fodboldbaner i Idrætsbyen, vurderes det ikke, at der er nødvendig begrundelse for et udlæg ved Bjergvejen. Også behov for udlæg af ny byzone skal begrundes jf. planlovens § 11a stk. 7. Der ses heller ikke at være en nødvendig begrundelse i forhold til denne bestemmelse, idet der er store ledige udlæg til fodboldbaner i Idrætsbyen tæt på Bjergvejen.

Det kan supplerende bemærkes, at den foreslåede bane ligger indenfor skovbyggelinjen fra bevoksningen syd for Kolonihaveområdet Bjerget. Den foreslåede kunstgræsbane er endvidere placeret i et landskab, som set fra S-banen og de store veje syd for Frederikssund danner forgrund for den gamle landsby Oppe Sundby og giver en smuk overgang fra land til by. En kunstgræsbane på den foreslåede placering vil endelig medføre væsentlige jordarbejder, idet arealet skråner omkring 5 meter fra den ene ende af banen til den anden. Med terrænbearbejdning og belysningsanlæg vil banen væsentligt ændre oplevelsen af landskabet foran Frederikssund.

Planproces ved kunstgræsbane med belysning: Der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan og screenes for evt. miljøvurdering. I lokalplan og kommuneplantillæg skal der dokumenteres et behov for udlæg af ny byzone til boldbaner udover de eksisterende udlæg ved Idrætsbyen og da området ved Bjergvejen ligger kystnært skal der i forhold til den kystnære placering gives en særlig planlægningsmæssig begrundelse for nødvendigheden af, at banen er nødt til at ligge i et sådant område. De betydelige jordmængder, som skal flyttes men måske genanvendes på stedet, vil det også være oplagt at adressere i lokalplanen. I en evt. miljøvurdering skal de alternative placeringsmuligheder i Idrætsbyen og ved Bjergvejen beskrives og det skal søges begrundet, hvorfor der peges på Bjergvejen.

Miljøforhold

Frederikssund Byråd besluttede i 2020, at en kunstgræsbane i Frederikssund skal være bæredygtig og at den skal samtidigt skal opfylde Fifa krav til udformning, så den kan anvendes til officielle fodboldkampe. Administrationen anbefaler, at der overordnet træffes beslutning om hvad en bæredygtig kunstgræsbane er. Det vil kræve en samlet genvurdering hvor bl.a. ny og kommende lovgivning samt forhold om påvirkning af klima, grundvand, natur, overfladevand og sundhed er genbesøgt.

Aktuelt diskuteres miljøpåvirkningen fra kunstgræsbaner både nationalt og i EU-sammenhæng. Ved kunstgræsbaner er der traditionelt anvendt gummigranulat. Gummigranulat fra kunstgræsbaner er i følge EU's kemikalieagentur den største enkeltkilde til udledning af bevidst tilsat mikroplastik. En mulighed for at undgå denne udledning er at anvende korkfyld, som imidlertid er dyrt, eller sand, som pga. sands manglende støddæmpende virkning kræver en dyr konstruktion af banen. Ud over forureningen med mikroplastik er der yderligere miljøproblemer og evt. sundhedsmæssige problemer, hvis det anvendte gummigranulat stammer fra bildæk. EU-kommissionen arbejder p.t. med et forslag om, at gummigranulat fra bildæk helt skal forbydes i kunstgræsbaner, men den gældende lovgivning tillader anvendelse af gummigranulat - også fra bildæk. En planlagt afstemning i EU om et forslag til forbud skulle have været til afstemning i EU den 1. marts 2023, men afstemningen blev udskudt på ubestemt tid. Administrationen anbefaler derfor at afvente beslutning om etablering af kunstgræsbaner til den kommende EU-lovgivning er kendt.

Frederikssund Kommune har en forskrift for støj og vibrationer, som er vedtaget af Byrådet. Forskriften omfatter støj fra idrætsanlæg. Efter forskriften må der støjes 40 dB hverdagsaftener kl. 18-22 i boligområder med åben og lav bebyggelse og 35 dB i rekreative områder. Kolonihaveområdet Bjerget er et rekreativt område og det ligger ret tæt på den foreslåede kunstgræsbane. I forbindelse med en evt. lokalplanlægning skal ansøger købe støjberegninger fra et akkrediteret støjberegningsfirma.

Proces

Sagsbehandling ift. de nødvendige myndighedstilladelser indledes med, at projektet skal screenes for, om miljøpåvirkningerne er af et omfang, der betyder, at der skal udarbejdes en miljørapport (VVM). Alle væsentlige miljøpåvirkninger herunder støj, lys, spildevand, påvirkninger på natur og landskab mv. skal som minimum screenes og evt. miljøvurderes. Det skal vurderes, om der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, og der skal gives en tilladelse til håndtering af vandet fra anlægget. Det kan oplyses, at området ved Bjergvejen er følsomt vandindvindingsområde. Støjkrav skal dokumenteres overholdt i forbindelse med lokalplanlægningen. Endelig skal der tages stilling til evt. lysforurening. Såfremt der er behov for at regulere lys, gøres dette i lokalplanen. Der kan være tale om andre nødvendige tilladelser, der skal afdækket i en indledende fase.

