Frederikssund Kommunes logo

Kommunikationshjælpemidler

Lovgrundlag

Serviceloven § 112.

Formål med indsatsen

Formålet med kommunikationshjælpemidler er, at du bliver kompenseret for varige syns- eller hørenedsættelser, kommunikationshandicaps og andre kognitive funktionsnedsættelser. Herigennem skal du have mulighed for at bevare evnen til at fungere så selvstændigt som muligt i hverdagen.

Målgruppe

Du kan modtage kommunikationshjælpemidler, hvis du har:

  • Varigt nedsat syn og/eller hørelse.
  • Andre varige kommunikationsproblemer og/eller kognitive funktionsnedsættelser.

Indhold

Indsatsen indebærer kommunikationshjælpemidler, der kan afhjælpe din syns- eller hørenedsættelse og andre kommunikationshandicap.

Dette kan være:

  • Synstekniske hjælpemidler, for eksempel talende ur.
  • Optiske hjælpemidler, for eksempel briller, lup eller forstørrelsesprogrammer.
  • Høretekniske hjælpemidler, for eksempel teleslynge eller lydforstærkere.
  • Særlige informationsteknologiske hjælpemidler, for eksempel talemaskine.

Egenbetaling

Du låner kommunikationshjælpemidlet af Frederikssund Kommune.

Frit valg

Der er frit valg af leverandør.

Hvem skal jeg kontakte

Hvis du har spørgsmål eller får behov for støtte, kan du henvende dig til afdelingen Visitation og Hjælpemidler i Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre. Ring på telefonnummer 47 35 19 00 eller se mere i afsnittet ”Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har behov for støtte?”

Politisk udvalg

Kvalitetsstandarden hører under Omsorg og ældre.