Anbefaling

Ud fra ovenstående indledende vurdering anbefaler administrationen, at undersøgelsen af mulighederne for udvidelse af boldbanerne på Bjergvejen indstilles. Dette skal ses i sammenhæng med, at Idrætsbyen er placeret i den sydlige del af Frederikssund By som også Bjergvejen er. Transportafstanden mellem boldbanerne på Bjergvejen og Idrætsbyens parkeringsplads på Bonderup vej er 1,5 km. Ved en fremtidig etablering af adgangsvej til Idrætsbyen via Strandvangen, vil den afstand blive endnu kortere.

Rammerne omkring etablering af boldbaner m.m. i Idrætsbyen er som beskrevet ovenfor på plads og besluttet af Byrådet.

Administrationen anbefaler derfor, at dialogen om etablering af fodboldfaciliteter i Idrætsbyen genoptages med fodboldklubben ORI. At dialogen tager udgangspunkt i genbesøget af helhedsplanen for Idrætsbyen. Således at klubben oplever, at når foreningen en dag flytter til idrætsbyen, flytter de til noget, som er bedre end det, de kommer fra. Samtidig med at muligheden for, at foreninger kan have egne klubfaciliteter i idrætsbyen afklares.

Administrationen anbefaler, at denne proces planlægges i forbindelse med den kommende budgetplanlægning. Dermed kan de relevante anlægsinvesteringer planlægges i sammenhæng med Frederikssund Kommunes samlede investeringsplan.

Medarbejdere fra Center for By og Landskab deltager ved udvalgets behandling af punktet. De deltager for at besvare eventuelle spørgsmål om henholdsvis plan- og miljøforhold.

Inddragelse

Der har for nuværende ikke været inddraget interessenter i denne afdækning af forhold.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

43Beslutning om forlængelse af Fritidspolitik

Resume

Frederikssund Kommunes fritidspolitik blev vedtaget i 2020 og gælder for perioden 2020-2023. Job, erhverv og kultur samt Unge, fritid og idræt skal med denne sag træffe beslutning om udvidelse af politikkens periode til og med 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur samt Unge, fritid og idræt, at:

  1. Den nuværende fritidspolitikkens forlænges til at gælde til og med 2025.
  2. Der udarbejdes fritidspolitik for den efterfølgende periode i 2025.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 28. marts 2023, pkt. 47:

Godkendt.

Fraværende: Anna Poulsen (F).

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Søren Weimann (B)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 29. april 2020 en ny Fritidspolitik for Frederikssund Kommune - Fritidspolitik 2020-2023. Fritidspolitikken skal sætte retning for udviklingen af vores kultur-, idræts- og fritidsliv i Frederikssund Kommune.

Administrationen anbefaler, at fritidspolitikken forlænges til og med 2025, for at sikre implementering af politikkens elementer. Udvalgene modtog senest i september 2023 en status på implementeringen af politikkens handleplaner. Udvalgene modtager igen i 2. halvår 2023 en status. En række af elementerne har taget længere tid at implementere end forventet grundet restriktioner i forbindelse med COVID-19.

Ved forlængelse af politikkens periode tilføjes et kort supplerende forord i den elektroniske version. Hvor det beskrives at politikken er forlænget til og med 2025 samt begrundelsen.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

44Beslutning om revision af retningslinjer for tilskud til voksenundervisning

Resume

Administrationen og Aftenskolernes Samråd har udarbejdet en præcisering af retningslinjerne for tilskud til voksenundervisning. Den fremlægges til godkendelse i Folkeoplysningsudvalget samt Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget over for Unge, fritid og idræt anbefaler, at:

  1. De reviderede retningslinjer for tilskud til voksenundervisning godkendes.

Historik

Beslutning fra Folkeoplysningsudvalget, 22. marts 2023, pkt. 12:

Retningslinjerne anbefales, med følgende ændring:

”Revideret af Udvalget for Unge, fritid og idræt den 29. november 2011” ændres til ”Revideret af Kultur-, Fritids, og Idrætsudvalget den 29. november 2011”

Fraværende:

Gitte Stagis. Erik Zangenberg deltog som suppleant.

Stig Jensen. Tommy Fritzen deltog som suppleant.

Beslutning fra Folkeoplysningsudvalget, 22. marts 2023, pkt. 12:

Retningslinjerne anbefales, med følgende ændring:

”Revideret af Udvalget for Unge, fritid og idræt den 29. november 2011” ændres til ”Revideret af Kultur-, Fritids, og Idrætsudvalget den 29. november 2011”

Fraværende:

Gitte Stagis. Erik Zangenberg deltog som suppleant.

Stig Jensen. Tommy Fritzen deltog som suppleant.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Søren Weimann (B)

Sagsfremstilling

Aftenskolernes Samråd har ønsket en præcisering af retningslinjerne for tilskud til voksenundervisning. Administrationen og Aftenskolernes Samråd har på den baggrund afholdt en række møder, der er resulteret i forslag til ændring af retningslinjerne. Forslaget er vedlagt som bilag med markerede ændringer.

De væsentligste ændringer er følgende:

  • En fremrykning af udbetaling af eventuelt ekstra tilskud i forbindelse med aftenskolernes regnskab fra året før. Som del af det er en præcisering af, at der ikke skal aflægges regnskab af disse tilskud, idet aftenskolerne allerede har aflagt regnskab for de pågældende tilskud.
  • En tilføjelse af retningslinjer for eventuel udbetaling af ekstra tilskud ved årets udgang.
  • En række redaktionelle opdateringer.

I henhold til Folkeoplysningslovens § 11 står bl.a. at Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel på baggrund af lokale forhold. I Frederikssund Kommune skal dette oplæg til tilrettet tilskudsmodel først behandles i Folkeoplysningsloven og derefter godkendes i Unge, fritid og idræt. Kompetencen til at godkende tilskudsmodelen er uddelegeret hertil.

Inddragelse

Aftenskolernes Samråd har været inddraget i hele processen med revision af retningslinjer for tilskud til voksenundervisning.

Bilag

45Drøftelse af pleje af boldbaner i 2024 og 2025

Resume

Unge, fritid og idræt bedes med denne sag drøfte oplæg til forbedret pleje af fodboldbaner i 2024 og 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Drøfte oplægget om pleje af boldbaner i 2024 og 2025.

Beslutning

Drøftet idet oplægget sendes i høring i Frederikssund Idrætsråd i forhold til mulig finansiering fra spejder- og idrætsfacilitetspuljen.

Sagsfremstilling

Unge, fritid og idræt har bevilliget ekstra 250.000 kr. til særlige indsatser til forbedring af boldbaner i 2023.

Med baggrund i den udarbejdede tilstandsrapport for banerne, dialogmøde med fodboldklubberne samt de faglige anbefalinger fra Idrætsanlægget og Vej & Park besluttede Unge, fritid og idræt 7. februar 2023 følgende tiltag i 2023:

  • Leje af alternativ maskine til forårsklargøringen
  • Indkøb af jordkasser til opfyld af slidskader mv.
  • Ekstra Topdressing/dybdeluftning
  • Særlig indsats gamle grusbaner (luftning)

Efterfølgende er der givet orientering til fodboldklubberne på orienteringsmøde 9. februar.

Det blev understreget, at der er tale om en engangsbevilling givet for 2023.

Unge, fritid og idræt har bedt administrationen udarbejde oplæg om mulige fremtidige tiltag. I denne sag præsenteres oplæg til tiltag for 2024 og 2025. Disse præsenteres i følgende.

Fremtidige perspektiver

Det er administrationens vurdering, at de anbefalede plejetiltag også bør gennemføres i 2024 og 2025 for at kunne evaluere effekten af disse.

Af de fire anbefalede tiltag er det kun indkøb af jordkasser, der er en engangsudgift. De øvrige tiltag vurderes at udgøre en merudgift på kr. 215.000 i både 2024 og 2025.

Erfaringerne fra tre år med ovennævnte tiltag kan derefter danne grundlag for fremtidig banepleje.

Finansiering

Vej & Park har sammen med Idrætsanlægget gennemgået den eksisterende plejeplan med leverandøren af pleje af kommunens fodboldbaner. Ved at omprioritere og omlægge driftsopgaver vil der kunne findes ydelser svarende til 115.000 kr., der vil kunne omlægges til forbedret banepleje af fodboldbaner med foreningsaktiviteter på.

Det vil blandt andet betyde, at det kun er banearealer med foreningsaktivitet, der modtager plejetiltag udover forårsklargøringen.

Boldbaner udelukkende med skoleaktivitet vil kun blive klippet og opstreget efter forårsklargøringen.

Udover skolebaner drejer det sig også om boldbanen i Ferslev, hvor der ikke længere er foreningsaktivitet. Denne bane vil således også kun blive klippet og opstreget.

Ved en årlig merbevilling på kr. 100.000 vil de foreslåede plejetiltag derfor kunne gennemføres på boldbaner med foreningsaktivitet i 2024 og 2025.

Administrationen anbefaler, at de resterende 100.000 kr. årligt i 2024 og 2025 prioriteres fra Idræts- og spejderfacilitetspuljen.

Yderligere optimeringer på arealer med foreningsaktivitet

Alle græsarealer med foreningsaktivitet får, med denne plejeplan, samme prioritering fremadrettet i forhold til plejetiltag. Dermed forbedres standen af baner til både træning og kampe.

Hvis der skal ske yderligere optimeringer i forhold til udnyttelse og pleje af arealer, bør man derfor overveje, om der er arealer i enkelte områder hvor foreningsaktiviteten er nedadgående. Der kan være arealer, som kan tages ud af plejeplanen – eller omlægges til kun at modtage klipning og opstregning

Der skal være tale om et helt sammenhængende areal, der kan tages ud af drift, for at det økonomisk og praktisk kan give en gevinst at omprioritere plejetiltag. Der er ingen gevinst ved at nedlægge enkelte boldbaner, som er en del af et større areal.

Inddragelse

Fodboldklubberne i Frederikssund Kommune har løbende været inddraget i udviklingsarbejdet med forbedringen af boldbanernes stand.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

46Drøftelse af forslag til strategi for tidlig forebyggende indsats 0-18 år

Resume

En strategi for tidlig forebyggende indsats på 0-18-års-området er under udarbejdelse. Børn, familier og forebyggelse har på sit møde 15. marts 2023 besluttet at sende strategien i høring. Med denne sag indstilles til, at udvalget drøfter udkast til strategi for tidlig forebyggende indsats, med henblik på at modtage udvalgets kommentarer. Sagen behandles sideløbende i Folkeoplysningsudvalget, Job, erhverv og kultur, Skole, klub og SFO samt Social og Sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Drøfte udkast til strategien for tidlig forebyggende indsats (Bilag 1 og Bilag 2) og give kommentarer hertil.

Beslutning

Drøfte, idet udvalget er optaget af, at det skal være let for frivillige i foreningslivet at spille en aktiv rolle i en tidlig, forebyggende indsats. Det handler bl.a. om at vide, hvem man kan gå til, når man får kendskab til et barn eller en ung på vej i mistrivsel, samt om at give flere foreningsaktive mulighed for at være ’en vigtig voksen’. Samtidig bør mulighederne i fritidspasset udnyttes og udfoldes.

Sagsfremstilling

En væsentlig del af Børne- og Ungepolitikken er at styrke det tidlige, forebyggende arbejde. Tidlig forebyggende indsats blev med budgetaftalen for 2022 prioriteret som et særligt indsatsområde. Strategien for tidlig forebyggende indsats, Fælles tilgang – fælles ansvar, skal sætte retning for alle ledere og medarbejdere, der arbejder med børn og unge på 0 til 18-års-området. Formålet med strategien er at sikre, at alle ved, hvordan de kan sætte tidligt ind med helhedsorienterede, koordinerede og virksomme indsatser, før problemer vokser sig store.

Strategien indeholder tre spor:

  • Spor #1: Værdisæt for tidlig forebyggende indsats
  • Spor #2: Fælles tilgang – fælles ansvar
  • Spor #3: Vejviser for tidlig forebyggende indsats.

Strategiudkastet vedhæftes som bilag (Bilag 1). Layout følger og vil lægge sig op ad layout i Børne- og Ungepolitik, klubstrategi mv. Til strategien hører også en grafisk illustration af spor #3: Vejviser for tidlig forebyggende indsats (Bilag 2).

Den endelige strategi for tidlig forebyggende indsats vil blive forelagt Børn, familier og forebyggelse den 7. juni 2023. Der vil løbende følges op på strategiens indhold og implementering i arbejdet med børn og unge.

Inddragelse

Medarbejdere og ledere har været inddraget i tilblivelsen af strategiudkastet, gennem deltagelse i workshops i løbet af efteråret 2022 samt i udarbejdelse af første skitse til strategien i strategiseminaret i januar 2023. Den 21. december 2022 havde Byrådet en temadrøftelse vedrørende tidlig forebyggende indsats.

Strategi for tidlig forebyggende indsats sendes i høring hos MED-organisationen i Center for Familie og Rådgivning, Center for Børn og Skole, Sundhedsplejen samt Tandplejen, Handicaprådet, BUS (Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd), Kulturrådet, Idrætssamrådet, Fælleselevrådet, KUF (Kulturforeningernes Samråd), Ungeråd, skolebestyrelser, områdebestyrelser for dagtilbud, bestyrelse for Campus U10, klubbernes forældrebestyrelse og Ungekontakten. Strategien sendes også i høring til fagudvalgene Skole, klub og SFO, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Job, erhverv og kultur og Folkeoplysningsudvalget.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

47Orientering om skole-virksomhedssamarbejde i Frederikssund Kommune

Resume

Skole, klub og SFO har bedt om en orientering om skole-virksomhedssamarbejdet i Frederikssund Kommune. Med denne sag orienteres om samarbejdet mellem lokale folkeskoler og erhvervsliv i Frederikssund Kommune. Til orienteringen vedlægges tillige informationsfolderen ”Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune – oversigt og handlinger”, hvori det lokale skole-virksomhedssamarbejde også beskrives. Sagen sendes videre til orientering i Job, erhverv og kultur samt i Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med denne sag præsenteres først baggrunden for det nuværende skole-virksomhedssamarbejde samt proces og milepæle under etableringen. Dernæst beskrives de tre nuværende indsatser i skole-virksomhedssamarbejde i Frederikssund Kommune samt virksomhedsnetværk i skole-virksomhedssamarbejdet. Afslutningsvist introduceres informationsfolderen ”Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune – oversigt og handlinger”.

Det er indledningsvis vigtigt at påpege, at skole-virksomhedssamarbejde også foregår som en integreret del af folkeskolernes undervisning. Det er fx at en lærer selv organiserer samarbejde med en lokal restaurant i faget madkundskab. Eller at en skole selv tager initiativ til at deltage i fx en national opfinderkonkurrence som Edison eller samarbejde med det lokale handelsliv om udvikling af det lokale byrum.

Baggrund for skole-virksomhedssamarbejde

Med Budget 2017 vedtog Byrådet at styrke indsatsen om skole-virksomhedssamarbejde med det formål, at "sikre den strategiske udvikling og et struktureret samarbejde mellem grundskolerne og det lokale erhvervsliv for at styrke den faglige kvalitet af erhvervspraktikforløb, og bidrage til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg efter grundskolen og styrke virksomhedernes langsigtede rekruttering." Det er det samarbejde, der i daglig tale omtales som skole-virksomhedssamarbejdet.

Med beslutningen om at prioritere skole-virksomhedssamarbejde kom Byrådet i Frederikssund Kommune den ændring af folkeskoleloven der pr. 1. august 2017 forpligtigede folkeskolerne til at samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler i regi af Åben Skole i forkøbet. Formålet med lovændringen var at gøre undervisningen mere praksisfaglig og samtidig give den enkelte elev et bedre indblik i samfundets forskellige job- og uddannelsesmuligheder.

Etablering af skole-virksomhedssamarbejde

Med det formål at udvikle og implementere et stærkt skole-virksomhedssamarbejde i Frederikssund Kommune blev der i perioden 2017-2020 udarbejdet udviklingsplaner for området. Her blev mål, proces og ønskede – samt opnåede - resultater for skole-virksomhedssamarbejdet i kommunen formuleret (bilag 1).

Hovedfokus i perioden var at få lavet en strategi og handleplan på hver skole og Campus U10, eksperimentere med aktiviteter med henblik på et mere varigt undervisningstilbud på hver skole samt relations-arbejde med det formål at opbygge tværgående netværk, projekter og aktiviteter.

I samme periode (2017-2020) var Frederikssund Kommune en del af FUEL-projektet (Før, Under, Efter, Læringsmiljøer), som var et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne U/Nord, TEC, SOSU H, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune om at få flere unge til at vælge og ikke mindst gennemføre en erhvervsuddannelse. Det havde stor betydning for hvordan der blev arbejdet med skole-virksomhedssamarbejdet i de år, herunder hvordan ressourcerne blev anvendt og hvilke indsatser der blev iværksat. Blandt andet blev der udviklet en række konkrete tilbud om skole-virksomhedssamarbejde til skolerne, hvoraf en del tilbydes den dag i dag gennem indsatsen ”Erhverv i Skolen”.

MakerVærket, den næstfølgende store indsats i skole-virksomhedssamarbejdet, udspringer af projektet FUEL. Baggrunden var at Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune, via samarbejdet i FUEL, oplevede værdien i at samarbejde på tværs af sektorer i forhold til at løse tværgående problemer. Og også, hvor vigtigt det er at have erhvervslivet med helt fra grundskoleniveau og op til færdiggjort ungdomsuddannelse. MakerVærket er således et samarbejde der foregår på tværs af politiske overbevisninger, børn og unges læringsmiljøer i folkeskolerne og virksomhedernes behov for innovation og arbejdskraft.

Udover MakerVærket er erhvervspraktikken et vigtigt fokusområde i skole-virksomhedssamarbejdet samme periode.

De tre nuværende indsatser i skole-virksomhedssamarbejde

Frederikssund Kommune har i dag tre indsatser i skole-virksomhedssamarbejdet, som kommunens folkeskoler deltager i: Erhverv i Skolen, Bedre Erhvervspraktik og MakerVærket. De er tilrettelagt med forskellige formål, fagligheder og organisering. De tre indsatser er grundigt beskrevet i folderen ”Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune – oversigt og handlinger” (bilag 2).

1) Erhverv i Skolen

Med Erhverv i Skolen er fokus primært på de unges kendskab til arbejdsmarkedet og det at vælge ungdomsuddannelse. En mindre del af indsatsen har også fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Erhverv i Skolen er målrettet 7.-9. klasse og udbydes til skolerne gennem Center for Børn og Skole, som også organiserer aktiviteterne. Det er frivilligt hvor meget skolerne ønsker at deltage, men alle skoler deltager i dele af Erhverv i Skolen. De konkrete aktiviteter er:

  • Kloge Hænder – virksomhedsbesøg på én dag
  • Stemmer fra Markland Kommune – spil om lokaldemokrati på Frederikssund Rådhus
  • Karriereagenterne – virksomhedsbesøg og undervisningsforløb over fire dage
  • Campusdag – en hel dags karriere-event på Campus Frederikssund
  • Virksomhedssafari - lærere rejser samlet rundt til lokale virksomheder

2) Bedre Erhvervspraktik

Med Bedre Erhvervspraktik gives elever i 8. klasse mulighed for at opleve dagligdagen på en arbejdsplads med det formål at styrke deres senere valg af uddannelse og job. I Frederikssund Kommune planlægger alle folkeskoler i løbet af året en uges erhvervspraktik for elever i 8. klasse. Skolerne vælger typisk forskellige uger, men alle afholder en uges erhvervspraktik. Indsatsen Bedre Erhvervspraktik er et forsøg på at øge kvaliteten af erhvervspraktikken, som både politikere, erhverv og skoler har forpligtiget sig til. Indsatsen, som forventes fuldt implementeret på alle skoler fra skoleåret 2024/25, omfatter tre dele:

  • "Før, under og efter” erhvervspraktik - ensartede undervisningsplaner gennemføres af alle skoler
  • Erhvervspraktik portal – digital platform hvorigennem der skabes kontakt mellem elever, der skal i erhvervspraktik, og lokale virksomheder
  • Et virksomhedskoncept for hvad virksomheder leverer - og får igen - når de tager imod erhvervspraktikanter

3) MakerVærket

Skole-virksomhedssamarbejde i MakerVærket indebærer at børn og unge har adgang til et værksted - et såkaldt makerspace, hvor de kan arbejde med innovation, teknologi og produktion i forhold til virkelighedsnære problemstillinger fra erhvervslivet. MakerVærket er målrettet alle klassetrin og orienteret mod fagligt udbytte og elevers trivsel mere end på elevers valg af job og uddannelse - omend job og uddannelse også gives fokus. Det varierer fra skole til skole hvor meget der arbejdes i MakerVærket, men alle skoler har fokus på indsatsen. Centrale elementer i MakerVærket er:

  • Ét centralt MakerVærk på Campus Frederikssund og decentrale satellitter på alle folkeskoler. Fyldt med nye teknologier, klassisk håndværktøj og materialer
  • Børn, unge, medarbejdere på skolerne og virksomheder er sammen om med den ’Frederikssundske innovationsmodel’ - en værktøjskasse til problemløsning
  • MakerVærket, og dermed også skole-virksomhedssamarbejde i MakerVærket, er integreret i skolernes hverdag - i fag, projekter, fejringer - og dermed skole og lærerdrevet. Det sidste betyder at der er et relativt stort fokus på kompetenceudvikling af lærere og på udvikling af undervisningsmaterialer, herunder cases fra erhvervslivet

Virksomhedsnetværk i skole-virksomhedssamarbejdet

I Frederikssund Kommune er virksomhedsengagementet i skole-virksomhedssamarbejde betydeligt og har stor betydning for elevernes møde med virksomhederne. Følgende netværk eller grupperinger af virksomheder er særligt engagerede i skole-virksomhedssamarbejde:

  • Campusambassadørkorpset: Blev etableret af primært Frederikssund Erhverv under FUEL-projektet. Det omfatter cirka 35 af Frederikssund Kommunes største virksomheder, herunder Frederikssund Kommune selv. Campusambassadørkorpset er aktivt i både Erhverv i Skolen, Bedre Erhvervspraktik og MakerVærket
  • Erhvervspraktiknetværk: Blev etableret under perioden i 2017-2020, hvor der eksperimenteredes med nye former for erhvervspraktik. Netværket omfatter cirka 60 virksomheder. De 60 virksomheder forventes at spille en væsentlig rolle som nogle af de første erhvervspraktikværter på Frederikssund Kommunes kommende erhvervspraktikportal
  • Virksomheder der samarbejder med MakerVærket. Omfatter virksomheder som bidrager med virkelighedsnære problemstillinger til det centrale MakerVærk på Campus Frederikssund og ligeledes indgår i som erhvervscases i undervisningsmaterialet på MakerVærket.dk, som kan hentes af alle skoler. Derudover er alle skoler i gang med at opbygge en portefølje af lokale virksomheder som de samarbejder med lokalt i deres lokale MakerVærk (bilag 3). I alt er cirka 50 virksomheder lige nu engagerede i MakerVærket på en eller anden vis.

Informationsfolderen ”Virkelighedsnær skole – oversigt og handlinger i Frederikssund Kommune”

Formålet med en informationsfolderen er at give børn, unge og forældre mulighed for at få overblik over hvad de kan forvente at møde på området ”virkelighedsnær skole” (Åben Skole) gennem skoletiden. Samtidig kan folderen bruges af ledere og medarbejdere i det daglige arbejde med virkelighedsnær undervisning og læring på skolerne. Sidst, men ikke mindst, ønsker Center for Børn og Skole at bruge informationsfolderen i kommunikationen med samarbejdspartnere, hvis vedvarende engagement naturligvis er betydningsfuldt i en virkelighedsnær skole.

Folderen, som er vedhæftet denne sag som bilag 2, distribueres som tryksag på alle skoler og til lokale samarbejdspartnere i den virkelighedsnære skole - som fx erhvervslivet. Derudover vil informationsfolderen være tilgængelig på Frederikssund Kommunes hjemmeside og også på MakerVærket.dk. I forbindelse med offentliggørelsen af informationsfolderen produceres en nyhed, som deles på relevante sociale medier.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

48Orientering om projekt Spil Sammen

Resume

Frederikssund Kommune deltager sammen med fire andre kommuner i et udviklingsprojekt med titlen ”Spil Sammen!”. Projektet handler om at udvikle metoder til at hjælpe borgere (over 18 år) med alvorlig psykisk mistrivsel til at indgå i fællesskaber uden for de kommunale tilbud, da det at indgå i fællesskaber og netværk har stor betydning for både livskvalitet og mulighederne for at opnå job og uddannelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune deltager sammen med fire andre kommuner i projektet ”Spil Sammen!”. Projektet handler om at bygge bro mellem psykisk sårbare borgere og tilbud og netværk i lokalsamfundet.

Borgere, medarbejdere og ledere fra følgende tilbud og afdelinger deltager i projektet:

  • De socialpsykiatriske botilbud Skibbyhøj og Klintegården
  • Støtte og Udvikling (socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, til borgere over 30 år)
  • Ungekontakten (socialpædagogisk og beskæftigelsesrettet støtte og rådgivning til borgere under 30 år)
  • Livskilden og Reboot, som er aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104

Social og sundhed; Unge, fritid og idræt samt Job, erhverv og kultur orienteres parallelt om projektet.

Projektets indhold og formål

Forskning viser, at det at indgå i relationer og at deltage i fællesskaber er helt centralt for muligheden for at mennesker med psykiske vanskeligheder kan opnå et meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

Erfaringerne er imidlertid, at mennesker med psykiske vanskeligheder ofte har svært ved at blive en del af fællesskaber uden for de kommunale tilbud, eksempelvis botilbud, væresteder, støttekontaktperson eller mentorstøtte. Derfor har projektet til formål at udvikle nye metoder, der kan understøtte, at mennesker med psykiske vanskeligheder bliver en del af flere fællesskaber i lokalsamfundet.

Projektet skal resultere i en ”manual”, som beskriver, hvordan man kan lykkes med at støtte borgernes vej ind i disse fællesskaber. Denne manual skal kunne bruges af andre kommuner og civilsamfundsaktører, for eksempel foreninger.

Fællesskaber defineres bredt og kan både være frivillige foreningstilbud, uformelle fællesskaber drevet af frivillige eller fællesskaber på en arbejdsplads eller en uddannelse.

Både unge og voksne borgere fra de deltagende tilbud (omkring 20 borgere) vil blive inddraget aktivt i processen med at udvikle nye metoder og samarbejder mellem borgere, lokalsamfund og kommunale tilbud. Ligesom aktører fra lokalsamfundet (foreninger og organisationer), herunder idrætsforeningen IF Vikingerne som er målrettet psykisk sårbare borgere, vil blive inddraget tæt i projektet

Projektet taler ind i kommunens nye Handicap- og psykiatripolitik, der blandt andet har fokus på, at kommunen skal støtte borgere med handicap og borgere med psykiske vanskeligheder i at blive inkluderet i almene fællesskaber. Derudover har projektet en forbindelse til målsætningerne i handleplan om ”Flere i fællesskaber”, som er et led i udmøntningen af kommunens sundhedspolitik. Endelig vil projektets fokus på at få psykisk sårbare borgere til at kunne indgå i fællesskaber, og dermed udvikle stærkere sociale kompetencer, også kunne bidrage positivt til beskæftigelsesplanens mål om, at flere unge kommer i uddannelse og flere psykisk sårbare borgere integreres og fastholdes på arbejdsmarkedet.

Organisering og økonomi

Projektet styres af Socialt Udviklingscenter SUS, der er en non-profit projekt-virksomhed. Socialt Udviklingscenter SUS har således søgt finansiering hos Velux-fonden og har inviteret Frederikssund Kommune samt Esbjerg, Aarhus, Rudersdal og Furesø kommuner til at deltage i projektet.

Velux-fonden gav i september 2022 tilsagn om knap 4,5 mio. kr. til projektet, som løber over 3½ år. Heraf tilfalder i alt cirka 250.000 kr. Frederikssund Kommune, hvilket dækker en del af arbejdstiden i projektet. Derudover vil kommunen have en medfinansiering i projektet i form af tid til administration, afprøvning af metoder mv. ud over projektaktiviteterne, hvilket holdes inden for den nuværende økonomiske ramme.

Der er også afsat en pulje på 50.000 kr. med aktivitetsmidler til hver kommune, som for eksempel kan bruges til at opkvalificere aktører fra lokalsamfundet i at arbejde med mennesker med alvorlig psykisk mistrivsel. Puljen kan også bruges til at give et beskedent beløb til kontingent eller udstyr eller lignende, der kan understøtte borgerens vej ud i lokalsamfundet.

Projektet startede op i efteråret 2022 og løber frem til udgangen af 2025. De tre politiske udvalg vil blive orienteret igen, når projektet midtvejs i perioden har afprøvet forskellige samarbejder og metoder samt ved afslutning og evaluering af projektet.

I Frederikssund Kommune er projektet organiseret i fire lokale projektgrupper, som består af ledere, medarbejdere og borgere. Repræsentanter fra lokalsamfundet inddrages løbende i projektet efter relevans.

Der er derudover nedsat en styregruppe for projektet i Frederikssund, som går på tværs af Center for Voksenstøtte og Omsorg og Center for Job og Rådgivning. Kommunens frivillighedskonsulent indgår også i styregruppen for at bidrage med viden om de lokale foreninger og civilsamfundsorganisationer. Center for Voksenstøtte og Omsorg bidrager med ressourcer til en lokal tovholder, der sikrer fremdrift og styring. Projektet understøtter det generelle samarbejde på tværs af centre og enheder, som har borgere med alvorlig psykisk mistrivsel som målgruppe. Derved bidrager projektet også til at indfri ambitionerne om at samarbejde om de gode løsninger i Frederikssund Kommunes strategi ”Sammen om Frederikssund”.

Inddragelse

Både unge og voksne borgere fra de deltagende tilbud vil blive inddraget aktivt i hele projektforløbet. Det forventes at der vil være minimum 20 borgere, der bidrager til projektet på forskellig vis. Nogle vil indgå i en idégruppe sammen med andre borgere. Andre vil bidrage med ideer og input via interviews og samtaler. Relevante lokale foreninger og organisationer inddrages løbende i projektet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne til projekt "Spil sammen!" finansieres indenfor eksisterende ramme.

49Orientering om regnskab 2022 - Unge, fritid og idræt

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2022 på Unge, fritid og idræt.

Driftsregnskabet viser et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Årets driftsresultat viser et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., hvoraf 4,6 mio. kr. vedrører serviceudgifter, mens 0,2 mio. kr. vedrører overførselsudgifter. Mindreforbruget fordeler sig primært på følgende bevillingsområder:

  • Kultur og fritid: Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter.
  • Social service: Mindreforbrug på 2,9 mio. kr. vedrørende serviceudgifter.
  • Skole- og klubområdet: Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. fordelt med

- Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på serviceudgifter primært vedrørende Campus, Trivsel og kriminalitetsforebyggelse.

- Merforbrug på 0,2 mio. kr. på overførselsudgifter primært vedrørende FGU-elever .

Covid-19

Der har ikke været Covid-19-relaterede udgifter.

Ukraine

Der har ikke være Ukraine-relaterede udgifter.

For nærmere gennemgang af driftsregnskabet henvises til vedlagte bilag vedrørende drift.

Anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 1,8 mio. kr.

Resultatet på bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

  • 2,1 mio. kr. (mindreforbrug) Idræts- og spejderfacilitetspuljen
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) Idrætsby - helhedsplan
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) Maritimt center
  • 0,2 mio. kr. (merforbrug) Aktivitetsplads
  • 0,1 mio. kr. (merforbrug) Svømmehal
  • 0,1 mio. kr. (merforbrug) Grønne Colosseum Slangerup speedway
  • 0,1 mio. kr. på (merforbrug) Adgangsvej Idrætsby fra Strandvang

For nærmere gennemgang af anlægsregnskabet henvises til vedlagte bilag "Anlæg 2022 - Unge, fritid og idræt"

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

50Beslutning om overførsler 2022 - Unge, fritid og idræt

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2022.

Driftsregnskabet viser samlet et mindreforbrug på serviceudgifter på 4,6 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. tilføres kassen, mens 1,1 mio. kr. søges overført til 2023.

Anlægsprojekterne viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 1,8 mio. kr. Heraf udgør merforbrug på afsluttede projekter på 0,3 mio. kr., som finansieres af kassen, mens mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på ikke-afsluttede projekter overføres til 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Unge, fritid og idræt, at:

  1. Der gives driftstillægsbevilling på i alt 1,1 mio. kr. vedrørende følgende politikområder:

a) Kultur og fritid: 0,9 mio. kr. søges overført til 2023.

b) Skole- og klubområdet: 0,2 mio. kr. søges overført til 2023.

c) Kultur og fritid - anlæg: 2,2 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne søges overført til 2023.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Årets resultat viser et mindreforbrug vedrørende serviceudgifter på 4,6 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. tilføres kassen, mens 1,1 mio. kr. søges overført til 2023 fordelt på følgende politikområder:

  • Kultur og fritid (serviceudgifter): 0,9 mio. kr. vedrørende mindreforbrug søges overført til 2023.
  • Skole- og klubområdet (serviceudgifter): 0,2 mio. kr. vedrørende mindreforbrug søges overført til 2023.

For en nærmere gennemgang af overførslerne henvises til bilag vedrørende drift.

Anlæg

På Unge, fritid og idræt var der et samlet mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 1,8 mio. kr.

Der overføres samlet bruttoanlægsudgifter på 2,2 mio. kr. til 2023. Overførslen er større end mindrebruget, da der er afsluttede anlægsprojekter i 2022 med merforbrug.

Overførslen på bruttoanlægsudgifterne vedrører:

  • 2,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Idræts- og Spejderfacilitetspuljen
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Idrætsby - helhedsplan
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Maritimt center
  • 0,1 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Grønne Colosseum Slangerup speedway

For en nærmere gennemgang af overførslerne henvises til bilag vedrørende anlæg.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift:

Der søges tillægsbevilling på i alt 1,1 mio. kr. vedrørende mindreforbrug 2022 på følgende politikområder:

  • Kultur og fritid: 0,881 mio. kr. søges overført til 2023.
  • Skole- og klubområdet: 0,248 mio. kr. søges overført til 2023.

Anlæg:

Der søges tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne i 2023.

Bilag

51Anmodning om optagelse af sag på Unge, fritid og idræts dagsorden om etablering af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge

Indstilling

Anne Sofie Uhrskov (V) anmoder om, at der bliver optaget en sag på næste møde i Unge, fritid og idræt, hvor der tages stilling til sagen vedrørende unges mistrivsel, som 9 kommuner har været en aktiv del af. Her kan unge indenfor en uge få en samtale med en psykolog, pædagog eller socialrådgiver når de mistrives.

Både kommunernes landsforening og regeringen ønsker og anbefaler, at projektet bliver spredt til alle landets kommuner. Projektet kan forebygge, at unge ikke havner i massiv mistrivsel, fordi der bliver taget hånd om deres problemstillinger med det samme.

Der er afsat 250 millioner kroner til at etablere lettilgængelige tilbud i kommunen, som er målrettet unge med symptomer på lettere psykiatriske lidelse.

Sammen på sporet - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge - Pixiudgivelse med udvalgte resultater fra slutevalueringen | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)

Indsatsen kan passende samtænkes med de muligheder der allerede er for de unge i Ungekontakten.

Beslutning

Unge, fritid og idræt ønsker sag optaget på dagsordenen.

52Meddelelser

Beslutning

Møde med samrådene fremrykkes til kl. 17 den 2.5.23

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Proces for omklædningsrum i Frederikssund Svømmehal
  • Dialogmøde med samrådene 2. maj - planlægning af forløbet

Bilag

53Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter der fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.